lise ammitzbøll dorte østergren-olsen Henrik Poulsen ild med dansk 9 lærervejledning gyldendal

Transkript

1 lise ammitzbøll dorte østergren-olsen Henrik Poulsen ild med dansk 9 lærervejledning gyldendal

2 Vild med dansk 9 Grundbog af Lise Ammitzbøll, Henrik Poulsen og Dorte Østergren-Olsen 1. udgave, 1. oplag , Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion: Signe Ravn og Gitte Skov Andersen Grafisk tilrettelæggelse (indhold): Andreas Brøgger Omslag: Nete Banke, Imperiet Omslagsfoto: Steve Steigman 1979, Blown Away. The Weaver Gallery og Maxell Omslagsillustration: H.C. Andersen og den skæve skygge, Dansk Tegnefilm Kompagni og Zentropa Tryk: Clemenstrykkeriet, Århus Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Bogen er sat med DIN og Minion Pro ISBN Vild med dansk 7 Grundbog ISBN Lærervejledning ISBN Website DVD Det Danske Filminstitut Vild med dansk 8 Grundbog ISBN Lærervejledning ISBN Website DVD Det Danske Filminstitut Vild med dansk 9 Grundbog ISBN Lærervejledning ISBN Website DVD Det Danske Filminstitut

3 indhold Forord til eleven 7 i skyggen af h.c. andersen Litterære tekster I Danmark er jeg født af H.C. Andersen Ophelias Skyggeteater af Michael Ende Skyggen af H.C. Andersen Manden og hans skygge af ukendt forfatter den korte FiLm 45 søren ULrik thomsen i en digters Univers Litterære tekster Tilegnet alt der har stået for længe i regnen af Søren Ulrik Thomsen Træerne vokser ikke ind i himlen af Søren Ulrik Thomsen I kurvestolen, i vintersolen af Søren Ulrik Thomsen I al sin glans nu stråler solen af N.F.S. Grundtvig Blomstre som en rosengård af N.F.S. Grundtvig Vent af Søren Ulrik Thomsen Levende af Søren Ulrik Thomsen En dans på gloser (uddrag) af Søren Ulrik Thomsen Vi græder og græder indtil dén tåre af Søren Ulrik Thomsen Det værste og det bedste (uddrag) af Søren Ulrik Thomsen og Ib Spang Olsen

4 sagprosa Børn skal ikke lege under fuldmånen (uddrag) af Peter Øvig Knudsen Børn skal ikke lege under fuldmånen (andet uddrag) af Peter Øvig Knudsen Filmisk poetik (uddrag) af Henrik Poulsen den FotoGraFerede VirkeLiGhed sagprosa Ahmed var bange for ballade, hvis han kom hjem uden sin sko af Jan Grarup Teenagetøzer: Lotte 16 år og Anne Sofie 19 år af Stine Larsen den UtroLiGe FortæLLer Litterære tekster Den afrikanske Farm (uddrag) af Karen Blixen Løgneren (uddrag) af Martin A. Hansen Nattens Dronning af Tove Ditlevsen Att döda ett barn af Stig Dagerman Hosekræmmeren af St. St. Blicher Polterabend af Jan Sonnergaard Nåede de færgen? af Johannes V. Jensen sagprosa om Karen Blixen af Birgitte Tindbæk

5 millennium LitteratUr i en medietid Litterære tekster Fra smørhullet (uddrag) af Kirsten Hammann Søren og Mette og Jep (uddrag) af Knud Hermansen og Ejvind Jensen Jeg civiliserer mig om morgenen af Kirsten Hammann Klump, Rasmus af Per Schultz Luboslav Hacek af Peter Adolphsen Klodenotat af Peter Schepelern ForeLskeLse og ForFøreLse Litterære tekster Elvehøj af ukendt forfatter Agnete og havmanden af ukendt forfatter Forførerens Dagbog (uddrag) af Søren Kierkegaard Hendes Ansigt i ethvert Pigeansigt (uddrag) af Severin Veiersøe Forførerens Dagbog (andet uddrag) af Søren Kierkegaard Sköitelöberen af Adam Oehlenschläger Arkivet (uddrag) af Klaus Rifbjerg Nygift af Klaus Rifbjerg Litteratur Billeder Filmpakke til Vild med dansk

6

7 Forord til eleven Velkommen til sidste tur med Vild med dansk. Denne bog består af syv kapitler. Kapitlerne bringer dig rundt i alle de områder af danskfaget, som du kan få brug for til afgangsprøven efter 9. klasse. Vi har bestræbt os på at vise dig, hvor mangfoldigt, sjovt, alvorligt og vedkommende danskfaget er. Hvert kapitel har en titel, som du også kan finde på og på dvd en, hvor der er yderligere materialer at arbejde med. I grundbogen vil du møde følgende kapitler: I kapitlet I skyggen af H.C. Andersen går vi tæt på det at leve i skyggen af andre. Vi sætter spot på begrebet intertekstualitet. Det at nye tekster står på ryggen af gamle tekster, og gamle tekster får nye betydninger i nye sammenhænge. H.C. Andersen er fortsat en stor inspirationskilde for mange kunstnere, ligesom han også selv blev inspireret af tidligere tiders kunstnere. I korte film er stoffet og fortællingen koncentreret. Det betyder ofte, at de er mere eksperimenterende og originale end de længere film. I kapitlet Den korte film kan du opleve, analysere og vurdere korte dokumentar-, fiktion- og hydbridfilm samt reklamefilm. På websitet kan du fordybe dig yderligere i film. Digteren Søren Ulrik Thomsen er en af dansk lyriks allerstørste mestre. Dansende gennem Søren Ulrik Thomsens forfatterskab bliver du præsenteret for, hvordan en digter skabes, du bliver budt på velskabte digte, og endelig kommer du selv til at skabe digte. Du kommer i kapitlet til at arbejde med kunst og en kunstners skabelsesproces i såvel ord som billeder. Den fotograferede virkelighed drejer sig om pressefotografi. Du vil komme tæt på forskellige områder af fotojournalistikken og teste udsagnet billeder siger mere end tusinde ord. I dette kapitel skal du både se, læse, analysere, fotografere og skrive. Fortælleren er forfatterens marionetdukke. Gennem fortælleren styres tekstens univers. Det er de utroligste virkemidler, du vil møde i jagten på Den utrolige fortæller. I kapitlet vil du i øvrigt få afpudset og efterspændt dit analyseapparat. Du skal kunne vurdere, hvilke analyseredskaber der er relevante i arbejdet med en given tekst, og du skal kunne analysere, fortolke og perspektivere en tekst. Det næstsidste kapitel i Vild med dansk 9 handler om din egen tid millennium

8 8 forord eller årtusindeskiftet. Du tilhører det 21. århundredes første generation, og det der især kendetegner denne tid er, at det er en medietid. Aldrig har så mange kunnet opsøge så mange informationer og viden gennem medierne, og aldrig har så mange kunnet komme til orde i medierne som nu. Kapitlet Millennium Litteratur i en medietid giver dig et overblik over din tid og byder på ny litteratur, der afspejler medierne. Kærlighed har altid været et stort tema i litteraturen. Kærlighed mellem to mennesker har altid tændt boblende følelser, men synet på kærligheden har ændret sig gennem tiderne. I kapitlet Forelskelse og forførelse skal du se nærmere på, hvordan synet på kærligheden kommer til udtryk i tekster fra middelalderen, romantikken og fra tiden efter 2. Verdenskrig. Hvert kapitel rummer oplæg, tekster, opgaver og forslag til evalueringer. På dvd en og på websitet finder du yderligere stof: musik, film og interaktivt materiale. Dansk rummer mange sider og spændende oplevelser. Vi ønsker dig en god tur! Lise Ammitzbøll, Dorte Østergren-Olsen og Henrik Poulsen SIGNATURFORKLARING = dvd-ikonet henviser til materiale på dvd en i filmpakken & = web-ikonet henviser til materiale på websitet i = info-ikonet henviser til boks med portræt af en forfatter * = ikonet henviser til en faktaboks med nærmere information om et ord eller emne ord* = asterisk henviser til en ordforklaring, som følger efter en tekst = angiver, hvilket kapitel du er i gang med, og hvor langt du er nået i bogen

9 I skyggen af h.c. andersen

10 10 i skyggen af h.c. andersen Foto af værket When a Country Falls in Love with Itself af kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, 2008

11 11 Til venstre er et foto af et kunstværk. På fotoet ser vi en verdensberømt turistattraktion sat ind i en ny sammenhæng. Værket har titlen When a Country Falls in Love with Itself. Hvad får kunstværket dig til at tænke på? Hvad udtrykker kunstværket? Gennem arbejdet med dette kapitel skal du møde tekster, der kredser om livets skyggeside, om det at leve i skyggen af andre, eller det at være en skygge af sig selv. Vi sætter spot på begrebet intertekstualitet. Intertekstualitet handler om, at tekster bruger hinanden og spiller sammen i nye variationer. Tekster taler med tidligere tiders tekster. De tekster, der især tales med, er de store klassiske fortællinger, fx Bibelen, folkeeventyr og H.C. Andersens eventyr. Når en forfatter låner eller inspireres af andres fortællinger, kan det give teksten en ny dimension; og læseren en ny forståelse, hvis læseren vel at mærke genkender tekstlånet. Intertekstualitet forekommer på flere niveauer: Citat og genkendelse Forfatteren til et værk citerer en anden forfatter eller et værk. I Ophelias Skyggeteater, som du skal læse i dette kapitel, Isam B på Roskilde Festival hedder hovedpersonen Ophelia, opkaldt efter Shakespeares figur Hamlets store kærlighed. Parodi pastiche Parodi handler om at gøre grin med en persons særegne træk. Den, der parodierer en anden, har fundet specielle træk ved denne persons væremåde, sprog eller udseende. Dem, der ser parodien, skal selvfølgelig genkende den parodierede, for at det er sjovt. På samme måde kan en forfatter efterligne en anden tekst, men hvis læseren ikke kender denne anden tekst, bliver parodien uinteressant. Tekster kan altså parodiere andre tekster. Når denne efterligning tages alvorligt, kaldes det pastiche.

12 12 i skyggen af h.c. andersen Genretræk Tekster indeholder genretræk, der gør læseren opmærksom på, hvilken tekst hun er i gang med at læse. Der var engang er et af de klareste genretræk, vi kender. Når vi læser det, forventer vi at læse et eventyr. Begynder teksten at bryde med læserens forventninger til genren, bliver læseren overrasket og forundret. Læseren stopper op og tænker over teksten. Måske var det netop forfatterens hensigt med at citere en genre for derefter at bryde med den og derved udfordre læserens forventninger. Fortællemæssige virkemidler Alle de fortællemæssige virkemidler, en fortælling indeholder, såsom sprog, stil, motiv, tema, personer og fortælleforhold, kan lånes og citeres i andre tekster. Når Isam B fra Outlandish synger den gamle sang I Danmark er jeg født, pakker han teksten ind på en ny måde. Han giver sangen en nutidig forklædning. Teksten er oprindelig skrevet af H.C. Andersen i i Sangens nye indpakning, hvor den bliver arrangeret og sunget i en bestemt musikgenre og fremført af Isam B, bibringer H.C. Andersens tekst en ny betydning. Når vi oplever, at tekster får en ny betydning, fordi de optræder i en ny sammenhæng, viser det, at tekster hænger sammen med den tid, de lever i. Klassiske tekster lever længe og betyder noget for forskellige mennesker til forskellige tider. Evaluering Dette kapitel fokuserer på at indkredse begrebet intertekstualitet at afgrænse genrerne folkeeventyr, kunsteventyr og fantastiske fortællinger at nærlæse litterære tekster. Undervejs vil de tekster, du producerer, fungere som dokumentation for din viden og indsigt. Det samme gælder kapitlets slutprodukt. Gem alle dine tekster i en portfolio, en logbog eller et kladdehæfte. I Danmark er jeg født & Se Isam Bs musikvideo, og lyt til sangen. Hvor mange forskellige steder i Danmark kan du se i videoen? Nævn hvilke. Hvor mange forskellige symboler og udtryk for det at være dansk kan du finde i videoen? Undervejs i videoen ses Isam B nogle steder, der ikke ligner Danmark. Hvor tror du, det er? Hvorfor inddrager Isam B disse andre steder i videoen? Drøft tekstens budskab.

13 13 I Danmark er jeg født & (Danmark, mit fædreland) af H.C. Andersen I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave, dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Hans CHristian andersen i Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand? Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejlig, som i bøgens fædreland? Du danske friske strand, hvor Dannebrogen vajer, Gud gav os den Gud giv den bedste sejer! dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Engang du herre var i hele Norden, bød over England nu du kaldes svag, et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske friske strand, plovjernet guldhorn finder. Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder, dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme: hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme, og som en sød musik mit hjerte når. Du danske friske strand med vilde svaners rede, I grønne øer, mit hjertes hjem hernede, dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! (1850) Hans Christian Andersen blev født 2. april 1805 i Odense og døde i København 4. august Han flyttede til København den 4. september 1819 som 14-årig med 13 rigsdaler og masser af gåpåmod på lommen. I 1821 skrev H.C. Andersen sit første skuespil til teatret. Stykket blev afvist, og kort efter skrev han sin første bog. Efter godt to års ophold i hovedstaden modtog den 17-årige H.C. Andersen et legat af kong Frederik d. 6., der gjorde det muligt for Andersen at videreuddanne sig på den velrenommerede latinskole i Slagelse. Jonas Collin blev udnævnt til Andersens formynder. I 1828 fik Andersen sin studentereksamen. I 1831 udkom hans første egentlige digtsamling, og i 1835 kom den første roman Improvisatoren samt de første to eventyrsamlinger. Det var med eventyrene, at H.C. Andersen fik den største succes. Eventyrene er oversat til mere end 100 sprog. Blandt de mest berømte er Fyrtøjet, Prinsessen på ærten (1835), Den lille Havfrue (1837), Den grimme ælling (1843) og Den lille pige med svovlstikkerne (1848). H.C. Andersen døde ugift og barnløs, og han er begravet på Assistens Kirkegård i København.

14 14 i skyggen af h.c. andersen Læs teksten I Danmark er jeg født, og lyt til den oprindelige sang fremført af koret Ars Nova & Skriv et par linjer om indholdet af hver strofe. Hvad drejer teksten sig om? Ud fra det I kender til H.C. Andersen og den tid, han levede I læs også faktaboksen om H.C. Andersen i hvad tænker I så, at teksten udtrykker? Oplever I, at tekstens budskab ændrer sig, når den fremføres af Isam B? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvorfor vælger Isam B at synge netop denne H.C. Andersen-tekst? Portrætfoto af Isam B Drøft begrebet fædrelandskærlighed. Hvad handler det om? Oplever I fædrelandskærlighed som et positivt eller et negativt begreb? Hvorfor? i MiCHael ende Skyggen og H.C. Andersen Nu skal vi følge skyggen som motiv med udgangspunkt i H.C. Andersen. I det kolde nord har skyggen som begreb en negativ klang. Vi bruger begrebet livets skyggesider om det dunkle og om det, som andre ikke må kende til i vores liv. Solen fremstår positiv, hvor det at leve i skyggen er negativt. Sådan forholder det sig ikke i alle lande. I nogle lande brænder solen så kraftigt, at man ikke kan opholde sig ude i den. I disse lande leves hele livet i de skyggefulde oaser, og der ser folk anderledes på begrebet skygge. Michael Ende levede fra 1929 til 1995 i Tyskland. Han er først og fremmest berømt for sine børnebøger. To af hans mest kendte bøger, Momo og tidstyvene og Den uendelige historie, er filmatiseret. Michael Ende har modtaget flere store priser for sine bøger. Hans værker er oversat til 40 sprog og er udgivet i mere end 20 millioner eksemplarer.

15 15 I tegnefilmen H.C. Andersen og den skæve skygge føler H.C. Andersen sig forfulgt af sin egen skygge Se filmen H.C. Andersen og den skæve skygge om H.C. Andersens liv. Filmen er tegnet af Jannik Hastrup, og Bent Haller har skrevet manuskriptet. Mens I ser filmen - Notér alle de informationer, der fremkommer om H.C. Andersens liv. - Notér alle de citater, I kan finde, der hentyder til eventyr skrevet af H.C. Andersen. Efter at I har set filmen - Hvilken stemning sætter filmen jer i? - Drøft, hvad titlen H.C. Andersen og den skæve skygge betyder. Skyggen som motiv Menneskets skygge har til alle tider spillet en rolle i vores fantasi. Det er naturligt at have en skygge. Vi har alle sammen en. Alligevel forsvinder den og forandrer sig afhængigt af, om det er nat eller dag, sol eller skyet. Skyggen fremtræder både konkret og ubegribelig, fremmed og kendt. Skyggen er en del af os, samtidig med, at den kan ses uden for vores fysiske krop. Skyggen fremstår ofte i litteraturen og kunsten som et billede eller et symbol på den del af vores personlighed, som vi fortrænger eller skjuler. Motivet skyggen genfindes også i Michael Endes i billedbog Ophelias Skyggeteater.

16 16 i skyggen af h.c. andersen Ophelias Skyggeteater af Michael Ende I en gammel by boede der en lille gammel frøken, som hed Ophelia. Da hun kom til verden og det var sandt at sige mange år siden sagde hendes forældre: En gang skal vores lille pige blive en stor, berømt skuespillerinde. Det var derfor, de havde opkaldt hende efter en berømt person i et skuespil. Den lille frøken Ophelia havde ganske vist arvet sine forældres beundring for digternes dejlige sprog, men det var også alt. Nogen berømt skuespillerinde kunne hun ikke blive. Det var hendes stemme alt for spæd til. Men på en eller anden måde ville hun alligevel tjene kunsten, om det så kun blev på en meget beskeden post. I den lille gamle by havde man et nydeligt teater. Helt foran ved kanten af scenen var der en kasse, som var lukket ud mod tilskuerpladserne. I den kasse sad frøken Ohpelia hver aften og hviskede rollernes replikker til skuespillerne på scenen, så de ikke gik i stå. Her passede frøken Ophelias spæde stemme naturligvis fint, for det var jo ikke meningen, at publikum skulle høre hende. Hele livet igennem havde det været frøken Ophelias opgave, og hun var lykkelig for sit arbejde. Efterhånden lærte hun alle verdens store komedier og tragedier udenad, så hun aldrig mere havde brug for at kigge efter i bogen. Årerne gik, frøken Ophelia var blevet gammel, og tiderne havde ændret sig. Efterhånden gik færre og færre mennesker i det gamle teater for at se stykkerne, for nu var der jo både biograf og fjernsyn og andre fornøjelser. De fleste mennesker havde bil, og når de endelig en gang fik lyst til at gå i teatret, så foretrak de at køre til den nærmeste store by, hvor de kunne se langt mere berømte skuespillere, og hvor det også var meget mere spændende selv at blive set. Sådan gik det til, at teatret i den lille gamle by blev lukket; skuespillere rejste, og også den lille gamle Ophelia fik sin afsked fra teatret. Da den sidste forestilling var forbi, og tæppet faldet for sidste gang, blev hun siddende et lille stykke tid helt alene i det tomme teater. Hun sad i sin kasse og tænkte tilbage på sit liv. Pludselig så hun en skygge, der fór frem og tilbage over kulisserne, og som snart voksede og snart blev mindre igen. Men der var ingen til stede, som kunne kaste skyggen. Hallo! sagde frøken Ophelia med sin spæde stemme, hvem dér? Man kunne se, at skyggen blev forskrækket, for den skrumpede ind; den havde mærkeligt nok ikke

17 17 nogen bestemt form, men snart tog den sig sammen og voksede igen. Undskyld! sagde den, jeg var ikke klar over, at her stadig var nogen. Det var ikke min mening at forskrække Dem. Jeg holder bare til her, fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af mig selv. Vil De ikke nok lade være at jage mig ud. Er du en skygge? spurgte Ophelia. Skyggen nikkede. Jamen en skygge hører da til en eller anden, fortsatte hun. Nej, sagde skyggen, ikke alle. Der er et par overskydende skygger her i verden, som ikke tilhører nogen, og som ingen vil vide af. Jeg er en af dem. Jeg hedder Skyggeskælm. Der kan man bare se, sagde frøken Ophelia, men er det ikke lidt trist, sådan at være helt uden nogen, man hører til? Meget trist, forsikrede skyggen og sukkede stille, men hvad skal man gøre ved det? Kunne du tænke dig at slutte dig til mig? spurgte den gamle frøken. Jeg har heller ikke nogen, jeg hører til. Meget gerne, svarede skyggen, det ville være vidunderligt. Men så bliver jeg nødt til at vokse fast til Dem, og De har jo Deres egen skygge i forvejen. Nå, I skal såmænd nok enes, sagde frøken Ophelia. Hendes egen skygge nikkede. Fra da af havde frøken Ophelia to skygger. Der var ikke ret mange, der lagde mærke til det, men de, der gjorde det, undrede sig og fandt det noget besynderligt. Frøken Ophelia ønskede ikke, at folk skulle begynde at snakke om hende, så derfor bad hun altid den ene af de to skygger om at gøre sig ganske lille og smutte ned i hendes håndtaske om dagen. En skygge er der jo plads til overalt. En dag sad frøken Ophelia i kirken og snakkede lidt med den gode Gud i håbet om, at han lyttede til trods for hendes svage stemme (helt sikker på det kunne hun jo ikke være); da så hun pludselig en skygge på den hvide væg. Skyggen gjorde et udtæret og ynkeligt indtryk, og selv om den ikke lignede noget bestemt, strakte den bedende en hånd frem mod hende. Er du også en skygge, der ikke hører til nogen? spurgte hun. Ja, sagde skyggen, men der går det rygte blandt os, at der er én, der tager os til sig. Er det dig? Jeg har allerede to skygger, svarede frøken Ophelia. Så kan det da ikke gøre nogen forskel med en til, sagde skyggen bønfaldende. Kunne du ikke tage mig med? Det er så trist og ensomt, når man slet ikke har nogen. Kan du ikke lige fortælle mig, hvad du hedder? spurgte den gamle frøken venligt. Mit navn er Mørkeangst, hviskede skyggen.

18 18 i skyggen af h.c. andersen Illustration fra Ophelias Skyggeteater

19 19 Nå, så kom da med dig, sagde frøken Ophelia. Og før hun rigtig fik set sig om, havde hun nu fået tre skygger. Fra da af kom der nye herreløse skygger hen til hende hver eneste dag, for dem er der nemlig mange af i verden. Den fjerde hed Ene Alene. Den femte hed Pjevse Nattesyg. Det sjette hed Aldrigmer. Den syvende hed Tristetom. Og sådan fortsatte det. Den gamle frøken Ophelia var fattig, men til alt held skulle alle hendes skygger jo ikke have noget at spise, og de havde heller ikke brug for tøj til at holde varmen. Det eneste var, at hendes lille stue af og til var temmelig mørk og overfyldt af de mange skygger, som slog sig ned hos hende, fordi ingen andre ville vide af dem. Frøken Ophelia kunne aldrig få sig selv til at sende dem bort. Og der blev ved med at komme flere. Værst var det, når skyggerne røg i totterne på hinanden. De kom op at skændes om den bedste plads og kom tit ligefrem i slagsmål. Så var der virkelig tale om skyggeboksning. Sådanne nætter kunne den lille gamle frøken Ophelia slet ikke falde i søvn. Så lå hun med åbne øjne i sin seng og prøvede at snakke skyggerne til ro med sin spæde stemme. Men det hjalp ikke stort. Frøken Ophelia kunne ikke fordrage skænderi og strid lige bortset fra, når det foregik med digternes smukke sprog på teatret. Det var en anden snak. Og det var grunden til, at hun en skønne dag fik en god idé. Hør lige, sagde hun til skyggerne, hvis I vil blive her hos mig, så må I til at lære noget. Skyggerne holdt op med at skændes og stirrede forhåbningsfuldt på hende fra hver en krog i stuen. Så fremsagde hun digternes skønne ord for dem; dem kunne hun jo udenad alle sammen. Hun gentog mange af stederne ganske langsomt og bad så skyggerne om at gentage sætningerne efter hende. Skyggerne gjorde sig stor umage med det og var også meget lærenemme. Sådan lærte de lidt efter lidt alle de store komedier og tragedier, der findes i verden, af den gamle lille frøken Ophelia. Det er klart, at det blev et helt andet liv end hidtil, for skygger kan jo forestille alt, hvad man vil. De kan se ud som et menneske, en fugl eller, om det skal være, som et træ eller et bord.

20 20 i skyggen af h.c. andersen Og tit og mange gange spillede de den ene nat efter den anden de mest vidunderlige skuespil for frøken Ophelia. Og hun hviskede ordene til dem, så de ikke gik i stå. Men om dagen boede de alle selvfølgelig med undtagelse af hendes egen i frøken Ophelias lille håndtaske. Ja, når de ellers vil, kan skygger gøre sig utroligt små. Der var altså ingen andre, der nogen sinde fik frøken Ophelias mange skygger at se, men man havde alligevel på fornemmelsen, at der var noget usædvanligt på færde hos hende. Og usædvanlige ting bryder folk sig ikke om. Den gamle frøken er lidt mærkelig, sagde nogle bag hendes ryg. Man burde faktisk sørge for, at hun kom på et hjem, hvor hun kunne blive passet ordentligt. Og andre sagde: Hun er vist lidt til en side. Man kan aldrig vide, hvad hun kan finde på en skønne dag. Og alle gik i en stor bue uden om hende. Det endte med, at ejeren af det hus, hvor frøken Ophelia havde sit lille værelse, kom og sagde: Det gør mig meget ondt, men fremover bliver De desværre nødt til at betale dobbelt så meget i husleje som nu. Det kunne frøken Ophelia ikke. Så er det nok bedst, at De flytter, sagde værten, selv om jeg må sige, at det gør mig ondt for Dem. Nu pakkede frøken Ophelia alt, hvad hun ejede og havde, i en lille kuffert det var jo ikke ret meget og gik sin vej. Hun købte sig en billet, stod på toget og kørte ud i den vide verden uden selv at vide hvorhen. Da hun var kommet langt nok væk, steg hun af toget og fortsatte til fods. Hun bar sin kuffert i den ene hånd, og i den anden havde hun sin lille håndtaske med alle skyggerne i. Det var en lang, lang vej. Til sidst kom Ophelia helt ud til havet; så kunne hun ikke komme videre. Derfor satte hun sig ned på stranden for at hvile sig lidt, og der faldt hun i søvn. Alle hendes skygger kravlede op af håndtasken og stillede sig i kreds om hende, mens de diskuterede, hvad der nu skulle ske. På sin vis er det jo vores skyld, sagde de, at frøken Ophelia er kommet i denne her situation. Hun har hjulpet os, og nu må det være vores tur til at prøve at hjælpe hende. Vi har jo alle sammen lært noget af hende, og måske kan vi bruge det, så vi kan sørge for hende. Og da frøken Ophelia vågnede, fortalte de hende om deres plan. Ih dog! sagde frøken Ophelia, det er sandelig sødt af jer.

21 21 Da de kom til en lille landsby, tog hun et hvidt lagen op af sin kuffert og hængte det op på et tæppestativ. Straks tog skyggerne fat på at spille de stykker, de havde lært af frøken Ophelia. Og hun selv sad omme bag lagenet og hviskede digternes skønne ord til dem, så de ikke gik i stå i replikkerne. Først kom der kun et par nysgerrige børn og så på, men hen imod aften dukkede der også nogle voksne op, og da stykket var forbi, gav de alle sammen en lille skærv for at have set den interessante forestilling. Fra nu af rejste frøken Ophelia fra landsby til landsby og fra sted til sted, og hendes skygger forvandlede sig til konger og narre, til ædle jomfruer, til fyrige hingste, til troldmænd og blomster, alt efter hvad der var brug for. Folk strømmede til og så på og kom til at le og græde. Snart var frøken Ophelia berømt, og når hun kom til et nyt sted, ventede man spændt på forestillingen, for sådan noget havde man aldrig set før. Publikum klappede begejstret, og alle betalte lidt, nogle mere, andre mindre. Da der var gået nogen tid, havde frøken Ophelia sparet så mange penge op, at hun kunne købe sig en lille gammel bil. Hun fik en kunstner til at dekorere den med mange kulører, og på begge sider af den stod der med store bogstaver: OPHELIAS SKYGGETEATER Så kørte hun ud i den store vide verden med sin bil, og hendes skygger kørte med. Her kunne historien sådan set godt slutte, men det gør den nu ikke alligevel. For en dag, da frøken Ophelia var undervejs i sin vogn, kom hun ind i en snestorm og kørte fast, og pludselig stod der en kæmpemæssig skygge foran hende, og skyggen var meget mørkere end alle de andre tilsammen. Er du også en af dem, ingen vil vide af? spurgte hun. Ja, svarede skyggen sindigt, det vil jeg mene, at man godt kan sige. Vil du så også slutte dig til mig? spurgte frøken Ophelia. Kunne du tænke dig også at have mig hos dig? spurgte den store skygge og rykkede nærmere. Jeg har jo ganske vist flere end nok allerede, svarede den gamle frøken, men på den anden side skal du jo også gerne have et sted at holde til. Vil du ikke først høre, hvad jeg hedder? spurgte skyggen. Jo, hvad hedder du? Man kalder mig Døden.

22 22 i skyggen af h.c. andersen Der fulgte en temmelig lang pause. Og vil du så alligevel tage imod mig? spurgte skyggen omsider blidt. Ja, sagde frøken Ophelia, kom kun. Så omsluttede den store kolde skygge hende, og verden omkring hende blev mørk. Men med ét var det, som om hun fik helt nye øjne, unge og klare, ikke mere gamle og nærsynede. Og hun havde slet ikke brug for sine briller for at se, hvor hun var: Hun stod foran himmeriges port, og rundt om hende stod der en hel flok af vidunderlige skikkelser i farvestrålende klæder og lo til hende. Sig mig, hvem er I? spurgte frøken Ophelia. Kan du ikke kende os igen? sagde de. Vi er jo alle de hjemløse skygger, du har taget til dig. Nu er vi forløst og behøver ikke længere at flakke om. Himmelens port åbnede sig, og de strålende skikkelser trådte ind og førte den lille gamle Ophelia med sig midt i deres skare. De ledsagede hende til et vidunderligt palads, som dog snart viste sig at være det smukkeste og mest prægtige teater, men kan tænke sig. Over indgangen stod med store guldbogstaver: OPHELIAS LYSTEATER Og siden da har de spillet dér og i digternes skønne sprog vist englene menneskenes skæbne. Og det sprog forstår også englene, som på den måde får at vide, hvor usselt og hvor storartet, hvor trist og hvor morsomt det er at være menneske og bo på jorden. Og frøken Ophelia hvisker ordene til sine skuespillere, så de ikke går i stå. For øvrigt hedder det sig, at selv den gode Gud af og til kommer for at lytte med. Men det er der nu ingen, der ved med sikkerhed. (1988)

23 23 Efter læsning af Ophelias Skyggeteater Find fem steder i teksten, hvor du blev forundret eller overrasket. Formuler din undren som spørgsmål til teksten. Gå sammen med en anden, og sammenlign jeres spørgsmål. Er der nogen spørgsmål, der går igen? Drøft spørgsmålene, og se, om I kan besvare dem. De spørgsmål, der er svære at besvare, drøfter I fælles i klassen. Beskriv skyggerne Gå teksten igennem med fokus på skyggerne, og beskriv dem. - Hvordan tager de sig ud? - Hvad gør de? - Hvilken funktion og betydning har de i teksten? Karakteriser fortællingen Ophelias Skyggeteater som genre Hvilken genre tilhører Ophelias skyggeteater? Hvor befinder fortællingen sig mellem eventyr og uhygge? (Se nedenstående model). Hvilken konstruktion tilhører fortællingen? Den åbne, den lukkede eller den underforståede? * eventyr det fantastisk-eventyrlige det fantastiske det fantastisk-uhyggelige uhygge