INDUSTRIBYEN HORSENS Af Brian Wiborg, Industrimuseet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDUSTRIBYEN HORSENS Af Brian Wiborg, Industrimuseet"

Transkript

1 INDUSTRIBYEN HORSENS Af Brian Wiborg, Industrimuseet En vandring gennem Horsens gader kan mange steder have karakter af en tidsrejse. Monstrøse bygninger fra industrialismens tid troner stadig i bybilledet og vidner om en anden tid, hvor industriel produktion og levevis i langt højere grad end i dag prægede byens liv og borgernes bevidsthed. I dag er Horsens stadig en industriby, men den er også så meget andet, og derfor blegner det stærke udtryk, der hørte fortiden til. Man kan sige, at Horsens er gået ind i sin tredje alder. Den første gjaldt middelalderbyen, der voksede op omkring åhavnen som en klassisk østjysk fjordkøbstad. Efter 1850 nåede byen til skelsår, og industribyen inddrog den gamle købstad og påførte den vokseværk og forandret infrastruktur. Den tredje alders begyndelsestidspunkt er slutningen af det 20. århundrede, hvor beskæftigelsen indenfor industrien blev hastigt nedadgående, og byens selvforståelse forandrede sig. Denne introduktion til Horsens gælder således byens anden alder, industribyen Horsens. INDUSTRIALISERINGEN I HORSENS Som i alle andre danske byer begyndte det i det små. Typisk en håndværksmester, der udvidede sit værksted og produktion og endte med at blive fabriksejer. Undtagelser var der flere af, men for det meste kom industrien snigende som vokseværk i de gamle håndværksteder. Samtidig var det kendetegnende for Horsens, at håndværkeren i mange tilfælde gik i kompagniskab med købmanden, således at den kreative idémand kunne få sine projekter finansieret af den visionære pengemand. Tidsmæssigt begyndte den første industri at røre på sig efter 1830, men efter 1870 og især i 1890 erne kom der tryk på kedlerne, og Horsens udviklede sig til at blive en af Danmarks vigtigste og største industribyer. De brancher, der især slog igennem under byens industrialisering var tekstilbranchen og jern- og metalbranchen. Jern- og metalbranchen udviklede sig i Smedegade. Først i nr. 33 hos smedemester Niels Jochumsen, der i 1830 tog borgerskab som jernstøber og dermed oprettede det første jernstøberi i provinsen. Det var primært produkter til landbruget, der formedes i støbekasserne, men også potter og pander til husholdning og ovne til opvarmning af huse og lejligheder. Niels Jochumsen tog sin lillebror, Søren Jochumsen, ind i virksomheden, og da storebroderen forlod sit værk pga. alder i 1857, kom der flere boller på suppen. Johan Møller, en ung velhavende købmand fra Horsens, blev den nye kompagnon, og så hed jernstøberiet Møller & Jochumsen og flyttede kort efter ind i helt nye fabrikslokaler i Allégade 10. Støberiet blev suppleret med en maskinfabrik, som efterhånden blev det primære område i virksomheden. Møller & Jochumsen producerede bl.a. dampmaskiner, dele til jernbanedrift og varmeanlæg. I det hele taget en meget alsidig produktion. I 1896 fik virksomheden ny kapital tilført ved at omdanne sig til et aktieselskab. Hovedproduktionen i det nye århundrede blev turbiner til vandkraftværker og dieselmotorer. I dag hedder virksomheden M & J Industries og findes på Vejlevej i Horsens, hvor man producerer affaldsneddelere til forbrændingsanlæg. Også andre virksomheder inden for jernog metal skød op i Horsens og var med til at præge byens industrialisering med produktion af alt fra gravkors til brandbiler. Byens største virksomhed beskæftigede sig dog med noget ganske andet. Det var tekstilfabrikken Crome & Goldschmidt. Det var igen idémanden og pengemanden, der slog følge. I 1860 igangsatte de to en lille manufakturfabrikation. Det gik godt for virksomheden, så godt at man hurtigt oplevede et stort behov for arbejdskraft til at sidde ved fabrikkens væve. Efter at have adspurgt sig om råd herfor ved det offentlige, opstod muligheden for at anvende

2 straffefanger fra straffeanstalten, der var bygget i Horsens i Dette særprægede samarbejde stod på i mere end 50 år. Crome & Goldschmidt anvendte også almindelige frie arbejdere, og af disse var der omkring år på fabrikskomplekset ved Fabrikvej og Emil Møllers Gade. Dermed var det byens suverænt største virksomhed. DEN STORE BASTIAN Ikke alle virksomheder begyndte i det små. Et godt eksempel herpå er trævarefabrikken Bastian. Fabrikken blev bygget af godsejeren Frijs af Frijsenborg i Han var Danmarks største jordbesidder, bl.a. af store skovarealer. For at udnytte denne råvare opførte Frijs en af landets mest markante og smukkeste fabriksbygninger, hvoraf visse dele stadig funkler på Emil Møllers Gade. Grev Frijs tænkte i høj grad i æstetiske løsninger ved opførelsen, og størstedelen af de kroner, det kostede at opføre bygningerne, skyldtes da også sådanne hensyn. Inventaret var topmoderne for en trævarefabrik, men trods billige råvarer og branchens bedste produktionsapparat blev Bastian aldrig rentabel. Afsætningen slog fejl, og på sit dødsleje solgte grev Frijs sin dybt forgældede Bastian til den beskedne sum af kroner. Virksomheden, der overtog Bastian, blev til gengæld en succes. Den unge elektriker og urmager, Emil Møller, flyttede sin produktion af telefoner ind i Bastian i I 1917 blev det til et aktieselskab og i 1937 overtaget af Kristian Kirk. I dag står Bastian der stadig og troner som et symbolsk vidne om storhed og fald i industribyen Horsens. Andre brancher bød sig også til, da Horsens blev en industriby. I den grafiske branche kom flere bogtrykkerier til, gerne i forbindelse med byens dagblade, mens virksomheder som sta- Fabrikkerne i Horsens vestlige del havde behov for arbejdere, og arbejderne havde behov for boliger. Arbejderboligerne i vestbyen skød op fra begyndelsen af 1870 erne til lige efter århundredeskiftet. Her ses Stefansgade i 1890 erne (Byarkivet i Horsens). Crome & Goldschmidts fabrikskompleks i Det var byens største arbejdsplads på dette tidspunkt med ca arbejdere, hvoraf en del kom fra og arbejdede på Straffeanstalten, som ses øverst i billedet. Kun en lille del af bygningerne i den midterste del af komplekset eksisterer i dag, men i stærkt ombygget form. Administrationsbygningerne forrest til venstre brændte i 1946, og afløstes af ejeren Hede Nielsens Fabrikkers bygning, der omtales senere. Spinderihallerne bagerst blev revet ned i 1970 erne og erstattet af lejlighedsbyggeri. Øverst til højre ses nogle af vestbyens arbejderboliger. digt eksisterende Schur fra 1846 og senere Raackmanns Fabriker fra 1897 slog sig op på stentryk og produktion af papirposer. Indenfor nydelsesmiddelindustrien prægedes byen af flere tobaksfabrikker, hvor den største, Petersen og Sørensen, hørte hjemme i det, der i dag er kendt som Tobaksgården mellem Smedegade og Allégade. Til samme kategori hører bryggerierne, og Horsens Bajersk- og Hvidtølsbryggeri oprettedes i Fabriksbygningen på toppen af Allégade rummer i dag et ældrecenter og har fået navn efter bryggeriets sidste ejer, Ceres. Bag bryggeriet opstod i 1898 en følgevirksomhed, Horsens Malteri. Her blev der slået stort brød op fra begyndelsen med Danmarks største fabriksbygning på mere end m 2. Malteriet fik efter Anden Verdenskrig en førende position på verdensmarkedet, men lukkede sammen med bryggeriet i Tilbage står noget højt murværk og nogle mindre bygninger, der indgår i en omfattende renovering, som munder ud i et nyt lejlighedskompleks. VOKSEVÆRK I HORSENS Med industrialiseringen voksede Horsens ud af sin middelalderalderlige børnekrop. Det var særligt området vest for Horsens mellem byen og Bygholm Gods, der omdannedes fra bar mark til et arketypisk industrikvarter med rygende skorstene, jernbane og arbejderboliger. Først med anlæggelsen af Allégade ved hvilken de føromtalte Møller & Jochumsen og Horsens Bajersk- og Hvidtølsbryggeri byggede sig op. Længere mod vest dominerede virksomheder som Horsens Malteri, Crome & Goldschmidt, Bastian, Andelsslagteriet (der var verdens første i 1887), og så jernbanen, der i 1868 nåede til Horsens trukket i en stor bue vest om byen. Stationsbygningen placeredes i enden af Søndergade, byens hovedstrøg, på Beringsplads, men flyttedes i 1929 til sin nuværende placering længere mod vest. Baneføringen, der oprindeligt gik der, hvor Emil Møllers Gade i dag ligger, blev også trukket længere mod vest i samme ombæring. I byens østlige ende afholdt man sig fra at bygge industrielle produktionsanlæg. Til gen

3 Bryggeriet Horsens Baiersk- og Hvidtøl-Bryggeri blev grundlagt i Efter flere udvidelser og ejerskifter opførte brødrene Levy bygningen på billedet i 1879 for at efterkomme den store efterspørgsel på virksomhedens produkter. I 1898 indgik bryggeriet i en stor fusion med tre andre østjyske bryggerier under fællesnavnet Ceres. I 1997 lukkede Ceres produktionen i Horsens, og Horsens Kommune omdannede det gamle bryggeri til et meget smukt og indbydende ældrecenter. Det gamle fabriksanlæg er firelænget med alle længer bevaret, og der er etableret et fint gårdmiljø. Den ottekantede skorsten er fra 1895, hvor man opførte et nyt maskinanlæg. Går man om bag bryggeriet findet man resterne af det, der engang var Danmarks største industribygning, Horsens Malteri. gæld fandt man her plads til villa- og arbejderkvarterer samt forsyningsindustri i form af gasværket fra 1860 og elværket fra 1906, som i dag danner ramme om Industrimuseet. I anden halvdel af 1800-tallet steg indbyggertallet følgeligt voldsomt i Horsens, og ved 1800-tallets slutning var byen med sine godt indbyggere Danmarks fjerdestørste købstad. 45% af indbyggerne ernærede sig via industri og håndværk. De mange nye tilflyttere til byen fordrede høj byggeaktivitet. Tilflytning og byggeaktivitet foregik ikke altid parallelt, men især i 1880 erne og 90 erne fandt en udvikling i boligmassen sted. Hvert år i disse to årtier tilføjedes byen mellem 130 og 200 lejligheder, primært i byens vestbykvarter mellem Allégade, Vestergade og fabrikkerne mod sydvest, et areal på ca. 7 ha. Boligerne efter 1880 var typisk to-etagers ejerboliger med facader i røde mursten rigt forsynet med virkemidler som gesimser, pilastre, blændinger og tandsnit under taget. De nye boliger stod i modsætning til kvarterets første en-etagers lejeboliger, der prægedes af kalkede eller malede glatte facader. I løbet af 1890 erne kom flere 3-4 etagers bygninger til, og herved kan man følge den kronologiske udvikling i byggeriet, hvis man går gennem gaderne i kvarteret. Bag disse nybyggerier stod udover private entreprenenører i mange tilfælde lokale byggeforeninger. I 1871 stiftedes Arbejdernes Byggeforening, der stod bag en række boliger i vestbyen. Østbyen blev præget af Ny Havnegades Byggeselskab, der stiftedes i 1890 af redaktøren for Horsens Folkeblad, Emil Bojsen. Emil Bojsen var Venstre-mand, og formålet med hans byggeselskab var enkelt: At bygge gode boliger til arbejderne, så de ikke formastede sig til at stemme på Socialdemokratiet, men i stedet på Venstre! Det skete ud fra devisen: Hver mand sit hus og sin have. Ny Havnegade kvarteret fik og har sit helt eget særpræg. På 160 parceller byggedes små nydelige enfamilieshuse med kvistgavle, verandaer og med for- og baghaver med tydelig inspiration fra engelske havebyer. Efter 1902 standsede byggeriet i Horsens brat. Da husede Horsens sine arbejdere. I erne og 40 erne byggedes en del andelslejligheder i byens sydlige ende, men først med industriens udflytning og det massive parcelhusbyggeri i 1960 erne og især i 70 erne gik Horsens igen for alvor over sine bredder. NYE TIDER I HORSENS Horsens industrielle storhedstid som en af Danmarks største og vigtigste industribyer sluttede omkring 1930 med fabrikslukninger og stor arbejdsløshed. Byen var herefter stadig en udpræget industriby, men tempoet svækkedes i forhold til andre byer. Højkonjunkturen i 1960 erne gik ikke Horsens næse forbi, og industribyen vågnede igen op til dåd. Store områder syd for Dagnæs Bæk blev lagt til Horsens, og der opstod massive industri- og parcelhuskvarterer i Tyrsted, Dagnæs og Thorsted. Flere virksomheder prægede Horsens i de nye opgangstider og nogle af dem fik og får stadig lige frem horsensianerne til at ranke ryggen. Fjernsynsfabrikken Arena var en af dem. Virksomheden bag var det familieejede Hede Nielsen, der i århundredets begyndelse begyndte at producere cykelsadler, siden radioer og så fjernsyn i sine smukke fabriksbygninger overfor Bastian og senere i det nye industrikvarter i Thorsted. Det varede ved indtil 1977, hvor udviklingen i Østasien overhalede fjernsynsproduktionen i Horsens. Sideløbende drev Hede Nielsen en rørfabrik samt en gasproduktion, som i dag er eneste rest af virksomheden, opkøbt af franske Air Liquide. En anden af byens markante virksomheder var telefonfabrikken Kirk. Som før nævnt overtog Kristian Kirk Emil Møllers Telefonfabrik i Bastian i 1937, og i 1963 fraflyttede Kirk Bastian og flyttede produktionen op i byens nordlige del på Ane Stauningsvej. Siden blev Kirk opkøbt af franske Alcatel, der så flyttede produktionsdelen til Kina. Tilbage på Ane Stauningsvej findes nu en udviklingsafdeling. Af andre markante Horsens-virksomheder kan igen nævnes emballagevirksomhederne Schur samt Raackmanns Fabriker, som begge voksede sig stærke i erne og 60 erne og stadig præger Horsens produktionslandskab. Det gør mange andre produktionsvirksomheder også indenfor en række forskellige brancher, og Horsens fremstår i nogen grad igen som en industriby præget af vækst, som det var tilfældet under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Dog har Horsens aldrig genvundet sin placering i første række blandt danske byer. En rundtur i Horsens vidner således om to århundreders industrihistorie. Den nyeste tids historie præger selvsagt byens udseende mest, men den ældste industriby træder fortsat stædigt i karakter. Arbejdernes Byggeforening. Arbejdernes Byggeforening blev stiftet i En af medstifterne var ingeniør J. C. Clausen ( ), som stod bag en lang række af Horsens fabriksbygninger m.m. I 1872 tegnede han fem huse (her ses tre af dem) på hjørnet af Stefansgade og Houmannsgade med i alt 18 lejligheder lige ved bryggeriet. De blev startskuddet til en hel kvarterdannelse, vestbykvarteret, som er et klassisk arbejderkvarter tæt på byens fabrikker bestående af toetages huse med haver og gårde fra 1870 erne og 80 erne. I dag et kvarter med atmosfære og miljø

4 36 37

5 Hede Nielsen Hede Nielsens Fabrikker i Horsens er mest kendt som producent af radio- og TVmærket Arena. Fabriksbygningen, der er fra 1947, ligger på brandtomten efter Crome & Goldschmidts store fabrikskompleks, som Hede Nielsen overtog i Bygningen står i stærk kontrast til områdets øvrige fabriksbygninger og arbejderboliger med sit tydelige præg af 1940 ernes funktionalistiske byggestil. Det markante trappetårn spiller imidlertid smukt sammen med Bastians tårn på den modsatte side af gaden. Bygningen renoveres i 2007 og skal i fremtiden fungere som retsbygning. Bastian Bastian er en perle blandt bevarede industrianlæg i Danmark. I 1875 besluttede Danmarks rigeste mand, grev Frijs til Frijsenborg, at anlægge en trævarefabrik i Horsens. Ingeniør J. C. Clausen projekterede fabriksbygningen, hvoraf den særegne skorsten med dampmaskinehus og direktør- og funktionærboligerne ud mod Emil Møllers Gade står tilbage. De to længer bag skorstenen er fra tiden efter 1896, hvor Bastian fungerede som telefonfabrik. Bastian er fredet og færdigrenoveres i Håndværkerforeningen Håndværkerforeningens monstrøse forsamlingsbygning fra 1885 i Allégade 16 med sin pudsede stukfacade i italiensk renæssancestil er fra Arkitekten er den føromtalte J. C. Clausen. Håndværkerforeningen i Horsens var dengang provinsens største af slagsen med sine 650 medlemmer. Bygningen dannede ramme om både mødevirksomhed og koncerter, og bag bygningen blev der anlagt et smukt haveanlæg med sø, lysthuse og musiktribune

6 Møller & Jochumsen I dag hedder virksomheden M & J Industries og har siden 1966 ligget på Vejlevej. Det er Horsens ældst eksisterende virksomhed, idet den kan føre sin historie tilbage til I 1857 opførtes en ny fabrik i Allégade 10. På billedet ses to gavlbygninger, der stammer fra 1857, mens porten i midten stod alene indtil 1878, hvor den blev iklædt bygningen, der her ses mellem gavlene. I butiksvinduerne til højre havde man fabriksudsalg og i den eksisterende fabrikslænge bagved, var der maskinfabrik. I gavlbygningen til venstre var der lager. Gården bagved kaldes Tobaksgården efter tobaksfabrikken Petersen & Sørensen, der havde hjemme her med facade mod Smedegade. Nu fungerer de største af de gamle fabriksbygninger som bibliotek, mens en række mindre bygninger er omdannet til brug for liberale erhverv. Butiksfacader på Søndergade Industrialiseringen skabte nye byggeformer, men ændrede også bestående bygninger. Horsens centrale handelsgade bestod og består stadig af palæer og købmandsgårde. Med industrialiseringen fulgte nye behov for at præsentere produkter direkte til køberne. Til dette duede lukkede bygninger ikke, og derfor blev vinduerne i stueetagerne trukket ned til gadeniveau for at skabe bedre præsentationsplads. Dette ser man i en lang række bygninger især langs Søndergade. På billedet ses et af de pænere eksempler. Det er Monbergs Gård, opført som købmandsgård i 1772 på Søndergade 32. Teknisk Skole i Stjernholmsgade Uddannelse måtte der til, da Horsens blev industrialieret, og mange flittige unge mennesker har frekventeret skolen her i aftentimerne efter endt arbejdsdag. Arkitekten bag bygningen, og mange andre bygninger i Horsens, var H. F. J. Estrup ( ), der selv underviste på skolen. Teknisk Skole blev hans sidste værk. H. F. J. Estrups bygninger udstråler magt og soliditet, hvilket også fremgår af Teknisk Skole

7 Elværket på Gasvej Elværket fra 1906 er svendestykket for en af 1900-tallets vigtigste arkitekter i Horsens, Viggo Norn ( ). Den mønstermurede facade med tandsten er typisk for ham, og bygningen fremstår som ved opførelsen i Elværket producerede elektricitet til Horsens borgere og virksomheder indtil 1953, hvor Skærbækværket ved Fredericia tog over. I 1975 besluttede byrådet i Horsens at rive bygningen ned til fordel for en parkeringsplads. Heldigvis blev bygningen reddet af en gruppe lokale, der i stedet oprettede Industrimuseet, der stadig har hjemme i elværket og siden har bredt sig bl.a. til nabobygningen, det gamle gasværk fra Direktørvilla på Gasvej 7 For nogle mennesker betød industrialiseringen muligheden for at tjene store summer af penge. Et omfattende byggeri af villaer uden for byen vidner herom. Villaen her på Gasvej 7 fra o var den sidste villa, der blev bygget på Gasvej, hvoraf kun to eksisterer i dag (Gasvej 1 og 7). Arkitekten bag villaen var H. F. J. Estrup, der også stod bag Teknisk Skole i Stjernholmsgade. Bygherren var en landinspektør, og senere overtog en af byens fabrikanter villaen for så i 1914 at sælge den til Niels Hede Nielsen, som grundlagde Hede Nielsens Fabrikker, der er omtalt tidligere. Villaen på Gasvej 7 blev bygget i nordisk stil, mens de øvrige villaer havde hver sit udtryk. Villarækken dannede indtil 1906 byens østlige grænse. I dag rummer denne villa en kommunal børnehave. Ny Havnegade Venstremanden og redaktøren af Horsens Folkeblad, Emil Bojsen ( ), stod som formand for Ny Havnegades Byggeselskab bag opførelsen af arbejderboligerne i Ny Havnegade og de omkringliggende gader i begyndelsen af 1900-tallet. Visionen var ét hus til én familie med have for og bag inspireret af engelske havebyer. Desuden havde Bojsen den bagtanke, at de gode boliger skulle afholde arbejderne for at stemme på Socialdemokratiet. Bagtanken fik han ikke held med, men visionen om sunde boliger til arbejderne lykkedes

8 44

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Månedens. Lille Frederikshavn

Månedens. Lille Frederikshavn Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Lille Frederikshavn Kvarteret mellem den gamle Sæbybane, den gamle Sønderstrand, Kalkværksvej og Baader bæk kaldes for bette Frederikshavn.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 37 1 Sammenfatning At arrangere de naturgivne

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud

Læs mere

Dansk Cykleværk GRAND

Dansk Cykleværk GRAND Dansk Cykleværk GRAND Nu klinger alle klokkespil i vårsol på ny, det glitrer af cykler over land og ud af by. Nu følger frie klynger de jævne vejes gang, det rytmerige Danmark må synge cyklens sang. 1.

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Kollegiet begynder i 1873 Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort bygningskompleks, som de færreste

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

25 eksempler på vellykket renovering

25 eksempler på vellykket renovering Grundejernes Investeringsfond og Dansk Bygningsarv A/S, 2012 Publikationen er udgivet af Grundejernes Investeringsfond Publikationen er udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S ISBN 978-87-993419-5-5 Redaktion

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 31 1 Sammenfatning Weidemanns

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Kontordomicil 420 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Centralt placeret ved Bazar Fyn. Thrige-Firkanten Edisonsvej 20 5000 Odense C

Kontordomicil 420 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Centralt placeret ved Bazar Fyn. Thrige-Firkanten Edisonsvej 20 5000 Odense C - til leje... Kontordomicil 420 m 2 Thrige-Firkanten Edisonsvej 20 5000 Odense C Centralt placeret ved Bazar Fyn Et af byens mest eksklusive og inspirerende kontorlejemål - der bare skal ses! Fantastiske

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Nyboder er et af Københavns mest historiske kvarterer. Den lille rækkehusby, der siden anlæggelsen helt tilbage i 1631,

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION

NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION NEXØ MOLE TRANSFORMERING AF DLG S BYGNINGER TIL EN NY BORNHOLMSK ATTRAKTION 25 MAJ 2016 2 Sydlige silo i dag NEXØ HAVN EMMER AF ATMOSFÆRE! Flere og flere steder er man ved at få øjnene op for kvaliteterne

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Vi viser gerne vores moderne produktion og støberi frem, så færdiggørelsen af netop jeres nye varer kan følges, hvis I skulle have interesse heri.

Vi viser gerne vores moderne produktion og støberi frem, så færdiggørelsen af netop jeres nye varer kan følges, hvis I skulle have interesse heri. Vejen Lamper, er den eneste 100% dansk-ejede og dansk-producerende leverandør af klassiske lamper, bænke og støbejernsvinduer tilbage i Danmark. Da støberiet blev grundlagt i Vejen i 1944 var der 3 støberier

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere