Program for konference den 31. marts 2016

Transkript

1 NOTAT Program for konference den 31. marts 2016 Sted: Scandic, Udgårdsvej 2, Silkeborg Oplæg Emne Tidspunkt Ankomst/kaffe 9:15-9:30 Jan Petersen/ 9:15 9:30 Carsten Kissmeyer Bent Hansen Indledning/velkommen Esben Lunde Larsen Mangler titel 9:30-10:15 Lars Goldschmidt Arbejdskraft til Midtjylland 10:15-11:00 i vækst. Hvem skal vi bruge? Hvordan får vi dem? Hvordan kan samspillet mellem de offentlige virkemidler optimeres? Pause 11:00-11:15 Martin Ågerup Tanker vedr. samspillet mellem uddannelse og produktion 11:15-12:00 Dato: 7. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: JHP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Pause/Frokost Worskhop 1/regionen og RAR erne (administrativt) Facilitator: Annette Ørbæk Hvad kan vi gøre regionalt på kort og på langt sigt (sikre rette arbejdskraft til virksomheder i vækst)? 13-13:45 Workshop 2/unges uddannelsesvalg/tue Juelsbo, forskningsass. AAU og en erhvervsskoledirektør Facilitator, Niels Erik Workshop 3/vækst i landdistrikter/ringkøbing skjern Facilitator Claus D. Hvordan får vi flere til at vælge en erhvervsuddannelse? Vækst udenfor centrene - hvordan? 13-13: :45 Pause 14:45-14:00 Plenumdebat * Hvordan får de tre 14-14:45 politikområder til spille sammen om vækst Jan P/Kissmeyer Afrunding 14:45-15:00 Vibeke Jensen er konferencier.

2 NOTAT *Plenumdebat: KKR formandskab, (næst) formand Regionsråd, Martin Ågerup, Lars Goldschmidt, formænd for RAR,.. Der udpeges spørgere til worshoppene Deltagerbetalingen vil ligge omkring 1000 kr. (jf. budgetoverslag) Dato: 7. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2

3 NOTAT Budget for konference (foreløbig) Nedenstående er to foreløbige overslag for konferencen. Kendte udgifter er Lokaleleje samt pris for dagsmøder. Der er indsat estimerede priser for oplægsholdere (dog har Lars Goldschmidt oplyst sin pris).herefter er beregnet en deltagerpris på to alternativer hhs vis 100 deltagere og 150 deltagere (se nederst i notatet). Udgifter v. 100 deltagere Lokaleleje Dagsmøde a Lars Goldschmidt oplæg Lars Goldschmidt rejseudgifter (est) 4000 Martin Ågerup oplæg Martin Ågerup rejseudgifter (est) 4000 Oplægsholder workshop a Oplægsholder workshop b (est) Oplægsholder workshop c (est) Dato: 8. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: JHP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Turn around deltagerpris Udgifter v. 150 deltagere Lokaleleje Dagsmøde a Lars Goldschmidt oplæg Lars Goldschmidt rejseudgifter (est) 4000 Martin Ågerup oplæg (est) Martin Ågerup rejseudgifter (est) 4000 Oplægsholder workshop a Oplægsholder workshop b Oplægsholder workshop c Turn around deltagerpris 869

4 NOTAT Estimerede deltagere: Deltagere Byrådspolitikere 65 Regionspolitikere 5 Direktioner kommunale regionale 15 Uddannelsesinstitutioner 15 LO/DA (fra væsktforum, RAR m.m. 16 Kompetencerådet 4 VEU centre Dato: 7. januar 2016 Sags ID: SAG Dok. ID: JHP@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2

5 Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 23. oktober 2015, fra kl til Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Deltagere: Afbud: Claus Damgaard, Hans Nikolaisen, Henning Hansen, Henning Haahr Pedersen, Niels Erik Kjærgaard, Jan Kallestrup, Jesper H. Jensen, Jesper Kaas Schmidt, Lars Keld Hansen, Lars Møller, Lasse Jacobsen, Lisbeth Binderup, Lone Lyrskov, Niels Aalund, Niels Højberg, Per Mathiasen, Jacob Stengaard Madsen, Eva Glæsner, KKR, Jonna Holm Pedersen, KKR, Inger Bojsen Nehm, KD-Net (ref.) Anders J. Jørgensen, Erik Hattens, Jesper Thyrring Møller 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referatet fra møde fredag 21. august 2015 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 21. august 2015 Referatet blev godkendt. 3. Den digitale hotline v. Lene Hartig Danielsen Orientering om status på den digitale hotline (DDH) samt drøftelse af, hvorvidt der skal ske en videreudvikling af DDH, jf. bilag 2. Styregruppen for den digitale hotline ønsker en videreudvikling af det fælleskommunale kontaktcenter og har på den baggrund fået udarbejdet en business case, der følger hovedprincipperne i statens business case og derfor er sammenlignelig. Business casen viser, at den samlede økonomi for omstilling til det fælleskommunale kontaktcenter er bedre end hvis der etableres et nationalt kontaktcenter og samtidig vil DDH være hurtigere og billigere at etablere. Styregruppen indstiller til KD-Net, 1. At DDH kan fortsætte sin udvikling som anvist i business casen og strategien a. Det vil sige et mere forpligtende samarbejde mellem kommunerne b. Det vil sige et krav til leverance af en bestemt volumen til DDH fra hver enkelt kommune (afhængig af størrelse) c. Det vil sige et budget for 2016, 2017 og 2018 som afspejler de øgende driftsudgifter 2. At DDH kan påbegynde drøftelse med kommunerne i Region Syddanmark med henblik på et samarbejde fra primo 2016 (Region Syddanmark har kontaktet DDH i den anledning). 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

6 3. At DDH kan fortsætte samarbejdet med andre offentlige aktører (fx SKAT, Politi, regionerne) med henblik på at skabe rammerne for et egentligt fælles offentligt kontaktcenter med kommunal forankring. Bilag 2. Notat om den digitale hotline, Aarhus Kommune, 6. oktober 2015 Bilag 3. Bilag til notat om den digitale hotline, Aarhus Kommune, 6. oktober 2015 Niels Højberg forklarede indledningsvist, at formålet med oplægget dels er at give en status på DDH og dels en drøftelse af hvilken retning udviklingen af DDH skal tage. Derefter orienterede Lene Hartig Danielsen kort om status på DDH, hvorefter hun motiverede styregruppens indstilling til KD-Net. Der var enighed om at følge indstillingens punkt 2 og 3. I forhold til indstillingens punkt 1, var der enighed om, at - Business casen skal yderligere belyses også i forhold til business case for den enkelte kommune. - En yderligere beskrivelse af, hvad det betyder for den enkelte kommune. - Princippet om frivillighed og samarbejde ønskes frem for en model, hvor der er sanktioner knyttet an til manglende målopfyldelse. - Yderligere og konkrete beskrivelser af, hvilke kommunale områder, det giver mening af arbejde sammen om i regi af DDH. På baggrund af dette blev det aftalt, at styregruppen anmodes om at udarbejde et beslutningsoplæg, der omfatter ovenstående. Beslutningsoplægget drøftes i KD-Net på et senere tidspunkt. 4. Bredbånd og mobiltelefoni v. Niels Erik Kjærgaard Orientering fra styregruppen for digital infrastruktur, der på møde i Kontaktudvalget 5. maj 2015 blev aftalt nedsat med det formål, at Region Midtjylland og kommunerne i fællesskab udarbejder en regional strategi- og handlingsplan for bredbånd og mobiltelefoni. Her skal omfanget af problemerne afdækkes, og ønskerne til den fremtidige udvikling skitseres. Styregruppen skal desuden pege på konkrete initiativer, som skal være med til at udbrede bredbånd og dække mobilhuller. Her er det vigtigt at være tydelig omkring, hvad kommunerne og regionen kan gøre, og hvor Folketinget skal ind med initiativer både med hensyn til konkrete investeringer og lovgivningsmæssigt. Det blev på mødet i Kontaktudvalget aftalt, at styregruppen udarbejder kommissorium for arbejdet, og det forventes, at der fremlægges et oplæg til behandling i Kontaktudvalget i efteråret 2015, jf. referat fra møde i Kontaktudvalget 5. maj 2015 (link nedenfor). Link til referat fra møde i Kontaktudvalget 5. maj 2015 Styregruppen har siden den blev nedsat holdt to møder, og har identificeret to overordnede opgaver: Kortlægning og anbefalinger til kommunerne. I forhold til anbefalinger, udarbejder styregruppen fælles anbefalinger til retningslinjer til kommunerne for såvel behandling af masteansøgninger og lejepriser som for gravetilladelser og nedlægning af tomrør. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

7 Udgangspunktet for disse anbefalinger vil være erfaringer fra kommunerne samt vejledninger fra Energistyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen). På kortlægningsområdet drejer det sig om kortlægning af mobildækningen og kortlægning af fastnet-bredbånd. Formålet med kortlægningen er at få en oversigt over dækningen i regionen, så man kan se, hvilke steder der er brug for en ekstra indsats. Det er desuden at sikre hver enkelt kommune en oversigt, som kan danne grundlag for en dialog med interessenterne. Styregruppen indstiller derfor til KD-Net, 1. At der igangsættes en måling, hvor der køres rundt på alle vejene i regionen for at måle den faktiske dækning. 2. At styregruppen kontakter Michael Jensen fra Aalborg Universitet for at få et tilbud på, hvad det koster at få lavet en kortlægning af udbredelsen af fastnet bredbånd. Økonomi Det anslås, at økonomien for disse to opgaver vil være i størrelsesorden af 1 mio. kr., der som udgangspunkt fordeles med halvdelen fra regionen og halvdelen fra kommunerne. Styregruppen sigter på, at et konkret tilbud kan foreligge til mødet i KD-Net i december. Formanden foreslår, at styregruppens indstilling afvises, og at styregruppen anmodes om at udarbejde et kommissorium, der opfylder formålet som beskrevet i referatet fra møde i Kontaktudvalget 5. maj Der var enighed om at bede arbejdsgruppen tilrette kommissoriet, der blev fremsendt til kredsen 22. oktober 2015, således at der tilføjes en beskrivelse af problemer for borgerne samt at strategi og handlingsplan også skal indeholde muligheder for at påvirke de centrale beslutningstagere. Det tilrettede kommissorium sendes til høring i kommunaldirektørkredsen så snart det forelægger. Derudover var der enighed om at bede styregruppen undersøge, hvilke erfaringer, de kommuner, der allerede har gennemført en kortlægning, har gjort sig, inden der tages stilling til hvorvidt der skal gennemføres en samlet undersøgelse/kortlægning. 5. Sundhedsområdet v. Lasse Jacobsen 5.1. Fælles servicecenter for telesundhed Orientering om status på det fælles servicecenter for telesundhed, der planlægges i drift pr. 1. januar Det fælles servicecenter giver support til brugere og ansatte ved telemedicinske løsninger, jf. bilag 4. I 2016 gives support til telesår, hvilket er fælles for alle kommuner og Region Midtjylland. Modellen for 2016 er, at de kommuner, der tilslutter sig det fælles servicecenter, betaler et bidrag på 0,50 kr. pr indbygger. Region Midtjylland bidrager med kr. Kommunerne kan udover support til telesår få support til yderlig en ekstra telemedicinsk løsning. Bilag 4. Fælles servicecenter for telesundhed, september oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

8 Det blev foreslået, at en samtænkning med den digitale hotline kunne overvejes Skriftlig orientering om emner i regi af KOSU A. Praksisplan almen praksis Praksisplanen for almen praksis forhandles i regi af Praksisplanudvalget, hvor region, kommuner og almen praksis er repræsenteret. Det forventes, at Praksisplanudvalget på møde 11. december 2015 godkender, at forslag til 2. del af praksisplanen for almen praksis sendes i høring. Indholdsmæssigt vil der være en tæt sammenhæng mellem praksisplanen og sundhedsaftalen, da praksisplanen er den ramme, der sikrer grundlaget for sundhedsaftalens gennemførelse i forhold til almen praksis. De opgaver, som almen praksis ifølge sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal således beskrives i praksisplanen og følges op af en underliggende aftale. Herudover kan der indgå andre opgaver og aftaler i praksisplanen, som ønskes løftet af almen praksis i regionen. Lasse Jacobsen orienterede om, at det er vanskeligt at opnå enighed, men at praksisplanen, uanset om der er enighed eller ej, sendes til høring. Lasse Jacobsen opfordrede til, at kommunerne afstår fra at indgå lokale aftaler med PLO, idet der arbejdes på at finde en fælles løsning. B. Kvalitetsseminar om Triple Aim Som et led i sundhedsaftalen er det aftalt, at Triple Aim skal udgøre den metodiske ramme for evaluering af indsatserne i aftalen. Triple Aim er en amerikansk metode, hvor man arbejder med kvalitetsforbedringer i indsatsen for en konkret population ved at fokusere på tre mål; a) den borgeroplevede kvalitet, b) den kliniske kvalitet og c) omkostninger pr. capita. Der er i de seneste 3 år blevet arbejdet med metoden i projekter mellem kommuner, regionen og almen praksis. For at kunne tage det næste skridt og gøre Triple Aim til en integreret del af arbejdet med sundhedsaftalen, er det nødvendigt at hæve kompetenceniveauet i de deltagende organisationer. Derfor blev der oktober 2015 afholdt et Triple Aim kvalitetsseminar i Silkeborg. Deltagerkredsen var mellemledere og nøglepersoner fra de midtjyske kommuner, hospitaler og praksissektoren. Hensigten er herefter, at deltagerne via etablerede netværk skal være med til at løfte kompetenceniveauet i deres egne organisationer og dermed sikre spredning af viden omkring Triple Aim. Der var ingen bemærkninger til punktet. C. Akutområdet i sundhedsaftalen I den nye sundhedsaftales første år har akutområdet været et prioriteret indsatsområde. Der er udarbejdet en ambitiøs milepælsplan for de enkelte indsatser, som skal leveres fra kommuner, region og praksissektor. Fra kommunal side har der især været fokus på udvikling af de kommunale akutfunktioner (fx akuttemas og akutpladser) samt TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). Milepælsplanen behandles af Sundhedskoordinationsudvalget 19. oktober oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

9 Der var ingen bemærkninger til punktet. D. Fælles politisk møde på sundhedsområdet Formænd og næstformænd for sundhedsområdet i kommunerne samt kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget forventes inviteret til fælles møde 1. december 2015, kl i Silkeborg. På mødet drøftes 2. del af praksisplanen for almen praksis, status på sundhedsaftalen samt nyt sundhedsudspil fra KL. Der var ingen bemærkninger til punktet. 6. Uddannelsesområdet v. Claus Damgaard 6.1. Velfærdsuddannelserne Drøftelse af udkast til samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region med henblik på en indstilling til KKR Midtjylland, der skal behandle udkastet på mødet 20. november Udkastet er sendt i høring hos alle parterne med henblik på at blive kommenteret og godkendt. Udkast til samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region er en opfølgning på strategi for velfærdsuddannelserne i den midtjyske region, der udløb i Udtrykket samskabelse er valgt for at signalere, at der er fokus på, at parterne i fællesskab skaber nye løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemer. Udkastet er udarbejdet af repræsentanter fra VIA, FTF, Region Midtjylland og kommunerne i den midtjyske region. Formålet med grundlaget for samskabelse er at styrke samarbejdet mellem parterne, så uddannelserne på velfærdsområdet i størst mulig grad både imødekommer og udfordrer krav i samfundet om kvalitet og bedre sammenhæng i de velfærdsydelser, Region Midtjylland og kommunerne leverer som offentlige virksomheder. Desuden er det formålet gennem samarbejdet at fremme, at uddannelserne bidrager til innovation og vækst i den midtjyske region. Udkastet til grundlaget for samskabelse har fire fokusområder: 1. Kvalitet og relevans samt øget sammenhæng i professionsuddannelsernes teoretiske og praktiske del 2. Livslang læring i professionerne (kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse) 3. Professionsrettet forskning, udvikling og innovation 4. Videndeling og innovationsspredning Det er tanken, at parterne gennem grundlaget for samskabelse forpligter sig til kontinuerligt at være i dialog på disse områder, at betragte udviklingen af uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet som et fælles anliggende, samt at en gensidig afhængighed kræver samskabelse for at opnå succesfulde resultater. For hvert af de fire fokusområder er der i grundlaget beskrevet udfordringer, mål samt indsatser og handlinger. Udkastet til grundlag for samskabelse har særligt fokus på kommunerne i rollerne som arbejdsgiver samt uddannelsessted. Det vedrører kun de professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet, der foregår i VIA UC. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

10 Grundlaget for samskabelse medfører ikke økonomiske eller juridiske forpligtelser mellem parterne. Regionsrådet har 30. september 2015 behandlet og godkendt udkastet til samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region. Styregruppen for uddannelse drøftede udkastet på møde 1. september 2015 og indstiller til KD- Net, 1. At KD-Net indstiller til KKR Midtjylland, at udkast til samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region godkendes. Bilag 5. Udkast til Grundlag for samskabelse, VIA 25. august 2015 Der var enighed om at følge styregruppens indstilling Sygeplejerskeuddannelsen Drøftelse af ny model til fordeling af sygeplejerskestuderende i kliniske moduler. Modellen er udarbejdet af Samarbejdsforum (et samarbejde mellem VIA, kommunerne og regionen) efter anmodning fra Klinisk Dialogforum (et forum VIA har nedsat, hvor de mødes med repræsentanter for praktikinstitutioner). Den fælles sundhedsaftale Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser bygger på, at behandlingsforløb ofte går på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor, og at flere opgaver fremover skal løses så nær borgeren som muligt. Fremtidens medarbejdere i sundhedsvæsenet skal kunne bidrage til bedre sammenhængende forløb. Flere opgaver skal varetages i kommunerne. Denne udvikling har konsekvenser for uddannelsen af sygeplejersker. På baggrund af denne udvikling foreslås det, at fordelingen af kliniske praktikpladser mellem kommuner og region ændres, således at kommunerne tildeles en højere andel af praktikperioden, 30 % mod de nuværende 20 %, dog således at den samlede mængde praktik forbliver ens. Første længere praktikperiode efter en eventuel ny fordeling vil finde sted i foråret 2017 og indfasningen foreslås at foregå over to år. Derudover vil de op til 50 ekstra pladser VIA har fået tilladelse til at optage indgå i den nye model. De 50 ekstra pladser optages i Holstebro, Viborg og Horsens ligeledes med en indfasning over to år. Samarbejdsforum indstiller til KD-Net, at: 1. Kommunernes samlede andel af uddannelsesopgaven øges med 10 %. Dette betyder at fordelingen af kliniske studiepladser fremadrettet vil være med 30 % i kommunerne og 70 % på hospitalsenhederne i Region Midtjylland og fuldt indfaset fra og med Dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen øges med 50 studerende årligt med en gradvis indfasning fra efteråret 2016, der har fuld effekt i Pladserne fordeles med: Viborg - det særligt tilrettelagte forløb 20 pladser, Holstebro 2 nye pladser og Horsens 28 nye pladser. 3. De beskrevne hovedprincipper og forudsætninger bliver rammen for den nye fordeling 30/70 samt for opdimensioneringen. Bilag 6. Forslag til ny model for fordeling af sygeplejerskestuderende, VIA oktober oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

11 Der var enighed om at følge indstillingens punkt 1. Derudover var der enighed om at anmode VIA om, at de 50 yderligere studiepladser søges fordelt i de dele af regionen hvor der er ledige uddannelsespladser, således at princippet om at uddannelsespladser fordeles jævnt over hele regionen efterleves. Desuden var der enighed om at præcisere, at en fordeling af uddannelsespladser bør ske efter aftale med den enkelte kommune. Endelig var der enighed om at foreslå VIA, at sundhedsplejerskerne indgår i beregningerne. 7. CDEU, det midtjyske EU kontor v. Lisbeth Binderup og Jesper Kaas Schmidt Orientering om, at KKR formandskabet og formanden for det midtjyske EU kontor har aftalt, at der på mødet i KKR Midtjylland 8. februar 2016 skal drøftes en eventuel kontingentforhøjelse til EU kontoret på 1 kr. pr. indbygger fra 1. januar 2017, jf. i øvrigt referat fra møde i KKR Midtjylland 10. september Lisbeth Binderup orienterede om, at formanden for bestyrelsen sammen med KKR formandskabet har aftalt en drøftelse på møde i KKR Midtjylland 8. februar Feriepenge- og ejendomsoverdragelsessagen v. Jesper Kaas Schmidt Orientering om status på feriepenge- og ejendomsoverdragelsessagen. Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at samtlige 19 kommuner har tilsluttet sig det reviderede forslag. Jesper Kaas Schmidt har aftalt møde med Region Midtjylland om den videre proces. 9. Nyt fra regionen v. Jacob Stengaard Madsen 9.1. Budgettet for 2016 Orientering om budget 2016, herunder orientering om, at Region Midtjylland i deres budgetforslag ikke lægger op til besparelser, der kommer til at berøre den kollektive trafik (og dermed indirekte kommunerne). Det oprindeligt udmeldte sparebehov på 20 mio. kr. er reduceret ved at regionen tilfører den kollektive trafik 12 mio. kr. fra regional udvikling. Det resterende beløb, 7, 4 mio. kr. indhentes blandt andet ved en opskrivning af passagerindtægter og ved en reduktion i kontraktreguleringsindekset. Jacob Stengaard Madsen orienterede om, at der i forbindelse med udmøntningen af budgettet har været afholdt møder med enkelte kommuner, og han understregede, at regionen gerne deltager i møder med kommunerne, hvis nogen har behov for en drøftelse Uddannelsespolitik 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

12 Orientering om indholdet af Region Midtjyllands uddannelsespolitik, der blev vedtaget i regionsrådet 30. september 2015, herunder orientering om overvejelserne omkring nedsættelse af et uddannelsesråd, jf. udkast til uddannelsespolitik Bilag 7. Udkast til uddannelsespolitik , Region Midtjylland september 2015 Link til Region Midtjyllands uddannelsesredegørelse 2015 Jesper Kaas Schmidt indledte med at forklare, at KKR er meget optaget af, at man ser tingene som en sammenhæng mellem uddannelse, beskæftigelse og erhverv/vækst. Jacob Stengaard Madsen forklarede, at man i Region Midtjylland ser uddannelsespolitikken som en del af VUS og at regionen gerne vil inddrage kommunerne, og derfor har foreslået, at der nedsættes et uddannelsesråd Erhvervsuddannelser Orientering om processen for godkendelse af erhvervsuddannelser. Med aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser gennemføres der en ny udbudsrunde af erhvervsuddannelser i Regionsrådet har i forbindelse med udbudsrunden en koordinerende funktion i relation til den geografiske placering af udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelsernes grundforløb og uddannelsesinstitutioners kapacitet med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge. Regionsrådet forventes at behandle ansøgningerne fra de midtjyske erhvervsskoler på sit møde i januar eller februar Bilag 8. Notat om EUD - udbudsrunden 2015, Region Midtjylland 28. september 2015 Der var ingen bemærkninger til punktet. 10. Eventuelt Der var ingen bemærkninger til punktet. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

13 Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 11. Opfølgning på første del af mødet Der var ingen bemærkninger til punktet. 12. Erhvervsuddannelser v. Niels Erik Kjærgaard Drøftelse af, hvilke kriterier kommunerne mener er vigtige at lægge til grund for placering af erhvervsuddannelser i den midtjyske region, jf. punkt 9.3., med henblik på en indstilling til KKR Midtjylland, der skal drøfte sagen på møde 20. november Spørgsmålet om placering af erhvervsuddannelser blev drøftet på mødet 10. september 2015 mellem KKR s formandskab og de kommunale repræsentanter i Vækstforum, RAR og på uddannelsesområdet. Kommunerne ønsker indflydelse på denne proces, der er et vigtigt grundlag for at sikre uddannelsesmuligheder og arbejdskraftforsyning i alle dele af regionen. Det er aftalt med Region Midtjylland, at sagen drøftes på møde i KKR 20. november 2015 med henblik på udarbejdelse af et indspil, der er klar til drøftelse i Vækstforum december Det er udmeldt fra ministeriet, at der i vurderingen af ansøgninger vil tages afsæt i følgende kriterier: Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov. Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale. Bidrag til opfyldelse af de fire klare reformmål. Punkt 2 og 3 lægger op til en drøftelse af, hvordan man sikrer, at erhvervsuddannelser er tilgængelige i hele regionen, som også er et ønske i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Til inspiration har KKR Syddanmark drøftet sagen og anbefalet Region Syddanmark at opstille konkrete kriterier således, at: En uddannelsessøgende i Region Syddanmark har maksimum X km. til en erhvervsuddannelse En uddannelsessøgende i Region Syddanmark har maksimum X min. kørsel med offentlig transport til en erhvervsuddannelse Antallet af lokaliteter for erhvervsuddannelser (EUD) bør ikke være færre end de nuværende 12 lokaliteter Der bør ses på mulighederne for transport med kollektiv trafik i forbindelse med den stedlige placering af uddannelserne Det bør vægte i placeringen af uddannelsesstederne, at der skabes attraktive uddannelsesmiljøer, eksempelvis ved at placere forskellige uddannelser på samme lokalitet. Der var enighed om, at der bør lægges vægt på, hvordan de unge kan påvirkes til at vælge erhvervsuddannelserne og hvordan kvaliteten sikres. Det blev aftalt, at KKR sekretariatet udarbejder et forslag til mulige kriterier. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

14 13. Turismeområdet v. Jesper Hosbond Jensen og Niels Erik Kjærgaard Drøftelse af udkast til fælles kommunalt indspil til en regional strategi på turismeområdet. På møde i KD-Net 22. maj 2015 orienterede Jesper Kaas Schmidt om, at der efter aftale med Region Midtjylland blev nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med Region Midtjylland skulle drøfte en fælles regional strategi om turisme (jf. referat fra møde i KD-Net 22. maj 2015 punkt 9.). Arbejdsgruppen havde 23. september 2015 møde med Region Midtjylland, hvor det blev aftalt, at kommunerne udarbejder et kommunalt indspil til en regional strategi på turismeområdet. Bilag 9. Udkast til fælles kommunalt udspil, KD-Net sekretariatet, 15. oktober 2015 eftersendes Jesper Hosbond Jensen orienterede om, at udkastet afspejler en mangfoldighed, idet hver kommune gerne skulle kunne identificere sig med indspillet. På baggrund af drøftelsen var der enighed om, at fjerne alle kommunehenvisningerne, at det tydeliggøres at temaet omkring kystturisme omhandler den samlede kyststrækning og ikke kun vestkysten samt at forslag om en koordinerende regional enhed ændres til et samarbejdsforum. Det blev aftalt, at kommunerne skal have mulighed for skriftligt at kommentere udkastet inden det fremsendes til Region Midtjylland 30. oktober Væksthus Midtjylland Drøftelse af udkast til den regionale aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland for 2016 med henblik på en indstilling til KKR, hvor aftalen behandles 20. november Udkastet, der er udarbejdet inden for rammerne af den nationale aftale, er i al væsentlighed en videreførelse af de foregående års aftaler, dog er målene vedrørende Midtjysk Erhvervsakademi, MEA tydeliggjort. Bilag 10. Udkast til aftale mellem KKR og Væksthus Midtjylland for 2016 Bilag 11. Aftale mellem KL og regeringen om væksthusene 2016 Link til regional aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2015 Lars Møller orienterede om, at strategien for det midtjyske vækstunivers imidt er indarbejdet i strategien. Der var enighed om at indstille til KKR, at udkastet godkendes. Derudover orienterede Lars Møller om, at MEA fortsætter, og at en drøftelse af MEAs aktiviteter vil blive forelagt KD-Net på et senere tidspunkt. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

15 15. Uddannelsesområdet v. Claus Damgaard Dimensionering på SOSU og PAU området Orientering om status på trepartsforhandlingerne vedrørende ny dimensionering på SOSU og PAU området. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet, derfor anbefaler KL, at kommunerne i 2016 dimensionerer efter den prognose, der ligger til grund for drøftelserne til en ny model. For den midtjyske region betyder det, at der skal fordeles praktikpladser på SOSU hjælper uddannelsen, hvilket er 187 færre end i Derudover skal der fordeles 437 praktikpladser på SOSU assistent uddannelsen, hvilket er 51 flere end i I forhold til PAU uddannelsen anbefaler KL, at kommunerne i 2016 planlægger under hensyn til, at et meget stort antal elever allerede er startet på grundforløbet, og derfor skal have mulighed for at få en uddannelsesaftale. Danske Regioner har som respons på KL s borgmesterbrev anbefalet regionerne ikke at indgå aftale om flere praktikpladser på SOSU assistent uddannelsen. Bilag 12. Borgmesterbrev om status på trepartsforhandlingerne, KL 25. september 2015 Claus Damgaard orienterede om, at der er dialog med Region Midtjylland omkring antallet af praktikpladser på SOSU assistentuddannelsen. Herunder er der en dialog med Region Midtjylland om fordelingen af praktikperioden mellem kommuner og region Dimensionering på pædagogområdet Drøftelse af, hvorvidt der, i forbindelse med en ny model til fordeling af praktikpladser på SOSU området, jf. punkt 16.1., også skal udarbejdes et forslag til ny model til fordeling af studiepladser på pædagogområdet. Den nuværende model er udarbejdet i forbindelse med strukturreformen. Der er siden kommet en ny bekendtgørelse for pædagoguddannelsen, ligesom der i nogle kommuner er sket eller sker væsentlige demografiske ændringer. Begge forhold, der kunne tale for, at der udarbejdes en ny model. I den nuværende model fordeles praktikpladserne efter befolkningstallet samt antallet af pædagoger i kommunen. Der var enighed om, at styregruppen for uddannelse kan udarbejde et forslag til en ny model for fordeling af studiepladser på pædagoguddannelsen, som skal drøftes på KD-Net på et senere tidspunkt. 16. DUBU v. Jesper Hosbond Jensen Drøftelse af hvorvidt der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal skabe et overblik over de udfordringer kommunerne i regionen oplever både fagligt og teknisk med DUBU (Digitalisering - udsatte børn og unge), der er et it-baseret sagsbehandlingssystem til sagsbehandlere, der arbejder med børn og unge med særlige behov. Systemet er udviklet i et samarbejde mellem Social- og Integrationsministeriet og KL med Kombit som leverandør. Syddjurs Kommune har været i kontakt med en række nærliggende kommuner, for at høre om deres erfaringer med DUBU, og tilbagemeldingerne er, at der er en del problemer med DUBU, især i forhold til Citrix. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

16 Formanden foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, og at Syddjurs Kommune varetager formandskabet. Bilag 13. Liste over midtjyske kommuner, der anvender DUBU, Syddjurs Kommune Der var enighed om, at set i lyset af, at DUPU udgår om to år, bør der i en eventuel arbejdsgruppe fokuseres på, hvilke krav kommunerne har til et nyt system. Det blev derfor aftalt, at Jesper Hosbond Jensen udarbejder et forslag til hvordan de midtjyske kommuner i fællesskab kan formulere krav til et nyt system, der efterfølgende kan forelægges Kombits porteføljegruppe. 17. Regionale møder v. Jesper Kaas Schmidt Møde i KKR Midtjylland 20. november 2015 Orientering om de foreløbige punkter til møde i KKR Midtjylland 20. november Der var ingen bemærkninger til punktet Kvartalsmøde mellem KKR formandskabet og regionsrådsformanden 30. november 2015 Orientering om punkter til kvartalsmøde mellem KKR formandskabet og regionsrådsformanden. Der var ingen bemærkninger til punktet Opfølgning på møde i KKR Midtjylland 10. september 2015 Link til referat fra møde i KKR Midtjylland 10. september 2015 Der var ingen bemærkninger til punktet Møde i dialogforum 10. september 2015 Orientering om mødet i dialogforum for uddannelse 10. september 2015, hvor blandt andet erhvervsuddannelsesreformen, væksten i den midtjyske region samt udfordringer på arbejdsmarkedsområdet blev drøftet. Der var ingen bemærkninger til punktet. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

17 18. Udpegelser v. Jesper Kaas Schmidt Uddannelsesområdet Udpegelse af medlem til styregruppen for grundlaget for samskabelse, jf. punkt 6.1. Styregruppen for uddannelse anbefaler, at formanden for styregruppen for uddannelse udpeges. Det blev aftalt, at formanden for styregruppen for uddannelse udpeges til styregruppen for grundlaget for samskabelse. 19. Seminar 2015 v. Jan Kallestrup Orientering om det foreløbige program for det fælles seminar december 2015, der i år afholdes for alle direktører på Hotel Vejle Fjord. Jan Kallestrup orienterede om det foreløbige program til seminaret. 20. Næste møde v. Jesper Kaas Schmidt Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 22. januar 2016, hvor Kristian Wendelboe, KL vil deltage fra kl Derudover er det aftalt, at Kristian Wendelboe også deltager på mødet 26. august Mødet afholdes i medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest 15. januar Seminar 2015: Torsdag 10. december - fredag 11. december 2015 seminaret er for både kommunaldirektører og direktører i de 19 kommuner. Møder i 2016: Fredag 22. januar Fredag 8. april Fredag 27. maj Fredag 26. august Fredag 4. november Seminar 2016: torsdag 8. fredag 9. december 2015 seminaret er kun for kommunaldirektører. Stedet meddeles senere. Der var ingen kommentarer til punktet. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

18 21. Eventuelt Jesper Kaas Schmidt orienterede om, at KKR Midtjylland har besluttet at der skal fremsendes en støtteerklæring til det statslige beredskab i Herning. Niels Erik Kjærgaard orienterede om, at VUS en sendes til endnu en høringsrunde hos kommunerne. 30. oktober 2015 / KD Net / Inger Nehm / inbn@norddjurs.dk / M

19 Skriftlig orientering om emner i DASSOS: A. KKR s politisk Januarkonference 25. januar 2016 Fra bruger til medborger nye veje på Voksenhandicapområdet. Deltagerne skal drøfte målsætninger, dilemmaer og paradokser - hvad udfordrer kommunerne på området og hvilke løsninger kan vi finde. Hvor er eksempelvis grænsen mellem medindflydelse og selvbestemmelse og kan vi flytte borgeren fra beskyttet beskæftigelse til støttet beskæftigelse. Deltagerkredsen bl.a. medlemmer af KKR Midtjylland, Formænd og næstformænd for kommunernes fagudvalg på specialområdet - voksne og børn, Dialogforum Midtjylland, Formænd og næstformænd for kommunernes handicapråd, formænd for lokale udsatteråd mv. Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 6. januar 2016 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk B. Rammeaftale 2017 KKR drøfter pejlemærker i Rammeaftale 2017 på møde den 8. februar Udviklingsstrategi: Voksenhandicapområdet kan blive et omdrejningspunkt, jf. temaet for Januarkonferencen. Desuden kan videreførelse af Voksenpsykiatriområdet og fælles metodeudvikling-/anvendelse fra Rammeaftale 2016 være mulige temaer, ligesom Socialstyrelsens fokus i de Centrale Udmeldinger på borgere med spiseforstyrrelser kan være det. Styringsaftale: Der skal ske en re-godkendelse i Rammeaftale 2017 af takstaftalen i Rammeaftale 2016: Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til DASSOS drøfter pejlemærker i Rammeaftale 2017 på møde den 25. januar C. Metodeudvikling Fælles inspirationskataloger præsenteres på Januarkonference 2016 Implementering af metoder: Generel vejledning færdiggjort. Guides til implementering af Den svenske model på B&U-området samt Webside med implementeringsguides er færdig. Social Impact Investment (SII): Understøtter økonomisk afkast og sociale effekter. Midlerne overføres til Tekniske og lovgivningsmæssige udfordringer skal undersøges nærmere. Collective impact: Nyt fælles udviklingsprojekt i 2016, hvor der fokuseres på at sætte flere aktører sammen om et fælles mål for at løse en kompleks social problemstilling. JYFE-midler: Restmidler fra JYFE ( kr.) blev øremærket fælles metodeudvikling. D. Voksenpsykiatriområdet I regi af Rammeaftale 2015 og 2016 har de midtjyske kommuner og regionen udpeget socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde og i fællesskab udarbejdet et rammepapir for indsatser i forhold til voksne borgere med psykisk sygdom. Rammepapiret blev godkendt af KKR Midtjylland den 20. april I rammepapiret forpligter kommunerne sig til i regi af KOSU og DASSOS, at udarbejde en plan for opfølgning på målene i rammepapiret. Opfølgningen vil skulle ske lokalt i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. DASSOS gennemfører nu en mindre spørgeskemaundersøgelse af kommunernes opfølgning på målene i det fælleskommunale rammepapir. Resultatet af

20 undersøgelsen skal danne grundlag for en drøftelse i DASSOS, herunder et opsummeringsnotat for opfølgningen på tværs af de midtjyske kommuner. E. Centrale Udmeldinger Afrapportering på Socialstyrelsens Centrale Udmeldinger pr. 1. november 2014 vedr. A) Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse samt B) Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er pt. til godkendelse i byråd og regionsråd. Endelig frist den 1. marts Socialstyrelsens nye Centrale Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser: DASSOS har netop rundsendt spørgeskema til de midtjyske kommuner. Skal afrapporteres sammen med Udviklingsstrategi en 15. oktober F. Socialtilsyn Midt DASSOS har løbende dialog med Socialtilsyn Midt. Tilsynschef, Ulla B. Andersen, deltager i DASSOS-møde den 25. januar 2016 med henblik på en nærmere drøftelse af samarbejdet og aktuelle emner, herunder manglen på aflastningsfamilier, interne skoler samt egenbetaling.

21 !! Netplan! 28.!oktober,!2015! Tilbud' Analyse'af'dækningsforhold'for'bredbånd'i'Region' Midtjylland' Region!Midtjylland!er!tæt!på!at!lancere!den!regionale!vækst!og!udviklingsstrategi!for! perioden!2015c2025.!der!er!udpeget!4!strategiske!spor:!bæredygtig!omstilling,! Sammenhængende!byudvikling,!Viden!og!kompetencer!samt!Fokuseret!vækst.!Den! digitale!infrastruktur!i!form!af!bredbånd!og!mobildækning!har!fået!en!særlig!plads! under!strategien!for!sammenhængende!byudvikling,!men!har!også!sammenhæng!til! de!øvrige!spor,!idet!bredbånd!anses!som!værende!en!grundlæggende!forudsætning! for!at!fremme!vækst!og!innovation!i!erhvervslivet!og!for!at!tiltrække!og!fastholde! borgere!i!regionen.!regionens!målsætning!er!at!have!en!100%!tidssvarende!mobilc! og!bredbåndsdækning!til!alle!i!2025.!til!sammenligning!har!den!danske!regering!en! målsætning!om,!at!alle!skal!have!adgang!til!mindst!100!mbit/s!download!og!30! Mbit/s!upload!i!2020.!! Der!er!stor!forskel!på!adgangen!til!højhastighedsnet!på!tværs!af!regionen,!og!for!at! sikre,!at!de!mulige!indsatser!bliver!målrettet!de!mest!trængende!områder,!er!det! nødvendigt!at!kortlægge!den!eksisterende!infrastruktur!i!regionen.!! Sidste!år!lancerede!den!danske!telemyndighed!en!ny!kortlægning!med!en!detaljeC ringsgrad!helt!ned!på!den!enkelte!husstand,!erhvervsbygning!eller!fritidsbolig.!den! samlede!kortlægning!er!præsenteret!på!hjemmesiden! mulighed!for!at!få!vist!aggregerede!data!på!større!kortudtræk,!men!viser!ikke!de!dec taljerede!oplysninger!på!adresseniveau.!! Det!er!dermed!ikke!i!praksis!muligt!at!få!et!samlet!overblik!over!regionens!ca.! !adresser,!ligesom!det!heller!ikke!er!muligt!at!få!udleveret!disse!data!til!brug! i!egne!gis!systemer.! Netplan!har!udviklet!en!metode!som!tager!udgangspunkt!i!de!danske!adgangsadresC ser,!som!kan!berige!disse!frit!tilgængelige!data,!med!de!informationer,!der!ligger!bag! tjenesten!tjekditnet.!! Adresserne!med!de!berigede!informationer!om!bredbåndshastigheder!kan!afleveres! i!de!fleste!gængse!gis!formater,!eller!i!et!regneark.!dermed!får!regionen!og!de!enc kelte!kommuner!i!region!midtjylland!et!stærkt!værktøj!til!at!udpege!og!udarbejde! målrettede!handlingsplaner!for!de!områder,!der!ikke!umiddelbart!tilgodeses!af!marc kedet.!!! Side!1!af!2! Netplan!tilbud!

22 !!!! Pris'og'tidsramme' Kortlægningen!kan!udarbejdes!til!en!fast!pris!på! !kr.,!hvilket!svarer!til!en! mængdecrabatsats!på!50%.! Opgaven!kan!igangsættes!nu,!men!vi!anbefaler!at!afvente!den!af!Energistyrelsen!anC noncerede!opdatering!af!bredbåndskortlægningen!ved!udgangen!af!2015.!opgaven! kan!afsluttes!efter!6c8!arbejdsuger.!der!kan!efter!ønske!udarbejdes!en!løbende!tidsc plan,!hvor!der!afleveres!kortlægning!kommunevis!i!takt!med!indsamling!af!data.!! Netplan!vil!efter!præsentere!resultatet!af!kortlægningen!for! Styregruppen!om!digiC tal!infrastruktur!i!region!midtjylland.!!! Bemanding' Netplan!vil!løbende!sikre!at!projektet!altid!er!tilpas!fagligt!og!ressourcemæssigt!beC mandet!i!relation!til!projektforløbet.!netplans!projektdeltagere!bliver!seniorkonsuc lent!michael!jensen!og!seniorkonsulent!mette!dalsgaard.!såfremt!det!skønnes!relec vant!vil!netplan!derudover!tilføre!relevante!ressourcer.' ' Accept'af'projektforslaget' Arbejdet!kan!påbegyndes!efter!tilbagemelding!per!eCmail!til!Anne!Mette!Møller,! Side!2!af!2! Netplan!tilbud!

23 Indstilling fra styregruppen for digital infrastruktur til KD-net mødet den 22. januar 2016 Indstilling Det indstilles, at KD-net bevilger kr. til sammen med Region Midtjylland at finansiere en kortlægning af fastnet bredbånd i hele regionen. Det indstilles, at Netplan udpeges til at udføre denne kortlægning, og at kortlægningen sættes i gang, så snart opgradering af Tjek dit Net er færdig. Kortlægning på mobilområdet afventer nye data fra Energistyrelsen. Det kan forventes, at der vil komme en udgift til bearbejdning af mobilkortlægningen. Det vil blive forelagt KD-net til beslutning på et senere møde. Det indstilles desuden, at styregruppen fortsætter arbejdet med at udarbejde drejebøger for håndtering af ansøgninger om mobilmaster og gravetilladelser. Endelig sigtes mod at afholde en workshop med deltagelse af alle kommuner en gang til foråret. Sagsfremstilling Indledning I kommissoriet for arbejdet med digital infrastruktur er det slået fast, at det væsentligste formål med arbejdet er at komme med konkrete forslag til tiltag, som kan være med til at forbedre den digitale infrastruktur i den midtjyske region. Disse tiltag kan være på enten statsligt, regionalt eller kommunalt niveau. For at kunne komme med konkrete forslag er det nødvendigt at have et overblik over, hvor der rent faktisk er problemer. Det kræver bl.a. en kortlægning af såvel mobildækningen som kapaciteten på fastnet bredbånd. Disse kortlægningsopgaver vil kræve ekstern hjælp. Kortlægningen skal give en detaljeret oversigt over mobil- og bredbåndsdækningen i hele regionen for at afdække, hvor der er brug for en konkret indsats. Kortlægningen kan således tjene som et værktøj for kommunerne i den videre planlægning. Tilbud fra Netplan - kortlægning af fastnet bredbånd Siden sidste orientering til KD-net fra styregruppen er der indhentet et tilbud fra Netplan (vedlagt) på kortlægning af eksisterende fastnet bredbånd. Energistyrelsen (tidligere Erhvervsstyrelsen) har udviklet et værktøj Tjek dit Net. Netplan har udviklet en metode, så de kan se de bagvedliggende data, så de kan gå ned på enkeltadresser og se dækningen. Netplan anbefaler selv, at opgaven først sættes i gang i starten af 2016, når Energistyrelsens opgradering af bredbåndskortlægningen er færdig. Opgaven vil kunne gennemføres på 6-8 uger til en fast pris på kr. Styregruppen anmoder derfor KD-net om at bevilge kr. til denne opgave, så den kan sættes i gang, så snart opdateringen er færdig. Region Midtjylland finansierer den anden halvdel af beløbet. Kortlægning mobiltelefoni og mobilt bredbånd Energistyrelsen arbejder på en database, hvor man kan se mobildækningen for de enkelte teleselskaber. Dette arbejde skulle have været færdig ved udgangen af 2015, men er blevet 1

24 forsinket på grund af, at de indberettede data fra teleselskaberne ikke kunne bruges. Teleselskaberne er derfor blevet bedt om at lave nye indberetninger, som forventes i januar Derefter skal tallene bearbejdes, før kortlægningen kan gøres tilgængelig. Forventes færdig tidligst i februar Derfor anbefaler styregruppen, at der først tages stilling til kortlægning af mobildækningen tale og bredbånd når Energistyrelsens database er klar. Til den tid vil det være muligt at se hvilke yderligere tiltag, fx brugeroplevet dækning, der vil være nødvendige for at få en brugbar kortlægning, som kan danne grundlag for forslag til konkrete initiativer. Dialog med kommuner og interessenter Siden sidste orientering til KD-net har styregruppen haft en dialog med Teleindustrien og med Dansk Energi. Styregruppen har desuden planer om senere i processen at indkalde alle kommuner og evt. øvrige interessenter til en workshop med henblik på erfaringsudveksling og for at opnå en fælles forståelse mellem alle parter om hvilke tiltag, der er nødvendige. Ringkøbing-Skjern Kommune har netop indgået en aftale med Energi Midt om etablering af fiberbredbånd i hele kommunen, så alle virksomheder, sommerhuse og borgere i kommunen kan få lynhurtigt internet. Det er resultatet af flere års målrettet arbejde i kommunen. Erfaringerne fra Ringkøbing-Skjern vil blive brugt i styregruppens anbefalinger. Dog er styregruppen bevidst om, at de 19 kommuner er meget forskellige, og at der kan være behov for forskellige løsninger i de enkelte kommuner. Fælles drejebøger Styregruppen fortsætter arbejdet med at udarbejde drejebøger / fælles retningslinjer for alle kommunerne omkring sagsbehandling i forbindelse med masteansøgninger, lejepriser, byggetilladelser og gravetilladelser. Styregruppen håber, at det er muligt at nå frem til en fælles forståelse herom, selv om praksis i dag er meget forskellig i kommunerne. Udkast til drejebøger vil blive forelagt for KD-net for fælles afstemning, og vil også blive behandlet på ovennævnte workshop. Vækst og udvikling i hele Danmark Regeringen har i november 2015 udsendt deres strategi for Vækst og udvikling i hele Danmark. Heri er afsat 300 mio. kr. over de kommende fire år til en statslig bredbåndspulje, som skal være med til at give bedre adgang til bredbånd og mobildækning for at understøtte vækst i alle dele af landet. Regeringen vil endvidere ifølge strategien stille ambitiøse dækningskrav ved kommende frekvensauktioner, ligesom den ønsker at give adgang til eksisterende tomrør med overskudskapacitet. Der ligger endnu ikke fast, hvordan disse midler kan bruges. Styregruppen vil nøje følge de udmeldinger, der kommer herom, så der hurtigt kan tages initiativer. 2

25 Danske Regioner Formand Bent Hansen Kære Bent Jeg skriver til dig vedrørende sagen om uddannelse af flere social- og sundhedsassistenter. Kommuner og regioner er afhængige af hinanden, når det kommer til uddannelse af sundhedsfaglige medarbejdere. Sat lidt på spidsen kan hverken kommuner eller regioner uddanne det personale, der varetager pleje og sygeplejefaglige opgaver, uden at den anden part medvirker. Dato: 12. november 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 1 Derfor er det også vigtigt, at der er igangsat et fælles arbejde med at udvikle SOSU-uddannelsen, og at vi også har et konstruktivt samarbejde om revisionen af uddannelsen til sygeplejeske. Opgaven er vel, at vi gennem en tæt dialog hjælper hinanden med at sikre sundhedsfaglige uddannelser, der er tilpasset sundhedsvæsenet og vores fælles behov. Kommunerne efterspørger over en bred kam flere social- og sundhedsassistenter. Det gør regionerne, som jeg forstår det, ikke. Finansministeriets arbejdskraftsprognose viser, at der er behov for at øge optaget til assistentuddannelsen med ca. 400 elever i 2016 for at sikre en ligevægt i udbuddet af uddannet social- og sundhedsassistenter. Regionerne ønsker angiveligt ikke at ansætte flere elever end i Det kan der givetvis være gode grunde til, men det ændrer ikke ved, at kommunerne har et øget behov for social- og sundhedsassistenter. Jeg håber derfor, at du vil opfordre regionerne til som minimum at etablere de ekstra praktikforløb i 2016, hvor kommunerne påtager sig arbejdsgiveransvaret og betaler lønudgiften for eleverne. Med venlig hilsen Martin Damm

26 Sag nr. 15/323 Dokumentnr /15 Kære Regionsrådsformand Kommunerne oplever i disse år et stærkt forøget behov for social- og sundhedsassistenter og ønsker derfor at øge dimensioneringen af optaget på social- og sundhedsassistentuddannelsen. KL har i et borgmesterbrev anbefalet kommunerne at planlægge efter et udkast fra Undervisningsministeriet om en ny, forhøjet dimensionering, der bl.a. lægger op til en dimensioneringsstigning på social- og sundhedsassistentuddannelsen på i alt 400 elever i KKR erne i de enkelte regioner har efterfølgende taget kontakt til regionerne for at afsøge muligheden for lokalt at indgå aftaler om en forhøjet dimensionering. Sagen vedrørende uddannelse af flere social- og sundhedsassistenter blev drøftet på et møde mellem Danske Regioners og KL s formandskaber den 18. december I forlængelse heraf vil Danske Regioners formandskab opfordre regionerne til i det omfang det lokalt er muligt at søge at tilvejebringe et antal ekstra praktikpladser i 2016 for dermed at imødekomme kommunernes behov for flere social- og sundhedsassistenter. Det er kendt, at regionernes praktikkapacitet, både på hospitalerne og i psykiatrien, allerede i dag er under stort pres. Det skal derfor understreges, at selv et mindre antal ekstra elevforløb i den enkelte region vil være relevante. Formandskabet har overfor KL understreget, at regionernes medvirken til etableringen af flere uddannelsesforløb for social- og sundhedsassistenter i 2016 sker under følgende forudsætninger:

27 Kommunerne finansierer de ekstra elevforløb, så regionerne ikke får merudgifter hertil. Det betyder bl.a., at de ekstra elever ansættes i kommunerne, så regionerne ikke har lønudgifter til eleverne. Side 2 De ekstra elevforløb søges tilrettelagt lokalt på en måde, der indebærer mindst muligt øget belastning af den regionale praktikkapacitet. Til inspiration vedlægges notat fra Region Midtjylland om samarbejdsmodel med kommunerne om uddannelse af flere social- og sundhedsassistentelever. Her henvises bl.a. til Silkeborg-projektet, hvor den somatiske praktik var delt mellem hospital og kommuner. Af hensyn til social- og sundhedsassistentelevernes efterfølgende autorisation, skal en alternativ tilrettelæggelse af praktikken godkendes af Sundhedsstyrelsen. Danske Regioner opfordrer til, at regionerne tager kontakt til de lokale KKR er herom. Danske Regioner forventer, at parterne på området i 2016 finder en samlet løsning med hensyn til både en ny dimensionering gældende fra 2017, en mere retvisende fordeling af dimensioneringen mellem regioner og kommuner, samt en model for en ny social- og sundhedsassistentuddannelse. Med venlig hilsen Bent Hansen

28 Regionshuset Viborg Sundhedsuddannelser (HR) Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Notat vedrørende model for samarbejde med kommunerne om uddannelse af flere social- og sundhedsassistentelever KKR Midtjylland ønsker at øge dimensioneringen af optaget af elever på social- og sundhedsuddannelsens trin 2 social- og sundhedsassistenter. Det sker bl.a. på baggrund af en anbefaling fra Kommunernes Landsforening (KL) til alle kommunerne om dimensioneringen for I den nuværende bekendtgørelse for uddannelsen er det et krav at den somatiske praktik i uddannelsen foregår på et hospital, og det er derfor nødvendigt at regionen medvirker til uddannelsen. Dato Marianne Wolf Tel Marianne.Wolf@STAB.RM.DK V Side 1 KKR Midtjylland ønsker at øge dimensioneringen med 51 social- og sundhedsassistentelever årligt i den midtjyske region. Regionsrådsformand Bent Hansen har aftalt med formandskabet i KKR Midtjylland, at Region Midtjylland vil medvirke til at uddanne et øget optag på 51 elever, forudsat at det ikke medfører ekstra udgifter for regionen. I dette notat beskrives en mulig model for dette. Kort om uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb med to trin. Efter trin 1 er man uddannet social- og sundhedshjælper, og efter trin 2 er man social- og sundhedsassistent. Region Midtjylland medvirker kun til at uddanne social- og sundhedsassistenter (trin 2). Uddannelsen til social- og sundhedsassistent tager i alt 20 måneder, og veksler mellem skoleophold og i alt 3 praktikophold på hver ca. 16 uger: en praktik på det somatiske område (som med den nuværende uddannelse i dag kun foregår på hospitalerne), en praktik på det psykiatriske område, som både kan foregå i regionen og i kommunerne, og endelig en praktik på det primærkommunale område (hjemmeplejen m.v.), der foregår i en af de 19 kommuner. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor eleven i sin uddannelse er ansat hos en arbejdsgiver med en uddannelsesaftale.

29 Ved regionens dannelse i 2007 blev der i Kontaktudvalget aftalt en administrationsmodel for uddannelsen, hvor ca. 55% af de elever, der hvert år optages, ansættes i regionen og ca. 45% af eleverne ansættes i en af kommunerne. Eleverne er ansat hos den samme arbejdsgiver i hele deres uddannelse, men alle elever er i praktik i både regionen og kommunen. Denne opbygning af uddannelsen indebærer et tæt samarbejde mellem regionen og kommunerne om uddannelsen. Der optages årligt i alt 826 elever på de 6 social- og sundhedsskoler, som regionen samarbejder med fordelt på 3 optag om året. Heraf ansætter regionen 441 elever, de øvrige ansættes i en af de 19 kommuner efter en aftalt fordelingsnøgle. Som led i trepartsaftalen fra 2007 mellem Regeringen, Danske Regioner, KL og de faglige organisationer blev der aftalt en øget dimensionering på uddannelsen på ca. 10% årligt fra 2008 til Siden 2010 har dimensioneringen været uændret. Denne trepartsaftale udløber med udgangen af Siden 2014 har en arbejdsgruppe på landsplan med repræsentation fra Danske Regioner, KL og FOA arbejdet på en ny model for social- og sundhedsuddannelsen, som i højere grad end den nuværende uddannelse matcher udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor stadig flere sundhedsopgaver ligger i det nære sundhedsvæsen. Det var forventningen, at en ændret uddannelse på baggrund af dette arbejde kunne være på plads inden udløbet af den nuværende trepartsaftale, så dimensioneringen kunne tage udgangspunkt i den ny uddannelse. Arbejdsgruppen forventer dog tidligst at blive færdig med sit arbejde så en ny uddannelse kan træde i kraft sommeren Der er derfor behov for at afklare dimensioneringen fra 2016 og et stykke tid frem på grundlag af den nuværende uddannelse. Udgifter forbundet med uddannelsen til social- og sundhedsassistent Udgifterne til social- og sundhedsassistentelever består af følgende: Nettoudgiften til ansatte elevers løn. Lønnen er fastsat i overenskomsten for området og arbejdsgiveren har indtægter fra refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Elever over 25 år, som har min. 1 års relevant erhvervserfaring, har ifølge overenskomsten ret til voksenelevløn. Den gennemsnitlige nettolønudgift for en elev på ordinær løn er ca kr. og for en voksenelev er den gennemsnitlige nettolønudgift ca kr. I disse gennemsnitsbeløb er medregnet feriegodtgørelse, bidrag til AUB m.v. Andelen af voksenelever har de seneste år ligget på omkring 65%. Yderligere 51 elever vil med de forudsætninger medføre en ekstra lønudgift på ca. 11,1 mio. kr. i alt. Hvis regionen skulle tage en andel af disse svarende til andelen af de øvrige elever (55%) skulle regionen ansætte 28 elever, svarende til en udgift på i alt ca. 6,1 mio. kr. Udgifter til vejledning af eleven i praktikperioden. For regionen vil det handle om den somatiske praktikperiode, hvor eleven er 16 uger på et hospital, og evt. praktikperioden i psykiatri på 16 uger, hvor eleven enten er i Side 2

30 regionspsykiatrien eller i en kommune. KL har i et notat, der er udarbejdet i forbindelse med arbejdet med en ny model for social- og sundhedsuddannelsen, i et konservativt skøn estimeret den gennemsnitlige udgift til vejledning til kr. pr. uge pr. elev. I dette skøn er indeholdt udgifter til selve vejledningen (tid hvor vejlederen tages ud af drift), introduktion af eleven m.v. og administration i forbindelse med ansættelse, lønkørsel m.v. Alle elever kommer i dag i somatisk praktik i regionen, og yderligere 51 elever i 16 ugers somatiske praktik vil med de forudsætninger betyde en ekstra udgift for regionen på ca. 1,1 mio. kr. Dertil kommer evt. udgifter til praktikken i psykiatrien. Beregningerne er sammenfattet i tabellen nedenfor: Alle beløb i kr. (2015 P/L) Løn Udgift pr. elev Udgift for 51 elever I ALT Udgift for Region Midtjylland - ordinær løn (35%) voksenelevløn (65%) Lønudgift i alt (RM s andel af alle elever der optages er normalt ca. 55%) Vejledning i praktikken (alle elever kommer i somatisk praktik i regionen) Udgifter I ALT Ud over de direkte udgifter betyder yderligere elever i somatisk praktik og evt. praktik i psykiatrien generelt en ekstra belastning af hospitalernes afdelinger. De har i forvejen en stor uddannelsesopgave med de mange elever og studerende, som regionen er med til at uddanne. Der er de seneste år blevet væsentligt færre senge og patienterne er på hospitalerne i kortere tid, og antallet af ansatte social- og sundhedsassistenter på hospitalerne er faldende. Det giver udfordringer med at få både pladser og læringsmuligheder nok for de social- og sundhedsassistentelever, der allerede uddannes i regionen det gælder både i f.t. praktikken i somatikken og praktikken i psykiatrien. En mulig model for et samarbejde om en øget dimensionering På baggrund af de udfordringer, som hospitalerne har haft de seneste år med at uddanne social- og sundhedsassistentelever og kommunernes ønske om at få uddannet flere elever har der i 2012 og 2015 været gennemført to pilotprojekter i regionen. Her har man afprøvet nye måder at gennemføre den somatiske praktik på, så en større del foregår i kommunerne. Målet med projekterne har både været at udvikle uddannelsen, så den bedre matcher udviklingen i sundhedsvæsenet, og at medvirke til at aflaste hospitalerne. Et eventuelt kommende samarbejde om en øget dimensionering af antallet af social- og sundhedsassistentelever kan med fordel tage udgangspunkt i erfaringerne fra disse projekter og Side 3

31 man kan evt. arbejde videre med at afprøve nye måder at tilrettelægge den somatiske praktik på. I 2012 blev der gennemført et projekt i samarbejde mellem kommunerne i Vestklyngen, Hospitalsenheden Vest og Social- og Sundhedsskolen i Herning om delvis forlagt somatisk praktik. I 2015 er netop afsluttet et projekt i samarbejde mellem Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Hospitalsenheden Midt og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg om nye praktikløsninger for social- og sundhedsassistentuddannelsen. I begge projekter blev de 16 ugers somatisk praktik på forskellige måder delt mellem hospitalet og kommunerne. Begge projekter er gennemført i samarbejde med det nationale faglige udvalg for uddannelsen, som har ansvaret for kvaliteten af uddannelsen. Der er udarbejdet evalueringsrapporter fra begge projekter, som er sendt til det faglige udvalg. Generelt har erfaringerne været positive, men den ændrede praktikfordeling kræver en del logistik og ekstra koordinering og giver forskellige pædagogiske udfordringer. Forslag til model Der foreslås på den baggrund følgende model for et samarbejde om en øget dimensionering: Alle de ekstra elever ansættes i kommunerne, så regionen ikke har lønudgifter til dem. Elevernes praktik i psykiatrien lægges for alle de ekstra elever i kommunerne. På baggrund af erfaringerne fra de to pilotprojekter afprøver og videreudvikler kommunerne og regionen forskellige modeller for, hvordan en større del af den somatiske praktik kan lægges i kommunerne. Det skal ske på en måde, så regionens uddannelsesopgave opgjort i tidsforbrug til den somatiske praktik ikke øges i forhold til niveauet i dag. Opgjort i praktikuger vil det ekstra tidsforbrug til 51 elever i 16 uger svare til i alt 816 uger, plus tidsforbrug til ekstra introduktion, koordinering m.v. Det forudsættes, at kommunerne tager en andel af den somatiske praktik svarende hertil, så den samlede opgave for hospitalerne, opgjort i praktikuger, ikke øges. Det vil betyde, at der kan komme flere elever på hospitalerne, men i kortere perioder. Den konkrete måde, det skal tilrettelægges på, aftales nærmere mellem kommunerne og regionen. Det vurderes, at en sådan model ikke vil medføre øgede udgifter til regionen, dog skal det bemærkes at der vil kunne være tale om en indirekte udgift i forhold til mindre arbejdskraftværdi. De erfaringer man ville få fra samarbejdet efter denne model kunne være input til arbejdet i den arbejdsgruppe, der arbejder med en ny model for uddannelsen, og bidrage til udviklingen af social- og sundhedsuddannelsen generelt. Side 4

32 Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Justering af landstallet for december 2015 Udlændingestyrelsen Ved brev af 1. april 2015 udmeldte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2016 foreløbigt blev fastsat til personer. Ryesgade København Ø Tlf.: Den 27. april 2015 fastsatte Udlændingestyrelsen regionskvoterne for Ved brev af 29. september 2015 fastsatte styrelsen kommunekvoterne for Udlændingestyrelsen oplyste i den forbindelse, at det var muligt, at landstallet for 2016 efterfølgende ville blive justeret. I lyset af den seneste stigning i antallet af nyindrejste asylansøgere samt forudsætningerne i finanslovsforslaget for 2016, hvoraf det fremgår, at Udlændingestyrelsen har fået bevilling til at afgøre asylsager, heraf tilladelser samt yderligere ca. 500 tilladelser i sager om kvoteflygtninge, er der grundlag for at justere landstallet for Sagsnummer 15/ Sagsbehandler: drkj Det nye landstal for 2016 fastsættes til personer. Af integrationslovens 7, stk. 2, 1. pkt., følger det, at kommunerne i hver region skal søge at indgå en ny aftale om regionskvoter, hvis landstallet ændres for det indeværende kalenderår. På den baggrund skal Udlændingestyrelsen anmode kommunerne i hver region om at søge at indgå en aftale om regionskvoter. Har kommunerne i hver region ikke inden den 26. januar 2016 givet Udlændingestyrelsen meddelelse om en indgået aftale om regionskvoter, fastsætter styrelsen, jf. integrationslovens 7, stk. 4, de ændrede regionskvoter. Styrelsen agter i den forbindelse at fastsætte regionskvoterne således som anført i bilag A. Når ændringen af regionskvoterne foreligger, vil Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelserne i hver region om at søge at indgå en aftale om kommunekvoter, jf. integrationslovens 8, stk. 2, 1. pkt. Side 1 af 6