VÅDOMRÅDEPROJEKT KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Transkript

1 Til Kolding Kommune Dokumenttype Endelig rapport Dato April 2013 Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde VÅDOMRÅDEPROJEKT KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

2 VÅDOMRÅDEPROJEKT KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Revision 04 Dato Udarbejdet af Tore B. Bro, Peter B. Adamsen, Kristine Elisabeth Mulbjerg, Jens Aamand Kristensen Kontrolleret af Henrik Mørup-Petersen / Mads Bøg Grue Godkendt af Lone A. Clowes Beskrivelse Kær Mølleå Teknisk forundersøgelse for muligt vådområde Ref \LF PEBA Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F

3 KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR INDHOLD 1. Resume Indledning Projektets målsætning Forundersøgelsen Projektforslaget 2 2. Områdets udviklingshistorie Geologisk udvikling Historisk udvikling 4 3. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse og ejerforhold Beskyttet natur Fisk Fortidsminder Landskab og terræn Jordbundsforhold Afvandingstilstand og vandbalance Afstrømning Arealanvendelse Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Friluftsmæssige værdier Tekniske anlæg Forslag til fremtidig udformning Beskrivelse af løsningsforslaget Terrænhævning i projektgrænse Ny sø, lodsejers projekt Vurdering for behov for afværgeforanstaltninger Projektforslagets konsekvenser Vandbalance og vandstand Arealanvendelse og drænforhold Omsætning af næringsstoffer Konsekvenser for tekniske anlæg og omliggende arealer Konsekvenser for naturforhold Konsekvenser for landskab, kultur og friluftsliv Overslag og tidsplan for gennemførelse Anlægsoverslag Tidsplan for gennemførelse Litteraturliste 38

4 KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Bilag 25 Bilag 26 Undersøgelsesområde Historiske kort Højdemodel Nedbørsstatistik Vandbalance for projektområdet Projektarealer og oplande Kvælstoftilførsel Opmålinger, vestlige del Opmålinger, østlige del Eksisterende forhold, dræn og tekniske ledninger Længdeprofil af eksisterende vandløb Eksisterende drænkort Projektforslag, Anlægsarbejder Projektforslag, Længdeprofil af nyt vandløb Projektforslag, Drændybder sommer Projektforslag, Drændybder vinter Projektforslag, Oversvømmelse median max. Projektforslag, 45 dage Eksisterende drændybder sommer Eksisterende drændybder vinter Eksisterende drændybder median max. Kvælstofberegninger Naturkort DEVANO Beskyttet Natur Kort over fosforprøver Fosfor analyser Bilag 27 Fosfor analyser, skema 8.8

5 1 1. RESUME 1.1. Indledning Kær Mølleå afvander et opland på ca ha, hvilket primært er fordelt på to deloplande, henholdsvis Vejstruprød Bæk med ca. 577 ha og selve Kær Mølleå med ca. 740 ha. Projektområdet er beliggende ved den nederste strækning af Kær Mølleå inden udløbet i Hejls Nor se Figur 3. Kær Mølleå er gennem projektområdet kanaliseret og uddybet. Selve projektarealet udgør 41 ha. Det er ukendt, hvornår Kær Mølleå er kanaliseret og uddybet. Af de historiske målebordsblade (perioden ) fremstår Kær Mølleå med enkelte slyngninger mellem tydeligt kanaliserede strækninger. Af de lave målebordsblade (perioden ) fremstår hele strækningen kanaliseret med drængrøfter både nord og syd for Kær Mølleå. Projektarealet er i dag overfladet afvandet til et kanaliseret forløb af Kær Mølleå og projektområdet henligger i dag primært som naturarealer under tilgroning. Projektarealet er beliggende indenfor Natura2000 område 112 Lillebælt, bestående af EFhabitatområde H96 Lillebælt og EF-fuglebeskyttelsesområde F47. Hele projektarealet består af naturarealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, herunder eng, mose, strandeng, sø og vandløb. I statens Devano-kortlægning af EF-Habitatnaturtyper er der kortlagt strandeng (1300), rigkær (7230) og næringsrig sø (3150) indenfor projektområdet, der udgør en del af udpegningsgrundlaget for Natura2000 området. Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor projektområdet, det vurderes dog at Stor vandsalamander og Spidssnudet frø kan forekomme indenfor projektområdet ligesom en række flagermus antagelig fouragerer i området. I nærværende forundersøgelse er der foretaget en feltundersøgelse af naturforholdene og givet en vurdering af kvaliteten og mulighederne for områdets udvikling. Der er enkelte åbne tilløb til projektområdet og en række dræntilløb primært fra de dyrkede arealer mod nord. Inden for projektarealet findes der en lang række afvandingsgrøfter disse er dog flere steder groet til, da vedligeholdelse er ophørt. Der er derfor generelt er en høj vandstand med større åbne vandflader i projektområdet Projektets målsætning Målsætningen for forundersøgelsen er, at undersøge og vurdere det eller de optimale forslag til, hvordan der i projektområdet kan gennemføres en naturgenopretning, der kan bidrage til: A) at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet inden udledning til Hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland, B) at genskabe det hydrologiske samspil mellem Kær Mølleå og de vandløbsnære arealer, C) at forøge naturværdierne og den landskabelige værdi i projektområdet, D) at forbedre de fysiske forhold i Kær Mølleå, eksempelvis ved genslyngning samt udlægning af sten og grus.

6 2 Nærværende forundersøgelse belyser mulighederne for at gennemføre en naturgenopretning ved at skabe et vådområde med enten hævning af eksisterende vandløbsbund med stentærskler og/eller et genslynget vandløb omgivet af våde og tørre enge som ved vinteroversvømmelse af engene vil reducere udledningen af næringsstoffer til havmiljøet Forundersøgelsen Den tekniske forundersøgelse skal belyse: o Projektets tekniske konsekvenser for tekniske anlæg og lodsejere o Den mulige fremtidige arealanvendelse o Projektets reduktion af kvælstofudledningen til havmiljøet i t/ år og i kg/ha/år o Projektets konsekvenser for naturforhold, herunder Natura2000 udpegningsgrundlag og bilag IV arter o Risikovurdering af fosforfrigivelse fra projektområdet. Forundersøgelsen omfatter bl.a. nedenstående opgaver: o Indsamling af oplysninger om dræn i området o Supplerende opmåling af terræn, vandspejl og tekniske anlæg o Beskrivelse af jordbundsforhold o Beregning af vandbalance og vandføringer for eksisterende forhold og mulige fremtidige forhold ved projektets gennemførsel o Beregning af kvælstoftilførsel og -reduktion i projektområdet. o Vurdering af projektets konsekvens for naboarealer og tekniske anlæg. o Analyse af mulig påvirkning af ejendommene ved Kær Møllevej 80 o Vurdering af projektets betydning for natur og landskab. o Udtagning af fosforprøver til risikovurdering for potentiel fosforfrigivelse fra projektområdet. o Beskrivelse af løsningsforslag med anlægsoverslag og tidsplan for gennemførelse o Udarbejdelse af kortmateriale for det foreslåede projekt. I nærværende rapport er alle højdeangivelser i meter refereret til Dansk Vertikal Reference (DVR90) med mindre andet er opgivet Projektforslaget Det foreslåede projektområde modtager i dag drænvand fra markerne nord og syd for området, der via grøfter i projektområdet afvander til Kær Mølleå. Projektforslaget foreslår, at der foretages en blokering af disse grøfter ved udløbet i Kær Mølleå og at der samtidigt foretages en genslyngning af Kær Mølleå på strækningen umiddelbart nedstrøms Kær Møllevej. Herved ledes drænvandet fra det direkte opland og vandløbsvandet ud over engene, hvor kvælstof i drænvandet og vandløbsvandet kan omsættes på engene indenfor projektområdet. Kær Mølleå anlægges med et slynget forløb på de øverste ca meter (nuværende 600 m) og anlægges med et gennemsnitligt fald på ca. 0,3. Det nye tracé anlægges højere i terræn end det nuværende, således at området periodevis oversvømmes med vandløbsvand og der dermed sker en kvælstofomsætning. Hermed reduceres udledning til Hovedvandopland 1.11 Lillebælt Jylland. Det nye vandløb forlægges både syd og nord for eksisterende Kær Mølleå og forløbet tilpasses lodsejers ønske om at etablere en mindre lavvandet sø på ca m 2. Genslyngningen af Kær Mølle foretages med udgangspunkt i en afstand mellem slyngningerne på gange vandløbets bredde og vandløbssiderne anlægges med varierende anlæg, således Kær Mølleå hurtigere kan etablere et naturligt slynget forløb.

7 3 Vandstanden hæves med ca. 0,5 m i projektområdet, hvorfor de lave arealer langs vandløbet oversvømmes primært om vinteren. Projektarealet bliver ca. 41 ha. Vådområdet vil omsætte kvælstof fra Kær Mølleå ved oversvømmelse af engene. Desuden kan vandet fra de direkte oplande syd og nord for vådområdet ledes ud over engene, ved direkte afstrømning. Projektet vil kunne omsætte 5,4 t N pr. år af den samlede tilledning på 35,7 t, hvoraf de 31,3 t føres af Kær Mølleå. Vådområdet vil have en kvælstofeffektivitet på 131 kg/ha. Anlægsudgiften er vurderet til kr ,-. Der er her ikke indregnet udgifter til etablering af sø, da dette er et projekt lodsejer i udgangspunktet selv står for. De eksisterende strandenge, der er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet, vil blive vådere og ca. 8 ha af strandengen vil stå mere eller mindre permanet under vand. Det vurderes at der er en risiko for at den øgede næringsstofbelastning vil påvirke strandengsområdet væsentligt i negativ retning. Strandenge er imidlertid naturligt næringsrige og dermed relativt robuste overfor en begrænset forøgelse af næringsstofbelastningen. En forbedret pleje af områderne i form af enten græsning eller høslet vil samtidig medvirke til, at de mere tilgroede dele af strandengen vil udvikle sig i gunstig retning. Selvom de eksisterende rigkær ligger marginalt højere i terrænet end de omgivne eng- og moseområder kan det stadigt ikke udelukkes, at rigkærsområderne kan blive påvirket af projektet. De eksisterende rigkær fremstår allerede på nuværende tidspunkt noget ødelagte, enten som følge af næringsstofbelastning eller som følge af manglende ekstensiv drift. En gennemførelse af projektet vil kunne forbedre plejen i området til gavn for rigkærene. Rigkærene vil samtidigt kun blive marginalt vådere og risikoen for oversvømmelser er begrænset. Der er samtidig er en opadgående vandbevægelse i områderne som vil mindske effekten af de tilførte næringsstoffer. Herudover vil projektet påvirke de nuværende eng-, moseområder der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Områderne vil blive mere våde og få tilført flere næringsstoffer, der vil dog blive skabt mere dynamiske naturområder og en bedre sammenhæng mellem de eksisterende naturområder og Kær Mølleå. Der er ikke registreret Bilag IV arter indenfor projektområdet. Det vurderes dog at bilag IV padderne Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander kan forekomme indenfor projektområdet, ligesom der antageligt er en række flagermus der fouragerer i området. Stor vandsalamander og Spidssnudet frø vil begge have gavn af at der står vand på arealerne i længere perioder idet der herved vil skabes flere ynglemuligheder for padder. Det vurderes ikke at flagermus vil blive påvirket af projektet. For at skabe optimale forhold for flora og fauna anbefales det, at der gennemføres en pleje af engarealerne ved enten afgræsning eller ved høslet for dermed at øge naturmæssige og landskabelige værdier i området.

8 4 2. OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE 2.1. Geologisk udvikling Landskabet omkring Kær Mølle er primært dannet under og efter den sidste istid (Weichsel), hvor smeltevandstrømmen har skåret (eroderet) sig ned i underlaget og dannet den markante tunneldal ved Kær Mølle. Efter istiden har vandløbet eroderet og aflejret materiale i dalbunden på sit forløb mod Hejls Nor og Lillebælt. Efter istiden steg havet hurtigere end landhævningen i den sydvestlige del af Danmark. I jægerstenalderen lå havets overflade i en længere periode ca. 2,5 m lavere end i dag. Fra denne tid er der fundet bopladser på havbunden i 2 2,5 m dybde i Lillebælt. I nedenstående Figur 1 er der et uddrag af jordartskort for området omkring Kær Mølle. Figur 1 Jordartskort for området ved Kær Mølle. Figuren er ikke målfast ( Aflejringer umiddelbart omkring Kær Mølle består primært af glaciale aflejringer af ler ( brun farve). I selve projektområdet, der er markeret med rød cirkel, er der primært postglaciale ferskvandaflejringer af tørv ( mørkegrøn farve), gytje ( olivengrøn farve) og ferskvandsgrus ( lysegrøn farve). Af jordartskortet ses primært moræneler både syd og nord for projektområdet samt i det nærmeste opland til Kær Mølleå og Vejstruprød Bæk Historisk udvikling Af de Høje Målebordsblade udarbejdet i perioden , fremgår det, at projektområdet allerede på det tidspunkt er forsøgt afvandet. Der erkendes en lang række åbne afvandingsgrøfter og samtidig er Kær Mølleå kanaliseret og sandsynligvis uddybet på visse strækninger. Årsagen hertil var at Kær Mølle, der var sognets vandmølle fra 1600-tallet og frem til 1958, fik sejlet vare ind og ud gennem Kær Mølleå. Området ved Hejlsminde blev efter krigen i 1864 en vigtig udskibningshavn med grænsehandel.

9 5 Figur 2 Kortudsnit over projektområdet, høje målebordsblade, (grundkortfyn.dk) I ovenstående Figur 2 kan de tidligere slyngninger af Kær Mølleå erkendes enkelte af disse kan stadig ses på ortofotos Kær Mølleå dannede i perioden grænse mellem Danmark og Tyskland, hvorfor området syd for Kær Mølleå ikke fremgår af det historiske målebordsblad. Af Figur 2 kan det ligeledes ses, at der har været foretaget tørvegravninger i området. Disse tørvegrave kan delvis genfindes i projektområdet i dag. Figur 3 Kortudsnit over projektområdet, lave målebordsblade, (grundkortfyn.dk) Af ovenstående Figur 3 kan det ses, at der i perioden mellem 1899 og 1928 er foretaget yderligere reguleret ved kanalisering af Kær Mølleå, hvor de sidste slyngninger er fjernet samtidig med at der etableret flere afvandingsgrøfter med sidegrøfter. Området fremstår dog stadig, på dette kortværk, med signatur som enge/mose.

10 6 Det er usandsynligt, at hele projektarealet på et tidspunkt har været dyrket. I dag fremstår ca. 95 % af projektområdet som mere eller mindre tilgroede eng-, strandengs- og mosearealer. Af historiske ortofotos (bl.a og 2002) kan det dog tyde på, at et mindre område i det nordøstlige hjørne af projektområdet har været dyrket i omdrift. Projektområdet har gennem tiderne været præget af indtrængning af havvand fra Lillebælt, dog ikke i samme grad i periode fra slutningen af 1500-tallet og frem til Kong Frederik II lod i slutningen af 1500-tallet en dæmning med sluse bygge ved det nuværende Hejlsminde. Dæmningen blev dog gennembrudt i forbindelse med en stormflod i 1706 og blev siden ikke genopført.

11 7 3. NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET 3.1. Områdebeskrivelse og ejerforhold Projektområdet henligger i dag som naturarealer. Der er ingen afgræsning af arealerne, bortset fra et mindre område i den østlige del af projektarealet mod Hejls Nor. Umiddelbart syd for projektområdet består arealerne af dels dyrket jord og dels skovarealer. Mod nord er der primært dyrkede arealer. Kær Mølleå løber midt gennem projektområdet. Ved Kær Mølle har vandet i åen, som tidligere nævnt, været benyttet til mølledrift. Vandmøllen blev nedlagt i 1958 og det tidligere Sønderjyllands Amt har i 1990'èrne etableret en faunapassage, hvor stuvningszonen for den tidligere mølleopstemning er fuldstændigt fjernet, Kær Mølleå er genslynget gennem den tidligere mølledam. Kær Mølleå ligger i projektområdet i en meget markant bred ådal dannet som et delta af eroderet materiale typisk for strækninger af vandløb umiddelbart før udløb i havet. Med baggrund i udført opmåling og den digitale terrænmodel for området, er terrænkoten i projektområdet mellem ca. 0,00 m i den nedre del til ca. +2,3 m i den øvre del ved selve Kær Mølle. Terrænet omkring bygningen ved Kær Mølle er omkring kote +3,9 m med en opmålt sokkelkote i +4,02 m. Ved opmålingen er kældergulvet i bygningen opmålt til at være beliggende i ca. kote +3,75 m. Nord for projektområdet hæver terrænet sig markant til omkring kote +9 m, og mod syd stiger terrænet mere stejlt op til ca. kote +28 m. Mod vest er terrænet præget af de samme forhold som ved projektområdet. Ved Kær Mølle er der i 2005 etableret et minirenseanlæg af typen Biokube. Ifølge oplysninger fra producentens hjemmeside er nedgravningsdybden af dette anlæg ca. 1,3 m. Dækselkoten er ved den udførte opmåling indmålt til at være beliggende i ca. kote +3,29 m, hvorfor bunden vil være beliggende i ca. kote +2 m Ejerforhold Projektområdet ejes i dag af flere forskellige lodsejere. Den primære del af det mulige vådområde ved selve Kær Mølle ejes af Søren og Christian Riis. Søren Riis har ved opstartsmødet mellem lodsejer, Kolding Kommune og Rambøll oplyst, at planerne for selve Kær Mølle og de store arealer i tilknytning hertil er, at etablere et natur- og kursuscenter. Fokus for områdets udvikling er for lodsejer Søren Riis på, at skabe et spændende naturområde og at der med en gennemførsel af et vådområde ikke sker forringelser af det eksisterende dyreog planteliv. Lodsejer har planer om at etablere mindre søer i og i tilknytning til projektområdet. Der er således ansøgt Kolding Kommune om etablering af en ca m 2 stor sø med en vanddybde på ca. 0,5 m. Der er ikke tale om en egentlig sø, men mere et skrab i terrænet. I nærværende forundersøgelse for muligt vådområde er der i forslaget taget hensyn til placeringen af den planlagte sø Beskyttet natur Kær Mølleå er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke udpeget en åbeskyttelselinie efter 16 langs Kær Mølleå i projektområdet. Stort set hele projektområdet er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og arealerne er registreret som hhv. mose, eng, strandeng og sø. Af nedenstående Figur 4 kan beliggenhed og udbredelse af de forskellige naturtyper ses. Områderne består overvejende af relativt degraderet og mere eller mindre tilgroede eng-, mose- og strandengsområder der mange steder er domineret af rørskov. Der er dog også enkelte mere værdifulde moseområder med bl.a. forekomst af butblomstret siv, der er skilleart til ekstremrigkær. En større sammenhængende skov umiddelbart syd for projektområdet er udpeget som fredskov, og der er som følge heraf etableret en skovbyggelinie, der omfatter projektområdet ved Kær Mølle. Endvidere er den østligste del af projektområdet omfattet af en strandbeskyttelseslinie.

12 8 Figur 4 3-beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelsesloven. Natura-2000 område Projektområdet indgår som den vestligste del i et større internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura2000 område, bestående af EF-fuglebeskyttelsesområde F47 Lillebælt og EFhabitatområde H96 Lillebælt, hvorfor projektområdet ved Kær Mølle indgår i Natura området. Kolding Kommune er i henhold til bekendtgørelsen for Natura 2000 forpligtiget til at foretage en vurdering af, om planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

13 9 Udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde er i henhold til nedenstående Tabel 1: Tabel 1 Udpegningsgrundlaget for Natura2000 områder 112 Lillebælt, jf. Natura2000 plan Lillebælt. Udpegningsgrundlag for Habitatområde H 96 Naturtyper Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Kystklint/klippe (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Arter Skæv vindelsnegl (1014) Sumpvindelsnegl (1016) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F 47 Fugle Sangsvane (T) Bjergand (T) Edderfugl (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Havørn (Y) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Nedbrudt højmose (7120) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Grå/grøn klit (2130) Kransnålalgesø (3140 Marsvin (1351) Plettet rørvagtel (Y) Klyde (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Mosehornugle (Y) Af Figur 5 fremgår det, at der indenfor Natura-2000 området er registreret både strandeng (1330) rigkær (7230) og næringsrig sø (3150). Endvidere er et mindre område umiddelbart nordvest for projektområdet registreret som habitatnaturtype 9130 Bøg på muld.

14 10 Figur 5 Kortlagte habitatnaturtyper. Figuren er ikke målfast Naturvurdering I forbindelse med nærværende forundersøgelse af muligt vådområde har Rambøll foretaget en besigtigelse af projektarealet den 15. november 2010, hvor følgende vurderinger er gjort. I vurderingen er ligeledes medtaget Kommunens såvel som Statens kortlægningsdata over området Strandeng Den østligste del af området er svagt saltpåvirket med forekomst af en række strandengsplanter. En mindre del af strandengsområdet er tidligere afgræsset, og her er der mange karakteristiske strandengsarter, herunder strand-kogleaks, harril, sylt-star, strand-asters, kryb-hvene, strandkvan, strand-vejbred, kær-svinemælk m.m. En stor del af området består dog af mere eller mindre saltpåvirket strandrørsump med dominans af tagrør. Langt det meste af strandrørsumpen kan med en forholdsvis begrænset pleje blive artsrige lavtvoksende, græssede strandenge Rigkær I overgangen til strandengen findes enkelte mindre rigkærsområder hvoraf 2 små områder ligger indenfor projektområdet. Rigkærsområderne er ligeledes tilgroede, men har dog stadig rester af en forekomst af butblomstret siv, vandnavle, kær-svovlrod, kær-snerre, sump-kællingetand, seline m.m. Rigkærene er trykvandspåvirkede og ligger marginalt højere i terrænet end de omgivne tagrørsumpe. Den nordøstligste del af projektområdet består af et trykvandspåvirket og kalkrigt moseområde der er næsten helt tilgroet i pil m.m.. Det må antages at dette moseområdeer et gammelt tilgroet rigkær. Dette område vurderes, at kunne blive et artsrigt rigkær, såfremt området bliver ryddet for vedplanter og ekstensivt afgræsset med en let kvægrace. Det centrale moseområde består af en meget tæt og våd rørsump med en forholdsvis artsfattig vegetation. Området fremstår samtidig som noget eutrofieret og det vurderes ikke at disse arealer har potentiale til at kunne udvikle sig til rigkær.

15 11 Det vestligste engområde fremstår som svagt eutrofieret med en rimelig naturkvalitet og det vurderes at dette område, med en længere varende plejeindsats, kan udvikle sig til et artsrigt rigkær. De øvrige ferske enge består af lidt tørre kulturenge med en mere artsfattig vegetation og det vurderes ikke at disse arealer har potentiale til at kunne udvikle sig til rigkær Fugle Kær Mølleå er ikke en særskilt lokalitet i Dofbasen.dk, men Hejls Nor er en lokalitet, hvorfra oplysninger fra er vurderet. Andefugle og lappedykkere vil normalt opholde sig i selve Noret, mens vadefugle, rovfugle og gæs vil være afhængige af engene ved udløbet af Kær Mølleå og Aller Å. Havørnene yngler i nærheden og træffes jævnligt i området, 5 observationer i Blå kærhøg er knyttet til engene i træktiden og som vintergæst. Der er 10 registreringer de sidste 3 år, og blå kærhøg er også set ved Rambølls besigtigelse. Der er ikke i Dof-databasen registreret ynglende vadefugle i området, men det kan skyldes, at der ikke er offentlig adgang til engene. Rastende vadefugle træffes i stort tal. De største indmeldte tal er hjejle 1800 stk., vibe 500 stk., alm. ryle 344 stk., islandsk ryle 61 stk., lille kobbersneppe 51 stk., strandskade 36 stk., dobbeltbekkasin 28 stk., klyde 12 stk.og flere arter i mindre antal. Gæs og sangsvane raster også i området i stort tal. De er afhængige af vandfladen til overnatning og engene til fouragering. Gæs og svaner er set i tal op til: Grågås 1426, sangsvane 140 og knopsvane 66. Engene ved Hejls Nor har således stor betydning for rastende og trækkende vadefugle, gæs og ænder. Det er afgørende for engfuglene, at strandengene plejes med afgræsning. Hvis engene afgræsses og bliver vådere med vandfyldte grøfter vil det give mulighed for ynglende rødben, viber, strandskade og alm. ryle Bilag IV arter Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor projektområdet det vurderes dog, at følgende arter kan forekomme: Padder: Stor vandsalamander, Spidssnudet Frø, Både Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander forekommer i lokalområdet og det kan ikke udelukkes det de yngler eller fouragerer indenfor projektområdet. Næsten hele området bliver dog oversvømmet med havvand med års mellemrum og ingen af arterne kan yngle i brakvand. Det vurderes derfor ikke at vandhullerne i området er specielt egnede som ynglevandhuller for Stor vandsalamander og Spidssnudet frø. Flagermus: Dværg-flagermus, Trold-flagermus, Langøret flagermus, Brun-flagermus, Vandflagermus og Syd-flagermus er alle registreret indenfor en rimelig radius af projektområdet. Der findes en lang række af flagermus i lokalområdet og det vurderes, at området er et meget væsentligt fourageringsområde for en række arter af flagermus. Der er dog ikke ældre træer, gamle bygninger, broer eller lignende der kan fungere som yngle- eller rastepladser Fisk I forbindelse med udarbejdelse af udsætningsplaner har DTU Aqua i 2009 foretaget bestandsanalyse af ørred i Kær Mølleå med tilløb. I udsætningsplanen er følgende beskrevet for Kær Mølleå og tilløbet fra Vejstruprød i og opstrøms projektområdet: Kær Mølleå I den øvre del af åen på en strækning tæt ved Skovhavegård Put & Take har foreningen lagt gydegrus ud i september Allerede i december 2007 blev der observeret gydende havørred på den restaurerede strækning. Ved denne undersøgelse var gydegruset dog allerede noget tilsandet. I lighed med tidligere blev der fanget lidt naturlig yngel på strækningen. Forholdene i åen er generelt ringe med blødsandet bund og jævne faldforhold, og ved Fjællebro er åen tilgroet i

16 12 pindsvineknop. For at afhjælpe tilgroning anbefales det at plante træer langs åen, der står med god afstand, så der med årene fremkommer en pletvis beskygning. Da der mangler gydemuligheder i bækken, anbefales det at udlægge yderligere gydegrus i bækken, eksempelvis ved Fjællebro og på stryget ved Kær Mølle. Udsætningerne indstilles i den kommende periode for at se, om bestanden på trods heraf kan opretholdes på naturlig vis. Lgd.: ca. 5,1 km, gbr.: 1,4 m, dybde: 5-60 cm. Tilløb til Kær Mølleå fra Vejstruprød På den øvre del ved Søndergyde (st. 5) er vandet grønt af alger, hvilket skyldes vand fra et overfladebassin ca.180 m opstrøms vejen. Ifølge en lodsejer har strækningen været helt udtørret denne sommer. Ca. 200 m nedstrøms st. 5 løber bækken i en samlebrønd sammen med tilløbet fra Grønninghoved. På det videre forløb forbi Bakkehus og til udløbet er vandføringen bedre med jævn strøm, og der forekommer både grus og stenbund. Ved st. 6 tæt på Bakkevej har foreningen planer om at udlægge yderligere gydegrus på en ca. 200 m lang strækning. På den nederste del ved st. 7 er der grusbund, men bunden har en ensartet fladbundet profil. Der kunne skabes større variation ved at lægge større sten og grus ud i bunker langs siderne. På de to nederste stationer blev der elfisket og fundet en naturlig ørredbestand bestående af såvel yngel som ældre ørred. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. Generelt er der ikke behov for udsætning af ørred i Kær Mølleå, da det er vurderet at systemet med den nuværende bestand kan blive selvreproducerende. Kolding Kommune har foretaget en række forbedringer i Kær Mølleå for at fremme bestanden af gydende ørreder, og kommunen har bl.a. udlagt gydegrus på udvalgte strækninger i Kær Mølleå systemet, dog ikke indenfor projektområdet Fortidsminder I tilknytning til projektområdet er der gjort en lang række oldtidsfund, dog er der ingen registreringer i selve projektområdet. Umiddelbart nord for projektområdet er der en række registreringer af ikke fredede fortidsminder, og det nærmeste er lokalitet nr , hvor der er registeret en boplads fra sten- eller bronzealder. Umiddelbart syd for projektområdet er der under lokalitet nr ligeledes registreret en boplads fra sten- eller bronzealder med fund af ildsted, skiveskrabere og svære bor. Endvidere er der syd for området registreret lokalitet nr , der er en boplads af yngre stenalder med fund af bor, dolk eller segl, skiveskrabere og flis af sleben økse. Ovenstående oplysninger stammer fra et udtræk fra I projektområdet er der ikke etableret fortidsminde-beskyttelseslinier. Inden afgravning af et eventuelt nyt forløb af Kær Mølleå må det påregnes, at der skal udføres en arkæologisk forundersøgelse Landskab og terræn Projektområdet er kendetegnet ved et større fladt areal, der skråner svagt ned mod kysten og med markante ådalsskråninger mod nord og syd. Der er ikke store terrænforskelle indenfor selve projektområdet. Bakkerne syd og nord for projektområdet er dannet under og efter sidste istid (Weichsel) ved gletcherisens vest gående bevægelser. Dalen som Kær Mølleå løber i, er en erosionsdal dannet i bakkelandskab efter istidens ophør.

17 13 Bilag 3 viser en oversigt over terrænforholdene baseret på fly-scanningen dato. Da terrænmodellen viser meget ens forhold i projektområdet, kan selv meget små usikkerheder i modellen betyde forskellen mellem, hvorvidt et område modelmæssigt bliver oversvømmet eller bliver sump (drændybde 0,0-0,25 m) i konsekvensvurderingen for det mulige vådområde. Det kan være små usikkerheder som eksempelvis bevoksning (græs), der ved flyscanningen registreres som terræn. Ved Rambølls opmåling er der flere steder indmålt vandspejl over terræn. Der er derfor valgt i forundersøgelsen at modellere og vurdere konsekvenser ud fra den faktiske opmåling og terrænmodellen er derfor korrigeret med -10 cm Jordbundsforhold Oplandet til projektområdet (på i alt ca ha) består i henhold til jordartskortet, jf. Figur 1, alene af sandblandet lerjord og lerblandet sandjord (moræneler). Projektområdet er overvejende bestående af ferskvandsaflejringer af tørv, gytje og grus længst mod øst. Som konsekvens af kanaliseringen samt en sandsynlig uddybning af Kær Mølleå og dermed sænkning af vandstanden må det forventes, at en del af tørvejorden har sat og terrænet derfor ligger lavere end oprindeligt. Det skal dog bemærkes, at forundersøgelsen ikke har omfattet udførsel af korte lagfølgeboringer, hvorfor der ikke er et detaljeret kendskab til lokalgeologien Afvandingstilstand og vandbalance Visuel vurdering I forbindelse med opstartsmødet og efterfølgende besigtigelse 10. oktober 2010 kan det konstateres, at store dele af projektområdet generelt står under vand. Vandstanden i Kær Mølleå var ved opmålingen den 5. november 2010 beliggende i kote +0,43 m, mens vandspejlet på terræn flere steder var beliggende mellem kote +0,72 m og kote +0,86 m. Terrænet ved de samme punkter er opmålt til mellem kote +0,57 m og kote +0,76 m. Årsagen til vandspejl på terræn flere steder stammer sandsynligvis fra dels trykvandspåvirkede områder både nord og syd for Kær Mølleå, og dels fordi engene ikke er drænede, men afvandes af åbne grøfter, som enkelte steder er tilgroede. I nedbørsrige periode kan regnvandet således ikke afledes. Samtidig er hele projektområdet i dag påvirket af tidevandssvingninger, og ved specielt højvandssituationer i Lillebælt trænger havvandet helt ind til umiddelbart nedstrøms den eksisterende vejbro for Kær Møllevej. Fra Kystdirektoratet er der følgende oplysninger om ekstrem hændelser for målestation nr. 31 Kolding: Vandstand 100 års hændelse kote +1,83 m Vandstand 50 års hændelse kote +1,74 m og Vandstand 20 års hændelse kote +1,61 m. Ved større afstrømninger i Kær Mølleå samtidig med højvande i Hejls Nor sker der i dag en vis stuvning i Kær Mølleå, også opstrøms for Kær Møllevej. Årsagen hertil er umiddelbart en underdimensionering af vejbroen (røret) over Kær Mølleå. I nedenstående Figur 6 ses fotos fra en besigtigelse den 12. november 2010.

18 14 Figur 6 Stuvning eksisterende forhold opstrøms Kær Møllevej Beregning af eksisterende afvandingstilstand Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet er der taget udgangspunkt i vandbalanceligningen: N = F + A O + A U + P + R hvor N = nedbøren F A O A U P R = aktuel fordampning = overjordisk afstrømning, incl. dræn = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb = fjernelse af vand ved pumpning = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 26070DK Christiansfeld for årene målt til gennemsnitlig 874 mm. Denne station vurderes repræsentativ for området ved Kær Mølle. Der er under bilag 6 vist oplandskort for Kær Mølleå. Grundvandsdannelsen i oplandet til Kær Mølleå skønnes at være ca. 31 mm pr. år. Der foregår en mindre grundvandsindvinding ved Thorning Vandværk, umiddelbart vest for oplandsgrænsen for Kær Mølleå. I 2009 er der indvundet m 3 fra det private vandværk. Der er tale om privat vandforsyningsboring og denne vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på grundvandsdannelsen. Samtidig har der været mindre indvindinger ved Vejstruprød. Disse er dog, jf. oplysninger fra ikke længere aktive vandindvindinger. Ligeledes er der ikke oplysninger om markindvindingsboringer i oplandet. Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne ( R), vil grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at nedbørsoverskudet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Tilstrømning af grundvand sættes derfor til 31 mm i denne analyse. Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april og sommernedbøren i de 5 måneder maj til september. I bilag 5 er den målte vinternedbør opgjort til 523 mm og den målte sommernedbør til 351 mm. Der er desuden simuleret nedbørstal for en våd og en tør vinter og sommer. De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport fra DMI /4.5.1/ er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til sy-

19 15 stematiske måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 4 er den korrigerede nedbør beregnet svarende til moderat læ for stationen. De anvendte værdier for fordampning er baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion på 23 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret nedbør, der er ca. 11 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør korrigeret med + 11 %, svarende til en halvering af standardkorrektionen på 23 %. I bilag 5 med beregning af vandbalancen for forskellige nedbørsforhold er der dog vist tal for både målt nedbør, målt nedbør + 11 % og korrigeret nedbør. Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm. Den aktuelle fordampning er for perioden maj september opgjort til ca. 350 mm, hvor målt nedbør + 11 % udgør 370 mm. Derfor vil hovedparten af nedbøren i sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm. Nettonedbøren (nedbør minus aktuel fordampning og nedsivning) eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til nettoafstrømning vinter på 473 mm + nettoafstrømning sommer på 7 mm, altså 480mm. Derudover vil der være en grundvandstilstrømning fordelt over hele året fra 31 mm svarende til en afstrømning på 7,4 l/sek. Med udgangspunkt i det ovenstående er der i bilag 5 vist en beregning af vandbalancen i oplandet til det mulige vådområde ved Kær Mølleå. I nedenstående Tabel 2 er det beregnede udløb fra projektområdet vist for målt nedbør + 11 % i løbet af et år. Tabel 2 Udstrømning fra Kær Mølleå til Hejls Nor med tilhørende opland. Vinter er oktober april inkl. (7 mdr.) Vinter Sommer Total 1000 m m m 3 Normal nedbør Våd vinter /sommer Tør vinter /sommer Afstrømning Kær Mølleå's opland er på 11,60 km 2, svarende til et mellemstort østjysk vandløb. Oplandet har tilstrømning fra Vejstruprødbæk fra nord og afvander til Hejls Nor. I Kær Mølleå systemet eksisterer der ikke måleserier af vandføringen over tid. Hydrologien i vandløbet kan derfor umiddelbart kun beskrives ud fra vandløbsregulativets krav til de fysiske dimensioner. For at skaffe mere pålidelig statistik på vandføringen, er det derfor nødvendigt at benytte målte afstrømninger i nærliggende oplande, hvor der foreligger længere tidsserier. Kolding Kommune har i forbindelse med forundersøgelse for faunapassage ved Aller Mølle leveret en sammenhængende tidsserie af data for vandføringen i Taps Å fra Med udgangspunkt i tidsserien er arealafstrømningen undersøgt for den nærliggende Taps Å opland og nedskaleret til at passe til Kær Mølleå's opland. Nedenstående Figur 7 viser arealafstrømningen i Taps Å.

20 16 Figur 7 Afstrømning fra Taps Å for perioden tidsserie. Afstrømningen er præget af, at Taps Å befinder sig i den østlige del af Sydjylland, hvor der er tale om nogle af de højeste arealafstrømninger i landet. Årssagen til dette skal delvis findes i det kuperede opland og den impermeable, lerede undergrund, som giver en hurtig respons i vandløbet, frem for i sandede områder. Oplandets sammensætning indikerer endvidere at vandføringen vil falde hurtigt efter en nedbørshændelse. Som det ses af Figur 7 er det ikke ualmindeligt at arealafstrømningen om vinteren i kortere perioder kommer op over 80 l/s pr. km 2, mens der om sommeren kan være ned til omkring 2 l/s pr. km 2. Ved at rangere afstrømningerne efter størrelse er det muligt at fremstille en varighedskurve, som viser hvordan vandet fordeler sig hen over året. Til optegning af varighedskurven er data tilbage til år 2000 anvendt. Fordelingen af vandet viser til sammenligning med før, at der i mere end 15 % af tiden er en vandføring der er større end 2 l/s pr. km 2. De store vandføringer på over 80 l/s pr. km 2 optræder dog kun i 1 % af tiden.

21 17 Figur 8 Varighedskurve for Kær Mølleå Med udgangspunkt i afstrømningsværdierne for Taps Å, st er der i Kær Mølleå regnet med en medianmaksimum vandføring på 91,4 l/s pr. km 2. Som det ses af ovenstående Figur 8 og nedenstående Tabel 3 er 50 % fraktilen kun på ca. 5 l/s pr. km 2, hvilket illustrerer den lave afstrømning, der forekommer det meste af året. Tabel 3 Statistiske arealafstrømninger for Kær Mølleå. Oplandet ved station 3156, som ligger umiddelbart indenfor projektområdet, er på 11,6 km 2. Afstrømning (l/sek/km 2 ) Vandføring Kær Mølleå (l/sek) Medianminimum 1,3 15 Sommermiddel 4,5 52 Årsmiddel Vintermiddel Overskredet 45 dage om året 24,3 282 Medianmaksimum 91, Absolut maksimum Ved en eventuel gennemførsel af projektet vil der i fremtiden ved større afstrømninger, eksempelvis en våd vinter, samtidig med højvande i Hejls Nor ske en stuvning opstrøms for Kær Møllevej. Dette sker der også i dag Arealanvendelse Projektområdet består i dag primært af naturarealer, med tilknyttede jagtinteresser. Der er afgræsning af mindre arealer ved den østlige afgrænsning af projektområdet, men ellers er ikke afgræsning. Projektområdet er, som nævnt, generelt præget af våde arealer.

22 18 Kær Mølle består af stuebygning, der ikke anvendes til beboelse. Lodsejer har planer for etablering af et natur- og kursuscenter. Herudover består Kær Mølle af en mindre bygning (garage) beliggende i kanten af projektområdet. Den tidligere møllebygning er fjernet. På den vestlige side af Kær Møllevej er de tidligere driftsbygninger til Kær Mølle beliggende. Projektområdet har 7 lodsejere, men det er kun lodsejeren Søren Riis på Kær Mølle, der har bygninger i umiddelbar nærhed til projektområdet Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Da et hovedformål med projektet er at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til Lillebælt, beregnes i det følgende den nuværende transport af disse næringsstoffer gennem området, således at konsekvenserne for omsætningen af næringsstoffer ved gennemførelsen af projektet efterfølgende kan vurderes. Kvælstofberegningerne er vedlagt som Bilag 7 og Kvælstof Transporten af kvælstof gennem et område kan opdeles på fjernoplandet og direkte opland, da kvælstofreduktionen vurderes forskelligt for disse puljer. Projektområdet modtager tilløb fra Kær Mølleå og Vejstruprød Bæk samt vand fra de direkte oplande nord og syd for projektområdet. Selve projektområdet indregnes kun med 2 ha omdriftsareal. Belastningen fra deloplandene er beregnet efter nedenstående formel, som tager højde for de seneste års overvågningsresultater frem til 2005 /3/. Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar nedsivningsområde (N tab ) beregnes ud fra vandbalancen for nedsivningsområdet (A i mm), andelen af dyrket areal i nedsivningsområdet (D i %) og andelen af sandjord i nedsivningsområdet (S i %). N tab =1.124*exp( ,758*ln(A) *S *D) For oplandet er A sat til 480 mm/år jf. afsnit 3.6. For det direkte opland opdeles mængden af vand, der løber fra dræn til maksimalt 0,7 x nettonedbøren /3/, mens 0,3 x nettonedbøren strømmer til projektområdet som overfladeafstrømning og infiltration gennem pløjelaget. Tabel 4 Opgørelse af data for oplande A (mm) S (%) D (%) Areal (ha) Opland via. Kær Mølleå (1) Direkte opland (2) Nord Direkte opland (3) Syd Kvælstoftilførslen er beregnet i bilag 7. Den samlede transport af N til projektområdet kan herefter sættes til: Tabel 5 Opgørelse af kvælstoftilførsel til projektområdet Kilde til N-belastning Kg N /ha / år Kg N/år Kær Mølleå 28, Direkte opland, nord 32, Direkte opland, syd 32, I alt

23 19 Heri er ikke medregnet kvælstofudledningen fra selve projektområdet Friluftsmæssige værdier Projektområdet ved Kær Mølle henligger i dag primært som naturarealer, og har ifølge den primære lodsejer Søren Riis på Kær Mølle en ret stor værdi som jagtområde. Området er privat og der er dermed ikke offentlig adgang. Fra Kær Møllevej er der mulighed for at se ud over området. Projektområdet har også en stor værdi for fuglelivet, og der ved Rambølls besigtigelser af området observeret bl.a. blå kærhøg. Der er opgang af havørred i Kær Mølleå, og der kan i perioder med god afstrømning godt bedrives et lystfiskeri efter havørred Tekniske anlæg Der er kun ganske få tekniske anlæg inden for og i tilknytning til projektområdet. Udenfor mod nordvest ligger tre ejendomme langs Kær Møllevej. I forbindelse med forundersøgelsen har Rambøll indhentet drænoplysninger fra Orbicon og ledningsoplysninger gennem ledningsejerregistret LER. Det har ikke været muligt at få oplysninger om regnvandsafledningen fra Kær Møllevej 80, og det anbefales i forbindelse med en eventuel detailprojektering at en eventuel regnvandsafledning fra Kær Møllevej 80 undersøges nærmere. Følgende tekniske anlæg er der i og i tilknytning til projektområdet: 1. Ejendom Kær Mølle (Kær Møllevej 80) 2. Minirenseanlæg ved Kær Mølle 3. Detaildræn 4. Gangbro af træ over Kær Mølleå tæt ved Kær Mølle. 5. Kær Møllevej og vejbro over Kær Mølleå (rørbro) 6. Ledningsoplysninger fra LER I det følgende beskrives anlæggene i nævnte rækkefølge. ad 1: Ejendom Kær Mølle Ejendommen Kær Mølle består som nævnt af det oprindelige stuehus, der er beliggende vinkelret på Kær Møllevej, i øst-vestgående retning. Ejendommens sydøstlige hjørne er beliggende ca. 40 m fra projektområdet med et terræn omkring kote +3,9 m. Som det kan ses af nedenstående Figur 9 er der et mindre muret udhus umiddelbart ved projektgrænsen. Terrænet er her opmålt til ca. kote +2,3 m DVR90 med en sokkelkote på ca. kote +3,05 m DVR90. Der er kælder under hovedbygningen på Kær Mølle, og det af lodsejer oplyst, at der står grundvand umiddelbart under kældergulv. Ved opmålingen er kældergulvet opmålt til at være beliggende i ca. kote +3,75 m.

24 20 Figur 9 Kær Mølle. Den tidligere møllebygning har ligget tv i billedet. Den maksimale vandstand i vådområdet er beregnet til ca. kote +0,86 m ved sommermiddel, kote +0,95 m ved vintermiddel og kote +1,12 m ved median max. afstrømning. ad 2: Minirenseanlæg ved Kær Mølle Den tidligere lodsejer på Kær Mølle har i 2005 etableret et minirenseanlæg af typen Biokube. Figur 10 Minirenseanlæg af type Biokube (tv) og træbro over Kær Mølleå (th.). Den maksimale vandstand i vådområdet er beregnet til ca. kote +0,86 m ved sommermiddel, kote +0,95 m ved vintermiddel og kote +1,12 m ved median max. afstrømning. Afløbet fra minirenseanlægget har ifølge som udført tegning fra 2005 udløb til Kær Mølleå der er dog ikke angivet en udløbskote. Dette skal undersøges nærmere ved en eventuel detailprojektering for at bevare det nuværende udløb fra minirenseanlægget til Kær Mølleå. ad 3: Detaildræn

25 21 Rambøll har indhentet drænoplysninger fra Hedeselskabets arkiv (Orbicon) for projektområdet og de tilstødende dyrkede arealer nord og syd for projektområdet. Kolding Kommune har i 2012 udført supplerende opmålinger af drænudløb og bundkoter i grøfter. Drænoplysninger er indtegnet på vedlagte bilag 10. Der er ingen detaildræning i selve projektområdet, dog er langs den nordlige og sydlige afgrænsning midt i området oplysninger om dræn. Det drejer sig om drænsagerne K (nord) og (syd). Alle dræn fra de tilstødende arealer ender i åbne afvandingsgrøfter lige inden for projektområdet ad 4: Træbro over Kær Mølleå ved Kær Mølle Der er etableret en lav bro over Kær Mølleå umiddelbart nedstrøms for Kær Mølle. I ovenstående figur 6 er broen vist. Ved opmålingen er toppen af broen indmålt til at være beliggende i ca. kote +1,14 m. Såfremt forløbet af Kær Mølleå flyttes mod syd, vil den eksisterende bro kunne flyttes til det nye vandløb. ad 5: Kær Møllevej og vejbro Kær Møllevej forløber i syd-nordgående retning ved den vestlige afgrænsning af projektområdet. Kær Møllevej er placeret på den tidligere dæmning for opstemning til vandmøllen og er derfor hævet relativt højt over det flade projektområde ud mod Hejls Nor. Kær Møllevej er ved de laveste punkter beliggende mellem kote+5 og +6 m. Gennemløbet af Kær Mølleå ved Kær Møllevej er etableret som et ca. 34 m langt Ø125 cm betonrør. Bunden i indløbet er i henhold til regulativet for Kær Mølleå beliggende i ca. kote +0,24 m, mens udløbet i henhold til regulativet har en bundkote på +0,10 m. Rørgennemløbet ligger med et gennemsnitligt fald på ca. 4 og vil være fuldtløbende ved vandføring på l/s. ad 6: Ledninger I henhold til oplysninger fra LER er der ikke tekniske ledninger i projektområdet, men der er forskellige ledningstyper langs Kær Møllevej. Inden en eventuel detailprojektering skal der indhentes opdaterede ledningsoplysninger fra LER, da ovenstående oplysninger kan være forældede.

26 22 4. FORSLAG TIL FREMTIDIG UDFORMNING 4.1. Beskrivelse af løsningsforslaget Generelt Forslaget tager udgangspunkt i at forlægge Kær Mølleå til et nyt forløb både syd og nord for det eksisterende forløb. Genslyngningen af Kær Mølleå vil dog kun ske fra udløbet gennem Kær Møllevej og ned til starten af den kortlagte strandeng se Figur 5. Rigkæret nord for Kær Mølleå friholdes ligeledes for genslyngningen. Dermed vil der ikke blive foretaget større fysisk indgreb i strandengen eller rigkæret. I selve strandengsområdet vil der blive tale om blokering af de åbne afvandingsgrøfter ved udløbet til Kær Mølleå dette for at tvinge drænvandet fra primært det direkte nordlige opland ud over arealet. Der er indmålt drænudløb, for at sikre den fortsatte fri afvanding af nåleplantagen nord for projektområdet. Ved projektområdets afslutning mod øst etableres en lav forhøjning på 20 cm i terrænet, der forløber i projektgrænsen fra syd mod nord. Dette for at sikre, at der er optimale forhold for den ønskede omsætning af kvælstof i projektområdet. Projektforslaget er vist på vedlagte bilag 13 og på nedenstående Figur 11. Figur 11 Projektforslag med forlægning af Kær Mølleå Med forslaget til forlægning og genslyngning højere i terræn af Kær Mølleå oversvømmes en del af projektområdet om vinteren og der dannes temporære mindre søer centralt i området. Dette areal fremstår i dag vandlidende primært som følge af manglende vedligeholdelse af de interne drænrender og er i forvejen vanddækket dele af året. Den største del af arealet kan fortsat drives om sommeren med høslæt eller afgræsning. Projektgrænsen er på bilagene vist, så alle arealer med en drændybde under 1,00 m er inden for projektgrænsen. Projektarealet er 41 ha. Ved middel sommervandføring vil 3,7 ha af projektarealet blive oversvømmet og 14,3 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump).

27 23 Ved middel vintervandføring vil 10,2 ha af projektarealet blive oversvømmet og ca. 14,3 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump). Ved større afstrømninger svarende til median maksimum i Kær Mølleå og en samtidig højvandssituation i Hejls Nor vil ca. 29 ha af projektarealet blive oversvømmet, mens 3,9 ha vil have drændybde under 0,25 m (sump). Selve det nye forløb og bunden af vandløbet er defineret ud fra et ønske om oversvømmelse afvandløbsnære arealer i minimum 45 dage om året. Vandløbets bund er derfor fastsat ud fra den karakteristiske afstrømning for denne periode, svarende til en vandføring på ca. 282 l/s. Ved denne situation vil 12 ha af projektarealet blive oversvømmet og ca. 13 ha vil have en drændybde under 0,25 m (sump). De ovennævnte fire forskellige afstrømningssituationer er vist med drændybder på vedlagte bilag 15-18, hvor der er anvendt følgende klassifikation af drænforholdene: Mørkeblå permanent vanddække Lyseblå sump (drændybde 0,0-0,25 m) Grøn våd eng (drændybde 0,25-0,5 m) Gul fugtig eng (drændybde 0,5-0,75) og Orange tør eng (dræn dybde 0,75-1,0 m). Som beskrevet under afsnit 3.5 er der i modelleringen valgt at benytte en korrigeret terrænmodel ud fra observationer og faktiske opmålinger af vandspejl og terræn i projektområdet. Der er foretaget en korrektion på -10 cm i forhold til terrænmodellen ud fra flyscanningen Nyt vandløb, Kær Mølleå For at sikre vandtilførsel til arealerne, og dermed kvælstofomsætning ved større afstrømninger fra oplandet til den vestlige del af projektområdet etableres et nyt forløb af Kær Mølleå. Der udgraves et nyt forløb af Kær Mølleå startende umiddelbart nedstrøms den eksisterende rørgennemføring, hvor vandløbet lægges mod syd og derefter føres gennem den eksisterende Kær Mølleå og mod nord for at blive tilsluttet åen ved starten af strandengsarealet. Det nye vandløb startes i den eksisterende Station m (umiddelbart nedstrøms Kær Møllevej) og tilsluttes igen ca m længere nedstrøms i en ny Station m. Kær Mølleå forlænges hermed med ca. 400 m. Bundkoten ved Station m er placeret således, at der minimum sker oversvømmelse på terræn minimum 45 dage om året. For at kompensere for den højdeforskel der er i terræn og dermed på brinkkoten er vandløbet hævet yderligere. Projektområdets topografi er så ensartet, at selv små ændringer i vandløbets højdemæssige placering hurtigt giver sig udslag i ændret oversvømmelse. Det er således valgt at hæve vandløbsbunden med ca. 0,5 m, for at tilgodese kravet om oversvømmelse i 45 dage. Af det fremtidige længdeprofil fremgår det Bilag 14, at terrænet ved Kær Møllevej er højst, hvorefter det falder og er relativt jævnt omkring kote 0,9 m DVR90 gennem det meste af projektområdet. Ved Kær Møllevej vil den fremtidige forskel mellem terrænet og åens bund således være lidt over 1 m, med en bundkote i 0,62 m DVR90. Hen mod afslutningen af den genslyngede strækning vil der være ca. 0,6 m dybt med en bundkote i kote 0,3 m DVR90. Vandløbet udgraves tæt ved terræn på strækningen, mellem 34 og 88 cm under eksisterende terræn, og det gennemsnitlige fald vil være ca. 0,27. Årsagen til det lille fald er de givne forhold, hvor Kær Mølleå s eksisterende underløb af Kær Møllevej er beliggende med udløb i en bundkote i 0,10 m, altså praktisk taget omkring det normale vandspejl i Hejls Nor. Der er derfor begrænsede faldforhold at arbejde med i projektforslaget. Vandløbet anlægges med en afstand mellem slyngninger på ca gange vandløbsbredden. Hermed vil der ved større afstrømninger opstå riffle-pool sekvenser, hvor vandhastigheden typisk er størst mellem slyngninger. Dette vil give Kær Mølleå muligheden for selv at etablere et naturligt mæandrerende forløb, hvilket vil give gode betingelser bl.a. for vandløbets fisk og smådyrsfauna. Den nye Kær Mølleå udføres med en bundbredde på ca. 1 m og som et trapezformet profil med sideanlæg på 1:1,5 på strækningerne mellem slyngningerne. I selve slyngningerne graves profilet med varierende sideanlæg, eksempelvis 1:3 i inderside af slyngninger og 1:1,5 i ydersiden af