Mødemateriale om styrkelse af børn og unges kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødemateriale om styrkelse af børn og unges kompetencer"

Transkript

1 Sådan kan materialet bruges: Mødemateriale om styrkelse af børn og unges kompetencer Formålet med dette materiale er at gøre det nemmere for jer at videreformidle indsigterne fra DKR s workshop Herre i eget liv unges kompetencer ( ) til relevante ledere og kolleger. De første sider beskriver kort de to professorers oplæg i plenum. Dernæst gennemgås de tre indsatser ART, Diamantforløbet og STROF. Ved hver metode er der afslutningsvist dialogspørgsmål og en øvelse, såfremt kommunen vil arbejde videre med metoden. Materialet kan vises som powerpoint ved et møde, eller materialet (eller dele heraf) kan printes. Det anbefales, at mødedeltagerne ligeledes får lavet en kopi af det grafiske referat, som kan supplere dette materiale. God arbejdslyst! INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt... 1 Professor Terje Ogden... 2 Professor Jan Tønnesvang... 5 ART.. 8 Diamantforløbet. 19 STROF.. 31 Links. 42

2 Sådan styrkes børn og unges individuelle kompetencer Ved professor Terje Ogden Forskning har bl.a. vist, at psykosociale interventioner i form af rådgivning og færdighedstræning er mere virkningsfulde end kontrol og tvang. I det kriminalitetsforebyggende arbejde med børn og unge kan deres kompetencer med fordel udvikles og styrkes inden for tre områder: Selvregulering (impulskontrol, viljestyrke og at kunne modstå fristelser) Forskning viser at selvdisciplin er vigtigere end IQ Udøvende funktioner (styrkelse af arbejdshukommelse fx evne til at holde på og bearbejde information, impulskontrol og fleksibilitet fx evne til at skifte gear og tilpasse sig) Fx ART og adfærdskontrakter for klasser/grupper Social kompetence (evne til at integrere tænkning, følelser og adfærd for at begå sig socialt. Færdigheder som barnet bl.a. benytter for at nå sine sociale mål fx at etablere et venskab) Træning af sociale færdigheder er med i alle virkningsfulde forebyggelsesprogrammer fx MST Terje Ogden, 2

3 Om sociale færdigheder Børn og unge med antisocial adfærd har problemer med at bearbejde information. Det viser sig fx som: Kodningsproblemer: Kan ikke genkende og afkode signaler og følelser Fortolkningsproblemer i sociale situationer og handlinger Tillægger fjendtlige intentioner i situationer med tvetydige signaler eller provokationer Skadelige mål: Sætter sig mål som er potentielt skadelige for sociale relationer, mangler problemløsningsfærdigheder og impulskontrol Sociale færdigheder, der skal opøves, er fx: Interpersonelle færdigheder (fx evne til at etablere og vedligeholde venskab) Personlige færdigheder (fx samarbejdsfærdigheder, empati og selvkontrol) Gruppefærdigheder (kunne bidrage til gruppens produktivitet og miljø) Problemløsningsfærdigheder (kunne forebygge og løse sociale problemer og konflikter) Alderstilpassede færdigheder (kunne kommunikere og omgås både jævnaldrende og voksne) Aggressive reaktioner: Har færre reaktionsalternativer og vurderer aggressiv gengældelse som berettiget Pro-aggressive holdninger: Evaluerer aggressive reaktioner positivt og som et middel til at opnå ønskede resultater Terje Ogden, 3

4 Hvad virker? Følgende metoder/indsatser ser ud til at virke overfor børn og unge i alderen 7-17 år, som bl.a. har problemer med selvkontrol og ADHD. Forældretræning har en dokumenteret positiv virkning i forhold til lav selvkontrol hos børn op til 12-års alderen (fx DUÅ). Træning i vredes- og aggressionshåndtering har vist positive effekter i bl.a. Norge (ART). Social færdighedstræning viser lovende resultater i nogle former og overfor nogle grupper, men der er endnu ikke påvist positive effekter af denne type indsats i Skandinavien. Kognitiv adfærdsterapi viser lovende resultater særligt ift. børn, som er kendetegnet ved at udvise aggressiv adfærd kombineret med andre adfærdsforstyrrelser. Terje Ogden, 4

5 Vitaliseringsmodellen Ved professor Jan Tønnesvang Modellen handler om menneskets psykologiske grundbehov og de relationer og miljøer, der giver psykologisk ilt til disse. Psykologisk ilt er et begreb, der dækker over de dimensioner i vores forhold til andet og andre, som understøtter og vitaliserer vores livsengagement, selvsammenhæng og trivsel. Det karakteristiske for disse psykologiske behov er, at de udspringer af vores grundlæggende eksistensvilkår, og at de driver os til at realisere vores tilværelse. Når man konkret anvender modellen i sit arbejde med børn og unge skaber den en ramme for mødet, som lægger op til en struktureret dialog om, hvordan forskellige parter bidrager til at vitalisere barnet eller den unges grundmotivation. Jan Tønnesvang, 5

6 Vitaliseringsmodellen og de fire vitaliseringsrelationer Jan Tønnesvang, 6

7 Vitaliseringsmodellen Vitaliseringsmodellen kan bruges i tre forskellige sammenhænge: Jan Tønnesvang, 7

8 ART

9 Hvad er ART? Aggression Replacement Training (ART) er et program, der har til formål at mindske aggressiv adfærd samt skabe en højere grad af empati og bedre selvværd blandt børn og unge. ART har sit udgangspunkt i læringspsykologien, hvor aggressiv adfærd primært ses som en tillært adfærd. Programmet retter sig mod børn og unge, der er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer. Dette udgangspunkt kobles i ART med indsigter fra blandt andet social læringsteori og kognitiv adfærdsanalyse ART, 9

10 ART er et internationalt udviklet og anvendt, manualbaseret program. Der findes flere varianter af ART til børn og unge i alderen 4-20 år, der har eller er i risiko for at udvikle alvorlige adfærdsmæssige problemer. Målgruppe ART bruges ofte til udadreagerende børn og unge, der udviser aggressiv eller antisocialadfærd og for eksempel har begået kriminalitet. ART-forløb kan anvendes både til børn og unge, der bor hjemme eller på åbne eller lukkede ungdomsinstitutioner. I Norge bruges ART også i børnenes indskoling. Med to timers undervisning pr. uge opnår børnene færdigheder i at behandle hinanden ordentligt. ART, 10

11 Effekter med ART ART, 11

12 Hvad indeholder et ART forløb? Et ART-forløb består af 30 timers gruppetræning fordelt på 10 uger, hvor ARTtrænerne træner deltagernes sociale færdigheder, deres evne til selvbeherskelse, og deres evne til at ræsonnere moralsk og empatisk. Forløbene foregår i grupper af 4-6 deltagere og ledes af to certificerede trænere. Trænerne har typisk en uddannelse som lærer, skolepsykolog, socialrådgiver eller lign. Indsatsen i ART er opdelt i tre dele: En adfærdskomponent (handling), en affektiv komponent (følelser) og en kognitiv komponent (tanker), som hver trænes én time om ugen i 10 uger. ART, 12

13 Case: Hedebocentrets erfaringer For tre år siden gik en vred dreng ind ad døren i Hedebocentret i Herning. En dreng, hvis liv var fyldt med svigt, vold og angst. Tre år senere er han blevet en glad og imødekommende ung fyr, som har overskud til at hjælpe andre unge på trods af, at han har en ADHD diagnose. Et forløb med ART gjorde forskellen. På Hedebocentret bliver du mødt af et personale, som vil dig. De ser muligheder i dig. Vi øver sociale færdigheder og får værktøjer til at håndtere vores vrede. Samtidig arbejder vi med forskellige moralske dilemmaer, som skal få os til at tænke over konsekvenserne af det, vi gør. Ved hjælp af pep-talk og ros bygger ART-trænerne langsomt vores selvtillid op og lærer os at tænke positivt i stedet for negativt, fortæller Jonas. ART, 13

14 Implementering: Fokuspunkter Undersøg andres erfaringer Undersøg om det passer i jeres kontekst Få ledelse og nøglemedarbejdere med Find projektholder/ildsjæle Uddan 2-4 trænere i første omgang. Overvej trænersammensætning, evt. rollemodeller Vær forberedt på modstand Begynd ikke et forløb op til ferien ART, 14

15 Hvad indeholder uddannelsen? Der udbydes uddannelse til ART-træner af flere forskellige institutioner i Danmark, bl.a. Hedebocentret i Herning og A.R.T. Center Danmark. Uddannelsen strækker sig typisk over 8 kursusdage. Uddannelsen består af en gennemgang af grundlaget for og træning i de 3 hovedelementer i ART: Sociale færdigheder, vredeshåndtering og moralsk ræsonnering. Uddannelse gennemgår desuden kort den teoretiske baggrund for ART og formidler viden om bl.a. implementering/igangsætning og generalisering. ART-trænere uddannes i tilrettelæggelse og afholdelse af seancer med børne/ungegrupper med adfærdsvanskeligheder. 4 Kurset er målrettet heldagsskole-, specialundervisnings - og ungdomsskole området, socialforvaltninger, ungdomspsykiatriske tilbud, opholdssteder og kriminalforsorgen. 5 Målgruppen er pædagoger, lærere, socialrådgivere, støtte/kontaktpersoner, psykologer og andre der arbejder med børn og unge med adfærdsvanskeligheder. ART, 15

16 Hvad koster uddannelsen? Der tilbydes uddannelser til pædagoger, lærere, socialrådgivere, støtte/ kontaktpersoner, psykologer og andre, der arbejder med børn og unge med adfærdsvanskeligheder. Der er flere udbydere i Danmark. Prisen for et 8 dages kursus [til professionelle kommende ART-trænere] koster kr. ved Hedebocentret, Herning og kr. hos A.R.T. Center Danmark. Læs mere på og ART, 16

17 Dialogspørgsmål om ART Drøft følgende spørgsmål (og hvad I ellers finder relevant). Hvilke tanker sætter gennemgangen af ART i gang hos os? Er ART en metode, der kan hjælpe os med at løse vores udfordringer med udsatte unge? Hvilke andre løsninger har vi allerede? Har vi de fornødne ressourcer til at iværksætte ART, eller hvad mangler vi? Hvad er vores næste skridt? ART, 17

18 Øvelse - hvis vi vil gå videre med ART 1. Overvej to og to, hvad næste skridt skal være, hvis vi vil implementere metoden. (Er der fx andre, vi skal involvere?) Skriv forslag på post- its. 2. Sæt post-its op på en planche. 3. Fortæl på skift om forslagene, og aftal hvilke initiativer, der skal iværksættes, og hvem der gør hvad. ART, 18

19 Diamantforløbet

20 Hvad er Diamantforløbet? Diamantforløbet er et dansk udviklet undervisningsforløb i vredeshåndtering for unge mellem 15 og 25 år. I Diamantforløbet arbejdes der med reguleringen af den vrede, der volder problemer, og der arbejdes med at forstå og håndtere vrede. Udgangspunktet er, at vrede er en almen følelse og en forståelig og meningsfuld reaktion, set i lyset af den unges situation, historik og relationer. Samtidig kan vreden tage magten og have utilsigtede konsekvenser for den unge selv og for omgivelserne. De forståelses- og håndteringsmuligheder, der tilbydes i forløbet, giver mulighed for nye og mere hensigtsmæssige perspektiver for den unge selv og andre. Diamantforløbet, 20

21 Menneske- og vredessyn Diamantforløbet arbejder ud fra følgende menneske- og vredessyn: Menneskelig udvikling er en social proces. Hjernen udvikler sig ved måden den bruges på i samspillet med andre mennesker og forskellige betingelser. Der sker en kontinuerlig gensidig afstemning med og ift. de forventninger, krav og responser, vi møder. Vrede er en naturlig del af det menneskelige følelsesmæssige repertoire. Vrede er en strategi/handlemåde, som den unge har tillært sig som et muligt svar på nogle af de livsbetingelser, der har præget den unges liv. Vrede forstås som meningsfuld i begge henseender, men samtidig som mulig at dulme og erstatte (delvist) med mere hensigtsmæssige udtryksformer. Diamantforløbet, 21

22 Målgruppe Diamantforløbet for unge henvender sig til årige, der oplever udfordringer med deres vrede og gerne vil blive bedre til at håndtere den. Forløbet henvender sig til unge uanset forudsætninger, diagnoser og særlige behov. Forløbet egner sig bedst til unge, der ikke er meget behandlingskrævende. Således ikke til fx stærkt krigstraumatiserede unge, eller børn og unge med omfattende kognitive vanskeligheder Forløbet kan anvendes og bringes meningsfuldt i spil ift. alle mennesker, således er alle børn/unge velkomne, uagtet eventuelle diagnoser, faglige vanskeligheder, baggrund, tidligere kriminelle forhold, misbrug mv. Diamantforløbet, 22

23 Effekter af diamantforløbet Diamantforløbet er relativt nyt, og der er derfor ikke foretaget nogen effektevalueringer af høj kvalitet på nuværende tidspunkt. En aktuel status er, at: Diamantforløbet, 23

24 Hvad indeholder et Diamantforløb? Diamantforløbet er et fællesskab, der arbejder med kursisternes uanede muligheder i en social proces. Forløbet er det første skridt mod at give vrede unge flere handlemuligheder og støtte dem i at kunne forebygge utilsigtede konsekvenser. Forløbet foregår i grupper af max 8 børn og unge. Inden det første møde med gruppen, har barnet/den unge en 1,5 times samtale med en professionel om vrede, personlige fortællinger og forventninger til forløbet. Forløbet giver dem erfaring med selv at kunne skabe forandringer, og handle på forhold hos dem selv, som de finder bekymrende. Forløbet lægger stor vægt på at arbejde med kropslige og sanseorienterede øvelser, der inviterer til at udtrykke sig om følelser. Gennem øvelser kobles følelsesmæssigt lagrede erfaringer til neocortex, får erfaringerne placeret i tid og sted og får dem koblet til rationelle forståelser. På den måde kan vredessituationer håndteres på nye måder. Endelig arbejder forløbet med strategier, der virker, når låget er røget af og man ikke kan 5 få kontakt. Diamantforløbet, 24

25 Case: Rødovre Kommune En ung mand på 18 år har fulgt Diamantforløbet, og har herigennem lært at tackle og forstå sin vrede. Han har gennem sin barn- og ungdom skiftet skole adskillige gange bl.a. på grund af voldsomme vredesudbrud. Den unge mand går nu på en teknisk skole i Rødovre Kommune. Han er spændt på, hvordan forløbet bliver og om han kan gennemføre sin uddannelse uden at skulle skifte skole. En dag på værkstedet bliver han pludselig meget vred på sin lærer. Han føler sig provokeret og har lyst til at udøve vold mod ham. Han tager sin knallerthjelm op fra gulvet for at kaste den mod ham. Da han står med hjelmen i hånden mærker han en bestemt følelse i sine hænder. Han fokuserer på følelsen i hænderne og ved, at den følelse opstår, når han er vred og når han har lyst til fysisk at reagere på vreden. Han tænker på, hvilke konsekvenser det før har haft for ham, når han reagerer voldeligt, og smider hjelmen på gulvet og forlader værkstedet. Da han tager i skole næste dag er alt ved det gamle. Han fortæller efterfølgende de professionelle på Diamantforløbet, at han har lært at lokalisere sin vrede og forstå den og dermed handle anderledes på den. Han har nu troen på, at han kan fuldføre sin uddannelse, fordi han har lært at tackle og forstå vreden på nye måder, og derfor kan undgå at spænde ben for sig selv. Diamantforløbet, 25

26 Implementering: Fokuspunkter Umiddelbart efter uddannelsens afslutning er man klædt på til at igangsætte Diamantforløbet i egen kontekst dvs. implementere de redskaber, som indgår i forløbet. Der udleveres en manual og en materialekasse, som beskriver forløbets teoretiske fundament, moduler, øvelser og målsætninger. Materialekassen indeholder blandt andet billedkort, bolde og virtuelle redskaber til smartphones. Uddannelsen giver adgang til en fælles dropbox, hvor alt nødvendigt materiale forefindes. Diamantforløbet, 26

27 Hvad indeholder uddannelsen? 1 2 Uddannelsen tager 18 timer fordelt over 4 undervisningsdage og er grundigt teoretisk og empirisk funderet. Uddannelsesforløbet er baseret på erfaringer med at omsætte begreber og teorier til konkrete, enkle og anvendelige praksisser i arbejdet med unges vredeshåndtering. 3 På kurset udvikles og trænes deltagernes færdigheder til på den ene side at kunne varetage Diamantforløbet og på den anden side generelt at kunne omsætte en teoretisk forståelse af vrede til konkret brug i det daglige. 4 5 Uddannelsesforløbet har et praktisk, personligt og teoretisk fokus og er bygget op af en høj grad af deltagerinvolvering. Konkret undervises der som en vekselvirkning mellem teoretiske og metodiske oplæg, øvelser, fælles refleksioner i plenum, live-demonstration og livesupervision. Diamantforløbet, 27

28 Hvad koster uddannelsen? Der tilbydes uddannelser til professionelle i Diamantforløbet (for lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere mv.). Uddannelserne [til professionelle kommende kursusledere] koster kr. pr. person inkl. materialer, licenser mv. Uddannelsesforløb kan også købes til større grupper fx i kommuner. Læs mere på diamantforlobet.dk Diamantforløbet, 28

29 Dialogspørgsmål Drøft følgende spørgsmål (og hvad I ellers finder relevant). Hvilke tanker sætter gennemgangen af Diamantforløbet i gang hos os? Er Diamantforløbet en metode, der kan hjælpe os med at løse vores udfordringer med udsatte unge? Hvilke andre løsninger har vi allerede? Har vi de fornødne ressourcer til at iværksætte Diamantforløbet, eller hvad mangler vi? Hvad er vores næste skridt? Diamantforløbet, 29

30 Øvelse - videre med Diamantforløbet 1. Overvej to og to, hvad næste skridt skal være, hvis vi vil implementere metoden. (Er der fx andre vi skal involvere?) Skriv forslag på post- its. 2. Sæt post-its op på en planche. 3. Fortæl på skift om forslagene og aftal hvilke initiativer, der skal iværksættes, og hvem der gør hvad. Diamantforløbet, 30

31 STROF

32 Hvad er STROF? STROF-modellen er udviklet af den svenske børnelæge Lars H. Gustafsson, Barn i krig. Röster og fakta, og er en tilgang til børn af traumatiserede forældre. Kommuner, skoler og daginstitutioner har ofte lidt eller ingen erfaring med at modtage flygtningebørn, hvilket gør, at der er en generel berøringsangst for det børnene har oplevet. STROF arbejder med problemstillingen om, at der ofte kun er fokus på den praktiske hjælp, og mindre fokus på den psykosociale hjælp. Dette gør, at indsatsen overfor børn af traumatiserede forældre ofte bliver lidt tilfældig. STROF tager afsæt i, at institutionernes manglende viden og erfaring, ofte fører til misforståelser, og til at der ikke handles, før der er opstået massive problemer. STROF, 32

33 S - STRUKTUR STROF-modellen STROF-modellen bruges som et pædagogisk redskab til at skabe strukturerede rammer, der kan give børnene en hverdag, hvor de kan føle sig trygge. STROF er en forkortelse, og hvert bogstav repræsenterer enkle huskeregler. T R O F - TALE & TID - RITUALER - ORGANISATION - FORÆLDRESAMARBEJDE STROF, 33

34 Målgruppe Børn i mistrivsel på grund af traume i nervesystemet. I den traumatiserede hjerne er frontal cortex (den del af hjernen, som hjælper os med at vurdere, hvorvidt en situation er farlig) sat ud af spil. Følelserne har derfor magten, hvilket gør, at børnene: 1. Afreagerer på andre med voldsomme følelser 2. Lider i stilhed under de voldsomme følelser 3. Lukker helt af for de ubehagelige signaler fra frygten STROF, 34

35 Traumatiserede børns behov Tillidsfulde relationer Voksne der gerne vil tale og lytte Voksne der giver sig tid, er tålmodige og tydelige Voksne der kan hjælpe til at få svar på spørgsmål Få sat ord på følelser og kropsfornemmelser Forudsigelighed Følelse af kontrol STROF, 35

36 Effekter med STROF Da STROF er en række anbefalede fremgangsmåder og ikke et program med en fast manual, kan STROF ikke implementeres og udføres ensartet. Dermed kan STROF reelt set heller ikke undersøges meningsfuldt via en stringent effektevaluering. Konklusionen er baseret på samtaler med lærere og centerpersonale og på besøg på skoler. STROF, 36

37 Case: Integrationsnet Vi arbejder meget med at skabe struktur i hjemmet og i de institutioner, vi kommer i. Fx køber vi altid en kalender til at hænge i hjemmet, og vi bruger pictogrammer, der tydeliggør strukturen i forhold til, hvornår de skal op, spise, i skole, fritid, i seng mm. Vi har faste månedlige møder med forældrene, hvor vi drøfter indsatsen og laver forventningsafstemning. Vi bygger bro mellem familiens normer/værdier/ritualer og de danske. Dette gør vi via kultureducation og narrative samtaler. Desuden strukturerer/styrer vi børnenes leg/ansvar/opgaver mm., så de oplever, at der er en voksen, som tager ledelse. Vi har rigtig meget psykoeducation, hvor vi taler med familierne om, hvad det vil sige at være flygtning, have eksilproblematikker og/eller være traumatiseret. Ofte er vi i familierne hver eftermiddag i en periode, hvorefter indsatsen reduceres alt efter omfang. STROF, 37

38 Anbefalinger 1 2 En socialfaglig undersøgelse ( 50) kan afdække ressourcer og problemstillinger hos børnene og i familien fra starten. Det er nødvendigt at målrette indsatsen til hele familien og at afsætte god tid til arbejdet Brug tid på at lytte til børnene. Og lyt til de vaner, forældrene har omkring barnet, og tag dem alvorligt. Hvis der sker misforståelser eller det på anden måde er svært at forstå hinanden, brug da en 3. person til samtalerne Brug en god tolk (barnet skal ikke bruges som tolk) 6 Et godt og koordineret samarbejde mellem dem, der arbejder med familien, er en nødvendighed for at opnå succes. STROF, 38

39 Hvad koster det? Prisen på Integrationsnets arbejde afhænger af opgavens art, tid og problemstilling. Integrationsnet kan hyres til at oplære fagpersonale i STROF, eller til indsatser direkte for familier. Inden for den treårige integrationsperiode får kommunerne fuld refusion for Integrationsnets ydelser. Integrationsnet afholder jævnligt netværksmøder om integrationsindsatsen for landets kommuner. Læs mere på STROF, 39

40 Dialogspørgsmål Drøft følgende spørgsmål (og hvad I ellers finder relevant)? Hvilke tanker sætter gennemgangen af STROF i gang hos os? Er STROF en tilgang, der kan hjælpe os med at løse vores udfordringer med børn af traumatiserede forældre? Hvilke andre løsninger har vi allerede? Har vi de fornødne ressourcer til at iværksætte STROF, eller hvad mangler vi? Hvad er vores næste skridt? STROF, 40

41 Øvelse hvis vi vil videre med STROF 1. Overvej to og to, hvad næste skridt skal være, hvis vi vil implementere fremgangsmåderne. (Er der fx andre vi skal involvere?) Skriv forslag på post- its. 2. Sæt post-its op på en planche. 3. Fortæl på skift om forslagene, og aftal hvilke initiativer, der skal iværksættes, og hvem der gør hvad. STROF, 41

42 Links til yderligere info Terje Ogden: r%20kan%20styrke%20b%c3%b8rn%20og%20unges%20selvkontrol_januar2013.pdf Vitaliseringsmodellen: ART: Diamantforløbet: STROF: 7C9FF9C01457/0/livsvilkaar_for_boern_med_familie_paa_danske_asylcentre.pdf Adgang til oplægsholdernes egne powerpoint-slides findes via Conference Manager fra workshoptilmeldingen Links, 42

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn

Læs mere

DIAMANTFORLØBENE. Et vredeshåndteringsprojekt udviklet sammen med børn og unge i Rødovre kommune

DIAMANTFORLØBENE. Et vredeshåndteringsprojekt udviklet sammen med børn og unge i Rødovre kommune DIAMANTFORLØBENE Et vredeshåndteringsprojekt udviklet sammen med børn og unge i Rødovre kommune PROGRAMMET Intro og rammesætning Diamantprojektets hvem, hvad, hvorfor & hvordan Diamantforløbets menneskesyn

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015 A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv

ART-træner-uddannelse Ungliv A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år De Utrolige År Programserie Forældreprogram Institutions- og Skoleprogram Børneprogram 0 1 år 1-6 år 7 12 år Formålet med

Læs mere

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge

Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Arbejdet i folkeskolen med flygtningebørn og børn af flygtninge Jette Thulin jette.thulin@gmail.com Hvad gør det ved forældrene? Flashbacks Søvnbesvær & mareridt Stressreaktioner Støjoverfølsomhed Hukommelses-

Læs mere

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed kognitivt

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed De blå hjerner Enhver

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge?

Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Kursusprogram Praktisk inklusion af unge på efterskolen -hvordan håndterer vi de såkaldt udfordrende og udfordrede unge? Brogaarden, Strib 24. 26. oktober og 28. 30. november 2016 samt opsamlingsdag den

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Bilag B(1): Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Sagsbehandlere, hjemmevejledere, hjemmehjælpere, (social)pædagoger og andre, der har behov for kendskab

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Kurser 2016. www.autismecenter.dk

Kurser 2016. www.autismecenter.dk Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015 Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Børn hjælper børn 50

Børn hjælper børn 50 50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART Kærlighed i Kaos Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART En bedre hverdag 2 Kærlighed i Kaos er et forældretræningsprogram for familier med ADHD

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Specialiseringsuddannelse i autisme 2017

Specialiseringsuddannelse i autisme 2017 Specialiseringsuddannelse i autisme 2017 Autismespecialisering henvender sig til fagpersoner, der ønsker at øge og udvikle deres faglige kompetencer og kvalifikationer inden for autismeområdet. På uddannelsen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 SundTrivsel A/S KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014 VELKOMMEN Sammensætningen i vores kursus- og uddannelsesrække bygger på vores forståelse af trivsel hos det hele menneske. For os indebærer trivsel/sundhed,

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Konflikthåndtering fra kaos til kontrol

Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Konflikthåndtering fra kaos til kontrol Få værktøjerne til effektivt at forebygge og løse konflikter med konceptet Have A Nice Conflict Få værktøjer til effektiv

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

TEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP

TEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP TEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP Målgruppe: Forældre med barn med handicap i alderen 15-18 år. Sted: Bymose Hegn, Bymosegårdvej 11, 3200 Helsinge, T: 86 39 61 11, Dato: 15. september fra kl.

Læs mere