Kære Jens Rohde, -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil

Transkript

1 Sendt: 21. marts :43 Til: Cc: Emne: Ytrings- & pressefriheden versus Arlas knæfald; jf. Berlingske Tidenden i dag. TIL: Regeringen v/jens Rohde, politisk ordfører. TIL: Pia Kjærsgaard, den lovfæstede ytringsfriheds selvbestaltede bannerfører. TIL: Berlingske Tidende, ATT.: Morten Henriksen, Business Sektionen. TIL: De 27 Muslimske Organisationer, ATT.: Kasem Said Ahmad og Sherin Khankan. CC: Arla Foods, ATT.: Frederikke Tømmergaard. CC: Jyllands-Posten, ATT.: Chefredaktør Carsten Juste og Redaktionen. CC: Politiken, ATT: Line Aarsland, Anne M. Sørensen og Udlandsredaktionen. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: Rigsadvokat Henning Fode. CC: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. DATO: 21. marts RE: Ytrings- & pressefriheden versus Arlas knæfald; jf. Berlingske Tidenden i dag. Kære Jens Rohde, En højtrespekteret venstremand, der næppe ville ønske at blive navngivet i denne forbindelse, udråbte mig sidste år som det mest nationalliberale menneske, han længe, om ikke nogensinde, havde mødt. Hvilket jeg med visse opdateringer fra vores grundlovsfædres tid godt ville kunne skrive under på. Du virker også meget idealistisk, så selvom jeg ikke altid er enig med dig, har du pga. dit politiske mod min respekt et langt stykke af vejen. Jeg håber, modet også holder for nærværende: Som det fremgår af nedenstående mail af 8. ds., forsøgte jeg under en telefonsamtale at overtale Arla til at samarbejde om at kalde en skovl for en skovl og Carsten Juste for en spade. Mine to efterfølgende mails til trods har Arla, som meddelt under samtalen, beviseligt stået fast på ikke at blande sig i det hjemlige hundeslagsmål, og jeg har da heller ikke hørt

2 fra dem. Jeg har så heller ikke kontaktet Arla forud for denne mail, som således står for egen regning, men jeg synes, du og Pia Kjærsgaard skal vide, at det knæfald I håner, iflg. min dossier ikke er gjort i svaghed, men ydmyghed; jf. nedenstående. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at personligt forstår jeg ikke, at Arla tør blive ved med at holde en beskyttende hånd over den regering, der allerede har kostet deres andelshavere 400 millioner kroner, og som tilmed håner dem. Jeg er, som det fremgår af nedenstående, ikke begrænset af hverken pli eller fine følelser. Tværtimod lader jeg ved denne mail aben gå videre til dig og Pia Kjærsgaard, idet jeg påstår, at hvis ikke I, sammen eller hver for sig, nøder Carsten Juste og Statsminister Anders Fogh Rasmussen til at forsvare sig mod de anklager og ærekrænkelser, jeg har fremsat nedenstående, er det Jer (i.e. alle fire), der er nogle ynkelige kujoner samt, og det er som bekendt kriminelt, gidseltagere, terrorister, landsforrædere m.m.; jf. nedenstående begrundelser. Som jeg skriver i min nedenstående mail af den 9. ds., kan jeg et langt stykke godt følge Carsten Juste og Jyllands-Posten i deres motiver for at trykke de 12 tegninger; ja faktisk så langt, at jeg, hvor nødigt jeg end vil, må tilslutte mig de eksperter, der siger, at Rigsadvokaten ikke kunne gøre andet på det foreliggende grundlag end at afvise de 27 muslimske organisationers anmeldelse. Så det er ikke, hvad dansk lov angår, der, hunden ligger begravet. Den ligger derimod der, hvor Carsten Juste og Statsministeren begynder at tage ytrings- og pressefriheden som gidsel, hvorefter forbrydelserne griber om sig. Jeg har således tiltro til, at Rigsadvokaten, der sammen med Politidirektøren læser os i kopi, ville kunne rejse sigtelse mod Carsten Juste, hvis han får en anmeldelse over de faktuelle forbrydelser, Carsten Juste har begået. Det gør jeg gerne (indgiver en anmeldelse), men ikke uden offentlighedens beskyttelse. Og eftersom jungletrommerne for længst har udtjent deres værnepligt, og pressen har taget monopol på ytringsfriheden i beskyttelsen af magteliten og sig selv, må jeg nødvendigvis afkræve dig din assistance. Ikke så meget for min, men for ytringsfrihedens skyld; for, lur mig: Medmindre du sparker hårdt til oven- og nedennævnte presse, tør (og må) den ikke. Nu er jeg spændt på at se, om du er modigere end Arla, og om min ytringsfrihed er ligeså værdifuld som Carsten Justes og statsministerens. Men du skal jo nok skynde dig, så ikke Pia kommer dig i forkøbet! Med venlig hilsen, Jørgen Theil

3 Sendt: 9. marts :47 Til: Emne: VS: The State of Denmark Kære Frederikke Tømmergård, Jeg ved, at jeg nogen gange ikke kan se skoven for bare træer, og ville derfor være dig meget forbunden, om du ville give en kort tilbagemelding om, hvorvidt jeg er helt galt afmarcheret? For, for mig at se, er nedenstående analyse logik for perlehøns og meget mere i overensstemmelse med de faktuelle forhold end noget af det, vi læser i aviserne. Have en fortsat dejlig dag, Jørgen Theil Sendt: 9. marts :31 Til: ANF@OEM.DK; jp@jp.dk Cc: mok@humanrights.dk; tom.behnke@ft.dk; ig@irct.org; LKS@dr.dk; hegu@dr.dk; mikl@dr.dk; bjorn.elmquist@advokathca.dk; SaintGeorge@theil.nu; carsten.juste@jp.dk; pdkbh@politi.dk Emne: VS: The State of Denmark TIL: Regeringen v/fungerende Statsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. TIL: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Editor in chief Carsten Juste, Jyllands-Posten. CC: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. DATO: 9. marts RE: Ytrings- & pressefriheden.

4 Kære hr. fungerende statsminister, Eftersom jeg ikke har hørt om nogen sigtelse gennem pressen, antager jeg, at Politidirektøren igen har misbrugt sin stilling, og at justitsministeren igen ikke har levet op til sit ministeransvar; her, hvor forældelsesfristen udløb i går; jf. min nedenstående mail af den 6. ds. Jeg forbeholder mig for god ordens skyld derfor alle mine rettigheder mod The State of Denmark alias den høje kontraherende part v/dem, hr. fungerende Statsminister, idet jeg bl.a. gentager min påstand, at eftersom Grundlovens og menneskerettighedernes love og beskyttelse ikke gælder for mig, gælder de heller ikke for den høje kontraherende part (således inkl., men ikke begrænset til, forældelsesfrister, der således først begynder at tælle fra den dag, alle lovene igen træder i kraft). Derimod hørte jeg i går formiddags chefredaktør Carsten Juste brillere i 1 ½ time på P1 i Krause på tværs, hvor De, hr. fungerende statsminister, der oven i købet også er en dedikeret politimand, ville kunne have konstateret ved selvsyn, at der efter dette indslag nu er tale om en ren tilståelsessag: Til forskel fra Uffe Ellemann-Jensen og hans farisæer, som chefredaktøren kalder dem, kan jeg et langt stykke godt have sympati for stort set hele den blanding af ædle og naive motiver, der fik Jyllands-Posten til at udskrive en konkurrence om og efterfølgende offentlige de 12 tegninger af Profeten Mohammed. Men kæden hoppede ulykkeligvis af, da JyllandsPosten ikke forstod at takle den reaktion, der kom fra den milliard muslimer, som, avisen hårdnakket påstår, dens provokation ikke var møntet på (men derimod kun på de få tusinde fanatikere, avisen ville ruske op i). Både kæden og filmen knækkede imidlertid helt, da denne ulykkelige uformåenhed forårsagede, at sagen udviklede sig til et spørgsmål om ytringsfriheden ; som chefredaktøren forklarede det i går formiddags. For det ligger implicit i udtrykket udviklede sig, at spørgsmålet omkring ytringsfriheden, således iflg. Carsten Juste selv, ikke opstod hverken på dag 1, 2 eller 3 engang i september sidste år, men et sted henover de efterfølgende 6 måneder. En uvildig undersøgelse ville således kunne afdække, hvornår statsminister Anders Fogh Rasmussen og chefredaktør Carsten Juste begyndte at tage ytrings- og pressefriheden som gidsel, efter det gik op for dem, at de over en lang periode ikke havde taklet anstændige muslimers bestyrtede reaktioner med hverken pli, intelligens eller medfølelse. Og minsandten om ikke også denne selvbestaltede frontkæmper for ytrings- og pressefriheden hånede den danske landmand og andelsbevægelse med at fastslå, at der må være grænser for, hvor langt Arla vil bukke sig ned i ørkensandet! Selvom han aftenen forinden i TV-nyhederne havde kunnet se og høre, at disse landmænd nu taber 5 til 6-cifrede kronebeløb pga. hans hykleriske galimatias, og at nogen måske tvinges til at gå fra

5 gården. Denne galning havde dog også sit lyse øjeblik; nærmere betegnet sidst i udsendelsen, hvor han bekræftede mig i det, jeg hele tiden har påstået, med ordene: Vi har (under Mohammed-krisen, red.) afdækket en selvcensur, der har ligget der i forvejen. Så havde det ikke været for chefredaktør Carsten Juste, ville jeg have kaldt det selverkendelse. Her klodsede og faldt han bare over sine egne ben; jf. bl.a. citaterne fra min skrivelse af 4. marts 1996 anført i min nedenstående mail af den 6. ds. Nu har De, hr. fungerende statsminister, og politidirektøren i hvert fald en ren tilståelsessag fra selveste hovedvidnet, så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at statsministeren nu har andet end sin immunitet og sit folketingsflertal til sit forsvar. Chefredaktøren berigede os under interviewet også med oplysningen om, at i en 100% uafhængig avis som Jyllands-Posten, der har så mange dygtige og engagerede medarbejdere, kan nepotisme og selvcensur selvsagt ikke trives og forekommer derfor (per definition?) ikke. Det er for mig derfor uforståeligt, at ikke én eneste af disse dedikerede medarbejdere har følt sig kaldet til at trykke min nedenstående mail af den 6. ds., da den jo viser det stikmodsatte billede af den selvcensur, ytrings- og pressefrihed, avisen har lanceret i de sidste 6 måneder under Mohammed-krisen? Dette spørgsmål er selvsagt rettet til redaktionen, der hele tiden har læst os i officiel kopi. Jeg har gennem pressen hørt om et stort 2-cifret antal anmeldelser mod de imamer, der rejste rundt i Mellemøsten, men ikke om én eneste mod de oprindelige ophavsmænd, statsministeren og chefredaktøren. Men hvis chefredaktøren står ved sin ovennævnte tilståelse, og den er sandfærdig og holder vand, er der jo tale om grove, kriminelle forhold omhandlende alt lige fra højforræderi, udøvelse af og tilskyndelse til (psykisk) terror resulterende i flag- og ambassadeafbrændinger samt i hundredvis af døde og sårede, gidseltagning af demokratiets grundpiller over afpresning af nationens og dens allierede til at danske og svenske landmænd må forlade deres gård, og danskere vil være ugleset i hele den muslimske verden i mange år fremover. Så hvis chefredaktørens oplysninger om sin avis og dens medarbejdere er sande, forventer jeg, avisen trykker denne og nedenstående mail i morgendagens avis med en opfordring til læserne om også at se hele sagen fra den vinkel, hvor de hidtil udkårne helte i virkelighedens verden er skurkene. Og jeg ser gerne, det bliver med særlig adresse til Arlas andelshavere, og at avisen slår til lyd for, at jeg stiller mig i spidsen for et moderne bondeoprør. Hvorved jeg forestiller mig, at jeg politianmelder Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Chefredaktør Carsten Juste for de åbenbare forbrydelser, som Carsten Juste nu i realiteten har tilstået, de har begået i den såkaldte Mohammed-sag. Som Carsten Juste også var inde på i gårsdagens interview, burde Arla, efter hans uforbeholdne og meget docerende mening, sætte pris på, at dets andelshavere lever i et land, der sætter demokratiet og menneskerettighederne højt; ja, at det rent faktisk er disse dyder, der gør, at Danmark er eet af verdens rigeste rets- og velfærdssamfund. Hvori jo

6 igen kan være uenig, og det er jo så også lige netop derfor, jeg i så mange år har råbt vagt i gevær, da jeg pga. den famøse Fylyppa -sag blev tvunget til at dykke ned under den fine lak og så, at retsstaten blot er en illusion, der er bygget på luftkasteller, og at den meget nemt ville kunne krakelere og trække velfærdsstaten med sig ned; ikke hvis, men når illusionen brister. Personligt har jeg derfor længe hilst Mohammed-krisen endog særdeles velkommen, for den har forårsaget, hvad Fylyppa -sagen ikke har formået på 20 år: Nemlig at bringe den faktuelle retsløshed og frustrationerne op til overfladen. Nu skal der gennem en vis omrokering bare sættes navn på de rigtige helte og skurke, så vi kan få tørret grinet af de onde, og det ikke længere er de gode, der græder. Hvis Jyllands-Postens redaktion og medarbejdere vitterligt er så uvildige, professionelle og hæderlige, som chefredaktøren bedyrede i går, ser jeg frem til, at Jyllands-Posten optræder som bindeled mellem den danske bondestand og undertegnede, såfremt dennes medlemmer gennem læserbreve måtte give udtryk for, at de gerne ser, jeg går videre med mit projekt. Regeringen bliver hele tiden ved med at tale om, at der skal være en bred debat her i Mohammed-sagens kølvand. Jeg håber derfor, bredden ikke er begrænset til regeringens rygklappere og de nyttige idioter, der altid bliver kaldt ud ved slige lejligheder, og forventer, at De, hr. fungerende statsminister, sørger for, at også min stemme nu bliver hørt! De ved nok det der med ytringsfriheden, som De jo sætter så højt. Med venlig hilsen, Jørgen Theil Sendt: 8. marts :51 Til: frtom@arlafoods.com Emne: tegningerne i Jyllands-Posten Kære Frederikke Tømmergård, Det var en behagelig og spændende samtale i går, så tak fordi du hørte mig ud. Jeg skulle til et møde hurtigt derefter, så jeg fik ikke sendt dig en kopi af den mail, jeg havde sat dig i udsigt. Den følger så vedlagt, selvom den allerede er at finde på min hjemmeside: Meget apropos indholdet i vores samtale kunne jeg under aftenens TV-nyheder høre adskillige af Jeres andelshavere lufte deres frustration over, at det er dem, Profeten Mohammed og den forgyldte, såkaldte ytringsfrihed, der er gidslerne, men at det ene og alene er landmanden, der skal betale regningen for statsministerens afpresning af snart Gud og hver mand.

7 Grunden til, jeg fremhæver sidste sætning med kursiv, er, at det klart fremgik i aftenens indslag, at ingen af Jeres andelshavere har så meget som bare en mistanke om, at det er en kollektiv illusion, Chefredaktør Carsten Justes infantile idioti og selvoptagethed samt statsministerens fortsatte, kyniske vægring ved at indrømme, han har dummet sig, landmændene nu betaler dyrt for! Mens ophavsmændene, Jyllands-Posten, regeringspartierne og deres støtteparti, spinder guld på deres ulykke. Jeg tror, der ville komme et ramaskrig, hvis Jeres andelshavere blev bekendt med den faktuelle virkelighed, og at de ville insistere på, regningen blev sendt videre til Fogh og hans meningsfæller. Det er der, jeg ville hen med min opringning i går. Så i stedet for, at TVjournalisten flytter fokus bort fra ovenstående afpresnings- og gidseltagningsscenario ved at spørge Jeres andelshavere, hvad det vil koste den enkelte i omsætning, nu hvor Arla reducerer mælkeprisen med 3,3 øre, skal vi ind og have dem til at diskutere sagens genstand. Som ikke er ytringsfriheden, men den påtvungne illusion omkring ytringsfriheden! Og kender jeg den danske og svenske landmand ret, vil han mene, det er ikke hans bord. Han ville hurtigt kunne se, at her er der ikke tale om hverken storpolitik eller indenlandsk fnidder, men om, at Arlas andelshavere er kommet i klemme i en sag, der foregiver at slutte op om overordnede, principielle, moralske og menneskeretlige dyder, men hvor det i virkeligheden drejer sig om storskrydende mænd i alt for små sko. Her til formiddag i programmet Krause på tværs på P1 har jeg lige hørt et 1 ½ times direkte interview med Carsten Juste. Det agter jeg at skrive en mail om til de samme nedenstående personer her i eftermiddag, hvor jeg bl.a. vil fokusere på hans udtalelse om, at der for ussel mammon og principløs fejhed må være grænser for, hvor langt Arla vil bukke sig ned i ørkensandet for at lefle for araberne. Det var det, han mente, og det med kursiv var ordret det, han sagde; hør selv efter i aften kl. 20:00, hvor udsendelsen bliver genudsendt på P1. I aftes så jeg også mindeudsendelsen med det politiserende, musikalske geni Thomas Koppel og Savage Rose på DR2. Det blev gentagne gange kraftigt fremhævet, at Thomas Koppel hele livet igennem var en kompromisløs, lidenskabelig ildsjæl med både sin musik og humanistiske politik. I h. t. Janteloven ville ingen ud over Thomas Koppels nærmeste familie og venner have lyttet til hans politiske budskaber, havde han ikke først været en berømt komponist og musiker. Den imponator, at jeg efter en karriere i APM-M samt for et amerikansk shippingfirma byggede mit eget rederi op fra grunden uden en krone på lommen midt i Tokios businessjungle, har pressen elegant udeladt, men har tværtimod gjort sig umage med at få min kritik af netop ytrings- og pressefriheden til at ligne sure opstød fra en kværulantforrykt landsbytosse. Hvor sandheden

8 vitterligt er, at for hver gang jeg blev afvist og latterliggjort, har det kun gjort mig endnu mere overbevist om, at denne kamp skal kæmpes helt færdig. Sagt med andre ord har deres snart utallige forsøg på at slukke min ildsjæl haft samme virkning, som hvis du forsøgte at slukke en ildebrand med benzin. Gennem mit skib Fylyppa blev jeg under den internationale bank- og finanskrise, der i Danmark toppede i 1992/93, taget som gidsel, da jeg modsatte mig Den Danske Bank & Regerings forsøg på at læsse alle omkostninger fra deres egen grådighed og idioti over på kunderne og den danske befolkning i øvrigt. Helt på samme måde regeringen nu med pressen som partner gennem gidseltagning tvinger Arlas andelshavere til at betale for det nuværende idioti. Som jeg ikke slap alt for godt fra at illustrere i går, føler jeg mig dog stadig overbevist om, at de muslimske forbrugere ville respektere, påskønne og derfor stå i kø for at købe Arlas varer, hvis/når de hører, at Arlas andelshavere alias størstedelen af Danmarks bønder nu går til modangreb på deres gidseltagere. Det ville - udover de andre berørte eksportfirmaer - også få resten af den danske befolkning til at indse, at næste gang er det måske dem selv, det går ud over. For, som jeg har sagt i mange år i Fylyppa -sagen, den faktuelle retssikkerhed i Danmark kan bedst sammenlignes med paraplyudlejningsfirmaet, der konsekvent inddrager alle paraplyer ved den mindste udsigt til regn. Folk ved det bare ikke, indtil det begynder at regne der, hvor de står. Sagt med andre ord kører rets- og velfærdsstaten Danmark som på skinner, men Gud nåde og trøste dem, der falder af i farten; som nu Arla. Som du kan se, skriver jeg mig helt varm, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at efter aftenens TV- og formiddagens radioudsendelse er jeg kun endnu mere fast i kødet og mælet med mit forslag om, at I bruger mig og min hjemmeside som sparringspartner. Og hvis du vil have en endnu mere direkte entre kunne jeg gøre den mail, jeg agter at skrive om lidt, med officiel kopi til Arla? Jeg håber at høre fra dig; her eller over telefon nr.: XX XX XX XX. Med venlig hilsen, Jørgen Theil

9 Sendt: 6. marts :56 Til: Cc: Emne: VS: The State of Denmark TIL: Regeringen v/økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. TIL: Editor in chief Carsten Juste, Jyllands-Posten. TIL: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. DATO: 6. marts RE: Ytrings- & pressefriheden. Kære hr. vice-statsminister, Det er dybt bekymrende, at magteliten og åndshierarkiet vedblivende kan sætte dagsordenen i krisen omkring Jyllands-Postens 12 tegninger, så det nu på 6. måned er kejserens skæg og ikke respekten for Profeten Mohammed samt den faktuelle ytrings- og pressefrihed, der er til debat. For der er jo til dato ikke én eneste, normaltbegavet debattør, der har anfægtet ytrings- og pressefriheden. Der har, udover undertegnede, beklageligvis heller ikke været røster fremme om, at ytringsfriheden kun i allerbedste fald er en illusion i hr. & lille fru Jensens naive forestillingsverden såvel som i den virkelige verden, og at Deres, hr. vice-statsminister, regering stadig holder denne frihed som gidsel i Deres afpresning af snart alt og alle. For der er, som tidligere anført, ikke og har formentligt heller aldrig været reel ytringsfrihed for den gemene hob; jf. endnu et klassisk eksempel: Ref. ad Carsten Juste i min mail af den 17. f. m. 15:24 har jeg endnu ikke kunnet finde mine notater og få verificeret, om det var ham, der tissede i bukserne ved den angivne lejlighed. Men sandsynligheden er overvældende; jf. første afsnit i min skrivelse af 4. marts 1996 til chefredaktør Carsten Juste under overskriften vedr. Den Danske Bank :

10 Jeg haster med at fremsende mit processkrift af 29. februar 1996, medens jeg stadig har Deres reaktion det er en voldsom påstand som svar på min påstand, at Den Danske Bank iflg. nærværende sag bestemmer over domstolene i frisk erindring efter formiddagens telefonsamtale. Det (at det er en voldsom påstand) kan jeg den dag i dag, som dengang, kun være enig med chefredaktøren i. Jeg kan bare ikke se, det kunne komme som nogen overraskelse efter Jyllands-Postens tæppebombardement af Danske Bank; jf. bl.a. første sætning i første afsnit på sidste side i førnævnte skrivelse til chefredaktøren: Ordf. dir. Knud Sørensen udtalte i 21-TVAvisen den 20. f. m., at han følte sig enestående dårligt behandlet, idet J-P ikke havde givet ham en fair chance til at forklare sig. Men, som det fremgår af resten af afsnittet, var denne akt omkring Danske Banks ytringsfrihed blot et spil for galleriet: Jf. (Danske Banks, red.) Juridisk Afdelings svar af 27. f. m. på mit tilbud om fairness i 2. afsnit på side 4 i min skrivelse af 21. f. m. til ordf. dir. Knud Sørensen er det åbenbart, at ordf. dir. Knud Sørensen foretrækker at kunne hykle uretfærdighed hellere end at skulle kommentere faktuelle forhold. Sagt med andre ord kan jeg stadig ikke forstå, hvorfor hele den muslimske verden skulle sættes i brand, mens den vestlige verden blev udsat for black-mail blot fordi Deres, hr. vicestatsminister, øverste chef, Statsminister Anders Fogh Rasmussen, fandt det belejligt at lufte sine kreative evner gennem at holde presse- & ytringsfriheden samt demokratiet i øvrigt som gidsel pga. nogle infantile tegninger af Profeten Mohammed? Jeg kan ikke forstå det! Og da slet ikke, når De, hr. vice-statsminister, nu (igen) ved selvsyn kan se, hvordan chefredaktør Carsten Juste allerede for 10 år siden fik serveret Fylyppa -sagen på et sølvfad, og hvor jeg (igen) som påskønnelse for at lade retfærd komme til orde og ytre sig gennem hans avis - tilbød ham og avisen hele æren for at afsløre den faktuelle tilstand (læs: retsløshed) i The State of Denmark. Set i lyset af Mohammed-krisen kan jeg kun konkludere, at mine påstande og anklager omkring ytringsfriheden er endog særdeles berettigede, og at Carsten Juste allerede for 10 år siden (mis)brugte sin pressefrihed ved at censurere min ytringsfrihed med det åbenlyse formål at beskytte retsstaten og dens magtelite; som han jo selv er en hjernevasket, var jeg lige ved at sige, del af. Chefredaktør Carsten Juste og med ham toppen af DR har nu på anden måned kunnet følge med i min seneste serie af afsløringen af The State of Denmark inkl., i særdeleshed, Deres, hr. vice-statsminister, kriminelle handlinger i f. m. Danmarkshistoriens største bedrageri uden så meget som at røre en finger! Og lur mig, om de ikke også bortcensurerer min anmeldelse mod fhv. advokatnævnsformand og Højesteretsdommer Mogens Hornslet, så han på torsdag, når forældelsesfristen udløber, kan spankulere rundt som en fri og uplettet mand.

11 For De, hr. vice-statsminister, der også er politimand, ved jo ligeså godt som jeg, at forældelsesfristen ikke brydes ved en anmeldelse, men kun af en sigtelse. Så her, hvor Deres sekretær, Anders Fugmann, sørger for, at justitsministeren også læser os i kopi, opfordrer jeg Justitsminister Lene Espersen til at pålægge Politidirektør Hanne Bech Hansen at sigte fhv. Højesteretsdommer Mogens Hornslet inden fristens udløb (eller i det mindste sørge for en forlængelse af fristen). I en sand retsstat, hvor borgerne nyder faktuel ytringsfrihed, ville politidirektøren rent rutinemæssigt have udsendt en pressemeddelelse om en politianmeldelse mod en så berømt højesteretsdommer som Mogens Hornslet; ja mod en hvilken som helst dommer. Ellers skulle pressen nok selv sørge for, at det kom ud til offentligheden! Bare ikke i The State of Denmark, hvor verdens bedste og frieste presse har solgt ud af dens etik og moral, ja hele berettigelse, til den magtelite, den ellers skulle have bidt i haserne. Men det kan nås endnu! Med venlig hilsen, Jørgen Theil

12 Sendt: 3. marts :56 Til: Cc: Emne: The State of Denmark TO: CBS NEWS, ATT.: Bob Simon, correspondent. CC: Editor in chief Carsten Juste, Jyllands-Posten. CC: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: Regeringen v/økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. CC: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FROM: Jørgen Theil. DATE: March 3rd RE: The (factual) State of Denmark; in the light of the present Mohamed crisis. Dear Bob Simon, Having resided several years abroad I am one of the few Danes who are able to look upon my country with critical eyes. And, because of very special circumstances that took place after my return to Denmark, I stand pretty much alone in my point of view concerning the present crisis. I have, therefore, made a report that proves that the Danish Prime Minister is still holding the freedom of expression hostage while blackmailing Denmark and her allies to comply with his policy. From the reaction of the press, reading us in copy, you shall see by yourself to what extend the freedom of expression is valid for the common good. On behalf of The (real) State of Denmark I beg you to make a second and much deeper edition on our country. Sincerely yours, Jorgen Theil

13 Sendt: 14. marts :04 Til: Cc: Emne: VS: The State of Denmark/Mohammed-krisen TIL: Politiken, ATT: Line Aarsland, Anne M. Sørensen og Udlandsredaktionen. CC: Regeringen v/fungerende Statsminister Bendt Bendtsen, ATT: Anders Fugmann. FRA: Jørgen Theil. DATO: 14. marts VEDR: Mohammed-krisen. En af de fremtrædende muslimske lærde, I havde inviteret til forsoningsmødet i Politikens Hus i weekenden, sagde højt og tydeligt i søndagens TV-avis, at han også forventede en undskyldning fra den danske befolkning! Der jo for broderpartens vedkommende bakker kraftigt op om regeringens og det øvrige Christiansborgs synspunkter. Jeg tilspørger derfor Politiken, der lagde hus til, og som har påtaget Jer at sørge for, at ikke kun statsministerens og Jyllands-Postens fortolkninger af ytrings- og pressefriheden når den muslimske verden samt danske avislæsere, hvordan jeg ville kunne imødekomme denne fremtrædende muslim? Hvis ønske jeg, jf. tilsendte, finder endog særdeles rimelig, og hvis danske disciple af samme mening derfor burde kastes ind i og deltage i debatten på lige linie med alle de begavede fortolkere og fortolkninger, vi hidtil har hørt. Ved en fejl fik Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen ikke en kopi at gårdsdagens mail, hvilket der hermed rådes bod på. Jeg håber at høre fra Politiken snarest. Med venlig hilsen, Jørgen Theil

14 Sendt: 13. marts :59 Til: Emne: The State of Denmark/Mohammed-krisen TIL: Politiken, ATT: Line Aarsland, Anne M. Sørensen og Udlandsredaktionen. CC: Regeringen v/fungerende Statsminister Bendt Bendtsen, ATT: Anders Fugmann. FRA: Jørgen Theil. DATO: 13. marts VEDR: Mohammed-krisen. De sidste artikler på Jeres web-avis har været underskrevet af henholdsvis Line Aarsland og Anne M. Sørensen, men omstillingen anbefalede, at jeg også stilede denne mail til Udlandsredaktionen. Da krisen rigtigt brød ud i lys lue i begyndelsen af februar, skrev jeg en længere redegørelse til en nydannet organisation, der kalder sig ; jf. vedhæftede redegørelse af 12. februar Her en måned efter, hvor det skaber stor forargelse, at 11% af de danske muslimer sympatiserer med flagafbrændingerne, og vælgerbefolkningen i vrede over disse afbrændinger i hobetal valfarter over til Dansk Folkeparti, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at jeg allerede på redegørelsens første side beskriver, hvordan min nabo, den landskendte præst Ole Skærbæk Madsen, og jeg vender vores vrede mod Statsministeren og hans regering, da vi begge er af den mening, at det er ham og ikke muslimerne, der har sat den muslimske verden og dermed danske ambassader i brand. Da jeg i anden anledning havde en dialog kørende med vores vice-statsminister et al., hvor jeg netop beklagede mig over, at ytringsfriheden er en illusion, idet pressen (iflg. mine dårlige erfaringer) bruger det meste og bedste af sin pressefrihed på at censurere det fra, der ikke er comme il faut i h. t. stemmen på bjerget, eller som ikke er fremsat af en forhåndsgodkendt opinionsmager, benyttede jeg lejligheden til at fremme mine synspunkter til både eget og fælles bedste; jf. nedenstående korrespondance. Det er interessant at se, hvordan jeg, der for en måned siden stod helt alene med mine meninger og min præst, nu drypvis bliver bekræftet i hans og min indfaldsvinkel. Jeg har, som I kan se, også fundet gammel korrespondance med chefredaktør Carsten Juste frem. Der, parret med den sidste måneds offentlige debat, med al tydelighed viser og beviser, at han og statsministeren har taget ytringsfriheden som gidsel. Jeg mener sågar, at mine beviser er så stærke, at jeg er mere end villig til at indgive den politianmeldelse mod ham og statsministeren, jeg truer med i min sidste mail af den 8. ds. Det forudsætter dog, at et sådant skridt bliver kendt i offentligheden, ellers har det ingen mening; jf. vice-statsministeren v/anders Fugmanns nedenstående mail af den 10. ds. 09:56, hvor han Gudhjælpemig bruger som begrundelse for frifindelse for mine anklager den selv

15 samme genstand/forbrydelse, jeg anklager ham for. Hvilket han aldrig var sluppet godt fra, endsige havde turdet, havde der været faktuel ytringsfrihed her i The State of Denmark. (NB: Med rettidig omhu og kopi til Anders Fugmann gør jeg ham for god ordens og juraens skyld herved endnu engang officielt opmærksom på, at det under og efter Tamil-sagen blev knæsat, at embedsmænd, der har et anstrengt forhold til misforstået loyalitet, og som forsætligt, som nu for nærværende, misbruger Justitsministeriets falske melodier, inkriminerer sig selv og sin minister. Desuagtet Anders Fugmanns nedenstående mail insisterer jeg naturligvis på, at hele korrespondancen med bilag og henvisninger vedvarende står med forbindende tekst og processuel skadevirkning). Og det er jo så her, Politiken, der er tættest på min opfattelse af situationen, kommer ind i billedet! Så venligst lad mig vide, om der indenfor Jeres pressefrihed er ledig plads til mine ytringer? Denne henvendelse skal ikke tolkes som en bøn om hjælp, men som et tilbud, der primært skal tjene som mit bidrag til at befri ytringsfriheden fra dens gidseltagere. Jeg har telefon: XX XX XX XX, skulle I ønske at drøfte sagen. Med venlig hilsen, Jørgen Theil

16 -----Oprindelig meddelelse----fra: Anders Fugmann (DEP) Sendt: 10. marts :56 Til: 'Jorgen Theil' Emne: Advokatundersøgelse om embedsmændenes rolle i Finanstilsynets forvaltning op gennem 90'erne Kære Jørgen Theil, Økonomi- og Erhvervsministeriet har modtaget Deres e-post-henvendelser af 18. december 2005 med bilag, af 17. januar 2006 med bilag, af 1. februar 2006 med bilag, af 4. februar 2006 med bilag, af 17. februar 2006 med bilag, af 3. marts 2006 med bilag, af 6. marts 2006 og 9. marts Økonomi- og Erhvervsministeriet bekræftede ved e-post af 2. januar 2006 modtagelsen af Deres mail af 18. december Som det fremgår af pressemeddelelsen af 8. juni 2005, som Økonomi- og Erhvervsministeriet henviste Dem til ved e-post af 23. november 2005, er der ikke grundlag for, at der foretages yderligere i sagen. For en god ordens skyld skal Økonomi- og Erhvervsministeriet udtale, at Økonomi- og Erhvervsministeriets kvittering for modtagelsen af Deres e-post af 18. december 2005 skal ikke forstås som en anerkendelse af indholdet i Deres e-post-henvendelser med bilag. Med venlig hilsen Anders Fugmann Økonomi- og Erhvervsministeriet

17 Sendt: 9. marts :31 Til: Cc: Emne: VS: The State of Denmark TIL: Regeringen v/fungerende Statsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. TIL: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Editor in chief Carsten Juste, Jyllands-Posten. CC: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. DATO: 9. marts RE: Ytrings- & pressefriheden. Kære hr. fungerende statsminister, Eftersom jeg ikke har hørt om nogen sigtelse gennem pressen, antager jeg, at Politidirektøren igen har misbrugt sin stilling, og at justitsministeren igen ikke har levet op til sit ministeransvar; her, hvor forældelsesfristen udløb i går; jf. min nedenstående mail af den 6. ds. Jeg forbeholder mig for god ordens skyld derfor alle mine rettigheder mod The State of Denmark alias den høje kontraherende part v/dem, hr. fungerende Statsminister, idet jeg bl.a. gentager min påstand, at eftersom Grundlovens og menneskerettighedernes love og beskyttelse ikke gælder for mig, gælder de heller ikke for den høje kontraherende part (således inkl., men ikke begrænset til, forældelsesfrister, der således først begynder at tælle fra den dag, alle lovene igen træder i kraft). Derimod hørte jeg i går formiddags chefredaktør Carsten Juste brillere i 1 ½ time på P1 i Krause på tværs, hvor De, hr. fungerende statsminister, der oven i købet også er en dedikeret politimand, ville kunne have konstateret ved selvsyn, at der efter dette indslag nu er tale om en ren tilståelsessag: (fortsættelse se ovenstående)