Herning Kommune. Eventyrhaven PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Herning Kommune Eventyrhaven PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 20 6 AFSLUTNING 21

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Dagtilbuddets indledning Her er Eventyrhavens pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Illustration Værdier Dagtilbuddets værdier

4 Vision Visionen er, at præsentere et dagtilbud, hvor der er udvikling og høj faglighed. Den pædagogiske strategi bygger på en systemisk tænkning og med pædagogisk idræt som et bærende element. Vi vil skabe en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig hverdag i Eventyrhaven. Vores pædagogiske læreplaner vil sikre, at vi arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde med ressourcefokuseret tilgang til barnet, så barnet bliver så dygtig som muligt og rustes til at begå sig videre i livet. Vi vil inkludere børn i udsatte positioner ved at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger og ressourcer. Vi vil inddrage forældrene i et forpligtende og ligeværdigt samarbejde. Vi vil løbende tilpasse Eventyrhaven, så den til en hver tid kan være økonomisk bæredygtig. Værdier Herning kommunes 4 værdier er retningsgivende for arbejdet internt i Eventyrhaven og i forholdet til børn, forældre og medarbejdere. Eventyrhavens værdier: Udfoldelsesfrihed Vi har frihed under ansvar Vi giver plads til nye initiativer Vi har respekt og handler loyalt i forhold til beslutninger og pædagogiske aftaler Vi vægter åbenhed, ærlighed og skaber en hverdag, hvor vi har tillid til hinanden Vi handler loyalt over for de aftalte mål og rammer Økonomisk sans Vi har økonomisk overblik og indsigt Vi har økonomisk ansvarlighed Vi prioriterer holdbare investeringer og langsigtede løsninger Vi har fokus på godt arbejdsmiljø Vi prioriterer økonomi til efteruddannelse og kurser Professionalisme Vi sætter fagligheden i fokus Vi vægter dialogen højt og har respekt i alle relationer Vi vil udvikling og innovation samt prioriterer vidensdeling og en læringskultur Vi er nærværende, lyttende og fleksible Vi evaluerer, dokumenterer og reflekterer God dømmekraft Vi vægter retning og sammenhæng og en høj kvalitet i opgaveløsningen Vi er ansvarlige og reagerer hensigtsmæssigt i situationen Vi har situationsfornemmelse og er omstillingsparate Vi har en ressourcefokuseret tilgang Vi viser anerkendelse og respekt for det enkelte individ

5 1.3 Pædagogiske principper Dagtilbuddets principper 1. Princip: Vi arbejder ud fra den systemiske forståelse med en anerkendende tilgang, både i handling og sprog. 2. Princip: Vi arbejder ud fra en ressource fokuseret tilgang med øje for barnets mulighed for læring. 3. Princip: Vi støtter, leder og udfordrer barnets læring i alle hverdagssituationer. 4. Princip: Vi støtter barnets egne initiativer, interesser, lege og udvikling af disse. 5. Princip: Vi fremmer barnets nysgerrighed som en vigtig forudsætning for meningsfuld læring. 6. Princip: Vi etablerer læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for bevægelse både ude og inde. 7. Princip: Vi inkluderer barnet, som er i en udsat position ved at tilrettelægge hverdagen med udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger. 8. Princip: Vi inddrager forældrene som aktive og ligeværdige samarbejdspartner. 1.4 Læringsforståelse Dagtilbuddets læringsforståelse I Eventyrhaven betragter vi barnets udvikling som en proces af modning og læring, - modning opfattes som en del af udviklingen, der er biologisk betinget og læring som en del, der tilegnes gennem samspil med omgivelserne. Læring i den systemiske forståelse tilegnes gennem kommunikation og i relation med andre børn/voksne. Barnets læring har både et element af lyst, interesse og et element af nødvendighed og krav. Det lille barn trives med at lære og udvikle sig, barnet viser glæde og ihærdighed ved at tilegne sig nye evner. Læring sker også gennem krav til barnet fra forældre og pædagoger. Barnet lærer ved, at være sammen med opmærksomme og engagerede voksne, der skaber et for barnet meningsfuldt læringsrum. Et læringsrum: der støtter barnets forudsætninger der støtter børnenes indbyrdes relationer der fungerer som inspirationskilde til legen der bestræber at give barnet mange, udfordrende og varierede legemuligheder der udvikles og ændres gennem iagttagelse og evalueringer Store dele af læringen i barndommen finder sted gennem leg og aktiviteter, som barnet eller flere børn selv sætter i gang, og som ikke har noget formål - men alligevel tjener den funktion, at bearbejde og udvikle barnets forhold til sig selv og dets omgivelser. Det er også vigtigt for barnet, at det kan støtte sig til de voksne i læringen. Vores opgave er, gennem omsorg og tryghed at skabe rammer for læring og trivsel, der sikrer børnene udvikling. Den voksnes personlighed og faglige kvalifikationer har stor betydning for barnets læring. Vi voksne i Eventyrhaven har dermed en vigtig rolle, vi skal være empatiske, støttende, re-flekterende, inkluderende og give barnet udfordringer. Vi skal indgå i et aktivt samspil med det enkelte barn og hele børnegruppen. Omsorgsdelen er også vigtig for det enkelte barn, det har brug for at blive set og forstået, som en unik person. Barnet udvikler sig i alle arenaer, det inddragende og forpligtende forældresamarbejde har derfor en særlig betydning for barnets udvikling og læring.

6 Illustration 2

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Børnegruppen generelt: Børn og forældre skal føle tryghed og opleve anerkendelse i et respektfuldt samarbejde i Eventyrhaven. Pædagogisk idræt er en integreret del i aktiviteterne i Eventyrhaven, det betyder at vi vil inddrage bevægelse i arbejdet med alle læreplanstemaer. Målet er, at idrætten ikke kun foregår i institutionen, men at det bliver en del af barnets personlighed at være i bevægelse. Alle børn skal blive så dygtige som muligt. Børn, der er i en udsat position: Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barn, i dets ressourcer og dets specielle udfordringer. Så vidt muligt vil vi inkludere barnet med øje for at det kan udvikle sine kompetence. Flersprogede børn og børn med sproglige udfordringer: Vi vil gøre en ekstra indsats for at danne gode relationer til og være i dialog med forældrene og beskrive vuggestuens opgaver. Igennem dialog og billedmateriale håber vi på, at forældrene får en tryghed og forståelse for en dansk vuggestue. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets ressourcer og specielle udfordringer. Så vidt muligt vil vi inkludere barnet med øje for at det kan udvikle sine kompetencer. 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: Det er Herning Kommunes målsætning, at der skal skabes en rød tråd i barnets liv gennem samarbejde mellem forskellige dagtilbud og mellem dagtilbud og skole. De kompetencer barnet har opnået i sit nuværende dagtilbud, skal det kommende dagtilbud og skolen bygge videre på sammen med barnet. Dette sikrer vi ved, at se på barnets ressourcer. Vi er opmærksomme på dilemmaet mellem hensynet til det enkelte barn og hensynet til fællesskabet. Vi overvejer og arbejder med de færdigheder, der kræves for at kunne indgå i et fællesskab - personlige, sociale og faglige. Differentierede fællesskaber: Vejledt deltagelse fra personalet samt hvordan vi kan støtte barnet, så det får mulighed for at blive en del af fællesskabet. Vi sikrer en god og tryg overlevering til ny institution med viderebringelse af vigtige oplysninger vedrørende barnets trivsel. Alt i samarbejde og i dialog med forældrene, som kender barnet bedst.

8 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Dagtilbuddets sprogindsats: I Eventyrhaven har vi en sprogkoordinator, der sikrer at al ny viden vedrørende børnenes sproglige udvikling kommer til pædagogerne i institutionen. Hos sprogkoordinatoren kan pædagogerne blive vejledt i det sproglige arbejde med de børn, der har sproglige udfordringer. Hen over året er der planlagt specielle sprogforløb, her deles børnene i mindre grupper efter alder og sproglig udvikling og der gøres en ekstra sproglig indsats. I hverdagen over hele året foregår der en sproglig indsats, idet sprog og sprogforståelse er med i alle aktiviter og samvær. Forældre får råd og vejledning i hvordan de kan være med til at styrke børnenes sproglige udvikling. Kontaktpædagogen udfører sprogvurdering på børnene når de er 3 år og 5 år (foregår i børnehaven). Herefter udfærdiges en handleplan over barnets specielle sprogarbejde, hvis sprogvurderingen viser, at der er grund for ekstra indsats. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Det har stor betydning i barnets liv hvordan overgange forløber, de er vigtige for både barnet og for forældre. Eventyrhaven har en beskrivelse af de forskellige overgange, denne beskriver de forskellige opmærksomhedspunkter samt virker som guide for pædagogerne. At overgange forløber godt er et fælles ansvar mellem de professionelle og forældrene. Det er vigtigt med helhedssyn på barnet, ligesom der skal være opmærksomhed både i et børneperspektiv og i et forældreperspektiv. Det er vigtigt at der i overdragelse tages ud-gangspunkt i barnets ressourcer, samt der ses på både individ og fællesskab. Som professionelle vil vi sikre, at barnets overgang bliver så tryg som muligt. Dette kræver først og fremmest et tværfagligt samarbejde med barn og forældre i fokus. Samarbejde og dialog er omdrejningspunktet i et respektfyldt og anerkendende forhold. Vi vil arbejde med at skabe gode overgange for vores børn når de skal videre i børnehave. Et udvidet samarbejde og kommunikation mellem vuggestue og børnehave skal give en nem og meningsfuld overgang for børn og forældre. De gode historier skal sammen med opmærksomhedspunkter skabe en rød tråd i barnets institutionsliv. Børn i udsatte positioner: Her afholdes et overleveringsmøde, - det afgivende sted er initiativtager til mødet. Foregår flytning til en anden institution sker overdragelse af vigtige papirer vedrørende barnet efter forældres skriftlige tilladelse Flersprogede og børn med sproglige udfordringer: Evt. overleveringsmøde, - det afgivende sted er initiativtager. Foregår flytning til en anden institution sker overdragelse af vigtige papirer vedrørende barnet efter forældres skriftlige tilladelse. Fraflyttere til anden institution Ved børn i udsatte positioner, samtaler vi med forældre om overlevering. Efter forældres skriftlige tilladelse overdrages vigtige papirer vedrørende barnet. Evaluering Overgangene evalueres løbende

9 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Forældre modtager velkomstbrev og en lille folder. I brevet oplyses bl.a. kontaktpædagogens navn og telefonnummer, så besøg kan aftales. Overgang fra hjem/dagpleje: Forældre og barn besøger stuen inden opstart. På besøgsdagen aftales opstarten, vi giver vores anbefalinger på en god start for barnet. Har barnet været i dagpleje medbringer forældrene Her er jeg, se hvad jeg kan. Dagplejer besøger stuen sammen med sine dagplejerbørn. Overgang fra vuggestue til børnehave Barnet besøger sin nye stue nogle gange i måneden inden start i børnehaven. Evt. inddragelse i aktiviteter på børnehavestuen. Barn og forældre er på besøg på stuen og får en lille snak med kontaktpædagogen, her aftales bl.a. opstarten. Vi er obs. på, at selv om barnet har gået i vuggestue i samme institution, så starter et nyt forløb for barn og forældre. Kontaktpædagog overleverer barnet til den nye kontaktpædagog, Her benyttes dialogprofilen fra Hjernen og hjertet, - evt. deltager forældrene i overleveringsmødet. Barnets papirer/barnets mappe overdrages. Her tænkes med fokus på barnets ressourcer. Illustration 3

10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Eventyrhaven består af vuggestue, børnehave, fritidshjem og specialgrupper. Fysisk er vi beliggende i 2 huse i Aulum By og 1 hus i Hodsager. Der er en vuggestuegruppe i afdeling Puff med plads til 18 vuggestuebørn og en vuggestuegruppe i afdeling Regnbuen i Hodsager med plads til 10 vuggestuebørn. Vuggestuen i afdeling Puff kaldes Skildpadder og vuggestuen i afdeling Regnbuen kaldes Solstrålen. I afdeling Puff er der ud over vuggestuen 4 børnehavegrupper. I afdeling Regnbuen er der børnehave og fritidshjem også. I afdeling Hobbitten er der en almen børnehavegruppe med børn og 3 specialgrupper med ca.20 børn. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling. Kommentar Vi bruger pædagogisk idræt i vores tilgang til mange aktiviteter, idet vi vægter bevægelsen meget højt og som meget vigtigt i barnets almindelige udvikling. Ligesom inklusion er et vigtigt mål i det daglige pædagogiske arbejde og ethvert barn skal opleve at være en del af fælleskaber. Forældresamarbejde er også et fokusområde, - ved hjælp af børneprofilen fra Hjernen og Hjertet kommer vi sammen med forældrene rundt omkring alle læreplanstemaer i forhold til det enkelte barn. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Foto Dagbog på NembørnBørn SMITTE K1 skema

11 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: SMTTE K1 skema 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: De pædagogiske læreplaner bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale. Vi har overvejelser i forhold til de pædagogiske læreplaner både når vi planlægger pædagogiske aktiviteter, samt når vi evaluerer og her ser vi på hvad vi har lært ved aktuelle aktiviteter og hvad vi ønsker at bringe videre i pædagogisk praksis fremadrettet, samt hvilke justeringer, der bør foretages. De politiske årsmål, Eventyrhavens værdigrundlaget og vores læringsforståelse er ofte til drøftelse i forhold til evaluering af de pædagogiske tiltag vedrørende de pædagogiske læreplaner. Illustration 4

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evnen til både at knytte sig til andre, rumme andre og at sætte grænser i forhold til andre. Udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Barnets personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor barnet møder omverdenens forventninger om social og kulturel tilpasning. Barnets etiske og moralske forventning og adfærd dannes i samspil med andre. Barnet mestrer og erhverver sig viden og færdigheder gennem handling. Det viser sin identitet og evne til at handle i forhold til at opnå et bestemt mål. Barnet udøver indflydelse, tænker konkret, det fungerer og udforsker gennem efterligninger. En vigtig næring til barnets selvtillid sker gennem barnets oplevelse af at kunne mestre forskellige færdigheder. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet oplever tryghed i institutionen At barnet udvikler kompetencer til at have indlevelse i andre At barnet udvikler kompetencer til at handle selvstændigt At barnet udvikler kompetencer til at være psykisk robust At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet er harmonisk og glad og har tillid til voksne 2. Tegn: At barnet kan og vil indgå i forskellige sociale relationer - tager initiativ 3. Tegn: At barnet udviser tro på eget værd og er psykisk robust 4. Tegn: At barnet hviler i sig selv 5. Tegn: At barnet viser forskellige følelser TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil skabe genkendelige og overskuelige rammer i hverdagen.

13 2. Tiltag: Vi vil være nærværende, omsorgsfulde og tydelige i det pædagogiske arbejde 3. Tiltag: Vi vil hjælpe barnet med at give udtryk for følelser på en hensigtsmæssig måde 4. Tiltag: Vi vil give barnet udfordringer, så barnet får succesoplevelser og små sejre 5. Tiltag: Vi vil støtte barnet i udviklingen hen imod at blive selvhjulpen 6. Tiltag: Vi vil skabe indhold og udfordringer, som er meningsfulde for barnet 7. Tiltag: Vi vil være engagerede, autentiske, troværdige og tydelige voksne 8. Tiltag: Vi vil skabe forståelse for hverdagens gøremål og dagsrytme ved brug af billeder 9. Tiltag: Vi vil give barnet tæt voksenkontakt og stor opmærksomhed på dets trivsel 10. Tiltag: Vi vil have et tæt forældresamarbejde, som beror på ærlighed, åbenhed og tillid 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. For ethvert menneske er det eksistentielt at være sammen med andre mennesker. Samspillet med andre udfordrer til udvikling, læring og trivsel. Derfor er det afgørende for et menneskes liv at være og lære sammen med andre mennesker. Det er afgørende for dannelsen af menneskets identitet, at det kan spejle sig i og respondere på andre mennesker. Barnets udvikling af socialt ansvar sker i børnegruppen, via de værdier, normer og regler, der gælder for gruppens relationer. For at blive en del af et børnefællesskab er det vigtigt at kunne bidrage til fællesskabet. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler tillid til de voksne At barnet udvikler kompetencer til at kunne etablere venskaber At barnet udvikler kompetencer til at kunne indgå i fællesskabets sociale spilleregler At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med følelser At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området At danne gode relationer og jævnligt være i dialog med forældrene. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet viser det trives og er tryg 2. Tegn: At barnet tager kontakt til et andet barn og giver respons på ængstelse og glæde

14 3. Tegn: At barnet begynder at føle omsorg for andre og viser det med kærtegn og hjælpsomhed 4. Tegn: At barnet ser og oplever hvordan man omgås andre og efterligner det i sin leg 5. Tegn: At barnets selvværd og selvtillid udvikles TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Vi vil skabe trygge rammer for barnet, så det får forudsætningerne for trivsel 2. Tiltag: Vi vil møde barnet med anerkendelse, opmuntring samt signalere positive forventninger 3. Tiltag: Vi vil understøtte legerelationer og skabe grobund for relationer 4. Tiltag: Vi vil lære barnet de regler, der gælder i fællesskabet 5. Tiltag: Vi italesætter og støtter barnets sociale interaktion 6. Tiltag: Vi vil inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området 7. Tiltag: Vi vil have opmærksomhed på, at barnet bliver imødekommet og anerkendt på dets særlige behov 8. Tiltag: Vi vil arbejde med SMTTE på det enkelte barn, når dets udvikling giver anledning til dette 9. Tiltag: Vi vil være aktive, støttende og vejledende samt tage afsæt i barnets mestring 10. Tiltag: Vi vil bruge billedmateriale til understøttelse af dagens aktiviteter og rytme 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Mennesket er disponeret for at udvikle sprog. Barnets kompetence til at danne begreber er forudsætningen for det meningsfulde sprog. Et begreb er en indre bevidsthed om en genstand eller et emne, der kan overføres til situationer, hvor genstanden ikke er til stede. Barnet lærer at tænke abstrakt. Barnets brug af det verbale sprog som redskab til kommunikation, forudsætter at barnet i sin tidlige kommunikation møder voksne, som er opmærksomme på dets signaler og intentioner. Barnet har brug for voksne, der giver en konstruktiv feedback og viser vej. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål:

15 At barnet udvikler kompetencer til at kunne etablere sproglig kontakt At barnet udvikler kompetencer til at kunne kommunikere med sin omverden At barnet udvikler kompetencer til at kunne forstå sprogets regler At inkludere barnet så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området. At danne gode relationer og jævnligt være i dialog med forældrene At det flersprogede barn skal kunne forstå og tale det danske sprog. At støtte forældre i at bruge eget sprog i eget hjem ud fra at barnet udvikler et stærkt sprog mens det udfordres i at lære et nyt sprog. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet tager initiativ til kontakt med andre. 2. Tegn: At barnet leger og eksperimenterer med lyde og sprog. 3. Tegn: At barnet giver udtryk for ønsker og siger fra over for ting, det ikke ønsker. 4. Tegn: At barnet udvikler en større forståelse for beskeder og handler på dem. 5. Tegn: At barnet udvikler begyndende forståelse af sammenhængen mellem mimik, tale og kropssprog. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil arbejde med, at barnet oplever en legende tilgang til sproget 2. Tiltag: Vi vil være nærværende i kommunikationen med barnet, give tid, være tydelig, være i dialog. 3. Tiltag: Vi anviser barnet ved at gentage barnet med rette udtale og sætningssammensætning. 4. Tiltag: Vi vil opfordre og støtte barnet til at svare, til at bede om ting eller til at sige fra 5. Tiltag: Vi forsøger at skabe rolige rammer med plads til fordybelse og samtale 6. Tiltag: Vi sætter i perioder ekstra fokus på den sproglige udvikling - efter det enkelte barns behov 7. Tiltag: Vi gør en faglig indsats for det barn, der ikke bruger sproget som det forventes 8. Tiltag: Vi benytter TRAS som arbejdsredskab ved bekymring for barnets sproglige udvikling 9. Tiltag: Vi inddrager forældrene tidligt i sprogarbejdet med barnet 10. Tiltag: Vi informerer og vejleder forældrene i, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet:

16 Ved krop og bevægelse forstår vi: sundhed, hygiejne, ernæring, fysisk aktivitet, det at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, samt at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. En velfungerende krop kræver bevægelsesmuligheder, hvile og god ernæring. Gennem leg og udfordrende aktiviteter kan barnet afprøve sin kunnen i forhold til bevægelse. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser, lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. De fysiske rammer skal give mulighed for bevægelse både inde og ude. Her fungerer idrætten, legen og bevægelsen som et middel, en metode og et omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis. Vi har fokus på leg, bevægelse og natur, og mener at barnets kropslighed både er en forudsætning og et udtryk for dets udvikling og læring. Vi giver barnet mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere dets sanser og være udviklende i forhold til dets motorik og bevægelses glæde. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler kompetencer til at være selvhjulpent i hverdagen At barnet udvikler kompetencer til at være kropsbevidst At barnet udvikler kompetencer til at være rutineret med sine grundbevægelser At medvirke til at barnets fysiske sundhed fremmes, med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse At inkludere barnet, så det udvikler flest mulige kompetencer inden for området. At danne gode relationer med forældrene og jævnligt være i dialog med dem om institutionens opgaver og kultur. Gennem pædagogisk idræt, dialog og relation skal bevægelse blive en integreret del af barnets liv. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet øver sig i at blive selvhjulpen. 2. Tegn: At barnet er udholdende og kan overvinde fysiske udfordringer. 3. Tegn: At barnet viser, at det har det sjovt med at bruge kroppen. 4. Tegn: At barnet begynder at udvikle gode vaner omkring hygiejne. 5. Tegn: At barnet kan mærke og give udtryk for sult og tørst. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi lærer barnet om kroppen, ved at benævne kroppens forskellige dele og funktioner. 2. Tiltag: Vi planlægger aktiviteter med forskellige lege og fysiske udfoldelser. 3. Tiltag: Vi indretter inde og ude miljøet, så det rummer mulighed for bevægelse. 4. Tiltag: Vi vil opmuntre og støtte barnet i egne initiativer og aktiviteter i dets kropslige udfoldelser. 5. Tiltag: Vi vil have fokus på sund kost, hygiejne og bevægelse 6. Tiltag: Vi vil opfordre barnet til at prøve selv samt øver med det

17 7. Tiltag: Vi vil være særlig opmærksomme på motorisk usikre børn og inddrager dem i forskellige bevægelseslege 8. Tiltag: Vi vil motivere barnet ved at give det særlige læringsmiljøer 9. Tiltag: Vi vil indvolvere forældrene i tiltagene omkring deres barns kropslige kunnen 10. Tiltag: Vi vil i det daglige være støttende omkring barnets hygiejne, kost og bevægelse 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Ved natur og naturfænomener forstår vi: Viden om naturens muligheder og udfoldelses-muligheder, samt læren om miljø, logisk tænkning, viden og kendskab til bl.a. vægt, form og antal. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. Ved at færdes ude udvikles barnets krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Ved at arbejde med de naturvidenskabelige fag også i vuggestuen, ligges der en god grobund for forståelse for matematikken. Vi vil inkludere barnet, som er i en udsat position ud fra dets specielle ressourcer og behov MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler kompetencer til at have glæde ved oplevelser i naturen At barnet udvikler kompetencer til at have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen At barnet udvikler kompetencer til at være nysgerrigt over for naturen og dens fænomener At barnet har en begyndende interesse for mængder, tal og rækkefølger At inkludere barnet, så barnet udvikler flest mulige kompetencer inden for området Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet udviser glæde ved mødet med naturen. 2. Tegn: At barnet udviser nysgerrighed og glæde i naturen. 3. Tegn: At barnet peger på og benævner dyr og forskellige forhold i naturen. 4. Tegn: At barnet er kreativ og opfindsom i leg på legepladsen og i naturen. 5. Tegn: At barnet begynder at kende former, mængder, tal og bogstaver samt kan tælle til 3. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet:

18 1. Tiltag: Vi giver barnet mulighed for at komme ud i al slags vejr og opleve naturen på egen krop. 2. Tiltag: Vi gør barnet opmærksom på de små ting i naturen. 3. Tiltag: Vi vil skabe rum for at barnet kan eksperimentere med forskellige naturmaterialer i leg/aktivitet. 4. Tiltag: Vi vil opfordre barnet til at udpege ting i naturen, ting barnet kan huske og har mødt før. 5. Tiltag: Vi vil arbejde med logisk tænkning, let/tung, former og antal. Visuelt i læringsmiljøet. 6. Tiltag: Vi vil prioritere, at barnet med sine særlige udfordringer, deltager når det giver mening for barnet 7. Tiltag: Vi vil give barnet med sine særlige udfordringer, udfordringer indenfor nærmeste udviklingszone 8. Tiltag: Vi vil inddrage forældrenes kompetencer når det giver mening, - eks. emneuger om kulturer 9. Tiltag: Vi vil benytte billedmateriale til information om temaer, dets muligheder og indhold 10. Tiltag: Vi vil inkludere barnet, som er i en udsat position, så det udvikler flest mulige kompetencer 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Ved kulturelle udtryksformer forstår vi: Menneskets forståelse af og tilgang til verden. Det kreative og musiske menneske udvikles i samvær med andre mennesker, og det er derfor væsentligt, at voksne formidler forskellige udtryksformer og kunst videre til barnet. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og kulturel praksis, vil barnet blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, det møder. Jo mere varieret et barn får mulighed for at udfolde sig og jo flere kulturelle oplevelser, det får, jo bredere bliver barnets opfattelse af egen virke, andre mennesker og måden at anskue verden på. Barnet lærer i fælleskaber, hvor det kan eksperimentere, modtage samt videregive erfaringer og kompetencer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: At barnet udvikler kompetencer til at være kreativt At barnet udvikler kompetencer til at være opmærksomt på egen kultur At barnet udvikler kompetencer til at deltage i kulturelle fællesskaber At inkludere barnet, så barnet med sine særlige udfordringer, udvikler flest mulige kompetencer inden for området Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: At barnet udviser interesse for at undersøge materialer, redskaber og brug af medier.

19 2. Tegn: At barnet også kan udtrykke sig via sang. 3. Tegn: At barnet leger små enkle rollelege. 4. Tegn: At barnet fordyber sig - i kortere tid. 5. Tegn: At barnet kan vise glæde ved afholdelse af vores traditioner og pædagogiske aktiviteter TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi vil arbejde med barnets evner til fordybelse og koncentration - materialer og aktiviteter 2. Tiltag: Vi vil bruge rim og remser, sange og fagter og små sanglege i hverdagen 3. Tiltag: Vi vil udnytte årstidens bestemte aktiviteter, mærkedage og traditioner 4. Tiltag: Vi vil inddrage forældre (fra gruppen) fra andre kulturer i temaer når det giver god mening 5. Tiltag: Vi vil følge den danske kulturs årsrytme med de begivenheder, der hører til 6. Tiltag: Vi vil give barnet med sine særlige udfordringer, passende støtte 7. Tiltag: Vi vil involvere forældrene i de særlige tiltag, vi tilbyder barnet 8. Tiltag: Vi vil være åbne, nysgerrige og forstående overfor familiens kulturelle baggrund 9. Tiltag: Vi vil være åbne og forstående overfor forskellighed og mangfoldighed blandt børnene 10. Tiltag: Vi vil inkludere barnet så det udvikler flest mulige kompetencer indenfor området Illustration 5

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi indretter det fysiske rum både inde og ude efter barnets behov, så der er rige udfoldelsesmuligheder til rollelege, motoriske lege, fordybelseslege, vilde lege, konstruktionslege og kreative udfoldelser. Det psykiske børnemiljø er vigtig for barnets trivsel, så der arbejdes på, at et hvert barn kan inkluderes i fællesskaber. Venskab, nærvær, anerkendelse, omsorg og tryghed er vigtige elementer for barnets trivsel og sundhed. Vi er bevidste om det æstetiske miljøs betydning for barnets velbefindende, derfor ønsker vi en vis orden i institutionen. Vi vil arbejde for at have et anerkendende børne- og læringsmiljø, der appellerer til barnets trivsel og læring. Med fokus på det fysiske og æstetiske børne- og læringsmiljø vil vi gennem barneperspektivet fremme et spændende læringsmiljø. I forhold til det psykiske børne- og læringsmiljø skal værdier som nærvær og øje for det enkelte barn og børnegruppens udvikling og trivsel være gennemgående for vores pædagogik i vuggestuen. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi vil se på vores børnemiljø og indretning, samt vurdere om børnene bruger indretningen. Vi vil justere i indretningen jævnligt.

21 6 AFSLUTNING Det var de pædagogiske læreplaner for vuggestuen i Eventyrhaven. Vores tilgang til det pædagogiske arbejde går gennem værdierne fra pædagogisk idræt. Dette gælder både i aktiviteter, metoder og evalueringer. Se gerne vores hjemmeside: eventyrhaven.herning.dk Eventyrhaven Grønsværen Aulum tlf.:

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1