Til forskel fra Uffe Ellemann-Jensen og hans farisæer, som chefredaktøren kalder dem, kan

Transkript

1 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 9. marts :31 Til: Cc: Emne: VS: The State of Denmark TIL: Regeringen v/fungerende Statsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. TIL: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Editor in chief Carsten Juste, Jyllands-Posten. CC: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. DATO: 9. marts RE: Ytrings- & pressefriheden. Kære hr. fungerende statsminister, Eftersom jeg ikke har hørt om nogen sigtelse gennem pressen, antager jeg, at Politidirektøren igen har misbrugt sin stilling, og at justitsministeren igen ikke har levet op til sit ministeransvar; her, hvor forældelsesfristen udløb i går; jf. min nedenstående mail af den 6. ds. Jeg forbeholder mig for god ordens skyld derfor alle mine rettigheder mod The State of Denmark alias den høje kontraherende part v/dem, hr. fungerende Statsminister, idet jeg bl.a. gentager min påstand, at eftersom Grundlovens og menneskerettighedernes love og beskyttelse ikke gælder for mig, gælder de heller ikke for den høje kontraherende part (således inkl., men ikke begrænset til, forældelsesfrister, der således først begynder at tælle fra den dag, alle lovene igen træder i kraft). Derimod hørte jeg i går formiddags chefredaktør Carsten Juste brillere i 1 ½ time på P1 i Krause på tværs, hvor De, hr. fungerende statsminister, der oven i købet også er en dedikeret politimand, ville kunne have konstateret ved selvsyn, at der efter dette indslag nu er tale om en ren tilståelsessag: Til forskel fra Uffe Ellemann-Jensen og hans farisæer, som chefredaktøren kalder dem, kan

2 jeg et langt stykke godt have sympati for stort set hele den blanding af ædle og naive motiver, der fik Jyllands-Posten til at udskrive en konkurrence om og efterfølgende offentlige de 12 tegninger af Profeten Mohammed. Men kæden hoppede ulykkeligvis af, da JyllandsPosten ikke forstod at takle den reaktion, der kom fra den milliard muslimer, som, avisen hårdnakket påstår, dens provokation ikke var møntet på (men derimod kun på de få tusinde fanatikere, avisen ville ruske op i). Både kæden og filmen knækkede imidlertid helt, da denne ulykkelige uformåenhed forårsagede, at sagen udviklede sig til et spørgsmål om ytringsfriheden ; som chefredaktøren forklarede det i går formiddags. For det ligger implicit i udtrykket udviklede sig, at spørgsmålet omkring ytringsfriheden, således iflg. Carsten Juste selv, ikke opstod hverken på dag 1, 2 eller 3 engang i september sidste år, men et sted henover de efterfølgende 6 måneder. En uvildig undersøgelse ville således kunne afdække, hvornår statsminister Anders Fogh Rasmussen og chefredaktør Carsten Juste begyndte at tage ytrings- og pressefriheden som gidsel, efter det gik op for dem, at de over en lang periode ikke havde taklet anstændige muslimers bestyrtede reaktioner med hverken pli, intelligens eller medfølelse. Og minsandten om ikke også denne selvbestaltede frontkæmper for ytrings- og pressefriheden hånede den danske landmand og andelsbevægelse med at fastslå, at der må være grænser for, hvor langt Arla vil bukke sig ned i ørkensandet! Selvom han aftenen forinden i TV-nyhederne havde kunnet se og høre, at disse landmænd nu taber 5 til 6-cifrede kronebeløb pga. hans hykleriske galimatias, og at nogen måske tvinges til at gå fra gården. Denne galning havde dog også sit lyse øjeblik; nærmere betegnet sidst i udsendelsen, hvor han bekræftede mig i det, jeg hele tiden har påstået, med ordene: Vi har (under Mohammed-krisen, red.) afdækket en selvcensur, der har ligget der i forvejen. Så havde det ikke været for chefredaktør Carsten Juste, ville jeg have kaldt det selverkendelse. Her klodsede og faldt han bare over sine egne ben; jf. bl.a. citaterne fra min skrivelse af 4. marts 1996 anført i min nedenstående mail af den 6. ds. Nu har De, hr. fungerende statsminister, og politidirektøren i hvert fald en ren tilståelsessag fra selveste hovedvidnet, så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at statsministeren nu har andet end sin immunitet og sit folketingsflertal til sit forsvar. Chefredaktøren berigede os under interviewet også med oplysningen om, at i en 100% uafhængig avis som Jyllands-Posten, der har så mange dygtige og engagerede medarbejdere, kan nepotisme og selvcensur selvsagt ikke trives og forekommer derfor (per definition?) ikke. Det er for mig derfor uforståeligt, at ikke én eneste af disse dedikerede medarbejdere har følt sig kaldet til at trykke min nedenstående mail af den 6. ds., da den jo viser det stikmodsatte billede af den selvcensur, ytrings- og pressefrihed, avisen har lanceret i de sidste 6 måneder under Mohammed-krisen?

3 Dette spørgsmål er selvsagt rettet til redaktionen, der hele tiden har læst os i officiel kopi. Jeg har gennem pressen hørt om et stort 2-cifret antal anmeldelser mod de imamer, der rejste rundt i Mellemøsten, men ikke om én eneste mod de oprindelige ophavsmænd, statsministeren og chefredaktøren. Men hvis chefredaktøren står ved sin ovennævnte tilståelse, og den er sandfærdig og holder vand, er der jo tale om grove, kriminelle forhold omhandlende alt lige fra højforræderi, udøvelse af og tilskyndelse til (psykisk) terror resulterende i flag- og ambassadeafbrændinger samt i hundredvis af døde og sårede, gidseltagning af demokratiets grundpiller over afpresning af nationens og dens allierede til at danske og svenske landmænd må forlade deres gård, og danskere vil være ugleset i hele den muslimske verden i mange år fremover. Så hvis chefredaktørens oplysninger om sin avis og dens medarbejdere er sande, forventer jeg, avisen trykker denne og nedenstående mail i morgendagens avis med en opfordring til læserne om også at se hele sagen fra den vinkel, hvor de hidtil udkårne helte i virkelighedens verden er skurkene. Og jeg ser gerne, det bliver med særlig adresse til Arlas andelshavere, og at avisen slår til lyd for, at jeg stiller mig i spidsen for et moderne bondeoprør. Hvorved jeg forestiller mig, at jeg politianmelder Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Chefredaktør Carsten Juste for de åbenbare forbrydelser, som Carsten Juste nu i realiteten har tilstået, de har begået i den såkaldte Mohammed-sag. Som Carsten Juste også var inde på i gårsdagens interview, burde Arla, efter hans uforbeholdne og meget docerende mening, sætte pris på, at dets andelshavere lever i et land, der sætter demokratiet og menneskerettighederne højt; ja, at det rent faktisk er disse dyder, der gør, at Danmark er eet af verdens rigeste rets- og velfærdssamfund. Hvori jo igen kan være uenig, og det er jo så også lige netop derfor, jeg i så mange år har råbt vagt i gevær, da jeg pga. den famøse Fylyppa -sag blev tvunget til at dykke ned under den fine lak og så, at retsstaten blot er en illusion, der er bygget på luftkasteller, og at den meget nemt ville kunne krakelere og trække velfærdsstaten med sig ned; ikke hvis, men når illusionen brister. Personligt har jeg derfor længe hilst Mohammed-krisen endog særdeles velkommen, for den har forårsaget, hvad Fylyppa -sagen ikke har formået på 20 år: Nemlig at bringe den faktuelle retsløshed og frustrationerne op til overfladen. Nu skal der gennem en vis omrokering bare sættes navn på de rigtige helte og skurke, så vi kan få tørret grinet af de onde, og det ikke længere er de gode, der græder. Hvis Jyllands-Postens redaktion og medarbejdere vitterligt er så uvildige, professionelle og hæderlige, som chefredaktøren bedyrede i går, ser jeg frem til, at Jyllands-Posten optræder som bindeled mellem den danske bondestand og undertegnede, såfremt dennes medlemmer gennem læserbreve måtte give udtryk for, at de gerne ser, jeg går videre med mit projekt.

4 Regeringen bliver hele tiden ved med at tale om, at der skal være en bred debat her i Mohammed-sagens kølvand. Jeg håber derfor, bredden ikke er begrænset til regeringens rygklappere og de nyttige idioter, der altid bliver kaldt ud ved slige lejligheder, og forventer, at De, hr. fungerende statsminister, sørger for, at også min stemme nu bliver hørt! De ved nok det der med ytringsfriheden, som De jo sætter så højt. Med venlig hilsen, Jørgen Theil -----Oprindelig meddelelse---fra: Jorgen Theil [mailto:jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk] Sendt: 6. marts :56 Til: ANF@OEM.DK; carsten.juste@jp.dk; pdkbh@politi.dk Cc: mok@humanrights.dk; tom.behnke@ft.dk; jp@jp.dk; ig@irct.org; LKS@dr.dk; hegu@dr.dk; mikl@dr.dk; bjorn.elmquist@advokathca.dk; SaintGeorge@theil.nu Emne: VS: The State of Denmark TIL: Regeringen v/økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. TIL: Editor in chief Carsten Juste, Jyllands-Posten. TIL: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. DATO: 6. marts RE: Ytrings- & pressefriheden. Kære hr. vice-statsminister, Det er dybt bekymrende, at magteliten og åndshierarkiet vedblivende kan sætte dagsordenen i krisen omkring Jyllands-Postens 12 tegninger, så det nu på 6. måned er kejserens skæg og ikke respekten for Profeten Mohammed samt den faktuelle ytrings- og pressefrihed, der er til debat. For der er jo til dato ikke én eneste, normaltbegavet debattør, der har anfægtet ytrings- og pressefriheden.

5 Der har, udover undertegnede, beklageligvis heller ikke været røster fremme om, at ytringsfriheden kun i allerbedste fald er en illusion i hr. & lille fru Jensens naive forestillingsverden såvel som i den virkelige verden, og at Deres, hr. vice-statsminister, regering stadig holder denne frihed som gidsel i Deres afpresning af snart alt og alle. For der er, som tidligere anført, ikke og har formentligt heller aldrig været reel ytringsfrihed for den gemene hob; jf. endnu et klassisk eksempel: Ref. ad Carsten Juste i min mail af den 17. f. m. 15:24 har jeg endnu ikke kunnet finde mine notater og få verificeret, om det var ham, der tissede i bukserne ved den angivne lejlighed. Men sandsynligheden er overvældende; jf. første afsnit i min skrivelse af 4. marts 1996 til chefredaktør Carsten Juste under overskriften vedr. Den Danske Bank : Jeg haster med at fremsende mit processkrift af 29. februar 1996, medens jeg stadig har Deres reaktion det er en voldsom påstand som svar på min påstand, at Den Danske Bank iflg. nærværende sag bestemmer over domstolene i frisk erindring efter formiddagens telefonsamtale. Det (at det er en voldsom påstand) kan jeg den dag i dag, som dengang, kun være enig med chefredaktøren i. Jeg kan bare ikke se, det skulle kunne komme som nogen overraskelse efter Jyllands-Postens tæppebombardement af Danske Bank; jf. bl.a. første sætning i første afsnit på sidste side i førnævnte skrivelse til chefredaktøren: Ordf. dir. Knud Sørensen udtalte i 21-TVAvisen den 20. f. m., at han følte sig enestående dårligt behandlet, idet J-P ikke havde givet ham en fair chance til at forklare sig. Men, som det fremgår af resten af afsnittet, var denne akt omkring Danske Banks ytringsfrihed blot et spil for galleriet: Jf. (Danske Banks, red.) Juridisk Afdelings svar af 27. f. m. på mit tilbud om fairness i 2. afsnit på side 4 i min skrivelse af 21. f. m. til ordf. dir. Knud Sørensen er det åbenbart, at ordf. dir. Knud Sørensen foretrækker at kunne hykle uretfærdighed hellere end at skulle kommentere faktuelle forhold. Sagt med andre ord kan jeg stadig ikke forstå, hvorfor hele den muslimske verden skulle sættes i brand, mens den vestlige verden blev udsat for black-mail blot fordi Deres, hr. vicestatsminister, øverste chef, Statsminister Anders Fogh Rasmussen, fandt det belejligt at lufte sine kreative evner gennem at holde presse- & ytringsfriheden samt demokratiet i øvrigt som gidsel pga. nogle infantile tegninger af Profeten Mohammed? Jeg kan ikke forstå det! Og da slet ikke, når De, hr. vice-statsminister, nu (igen) ved selvsyn kan se, hvordan chefredaktør Carsten Juste allerede for 10 år siden fik serveret Fylyppa -sagen på et sølvfad, og hvor jeg (igen) som påskønnelse for at lade retfærd komme til orde og ytre sig gennem hans avis - tilbød ham og avisen hele æren for at afsløre den faktuelle tilstand (læs: retsløshed) i The State of Denmark.

6 Set i lyset af Mohammed-krisen kan jeg kun konkludere, at mine påstande og anklager omkring ytringsfriheden er endog særdeles berettigede, og at Carsten Juste allerede for 10 år siden (mis)brugte sin pressefrihed ved at censurere min ytringsfrihed med det åbenlyse formål at beskytte retsstaten og dens magtelite; som han jo selv er en hjernevasket, var jeg lige ved at sige, del af. Chefredaktør Carsten Juste og med ham toppen af DR har nu på anden måned kunnet følge med i min seneste serie af afsløringen af The State of Denmark inkl., i særdeleshed, Deres, hr. vice-statsminister, kriminelle handlinger i f. m. Danmarkshistoriens største bedrageri uden så meget som at røre en finger! Og lur mig, om de ikke også bortcensurerer min anmeldelse mod fhv. advokatnævnsformand og Højesteretsdommer Mogens Hornslet, så han på torsdag, når forældelsesfristen udløber, kan spankulere rundt som en fri og uplettet mand. For De, hr. vice-statsminister, der også er politimand, ved jo ligeså godt som jeg, at forældelsesfristen ikke brydes ved en anmeldelse, men kun af en sigtelse. Så her, hvor Deres sekretær, Anders Fugmann, sørger for, at justitsministeren også læser os i kopi, opfordrer jeg Justitsminister Lene Espersen til at pålægge Politidirektør Hanne Bech Hansen at sigte fhv. Højesteretsdommer Mogens Hornslet inden fristens udløb (eller i det mindste sørge for en forlængelse af fristen). I en sand retsstat, hvor borgerne nyder faktuel ytringsfrihed, ville politidirektøren rent rutinemæssigt have udsendt en pressemeddelelse om en politianmeldelse mod en så berømt højesteretsdommer som Mogens Hornslet; ja mod en hvilken som helst dommer. Ellers skulle pressen nok selv sørge for, at det kom ud til offentligheden! Bare ikke i The State of Denmark, hvor verdens bedste og frieste presse har solgt ud af dens etik og moral, ja hele berettigelse, til den magtelite, den ellers skulle have bidt i haserne. Men det kan nås endnu! Med venlig hilsen, Jørgen Theil

7 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 3. marts :56 Til: Cc: Emne: The State of Denmark TO: CBS NEWS, ATT.: Bob Simon, correspondent. CC: Editor in chief Carsten Juste, Jyllands-Posten. CC: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institute of Human Rights v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: Regeringen v/økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. CC: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: The Public by Saint George Human Rights Ass. Int. FROM: Jørgen Theil. DATE: March 3rd RE: The (factual) State of Denmark; in the light of the present Mohamed crisis. Dear Bob Simon, Having resided several years abroad I am one of the few Danes who are able to look upon my country with critical eyes. And, because of very special circumstances that took place after my return to Denmark, I stand pretty much alone in my point of view concerning the present crisis. I have, therefore, made a report that proves that the Danish Prime Minister is still holding the freedom of expression hostage while blackmailing Denmark and her allies to comply with his policy. From the reaction of the press, reading us in copy, you shall see by yourself to what extend the freedom of expression is valid for the common good. On behalf of The (real) State of Denmark I beg you to make a second and much deeper edition on our country. Sincerely yours, Jorgen Theil

8 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 17. februar :24 Til: Bjørn Elmquist; Cc: Emne: SV: illusionen omkring ytrings- & pressefrihed samt selvcensur, "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", psykisk tortur o.lign. brud på menneskerettighederne Denne mail af 17. Februar :24 kan ses på linket under posten 17. Februar 2006.