RINGKØBING MENIGHEDSRÅD: Referat af debatten ved menighedsmødet på rådhuset i Ringkøbing den 11. december 2014

Transkript

1 Velkomst ved Poul Agergaard: Et møde der ønsket afholdt af en gruppe i menigheden. Et møde hvorom der i en leder i Dagbladet i dag er skrevet, at der skal være en god tone. Det håber jeg sker fyldest. For at sikre en korrekt afvikling af mødet har vi entreret med advokat Hans Jeppesen. Sang: Jylland mellem tvende have. Hans Jeppesen: Medlemmer har udnyttet ret til at indkalde til møde om kirkehuset. Vi vil nu gennemgå den proces, der har været. Ønsker man ordet under den efterfølgende debat, kan man melde sig under kaffepausen for at få ordet. Eller også senere. Menighedsrådets arbejde for etablering af kirkehus ved Hans-Ole Jessen, formand for byggeudvalget, og arkitekt Johnny Andersen: Referat er kun supplerende stikord til powerpoint-fremstilling. Hans-Ole Jessen: Vil fortælle om den rejse, vi har været på. Eksisterende forhold i hyggelig ejendom på 1. og 2. sal. 150 kvm. til rådighed. Kun en konfirmandstue duer ikke med ny skolestruktur. Spartansk; vi kan ikke være der alle sammen. Har været på studietur med personalet for at få inspiration til nyt kirkehus. Gerne fleksibelt, da vi bygger for fremtiden. Behov og ønsker listet op. Blandt andet plads til 60 frivillige. Det er ikke en hemmelighed, at Kirkepladsen 1 længe har været i vores tanker. Den ligger rigtigt godt i forhold til kirken. Vi lavede allerede i februar 2013 nogle småskitser, som blev skrottet efter 10 minutter. Ikke plads nok til, at de primære funktioner kunne få plads i stueplan. De fysiske rammer kan ikke give plads til vores behov og ønsker, men der er fordele ved Kirkepladsen 1: Tæt på kirken, synlighed i centrum, god højde, god historie osv. Men også ulemper. Det der gav os de største problemer var ruminddelingen. Indgangen ikke venlig og imødekommende. Vedr. facader: Alle facader skal omfuges. Og sydgavlen skal stabiliseres, da den hælder 7-10 cm. Er der en forskydelse i huset? Sydsiden er slem, men vestsiden er den værste og præget af det store saltindhold i luften. Vi fravælger den primært pga. indretningen. Drift- og anlægsøkonomisk uansvarligt. Kiggede derfor på luftfoto over Ringkøbing efter andre ejendomme. Bl.a. skolegrunden og andre ejendomme i midtbyen, men tankerne gik tilbage til Kirkepladsen 1, da vi vidste, at den var registreret i bevaringsklasse 6 for 22 år siden. Den kulturhistoriske værdi er vægtet højt til et 3-tal. Originalitet 7-tal. Tilstanden for 22 år siden var 5 = samlet 6; mulighed for at søge om at nedrive den. Søger økonomiudvalget om tilladelse og får det i forbindelse med købsaftale på 1,8 mio. kr.

2 Men der er krav til det. Bl.a. arkitektonisk helhed med omgivelserne og det har vi det rigtigt godt med. Det var grundlaget for vores aftale med kommunen, og vi vidste, at det var en begrænset og styret proces, vi var på vej ind i. Helt naturligt, at bevaringsforeningen anker. Ni mdr. behandlingstid. Dialog med naboer. Anke afvist. Detailprojektering genoptaget. Johnny Andersen: Min opgave har været et nyt menighedshus. Det skulle være en harmonisk bygning i samspil med omgivelserne. Hus med liv i - og lys i vinduerne. Gennemgang af tegninger. En af de gode ting er, at Skolebo får sin egen bygning, og der lukkes mere op på Torvet. Bedre mulighed for at se kirketårn fra nord. Hans-Ole Jessen: Det var faktisk et ønske fra forvaltningen, men de to bygninger skal stadig bindes sammen med et vindfang. Johnny Andersen: Skolebo kommer til at stå selv, og det bliver både den og den nye bygning kønnere af. Og jeg er vild med, at kirketårnet bliver synligt fra nord. Hans-Ole Jessen: Vi mener, at forudsætningerne i aftalen med kommunen er opfyldt. Gennemgang af økonomi. Kirkehuset har været et ønske i mange år, og vi vil gerne skabe medejerskab ude i sognet. Blandt andet ved sogneindsamling, hvor man for eksempel kan købe en stol. Finansieringsplan godkendt af provstiudvalget i går. Afsluttende oplistning af hovedargumenter: Bl.a. bedre og større rammer for sognets stigende aktivitetsniveau. Status ved Poul Agergaard: I har nu hørt, hvordan processen er forløbet i forhold til menighedsrådets ønske om et nyt kirkehus. Dette hus skal danne ramme for den stigende aktivitet i sognet og rumme tidssvarende arbejdspladser for medarbejderne. Vi kan ikke garantere, at vi har været kloge hele vejen igennem, men vi kan garantere, at vi har været grundige og ærlige. Der er, som de fleste ved, opstået en ubehagelig atmosfære i byen: Er du for eller imod? lyder det rundt omkring. Og vi i menighedsrådet og kirkens personale har hver især mødt flere, som siger, at de støtter os, men ikke bryder sig om at stå frem. Vi har respekt for Bevaringsforeningen og for den modstand, der siden fakkeltoget er blevet ytret imod nedbrydningen af musikskolen. Og vi er alle glade for Ringkøbings historiske midtby. Lige som de allerfleste her i byen ønsker også vi, at Torvet bevarer sit fine udtryk af gammelt og nyt, og samtidig er et levende sted. Kommunens arkitekter har hjulpet os med at opfylde lokalplanen for området. I den står der, at nybyggeri skal udføres, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning med omgivelserne.

3 I den nuværende situation vil vi gerne invitere bestyrelsen for Ringkøbing Bevaringsforening til en samtale med menighedsrådet og menighedsrådets arkitekt i begyndelsen af det nye år. Målet for denne samtale er at undersøge mulighederne for at få opfyldt menighedsrådets behov på Kirkepladsen 1. Hermed er denne invitation kundgjort. Kaffepause. Debat: Hans Jeppesen: Nu kan man stille spørgsmål og komme med sine meninger og forslag. Henrik Lindquist: Jeg er indehaver at det her konsulentfirma der har været nævnt flere gange i aften. Til det føler jeg måske lidt som tidligere nævnt som gidsel i at man prøver på at få lovliggjort nogle ting. Det er ikke tilfældet. Vi var af kommunen hyret ind til en bunden konsulentopgave, som gik på, at vi skulle forholde os til skyggevirkninger, vinduer, gesimser, taghældninger, indgang/gennemgang, som vi også så på oversigten. Det er det, vi har forholdt os til. Vi har ikke på noget tidspunkt forholdt os til, om der skulle renoveres eller nybygges eller noget som helst. Dét var ordene fra konsulentfirmaet. Kristian Geertsen, arkitekt m.a.a., pensionist: Jeg har julegaver med til jer: Spørgsmål på papir omdelt til panel. Til Ringkøbing efter studietur, arrangeret af Niels Vium, den kongelige bygningsinspektør. Fik øretæver for at varetage de bevaringsbestemmelser, der var dengang. Det var bestemt ikke populært hos de forretningsdrivende dengang, men jeg overlevede. I relation til de opgaver, jeg havde den gang, er jeg temmelig interesseret i den debat, der kører i øjeblikket. Og jeg har skrevet en række spørgsmål op: 1. Det er blevet oplyst, at der har været udarbejdet forslag og økonomiberegning til ombygning af eksisterende bygning. Er dette materiale tilgængeligt? Hvem har besigtiget bygningen og fundet den i meget dårlig stand. (kort dialog med Hans Jeppesen og Hans-Ole Jessen om svar). Forventer svar umiddelbart bagefter. 2. Kan der udleveres et sæt af det foreliggende projekt med økonomiberegning? 3. Hvordan er udvælgelsen af rådgivere (arkitekt, ingeniør, revisor o.l.) foregået, og hvad har været udslagsgivende for det trufne valg? 4. Hvordan skal udbuddet af byggearbejdet være: Total- og eller fagentreprise, indbudt- eller offentlig licitation, og hvem skal forestå det daglige tilsyn på byggepladsen? 5. Har der været kontakter til fonde om økonomisk støtte til bevaring? 6. Hvad er menighedsrådets holdning til lokalrådgiveres udsagn om bevaring, for eksempel Fuusgårds udtalelser om facaden, civilingeniør Erik Vagn Hansens udtalelser om bygningens tilstand, og Bo Christensens udsagn om økonomi?

4 7. På hvad måde har bevaringsforeningens formand været involveret i det foreliggende forslag, der jo ikke har fået det bedste udsagn fra den kongelige bygningsinspektør? Det var de spørgsmål, jeg har til sagen. Hans-Ole Jessen: Jeg vil svare, så godt jeg kan. Som jeg nævnte for dig, så har det været en proces i starten af vores periode fra januar til foråret, hvor vi bearbejdede den eksisterende bygning; hvor vi startede med nogle lidt håbløse og primitive tegninger og talte os igennem det. Det som har været primære for os, det har været, at vi ikke har kunnet få 7 kontorer og de to 50 kvm. store konfirmandstuer og de der andre sociale rum og fællesrum, der skal være. Det er der, vi har endt. Da vi ikke kunne være der, sagde vi den fra, og begyndte at kigge på noget andet, så vi kunne bygge nyt eller være i på en anden måde. Så der blev sagt fra, og det gjorde vi udelukkende, fordi vi ikke kunne være der. Det var vores vurdering. Kristian Geertsen: Der var vel også noget økonomi i forbindelse med sagen. At det var for dyrt at renovere. Jeg vil gerne se beregningerne af tegningerne og prøve at kigge på dem. Hans-Ole Jessen: Så udtrykker jeg mig ikke godt nok. Det har ikke været økonomien, der har været afgørende for at vi traf valget eller ej. Vi sagde den fra, fordi vi ikke kunne være der. Derfor blev den droppet. Det kunne lige så godt være et andet sted, vi begyndte at arbejde bagefter. Det synes jeg, at jeg har prøvet at sige så tydligt, som jeg kan: Det er på grund af den fysiske indretning, at vi har valgt den fra. Med hensyn til udvalgets rådgivere: Vi inviterede tre navngivne arkitekter og tog en snak med dem, da de havde sagt til at give en pris, og forelagde vores planer og de rammer, der var givet. De kunne stille spørgsmål og afgav en pris ud fra den samtale og et udbudsmateriale. Det er totalrådgivning, så vi har ikke kontakt til nogle ingeniører. Revisor bliver vores normale revisor, PWC. Det var prisen og kun prisen, der var udslaget for hvem der skulle have opgaven. Det blev også nævnt i materialet og ved samtalen. Byggearbejdets udbud; der har I forstået, at vi gerne vil have så stor medejerskab som muligt, så derfor er det ude i en indbudt licitation og fagentreprise for at få så mange med som muligt. Så er der menighedsrådets holdning til lokalrådgiveres udsagn: Det har vi har ikke drøftet på den måde. Vi har ikke forholdt os til en renovering af huset. Vi har sagt den fra som den er, og det er på den betingelse, vi har købt den på. Så det har vi ikke haft inde i vores drøftelser endnu eller efterfølgende. Så spørger du om til sidst på hvad måde, bevaringsforeningens formand har været involveret: Bevaringsformanden har ikke som person og som formand været involveret i det her. Jeg ved ikke lige, hvad du spørger om. Der har aldrig været lagt skjul på, at Søren ikke var der som bevaringsforenings-formand, men som ansat ved Lindquist. Det sagde han også tydeligt til os, da vi havde det første møde sammen med kommunen. I starten i to måneder vi arbejdede på at være i huset der havde vi nogle løse snakke med Socialministeriet om handicappedes adgang til huset, og så havde vi

5 kontakt til Realdania, hvor jeg spurgte til, om man kunne penge til sådan noget her. Det blev afvist med det samme af en kontorchef, da bygningen ejes af kirken. Det var i den periode i 2013 og til bevaring. Kristian Geertsen: Men foreligger der slet ikke nogle beregninger på økonomi? Hans-Ole Jessen: Nu har du jo været så længe i byggebranchen, så du ved, at for at man kan lave noget detaljeret økonomi, så skal man have lavet et projekt, så man ved, hvad man skal have lavet. Og når vi ikke gik længere, så har vi ikke arbejdet med, hvor meget jern, der skulle i huset for at stabilisere det, og hvor mange mursten, der skulle bruges. Der ligger ikke detaljerede beregninger på det. Der ligger nogle skøn i sådanne runde tal, som I arkitekter også bruger, men vi er slet ikke nede i dybden, som vi har været ved det andet projekt. Kristian Geertsen: Men jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan I er kommet frem til et beløb Hans-Ole Jessen: Igen: Det er næsten umuligt at sige, hvad sådan noget skal koste. Det kommer jo an på, hvor meget du vil lave om indvending, og hvor mange mursten du vil skifte. Det bedste skøn på det tidspunkt var 10,5-14,6 mio., men det er ingenting værd, når man ikke arbejder sig ned i tingene. Økonomien var fuldstændig lige meget, da vi ikke kunne være der. Den fysiske inddeling og de rum, der skulle være der, kunne ikke være der. Så derfor sagde vi pænt nej tak til den bygning. Bedre kan det da ikke gøres. Kristian Geertsen: Men har I pris på nybyggeri? Hans-Ole Jessen: Det har vi, og når vi skal mødes, så kan vi ligge det frem. Men det er jo et budget, som vi vil have ud og flyde i omverdenen, fordi den er så detaljeret. Det vil ikke være rimeligt, men selvfølgelig kan man sidde og kigge lige så meget, som man vil. Der er en meget fin beregning på det. Grethe Mølskov, siddet i det tidligere menighedsråd: Kommunen har mange år været ejer af musikskolen. Der har været skiftende byråd, og jeg vil nok sige, at man har virkeligt misvedligeholdt det. Det kan vi se i dag, når vi kigger på bygningen og ser hvor forfalden den efterhånden er. Vi har fået at vide, at der kun var indkommet et tilbud. Det har kommunen selv meldt ud. Man kan så være forbavset over, at der er gået tre år fra første udbudsrunde til næste udbudsrunde. Ét tilbud - efter al den debat i pressen, så undrer man sig over, hvorfor der ikke er flere, der er kommet med tilbud. Jeg synes, at man skal rette en stor tak til menighedsrådet, fordi de vil påtage sig den store opgave, det er, at vi får et kirkehus på kirkepladsen. Der er brug for det. Aktivitetscentret i Grønnegade bliver lukket. Der er rigtig mange mennesker der er kede af det og savner det. Alle aktiviteter og møder er lagt ud til det nye aktivitetscenter og plejehjem i Rindum. Så er der er brug for et åbent og levende hus. Og jeg er sikker på, at det bliver til glæde for både sognet og byen. Hvad havde alternativet været, såfremt menighedsrådet ikke havde budt ind på huset? Det havde sikkert fået lov til at ligge nogle år. Hvad skulle kommunen

6 gøre? Der er ingen, der vil ha det hus. Men så må man rive det ned. Det kunne jo være, at der var en storm, der forbarmede sig inden, så var problemet jo løst. Det vil sige, at så havde man en byggegrund liggende på byens bedste sted, og det tror jeg ikke, at nogle vil ønske. Sven Beiter: Tak for en god og detaljeret gennemgang af denne sag byggemæssigt og historisk. Menighedsrådet har givet os en ganske udemærket gennemgang, og jeg kender fra mine år i byrådet også de her byggesager og kan kende hele forretningsgangen i det. Hvad det angår, så er der ikke noget at komme efter. Måske et lidt slidt udtryk rent politisk Jeg vil også gerne føje en lille vinkel til: For mange år siden var der en arkitektkonkurrence om, hvad der skulle ske med Torvet. Helt tilbage til den gang, hvor man måtte parkere på Torvet. Mange kunne nævne mange ting, men en af de helt fantastiske ting, der var fremme, var, at man kunne løfte Priorgården på ruller og rulle den helt frem, så den flugter med Amtsrådhusets facade. Det kunne lade sig gøre, men blev bare ikke til noget. Vi kan også alle sammen huske, at hvis ikke Bertel Møller, som dengang var bankdirektør i Ringkjøbing Landbobank, havde sprungt ind med hensyn til Priorgården, så havde den ikke været der i dag. Den var i så elendig en forfatning, at man må have forestillet sig, at den var væk. Jeg stod en dag og snakkede med Erik Vesterby nede på Torvet. Der skete noget nede ved Landbobanken på det tidspunkt, og han sagde, at Landbobankens facade er misforstået barok ud mod Torvet og ind mod Kirken er det ideforladt rædsel. Sådan har jeg det faktisk med den gamle skole. Alle flygtede fra det. Ingen ville være der. Kommunen slet ikke, og det er dem, der først og fremmest havde ansvaret for det. Jeg har kun et spørgsmål: Jeg kunne ønske mig at der på den matrikel kommer til at stå et hus, som svarer til den tid, vi lever i, men lavet på en sådan måde, så den falder ind i de andre rammer der er Skolebo og Kirken - så der er sat et fint arkitektonisk aftryk på det sted for den tid vi lever i. Hans Jeppesen: Hvad går spørgsmålet præcist på? Sven Beiter: Hvis der kan gives et svar med hensyn til arkitekturen på en sådan bygning Det er jo et forslag, og der kan jo godt laves noget andet. Det er et stort ønske, som jeg ikke står alene med. Niels Vium, vores gamle elev her i byen, har jo i en note givet udtryk for, at skulle man lave om, så skulle man jo gøre det til noget, der svarer til den tid, vi lever i på det sted. Det kunne jeg godt tænke mig at få kommentar på. For arkitekten, der har lavet det her forslag, han har jo både haft bundet hænder og fødder. Hans-Ole Jessen: Vi har også følt at det var en meget-meget bunden opgave. Da vi sad i forhandlinger med kommunen blev det præciseret meget skarpt, at den skulle falde ind med de bygninger, der var der. Det kan man gøre på mange måder, men ved et så tæt samarbejde med forvaltningen, så følte vi, at vi var på den rigtige vej og gået ud fra det, byrådet ville. Så vi har følt, at det var en låst opgave. Selvfølgelig kan man lave noget andet, men I kan nok forstå, at det er

7 indholdet og de indretninger, vi har kunnet få, der betyder noget for os. Om vinduerne ser ud på den ene eller måde, så kan vi bruge rummene ligeså godt. Så det har ikke været på tale at ændre udtrykket, og du vil over i noget helt moderne, som jeg forstår det eller hvad? Sven Beiter: Noget der svarer til den tid, vi lever i, og som kan falde ind i det gamle, men som noget selvstændigt. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan tage det op. Jeg tror ikke på, at man er så stive i knoppen i byrådet, at man ikke også kan gå den vej. Hans-Ole Jessen: Jeg siger ikke, at vi ikke kan, og jeg synes også, at vi skal tage det med, men vi har været låst indtil nu. Det er først nu, at der kommer de her tilkendegivelser. Sven Beiter: Jeg synes ikke, at man skal acceptere det der. Lotte Kaalund (viser billede af fakkeloptog ved musikskolen): Resultater er bygget på drømme, og jeg forstår jeres drømme om et menighedshus med den fantastiske beliggenhed lige ved kirken. Jeg vil gerne belyse vores drømme om et menighedshus ud fra dette billede. Se dette prægtige gamle hus kunne ombygges til et fantastisk menighedshus. Se på forløbet af bygningerne gennem hele billedet, hvor den gamle musikskole danner en helhed sammen med Skolebo. På øverste etage kunne man fjerne de små vinduer, som er isat hist og pist, og så kunne man lave kviste ligesom på Skolebo. Og se man har jo solgt Toftens embedsbolig til præsten, og så kunne præsten jo få en penthouselejlighed oppe i den øverste etage. Det er der udvikling i for en gammel by. Det er noget, man ville skrive om. Vi beholder vores autentiske, gamle bydel. Det er vigtigere end at vi laver et skrabebyggeri, hvor vi er nede under kr. per kvm. for det, I kommer med, kære menighedsråd. Det får man ikke noget luksus for, som er så detaljeret som på den bygning, vi har nu. Det er klart, at der skal ske nogle tilretninger, det kan vi alle se. Det kan laves, så det bliver rigtig godt. Resten af huset kunne danne en ramme om et rigt menighedsliv, og måske en ungdomsafdeling i kælderen. Se lyssætningen på billedet. Her kunne man både oplyse kirken og det nye menighedshus med uplights nede fra jorden. Så kunne Kirketorvet få den opmærksomhed, som den egentlig fortjener, for det er et rigtigt smukt sted. Så er jeg sikker på, at bevaringsprisen i hus. Og mange glade borgere i Ringkøbing. Menighedsrådets drøm har de jo selv så glimrende belyst. Et stort, moderne hus måske lidt skrabet; under kr. per kvm. Kan man virkelig bygge et flot hus for det? Hvis man skal bygge et nyt hus, så skal man ikke bygge det der, hvor den gamle bymidte er. Man har revet en fantastisk flot Plesner-bygning ned på et stort, åbent sår, der ligger i vores by. Der ligger jo en byggegrund, også tæt på kirken, hvis man gerne vil et nyt hus. Den gamle Plesnerbygning er væk for tid og evighed, og det håber jeg så sandelig ikke, at I vil sørge for, at vores musikskole også blive væk for tid og evighed. Og i 80 erne, kære venner, der blev der lige

8 sagt her, der ville menighedsrådet rive Priorgården ned. Det kan vi vist alle være enige om, at det var en katastrofe, hvis det skete Afvist af flere i forsamlingen; blandt andet Sven Beiter. nej, der var et andet menighedsråd i 80 erne. I er jo unge mennesker kan jeg se. Men jeg er informeret om, at det var der. Det ville have været et stort tab for vores bymidte, og det var godt, at banken reddede den. Lad ikke jeres drømme bliver vores gamle bys mareridt. Drømme er noget helt andet end virkelighed, og hvad ved en kludehandler om økonomi. Jeg ved, hvad det kræver at vedligeholde en bygning. Min bygning, Nygade 19, er naboejendom til musikskolen og lidt større, men fra cirka samme tidsperiode som musikskolen. Så jo, jeg ved, hvad det kræver. Af økonomi, flid og vedligeholdelse af den type ejendomme. Med jeres relative lave købspris på så stor en ejendom jeg kan sige, at jeg gav det dobbelte for min for 22 år siden så er et budget på 9,5 mio. til nybygning ikke et spørgsmål om økonomi og om hvor jeres drømme går. Vær nu ærlig: det er ikke økonomi. Det er andre ting. I vil have et nyt hus. Jeres argumenter om, hvorfor I ikke kan bruge den gamle bygning ruminddeling, energi osv. - kan bruges til at nedrive alle vores gamle ejendomme i Ringkøbing. Der er ingen, der kan leve op til det. Jeg ved ikke, om i lagde mærke til, at da vi gik op til rådhuset, så gik vi op af en chaussesten-rampe til kørestole. Det har alle vi andre som driver erhverv inde i midtbyen gjort. Med chaussesten har vi løftet gangniveauet, så det kan benyttes af gangbesværede. Selve rumdelingen har vi løst med charmerende søjler og diverse jernbjælker til afstivning. Hvor svært kan det være? Helt ærlig: Jeg fik at vide af jeres menighedsrådsformand, at I har 60 kvm. i dag. I dag sidder I og argumenterer for, at de 60 kvm. ikke kan være på 700 kvm., hvor man ikke kan få en ordentlig rumdeling. Det lyder ikke sandsynlig. Hvis vi spørger turister og fastboende ja, selv menighedsrådsformanden hvorfor man vælger at besøge og bosætte sig i Ringkøbing, så er det et entydigt svar man får: på grund af den hyggelige gamle by ved fjorden. Så det er udvikling frem for afvikling at bevare. Det har vores by som sin helt specielle force, så hvis vi vil beskytte vores fælles værdier, tænke på vores huspriser, bevare en levende handelsby, hvor detailhandlen aldrig været under pres som den er nu, så står vi sammen om den her gamle bymidte. I har mange tavse medlemmer i jeres store forening, som ikke vælger at benytte de mange glimrende tilbud, I har. Mange i dette tavse flertal betaler kirkeskatten med glæde i forvisningen om, at det bliver brugt til at bevare vores fælles kulturarv til fælles glæde. Hvor er vi henne, hvis kirken er dem, der går forrest i nedrivningen af bevaringsværdige ejendomme? Sluttelig vil jeg gerne på Bevar Ringkøbing Bymidtes vegne give menighedsrådet et billede til minde om det smukke, gamle hus, som rådet ønsker at nedrive. Bevar mig vel. Bo Christensen, bosiddende i byen, forstokket ringkøbingenser, medlem af folkekirken og professionel arkitekt i 25 år:

9 Jeg er lidt forbavset over den kovending, at det ikke længere er økonomien. Så sent som i seneste læserbrev fra dig Merete, så siger du, at I ikke har råd til at renovere. Og nu er økonomien fuldstændig uvedkommende. Det er uforståeligt. Med hensyn til det forsøg, der har været på at indrette den gamle bygning: Hvem har gjort det? Hvem har udformet forslaget? Hans-Ole Jessen: Det har vi gjort. Bo Christensen: Der har ikke været tilknyttet en arkitekt? Det siger jo alt. Man sidder som et menighedsråd med al respekt for det, så hyrer man efterfølgende en arkitekt til at lave noget indretning. Det var en rigtig god ide at man kontaktede en arkitekt først, hvis man skal indrette en besværlig bygning. Det var faktisk også derfor, at jeg bad jer om et møde i foråret, hvor jeg så fremlagde en skitse. Det vil sige I så den nok ikke, men rent faktisk, så kunne I sagtens få plads i det hus. En anden ting, som jeg gerne vil spørge om: I forbindelse med at I udbyder byggeriet er det ikke korrekt, at det er et meget mindre byggeri, vi snakker om der? Mindre end de kvm., vi snakker om nu? Jeg har hørt, at det var 400 kvm. Hans-Ole Jessen: Der stod kvm., men det kunne udvides, så der var fuld kælder mv. Det stod i udbudsmaterialet til arkitekterne. Bo Christensen: På det tidspunkt var budgettet så også 8 mio. det står også i avisen. Nu vil I bygge 800 kvm. for 9,5 mio. Hvis jeg regner efter, burde det da blive meget dyrere end at renovere, hvis det var 10,5 til 14 mio. Men nu er prisen på en renovering åbenbart ikke en issue mere. Er der ikke andre end os her i sidste omgang, der har sagt og påstået, at det var billigere at renovere? Er der ikke nogen tidligere i processen, der har sagt at det var billigere at renovere? Hans-Ole Jessen: Jo, det har du. Bo Christensen: Jo, men også før mig Hans-Ole Jessen: Ikke nogen jeg har talt med. Bo Christensen: Men det har vi på skrift, vil jeg bare sige. Så er der nogle misforståelser omkring forløbet i det her. Da du gennemgik det, Hans-Ole, så sagde du, at i foråret 2013, der besluttede I jer for at rive bygningen. At den ikke skulle renoveres, men rives ned. Hans-Ole Jessen: Nej, vi opgav, fordi vi ikke kunne være i den. Bo Christensen: Det er jo så lidt sjovt, at I i november 2013 så sagde, at I i løbet af december måned ville afgøre, om I skulle renovere den eller bygge nyt. Men på det tidspunkt har I faktisk inviteret arkitekter til at byde på nybyggeri. Det er jo korrekt. Det er dig selv, der udtaler det.

10 Hans-Ole Jessen: Forløbet er jo sådan her Bo Christensen: Jeg synes, at vi skal holde os til facts. Vi snakker om ærlighed her (Hans-Ole Jessen forsøger igen at komme til orde) Du siger, at I opgav i foråret 2013 ((Hans-Ole Jessen bekræfter), hvordan kan du så i november 2013 sige, at I stadig overvejer at renovere? Jeg går ud fra, at det er dine udtalelser, der står her? Hans-Ole Jessen: Da vi havde handlet med kommunen, da var det med den betingelse, at den måtte erstattes med en nybygning. Det ligger jo fast. Det kan du jo se i det tilbud, der var sendt frem. Derfra har det i hvert fald været nybyggeri. Bo Christensen: Men det her er altså november 2013, hvor du udtaler inden udgangen af december skal vi have afklaret, om vi skal renovere den bestående bygning eller om vi vil bygge nyt? Hans-Ole Jessen: Jeg skal ikke kunne sige det, men jeg ved bare, at vi på det tidspunkt har udbudt til arkitekter, at det skulle være tegninger på noget nyt. Bo Christensen: Jeg angriber jer kun, fordi jeg synes, at I skifter holdning hele tiden. Det har været et issue hele tiden, at den var alt for dyr at renovere. Og det har lige pludselig ikke noget med sagen at gøre mere. Det undrer os bare meget; mange af os. Det var sådan set umiddelbart mine spørgsmål. Birte Pedersen, praktiserende læge med kliniklokaler i den gamle midtby: Kender derfor til at sidde i gamle rum og have fortrolige samtaler. En af de ting, som jeg falder i den her proces er, at man siger, at man ikke kan etablere rum til fortrolige samtaler i eksisterende bygninger på grund af de forhold der er. Dels ved jeg jo, at jeg sidder med fortrolige samtaler i gamle rum til hverdag, og det går aldeles strålende. Jeg forudser en vis grad af opgaveglidning, hvis I skal varetage flere fortrolige samtale i de syv rum, I skal have. Så det kan jeg jo kun glæde mig til. Det var en mindre ting Jeg undrer mig over hele det her forløb. I 2010 var første udbudsrunde med den gamle musikskole, og kirken bød åbenbart ikke nok. I hvert fald så blev handlen ikke til noget. På det tidspunkt var der ikke tale om nedrivning. På det tidspunkt var der ikke tale om at det var så forfærdelig forfalden en bygning, så man ikke kunne etablere menighedshus i den. Så jeg tænker: Har det været et fuldstændigt uansvarligt menighedsråd, I havde siddende dengang? Tænk hvis de havde handlet, så havde I ikke kunne få de behov tilfredsstillet, som I åbenbart har nu. I må næsten have haft de samme behov for fire år siden. I havde flere medlemmer i Folkekirken dengang, så jeg kan ikke forestille mig, at behovet var mindre. Hvad er det, der er sket på de fire år? Hans-Ole Jessen: Jeg har kun været med i to år. Jeg forestiller mig, at man gjort sig nogle overvejelser og ikke kom så langt som vi efterhånden er kommet, og

11 som vi kom, da vi sagde det fra. Det er svært for mig at gisne om, og tingene har garanteret ændret sig. Og ønskerne har været anderledes. Vores ønsker og behov har jo også flyttet sig fra vi startede den første dag til vi nåede hen midt på året, hvor vi fik alle vores informationer og fik snakket så meget om opgaven. Jeg tror at vi har været igennem en anderledes proces. Birte Pedersen: Det der er så underligt, er at man rigtigt gerne vil købe et gammelt hus, men ikke gå ind på det gamle hus præmisser. I stedet for så laver man en glidning i et behov. Vi andre, som er vant til at bo i de gamle huse, vi ved, at det er præmisserne. På det tidspunkt, hvor regionen gik ind og ville omdanne Ringkøbing Sygehus til lægepraksis, da sagde man i de forhandlinger, at der bliver ikke flyttet én væg. Så de lægepraksis, der er lavet dernede, de er med konsultation i flersengsstuer. Sådan er det bare. Hvis vilkårene er sådan, så kan man indrette sig. Og det undrer mig rigtigt meget, at man ikke kan indrette sig i det eksisterende hus. Poul Jørgensen, boet i Hover og 8 år i Herning: Oplevet i Herning at man vælter husene og bygger nyt, men Herning er også en anden by end Ringkøbing. De har nogle andre ting, de skal friste med. Det tror jeg ikke, at Ringkøbing kan klare. Vi har så valgt at flytte til Ringkøbing i et bevaret hus på Tangsvej. Jeg har gennem alle år fulgt, hvordan man i Ringkøbing har skullet søge i måneder og år, hvis man skulle have en ny fordør eller vindue. Til gengæld vil jeg også sige, at jeg har kørt en del bus i Tyskland og andre steder, hvor der er bevaret byer og jeg har også set byer, hvor de har bevaret byer og så alligevel har lavet nogle huller, hvor man gør det forkert. Det mener jeg, at man er ved at gøre her. Skurken er det siddende byråd. Der sidder nogle stykker her, så det kunne de prøve at tage med, inden de laver flere fejl. Det startede jo omme ved Plesner-bygningen, og det her er så nummer to. Nu er det så jer, der kan redde den på målstregen, og jeg mener, at I er jo hvad skal man sige: Det er snart jul, og man prædiker for fred på jorden. Og det har I jo muligheder for. Måske skulle I køre den lidt tilbage og lytte til, hvad præsten siger i kirken. Og tænke på, at I også er valgt af os alle sammen også den folkelige modstand og opstand. Det skal I også tænke på. Det har været en lang proces, og det er træls, at byrådet ikke har sat bremser i, men jeg håber, at I besinder jer, så vi kan få lidt julefred. Ebbe Fuglsang, tidligere formand for menighedsrådet: Jeg har også været igennem alle processerne med at skaffe bedre menighedslokaler. I min tid var vi rundt ti forskellige steder i byen og prøvede alt muligt. Endog - som det er blevet nævnt tidligere nybygninger. Men det er rigtigt: Vi besluttede at byde på musikskolen sidste gang for cirka ni år siden. I forbindelse med vurderingen af, om musikskolen var god eller dårlig, fik vi udarbejdet det, der hedder en tilstandsrapport. Jeg ved godt, at det får man ikke udarbejdet på offentlige bygninger, men vi fik det i hvert fald fra et anerkendt firma. Vi bød på musikskolen og fik at vide, at vi ikke bød nok. Dermed standsede processen.

12 I stedet fik vi at vide, at musikskolen på et senere tidspunkt ville blive udbudt igen. Alle havde mulighed for at byde på musikskolen på det tidspunkt, men der er jo ikke sket noget. Heller ikke med hensyn til vedligeholdelsen. I dag er der en forsømt bygning. Hvis man går ind i bygningen, så er det så heldigt, at den tidligere formand, der var et hoved mindre end jeg er, dengang kunne stå oprejst nede i kælderen, men det kan jeg altså ikke. Jeg vil gerne rose jer for det udarbejdede forslag. Det er meget omhyggeligt og grundigt, således at alle der er tilstede her i aften kan tage stilling til det. Så sagde Sven Beiter: hvorfor har man ikke forsøgt sig med noget mere dristigt? I den sidste periode af menighedsrådet havde vi også de tanker oppe, og der var mange forskellige gode forslag. Og jeg vil kun lufte et af dem: Og det var, at vi skulle bygge omkring kirken. Det er jo ligesom ved Louvre med pyramiden. Dét var i hvert fald avanceret. Jeg vil ønske jer held og lykke med projektet. Jeg håber, at det bliver til noget. Musikskolen er for dårlig, og løbet er kørt med hensyn til at renovere bygningen. Det skulle man have overvejet for fem år siden, da man prøvede at sælge den til anden side. Mit håb er nu, at musikskolen har klaret både Allan og Bodil og klarer nok også stormen i morgen aften, men det kunne jo være, at det gik galt, når nu Frede og Gustav en gang suser ind over byen. Mie Nørgaard, tilflytter til byen: Årsagen til, at vi flyttede herud var, at vi kunne godt lide gamle huse. Og synes, at Ringkøbing er et af de få steder hvor man har forstået at holde fast i de der ting. Jeg er opdraget til at have fantastisk respekt for demokratiet og synes også, at det plejer at gå godt. Men jeg har også hørt, at enhver demokrat skal sørge for at finde ud af, hvad græsrødderne synes. Her tænker jeg i forbindelse med menighedsrådet: Jeg kan ikke forstå, hvorfor I ikke genoverveje, hvad vi kan gøre for at bevare den gamle bygning og få de ting, som I nu vil have og som vi alle sammen skal nyde godt af. Selvfølgelig kan det laves. Jeg kender mange gamle bygninger, der bliver renoveret og kommer til at blive flotte og brugbare. Det er lidt synd, at der bare er slået en streg og nu gør vi så en og I har bare at høre efter. Det synes jeg er for nem. Leif Jepsen, No: Skrevet meget om denne sag. I ved ingenting om facts. 35 år som murer. Umuligt at skifte sten ud uden at påvirke huse ved siden af. Spraglet murværk de næste 50 år. Man kan ikke bare sådan lige pille sten ud. Musikskolen: der er kun en vej; det er ned med dén. Lotte Kaalund i TV Midtvest: Det er for turister. Jeg kan ikke huske, at musikskolen er fremhævet for turister. Jeg går ind for bevaring (fortæller om arbejde med badeværelse på Hotel Ringkjøbing). Må jeg være formand i to minutter: Ring til Per Green og bestil et nyt menighedshus på skolegrunden. Det kan han nok ud af. Hvad vil handelsstandsforening og bevaringsforening så med musikskolen? Merete Ørskov:

13 Om indretning: I kan sagtens indrette jer i musikskolen. Den tidligere leder af musikskolen, Kaj Milter, har fortalt mig, at han sidst i 90 ere fik en mio. til at renovere for. Større musiksal over 50 kvm. kunne ikke lade sig gøre. Hele huset ville falde sammen, sagde teknisk forvaltning. De kr. gik til støjisolering af et lokale. Resten til lamper og maling. Han fortalte også, at kælderen er for lav til arbejdspladser. Toiletter stinker, fordi kloakken er for dårlig. Gavl hælder. Kold bygning ingen savner det kolde miljø. Rørsystem duer ikke der kommer brun vand ud. Er det indgangen, man vil bevare? Skolebo er den helt gamle bygning. Så vidt Kaj Milter. Hvis vi skulle bevare de ydre mure, så skal man som i Berlin sætte et jernkorset op til at stive af. Så er det, at det bliver for dyrt! Det er det, jeg har skrevet. Til Birthe om fortrolige samtaler i gamle huse: Det handler om, at man ikke kan gøre det i et fælles kontor. Om penthouse-forslaget: Måske når mine børn flytter hjemmefra. Men min chef ville - for at beskytte præstens privatliv - ikke give tilladelse. Jeg prædiker gerne fred til jul. Solidaritet betyder, at dine problemer er også mine problemer. Vi er fælles om at ville bevare. Prøvet at blive fejlciteret nogle gange. Vil gerne diskutere mine læserbreve. Rart hvis nogle af politikerne ville tage ordet og sige, hvordan de ser på det her. Kristian Geertsen: Kort bemærkninger til fuger: Til nytår ophører tilskud til håndværkere, så der bliver god mulighed for, at kommunen kan sætte folk i arbejde. Lotte Kaalund: Det er samme flotte sten og fuger i min ejendom. Min kælder har jeg fået gravet ud,. Det kan sagtens lade sig gøre, og I er velkommen til at se den. Sammenlægning af lokaler kan sagtens lade sig gøre. Det skal bare være charmerende. Det kan ikke passe, at teknisk forvaltning ikke kan finde ud af det. Sjovt at en renovering er for stor for menighedsrådet, mens vi andre har skulle gøre det lige efter bogen. Men tak for det nu er det kun kommunens bygninger, der ser ræddelige ud. Jens Erik Damgaard, byrådsmedlem, KristenDemokraterne: Jeg har været med til beslutningen, og det står jeg ved. Det kan godt være, at det var på det forkerte grundlag. Havde jeg vidst det, jeg ved i dag, så havde jeg måske gjort det anderledes. Herligt med oprør og en god debat. Det hilser jeg velkommen, men det er lidt sent. Lotte: du ved hvordan, hvorfor har du så ikke købt musikskolen? Jeg er forvirret på et højere plan. Det er demokrati og proces. Jeg anerkender det arbejde, som menighedsrådet har lagt i det her. Hvorfor kom kritikerne ikke på banen på det rigtige tidspunkt? Sven Beiter: Hvorfor har kommunen ikke selv brugt bygningen? Jens Erik Damgaard: Tilstanden er ikke kommet over natten. Vi har forsømt den i en årrække, som Ole Kamp forleden sagde det ærligt. Det er sket over en lang årrække.

14 Sven Beiter: Der må have været en diskussion på ét tidspunkt? Jens Erik Damgaard: Det kan jeg ikke svare på. Bent Brodersen, byrådsmedlem, Venstre: Jens Erik skal ikke svare på det hele. I socialudvalget har vi drøftet at flytte alkoholbehandlingen derover, men der har ikke været et fornuftigt bud på hvordan. Vi har en forpligtigelse til at fylde de bygninger, vi har. Den har været til salg i syv år. Jeg har selv overvejet den, men det kræver kapital. Den er nedslidt. Fakta er, at den ikke er god og køn. Den misklæder byen, hvis vi ikke gør noget. Den klæder ikke vores by. Menighedsrådets projekt er flot og giver byrum. Beiter har ret i, at det kunne være spændende at udfordre byrummet endnu mere. Vi tager valg hver dag, og vi tager sjældent valg, som vi alle er enige om. Svend Aage Hoppe: Jeg har lyttet til, at man spørger om, hvorfor vi ikke tidligere kunne få bygningen, da vi bød første gang? Det var urealistisk, hvad byrådet forventede, selv om vi bød mere dengang, end vi har fået den til nu. Man har overdraget skoler for én krone. Havde vi fået den til 1 kr., havde vi været i en anden situation i dag. Vi er ikke en nedrivningsorganisation. Menighedsløftet siger bl.a., at vi skal byde gode vilkår. Vi er en bevaringsorganisation, der både vil bevare og udvikle. Vi har i flere år skrevet på bl.a. hjemmesiden, at vi vil arbejde for bedre menighedslokaler. Bo Christensen: Nu snakker I igen om økonomi. Jeg bliver forvirret. Jeg kan forstå, at en musikskoleleder laver tilstandsrapport, og en indretning overlader man til tilfældige mennesker i et menighedsråd. Vi har en bykerne, der består af gamle huse. Man får en historie ud af at stå foran et gammelt hus. Det får man ikke uden for SuperBrugsen. Der får man kun et godt tilbud Kommunen vil ikke tillade os andre at nedrive et gammelt hus. Peder Christian Hvistendahl: 1. Til murersvenden fra No: Jeg har boet overfor Priorgården i mange år. Da Landbobanken satte den i stand, vendte man blot stenene om! 2. Der er et demokratisk problem, når der ikke har været valg til menighedsrådet siden Det siddende menighedsråd sidder med ekstra tungt ansvar, når der har været fredsvalg i to perioder i 2008 og Svend Aage Hoppe opnåede ikke valg i Lis Jensen blev valgt ind for Socialdemokraterne og sidder der endnu. 3. Kommunen benyttede musikskolen: Administration fra borgerservice blev flyttet op, da deres lokaler skulle renoveres. Kunne altså anvendes af kommunens folk. Birte Pedersen: Omkring offentliggørelse af planerne. Søndag den 23. februar var der indkaldt til menighedsmøde, men der stod intet om menighedshuset i

15 den indkaldelse. Jeg var kommet, hvis der havde stået, at det handlede om nedrivning. Jeg og flere andre ville have stillet op til menighedsrådet, hvis vi vidste, at man ikke ville renovere. Kirkens informationsniveau er det sædvanlige. Glade for at vi i Bevar Ringkøbing Bymidte har været med til at løfte informationsniveauet. Vi har ikke været ude tidligere, fordi vi ikke troede på, at bevaringsforeningens indsigelse ikke ville have en betydning. Og at de historiebevidste menighedsrådsmedlemmer havde ønske om at rive ned. Hvad er det for en rådgivning, man har fået? Ebbe Fuglsang: Vurderingen af musikskolen blev foretaget af et kvalificeret, professionelt firma, der udfærdigede en såkaldt tilstandsrapport. Kristen Geertsen: Til menighedsrådets klage over, at der ikke blev reageret: Jeg skrev et læserbrev, hvor jeg spurgte om, hvorfor statens bygningsinspektør ikke blev inddraget. Rudkøbing Menighedsråd har overtaget det gamle rådhus og har fået fem mio. fra A.P. Møller Fonden til bevaring. En renoveret bygning her kunne måske også tiltrække turister. Mange turister opsøger kirkebygninger. Knud Hammer, tidligere byrådsmedlem, næstformand i bevaringsforeningen: Beiter og jeg kæmpede i fælleskab for, at denne by holdt fast i de kvaliteter, vi har tilbage. Det er sammenhængen i byen. Fra bevaringsforeningen kæmper vi til det sidste for at bevare de huse, der ligger i mellemste og højeste bevaringsklasser. Vi er ikke en forening, der kun vil bevare. Men vi vil bevare og udvikle husene indvendigt. Jeg har den lidt tvivlsomme ære at blive skubbet ind, fordi vores formand nærmest blev voldtaget i sagen. Menighedsråd og kommunen bliver nok ikke dømt for det, men det har været et forsøg på at stække bevaringsforeningen. Jeg har været glad for, at kirken købte bygningen, fordi det er en organisation, der bevarer tingene. Kommunen har bestemt ikke været flink til at håndtere denne sag. Vi blev bedt om en udtalelse til udvalget aftenen før behandlingen. Vi går ud fra, at politikerne er blevet gjort bekendt med den. Deltog i møde sammen med meningsrådet og hørte sangen om, at man vil så gerne bevare, men kan forstå, at beslutningen allerede var taget. Jeg er blevet klogere i aften, for jeg troede, at der ikke var penge til en renovering. Men kan forstå, at det handler om, at man ikke kunne få opfyldt sine ultimative krav. Hvem var den arkitekt, der rådgav? Vi vil kæmpe for, at der kommer godt med liv i huset. Tager med glæde imod indbydelsen til at deltage i det møde, vi blev invitereret til ved mødets start. Det tidligere møde var på vores foranledning. Bo Christensens forslag er det eneste seriøse, der er lagt frem. Vi vil have bygningen bevaret. Hvis det er pengene, det drejer sig om, så tror jeg også, der er en løsning på det. Det skal ikke være ussel mammon, der står i vejen. Malene Schultz, medlem af menighedsrådet i to år:

16 Glad for at sidde i menighedsrådet, og vi er glade for at være sammen. Byggeudvalget har lavet et kæmpe stykke arbejde, og jeg kan høre fra salen, at der har været for lidt information. Det er derfor, at vi har invitereret. Merete Ørskov: Tak til Bo for et godt og humoristisk indslag. Men det var teknisk forvaltning, der sagde, at man ikke kunne flytte de bærende vægge. Om glidebaneeffekt: Det var også lidt overdrevent, hvor mange der var på pladsen ved fakkeloptoget. Men den glimrende artikel i Weekendavisen bagefter lærte mig, at det handler om rigtigt mange andre ting,. Det handler også om kommunesammenlægning. Det handler om modstand mod centralisering og new management - og at Ringkøbing er drænet for sit kulturborgerskab. Nogle elitemennesker er forsvundet fra byen. Hvad har vi så tilbage at være stolte af? Jeg kan fortælle om flere ting. Vi har begrænsede og færre midler. Vi er ikke et new management menighedsråd. Vi bestemmer, om vi vil købe eller ej. Vi er fleksible. Alt kan lade sig gøre, hvis man har penge nok. Til Knud Hammer: man kæmper for huse i middelklassen. Karakteren 6 er den laveste i middelklassen. Og musikskolen fik kun et 7-tal for originalitet. Vi kan ikke garantere, at vi har været kloge. Det var en fejl, at vi ikke mødtes med Bo og Knud Hammer dengang. Begrundelsen var dengang, at vi synes, at vi havde været igennem de ting for 10 måneder siden. Og vi ikke fik lov til at beholde beregningerne dengang. Flot at I har gjort indsigelse og fået sat den her sag på dagsordenen. Vedr. indkaldelse til menighedsmøde: Samme information som sidste år i bl.a. kirkeblad. Ville gerne have slået det højere op. Vi bliver alle klogere hen af vejen. Bo Christensen: Jeg vil gerne deltage i en dialog om at indrette det gamle hus. Knud Erik Søgaard: Weekendavisen påpeger, at det er meget andet; at Ringkøbing har mistet så meget. Birthes læserbrev sagde nu er det fan me nok. Ingen er uenig i, at vi skal have et menighedshus. Hvistendahl har ret i, at der påhviler rådet et stort ansvar. Med hensyn til at gøre noget selv i Ringkøbing: Det gider vi ikke. Vi render alligevel panden imod en mur. Det er ikke mindst byrådets skyld. Nancy Frich: Lad Kristen Geertsen slå nogle nye steger, og giv bevaringsforeningen lidt at sige. Og jeg er sikker på, at de vil hjælpe med at bevare sammenhæng. Ingen vil tabe ansigt. Syv år er længe at stå, når det er noget gammelt skrammel. Lotte Kaalund: Kommunen skulle give Hoppe den til én krone. Jeg hørte godt, at Merete sagde, at menighedsrådet bestemmer, men jeg synes, at man skal prøve at forlige sig i stedet for. Det vil være en god julegave til Ringkøbing. Tommy Disstein (?), Ringkøbing: Nyt hus med mange mennesker: hvorfor skal de op på 1. Sal? Hvordan skal de komme ned i tilfælde af brand? Jeg håber, at I ændrer mening.

17 Hans Jeppesen konstaterede, at der ikke var flere, der ønskede ordet. Poul Agergaard: Til sidst sige tak for det store fremmøde, engagementet og de mange spørgsmål. Jeg håber, at I føler jer mere informerede. Tak for at bevaringsforeningen tager imod vores invitation vi må finde en dato i det nye år. Som jeg sagde ved mødets start, så handler det i den nuværende situation om at undersøge mulighederne for at få opfyldt menighedsrådets behov på Kirkepladsen 1. Karen Hindø: Er det dét, du konkluderer, og der kommer til at stå i referatet? Poul Agergaard: Jeg kan ikke konkludere andet. Hans Jeppesen: Der er efterspurgt en dialog. Karen Hindø: Er et møde med bevaringsforeningen, det dér står i referatet? Poul Agergaard: Det er dét. Sang: Du som har tændt millioner. Referent: Erik Poulsen