IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:"

Transkript

1 IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er salte. Langt de fleste stoffer i naturen findes i form af forskellige salte, som alle har det til fælles, at de består af modsat ladede partikler, der er bundet til hinanden ved simpel elektrisk tiltrækning. IONFORBINDELSER Vi vil i dette afsnit se nærmere på, hvordan et salt er opbygget. Et grundstofs nummer i det periodiske system angiver antallet af (positive) protoner i grundstoffets atomer. I et neutralt grundstofatom er antallet af (negative) elektroner det samme som antallet af protoner Natrium er grundstof nr. 11 og har altså 11 protoner i kernen. Det neutrale natrium-atom har derfor 11 elektroner (fig. til venstre). Chlor er grundstof nr. 17, da det har 17 protoner. Det neutrale chlor-atom har derfor 17 elektroner (fig. til højre). Nu vil atomer imidlertid gerne ligne en ædelgas, da disse har et stabilt elektronsystem (oktetreglen). Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: Natrium afgiver en elektron til chlor. Så kommer natrium til at ligne den ædelgas, der er nærmest i det periodiske system nemlig nr. 10, neon.

2 Vi siger, at natrium-atomet er blevet til en positiv natrium-ion, Na +. Chlor modtager en elektron fra natrium. Så kommer chlor til at ligne ædelgassen argon (nr. 18), der er den nærmeste ædelgas i det periodiske system. Vi siger, at chlor-atomet er blevet til en negativ chlor-ion, Cl -. Da natrium- og chlor-ionerne nu har fået modsatte elektriske ladninger, vil de tiltrække hinanden og derved holde hinanden fast - de er blevet til ionforbindelsen natriumchlorid, NaCl. Et atom, der har et andet antal elektroner end antallet af protoner, kaldes en ion. En natrium-ion betegnes Na +, fordi den har en positiv proton mere end antallet af elektroner. En chlor-ion betegnes Cl -, fordi den har en negativ elektron mere end antallet af protoner. En magnesium-ion betegnes Mg ++, fordi den har to protoner mere end antallet af elektroner. En ion er enten positiv eller negativ: Positive ioner har flest protoner- f.eks. Na +, Mg ++ og Al +++. Negative ioner har flest elektroner - f.eks. Cl -, O -- og N ---. Antallet af positive eller negative ladninger kalder man ionens valens: Na + og Cl - har begge valensen 1. Mg ++ og 0 -- har begge valensen 2. Al +++ og N --- har begge valensen 3.

3 Endvidere gælder det, at: Ædelgasserne danner aldrig ioner. Alle metaller danner positive ioner. Ikke-metallerne hydrogen og bor danner positive ioner. Alle ikke-metaller - undtagen hydrogen og bor - danner negative ioner. Generelt gælder, at en ionforbindelse dannes, når metalatomer reagerer kemisk med ikke-metaller. Metalatomerne afgiver elektroner, som optages af ikke-metallerne. Når et metal oxideres - dvs. går på ikke-metallisk form - er det som led i dannelsen af en ionforbindelse. Et atom, der har et andet antal elektroner end antallet af protoner, kaldes en ion. En ion er elektrisk ladet. Et atom, der har flere protoner end elektroner, er en positiv ion - ionens ladning er positiv. Et atom, der har flere elektroner end protoner, er en negativ ion - ionens ladning er negativ. En ionforbindelse er en kemisk forbindelse af positive og negative ioner. Alle salte er ionforbindelser. IONBINDINGEN Vi kalder natriumchlorid (køkkensalt) for en ionforbindelse, fordi det er opbygget af natrium-ioner (Na + ) og chlor-ioner (Cl - ). Da ionerne har modsatte ladninger, vil de tiltrække hinanden. - En kemisk binding, der består i, at en positiv og en negativ ion holder hinanden fast ved elektrisk tiltrækning, kaldes en ionbinding. En ionforbindelse i fast tilstandsform er en krystal. - F.eks. i et lille stykke salt, en saltkrystal, er ionerne ordnet i et regelmæssigt gitter, et ion-gitter. Om iongitre gælder det at: En ion hører ikke specielt sammen med en anden ion. I ionforbindelsen er der lige mange positive og negative ladninger - derfor er krystallen neutral udadtil. Ingen ioner med ens ladning er i forbindelse med hinanden. Af modellen ser vi desuden, at krystallen ikke er opbygget af afgrænsede NaCl-molekyler - formelenheden NaCl angiver altså ikke et molekyle. Ionerne fordeler sig i iongitteret på den viste måde, fordi ioner med ens ladning frastøder hinanden, mens ioner med forskellig ladning tiltrækker hinanden. Man siger også, at en ion er påvirket af elektrostatiske feltkræfter, der holder den på plads i iongitteret.

4 Ionbindingen er en form for kemisk binding - og den er en stærk binding, men kun så længe stoffet er i fast tilstandsform. Kommer saltet nemlig i vand, opløses mere eller mindre af det. En ionbinding er en sammenbinding af to modsat ladede ioner ved hjælp af elektrisk tiltrækning. KRYSTALDANNELSE OG ENERGI Den kemiske reaktion mellem natrium og chlor kan skrives: 2Na + Cl 2 2Na + + 2Cl - 2NaCl + E Vi ser, at der ved reaktionen frigøres energi til omgivelserne, men det kræver energi: at bryde bindingerne mellem atomerne i natriummetallet at bryde bindingerne mellem atomerne i chlormolekylerne, at frarive en elektron fra hvert natrium-atom. Omvendt frigøres der energi: når chlor-atomerne modtager en elektron, når ionerne bliver bundet til hinanden i iongitteret. Når aktiverings-energien har sat reaktionen i gang, anvendes en del af den frigjorte energi til at fortsætte den energi-krævende del af reaktionen - resten af energien frigøres til omgivelserne i form af varme. IONER OG ELEKTRISK STRØM En saltkrystal kan ikke lede den elektriske strøm, fordi ionerne holdes på faste pladser i krystalgitteret (iongitteret). Men hvis saltet smeltes eller opløses i vand, nedbrydes gitteret, og ionerne bliver frit bevægelige i væsken. Så kan væsken godt lede den elektriske strøm. Hvis en væske leder den elektriske strøm, er det fordi den indeholder ioner. Når et salt kommer i vand, opløses mere eller mindre af det - hvor meget af saltet der opløses afhænger af, hvilket salt det er, og af vandets temperatur. Ionerne i iongitteret tiltrækker vandet, og ofte bliver tiltrækningen så stor, at iongitteret går i stykker. - Ionerne vandrer da ud i vandet, bundet til vandmolekylerne. SALT OG SYREREST En negativ ion kaldes også en syre-rest eller en syrerestion, fordi der bliver en negativ ion tilbage, hvis vi fra en syre fjerner syre-brinten (H + ) - dvs. fjerner de positive hydrogen-ioner, der kendetegner alle syrer: Saltsyre: HCl - Syrerest: Cl - (chlorid-ion) Svovlsyre: H 2 SO 4 - Syrerest: SO4 -- (sulfat-ion)

5 Salpetersyre:HNO 3 - Syrerest:NO 3 - (nitrat-ion) Syrernes fælles egenskaber skyldes hydrogen-ionen, syrebrinten (H + ). - Mens det er syreresten, der bestemmer de enkelte syrers særlige egenskaber. I de fleste tilfælde gælder det, at et salt består af en metalion (positiv) og en syrerest-ion (negativ): Saltene med saltsyrens syrerest hedder chlorider, f.eks. natriumchlorid (NaCl) og kaliumchlorid (KCl). Saltene med svovlsyrens syrerest hedder sulfater, f.eks. natriumsulfat (Na 2 SO 4 ) og kaliumsulfat (K 2 SO 4 ). Saltene med salpetersyrens syrerest hedder nitrater, f.eks. natriumnitrat (NaNO 3 ) og kaliumnitrat (KNO 3 ). Syrers og saltes fælles element er en syrerest. - Der gælder jo: Syre består af syrebrint (H + ) + syrerest. Salt består af metal + syrerest. Antallet af positive ioner er altid det samme som antallet af negative ioner- syren/saltet er altså altid neutralt udadtil. De vigtigste syrer og salte er sammensat af de ioner, der er nævnt i nedenstående to oversigter: Positive ioner: Hydrogen- H + Beryllium- Be ++ Aluminium- Al +++ Lithium- Li + Magnesium- Mg ++ Jern(III)- Fe +++ Natrium- Na + Calcium- Ca ++ Chrom(III)- Cr +++ Kalium- K + Barium- Ba ++ Sølv- Ag + Jern(II)- Fe ++ Kobber(I)- Cu + Nikkel- Ni ++ Ammonium- NH 4 + Negative ioner: Kobber(II)- Cu ++ Zink- Zn ++ Bly- Pb ++ -fluorid F - -oxid O -- -phosphat PO chlorid Cl - -sulfid S -- -bromid Br - -sulfat SO iodid I - -sulfit SO nitrat NO 3 - -hydroxid OH - -carbonat CO 3 --

6 SYRE, METAL OG SALT I det foregående afsnit så vi, at både syrer og salte indeholder syrerest: Syre består af syrebrint (H + ) + syrerest. Salt består af metal + syrerest. Da vi beskæftigede os med spændingsrækken (side 99), så vi, at den angiver, hvor villige metallerne er til at gå på ikke-metallisk form - dvs. hvor villige metallerne er til at indgå i en kemisk forbindelse. - Det kan vi nu udtrykke på en anden måde: Jo længere et metal står til venstre i spændingsrækken, jo større er dets tilbøjelighed til at afgive elektroner og danne ioner, når metallet reagerer med syre. mindre ædelt Li K Ba Ca Na Mg Al Zn Cr Fe Ni Sn Pb H Cu Hg Ag Pt Au mere ædelt Vi sagde også, at metallerne til venstre for hydrogen (de u-ædle metaller) kan opløses i syre under udvikling af hydrogen. - Vi kan nu se, at reaktionen må være: Syre + metal salt + syrebrint (H + ) Når en syre og et metal (u-ædelt) reagerer med hinanden, dannes der - udover syrebrint (H + ) - et salt, som består af en positiv metal-ion og en negativ syrerest-ion. I nogle tilfælde skal der tilføres aktiveringsenergi for at få reaktionen i gang- men i alle tilfælde frigøres energi (varme) under reaktionens forløb. Varmeudviklingen varierer fra stof til stof. ATOMBINDING OG MOLEKYLER Når metal og ikke-metal danner kemisk forbindelse, får vi en ionforbindelse, fordi metallerne gerne vil aflevere elektroner, som ikke-metaller gerne vil optage. Nu kunne man så tro, at ikke-metallerne ikke kan gå i kemisk forbindelse med hinanden, fordi jo ingen af dem er interesseret i at aflevere elektroner, mens alle gerne vil optage nogle. Men det kan de godt! Problemet løses ved, at ikke-metal-atomerne er fælles om nogle elektroner - det er ikke-metal-atomernes måde at opfylde oktetreglen på, når de danner kemisk forbindelse med hinanden. Ikke-metaller danner molekyler med hinanden. Lad os som eksempel tage dannelsen af et vandmolekyle: Oxygen har 6 elektroner i yderste skal, og vil gerne have 2 mere for at opfylde oktetreglen. Hydrogen har 1 elektron i yderste skal. Ved at få en elektron mere kan den komme til at ligne ædelgassen helium, der har 2 elektroner i yderste skal (fig. 195). Ved reaktionen mellem oxygen-atomet og de to hydrogen-atomer opstår der et elektron-fællesskab (fig. 196). Elektronfællesskabet består i, at oxygenatomet "låner" de to hydrogenatomers elektroner - dvs. at de to

7 elektroner også bevæger sig rundt om oxygenatomet. - På samme måde "låner" hvert hydrogenatom en elektron fra oxygenatomet. Elektronfællesskabet betyder, at de tre atomer opfylder oktetreglen. En atombinding er en sammenbinding af to atomer ved hjælp af et fælles elektronpar, der bevæger sig omkring begge atomkerner. I en atombinding bevæger de fælles elektroner sig altså under påvirkning af to atomkerner. Vi kan bygge en model af vandmolekylet ved hjælp af små plastickugler (fig. 197). Vi kan også tegne en formel, hvor hver forbindelsesstreg mellem bogstav-symbolerne symboliserer et elektronpar. - Vi kalder dem valens-streger. Oxygen har valensen 2. Det vises ved de 2 valensstreger ud fra oxygenatomet. - Et oxygenatom vil altså gerne "låne" 2 elektroner! Hydrogen har valensen 1. Det vises ved, at der går 1 valens-streg ud fra hvert hydrogenatom. - Et hydrogenatom vil altså gerne "låne" 1 elektron! Fig. 199 viser to eksempler på atombindinger. Når atomer bindes sammen med atombindinger, dannes der molekyler (side 35). - Og da atombindinger kun findes mellem ikke-metal-atomer, så er det altså også sådan, at molekyler består af ikke-metal-atomer! Atombindinger er stærke bindinger, så der skal megen energi til at bryde dem - molekyler er ikke så lette at ødelægge! Derimod skal der ikke megen energi til at rive molekylerne fra hinanden - se f.eks. hvor let vandmolekyler går fra hinanden! - I organisk væv hænger molekylerne dog noget bedre sammen end i vand!

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk

Korrosion i praksis. Troels Mathiesen. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Korrosion i praksis Troels Mathiesen Specialist, civ.ing., ph.d. Afdelingen for Korrosion og Metallurgi trm@force.dk Kundeopgaver: 50% Skadesopklaring 50% Rådgivning, korrosionstest, R&D Specialer: rustfrit

Læs mere

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161 6.2 Styrenplast........................................... 13: 6.2.1 Polystyren (PS) 13: 6.2.2 Slagfast polystyren (SB) 137 6.2.3 Polystyrenacrylnitril (SAN) 139 6.2.4 ABS 141 6.2.5 Andre styrenbaserede

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Basal Almen Kemi for Biologer

Basal Almen Kemi for Biologer Basal Almen Kemi for Biologer Forord Jørgen Christoffersen intro-04005 Forord Disse kapitler og afsnit er skrevet til en kommende bog: Basal Almen Kemi for Biologer Vægten lægges på grundlæggende, almene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Fældning Opløsning Syre-baseligevægte Kompleksdannelse Oxidation Reduktion Peter Andersen og Ole Mønsted Kemisk Institut Københavns Universitet 2004 Denne

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Test og evaluering Vejledning

Test og evaluering Vejledning 9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk og på www.materialehylden.dk

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume...

Indhold. Forord. 11 Forfattere og reviewere. 13. 1 Kemi. 15. 3 Proteiner. 47. 4 Kulhydrater. 62. 2 Cellen. 39. Cytoplasma... 42 Resume... Oversigt Forord. Forfattere og reviewere. 3 Kemi. 5 Cellen. 39 3 Proteiner. 47 4 Kulhydrater. 6 5 Lipider. 75 6 Membranstruktur og membrantransport. 93 7 Osmose og væskeelektrolytbalancen. 07 Enzymer.

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion:

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Elementerne et magisk kemisk show

Elementerne et magisk kemisk show Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Fremstilling af HCl-gas

Fremstilling af HCl-gas Ionforbindelser Fremstilling af HCl-gas 2 teskefulde vandfrit natriumhydrogensulfat blandes med 1 teskefuld natriumchlorid på et stykke filtrerpapir og hældes i et reagensglas. Der laves en opstilling

Læs mere

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

NV2: Salt og saltvand

NV2: Salt og saltvand NV2: Salt og saltvand Modulfordeling 1b Modul Fag /lokale Delemne Materiale (*) Eksperimentelt 24/9 3.modul 27/9 2.modul 28/9 3.modul + 4.modul 1/10 3.modul 4/10 1.modul + 2.modul 11/10 1.modul 11/10 2.modul

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 01 09 2010. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund Energiressourcer og fremtidens brintsamfund 2 Ressource-kampen: Olien overhaler snart klimaet som globalt krisetema. Inf., 17.10.2007 4 Verden har brug for et nyt energisystem, Naturvidenskab for alle,

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Hvorfor guld er det ædleste metal et studie med tæthedsfunktionalteori

Hvorfor guld er det ædleste metal et studie med tæthedsfunktionalteori Hvorfor guld er det ædleste metal et studie med tæthedsfunktionalteori Af Lasse B. Vilhelmsen og Anton M.H. Rasmussen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet De fleste er klar over, at guld

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Ion-batterier. - The Next Generation

Ion-batterier. - The Next Generation 22 MATERIALEFORSKNING Ion-batterier - The Next Generation Lithium-ion batterier er strømkilden, der har revolutioneret vores transportable elektronik. Familien af ion-batterier er imidlertid større end

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere