Bo Damgaard Hans Lütken Marianne Krog Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

Transkript

1 A Bo Damgaard Hans Lütken Marianne Krog Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

2 Forord Kopimappe A er en integreret del af Ny Prisma. Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel 14 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af øvelser, som giver mulighed for at differentiere og variere undervisningen. Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt i elevernes dagligdag og spænder bredt over øvelsestyper som afprøvning, observation og registrering, undersøgelse, eksperimenter samt fremstilling af produkter. Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer. Ny Prisma, Kopimappe A Samhørende titler: Ny Prisma, Elevbog Ny Prisma, Kopimappe B Ny Prisma, Lærerens bog Forfattere: Bo Damgaard, Hans Lütken, Marianne Krog, Anette Sønderup, Peter Anker Thorsen Faglig redaktør: Hans Lütken Sproglig bearbejdning: Kirsten Lütken Forlagsredaktør: Lone Bruun Grafisk tilrettelæggelse: Flemming Olsen Omslag: Trine Rossle, Janne Carlsen Forsidebillede: Science Photo Library/FOCI Tegninger: Peter Sugar Tryk: Tekst og Tryk A/S Malling Beck A/S 1999, 1. udgave 1. oplag Eksemplarer af nærværende værk er solgt på den betingelse, at det hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse af hele værket eller dele deraf udover den umiddelbare købers eget forbrug af kopier. Herved forstås den skole, institution eller privatperson, der køber værket, kun må mangfoldiggøre værket eller dele heraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købende institution, hvorimod mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kun kan ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN

3 Indholdsfortegnelse Ark Øvelse Side 1.1 Brandtrekanten Skumslukker Brandslukning Luft og forbrænding Glimlampen viser elektrisk ladning Elektriske kræfter Elektrisk ladning og vand Find elektrisk ladning Faradaybur Kromatografi Kromatografi af farvetusser Kromatografi af blade Blegning med oxygen Blegning med chlor Farver i sæbebobler og cd Tøj, vand og vanddamp Åndbart stof Diffusion gennem gummi og plastik Lodret cirkelbevægelse Looppendul Vektorræs Bane til vektorræs Faldende papirkegle Din hånds acceleration Beregn fart og acceleration Ud ad tangenten Den hoppende bold A Den hoppende bold B Svingninger i fjeder Køretøjers acceleration A Køretøjers acceleration B Mekanik En brandalarm Arbejd med et relæ Et varmeapparat med termostat Ohms lov En lysfølsom modstand En temperaturfølsom modstand Beskyt pæren En lysdæmper Dioder og pærer Transistoren Ark Øvelse Side.1 Byg en superfølsom kontakt Brug den superfølsomme kontakt Superstyring En saltmåler Forlæng tiden En automatisk lystænder En temperaturalarm En lille hukommelse Bilvaskehal Det periodiske system Kend Det periodiske system Ioner Ionjagt Ionvandring Krystalvand Udfældning Lysfølsomhed Smørsyre og andre syrer, der lugter A Smørsyre og andre syrer, der lugter B Diamant et makromolekyle Molekylers form Én prik = én elektron Enkelt, dobbelt og tripel Cis og transbuten Byg forskellige molekyler Byg forskellige molekyler Organiske stoffer A Organiske stoffer B Undersøg butan A Undersøg butan B Gasmængden i en engangslighter Isomérer Destillation af vand og sprit Olieprodukternes egenskaber A Olieprodukternes egenskaber B Destillation af råolie Forbrænding af flaskegas Forbrænding af petroleum Olieforurening A Olieforurening B Ny Prisma Kopimappe A Varenr

4 Fysik og kemi er overalt Brandtrekanten Sluk en brand på forskellige måder. 1.1 Julelys Fod til lyset, evt. modellervoks Saks Teske eller anden genstand af metal Tøjklemme Alufolie Bægerglas, 50 ml Sprøjteflaske med vand Tænd stearinlyset. Sluk det ved at fjerne oxygen. Hvad vil du gøre? Tænd stearinlyset. Sluk det ved at fjerne varme. Hvad vil du gøre? Tænd stearinlyset. Sluk det ved at fjerne brændbart materiale. Hvad vil du gøre? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

5 Fysik og kemi er overalt Skumslukker Brandslukning med vand og med skum. 1. Kolbe, 50 ml Prop med to huller Vinkelbøjet glasrør Kort lige glasrør Gummislange Plastiksprøjte Lille porcelænsskål Større porcelænsskål Natron, NaHCO 3 3% eddikesyre, CH 3 COOH Opvaskemiddel Husholdningssprit Sikkerhedsbriller Byg opstillingen som vist på tegningen. Fyld 1015 g natron og ca. 10 ml opvaskemiddel i kolben. Fyld plastiksprøjten med eddikesyre. Du får brug for ca. 50 ml i alt. Dryp langsomt eddikesyren ned i kolben. Hæld ca. 10 ml husholdningssprit i porcelænsskålen, og antænd spritten. Sluk ilden med din skumslukker. Kunne du slukke ilden med skummet fra kolben? Hvilken side af brandtrekanten fjernede du? Hvilken gas tror du, boblerne i skummet består af? Hvordan kan du slukke branden, hvis skumslukkeren svigter? Hvorfor må du ikke slukke ilden med vand? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

6 Fysik og kemi er overalt Brandslukning Hvordan vil du slukke brandene? 1.3 Hvilke sider af brandtrekanten vil du fjerne? Skriv svar ved hvert billede. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

7 Fysik og kemi er overalt Luft og forbrænding Undersøg, hvilke gasser der er brandnærende. En brandnærende gas får et materiale til at brænde hurtigere og mere effektivt. Sod indeholder kulstof, som ikke er brændt. Sod viser, at forbrændingen ikke er effektiv. Lille porcelænsskål Glasuld Petroleum Luftpumpe Urinpose med oxygen Urinpose med kuldioxid 1.4 Læg et lille stykke glasuld i porcelænsskålen. Hæld ca. ml petroleum i skålen. Lad glasulden suge petroleum op og antænd den. Blæs forskellige typer gas hen over skålen. Hvordan påvirker gasserne branden? Beskriv resultaterne i skemaet. Gas Atmosfærisk luft Oxygen Kuldioxid Slukkes flammen? Beskriv flammen med størrelse, farve, lysstyrke mv. Soder flammen? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

8 Fysik og kemi er overalt Glimlampen viser elektrisk ladning Undersøg, om den elektriske ladning er positiv eller negativ. 1.5 En glimlampe kan vise, om elektrisk ladning er positiv eller negativ. Det er altid glimlampens negative ende, der lyser. Elektrikerrør Glasstang Filt, klude, plastposer Glimlampe Metaldåse Styroporplade Gnid elektrikerrøret med filten. Prøv med glimlampen. Hvilken ladning fik røret? Hvad sker, hvis du gnider med en plastpose eller en af de andre klude? Gnid glasstangen med filten. Prøv med glimlampen. Hvilken ladning fik glasset? Kan du vise, at positiv og negativ ladning opstår samtidig? Hvordan gør du? Elektrisk ladning kan flyttes fra en genstand til en anden. Prøv at flytte negativ ladning til metaldåsen. Husk, at dåsen skal isoleres, så ladningen ikke løber væk. Hvordan gør du? Tegn og skriv. Brug evt. bagsiden. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

9 Fysik og kemi er overalt Elektriske kræfter Undersøg elektrisk tiltrækning og frastødning. 1.6 elektrikerrør Glasstang Stænger af andre materialer Klude Glimlampe Papirstumper Drejefod eller fiskesnøre Stativmateriale Lav nogle forsøg, der viser elektrisk tiltrækning og frastødning. Beskriv, hvad du gjorde. Hvad fandt du ud af? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

10 Fysik og kemi er overalt Elektrisk ladning og vand Undersøg, om vand leder elektricitet. 1.7 Elektrikerrør Glasstang Metaldåse Styroporplade Glimlampe Klude, plastikfolie Papirstumper Snor Giv metaldåsen en elektrisk ladning. Hvad gjorde du? Kan du aflade dåsen ved at berøre den med en tør snor? Kan du aflade dåsen ved at berøre den med en våd snor? Undersøg, om vand kan tiltrækkes af ladninger. Gnid elektrikerrøret, så det bliver elektrisk. Hold det hen mod en tynd vandstråle. Hvad sker der? Lav det samme forsøg med glasstangen. Hvad sker der? Et vandmolekyle tiltrækkes af en elektrisk ladning, men er ikke elektrisk ladet. Prøv at forklare, hvorfor det er sådan. Tegn og skriv. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

11 Fysik og kemi er overalt Find elektrisk ladning Undersøg forskellig ting på skolen med glimlampen. 1. Glimlampe Klude Prøv at gøre forskellige materialer elektriske ved gnidning. Undersøg med glimlampen, om ladningen er positiv eller negativ. Notér resultaterne i skemaet. Genstande og materialer, som kan blive positivt elektrisk ladet. Genstande og materialer, som kan blive negativt elektrisk ladet. Genstande og materialer, som ikke kan blive elektrisk ladet. Er der genstande eller materialer, der nogle gange bliver positive og andre gange negative? Hvis ja, forklar. Er der genstande på skolen, der er elektriske, uden at du har gnedet dem? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

12 Fysik og kemi er overalt Faradaybur Byg selv et Faradaybur. 1.9 Plastikstang Styroporplade Metaldåse eller fint kyllingenet Filt Sytråd Alufolie Byg selv et Faradaybur af de udleverede materialer og vis, at det virker. Tegn og beskriv opstillingen herunder. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

13 Fysik og kemi er overalt Kromatografi Undersøg, hvordan farvestofferne opfører sig Kromatografipapir Blyant Farvestof 1, opløsning Farvestof, opløsning Podepinde 3 bægerglas Vand Eddikesyre, 3% Husholdningssprit Forbered 3 stykker kromatografipapir som vist ovenfor. Brug blyant. Sæt en lille plet af farve 1 i plet 1 og plet 1+. Lad pletterne tørre ind. Sæt så en lille plet af farve i plet og plet 1+. Lad igen pletterne tørre. Man kan gentage ovenstående, så pletterne bliver kraftigt farvede. Husk at lade pletterne tørre mellem hver gang. Hæld lidt vand, eddikesyre og sprit i hver sit bægerglas. Væskelaget må højst være ca. 1 cm dybt. Sæt papirerne med farvepletterne i de tilsvarende glas. Farvepletterne må ikke komme ned i væsken. Se væsken trække op i papiret. Tag papiret op af bægeret, så snart væsken når slutstregen. Hvilken væske er bedst til at skille farverne ad? Klæb kromatogrammet ind her. Gem det kromatogram, hvor farvestofferne er tydeligst adskilt. Lad det tørre, og klæb det op her. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

14 Fysik og kemi er overalt Kromatografi af farvetusser Undersøg, hvilke farvestoffer farvetusser indeholder Kromatografipapir Blyant 3 bægerglas Forskellige farvetusser, kuglepenne og filtpenne Vand Eddikesyre 3% Husholdningssprit Forbered 3 kromatografipapirer som i øvelse 1.10 Husk at skrive med blyant på papiret. Tegn startstreg, slutstreg og 3 små cirkler på startstregen. Skriv vand, eddikesyre og sprit øverst. Vælg 3 farvetusser af samme type. Sæt en farveplet fra hver pen på hvert papir. Skriv farven med blyant under pletten. Lav kromatogrammer som i øvelse Hvilken væske er bedst til at skille farverne ad? Gentag forsøget med andre farver. Gem dine pæneste kromatogrammer. Lad dem tørre, og klæb dem op her. Klæb kromatogrammet ind her. Klæb kromatogrammet ind her. Klæb kromatogrammet ind her. Klæb kromatogrammet ind her. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

15 Fysik og kemi er overalt Kromatografi af blade Undersøg, hvilke farvestoffer blade indeholder. 1.1 Blade, helst både grønne og røde og fra forskellige planter Morter med støder Husholdningssprit Na SO 4, vandfrit Tragt Reagensglas Filtrerpapir Jumboreagensglas med prop Tegnestift Klip én type blade i små stykker, og knus dem i morteren. Bland de knuste blade med lidt husholdningssprit, og knus videre, til bladene er bløde, og spritten er kraftigt farvet. Tilsæt en teskefuld vandfrit Na SO 4. Filtrér blandingen over i det lille reagensglas. Skriv plantens navn med blyant øverst på en strimmel kromatografipapir. Placér en dråbe af væsken ca. cm fra den nederste kant af papiret. Hæld lidt sprit i bunden af det store reagensglas, og sæt papiret fast i reagensglasset, som vist på tegningen. Skriv i skemaet, hvilke farver bladene indeholder. Udfør samme forsøg med andre typer blade. Plantens navn Farver på kromatogram Ny Prisma Kopimappe A Varenr

16 Fysik og kemi er overalt Blegning med oxygen Undersøg, hvilke farvestoffer oxygen kan nedbryde Oxygenatomer fra brintoverilte reagerer let med andre stoffer. Nogle farvestoffer reagerer med oxygen og bliver nedbrudt. Filtrerpapir Spritpenne, frugtfarver og evt. andre farvestoffer 3% brintoverilte, H O Plastiksprøjte Prøv, hvordan brintoverilte virker på forskellige farvestoffer. Beskriv dine forsøg. Hvad fandt du ud af? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

17 Fysik og kemi er overalt Blegning med chlor Undersøg, hvilke farvestoffer klorin eller klorrens kan nedbryde Filtrerpapir Spritpenne, frugtfarver og evt. andre farvestoffer Klorin eller klorrens Prøv, hvordan chlormidlet virker på forskellige farvestoffer. Beskriv dine forsøg. Hvad fandt du ud af? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

18 Fysik og kemi er overalt Farver i sæbebobler og cd Se på farver fra farveløse genstande Når lys spejles i en farveløs sæbehinde eller en cd, ses farver. Farverne afhænger af hindens tykkelse. Plastbæger Sugerør Cd Sæbeboblevand Stil dig et sted i lokalet, hvor lyset er kraftigt. Blæs forsigtigt i sæbeboblevandet, til der kommer en boble, som lyset spejler sig i. Hvilke farver ser du? Blæs langsom mere luft i sæbeboblen. Hvad sker der nu med farverne? Kan sæbehinden blive rød? Hvilke farver kan du se i en cd? Hvor kommer farverne i sæbebobler og cd er fra? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

19 Fysik og kemi er overalt Tøj, vand og vanddamp Undersøg gennemtrængelighed af forskellige typer stof ens bægerglas, 50 ml Måleglas, 100 ml Bomuldsstof Gummibelagt lærred Åndbart stof 3 postelastikker Gasbrænder Trefod med trådnet Sæt et stykke stof fast med elastik over hvert bægerglas: Glas 1 bomuld. Glas gummibelagt lærred. Glas 3 åndbart stof. Stoffet skal sidde lidt løst, så det danner en pose ned i glasset. Hæld ca. 50 ml vand i hver stofpose. Hvad sker der med vandet? Glas 1 Glas Glas 3 Fyld bægerglassene ca. 3/4 med vand. Varm dem op, til vandet koger. Tag glassene af varmen, og sæt straks et stykke stof stramt over hvert glas. Hvad sker der med vanddampen? Glas 1 Glas Glas 3 Hvad viser forsøget om åndbart stof? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

20 Fysik og kemi er overalt Åndbart stof Overvej, hvor åndbart stof er velegnet Til hvilke formål er åndbart stof velegnet? Begrund dine svar. Til hvilke formål er åndbart stof mindre egnet eller uegnet? Begrund dine svar. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

21 Fysik og kemi er overalt Diffusion gennem gummi og plastik Undersøg, om plastposer og balloner er tætte. 1.1 plastposer balloner Ballonpumpe Spritskriver Kuldioxid CO indikator Plastslange Vægt Målebånd, 1,5 m Skriv 1 på den ene plastpose og den ene ballon. Skriv på den anden plastpose og den anden ballon Vej ballonerne og plastposerne. Notér masserne med mindst 1 decimal. Fyld plastpose 1 med luft og plastpose med kuldioxid. Sørg for, at de bliver lige store. Luk dem med en knude. Fyld ballon 1 med luft og ballon med kuldioxid. Sørg for, at også de bliver lige store. Luk dem med en knude. Vej og mål plastposer og balloner. Notér resultaterne i skemaet. Masse tom Masse fyldt med gassen Størrelse fyldt Efter dage Masse Størrelse Er der kuldioxid i? Plastpose 1 Plastpose Ballon 1 Ballon fyldes med luft fyldes med fyldes med fyldes med kuldioxid luft kuldioxid Lad poser og balloner ligge til næste fysiktime, og vej og mål dem igen. Notér resultaterne i skemaet. Hvilke ændringer er der sket? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

22 Fysik og kemi er overalt Lodret cirkelbevægelse 1 stykke tøj Snor Stopur Spand 1.19 Bind en tøjbylt fast for enden af en snor. Tag fat i snoren ca. 5 cm fra bylten, og sving den rundt i en lodret cirkel. Sving så langsom du kan, uden at snoren bliver slap. Mål radius i cirkelbanen og tiden for 10 omløb. 10 omløb tager sekunder. Beregn omløbstiden og farten for bylten. Skriv resultaterne i skemaet. Tag fat i snoren ca. 50 cm fra bylten og gentag forsøget. Forsøg Radius Omkreds Omløbstid Fart Kort snor m m s m/s Længere snor m m s m/s Kort snor og strakt arm m m s m/s Spand i strakt arm s s s m/s Tag igen fat i snoren ca. 5 cm fra bylten, men nu skal den svinges i strakt arm. Fyld vand i en spand. Hvor langsomt kan du vende spanden rundt i strakt arm, uden at vandet falder ud? Hvad betyder cirklens radius for omløbstiden? Hvor har du set andre eksempler på lodret cirkelbevægelse? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

23 Fysik og kemi er overalt Looppendul Lod eller stor møtrik Sytråd, ca. 70 cm Stativ med tværstænger Målestok, 50 cm 1.0 Udfør følgende: Træk loddet ud så snoren er strakt og vandret. Slip, og se at loddet foretager et loop om stangen. Hvor langt nede kan man starte loddet, hvis det skal lave et perfekt loop (snoren skal være strakt hele tiden)? Teorien siger 5 cm over bund (,5 gange loopradius). Byg opstillingen som vist på tegningen. Træk i loddet, så snoren er strakt og vandret. Slip loddet. Hvad sker der? Gentag forsøget, så loddet startes fra en lidt lavere højde. Snoren skal være strakt. Hvilken højde over bundstillingen er nødvendig, for at loddet kan bevæge sig rundt i et loop? Prøv med andre højder af den nederste tværstang. Hvad fandt du ud af? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

24 Fysik og kemi er overalt Vektorræs Lær at køre. 1.1 Bane til vektorræs Spritpenne, en farve pr. deltager I dette spil kører du på ternet papir. Din bils hastighed markeres hele tiden med en pil. I hvert træk flytter du dig fra enden af pilen til dens spids. Her ser du en kørsel på 3 træk. Efter hvert træk kan man ændre sin hastighed. Den nye pil er næsten som den gamle. Din sidste pil havde længden 3 tern og retning som tegningen viser. Næste pil kan ende i et af de 9 punkter, der er markeret med o. Kan du klare svinget? Prøv, om du kan nå at bremse før muren. Kan du undgå muren ved at dreje? B må ikke køre ind i A. Regler for spillet. Deltagere starter ved målstregen. Hver har sin farve at tegne pile med. Den første pil har længden 1 tern. Deltagerne tegner efter tur en ny pil i forlængelse af deres sidste. Pilen kan have samme længde og retning som den sidste, eller den kan ændre længde og retning med højst 1 tern. En pil må ikke ende oven i eller køre hen over en anden deltager. Hvis en pil ender uden for banen, er bilen kørt af banen, og dens ejer udgår af spillet. Vinderen er den spiller, der først har kørt en omgang på banen og passeret målstregen. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

25 Fysik og kemi er overalt Bane til vektorræs Kør Formel1 på denne bane. 1. Tegn selv andre baner. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

26 Fysik og kemi er overalt Faldende papirkegle Undersøg hastighed og acceleration af en faldende papirkegle. A4papir Tape Målebånd Stopur 1.3 Fremstil først en papirkegle. Tegn en cirkel med en diameter på ca. 0 cm, og klip den ud. Klip et hak ind til centrum af cirklen, og træk den sammen til et kræmmerhus. Åbningsvinklen skal være ca. 90. Saml kræmmerhuset med tape. Undersøg, om papirkeglen falder med konstant hastighed, eller hastigheden ændrer sig. Mål f.eks., hvor lang tid keglen er om at falde forskellige højder. Start stopuret, når keglen er faldet ca. 1/ meter. Tegn og beskriv jeres forsøg her. Sammenlign evt. kegler med forskellig åbningsvinkel eller kegler med og uden belastning af papirkugler. Notér resultaterne, så andre også kan forstå dem. Hvad viser forsøgene? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

27 Fysik og kemi er overalt Din hånds acceleration Find den gennemsnitlige acceleration for din hånds bevægelse. 1.4 Timer Timerstrimler á ca. 1/ m Ledninger Strømforsyning, 6 V ~ Byg opstillingen som vist på tegningen. Træk en timerstrimmel på ca. 50 cm gennem timeren så hurtigt, du kan. Hvert sekund afsættes der 100 prikker på strimlen. Fra én prik til den næste er der gået 0,01 s. Afmærk en prik i starten og kald den nr. 0. Mål afstanden mellem prik 0 og prik 1. Den er mm = cm. Hastigheden V 0, mellem prik 0 og prik 1 er afstand v 0 = = = m/s fremad. priktid 0,01 s Tæl et antal prikker frem. Du kommer til prik nr. n. Mål afstanden mellem prik n og den næste prik. Den er mm = cm. Hastigheden V n, mellem disse to prikker er afstand v n = = = m/s fremad. priktid 0,01 s Håndens hastighed har ændret sig med v n v 0 = m/s m/s = m/s. Det har taget tiden t = n 0,01 s = s. Håndens acceleration, a mellem prik 0 og prik n har været hastighedsændringen (v a = = n v 0 ) tiden t = s = m/s/s fremad. Tyngdeaccelerationen er ca. 10 m/s/s. Min hånds største acceleration er Største acceleration i klassen er m/s/s. m/s/s. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

28 Fysik og kemi er overalt Beregn fart og acceleration Aflæs tid og afstand på graferne. Beregn fart. Afstand (km) 1.5 Hvor langt kører den lille bil på 10 minutter? Tid (min.) Stedændring = km. stedændring Beregn bilens fart. tid = = km/time. Hvor langt kører den store bil på 10 minutter. Stedændring = stedændring Beregn bilens fart. tid = = km/time. Fart (m/sek.) km. Aflæs tid og fart på graferne. Beregn acceleration. Hvor meget øges den lille bils hastighed på 10 sekunder? Tid (sek.) Hastighedsændringen er m/s = km/t. Beregn den lille bils acceleration. hastighedsændring tid hastighedsændring tid = = km/t/s. Hvor meget øges den store bils hastighed på 10 sekunder? Hastighedsændringen er m/s = km/t. Beregn den store bils acceleration. = = km/t/s. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

29 Fysik og kemi er overalt Ud ad tangenten I en cirkelbevægelse ændrer hastigheden hele tiden retning. 1.6 Tøjbylt i snor Lang træpind Hvor ender bolden, hvis pigen slipper snoren ved punkt 1, og 3? Tegn boldens hastighed som pile ved punkterne. Tegn den rute, bolden bevæger sig, hvis hun slipper snoren. Prøv ude på skolens sportsplads, om du kan slippe snoren på det rigtige tidspunkt, så bolden rammer en målpind. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

30 Fysik og kemi er overalt Den hoppende bold A Undersøg hastighed og acceleration af en bold, der hopper. 1.7 Pasco 500 Interface Computer Bevægelsesføler Stativ Bordtennisbold Pascofil, pf1.sws Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut bevægelsesfølerens gule stik til indgangen med symbolet på interfacet. på interfacet. Tilslut bevægelsesfølerens sorte stik til indgangen med symbolet Stil knappen forrest på bevægelsesføleren ud for symbolet med den store kegle. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget pf1.sws. Sæt bevægelsesføleren fast i et stativ, så mikrofonen vender nedad. Der skal være ca. 60 cm mellem føleren og bordet/gulvet. Grafvinduerne, som er åbnet i Science Workshop, viser en bordtennisbold, der hopper. Det øverste vindue viser boldens højde lodret og tiden vandret. Du kan se, at bolden ændrer retning i toppen af sin bane, og når den rammer gulvet. Hvor er bolden, når den ændrer retning hurtigt? Hvor er bolden, når den ændrer retning langsomt? Det midterste vindue viser boldens hastighed lodret og tiden vandret. Hvor er bolden, når hastigheden er lig 0? Hvor er bolden, når hastigheden er størst? Det nederste vindue viser boldens acceleration lodret og tiden vandret. Hvor stor er accelerationen, mens bolden er i luften? Hvilken kraft giver bolden denne acceleration? Hvilke kræfter virker på bolden, når den rammer gulvet? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

31 Fysik og kemi er overalt Den hoppende bold B Undersøg hastighed og acceleration af en bordtennisbold, der hopper på bordet. 1. Hold bordtennisbolden under bevægelsesføleren, ca. 40 cm over bordet. Tryk på optagknappen og slip bolden, så den falder så lodret som muligt. Følg den nye graf på skærmen. Tryk på stopknappen, når bolden ligger stille eller springer væk fra følerens optageområde. Gentag evt. forsøget et par gange, og udskriv den pæneste graf. Gentag forsøget, men start med at holde bordtennisbolden ca. 0 cm over bordet. Udskriv den pæneste graf med starthøjde 0 cm. Sammenlign de to grafer. Hvad betyder det for hastigheden, at bolden falder fra en større højde? Hvad betyder det for accelerationen? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

32 Fysik og kemi er overalt Svingninger i fjeder Undersøg hvordan et lod svinger, når det hænger i en fjeder. 1.9 Pasco 500 Interface Computer Bevægelsesføler Stativ forskellige fjedre forskellige lodder, f.eks. 50 gram og 100 gram Pascofil, pf.sws Sæt bevægelsesføleren fast i et stativ, så mikrofonen venden opad. Hæng det tungeste lod og den kraftigste fjeder op i stativet, som vist på tegningen. Træk lidt nedad i loddet, så fjederen strækkes. Tryk på optagknappen og slip loddet. Følg grafen på skærmen. Tryk på stopknappen efter ca. 10 sekunder. På grafen kan du se, hvor hurtigt loddet svinger. Tiden mellem to toppe kaldes svingningstiden. Se tegningen. Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut bevægelsesfølerens gule stik til indgangen med symbolet på interfacet. Tilslut bevægelsesfølerens sorte stik til indgangen med symbolet på interfacet. Stil knappen forrest på bevægelsesføleren ud for symbolet med den store kegle. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget pf.sws. Aflæs svingningstiden, og notér resultatet i skemaet. Gentag forsøget med forskellige kombinationer af lodder og fjedre. Notér svingningstiden i skemaet. Svingningstid Svingningstid Tungt lod Let lod Stiv fjeder s s Blød fjeder s s Tip: Måske er det svært at aflæse tiden for en enkelt svingning præcist. Du kan i stedet aflæse tiden for fem svingninger og dividere tallet med fem. Hvad betyder loddets masse for svingningstiden? Hvad betyder fjederens stivhed for svingningstiden? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

33 Fysik og kemi er overalt Køretøjers acceleration A Undersøg afstand, hastighed og acceleration for en vogn, der trækkes af et lod Pasco 500 Interface Computer Smarttrisse Stativ Vogn Tynd snor Lod Fjernstyret bil Pascofil, pf3.sws Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut smarttrissens stik til indgangen med symbolet Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget pf3.sws. på interfacet. Sæt smarttrissen fast i et stativ på kanten af bordet. Trissehjulet skal pege ud over bordkanten, og teksten skal vende opad. Bind loddet og vognen sammen med en snor på ca. 1,5 meter. Lad loddet hænge ud over bordkanten med snoren hen over trissen. Træk vognen hen ad bordet, så loddet hænger lige under bordkanten. Tryk på optagknappen og slip vognen. Følg grafen på skærmen. Tryk på stopknappen, når loddet rammer gulvet, og stop vognen, så den ikke kører ind i trissen. Alle tre grafer på skærmen viser tiden vandret. Lodret viser den øverste graf afstand, den midterste hastighed og den nederste acceleration. Se den del af graferne, hvor målepunkterne ligger tæt. Hvad sker der med hastigheden, mens loddet trækker vognen? Hvad sker der med accelerationen, mens loddet trækker vognen? Hvilke kræfter virker på vognen, mens loddet trækker den? Tegn kræfterne som pile på tegningen. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

34 Fysik og kemi er overalt Køretøjers acceleration B Undersøg afstand, hastighed og acceleration for en fjernstyret bil Rolle 1: Kørelærer Bind en rulle snor bag i en fjernstyret bil. Hold smarttrissen i hånden. Hjulet skal pege fremad, og teksten skal vende opad. Læg snoren hen over hjulet på smarttrissen og hold snorrullen, så den frit kan dreje rundt. Stil dig sådan, at du kan se grafen på computerskærmen. Tryk på optagknappen, når chaufføren er klar til at køre. Bed chaufføren om at køre ligeud med bilen, speede op og bremse. Kør så langt, der er plads til. Sørg for, at snoren hele tiden er stram, så den kan trække smarttrissen rundt. Rolle : Chauffør Kør den fjernstyrede bil ligeud. Prøv at speede op og bremse mest muligt. Find det sted, hvor hastighedsgrafen er stejlest. Hvor stor er accelerationen der? m/s/s Find det sted, hvor hastighedsgrafen er fladest. Hvor stor er accelerationen der? Hvad betyder det for hastigheden, når accelerationen er negativ? m/s/s Byt roller, og gentag forsøget. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

35 Styr på tingene Mekanik Find ud af, hvordan de virker..1 Legetøj og ure er eksempler på ting, hvor der er anvendt mekanik. Mekaniske ure Mekanisk legetøj Små skruetrækkere, tænger, skruenøgler og pincet Stopur Skil de mekaniske apparater ad. Find ud af, hvordan de virker. Apparat Energikilde Funktionstid Beskriv, hvordan en af energikilderne virker. Beskriv, hvad det er, der bestemmer funktionstiden. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

36 Styr på tingene En brandalarm Opfind en alarm, hvor en pære lyser, når bimetalføleren bliver varm.. Strimmel bimetal Pære, 6 V, 50 ma Fatning polstænger Ledninger Tændstikker Strømforsyning, 6 V= Tegn din opfindelse her, og forklar, hvordan den virker. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

37 Styr på tingene Arbejd med et relæ Undersøg et relæ..3 Relæ Strømforsyning, 05 V Elektrisk apparat til batterier Afbryder Ledninger Amperemeter Byg den viste opstilling. Stil strømforsyningen i styrekredsen på 5 V. Fungerer relæet? Indsæt et amperemeter, så du kan måle strømmen i styrekredsen. Strømmen i styrekredsen er ma. Skru ned for spændingen i styrekredsen. Hvor stor er den mindste strøm, der kan aktivere relæet? ma. Skru mere ned for spændingen, mens relæet er tændt. Hvor stor er den mindste strøm, der kan holde relæet tændt? ma. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

38 Styr på tingene Et varmeapparat med termostat Byg et elektrisk varmeapparat, og forsyn det med termostat..4 Strømforsyning, 61 V Bimetalstrimmel 4 polstænger Kanthaltråd, diameter 0,5 mm, længde 5 cm Tændstik Pære, 6 V, 50 ma Fatning Ledninger Fremstil først en varmespiral. Kanthaltråden skal vikles tæt om en tændstik. Der skal være ca. cm frie ender. Montér spiralen mellem to polstænger, og forbind den til strømforsyningen ved 6 V. Skru op for spændingen, til spiralen gløder. Anbring bimetalstrimlen lige over varmespiralen. Bøjer bimetalstrimlen sig, når den bliver varm? Byg bimetalstrimlen ind i kredsen, så den virker som afbryder for varmespiralen. Montér pæren, så den virker som kontrollampe. Den skal kun lyse, når varmespiralen er tændt. Hvis dit apparat virker, skal det stå og tænde og slukke automatisk. Mål tiden fra tænd til sluk og fra sluk til tænd. Mit apparat er tændt i s. og slukket i s. Kan du justere det, så det er tændt og slukket i lige lang tid? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

39 Styr på tingene Ohms lov Mål sammenhængen mellem strøm og spændingsfald. Byg opstillingen som vist. Vælg først modstanden på 100 Ω, brunsortbrunguld. Der skal være skruet helt ned for spændingen. Strømforsyning, 01 V= modstande, 100 Ω og 0 Ω Pære, 6 V, 50 ma Fatning Ledninger Voltmeter Amperemeter Ohmmeter.5 Skru op for spændingen fra 0 V, og hold øje med strømmen. Den må ikke komme over 50 ma. Se, at pæren går fra slukket til ca. normalt lys. Indsæt et voltmeter over modstanden, så det måler spændingsfaldet, U AB, over modstanden. Indtegn voltmeteret på diagrammet til højre. Mål strømmen, I, for forskellige værdier af U AB. Skriv resultaterne i skemaet. Modstand brunsortbrunguld, Modstand rødrødbrunguld, R = 100 Ω R = 0 Ω Spændingsfald Målt strøm Beregnet strøm Spændingsfald Målt strøm Beregnet strøm U AB I I b U AB I I b 0 V 0 ma 0 ma 0 V 1 V 10 ma 1 V V V 3 V 3 V 4 V 4 V 5 V 5 V Beregn strømmen ud fra Ohms lov, U AB = R I b, dvs. I b = U AB /R Gør det samme for modstanden rødrødbrunguld, med R = 0 Ω. Mål til sidst modstandene med et ohmmeter. Målt værdi for brunsortbrun Ω og for rødrødbrun Ω. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

40 Styr på tingene En lysfølsom modstand Undersøg modstandens egenskaber..6 Strømforsyning, 00 V= LDR, lysfølsom modstand Ohmmeter krokodillenæb ledninger Glasplade, lineal eller anden gennemsigtig genstand Hvidt papir Forbind LDR en til ohmmeteret, og aflæs modstandsværdien. Værdien i stærkt lys, gerne sollys er Ω. Værdien i et rum, væk fra vinduet er Ω. Værdien i mørke, f.eks. en lukket skuffe. Læg LDR en på bordet i lyset fra vinduet. Læg en gennemsigtig genstand over den. Tager det noget af lyset? Prøv at stille genstande ved siden af LDR en modsat vinduet, så de ikke skygger for lyset. Hvordan påvirker det LDR ens modstand? Hvad betyder genstandens farve eller glans? Læg et ark hvidt papir over LDR en. Kommer der lys gennem papiret? Hvor mange ark papir kan lyset trænge igennem? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

41 Styr på tingene En temperaturfølsom modstand Undersøg modstandens egenskaber..7 Strømforsyning, 00 V= NTCmodstand, temperaturfølsom modstand, Ω Ohmmeter krokodillenæb Ledninger Sprit Amperemeter Forbind NTCmodstanden til ohmmeteret, og aflæs modstandsværdien. Ω Hvad sker der, når du holder om NTCmodstanden med fingrene? når du dypper NTCmodstanden i sprit og vifter med den? Indstil spændingen på 4 V og mål strømmen. Ved 4 V er strømmen ma. Passer det med den målte modstandsværdi? Forudsig, hvad der sker, hvis spændingen fordobles. Ved V bliver strømmen ma. Drej så op for spændingen. Målt værdi ma Forudsig, hvad der sker, hvis spændingen øges yderligere. Ved 1 V bliver strømmen ma. Drej så op for spændingen. Målt værdi ma Afbryd strømmen, hvis den kommer over 00 ma! Forklar, hvad der skete. Brug eventuelt bagsiden. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

42 Styr på tingene Beskyt pæren Få pæren til at lyse normalt og undgå, at den springer.. Pæren springer, hvis den sluttes direkte til strømforsyningen med de 1 V. Så bliver strømmen alt for stor. Du skal sørge for, at strømmen bliver lige 00 ma. Strømforsyning, 1 V= Skydemodstand, 100 Ω Pære,,5 V, 00 ma Fatning Ledninger Voltmeter Amperemeter Beskriv, hvordan du vil løse problemet, og tegn et diagram af din kreds her. Afprøv din metode, når den er godkendt af læreren. Mål på din færdige kreds. Strømmen gennem pæren er ma. Spændingsfaldet over pæren er V. Skydemodstanden står på Ω. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

43 Styr på tingene En lysdæmper Lyset i pæren skal kunne styres fra helt slukket til fuldt lys..9 Når skydemodstanden bruges som spændingsdeler, kan spændingen på skyderen varieres fra 0 V til maksimum. Strømforsyning, 6 V= Skydemodstand, 100 Ω Pære, 6 V, 50 ma Fatning Ledninger Voltmeter Amperemeter Beskriv, hvordan du vil løse problemet, og tegn et diagram af din kreds her. Afprøv din metode, når den er godkendt af læreren. Mål spændingsfaldet over pæren i den færdige kreds og angiv, hvordan pæren lyser. Skyderen i den ene yderstilling: Pæren Spændingsfaldet over pæren er V. Skyderen i den anden yderstilling: Pæren Spændingsfaldet over pæren er V. Pæren gløder ganske svagt: Spændingsfaldet over pæren er V. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

44 Styr på tingene Dioder og pærer Byg kredse med dioder og se, hvordan de virker..10 Husk, dioder må aldrig sidde alene i en strømvej. Der skal altid være en modstand eller en pære i serie med dem. Strømforsyning, 06 V= pærer, 6 V, 50 ma fatninger Diode Lysdiode Ledninger Voltmeter Amperemeter Byg kreds 1 med pære og lysdiode. Vend dioden, så pæren lyser. Mål spændingsfaldet over dioden. U diode = V Hvad sker, hvis du vender dioden modsat? Skru ned for spændingen, til pæren lige gløder. Mål spændingsfaldet over strømforsyningen. Hvad er den mindste spænding, hvor pæren gløder? U min = V Mål også spændingsfaldet over dioden. U diode = V Prøv at forudsige, hvordan pærerne i denne kreds vil lyse. Byg så kreds. Pære 1 lyser og pære lyser Se, hvad sker der, når du langsomt skruer ned for spændingen. Byg kreds 1 og kreds igen, men nu med dioden i stedet for lysdioden. Hvad finder du ud af? Hvor stor er strømmen, når pæren lige gløder? Hvor lille en strøm kan give lys i lysdioden? ma ma Ny Prisma Kopimappe A Varenr

45 Styr på tingene Transistoren Undersøg transistorkontakten..11 Husk, at transistorens basis skal være beskyttet af en modstand. Transistorkontakt på sømbræt Pære, 6 V, 50 ma Fatning Afbryder Ledninger Krokodillenæb Strømforsyning, 6 V= Amperemeter LDR Byg kredsen som vist på diagrammet. Afbryderen skal være åben. Lyser pæren? Hvor stor er strømmen ind gennem basis? ma. Tænd for afbryderen. Nu skal pæren lyse normalt. Så er strømmen gennem pæren ca. 50 ma. Hvor stor er basisstrømmen nu? ma. Transistoren virker som en kontakt, der tændes af en basisstrøm. Skift afbryderen ud med LDR en, den lysfølsomme modstand. Anbring LDR en i lys. Hvordan lyser pæren? Hvor stor er basisstrømmen? ma. Anbring LDR en i mørke. Hvordan lyser pæren? Hvor stor er basisstrømmen? ma. Skyg mere og mindre for LDR en. Find den mindste basisstrøm, der kan tænde transistoren. Basisstrømmen skal være mindst ma. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

46 Styr på tingene Byg en superfølsom kontakt Byg kontakten på et sømbræt..1 Følg vejledningen nøje trin for trin. Sømbræt, 6 cm x 10 cm 11 messingsøm, 14/5 Fortinnet monteringstråd, 0,7 mm tyk transistorer, BC547B Modstand, 1 kw, brunsortrødguld Pære, 6 V, 50 ma Pærefatning med loddeflige Loddekolbe Loddetin Hammer Skævbider Fladtang Buk enden af den uisolerede ledning om Asømmet, og lod den fast. Træk ledningen hen til Dsømmet. Stram den ud, og sno den en gang om sømmet. Lod den fast til Dsømmet og sømmet mellem A og D. Klip overskydende ledning af med skævbideren. Montér på samme måde en ledning mellem sømmene C og F. Lod modstanden fast på samme måde. Lod de to transistorer på sømhovederne. De skal sidde nøjagtigt som på tegningen. Benene skal vende opad. Den flade side skal vende mod højre. Bøj benene på transistoren ud til siderne og hold i et af dem, mens du lodder de to andre på sømhovederne. Lod fatningen fast til sømmene D og E. Få en kopi af arbejdstegningen, og læg den på træpladen. Slå sømmene i de sorte pletter. De skal sidde godt fast. De skal sidde lige. Fortin alle sømmene på sømhovedet og lige under hovedet. 10 cm Så er den superfølsomme kontakt færdig. Hvis du vil have et transportabelt apparat, skal du fastgøre et batteri på 4,5 V eller 9 V under brættet. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

47 Styr på tingene Brug den superfølsomme kontakt Afprøv kontakten og undersøg, hvad den kan bruges til..13 Superfølsom kontakt på sømbræt Ledninger med krokodillenæb Strømforsyning, 56 V= Evt. 1 batteri, 4,5 V eller 9 V Filtrerpapir Forbind Strømforsyningen med den superfølsomme kontakt. Minuspolen forbindes til Fsømmet, 0 V. Pluspolen forbindes til Dsømmet, +. Pæren må ikke lyse nu! Rør med to fingre ved sømmene A og B. Nu skal pæren lyse. Så er apparatet i orden. Der løber en lille bitte strøm igennem din hånd. Du kan ikke mærke den, men den bevirker, at transistorkontakterne bliver tændt, så pæren lyser. Kan personer, der holder hinanden i hånden, tænde kontakten? Kan 3 personer? Kan hele klassen? Sæt ledninger fra A og Bsømmene fast i kanten af et stykke tørt filtrerpapir. Pæren lyser ikke. Tørt papir leder ikke strøm. Dryp så lidt vand på papiret, og iagttag pæren, mens vandet breder sig til begge krokodillenæb. Hvad sker der? Er der ledende forbindelse mellem to blade på en plante? mellem to forskellige planter på græsplænen? Undersøg, hvad der kan lede elektrisk strøm,f.eks. en blyantsstreg, jorden i en potteplante, bordpladen, når du ånder på den. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

48 Styr på tingene Superstyring Undersøg, hvordan den superfølsomme kontakt kan bruges til styring..14 Superfølsom kontakt på sømbræt Ledninger med krokodillenæb Strømforsyning, 56 V= Evt. 1 batteri, 4,5 V eller 9 V Hyler Relæ Apparater, relæet kan tænde for Forbind en hyler til sømmene D og E. Virker kontakten med både hyler og pære? Prøv at få kontakten til at virke med hyler alene. Pæren skal altså altid være slukket. Hvad gjorde du? Den superfølsomme kontakt tåler ikke store strømme, men det gør relæet. Sort ledning Rød ledning Forbind relæet til sømmene D og E. Find selv på noget, relæet kan tænde for. Beskriv dit system. Prøv også at forbinde relæet til E og F. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

49 Styr på tingene En saltmåler Montér, justér og brug apparatet. Bøj trimmerens ben som vist på tegningen, og lod midterbenet fast på Bsømmet. Klargør saltføleren ved at afisolere 5 mm af ledningerne i begge ender..15 Superfølsom kontakt på sømbræt Ledninger med krokodillenæb Strømforsyning til kontakten Trimmer, 10 kw Loddekolbe og loddetin Skruetrækker Dobbeltledning, 50 cm 3 bægerglas, 100 ml Etiketter, selvklæbende Groft salt Forbind den ene ende af saltføleren til A og B. Forbind trimmerens nederste ben til C. Fyld postevand i de tre bægerglas. Opløs et par krystaller salt i glas nr. 1 og noget mere salt i glas nr.. Anbring enden af føleren i glasset med rent vand. Drej på trimmeren, indtil pæren lige gløder når føleren holdes stille i vandet. Flyt føleren over i glas nr. 1, og hold den stille i vandet. Hvad sker der? Hvad sker der, hvis du bevæger føleren i vandet? Flyt så føleren over i glas nr.. Hvordan lyser pæren nu? Hvad sker der, hvis du justerer trimmeren, så pæren lige gløder med føleren i glas nr. 1. Er der mere eller mindre end 1 teskefuld salt i et glas havvand? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

50 Styr på tingene Forlæng tiden Undersøg, hvor længe en kondensator kan holde en pære tændt..16 Oplad kondensatoren på µf ved at sætte dens ben mod strømforsyningens poler. Husk at vende den rigtigt, + til +. Pære, 6 V, 50 ma i fatning Transistor på sømbræt Superfølsom kontakt Strømforsyning, ca. 6 V= kondensatorer, µf og 100 µf Ledninger Stopur Trimmer, 10 kω Forbind så kondensatoren til pæren. Hvordan lyser pæren? Forbind pæren til strømforsyningen gennem transistorkontakten. Forbind kondensatoren med pluspolen til basis på transistoren. Se diagrammet. Oplad kondensatoren ved kortvarigt at lade en ledning fra strømforsyningens pluspol røre kondensatorens plusende. Hvor lang tid kan kondensatoren nu holde pæren tændt? s Sæt trimmeren i serie med kondensatoren. Mål, hvor lang tid kondensatoren kan holde pæren tændt, når der drejes op og ned for trimmermodstanden? Fra s til s Prøv alle forsøgene med kondensatoren på 100 µf. Hvad er den længste tid, den kan holde pæren tændt? s Forbind kondensatoren på 100 µf til B og C på den superfølsomme kontakt. Oplad kondensatoren ved kortvarigt at forbinde A og B med en ledning. Hvor lang tid kan kondensatoren holde pæren tændt? Hvordan tror du det vil gå, hvis du bruger kondensatoren på µf? Ny Prisma Kopimappe A Varenr

51 Styr på tingene En automatisk lystænder Byg en lysføler og konstruer alarmsystemer, der reagerer på lys..17 Superfølsom kontakt med trimmer, se øvelsesark.15 Strømforsyning LDR, lysfølsom modstand Ledninger med krokodillenæb Sort papir Tape Hyler Anbring først LDR en i et lille rør af sort papir. Så har du en lysføler. Forbind lysføleren med A og B, og forbind trimmerens nederste ben med C. Læg lysføleren på bordet og drej på trimmeren, indtil pæren lyser ganske svagt. Hvad sker der, når du vender lysføleren mod vinduet eller en lampe? Hvad sker der, når du skygger for lysføleren med hånden? Før din hånd mellem lyset fra vinduet og lysføleren. Undersøg f.eks. På hvor lang afstand kan du registrere din hånd? Kan du tælle fingre? Kan apparatet finde hvide papirstykker på et sort bord? Kan det se forskel på farverne i en farvet reklame? Kan det? Byg et Jeg skal vækkes, når det bliver lystapparat. Opfind en automatisk udelampe. Pæren skal tænde, når det bliver mørkt. Beskriv, hvordan du forbandt lysføleren og trimmeren. Nu kan du konstruere en adgangskontrol et apparat, der hyler, når en person krydser en lysstråle. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

52 Styr på tingene En temperaturalarm Konstruer alarmsystemer, der reagerer på varme eller kulde..1 Superfølsom kontakt med trimmer Strømforsyning NTCmodstand, temperaturfølsom modstand Plastpose, lille Ledninger med krokodillenæb Hyler Isterninger Sæt en plastpose over NTCmodstanden, så du ikke kommer til at lave forbindelse mellem dens ben. Så har du en temperaturføler. Den superfølsomme kontakt skal forsynes med trimmer ligesom i øvelse.15. Forbind temperaturføleren med A og B, og forbind trimmerens nederste ben med C. Drej på trimmeren, indtil pæren lyser ganske svagt. Hvad sker der, når du varmer temperaturføleren med fingrene? Hvad sker der, hvis du køler føleren? Opfind en teprøver, der lyser, hvis teen er for varm til at drikke. Opfind en frostalarm, der hyler, hvis temperaturen synker ned i nærheden af 0 C. Beskriv, hvordan du forbandt lysføleren og trimmeren. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

53 Styr på tingene En lille hukommelse Prøv at lade en transistorkontakt styre en anden transistorkontakt..19 Se på diagrammet af en opstilling, hvor den superfølsomme kontakt er forbundet til en anden transistorkontakt. Forudsig, hvordan pærerne vil lyse. Transistorkontakt på sømbræt Superfølsom kontakt på sømbræt Strømforsyning, ca. 5 V= Pære, 6 V, 50 ma i fatning Ledninger med krokodillenæb Modstand, 1 kω Hvad tror du der sker, når du rører ved A og B? Byg opstillingen og prøv. Forklar opstillingens virkemåde. Hvis to transistorkontakter styrer hinanden, får man en flipflop. Forbind collektoren på T3 og basis på T gennem en modstand på 1 kw. Rør kortvarigt ved A og B med fingrene. Hvad sker der? Berør kortvarigt basis på T med en ledning, der er forbundet til 0 V. Hvad sker der? Det svarer til at trykke på en reset knap. Flipfloppen har to stabile stillinger. Den kan huske en bit. Når flipfloppen er blevet trigget af en lille strøm gennem Bindgangen, forbliver pære 1 tændt, også når styrestrømmen fjernes. Man kan resette flipfloppen, så den er klar til at registrere en ny styrestrøm. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

54 Styr på tingene Bilvaskehal Undersøg en bilvaskehal..0 Stopur Find en bilvaskehal i byen og undersøg, hvordan den fungerer. Notér de forskellige tilstande, vaskeprocessen kan være i, og den tid, der forløber i hver tilstand. Udfyld skemaet. Tilstand Tidsforløb Vaskehallen har typisk flere vaskeprogrammer. Analysér også et af de mere komplicerede vaskeprogrammer med undervognsspuling og voksbehandling. Udfyld skemaet. Tilstand Tidsforløb Når du har udfyldt tabellen, har du faktisk grundlaget for at kunne programmere den lille computer, som afvikler den automatiske vask. Ny Prisma Kopimappe A Varenr

55 Ny Prisma Kopimappe A Varenr Lim mellem atomer 3.1 Det periodiske system Hovedgruppe Hovedgruppe H Hydrogen 1 Li Lithium 3 Na Natrium 11 K Kalium 19 Rb Rubidium 37 Cs Cæsium 55 Fr Francium 7 Be Beryllium 4 Mg Magnesium 1 Ca Calcium 0 Sr Strontium 3 Ba Barium 56 Ra Radium Sc Scandium 1 Y Yttrium 39 La Lanthan 57 Ac Actinium 9 Ti Titan Zr Zinkornium 40 Hf Hafnium 7 V Vanadium 3 Nb Niobium 41 Ta Tantal 73 Db Dubnium 105 Cr Chrom 4 Mo Molybdæn 4 W Wolfram 74 Sg Seaborgium 106 Mn Mangan 5 Tc Technetium 43 Re Rhenium 75 Bh Bohrium 107 Fe Jern 6 Ru Ruthenium 44 Os Osmium 76 Hs Hassium 10 Co Cobolt 7 Rh Rhodium 45 Ir Iridium 77 Mt Meitnerium 109 Ni Nikkel Pd Palladium 46 Pt Platin 7 Uun 110 Cu Kobber 9 Ag Sølv 47 Au Guld 79 Uuu 111 Zn Zink 30 Cd Cadmium 4 Hg Kviksølv 0 Uub 11 B Bor 5 Al Aluminium 13 Ga Gallium 31 In Indium 49 Tl Thallium 1 UUt 113 C Kulstof 6 Si Silicium 14 Ge Germanium 3 Sn Tin 50 Pb Bly Uu 114 N Nitrogen 7 P Fosfor 15 As Arsen 33 Sb Antimon 51 Bi Bismuth O Oxygen S Svovl 16 Se Selen 34 Te Tellur 5 Po Polonium F Fluor 9 Cl Chlor 17 Br Brom 35 I Jod 53 At Astatin He Helium Ne Neon 10 Ar Argon 1 Kr Krypton 36 Xe Xenon 54 Rn Radon 6 11 Ce Cerium 5 Th Thorium 90 Pr Praseodym 59 Pa Protactinium 91 Nd Neodym 60 U Uran 9 Pm Promethium 61 Np Neptunium 93 Sm Samarium 6 Pu Plutonium 94 Eu Europium 63 Am Americium 95 Gd Gadolinium 64 Cm Curium 96 Tb Terbium 65 Bk Berkelium 97 Dy Dysprosium 66 Cf Californium 9 Ho Hofmium 67 Es Einsteinium 99 Er Erbium 6 Fm Fermium 100 Tm Thulium 69 Md Mendelevium 101 Yb Ytterbium 70 No Nobelium 10 Lu Lutetium 71 Lw Lawrencium 103 Ikkemetaller Kemisk tegn Kemisk navn Atommasse Grundstofnummer 13,9 137,3 3,0 6,0 91, 13,9 17,5 61,0 9,9 10,9 13,9 6,0 63,0 101,1 16, 190, 6,0 65,0 10,9 106,4 19, 195,1 66,0 67,0 107,9 11,4 197,0 00,6 67,0 114, 11,7 04,4 07, 11, 17,6 09,0 09,0 16,9 131,3 10,0,0 140,1 140,1 144, 145,0 150,4 15,0 157,3 15,9 16,5 164,9 167,3 16,9 173,0 175,0 3,0 3,0 3,0 37,0 44,0 43,0 47,0 47,0 51,0 54,0 57,0 5,0 59,0 60,0 7,0 3,0 4,3 39,1 40,1 5,5 7,6 45,0 47,9,9 50,9 5,0 95,9 54,9 55, 97,0 5,9 5,7 63,5 65,4 69,7 7,6 74,9 79,0 79,9 3, 7,0,1 31,0 3,1 35,5 39,9 10, 1,0 14,0 16,0 19,0 0, 1,0 6,9 9,0 4, Rf Rutherfordium 104 Halvmetaller Metaller Antal elektroner i de forskellige skaller Periode H Hydrogen 1 1,0