Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2013 Justeret 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Dansk. 2012-ordningen. Justeret 2013 Justeret 2014"

Transkript

1 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Dansk 2012-ordningen Justeret 2013 Justeret 2014 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og titel Tilhørsforhold og hjemmel Normering Titel... 3 Kapitel 2. Studietekniske forhold Læsning af tekster på fremmedsprog Stave- og formuleringsevne... 3 Kapitel 3. Faglig profil Uddannelsens formål Kompetenceprofil for den færdige bachelor... 4 Kompetencebeskrivelse... 4 Kompetencemål... 4 Kapitel 4. Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsens opbygning a. Det centrale fags moduler... 7 Modul 1: Sprog & medier Modul 2: Litteraturanalyse Modul 3: Sprog og medier Modul 4: Litteraturhistorie Modul 5: Sprog Modul 6: Moderne litteratur og litteraturteori Modul 7: Valgfag Modul 8: Videnskabsteori og nordiske sprog Modul 9: Bachelorprojekt b. Profilen i Dansk som undervisningsfags moduler Dansk i hjem og skole Børnesprog Analysen i undervisningen Børnekulturens genrer Praktikforløb Dansk som genrer Skriftkyndighed før og nu Danskfagets historie Kapitel 5. Generelle prøveregler og bedømmelseskriterier Generelle prøveregler Bedømmelseskriterier Kapitel 6. Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen Studieaktivitet Afslutning af uddannelsen Kapitel 7. Merit og overgangsbestemmelser Merit Overgangsbestemmelser Kapitel 8. Tilmelding til fag og prøver samt overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse Tilmelding til fag og prøver Overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelse Kapitel 8. Ikrafttræden, dispensation og godkendelse Ikrafttræden Dispensation Godkendelse

3 Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og titel 1. Tilhørsforhold og hjemmel Bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk hører under Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og censorkorpset for Dansk. Studieordningen for bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og 30 i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 samt 15 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser. 2. Normering Det centrale fag på bachelorniveau i Dansk er normeret til 135 ECTS-point og er del af en samlet 3- årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTS-point, som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for det centrale fag. Stk. 2. Profilen i Dansk som undervisningsfag udgøres af otte moduler (i alt 60 ECTS-point), der tages som 1. og 2. semester jf. 8, stk. 6a nedenfor. Når de i profilen omfattede prøver er bestået, kan den studerende fortsætte på enten 3. semester af bacheloruddannelsen i Dansk eller på læreruddannelsen ved UCC eller UC Metropol. Stk. 3. Studerende fra UCC eller UC Metropol, der har bestået 1. år af læreruddannelsen, kan som del af forsøgsordningen Dansk som undervisningsfag få 1. år af læreruddannelsen meritoverført til 30 ECTS-point af det centrale fag i Dansk. Nærmere bestemmelser desangående fremgår nedenfor. Studerende fra UCC eller UC Metropol er selv ansvarlige for at sammensætte deres uddannelse således, at mindst ⅔ (120 ECTS-point) af den samlede bacheloruddannelse bedømmes efter 7-trinsskalaen, og mindst ⅓ (60 ECTS-point) bedømmes med ekstern censur. 3. Titel En bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Dansk giver ret til betegnelsen bachelor (BA) i dansk. På engelsk bruges Bachelor of Arts (BA) in Danish. Kapitel 2. Studietekniske forhold 4. Læsning af tekster på fremmedsprog Studerende skal kunne læse både primær- og sekundærlitteratur på engelsk. 5. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver, herunder bachelorprojekt, skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det fremgå af det enkelte fagelement i 9. 3

4 Kapitel 3. Faglig profil 6. Uddannelsens formål Formålet med det centrale fag på bachelorniveau i Dansk er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder i forhold til den adgangsgivende uddannelse samt grundlægge fagspecifikke teoretiske og metodiske kompetencer. Den studerende skal opnå indsigt i fagets lange traditioner som den stadige baggrund for fornyelse og forandring. Den studerende skal endvidere opnå selvstændighed og faglig fordybelse gennem fagområdets discipliner og metoder, herunder indføring i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal desuden have mulighed for at udvikle sine kompetencer med henblik på erhvervsfunktion eller fortsat uddannelse. 7. Kompetenceprofil for den færdige bachelor Kompetencebeskrivelse En bachelor i dansk kan overordnet: analysere, karakterisere og vurdere litterære tekster, andre teksttyper og moderne medieprodukter anvende sin viden om forskellige teksttypers opbygning og funktion i egen tekst- og taleproduktion rådgive andre om sprogproduktion i skrift og tale perspektivere dansk sprog, dansk litteratur og medier i Danmark historisk og internationalt, især i forhold til de andre skandinaviske lande. En bachelor i dansk er dels kvalificeret til videre studier, dels til erhvervsarbejde inden for undervisning, rådgivning og sagsbehandling i offentligt eller privat regi. En bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Dansk giver adgang til kandidatuddannelserne i Dansk, Lingvistik og Sprogpsykologi. En bestået profil i Dansk som undervisningsfag (jf. 8, stk. 6a) giver adgang til læreruddannelsen ved UCC eller UC Metropol med Dansk som linjefag. Kompetencemål Den centralfaglige del af bacheloruddannelsen i Dansk har som mål at give bacheloren analytisk, historisk, metodisk, teoretisk samt formidlingsmæssig kompetence i forhold til fagets tre kerneområder: Dansk sprog, dansk litteratur og medieanalyse. Til kerneområderne knytter sig norsk og svensk sprog og litteratur. Videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser skal fremme refleksionen over det, der studeres, og hjælpe med til at indsætte danskstudiet i en humanistisk, videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng. Målene for bachelorstudiet i Dansk opnås ved at øve den studerende i at: karakterisere danske tekster med hensyn til deres sproglige opbygning og litterære virkemidler analysere tekster af vidt forskellig form og sværhedsgrad ud fra genretilhørsforhold overskue den danske litteraturs og det danske sprogs historie med udblik til de skandinaviske lande analysere moderne medier reflektere over sin egen og andres praksis ud fra litteraturvidenskabelige, sprogvidenskabelige og medievidenskabelige teoridannelser. Kompetencerne indøves gennem arbejdet med fagets tre kerneområder, tilrettelagt med en stadig øget faglig progression i fagets historiske og teoretisk-analytiske dimensioner. 4

5 Den studerende dokumenterer i begyndelsen af uddannelsens 3. år disse kompetencer gennem udarbejdelsen af et bachelorprojekt inden for et (eller gennem en kombination af to eller flere) af fagets kerneområder. Kombineret med ¾ års tilvalgsstudier fungerer bacheloruddannelsen i Dansk dels som en afsluttet 3-årig uddannelse, der sikrer alsidige kommunikative færdigheder og metodisk bevidsthed, dels som grundlag for de fagligt og videnskabeligt specialiserede kandidatuddannelser, som uddannelsen giver adgang til. En bachelor i dansk har: Forskningsbaseret viden om, forståelse af og evne til at reflektere over dansk litteratur, dansk sprog og medier på dansk i historisk perspektiv teori, metode og praksis inden for disse fagområder. nordisk sprog og litteratur kommunikation og kommunikationsteori de humanistiske fags videnskabsteori. Færdigheder i at anvende og reflektere over de metoder og redskaber, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagets områder vurdere teoretiske og anvendelsesmæssige problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller anvende og forstå forskellige argumentationsformer formidle nuanceret og præcist i skrift og tale til både fagfæller og ikke-specialister fremfinde, overskue og bearbejde digital tekst, herunder anvende it-baserede sprogteknologiske redskaber og e-learningsystemer analysere medieprodukter i global og national, social og individuel kontekst. Kompetencer i at bruge sin indsigt i kommunikationsformer og sprogs identitetsskabende funktion i forståelsen af litterære tekster og andre tekster identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer håndtere udviklings- og procesorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang overholde deadlines og tilpasse sin formidling af viden til forskellige medier og forudsætningsniveauer rådgive om kommunikation i skrift, tale og anvendelse af forskellige medier. Kapitel 4. Uddannelsens struktur 8. Bacheloruddannelsens opbygning Bacheloruddannelsen består af det centrale fag, som omfatter moduler på samlet 135 ECTS-point inkl. bachelorprojektet, samt bachelortilvalg på 45 ECTS-point. Stk. 2. Det centrale fag indeholder valgfag. Stk. 3. Bachelorprojektet, der udgør, ligger på uddannelsens tredje år. Bachelorprojektet skal udarbejdes inden for Dansk. Stk. 4. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for det centrale fag. Stk. 5. Det strukturerede studieforløb for bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk fremgår af følgende oversigt: 5

6 Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. 1: Sprog & medier 1 (det centrale fag) 2: Litteraturanalyse (det centrale fag) 2. 3: Sprog & medier 2 (det centrale fag) 4: Litteraturhistorie (det centrale fag) 3. 5: Sprog 3 (det centrale fag) 6: Moderne litteratur og litteraturteori (det centrale fag) 4. 7: Valgfag (det centrale fag) 8: Videnskabsteori og nordiske sprog (det centrale fag) 5. 9: Bachelorprojekt (det centrale fag) Bachelortilvalg (tilvalg) Sprog 1 Tale & skrift (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01201E Medieanalyse 1 Medier, æstetik og genrer (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01211E Litteraturanalyse (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01221E Sprog 2 Grammatik og tekstlingvistik (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01231E Medieanalyse 2 Medieteori og kontekst (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01241E Litteraturhistorie (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01251E Sprog 3 Semantik, interaktionsanalyse og sprogteori (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01261E Moderne litteratur og litteraturteori (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01271E Valgfag (valgfag og konstituerende) Aktivitetskode: HDAB01281E Videnskabsteori og metode (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01291E Sprog 4 Norsk, svensk og sprog i tid (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01301E Bachelorprojekt (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB01311E Afhænger af det valgte tilvalg Aktiv undervisningsdeltagelse Bestået/Ikke bestået Intern Bunden mundtlig prøve 7-trins-skalaen Intern Portfolio-prøve Bestået/Ikke bestået Intern Bunden mundtlig prøve 7-trins-skalaen Intern Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Bestået/Ikke bestået Intern Bunden mundtlig prøve 7-trins-skalaen Intern Bunden skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Fri skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse 7-trins-skalaen Ekstern Bunden mundtlig prøve Bestået/Ikke bestået Intern Bunden skriftlig hjemmeopgave Bestået/Ikke bestået Intern Fri skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern 6. Mobilitetsvindue Bachelortilvalg (tilvalg) 30 ECTS-point Afhænger af det valgte tilvalg 6

7 Stk. 6a. For bacheloruddannelsen med centralt fag i Dansk med profil i Dansk som undervisningsfag erstattes ovenstående Modul 1-4 af følgende: Semester Modul (uddannelsesdel) Fagelement (fagtype) 1. Dansk i hjem og skole (det centrale fag) Børnesprog (det centrale fag) Analysen i undervisningen (det centrale fag) 10 ECTS-point Børnekulturens genrer (det centrale fag) 5 ECTS-point Dansk i hjem og skole (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB00201E Børnesprog (konstituerende og obligatorisk) Aktivitetskode: HDAB00213E Analysen i undervisningen (konstituerende og obligatorisk) 10 ECTS-point Aktivitetskode: HDAB00221E Børnekulturens genrer (konstituerende og obligatorisk) 5 ECTS-point Aktivitetskode: HDAB00231E Fri mundtlig prøve med synopsis 7-trins-skalaen Ekstern Aktiv undervisningsdeltagelse og 3 skriftlige semesteropgaver Bestået/Ikke bestået Intern Bunden skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Aktiv undervisningsdeltagelse og 1 skriftlig semesteropgave Bestået/Ikke bestået Intern 2. Praktikforløb (det centrale fag) 5 ECTS-point Dansk som genrer (det centrale fag) 10 ECTS-point Skriftkyndighed før og nu (det centrale fag) 10 ECTS-point Danskfagets historie (det centrale fag) 5 ECTS-point Praktikforløb (konstituerende og obligatorisk) 5 ECTS-point Aktivitetskode: HDAB00241E Dansk som genrer (konstituerende og obligatorisk) 10 ECTS-point Aktivitetskode: HDAB00251E Skriftkyndighed før og nu (konstituerende og obligatorisk) 10 ECTS-point Aktivitetskode: HDAB00263E Danskfagets historie (konstituerende og obligatorisk) 5 ECTS-point Aktivitetskode: HDAB00271E Praktikrapport under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse Bestået/Ikke bestået Intern Fri skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Intern Fri skriftlig hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Fri mundtlig prøve med synopsis Bestået/Ikke bestået Intern Stk. 6b. Studerende, der har bestået 1. år af læreruddannelsen fra UCC eller UC Metropol, kan få merit for 30 ECTS-point af det centrale fag i Dansk. De 30 ECTS-point udgøres af prøverne i Sprog 1, Litteraturanalyse og Medieanalyse 2, jf. stk. 5, og alle øvrige ovenstående prøver på det centrale fag samt tilvalget skal således bestås, for at disse studerende opnår titlen bachelor i dansk. 9a. Det centrale fags moduler Modul 1: Sprog & medier 1 Kompetencemål for modulet Sprog Modulet giver den studerende: sprogvidenskabens discipliner og forholdet imellem dem dansk fonetik, dansk ortografisk norm og forholdet mellem udtale og skrift i 7

8 dansk sproglig variation og sprogholdninger i det danske sprogsamfund. Færdigheder i anvendelse af sprogvidenskabelige opslagsressourcer udskrivning og transskription af talesprog sprogbrugsanalyse, herunder lokalisering og beskrivelse af ortografiske fejl skriftlig og mundtlig fremstilling. Kompetencer i at forholde sig kritisk og fagligt reflekteret til egen og andres skriftlige og mundtlige produktion. Medieanalyse Medieanalyse 1-2 udgør et tematisk sammenhængende forløb, der strækker sig over to semestre med prøve efter hvert semester. Samlet har Medieanalyse 1-2 en række kompetencemål: medieteorier, medievidenskabelige metoder og videnskabsteoretiske problemstillinger forskellige mediers udtryksformer og æstetik og udviklingen i disse de væsentligste medieformidlede genrer. Færdigheder i at anvende medieforskningens metoder og redskaber opløse et medieprodukt i dets elementer og vise, hvordan elementerne er sammenføjet, så de danner medieproduktets betydning og særpræg analysere et medieprodukt i dets indre horisont (dets formelle træk, dets tematik, dets narrativitet osv.) og dets ydre horisont (dets mediebundethed, dets genre, dets institutionelle sammenhæng osv.) diskutere forskellige medieteorier i forhold til hinanden og bruge dem med omtanke og kritisk sans i et analysearbejde. Kompetencer i at anvende grundlæggende medieanalytiske begreber i analysen af moderne medieprodukter og analysere moderne medieprodukter med henblik på disses genremæssige forhold, hvad angår strukturelle, æstetiske og historiske elementer præsentere og formidle medieanalytiske iagttagelser anvende relevante it-ressourcer. Modulet Medieanalyse 1 giver den studerende: medieprodukter og de elementer, de består af. Færdigheder i at opløse et medieprodukt i dets elementer og vise, hvordan elementerne er sammenføjet, så de danner medieproduktets betydning og særpræg, og anvende relevante it-ressourcer. Kompetencer i at anvende grundlæggende medieanalytiske begreber i analysen af moderne medieprodukter og analysere moderne medieprodukter med henblik på disses genremæssige forhold, hvad angår strukturelle, æstetiske og historiske elementer. 8

9 Fagelement 1A: Sprog 1 Tale & skrift (konstituerende og obligatorisk) Language 1 Speech and writing (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01201E Faglige mål Almen introduktion til sprogstudiet demonstrere kendskab til dansk sprogvidenskabs vigtigste håndbogsressourcer (ordbøger, sproghistorier, grammatikker) redegøre overordnet for sprogvidenskabens forskellige opdelinger og discipliner samt forholdet mellem dem, dvs. fonetik og fonologi, grammatik, semantik, pragmatik, diskursanalyse, sprogpsykologi og sprogsociologi. Lyd og skrift i dansk udskrive lydoptagelser af talt dansk i normal ortografi redegøre for lydskriftkonventionerne Dania og IPA og transskribere enkeltord og hele ytringer med korrekt angivelse i lydskrift (Dania og evt. IPA) af segmenter, tryk og stød (korrekt i forhold til den forelagte udtale og/eller eksaminandens egen) gøre rede for den udtalemæssige variation i det nuværende danske sprogsamfund og de sprogholdninger, som knytter sig hertil gøre rede for hovedtrækkene af det danske sprogs lydlige og ortografiske udvikling siden de tidligste kilder. Dansk skriftsprogsnorm lokalisere og beskrive ortografiske fejl i forhold til gældende ortografisk norm (fastlagt i Retskrivningsordbogen) i en forelagt tekst på basis af kendskab til forholdet mellem skrift og udtale. Skriftlig og mundtlig produktion formulere sig klart og korrekt på skrift om sproglige forhold formulere sig klart og effektivt i tale om sproglige forhold give forslag til rettelser og/eller omskrivninger af en forelagt tekst ud fra en ekspliciteret norm. It-literacy demonstrere kendskab til relevante digitale sprogfaglige opslagsværker på internettet og anvende disse i forbindelse med sproglige problemstillinger demonstrere kendskab til it-ressourcer til udskrivning af lydoptagelser af talesprog gøre rede for muligheder og begrænsninger ved automatisk stavekontrol håndtere filer, down- og upload via e-learningsystem samt bruge et tekstbehandlingsprogram hensigtsmæssigt til markering og kommentering af fænomener i en forelagt digital tekst. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og opgavebesvarelser. Forelæsningsformen kan også anvendes. 9

10 Prøveform: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af: Forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 80 % af undervisningen. 3 bundne skriftlige semesteropgaver, af hvilke én skal omhandle elementet Dansk skriftsprogsnorm. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censurform: Intern (bedømmes af eksaminator). Omfang: Skriftlige semesteropgaver: I alt 6-9 normalsider. Syge-/omprøve: 6-8 normalsider, og der gives 5 dage til besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Fagelement 1B: Medieanalyse 1 Medier, æstetik og genrer (konstituerende og obligatorisk) Media Analysis 1 Media, Aesthetics and Genres (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01211E Faglige mål anvende basale redskaber inden for medieanalyse og foretage en grundig analyse, der involverer genrekarakteristik af medieprodukter redegøre for brug af billede og lyd/tale og forholdet mellem dem og sætte dette i relation til mediets indholdsdimension (fx handling, tematik eller argumentation) analysere centrale, moderne medieprodukter (film, tv, digitale medier) under hensyntagen såvel til deres særlige æstetiske former og genrespecifikke træk som til deres udvikling og dens forbindelse med de medier, produkterne og genrerne optræder i på tilsvarende måde analysere mindst 2 af medieformerne (kemisk) fotografi, tegneserie, radio, video, digitale billeder og lyd samt redegøre for karakteristiske træk ved forskellige, repræsentative typer samt disses medieformidlede former. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og oplæg m.v. I forbindelse med studenteroplæg skal digitale præsentationsformer inddrages reflekteret og hensigtsmæssigt. Forelæsningsformen kan også anvendes. Prøveform: Bunden mundtlig prøve (dialog) med hjælpemidler. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censurform: Intern. Omfang: 20 min. inkl. votering, og der gives 20 min. forberedelsestid. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 10

11 Modul 2: Litteraturanalyse Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: litterære teksters opbygning, æstetiske virkemidler og funktion litteraturanalysens seks hoveddimensioner (udsigelse, narrativitet, komposition, billedsprog, rytme og tematik) litteraturens hovedgenrer og disses undergenrer tekstanalytisk metode og teori. Færdigheder i beskrivelse og analyse af litterære tekster formidling af egne analytiske iagttagelser tilegnelse af og refleksion over andres analytiske bidrag. Kompetencer i litterær tekstanalyse og hertil knyttet faglig refleksion. Litteraturanalyse (konstituerende og obligatorisk) Literary Analysis (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01221E Faglige mål opløse en litterær tekst i dens elementer og vise, hvordan disse elementer er sammenføjet, så de danner tekstens betydning og særpræg anlægge forskellige synsvinkler på en tekst og reflektere fagligt over samspillet mellem på den ene side egne analytiske manøvrer og på den anden side tekstens særlige kunstneriske midler til at skabe oplevelse og danne/ forandre bevidsthed anvende grundlæggende litteraturanalytiske begreber som udsigelse, narrativitet, komposition, billedsprog, rytme og tematik demonstrere grundigt kendskab til de traditionelle hovedgenrer: Epik, lyrik, dramatik og de relevante undergenrer identificere såvel signifikante genrebrud som samspil imellem forskellige genretræk fremfinde digitale tekster og markere dem ud fra formelle, stilistiske og tematiske kriterier præsentere litteraturanalytiske iagttagelser under anvendelse af it reflektere over sin egen fremstilling som akademisk genre. Holdundervisning med øvelser, forelæsninger, oplæg og diskussioner i plenum og i studiegrupper. Prøveform: Portfolio-prøve bestående af: Aktiv undervisningsdeltagelse bestående af forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 80 % af undervisningsgangene. 2-3 bundne skriftlige hjemmeopgaver. De bundne hjemmeopgaver skrives første gang i semestrets løb. De kommenteres af underviseren i forbindelse med undervisningen, og den studerende skal ved den endelige eksamensfrist aflevere et samlet sæt af de to eller tre opgaver, hvori kommentarerne fra underviseren er indarbejdet i form af æn- 11

12 dringer, således at væsentlige ændringer i indhold markeres i den endelige besvarelse. Har den studerendes enkelte opgavebesvarelser i løbet af kurset desuden affødt skriftlige eller mundtlige tilbagemeldinger fra andre holddeltagere, f.eks. i forbindelse med en fremlæggelse på holdet, kan disse kommentarer ligeledes indarbejdes i opgavens endelige form. Samlingen af opgavebesvarelser kan efter aftale på det enkelte hold forsynes med en indledning og en afslutning, så at de danner en helhed. Det kan på det enkelte hold aftales, at hvis underviseren uden nogen forbehold har godkendt alle opgavebesvarelser fra den enkelte studerende, behøver denne ikke aflevere noget samlet sæt ved kursets afslutning. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censurform: Intern (bedømmes af eksaminator). Omfang: Skriftlige hjemmeopgaver: I alt ca. 15 normalsider: Ved 2 opgaver: 5-8 normalsider hver. Ved 3 opgaver: 4-6 normalsider hver. Syge-/omprøve: normalsider, og der gives 7 dage til besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 3: Sprog og medier 2 Kompetencemål for modulet Sprog Modulet giver den studerende: dansk morfologi og syntaks samt tekstlingvistisk teori. Færdigheder i grammatisk og tekstlingvistisk analyse. Kompetencer i at forholde sig kritisk, præcist og fagligt reflekteret til teksters udformning fra de mindste til de største betydningsbærende dele og til sammenhængen mellem disse. Medieanalyse Modulet giver den studerende: medieprodukters internationale, historiske, kulturelle og medieteoretiske kontekst. Færdigheder i at analysere medieprodukter i disse kontekster. Kompetencer i at forholde sig metodisk reflekteret til sin egen analytiske praksis. 12

13 Fagelement 3A: Sprog 2 Grammatik og tekstlingvistik (konstituerende og obligatorisk) Language 2 Grammar and Text Linguistics (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01231E Faglige mål Morfologi og syntaks analysere danske sprogprøver grammatisk ud fra en ekspliciteret teoriramme gøre rede for morfologisk og syntaktisk variation i nutidens danske sprogsamfund, herunder træk, som er karakteristiske for tekster på dansk som fremmed- og andetsprog gøre rede for grammatikkens relation til dansk skriftsprogsnorm, herunder vise beherskelse af gældende danske interpunktionsprincipper. Tekstlingvistik gøre rede for teksters opbygning i perioder, afsnit og større strukturer samt for, hvilke grammatiske hjælpemidler der benyttes til at binde sætninger/ytringer sammen i talte eller skrevne tekster gøre rede for karakteristiske forskelle i grammatisk og tekstlingvistisk opbygning mellem sprogprøver og sætte disse i relation til tale- og skriftsprogskarakteristika. It-literacy anvende relevante sprogfaglige it-ressourcer, herunder de væsentligste internettilgængelige kilder med nutidigt mundtligt og skriftligt dansk. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og opgavebesvarelser. Forelæsningsformen kan også anvendes. Prøveform: Bunden mundtlig prøve (dialog) med hjælpemidler. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censurform: Intern. Omfang: 20 min. inkl. votering, og der gives 20 min. forberedelsestid. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Fagelement 3B: Medieanalyse 2 Medieteori og kontekst (konstituerende og obligatorisk) Media Analysis 2 Media Theory and Context (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01241E Faglige mål analysere et medieprodukt med henblik på både æstetiske, genremæssige, receptionsmæssige og institutionelle aspekter trække linjer til andre og tidligere medier (fx trykte medier) 13

14 placere medieproduktet i en receptionsmæssig og institutionel sammenhæng og redegøre for disse sammenhænges betydning for dets udformning demonstrere indsigt i medieteorier og redegøre for disse teoriretningers genstandsområde anvende og redegøre for den medieteoretiske refleksion i analysen af et medieprodukt benytte videnskabsteoretiske og medievidenskabelige begrebsdannelser i behandlingen af et medieprodukt perspektivere analysen historisk og kulturelt anvende relevante it-ressourcer til at fremfinde, overskue, forholde sig kritisk til og bearbejde digitalt materiale. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser, oplæg m.v. I forbindelse med studenteroplæg skal digitale præsentationsformer inddrages reflekteret og hensigtsmæssigt. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse bestående af forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 80 % af undervisningen. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Aktiv undervisningsdeltagelse godkendes af underviseren. Censurform: Intern. Omfang: 8-10 normalsider, og der gives 5 dage til besvarelsen. Syge-/omprøve: normalsider, og der gives 7 dage til besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 4: Litteraturhistorie Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende historisk, analytisk, teoretisk, metodisk og formidlingsmæssig kompetence over for dansk litteratur fra oldtiden til ca Dette omfatter flg. dimensioner: de litteraturhistoriske perioder og deres centrale genrer, forfatterskaber og værker de centrale litteraturhistoriske begreber (fx kontinuitet og brud, udvikling, transmission og intertekstualitet) litteraturens samspil med andre kulturelle udtryk. Færdigheder i at undervise i litteraturhistoriske emner i forskellige sammenhænge medvirke i den offentlige diskussion af litterære emner som både debattør og arrangør anvende sproget, herunder litteraturhistoriske og litteraturanalytiske begreber, nuanceret og præcist i tale og skrift fremfinde digitale tekster og markere dem ud fra formelle, stilistiske og tematiske kriterier med henblik på præsentation af egne relevante iagttagelser præsentere og formidle egne litteraturhistoriske iagttagelser og refleksioner under smidig anvendelse af it. 14

15 Kompetencer i at reflektere over faget litteraturhistorie, dvs. diskutere fagets centrale begreber og se dem i historisk sammenhæng (som retningsgivende eksempler kan nævnes litteraturhistorien som genre eller konstruktion, periodebegrebet, genrebegrebet og begrebet litteratur ) se litteraturen dels som en kunstart i stadig forandring, dels i dens samspil med andre kulturelle udtryk indhente relevant og præcis information via forskellige medier: Fra fagets litteraturhistoriske oversigter og leksika over biblioteker og arkiver til elektroniske søgeværktøjer organisere en fagligt forsvarlig fremstilling af litteraturhistoriske emner, såvel mundtligt som skriftligt, og citere og henvise på en fyldestgørende og forståelig måde (dette inkluderer også en tekstkritisk bevidsthed om, at litterære værker indgår i et tilblivelses- og overleveringsforløb, og om forholdet mellem autentiske og bearbejdede (normaliserede, forkortede, oversatte) tekster). Litteraturhistorie (konstituerende og obligatorisk) Literary History (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01251E Faglige mål over for dansk litteratur før ca karakterisere tidsrummets relevante litteraturhistoriske perioder samt forklare disse periodiseringers historiske og tentative karakter karakterisere de enkelte perioders centrale genrer og give eksempler på periodernes typiske lyrik, epik og dramatik karakterisere de vigtigste forfatterskaber i hver periode, deres særpræg og forhold til den samtidige litteratur analysere udvalgte hovedværker fra hver periode med henblik på at bestemme deres forhold til periodens typiske træk, fx genre, verdensbillede, menneskeopfattelse og litterære udtryksformer karakterisere og reflektere over begreber, der er centrale for denne del af litteraturhistorien, fx asatro, katolicisme, protestantisme, humanisme, barok, klassicisme, oplysning, rokoko, pietisme, patriotisme, organismetænkning, nationalisme, dannelse, guldalder, biedermeier, realisme definere og reflektere over grundlæggende litteraturhistoriske begreber, fx litteratur, litteraturhistorie, genre og periode karakterisere de vigtigste litteraturhistoriske oversigtsværker og leksika anvende bibliografisk teknologi til identifikation og fremfinding af litteraturhistorisk materiale fremfinde digitale tekster og markere dem ud fra formelle, stilistiske og tematiske kriterier med henblik på præsentation af egne tekstanalytiske og litteraturhistoriske iagttagelser under anvendelse af it redegøre for afstanden mellem ældre teksters autentiske form og de moderniserede eller oversatte versioner, der evt. benyttes i undervisningen. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og opgavebesvarelser. Forelæsningsformen kan også anvendes. 15

16 Prøveform: Bunden mundtlig prøve (dialog) med hjælpemidler. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censurform: Intern. Omfang: 30 min. inkl. votering, og der gives 30 min. forberedelsestid. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 5: Sprog 3 Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: (teorier om) sproglig betydning, interaktion, genre, argumentation samt generel sprogteori. Færdigheder i at analysere enkeltord i deres betydninger og afdække og diskutere betydningsstrukturer i forelagte sammenhængende tekster, herunder argumenter analysere samtaleforløb og placere en sprogprøve i den eller de relevante genre(r) formulere et sprogligt problem og give et begrundet forslag til at løse det udnytte relevante it-ressourcer. Kompetencer i at forholde sig kritisk og teoretisk reflekteret til betydning og interaktion. Sprog 3 Semantik, interaktionsanalyse og sprogteori (konstituerende og obligatorisk) Language 3 Semantics, Interaction Analysis, and Linguistic Theory (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01261E Faglige mål Semantik redegøre for det deskriptive apparat i forskellige teorier om betydning identificere og analysere betydningsstrukturer i nutidige danske sprogprøver på basis af forskellige semantiske teorier. Interaktionsanalyse analysere danske samtaleforløb ud fra viden om interaktionens indlejring i bredere samfundsmæssige kontekster og med inddragelse af sproghandlingsteori, samtaleanalytisk teori, høflighedsteori samt teorier om face. Genre og argumentation demonstrere kendskab til opbygning af argumenter identificere, og diskutere afgrænsningen af, genrer i talt og skrevet sprog, herunder redegøre for narrativers opbygning og interaktionelle funktion. 16

17 Sprogteori redegøre for væsentlige retninger inden for moderne sprogtænkning og perspektivere disse retninger historisk redegøre for væsentlige forskelle mellem indsamlings- og analysemetoder inden for sprogforskning give en kritisk redegørelse for en specifik sproglig analyses teoretiske basis og/eller løsningen af et kommunikativt problem give et begrundet forslag til, hvordan et sprogligt problem kan undersøges, og give et rids af, hvordan den foreslåede undersøgelse i sin form og udførelse ville placere sig inden for sprogvidenskaben, sprogteoretisk såvel som mht. disciplin. It-literacy inddrage relevante sprogteknologiske hjælpemidler i opgaveløsninger og bruge teknologien som redskab til udvikling af sproglige kompetencer udføre søgninger i digitale tekstressourcer og ræsonnere over søgeresultaterne, såvel fra søgninger i etablerede tekstkorpora som fra frie internetsøgninger, og inddrage disse i løsningen af dansksproglige opgaver anvende relevante sprogfaglige e-learningsystemer og bruge gængse tekstbehandlingssystemer kreativt til præsentation og behandling af sproglige data demonstrere kendskab til relevante it-begreber, herunder karakteristika for tekstkorpora. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og opgavebesvarelser. Der etableres metodeværksteder, ligesom forelæsningsformen kan anvendes. Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censurform: Ekstern. Omfang: normalsider, og der gives 10 dage til besvarelsen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Modul 6: Moderne litteratur og litteraturteori Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende historisk, analytisk, teoretisk, metodisk og formidlingsmæssig kompetence over for dansk litteratur efter ca Dette omfatter flg. dimensioner: de litteraturhistoriske perioder og deres centrale genrer, forfatterskaber og værker de centrale litteraturhistoriske begreber (fx kontinuitet og brud, udvikling, transmission og intertekstualitet) litteraturens samspil med andre kulturelle og mediemæssige udtryk centrale dele af moderne litteraturteori med tilhørende analysestrategier som grundlag for eksaminandens fortsatte udvikling af egen litteraturanalytisk praksis 17

18 overblik på det 20. århundredes teorihistorie som en selvreflekterende udvikling af systematisk formulerede interessefelter i og omkring det litterære objekt som kommunikativt felt, dvs. 1. teksten som autonom størrelse 2. teksten forstået ud fra dens afsender (empirisk/implicit forfatter) 3. teksten belyst som rettet mod dens modtager (empirisk/implicit læser/publikum) 4. tekstens kontekst (økonomisk, social, kulturel, politisk). Færdigheder i at undervise i litteraturhistoriske emner i forskellige sammenhænge medvirke i den offentlige diskussion af litterære emner som både debattør og arrangør fortætte og anskueliggøre centrale litteraturteoretiske kontroverser og analytiske strategier anvende sproget, herunder litteraturhistoriske og litteraturanalytiske begreber, nuanceret og præcist i tale og skrift fremfinde digitale tekster og markere dem ud fra formelle, stilistiske og tematiske kriterier med henblik på præsentation af egne relevante iagttagelser præsentere og formidle egne litteraturhistoriske iagttagelser og refleksioner under smidig anvendelse af it. Kompetencer i at reflektere over faget litteraturhistorie, dvs. diskutere fagets centrale begreber og se dem i historisk sammenhæng (som retningsgivende eksempler kan nævnes litteraturhistorien som genre eller konstruktion, periodebegrebet, genrebegrebet og begrebet litteratur ) se litteraturen dels som en kunstart i stadig forandring, dels i dens samspil med andre kulturelle og mediemæssige udtryk indhente relevant og præcis information via forskellige medier: Fra fagets litteraturhistoriske oversigter og leksika over biblioteker og arkiver til elektroniske søgeværktøjer organisere en fagligt forsvarlig fremstilling af litteraturhistoriske emner, såvel mundtligt som skriftligt, og citere og henvise på en fyldestgørende og forståelig måde (dette inkluderer også en tekstkritisk bevidsthed om, at litterære værker indgår i et tilblivelses- og overleveringsforløb, og om forholdet mellem autentiske og bearbejdede (normaliserede, forkortede, oversatte) tekster). Moderne litteratur og litteraturteori (konstituerende og obligatorisk) Modern Literature and Literary Theory (constituent and compulsory) Aktivitetskode: HDAB01271E Faglige mål over for dansk litteratur efter 1870 bestemme tidsrummets litteraturhistoriske perioder samt forklare disse periodiseringers historiske og tentative karakter karakterisere periodernes hovedgenrer og give eksempler på disses typiske lyrik, epik og dramatik karakterisere tidsrummets vigtigste forfatterskaber, deres særpræg og forhold til den samtidige danske og europæiske litteratur analysere udvalgte hovedværker fra hver periode med henblik på at bestemme deres forhold til periodens typiske træk, fx genre, verdensbillede, 18

19 menneskeopfattelse og litterære udtryksformer definere og reflektere over centrale begreber for denne del af litteraturhistorien, fx realisme, nationalisme, naturalisme, impressionisme, symbolisme, modernisme, avantgarde, dokumentarisme, postmodernisme og metafiktion demonstrere indsigt i de problemstillinger, der knytter sig til remedialisering karakterisere og vurdere udvalgt sekundærlitteratur omkring de læste hovedværker benytte de vigtigste elektroniske informationsbaser af litteraturhistorisk relevans, fx Arkiv for Dansk Litteratur anvende it-værktøjer til fremfinding og præsentation af primær- og sekundærlitteratur fremstille litteraturhistoriske emner, såvel mundtligt som skriftligt, og citere og henvise på en fyldestgørende og forståelig måde. endvidere på det teoretiske felt karakterisere grundtrækkene af tekst-orienterede teorier/analysestrategier (fx modernistisk autonomiæstetik, organismetænkning (af romantisk såvel som moderne tilsnit), filologi, russisk formalisme, nykritik, strukturalisme, poststrukturalisme/dekonstruktion, bakhtinsk dialogisme, hermeneutik) karakterisere grundtrækkene af afsender- eller producentorienterede teorier/analysestrategier (fx romantisk inspirations-/geniæstetik, den litterære biografisme, indflydelsesteori, anvendt psykoanalyse og analytisk psykologi) karakterisere grundtrækkene af modtager- eller læserorienterede litterære teorier/analysestrategier (fx aristotelisk poetik og retorik, klassisk retorik, receptionsæstetik, reader-response, affective criticism, fænomenologi, kognitiv og semiotisk poetik) karakterisere grundtrækkene af kontekst- eller samfundsorienterede teorier/analysestrategier (fx marxisme, ideologikritik, nyhistorisme, kulturstudier, postkolonialisme, feminisme, queer theory, tekstsociologi) gøre kritisk rede for og reflektere historisk over litteraturteoretiske grundspørgsmål reflektere over digitaliseringens betydning for valget imellem og brugen af litterære metoder. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og opgavebesvarelser. Forelæsningsformen kan også anvendes. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censurform: Ekstern. Omfang: normalsider. Ved to deltagere: normalsider. Ved tre deltagere: normalsider. Ved fire deltagere: normalsider. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Hvis flere studerende skriver sammen, skal hver enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 %. 19

20 Modul 7: Valgfag Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende: et udvalgt danskfagligt stofområde i dets historiske, kulturelle og mediemæssige sammenhæng de til det faglige område knyttede teoretiske og metodiske problemer. Færdigheder i at udfolde sin analytiske og formidlingsmæssige kompetence på danskfagligt stof, som er specialiseret i en bestemt retning tilrettelægge og gennemføre systematisk selvstændigt studium inden for et specifikt fagligt felt og fremstille selvstændige iagttagelser og argumenterede refleksioner velstruktureret og vederhæftigt. Kompetencer i at tilegne sig den terminologi og de videnskabelige arbejdsmåder, der knytter sig til et specifikt fagligt område tage kritisk stilling til centrale teoretiske og metodiske positioner inden for det specifikke faglige område. Valgfag (konstituerende og valgfag) Selective Subject (constituent and selective subject) Aktivitetskode: HDAB01281E Faglige mål, uanset hvilket kursus der vælges til udfyldning af kravene, demonstrere analytisk og formidlingsmæssig kompetence på et afgrænset og specialiseret område demonstrere indsigt i det genstandsområde og beherskelse af de (eksempelvis historiske) metoder, der er knyttet til det emne, eksaminanden har valgt. Studienævnet godkender forud for valgfagskursers begyndelse særlige faglige mål (fx mundtlig eller skriftlig formidling, empiriindsamling, metodevalg, historisk perspektivering) for de kurser, som af nævnet godkendes til udfyldning af fagelementet. Kurset De nordiske sprog i middelalderen udbydes fast. Holdundervisning med øvelser og anden form for aktiv inddragelse af de studerende. Forelæsningsformen kan også anvendes. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse bestående af forberedelse til og aktiv deltagelse i min. 80 % af undervisningen. Syge-/omprøve: Bunden skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af studierapport, der dokumenterer, at den studerende har tilegnet sig fagelementets pensum. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Aktiv undervisningsdeltagelse og studierapport godkendes af underviseren. Censurform: Ekstern. Omfang: normalsider. Syge-/omprøve: Bunden hjemmeopgave: normalsider, og der gives 10 dage til besvarelsen. Studierapport: 4-6 normal- 20

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier

Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier Studieordning for Øst- og Sydøsteuropastudier på bachelorniveau med centralt fag i Balkanstudier, Grækenlandsstudier, Polsk eller Russisk, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Engelsk, 2012-ordningen. Revideret 2013. Rettet 2014. Justeret 2014 samt juli og august 2015

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Engelsk, 2012-ordningen. Revideret 2013. Rettet 2014. Justeret 2014 samt juli og august 2015 Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Engelsk, 2012-ordningen Revideret 2013 Rettet 2014 Justeret 2014 samt juli og august 2015 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Kommunikation og it, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Spansk sprog og kultur,

Spansk sprog og kultur, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Spansk sprog og kultur, 2012-ordningen Revideret 2013 Justeret 2014 og 2015 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Film- og Medievidenskab, 2015-ordningen Rettet, justeret og rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Moderne Kultur og Kulturformidling

Moderne Kultur og Kulturformidling D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Moderne Kultur og Kulturformidling 2015-ordningen Institut

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i russisk ved Aarhus

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Historie, 2015-ordningen. Rettet 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen Rettet 2015 Saxo-Instituttet Det

Læs mere

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det 3/4-årige tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Sprog- og kommunikationsrådgivning 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet

Læs mere

Portugisiske og Brasilianske Studier

Portugisiske og Brasilianske Studier Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Portugisiske og Brasilianske Studier 2013-ordningen Rettet 2014 Justeret 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Italiensk. 2014-ordningen. Justeret 2014

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Italiensk. 2014-ordningen. Justeret 2014 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Italiensk 2014-ordningen Justeret 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Kommunikation og it, 2012-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Communication and IT, The 2012 Curriculum Rettet 2012 og 2014 Emended 2012 and 2014

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Design og Arkitektur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Design and Architecture The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt sidefag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Cross Media Communication / Tværmedial kommunikation,

Cross Media Communication / Tværmedial kommunikation, Studieordning for masteruddannelsen i Cross Media Communication / Tværmedial kommunikation, 2013-ordningen Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet. September 2012. Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2012 Med ændring 2015 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010. Studieordning for Bacheloruddannelse med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (Gymnasielæreruddannelse) ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1.9.2010 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Rettelsesblad til Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Ændring 12 Gælder for studerende indskrevet pr 1september 2011 og senere s 14 i

Læs mere

Bachelor-uddannelsen

Bachelor-uddannelsen S L M S t u d i e o r d n i n g Bachelor-uddannelsen Institut for Sprog, Litteratur og Medier ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet 2008-ordningen Vedtaget af studienævnet juni 2008 og godkendt af Akademisk

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Russisk Sprog og Kultur 2008-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Russisk Sprog og Kultur 2008-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for kandidatuddannelsen i Russisk Sprog og Kultur 2008-ordningen Faculty of Humanities Curriculum for Master s Programme in Russian Language and Culture

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Studieordning for Socialassistentuddannelsen

Studieordning for Socialassistentuddannelsen Studieordning for Socialassistentuddannelsen Socialassistentuddannelsen Udarbejdet: juni 2011 Godkendt af IIN 4. oktober 2011 Revideret: februar 2013 Godkendt af brancheudvalg 6. februar 2013 Godkendt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere