N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII"

Transkript

1 N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet i januar 2014 i opdrag at sikre, at udviklingen af FSIIIstandarden i version 1,0 tog højde for at inkludere rehabilitering. Den 6. maj 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Efterfølgende afholdt projektet en workshop med repræsentanter fra kommuner, der forud for vedtagelsen af Servicelovens 83a arbejdede rehabiliterende (Esbjerg, Fredericia, Odense, Aarhus, Rudersdal og Kolding). Her blev det præciseret, at FSIII i udgangspunktet manglede følgende for at kunne rumme rehabilitering: 1. Borgerens mål 2. Mestringsevne 3. Borgerens egne ressourcer. Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/8 Siden er FSIII standarden videreudviklet, således at det i den endelige FSIII standard version 1,0 er muligt for kommunerne at fortsætte det rehabiliterende arbejde med anvendelse af FSII metoden. Desuden har KL sammen med kommunerne i vinteren 2014/2015 udviklet et fælleskommunalt indsatskatalog for Servicelovens 83, 83a, 84 og 86, der klassificerer de kommunale indsatser, også på 83a, således at de rehabiliterende indsatser også er klassificerede FSIII indsatser. I foråret 2015 gennemførtes et testforløb af FSIII klassifikationerne blandt de faggrupper, der er omfattet af implementering af version 1,0. Her blev 1

2 det desuden testet, om klassifikationerne og standarden kan anvendes i rehabiliteringen. FSIII procesmodel, indsatskatalog, testresultatet samt de FSIII begreber, der understøtter den rehabiliterende indsats inddrages således i valideringen af rehabilitering i FSIII. I nedenstående præsenteres rehabiliteringens placering i FSIII med udgangspunkt i og i komparation med henholdsvis Marselisborgcenterets hvidbog om Rehabilitering og Socialstyrelsens grundprincipper for rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringens definition og formål Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 2 Formålet med rehabilitering for den enkelte borger er at: bevare eller fremme livskvalitet genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen, kunne leve med varige funktionsnedsættelser eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet Et centralt værktøj til at opnå ovenstående er at tage udgangspunkt i borgerens mestring: Mestring er de strategier og fremgangsmåder en person eller en familie bruger for at klare eller håndtere nye, svære situationer. 3 2 Marselisborgscenterets hvidbog om rehabilitering 3 Socialstyrelsen: Rehabilitering på ældreområdet inspiration til kommunal praksis 2

3 FSIII Centrale begreber i FSIII FSIII introducerer tilstands-begrebet. Tilstand i FSIII er en borgers helbredsmæssige og funktionsmæssige situation på et givet tidspunkt. En tilstand er i FSIII knyttet til et område, som kan være enten et behovsområde (ICF-tilstande relateret til Serviceloven) eller et problemområde (SNOMED CT-tilstand relateret til Sundhedsloven). En tilstand vil have en præcisering, som enten kan være en konkret værdi eller en beskrivelse. Til tilstandsbegrebet er tilknyttet forventet tilstand. I FSIII er en forventet tilstand udtryk for, hvad myndighed og leverandør forventer, der indtræder eller opnås med den indsats, der bevilliges og leveres af kommunen. FSIII Procesmodel Procesmodellen illustrerer et generisk kommunalt borgerforløb. Som det fremgår af modellen, forudsættes der ikke en lineær proces, men derimod en generisk proces, der kan gå på tværs af de enkelte delprocesser, ligesom delprocesser kan foregå sideløbende. I plejeforløb vil der typisk opstå løbende ændringer i borgerens funktionsevneniveau, hvilket kan medføre ændringer i planlægningen eller måske i afgørelsen. FSIII procesmodellen tager således højde for behovet for den dynamiske dokumentation i såvel den traditionelle såvel som den rehabiliterende pleje. 4 4 Procesmodellen og dens delprocesser er yderligere beskrevet her: 3

4 Socialstyrelsens grundprincipper I Hjemmehjælpskommissionens rapport fra 2013 anbefales kommunerne at arbejde systematisk med rehabilitering ud fra otte grundprincipper. Socialstyrelsen præsenterer grundprincipperne som en systematisering og målretning af de mange indsatser, der allerede eksisterer i kommunerne i dag. Rehabilitering i FSIII Ifølge Socialstyrelsen er der tre mulige udfald af rehabilitering: 1. At borger bliver helt selvhjulpen og ikke længere har behov for hjælp 4

5 2. At borger bliver delvist selvhjulpen og kun har delvist behov for hjælp 3. At borgers livskvalitet højnes ved deltagelse i indsatserne i den bevilligede hjælp I et FSIII perspektiv, er forudsætningen for et rehabiliterende forløb og dets udfald et samspil mellem flere faktorer: 1. Borgeren egne ressourcer, bl.a. mestring og motivation. 2. Borgerens egne mål. 3. Den forventede tilstand Udfaldet vil være afhængigt af bl.a borgerens mestring, og vil være tæt knyttet til borgerens egne mål. Brugertesten af FSIII Klassifikationerne understregede netop vigtigheden af anvendelse af borgerens egne mål, idet disse er en markering af borgerens vilje og motivation til rehabilitering. Testen understregede desuden vigtigheden af, at medarbejderne oplyser deres vurdering af borgerens mestring og motivation, idet det giver et billede af borgerens ressourcer. Ved at lade såvel mestring og motivation som borgerens egne mål indgå som en del af FSIII standarden, sikres kommunernes rehabiliterende teams et forhåndskendskab til borgerens evner og vilje til rehabilitering. Den forventede tilstand indikerer, hvilket udfald, der ud fra et fagligt perspektiv forventes med den tildelte indsats. Sidestilles formålet med rehabilitering som defineret i Hvidbogen og nøjere defineret i Socialstyrelsens otte grundprincipper med FSIII standarden (procesmodellen, begreberne og klassifikationerne), ses en sammenhæng mellem FSIII og både rehabiliteringens formål og definition samt de otte grundprincipper. 1. Borgerens aktive deltagelse i forløbet. Med dokumentation af den obligatoriske FSIII oplysning: præcisering, borger, der oplyser borgers egne tilkendegivelser ift. om og i givet fald, hvordan de udfører de tilstande, der vurderes. Samtidig oplyses, hvilken betydning borgeren selv tillægger denne angivne udførelse og de tilstande der indgår i planen. Således inddrager FSIII standarden borgens aktive deltagelse. Her sættes borgerens oplevelse af egen tilstand og funktionsevne i fokus, hvilket i FSIII testen gav positive tilbagemeldinger fra medarbejdere i rehabiliterende teams, idet disse oplysninger gav dem et billede af borgerens motivation og vilje til at indgå i et rehabiliterende samarbejde. Ligesom oplysning om borgers ønske/mål giver et billede af samme 5

6 samarbejdsvilje. Dermed dokumenteres både borgerens evne, vilje og ressource og altså også borgerens aktive deltagelse i forløbet. 2. Individuel og fleksibel tilrettelæggelse med afsæt i borgeren behov. Også her giver borgerens egen præcisering, i kombination med visitationens faglige vurdering og den forventede tilstand, mulighed for at tilrettelægge indsatsen specifikt efter borgerens behov og ressourcer. Desuden giver det fælleskommunale indsatskatalog for Serviceloven mulighed for at tildele de samme indsatser hjelmet i 83a, som der gives med hjemmel i 83. Dermed sikres den brede vifte af kommunale indsatser, Socialstyrelsen anbefaler, for at kommunerne kan tilrettelægge og planlægge forløb med afsæt i borgerens behov. 3. Helhedsorienteret tilgang i forhold til borgerens samlede livssituation Helhedsvurderingen i FSIII er også central i forhold til rehabilitering, idet den beskriver borgerens egne ressourcer og evner til at håndtere nye og svære forandringer. Helhedsvurderingen medinddrager såvel behovsområder og ressourcer, set i forhold til en samlet funktionsevne. Testpersonerne fremhævede netop helhedsvurderingen (herunder mestring og de strukturerede data) som en væsentlig oplysning i forhold til de rehabiliterende indsatser. I FSIII ICF-subsettet (ICF-tilstande), indgår bl.a. muskelstyrke og udholdenhed. En nedsat funktionsevne på en af disse to tilstande, kan være bagvedliggende årsag til en række andre funktionsevnenedsættelser, som fx giver et behov for praktisk hjælp til madlavning. Der er behov for hjælp, men når der er nedsat funktionsevne på fx muskelstyrke, vil behovet kunne mindske ved en rehabiliterende indsats på at styrke muskler eller kondition, så borger kan holde til at stå op under madlavningen. Der er ligeledes tilstande, der beskriver eventuelle mentale funktionsnedsættelser. Ved at inddrage funktionsevnenedsættelser på både fysiske, psykiske og praktiske tilstande, giver FSIII redskaberne til en bred helhedsvurdering og understøtter en helhedsorienteret tilgang til borgeren. Ydermere fremgår det i FSIII af de generelle oplysninger, hvilke hjælpemidler borger har, hvilket igen er med til at understøtte den helhedsorienterede tilgang. 4. Målorienterede og tidsafgrænsede forløb. Ved at opstille en tilstand og en forventet tilstand tydeliggøres borgerens udviklingspotentiale, hvilket er afgørende for valg og tildeling af indsats. Den forventede tilstand opstilles ud fra den faglige vurdering af borgeres 6

7 ressourcer. Det er således borgerens mål og den faglige vurdering, der definerer de indsatser, der indgår i rehabiliteringsforløbet, og som der samarbejdes omkring. Ved at indsætte en opfølgningsdato på den tildelte indsats, vil der automatisk være en tidsafgrænsning idet opfølgningsdatoen fordrer, at der tages stilling til, om den forventede tilstand er opnået med den tildelte indsats, eller om der er behov for en ændring i indsatsen eller tildeling af en ny indsats. 5. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde En af FSIII standardens grundpiller er strukturering og genanvendelse af data, således at medarbejderne bruger mindre tid på at fremfinde dokumentation og på at dokumentere. Herunder ligger også en større åbenhed i dokumentationen, således at social- og sundhedsmedarbejdere har mulighed for at se dokumentationen fra træningsområdet og sygeplejeområdet og omvendt. Ved at sætte borgeren i centrum og sikre, at medarbejderne via helhedsvurdering, ser alle relevante data for borgeren, sikres det tværfaglige samarbejde, i og med at de enkelte faggrupper har kendskab til den samlede mængde af indsatser en borger modtager. En strukturering af data og anvendelse af internationale klassifikationer højner desuden kvaliteten af data, der udveksles tværsektorielt, hvilket igen er med til at sikre samarbejdet på tværs. 6. Koordinerede forløb Det koordinerede forløb sikres ligeledes ved genanvendelse af strukturerede data, helhedsvurderingen med alle tildelte indsatser, fokus på borgerens egne mål og forventet tilstand. 7. Planlægning I FSIII standarden er borgerens præcisering og egne mål en del af helhedsvurderingen. FSIII metoden leder således frem til, at myndigheden medinddrager borgerens mål og ressourcer i afgørelsen. Procesmodellens generiske opbygning understøtter rehabiliteringens præmis om løbende opfølgning og evaluering af indsatsen, således at indsatsen tilpasses borgerens aktuelle tilstand. 8. Vidensbasering og kvalitet Socialstyrelsens ottende grundprincip adresserer i højere grad kommunernes kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling, specifikt i forhold til rehabilitering er ikke en del af FSIII projektets ramme. FSIII har som mål, at medarbejder kan genanvende data i den daglige dokumentation, hvilket 7

8 skal medvirke til at frigive ressourcer på ældreområdet. Ressourcer der i stedet vil kunne anvendes til kompetenceudvikling. Opsummering Workshoppen afholdt i januar 2014 viste, at FSIII standarden, for til fulde at gøre det muligt for kommunerne at arbejde rehabiliterende, skulle sikre inddragelse af: 1. Borgerens mål 2. Mestringsevne 3. Borgerens egne ressourcer. FSIII standarden inkluderer i version 1,0 mestring som en del af de generelle oplysninger og har fokus på borgerens mål og egne ressourcer i helhedsvurdering og opfylder således workshoppens krav om inddragelse af ovenstående tre elementer. Sammenligningen af FSIII standarden med Socialstyrelsens otte grundprincipper for det rehabiliterende arbejde, viser, at FSIII standardens anvendelse af: tilstand, forventet tilstand, borgerens mål borgerens præcisering, generelle oplysninger (herunder mestring) kan anvendes til at dække alle disse grundprincipper i det rehabiliterende arbejde, lige med undtagelse af det 8. grundprincip, der handler specifikt om kompetenceudviklingen, hvilket ikke er en direkte del af FSIII standarden. FSIII standarden understøtter således, at kommunerne kan arbejde med rehabilitering som en integreret del af FSIII metoden. 8

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet

Behov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

FSIII Minimumsdatasæt

FSIII Minimumsdatasæt FSIII Minimumsdatasæt Det hurtige overblik i FSIII metoden version 1.2 (10.08.2016) Indledning Minimumsdatasættet angiver de FSIII oplysninger, der som minimum skal dokumenteres ens, på tværs af kommuner

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

48570: Faglig styring og dokumentation i FS III

48570: Faglig styring og dokumentation i FS III EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Inspirationsmateriale til undervisning 48570: Faglig styring og dokumentation i FS III Udviklet af: Joan Lythje Andersen

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015

Besvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015 Besvarelse af spørgsmål rejst i FSIII metode test september/oktober 2015 Version 1.0.0 Dato 31. maj 2016 Indledning I foråret 2015 gennemførte Fælles Sprog III (FSIII) projektet en række testforløb i fem

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

FSIII klassifikationer

FSIII klassifikationer FSIII klassifikationer Version 1.0 Juni 2015 Indhold FSIII Henvendelse/Henvisning fra... 2 FSIII Funktionsevne... 3 FSIII Udførelse og betydning... 4 FSIII Resultat af opfølgning... 5 FSIII Symptomer (delmængde

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

FSIII SEL indsatskatalog

FSIII SEL indsatskatalog FSIII SEL indsatskatalog Version 1.0 Juni 2015 Indhold Indledning... 1 Rammerne for FSIII... 2 Formålet med FSIII servicelovs-indsatskataloget... 2 Pakker... 3 Rehabilitering... 4 Fælles kommunalt indsatskatalog

Læs mere

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker? Temadag Det sammenhængende sundhedsforløb - Hvordan tackler vi det? Definition på selve ordet re habilitering: Latin Habilitas: veludviklet, evne, dygtighed

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

FSIII evalueringskriterier. version 1.31

FSIII evalueringskriterier. version 1.31 FSIII evalueringskriterier version 1.31 København den 21. oktober 2016 Baggrund Formålet med dette dokument er at beskrive evalueringskriterier, som skal anvendes til at vurdere, om en it-løsning er FSIII

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

FSIII Minimumsdatasæt

FSIII Minimumsdatasæt FSIII Minimumsdatasæt Det hurtige overblik i FSIII metoden version 1.51 (21.10.2016) Indledning Minimumsdatasættet angiver de FSIII oplysninger, der som minimum skal dokumenteres ens, på tværs af kommuner

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne

Fælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive

Læs mere

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Serviceinformation Vedtaget december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2015 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 3 2.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Sag: 13/11077 Dok: 110767-13 August 2013 / SAMO Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport Resume Folketinget nedsatte i juni 2012 en Hjemmehjælpskommission, der har haft til opgave at beskrive udfordringerne

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan

Læs mere

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov)

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov) FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov) Version 1.5 30. juni 2017 Version Dato Kommentar 1.5 30.06.17 Afsnit om pakker flyttet til separat dokument, "Eksempel" slettet i hver enkelt kolonne.

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi 1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis

Rehabilitering på ældreområdet. Inspiration til kommunal praksis Afslutning Rehabilitering på ældreområdet Inspiration til kommunal praksis Målrettede indsatser og opfølgning på mål Visitation Udredning Målsætning Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Gladsaxe Kommune. 2. September 2015. Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk

Gladsaxe Kommune. 2. September 2015. Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk Gladsaxe Kommune 2. September 2015 1 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk Strategier UDBREDELSE AF FÆLLES SPROG III I KOMMUNERNE 2.4 2 Med henblik på at sikre en mere struktureret registrering af sundhedsoplysninger

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Side 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Fælles Sprog III (FSIII) MedCom hjemmepleje-sygehusgruppen, DGI-byen 23. oktober 2013 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk FSIII standarden y Z x Disponering Medicin FSII FSIII Standardisering Tilstand Borgertilstand

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a

Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Indholdsfortegnelse Hvem kan få et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad er målet med et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad kan du få hjælp

Læs mere