Naturfagsdidkatik i børnehøjde og udeundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfagsdidkatik i børnehøjde og udeundervisning"

Transkript

1 Naturfagsdidkatik i børnehøjde og udeundervisning Hvad Udeskole er en institutions-/skoleform, hvor børnene undervises regelmæssigt ude i nærmiljøet eller naturen i folkeskolens almindelige fag, og hvor der arbejdes i uderummet i hele dage ad gangen. Formen er vidt udbredt i Norge, hvor ca. 85 % af indskolingsbørnene undervises i uderummet en dag om ugen og vinder mere og mere indpas herhjemme. Udeskole appellerer til børnenes oplevelser og handlinger og åbner mulighed for andre læringsformer end inderummet gør. Der arbejdes med det sædvanlige pensum, men hvor det kan styrke elevernes indlæringsproces, sker denne del af læreprocessen i uderummet. Udeundervisningen og indeskolen skal spille sammen, så de til sammen åbner et større læringsrum og flere erkendelsesveje end det ene rum. Projektets hensigt er at beskrive en didaktik der knytter almendidaktiske teorier og betragtninger til den fagdidaktik der praktiseres i udeundervisningen. Og det er hensigten at den beskrevne didaktik implementeres i naturfagene på læreruddannelsen. I tråd med forliget om ny læreruddannelse, og udgivelserne Fremtidens naturfag i folkeskolen og Fremtidens naturfaglige uddannelser søges at beskrive en didaktik, dvs. nogle argumenter for at bruge naturrummet regelmæssigt i naturfagsundervisningen for at styrke: Interessen for naturfag Appel til pigerne i naturfagsundervisningen Tilgangen til de naturfaglige uddannelser Desuden undersøges hvorledes IT kan understøtte læreprocesserne i uderummet og ikke kun som et dataindsamlingsredskab i naturfagene. Hvorfor Flere nordiske studier peger på at børnenes lyst til at lære og interesse for omverdenen kan styrkes ved at sætte ude og inderummet i spil med hinanden, at få lavet en syntese mellem oplevelser og handlinger i uderummet og erkendelser, eller kognitive forståelser, i inderummet. Desuden peger svenske studier på, at børn i udeinstitutioner har et bedre helbred, stærkere fysik, bedre koordinations- og koncentrationsevne i.f.t. børn i almindelige daginstitutioner, hvor især den sidste faktor har betydning for børnenes indlæringsevne. Hvordan Udvikling af en didaktik til udeundervisning der inkludere en narrativ pædagogik og ser på forholdet mellem fagdidaktik og alm. didaktik. En didaktik der går fra en almen udeskolepædagogik, der omhandler førskole og indskolingen til en naturfagsdidaktik i uderummet

2 Afdækning og undersøgelse af forholdet mellem oplevelse og handling som en læringsstrategi til naturforståelse Undersøgelse af praksisfeltet, herunder naturvidenskabelige metoder og akademisk arbejdsform i uderummet Anmeldelser, omtaler etc. i medier, der rækker ud over de interne seminariefaglige miljøer, fx Folkeskolen, dagblade mm Oplæg på interne seminarer og workshopdage, fx pædagogiske dage på deltagerinstitutionerne Årlig konference, hvor projektresultater fremlægges og der kommer eksterne oplægsholdere til at kvalificere og perspektivere didaktikken som knytter sig til uderummet Artikel om naturfags - udeskoledidaktik for mindre børn på Artikel om naturfags - udeskoledidaktik for mellemtrin/overbygningen på Hvornår Foråret 2006 Intern videndeling i projektgruppen. 2006/2007 Udeskole inddrages i liniefagene på seminarierne. Opstart af del-udviklingsprojekter på de implicerede CVU er. Opbygning af netværk. 2007/2008 Udeskolekurser udbydes på seminarierne. Oplæg på pædagogiske dage, konference m.m. Del-udviklingsprojekter kører videre vinter Opsamling og evaluering. Artikelskrivning.

3 Delprojekt 5.3 NATURFAGSDIDaKTIK I ELEVPERSPEKTIV OG UDEUNDERVISNING Ved Karen Barfod, læreruddannelsen i Nørre Nissum og Søren Witzel Clausen, læreruddannelsen i Århus Denne rapport er ikke en slutrapport, da projektet fortsætter efter d.1. maj 2008 med bevilgede eksterne midler.

4 Indhold: Projektets hovedmål og hovedopgaver Detaljeret gennemgang af opnåede resultater CAND evaluering (foreløbig) Bilag 1: Evalueringsskema til 40 timers kursus Bilag 2: Afrapportering af konferencedeltagelse i Oslo Bilag 3: Eksempel på plan over 40 timers kursus Projektets hovedmål: Dette projekt handler om de danske lærerstuderendes tilgang til at bruge uderummet i naturfagsundervisningen i den danske folkeskole. Målet er både at få de studerendes øjne op for uderummets muligheder, og samtidig udvikle værktøjer til at kvalificere det arbejde, der foregår uden for klasseværelsets mure. Projektets hovedaktiviteter. 2-4 timers introduktionsmoduler på naturvidenskabelige liniehold på de involverede seminarier ( øjenåbner ) 40 timers Udeskole og naturvidenskab kurser (3 i alt) på de involverede seminarier Beskrivelser af mål, metoder og evalueringsresultater i projektet (artikler) Resumè af projektets aktiviteter. Deltagerne har løbende kommunikeret via nettet, møder og telefonsamtaler Der er gået 3 deltagere ud af projektet Der er blevet afholdt studiekredsmøder og arbejdsmøder Der er blevet skrevet og godkendt ansøgning til friluftsraadet på kr Deltagerne har deltaget i fælles CAND medarbejderdage i Kolding to gange Deltagerne har deltaget i stiftelsen af UdeskoleNet Der er udarbejdet fælles plan, indhold og struktur for 2-4 timers moduler Der er udarbejdet fælles ppt præsentation til brug på kurserne Der er udarbejdet evalueringsskema Der er afholdt flere 2-4 timers moduler i Århus og Nr Nissum Der er skrevet og blevet godkendt 2 artikler (naturvejledernyt og biofag) Der er blevet præsentation på international konference i Oslo og Brandbjerg

5 Der er blevet udarbejdet fælles plan, struktur og indhold for 40 timers kurset Der er blevet afholdt et 40 timers kursus og startet 2 op (er i gang lige nu) Projektdeltagere Projektets deltagere er pt: Projektleder Karen Barfod, CVU Midt-Vest Søren Witzel Clausen, JCVU Vibeke Frederiksen, CVU Stork er udtrådt pgra alvorlig sygdom Irma Pedersen JCVU er tilsyneladende ikke længere deltager (hun har ikke meldt fra til projektledelsen, men besvarer ikke mails etc) Lars Kjær Larsen, Jelling, har fået nyt arbejde Deltagerne er blevet virksomhedsoverdraget til University College VIA pr Oversigt over aktiviteter. Status i forhold til mål og aktivitets og tidsplan. Tidsplan: Foråret 2006: Projektbeskrivelse Intern vidensdeling i projektgruppen. 2006/2007: Udeskole inddrages i liniefagene på seminarierne. Opstart af del-udviklingsprojekter på de implicerede CVU er. Opbygning af netværk. 2007/2008: 40 timers Udeskolekurser udbydes på Seminarierne Oplæg på pædagogiske dage, konference m.m. Del-udviklingsprojekter kører videre. 2008, vinter: Opsamling og evaluering

6 Artikelskrivning Afvigelser fra tidsplan: På grund af den store udskiftning i projektgruppen er tidsplanen blevet rykket ca 6 mdr, da den del af projektet, der omhandler Bøllemosen samt udvikling af Best Practise måtte udgå. Desuden er to af de i alt tre planlagte 40 timers kurser blevet placeret i Århus, og de afholdes i løbet af foråret Derfor bliver den endelige projektevaluering og artikelskrivning udsat til efteråret Delresultater: Der er udarbejdet et fælles ppt- præsentation af Naturfag i uderummet. Denne ppt præsentation bruges på ALLE kurser på læreruddannelsen. Den handler om : Elevperspektiv, udeskole, naturfag (fremtidens naturfaglige uddannelser, didaktik, progression) og evaluering af forløbet. Der er udarbejdet et evalueringsskema, der bruges efter at de studerende har været igennem Udeskole og naturfagsundervisning s modulet.dette spørgeskema (som bruges nu) danner grundlag for en senere kvantitativ evaluering. Bilag 1. Der er afholdt 3 mindre 4 timers udeskolemodul på Nørre Nissum seminarium og HF (dokumenation bl.a. ved forsidebillede her). Der er gennemført 3 mindre kurser på Århus Lærerseminarium. Der er gennemført et 40 timers kursus på læreruddannelsen i Nr Nissum (bilag 3) Der er startet 2 stk 40 timers kurser op på læreruddannelsen i Århus (disse er i gang nu) Udbredelse: Der har været deltagelse på Udeskolenets møder i Skive, Ollerup, København og Esbjerg med præsentation af projektet på Kalvebod Naturskole i København 4. oktober Præsentation på regionalt Udviklingsfestival i Skive 2 gange med udstilling (posters) og workshop: og Artikel i Naturvejleder nr 1 / 2007 om dette projekt

7 Artikel i Biofag maj 2007: Naturfagsdidaktik i elevperspektiv udeundervisning CAND 5.3 Workshop på CAND konference, Comwell i Kolding D.14. og 16. Maj 2007 fremlagde Projektleder projektets mål og delresultater på international didaktikkonference i Oslo, bilag 2. Brug af forskningstilknyning UdeskoleNet er et uafhængigt netværk, der indbefatter lærere, seminariefolk, naturvejledere og forskere fra KBH Universitet (bla Stipendiat Peter Bendtsen), DPU og Høgskolan i Hedmark. Peter er gået ind i et tæt samarbejde om at definere hvad vi forstår med udeskole. Projektdeltagerne har deltaget i UdeskoleNets møder og arbejde, og projekt 5.3 er blevet præsenteret ved et ca 30 min oplæg på et møde. Desuden benyttes projektdeltagerne fra Comeniusprojektet OutLines til sparring (Anders Sczceskepanski, Linkjøbing Universitet, Arne Jordet, Høgskolan i Hedmark, Dusan Bartunec, Charles Universitet, Prag, Leida Talts og Mikk Sarv, Tallin Universitet, Sanita Madalane, Riga Universitet) ( I maj 2008 besøger projektleder et lignende projekt i Norge Forskning for en bedre skole ved Førsteamanuensis Per Ivar Kvammen: 120:35038::0:8535:4:::0:0 Internationale kontakter Fremlæggelse på konference i Oslo (betalt af CAND internationaliseringspuljen) Forskningstilknytning (se ovenfor). Ressourceforbrug Der er modtaget et budget pr 12. marts. Heraf fremgår det at: Der er bevilget i alt incl selvfinansiering fra CAND Der er derudover bevilget fra Friluftsraadet Der er brugt i alt kr. Der skal endvidere anvendes ressourcer på: To 40 timers kurser (estimeret budget 240 timer a 320 kr) : kr Sammenskrivning af resultater, artikelskrivning ca 100 timer Kørsel mv

8 Det skønnes derfor, at projektet holder sig inden for de økonomiske ressourcer, det er tildelt. Evaluering i forhold til CAND s kvalitetskriterier: 1. afdeling: a) Hvordan er projektets resultater blevet videreformidlet (f.eks.i EVUforløb, i tidsskrifter, på konferencer i ind- og udland...)? Proces- artikel i Biofag Proces-artikel i Naturvejleder, maj 2007 Didaktikkonference i Oslo, maj 2007 Oplæg på UdeskoleNet møde på Kalvebod naturskole Oplæg og workshop på CAND konference 12. november 2007 Udstilling og poster på Udviklingsfestival, Skive seminarium, 3.nov 2006 og 26. nov 2007 Poster på nordisk-baltisk udeskolekonference i Brandbjerg januar 2008 Endvidere forberedes mere videnskabelige artikler til Naturvejledernyt, Udeskole.dk og Mona. b) Hvorledes har projektet bidraget til at udbrede interessen for naturfag blandt børn/unge og/eller studerende? - giv eksempler herpå Projektets mål er at give de studerende lyst til at arbejde med uderummet i naturfagsundervisngen, både med henblik på børn og unges motivation, men også for at introducere en praksis- og oplevelsesforankret viden. De foreløbige resultater viser, at SAMTLIGE studerende, der har være enten på de korte forløb (ca 50 studerende) eller de lange forløb (pt kun 8 studerende), målt med kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, har fået lyst til at bruge

9 uderummet mere i undervisningen, og har fået lyst til at lære mere her et eksempel fra evalueringen af introduktionemodulet: Synes stadig jeg mangler ideer til hvad jeg kan lave med eleverne, men kan bedre se relevansen af at komme ud og afprøve noget på egen hånd Det de studerende typisk kommenterer, er den tætte sammenhæng mellem fag og oplevelse, samt realisationen af en pædagogisk teori i virkeligheden. c) Hvorledes har projektet bidraget til at styrke børn/unges og/eller studerendes mulighed for at anvende naturfaglig viden? - giv eksempler herpå Målet med 40-timers kurset er at den studerende Genopdager uderummet og dets muligheder for at kvalificere naturfagsundervisningen Får øgede handlemuligheder til at anvende uderummet i naturfagsundervisningen i praktikken og i sit senere lærervirke. Tilegner sig erfaringer med, viden om og færdigheder i såvel praktiske som områdedidaktiske forhold Til dette kommenterer de studerende under evalueringen, at kurset har opfyldt målet: Jeg har fået nogle redskaber til at fortsætte med udeskole Jeg har lært alle mål Jeg har lært at rigtig mange ting kan foregå ude, med en god planlægning Større opmærksomhed på hvad der kræves for at holde fagligheden når vi går udenfor klasseværelset (ikke alle studerende har kommenteret). Projektets mål er, gennem udvidelse af de studerendes værktøjskasse i forhold til naturfagsundervisning, via uderummet at bidrage til børns mulighed for at få og anvende naturfaglig viden i virkeligheden at skoleviden og hverdagsviden smelter sammen (jvf Kirsten Paludan). d) I hvor høj grad har projektet benyttet sig af partnerskaber med andre institutioner end CVU erne, og hvordan har samarbejdet fungeret organisatorisk og indholdsmæssigt? 2.afdeling:

10 a) Beskriv hvilke naturfagsdidaktiske teorier, der har været anvendt eller er blevet udviklet i projektet Der er blevet anvendt teorier om erfaringsbaseret læring, bl.a.: Martin Braund og Michael Reiss Learning Science outside the Classroom RoutledgeFalmer 2004 Karsten Schnack et al: Naturfagsdidaktik som områdedidaktik, Carl Winsløw: Didaktiske elementer, biofolia 2006 At lære sig det naturvetenskapliga språket genom berattelser och dramatisering, Susanna Walan, Karlstad Universitet (upubliceret) Læsning i et dannelsesperspektiv, Kirsten Krogh-Jespersen, Vi arbejder for at lave en nøgle eller et didaktisk beredskab til at inddrage Udeundervisning i naturfagsundervisningen. b) Hvordan er børn/unges og/eller studerendes forudsætninger søgt inddraget i læringsforløb? Ikke relevant c) Hvilken rolle har førstehåndserfaringer med naturfagenes genstandsfelt spillet? Førstehåndserfaringerne har været omdrejningspunket- de studerende har lært om udeskole ved at praktisere, udføre og reflektere over uderummet i naturfagene. d) Er det naturfaglige kompetencebegreb blevet inddraget i projektet i givet fald hvordan? Nej, kun løseligt i forbindelse med teorioplæg om fremtidens naturfaglige uddannelser e) Er handlekompetencebegrebet blevet inddraget i projektet i givet fald hvordan? Ikke relevant

11 2. afdeling: a) Hvordan er den naturfagsdidaktiske forskning søgt inddraget udover projektmedarbejdernes egen teorianvendelse? Nyere forskning omkring Udeskole præsenteres i Danmark på Denne portal har været i spil igennem hele forløbet også for de studerende. b) I hvilket omfang har projektet draget nytte af international netværksdannelse, kontakter eller anvendelse af udenlandske erfaringer? Se ovenfor megen anvendelse gennem internationale netværk, konferencer, andre projekter og miljønetværk.

12 Evaluering af Udeskole og naturfagsdidaktik Evalueringen falder i 3 dele: En kort opsummering af dine faglige forudsætninger En evaluering af selve dette kursus (hvis vi skulle udbyde det igen) En evaluering af dit læringsudbytte 1: Den studerendes faglige forudsætninger: Seminarium: Liniefag: M/K: Dato: Faglig naturvidenskabelig baggrund: Gymnasielt niveau Anden uddannelse Andre liniefag Andet 2: Kursusevaluering Mål med kurset: Målet er at den studerende Genopdager uderummet og dets muligheder for at kvalificere naturfagsundervisningen Får øgede handlemuligheder til at anvende uderummet i naturfagsundervisningen i praktikken og i sit senere lærervirke. Tilegner sig erfaringer med, viden om og færdigheder i såvel praktiske som områdedidaktiske forhold

13 Instruktioner til at udfylde skemaet: Vær venlig at svare både med en skreven kommentar og med et kryds på tallet. Skalaen går fra 1 5, hvor 5 betyder meget godt og 1 betyder meget ringe 1.Er dine forventninger blevet opfyldt? nej ja Hvorfor? 2. Hvordan har du oplevet arbejdsbelastningen på kurset som helhed? For lidt for meget tilstrækkeligt Litteratur? Praktiske øvelser? Refleksion? Opgaver? Andet? 3. Hvordan er din tilfredshed med hele kursusforløbet se vedhæftede opdaterede plan Hvilke lektioner finder du mest værdifulde? Hvorfor? Hvilke lektioner finder du mindst værdifulde? Hvorfor? Synes du at der mangler noget på kurset? 4.Hvordan har kursets læringseffekter været for dig? Lave høje Hvad har du lært gennem kurset se målet for kurset øverst på papiret.

14 3. Evaluering af den studerendes læringsudbytte: Hvordan var dine ambitioner om at anvende uderummet i naturfagssundervisningen før dette kursus? Ingen lave tilstede høje meget høje Kommentarer Hvis du havde ambitioner om at anvende uderummet, hvor regelmæssigt skulle det så være? 1-2 x årligt/klasse 3-5 x årligt / klasse 6-15 x årligt x årligt Hver gang Kommentarer Hvordan er dine ambitioner om at anvende uderummet i naturfagsundervisningen nu efter dette kursus? Ingen lave tilstede høje meget høje 1-2 x årligt/klasse 3-5 x årligt / klasse 6-15 x årligt x årligt Hver gang Kommentarer

15 Har du fået flere læringsteoretiske argumenter for, eller dybere forståelse for, uderummets betydning i naturfagsundervisningen? Ja Nej Har du fået lyst til at lære mere om udeskole og naturfagsundervisning? Ja Nej Kommentarer: (brug evt bagsiden) Tak for hjælpen til at udvikle et endnu bedre kursus

16 Fagdidaktikk mellom skole og lærerutdanning, første nordiske konferanse, oslo, mai 2007 Med æblet tilbage til stammen CAND i Oslo til Nordisk konferense om fagdidaktikk mellom skole og lærerutdanning Af Seminarielektor Karen Barfod, projektleder på CAND 5.3 Naturfagsdidaktik i elevperspektiv, udeundervisning CAND i Oslo CAND 5.3 Natufagsididaktik i elevperspektiv udeskole var d maj 2007 repræsenteret på den første nordiske konference Fagdidaktikk mellom skole og lærerutdanning på Høgskolan i Oslo. Sammen med andre forskere fra Norge, Sverige og Danmark blev symposiet Nærmiljøet som kundskabskilde og læringsarena didaktiske utfordringer og muligheter i grunnskole og lærerutdanning af holdt mandag d.14. og onsdag d.16., afsluttende med en fælles debat og diskussion. Der var stor interesse for ideerne bag og det operationelle aspekt i CAND 5.3, der blev fremlagt i et 30 minutters oplæg. Konferencen havde 180 deltagere fra læreruddannelser i hele norden, og afholdes næste gang (2009) i Odense. Ved denne konference bør CAND som en del af det didaktiske miljø i Danmark markere sig tydeligere, da der er en generelt nordisk fokusering på styrkelse af naturfag og naturfagsdidaktik. Baggrund og sammenhæng for CAND 5.3 i et nordisk perspektiv: Udeskole er en skoleform, hvor børn undervises regelmæssigt ude i nærmiljøet i skolens almindelige fag, ofte en hel dag om ugen. Formen er vidt udbredt i Norge 1 og Sverige, hvor udeskole og udeundervisning ikke kun er en pædagogisk praksis, men også et stort forsknings- og udviklingsfelt. I Sverige arbejder visse kommuner systematisk med udeskole i forbindelse med styrkelse af naturfagsundervisningen 2, med særligt med henblik på børns forståelse og interesse for naturvidenskabelige problemstillinger. Særligt spændende i denne sammenhæng var Prof. Jay Lemke, University of Michigans, tanker om at det etablerede uddannelsessystem står over for et kollaps i forhold til dets eensidige fokusering på boglig viden at det er nødvendigt at genopdage det brede læringssyn hvor samfund, nærmiljø og den konstektuelle verden bliver en del af læringsarenaen. I Danmark ser det ud til, at op mod 28 % af alle danske skoler har en form for udeskole, der indebærer regelmæssig aktivitet uden for klasserummet, knyttet til årsplaner og fag. 3 Udeskole, natur og naturfænomener, naturvidenskab og undervisning ses således mange steder knyttet tæt sammen i praksis. Kvalificeringen af arbejdet i folkeskolen følges flere steder op af 1 Arne Jordet Nikolajsen: Nærmiljøet som klasserom, Doktor Phil afhandling 2007, NIH 2 Se f.eks. naturskolen i Lund, 3 Foreløbige resultater fra Peter Bentsen, PhD studerende ved KU / Skov og landskab.

17 naturvejledere og pædagogisk personale, men ingen steder i norden er der på læreruddannelsen integrerede, curriculumbaserede, certificerede uddannelser inden for området. Der er altså en skævvridning mellem en græsrodsdrevet, vidt udbredt praksis og en smal, kursusbaseret læreruddannelse inden for feltet. CAND 5.3 prøver at arbejde med en kvalificering af læreruddannelsen inden for feltet udeskole, med fokus på børns læring gennem oplevelse, handling og forståelse 4 i naturfagene. Dette arbejde er forankret i læreruddannelserne i CVU MidtVest, JCVU og CVU Stork, og består af to typer moduler: et 2-4 timers introduktionsmodul i naturfagsdidaktik og udeskole, og et 40 timers frivilligt kursus i det samme. Kurserne er støttet af CAND og Friluftsraadet, og bæres igennem i netværket sammen med andre udviklingsarbejder inden for feltet, det nationale udeskolenetværk 5, det internationale netværk 6 og det internationale udviklingsprojekt OutLines 7, der udvikler udeskolekurser for lærerstuderende i 6 europæiske lande. Perspektiver: Perspektiverne i konferencedeltagelse af denne art er mange, og der kan knyttes flere tråde sammen ud fra netværk, kontakter, vidensdeling og kvalificering af eget arbejde. Af særligt interessante perspektiver kan ses: Deltagelse i den næste nordiske konference om fagdidaktik ved SDU (Ellen Krogh) Etablering af tættere udeskolenetværk i norden Kvalificering af projekter gennem sparring og diskussioner Vidensdeling og mulighed for fælles nordiske projekter (evt fælles nordisk master i udepædagogik) 4 Kjeld Fredens: Når tingene taler til os på 5 Forankret i CVU MidtVest, kontakt Peer Daugbjerg, PD@cvumidtvest.dk 6 Forankret i JCVU, kontakt Søren Witzel Clausen, [Soeren.Witzel.Clausen@skolekom.dk] 7 Se eller kontakt Karen Barfod, kb@cvumidtvest.dk

18 40 timers modul, udeundervisning. Uderumsdidaktikken ses som et områdedidaktisk felt, i det her tilfælde med fokus på de naturfaglige fag. Mål: Målet er at den studerende Genopdager uderummet og dets muligheder for at kvalificere naturfagsundervisningen Får øgede handlemuligheder til at anvende uderummet i naturfagsundervisningen i praktikken og i sit senere lærervirke. Tilegner sig erfaringer med, viden om og færdigheder i såvel praktiske som områdedidaktiske forhold Indhold: Tidspunkt Indhold: Litteratur/ Udstyr etc. Uge Fredag d Geos 18 /udgaard 4 t. KB/JHG Introduktion til udeundervisnings-didaktik som et områdedidaktisk felt. Hvad med naturfagsdidaktik som områdedidaktisk felt (jvf artikel?) Fagligt fokus: Didaktisk fokus: Læring og dannelse i uderummet. Oplevelse, handling, forståelse. Erfaringspædagogik. Begrundelser såvel nationale og internationale undersøgelser. Faglighed/ tværfaglighed, almendidaktik / fagdidaktik fremtidens naturfag i folkeskolen Ude (udgård): eksemplariske aktiviteter fra naturfagene : matematik, Bål, hygge Fagligt fokus: De studerende skal orientere sig på hjemme-siderne: samt læse: 8/ Supplerende: K. Schnack: Didaktik på kryds og tværs, Naturfagsdidaktik som områdedidaktik Orientere sig i Fremtidens naturfag i folkeskolen Om projektet: 0/ De studerende orienterer sig på

19 Fredag d Fabjerg udeskole Naturbase Fruerhøj Aktiviteter i Skoven Uge Fredag d Besøg hos Tonny Højgaard (ok) KB Fredag d.5.10 TOL (ok) Ikke KB NB: gallafest Fredag d.12. oktober lørdag d.13. oktober Overnatning Moselyst Besøg på økobaser/naturen Biotopundersøgelse, iagttagelse: tegne naturen, lytte til naturen, smage på naturen, brug af æstetisk og sensuel erkendelse i forbindelse med naturfagsundervisning. Hvad er det man gerne vil have at børnene lærer fagligt Eks: Systematisering af planter/svampe, brug af naturens produkter i undervisningen. Didaktisk fokus: Naturfaglig tankegange og affektive arbejdsmetoder- og erkendelsesformer i undervisningen. Åbne opgaver / lukkede opgaver Elevforudsætninger. Urbane miljøer Virksomhedsbesøg værksted, Højgaards maskinfabrik, Fabjerg Didaktisk fokus: Pumper, udvikling, innovation, teknik, anvendt naturfag Der stilles en opgave som skal fremlægges den sidste gang. Desuden laves de sidste praktiske aftaler i forbindelse med den efterfølgende overnatningstur. Naturfag og fysik Fagligt fokus: Astronomi Tur på planetstien øvelser Tur fra kl Overnatning Fagligt fokus: Basis friluftsliv Bål og brand madlavning Natur- og kultur-historie. hjemmesiderne: / 0/ Se Chemistry trails og en del af Physics and astronomy outside the Classroom (kap , i alt 32 sider på engelsk??) Friluftslivslitteratur friluftsliv som pædagogisk metode, Søren Andkjær gplanter/pattedyr/gnavere/baever /baevere_dk.htm

20 JHG/KB KN (ok) 4 lektioner JHG/KB 4 lektioner Fredag d.2.11 Uge Fredag d t. (ok ulrik) KB/JHG Kort og orientering, færdselsregler i naturen. Bæver tur, hjortebrøl Astronomi. Funktionelt tværfaglige aktiviteter Didaktisk fokus: Tur-begrebet, og hvorledes det anvendes som en didaktisk faktor, både i forhold til undervisningens indhold og sociale aspekter. Stud opgaver: En ude-leg, en godnathistorie, et trangiamesterskab Geografi og udeskole Fagligt fokus: Jordbund og -profiler, istidsaflejringer. Erfaringer fra praksis: Fagligt fokus: Lærerroller (oplæg Karen B) Besøg af Marie Louise og pia, der var i udeskolepraktik på Kvikne skole sidste år Kriterier for det gode udeskoleforløb og vejledning til skriftlig opgave Didaktisk fokus: Hvordan starte udeskole tips og tricks fra virkeligheden Lærerrollen Fagligt fokus: Naturskoler Hvorledes de anvendes i undervisningen (ressourcepersoner) Naturvejlederen laver eksemplariske naturfaglige aktiviteter Fagligt fokus: afhængig af hvilken naturskole der besøges, gruppearbejde gplanter/pattedyr/hovdyr/krondy r.htm Feltarbejde i geografi. Geografisk orientering 2007 nr 3. side Brøndum Poul: Jordbunden, gavmild men sårbar. Kap 4 i geografihåndbogen, 3 udg. systime De studerende orienterer sig på hjemmesiden: ult.asp?m=6&a=1222 Malene Bendix: Hvordan starter man udeskole (link) læs om lærerroller (Kristian Abelson) i udeskolen Refleksion over lærerrollen og lærerens forberedelse Besøge Kystcentret i Thyborøn, pris 40 kr /stud Tog afg fra lemvig, kl eller fra Thyborøn De studerende orienterer sig på: og

21 med feks: Feltarbejde strandens sten, kystformer, opskyl, salinitet, tilpasninger, zonering, saltvandsakvarier, Transportformer og CO2 udslip Didaktisk fokus: Den æstetiske dimension i udeundervisningen. Det faglige narrative.kunne de studerende komme med en fortælling hver? evt den svenske artikel Artikel fra folkeskolen: Show.aspx?ObjectId=47693 Fredag d t. KB/JHG Tydeliggøre forskellen mellem: den fortællende formidling og den aktivitetsbaserede formidling Praktisk arbejde hvor de studerende fremlægger et udeskoleforløb gruppevis. Eller Chemistry trail projektet, dvs lave levende poster Bøllemosen konceptet. Didaktisk fokus: Undervisningsplanlægning og gennemførsel, anvende viden og læringsstile fra hele forløbet. De studerende anvender planlægningsværktøjet ( Kriterier for det gode udeskoleforløb ) i egne liniefag og laver et mindre forløb (f.eks. en udedag). (gruppearbejde) Forløbet fremlægges for de andre studerende, med mindst én aktivitet der udføres i praksis. Learning science Doing science Learning about science Evaluering af hele 40 timers forløbet (fælles for projektet). Skrive lille opgave Litteratur: Artikler fra Artikler / opslag på Udleverede kopier fra Learning science outside the Classroom, Martin Braund and Michael Preiss Friluftslivslitteratur, eks Søren Andkjær Artikel (engelsk) fra Konference Supplerende: Lasse Thomas Edlev: Natur og Miljø i pædagogisk arbejde, Munksgaard Let læst bog, med mange kilder. Knyttet til pædagoguddannelsen.

22

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Afrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA

Afrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Afrapportering Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Karen Barfod og Søren Witzel Clausen VIAs program for Outdoorpædagogiske perspektiver

Læs mere

VIA OUT forsker i udeskole

VIA OUT forsker i udeskole VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori

Læs mere

PD i naturfagsdidaktik

PD i naturfagsdidaktik PD i naturfagsdidaktik Dette projekt har fokus på udvikling, kvalitetssikring og evaluering af Pædagogisk Diplomuddannelse i naturfagenes didaktik. Hvad Videreudvikling af PD - konceptet og netværksdannelse.

Læs mere

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013. Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D

Læs mere

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE 18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Anvisning til hjemmeopgave Svarene på nedenstående spørgsmål skrives på post-its(et svar pr. post-it) og placeres ved den relevante akse på naturfagskompasset

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

Ledelse, støtte og implementering af udeskole Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? DUN-konference, 12. maj 2010 Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet DUN 12. maj 2010 Hvad er de vigtigste

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

UCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode

UCL Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Formidlings- og undervisningspraksis Tema 4 Evaluering som teori og metode Underviser Birgitte Sønderborg Dette tema omhandler hvordan man på baggrund af evaluering kan udvikle sine kompetencer som formidler

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

UdeskoleNet et landsdækkende netværk om udeskole. Af Karen Barfod, formand for UdeskoleNet og Niels Ejbye-Ernst, VIA UC

UdeskoleNet et landsdækkende netværk om udeskole. Af Karen Barfod, formand for UdeskoleNet og Niels Ejbye-Ernst, VIA UC UdeskoleNet et landsdækkende netværk om udeskole Af Karen Barfod, formand for UdeskoleNet og Niels Ejbye-Ernst, VIA UC UdeskoleNet er et landsdækkende netværk af personer med særlig interesse for udeskole.

Læs mere

Lidt om udeskole- og den nyeste forskning

Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling

VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker

Læs mere

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold: Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,

Læs mere

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides

Læs mere

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Præsentation Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Dagens tekst Hvorfor udeskole? politiske ønsker og læringsmæssige potentialer Den moderne naturvejleder Strukturer der støtter udeskole

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen August 2006 Indhold: Indledning... 2 Projektets økonomi... 3 Deltagere i projektet og deres intentioner med projektet... 3 Viborg Kommune:... 3 Silkeborg

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

Skema til beskrivelse af valgfag.

Skema til beskrivelse af valgfag. Skema til beskrivelse af valgfag. Valgfagets Titel: kunsten at sige til og fra i forhold til andres og egne grænser, herunder konflikt håndtering og anerkendende dialog. ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes:

Læs mere

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Et velovervejet projekt

Et velovervejet projekt Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

URSUSFORLØB HÅNDVÆRK & DESIGN ESBJERG KOMMUNE 2018/2019

URSUSFORLØB HÅNDVÆRK & DESIGN ESBJERG KOMMUNE 2018/2019 K URSUSFORLØB HÅNDVÆRK & DESIGN ESBJERG KOMMUNE 2018/2019 KURSUSFORLØB I HÅNDVÆRK OG DESIGN FOR LÆRERE I ESBJERG KOMMUNE KOMMUNE STED: På en skole med håndværk og design værksted UNDERVISER: Rachel Zachariassen

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt?

Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Udånder vi mon lige så meget ekstra CO 2, når vi cykler, som en bil

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført

Læs mere

Ledelse i praksis. Kursusbeskrivelse hold 2

Ledelse i praksis. Kursusbeskrivelse hold 2 Ledelse i praksis Kursusbeskrivelse hold 2 Deltag i et praksisnært kursusforløb for ledere og kommende ledere på alle ungdomsuddannelser. Forløbet henvender sig til ledere med pædagogisk ansvar både erfarne-

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Rapportering af delprojekt, oktober 2012 LÆRERUDDANNELSE MED PULS

Rapportering af delprojekt, oktober 2012 LÆRERUDDANNELSE MED PULS Rapportering af delprojekt, oktober 2012 LÆRERUDDANNELSE MED PULS Projekttitel: Læreruddannelse med PULS (Projektarbejde Teknologi, læreruddannelsen i Roskilde) Uddannelsessted: Campus Roskilde Uddannelsesleder:

Læs mere