AVISEN NR. 3 DECEMBER 2016

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE AVISEN NR. 3 DECEMBER 2016 Fortidens synder koster mange penge SIDE 4 Følg Brøndby Kommune på Facebook BAGSIDEN

2 Hvordan skal Brøndby se ud i fremtiden? Hvor skal der bygges flere boliger? Hvad skal der ske omkring Brøndby Strand Centrum og i Sportsbyen? Det og meget andet har Kommunal bestyrelsen i Brøndby givet deres bud på i en ny plan for udviklingen i Brøndby Planstrategi Af Malene Frøystrup Borgny, Brøndby Kommune Men hvad er en planstrategi egentlig? Selve kommuneplanen indeholder de overordnede retningslinjerne for den fysiske udvikling i kommunen, og den skal revideres hvert fjerde år. Men før man går i gang med det arbejde, skal Kommunalbestyrelsen vedtage en strategi for udviklingen i kommunen. Det er op til den enkelte kommune at vurdere og beslutte, hvad der skal fokus på i en planstrategi. Kommunalbestyrelsen ønsker blandt andet at skabe nyt liv i og omkring Brøndby Strand Centrum, hvor de grønne områder skal forbedres og der skal bygges nye attraktive ejer- og lejeboliger. Fokusområderne er blandt andet de fysiske områder i kommunen som fx Brøndby Strand Centrum, Sportsbyen og Kirkebjerg Erhvervsområde Så hvad har kommunalbestyrelsen valgt at sætte fokus på i fremtidens Brøndby? Brøndby Kommune oplever en stigende interesse - både fra mennesker, der ønsker at bo her, og fra investorer, der ønsker at bygge boliger og etablere virksomheder. Og Kommunalbestyrelsen har valgt at gribe fat i de muligheder, der opstår, når der er vækst i Brøndby. Det skal være med til at sikre, at kommunen hænger sammen både fysisk og socialt. Fokusområder for udviklingen For at målrette indsatsen, har Kommunalbestyrelsen udvalgt en række fokusområder, der er særligt vigtige at arbejde med i de kommende år. Fokusområderne er blandt andet de fysiske områder i kommunen som fx Brøndby Strand Centrum, Sportsbyen og Kirkebjerg Erhvervsområde, hvor der lige nu er øget vækst og muligheder for byudvikling og byomdannelse. Planstrategien lægger blandt andet op til, at Kirkebjerg bliver omdannet fra et traditionelt erhvervsområde til en ny og levende bydel med en blanding af boliger og erhverv. Området har en helt unik beliggenhed i forhold til bl.a. den kommende letbane, og der er allerede en del interesse for at bygge nyt i området. Et fokus på at styrke udviklingen i denne del af byen, så INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 Hvordan skal Brøndby se ud i fremtiden? Fortidens synder koster mange penge Butiksejere kan spare penge på at skifte til LED-pærer Letbanen er en gevinst for hovedstaden Kort nyt SIDE 9 Byg og Miljø - en lovpligtig selvbetjeningsløsning SIDE 10 Så gør vi klar til blødere vand i Brøndby SIDE 11 Erhvervslivet kom bag kulisserne i Brøndby SIDE 12 Følg Brøndby Kommune på Facebook 2

3 Hør borgmester Kent Magelund fortælle om overskrifterne i Planstrategi Se videoen på eller brondbykommune den bliver fremtidssikret og tager hensyn til de forskellige interesser, der er i området, er derfor helt central. I området omkring Brøndby Stadion også kaldet Sportsbyen bliver der også tænkt stort og strategisk. Området rummer i dag allerede en række unikke muligheder, og de skal hjælpes yderligere på vej, så Sportsbyen kan blive både et lokalt men også et regionalt sportscentrum. Her skal idrætten og oplevelserne bruges til at tiltrække interesser, der kan bruges til at skabe udvikling, vækst og flere job. Ikke mindst ønsker Kommunalbestyrelsen en fornyelse af bydelen Brøndby Strand, hvor der skal skabes nyt liv i og omkring bydelens centrum. Der er fokus på, at de grønne områder skal forbedres og være med til at få bydelen til at hænge bedre sammen. Og der skal bygges nye attraktive ejer- og lejeboliger. Alt i alt skal bydelen gøres til et mere levende, oplevelsesrigt og bymæssigt område. Der står mere om områderne og de øvrige fokusområder i Planstrategien, som kan ses på Brøndby Kommunes hjemmeside (www. brondby.dk/planstrategi2016). I modsætning til tidligere planstrategier er den nye planstrategi udarbejdet som en digital plan. Det betyder, at det er nemt og enkelt at få et overblik over visioner og fokusområder. Via links i planstrategien er det muligt at komme med kommentarer og input frem til den 12. december Kommunalbestyrelsen er meget interesseret i at høre fra borgere og erhvervsliv, inden planstrategien vedtages endeligt til februar

4 Fortidens synder koster mange penge Og det er det offentlige, der må betale for oprydningen, hvis ikke kommunen kan stille forurenerne til ansvar. Af Anne Thane Christensen & Susanne Svenné, Brøndby Kommune Igennem de seneste år har Region Hovedstaden undersøgt og kortlagt de fleste ejendomme i Brøndby Kommune, hvor der har været aktiviteter, som kan medføre jordforurening. Det er fx autoværksteder, maskinværksteder, olietanke over 6 m 3 og påfyldningspladser m.m. For ejendomme hvor Regionen har konstateret en forurening, er det Brøndby Kommunes ansvar at forsøge at opklare, hvem synderen er, så de kan stilles til ansvar. Gamle olietanke er ofte skyld i jordforureninger I Danmark følger vi princippet om, at forureneren skal betale for skaderne på miljøet. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvem der er ansvarlig. Hvis ikke det er muligt, er det nemlig skatteborgerne, der skal betale for en oprydning via den offentlige indsats, der står for oprydning af jordforureninger. Den offentlige indsats er i denne sammenhæng Regionen, og hvis forureningen truer vores drikkevand eller menneskers sundhed i boliger, børneinstitutioner eller offentlige legepladser, er det Regionen, der finansierer oprydningen. Ventetiden på oprydning via den offentlige indsats er meget lang, da de økonomiske ressourcer er begrænsede. Det betyder, at der kan gå årtier før forureninger, der ikke er akut truende, bliver prioriterede. Hvis kommunen kan give påbud om oprydning af en jordforurening, spares der på de begrænsede offentlige midler, som regionen har til rådighed fra staten til oprydning. Til gengæld er det forurenerne, der skal betale. Jo flere tilfælde, hvor kommunen kan stille nogen til ansvar for oprydningen, jo bedre. For på den måde kan flere forureninger blive renset hurtigt op til gavn for vores fælles miljø og grundvand. Status på kommunens vurdering af kortlægningssager Kommunen har afsluttet 33 ud af 50 sager. Hertil ved vi, at der kommer nye sager, når Regionen har afsluttet de igangværende forureningsundersøgelser. Generelt er der sket en holdningsændring blandt danskerne, og vi er blevet bedre til at passe på miljøet. Hvorfor er det vigtigt at få ryddet op? Forurening i jorden kan sprede sig og udgøre en risiko for vores grundvand, hvilket kan betyde, at vi må lukke drikkevandsboringer. Allerede nu har vi steder i Brøndby, hvor det er nødvendigt at lave afværgepumpning for at beskytte vores grundvand, og vi har måttet lukke vandforsyningsboringer på grund af jordforurening. Forureningen holder sig ikke inde for matrikelskel og kan spredes til naboer og kan også give indeklimaproblemer. Fortidens synder Det er ikke altid let at stille nogen til ansvar for jordforureningerne, da det ofte er fortidens synder, vi støder på, og miljømyndigheden kan kun kræve forurening fjernet, hvis hovedparten er sket efter år 2000, hvor Jordforureningsloven trådte i kraft. Langt de flest forureninger, vi finder, er gamle. En af årsagerne er, at der generelt er sket en holdningsændring blandt danskerne, og vi er blevet bedre til at passe på miljøet. Denne tendens ser vi også hos de fleste virksomheder i Brøndby, når vi kommer på miljøtilsyn. 4

5 Butiksejere kan spare penge på at skifte til LED-pærer I efteråret fik små og mellemstore butikker i udvalgte kommuner besøg af Energistyrelsens LED-konsulenter. De talte pærerne i butikkerne og udregnede, hvor mange penge den enkelte butiksejer potentielt kan spare ved at udskifte de klassiske elpærer med LED-pærer. Vinylfreak i Roskilde var en af de butikker, der fik besøg. Af Energistyrelsen Der er penge at spare for butiksejere, hvis de udskifter de klassiske elpærer med de miljørig tige LED-pærer. Faktisk viser LED-konsulenternes beregninger, at den gennemsnitlige besparelse i de besøgte butikker er på over kroner over syv år. LED-konsulenternes besøg var en del af Energistyrelsens kampagne Mindre strøm mere bundlinje. Sparer op til kroner på fem år I Roskilde fik Dirch Pedersen, der ejer pladebutikken Vinylfreak, besøg af to LED-konsulenter. Efter en indledende snak om LED-pærer, gav de sig til at tælle, hvor mange pærer i butikken der med fordel kunne udskiftes med LED-pærer. Ti pærer i alt. Selvom det ikke lyder af mange, kan Dirch Pedersen allerede efter fem år spare kroner, og heri er udgiften på ca kroner til nye LED-pærer medregnet. Efter ti år vil han spare knap kroner. LED-konsulenternes besøg vakte derfor også begejstring hos Dirch Pedersen: Vi fik besøg af to søde piger fra Energistyrelsen, der talte, hvad der var af lamper og lynhurtigt regnede ud, hvor meget vi kunne spare ved at skifte til LED-pærer. Det bliver alligevel til en del over et års tid, og det er jo en ganske lille investering i nye LED-pærer, der skal til. Så det er da helt sikkert værd at tage med, når det samtidig er bedre for miljøet. Godt for pengepungen og miljøet Ud over den åbenlyse økonomiske fordel ved LED-pærer, er pærerne også bedre for miljøet, da de bruger mindre energi. Derudover er deres Dirch Pedersen, der er ejer af Vinylfreak på Hersegade 34, 4000 Roskilde. levetid væsentligt længere end almindelige elpærers, så man slipper også for at købe og skifte pærer i tide og utide. Udregn din besparelse med beregneren Sidder du nu og ærgrer dig over, at din butik ikke fik besøg af Energistyrelsens LED-konsulenter, er der heldigvis råd for det. Energistyrelsens beregningsværktøj kan nemlig findes på Sparenergi.dk, så enhver butiksejer selv kan tjekke, hvor mange penge hun kan spare ved at skifte til LED. FORDELE VED LED-PÆRER Længere levetid: LED-pærer har en levetid på timer, en sparepære har en levetid på ca , og en halogenpære har en levetid på timer LED-pærer tænder med det samme LED-pærer bliver mindre varme og er gode for indeklimaet LED-pærer er fri for kviksølv FIND DIN BESPARELSE HER: skift-til-led 5

6 Letbanen er en gevinst for hovedstaden I 2023/2024 ruller Hovedstadens Letbane ud på sin første tur. En ny rapport viser, at letbanen allerede nu tiltrækker investeringer til hovedstads kommunerne langs Ring 3. Af Glostrup Kommune, Christian Mahrt, Chefkonsulent / presse og kommunikation Hillerød Holte Hovedstadsområdet får snart en ny forbindelse på tværs af S-togslinjerne mellem Lyngby og Ishøj. Hovedstadens Letbane bliver 28 kilometer lang, får 28 stationer og stopper ved seks S-togs-stationer og store institutioner som Herlev Hospital og DTU undervejs. Dermed bliver hovedstadsområdet bundet sammen på en helt ny måde. Farum v/lundtofte DTU v/rævehøjvej v/anker Engelundsvej v/akademivej Vest v/lyngbygårdsvej v/lyngby Centrum Lyngby v/gammelmosevej Buddinge v/buddingecenteret v/gladsaxevej v/gladsaxe Trafikplads Og letbanen, som netop er sendt i udbud, har allerede nu en positiv effekt på væksten og investeringslysten i de 11 kommuner, som er med i projektet. Frederikssund v/dynamovej v/herlev Hospital v/herlev Hovedgade Herlev v/ Lyskær v/islevbro v/ejbydal Det viser en ny rapport, som konsulentfirmaet Incentive har udført for områdets by- og erhvervsudviklingssamarbejde, Loop City. Fyn/Jylland v/hersted industripark v/glostrup Hospital Glostrup v/park Allé vest København v/vallensbækvej nye job og nye borgere Rapporten viser blandt andet, at der på nuværende tidspunkt er planlagt ejendomsinvesteringer for 20 mia. kr. i alt i forventning til den kommende Hovedstadens Letbane. Heraf er de 1,6 mia. kr. allerede investeret. Dertil kommer udgifterne til køb af grunde. Fra Lyngby til Ishøj er der planlagt 1,6 millioner kvadratmeter privat nybyggeri i områderne tæt på letbanen. Og ifølge Incentive stopper det ikke her. For erfaringerne fra Europa viser, at letbaner tjener sig ind med 8-20 gange. Det kan man bl.a. se i norske Bergen, som åbnede deres nye letbane i Et forsigtigt skøn er, at den nye letbane i hovedstadsområdet vil tiltrække nye arbejdspladser og nye borgere de kommende år. Vallensbæk v/bækkeskovvej v/strandparkstien Ishøj Infrastruktur har stor betydning for, hvor virksomheder vælger at lokalisere sig. Der skal være nem adgang for kunder og medarbejdere, og de vil også gerne ligge tæt på vigtige institutioner som fx DTU, siger Kristian Kolstrup, som er partner i konsulenthuset Incentive, der står bag undersøgelsen. Et milliardboost på vej Morten Bødskov, MF (S) og valgt i Københavns Omegn, står sammen med blandt andre Jakob Engel-Schmidt (V) bag gruppen Omegnens Tværpolitiske Letbane Forum. Her forsøger de gennem bl.a. konferencer på Christiansborg at sætte fokus på de muligheder, som letbanen skaber. Letbanen bliver et enormt løft for borgere og erhvervsliv i Københavns Omegn og Hovedstaden. Mange tusinder vil få en lettere hverdag, når den kollektive trafik styrkes. Letbanen vil give et milliardboost i investeringer. Der vil blive 6

7 skabt nye arbejdspladser, erhvervs- og boligområder i et omfang, vi ikke har set i mange år. Rapporten taler et tydeligt sprog. Et sprog om fremgang, siger Morten Bødskov. Byplanlægning rundt om letbanen Også hos borgmestrene i de 11 letbanekommuner er der store forventninger til letbanen. Ud over at det bliver lettere for borgerne at komme til og fra områdets store arbejdspladser, boliger og fritidstilbud, får kommunerne mulighed for at udvikle områderne omkring de kommende letbanestationer i højere grad. De fleste kommuner har allerede store planer for by- og erhvervsudviklingen, blandt andet gennem Loop City. Borgmester i Glostrup Kommune, John Engelhardt (V), ser med glæde frem til letbanens indtog i kommunen. OM HOVEDSTADENS LETBANE Letbanen ruller ud på sin første tur i 2023/2024 Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj Den går igennem otte kommuner og får 28 stationer undervejs Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj Letbanen kører uden køreplan hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden 11 kommuner, Region Hovedstaden og staten står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup. Den største letbanestation bliver Glostrup med over passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, v/lyngby Centrum og v/ Herlev Hovedgade Letbanen får en forventet tophastighed på 70 km/t. Gennemsnitshastigheden vil være på ca. 30 km/t, inkl. stop ved stationer mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt. Til sammenligning havde Kystbanen godt 10 mio. passagerer i daglige personture forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner Hver passager forventes at rejse gennemsnitligt 5,5 km på en tur med letbanen Prisen på letbanen er ca. 4,4 mia. kr., inkl. 30 pct. reserver. Hertil kommer ca. 1,3 mia. kr. til indkøb af tog m.m. Der kan være mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser. Læs mere på dinletbane.dk I Glostrup ser vi letbanen som den måske vigtigste dynamo for udviklingen af vores erhvervsområder. Letbanen spiller også en afgørende rolle i vores ambitiøse planer for at udvikle Glostrups bymidte og hele stationsområdet. Så letbanen har allerede nu mange år før sin jomfrutur en stor og positiv indflydelse på udviklingen i Glostrup, siger han til dinletbane.dk. I nabokommunerne Albertslund og Brøndby er der også flere projekter på tegnebrættet, herunder en fornyelse af Hersted Industripark samt Kirkebjerg-området. De endelige tilbud fra entreprenørerne forventes at foreligge i november 2017, hvorefter der kan underskrives kontrakter. Herefter kan arbejdet med at anlægge letbanen gå i gang. TIDSLINJE 2016: Anlægsloven blev vedtaget i Folketinget 31. maj : Anlægs- og driftskontrakter blev sendt i udbud 20.oktober : Møder om ekspropriation indledes med grundejere 2017: Forhandling og evaluering af tilbud på de i alt otte kontrakter 4. kvartal 2017: Endelig ejergodkendelse af kontrakter og projektet : Ekspropriationsforretninger 2018: Forventet start på ledningsomlægninger : Forventet start på anlægsarbejde 2023/2024: Forventet åbning af letbanen 7

8 Kort nyt Defekte olieudskillere Miljøstyrelsen har undersøgt olieudskillere i Danmark. Undersøgelsen viser, at der ca. findes olieudskillere i Danmark. Omkring 75% af olieudskillerne, svarende til ca olieudskillere, er af ældre dato (anlagt før 1990). Mindst 35% af de ældre olieudskillere, svarende til ca udskillere er formentlig utætte og kan medføre et potentielt jordforureningsproblem. Projektet bliver fulgt op med en mere detaljeret undersøgelse, der skal give et bedre grundlag for at vurdere problemets omfang og pege på, hvordan problemerne løses. Kilde: Træ til kommuner og regioner skal være bæredygtigt Kommuner og regioner i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb stiller nu krav om, at det træ, de køber ind, skal være bæredygtigt. Kravet om bæredygtighed gælder for alle 16 medlemmer af Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb, som blandt andet tæller 14 af de største kommuner og regioner i Danmark. Med målet følger partnerskabet op på den statslige forpligtelse til at købe bæredygtigt træ. Kravene til det indkøbte træ er: Det skal være dokumenteret bæredygtigt. Træprodukter skal være dokumenteret miljørigtige i henhold til miljømærkerne eller lignende. Opfølgning kan ske ved at pålægge leverandøren at skaffe dokumentation for anvendte mærkningsordninger, fx FSC, PEFC, Blomsten eller Svanen. Partnerskabet har målsætninger inden for ti produktkategorier. Partnerskabet køber ind for 50 milliarder kroner om året, og står for mere end 40 procent af alle danske kommuners samlede indkøb. Se mere på Belysningsbranchen, nedrivningsbranchen og cirkulær økonomi - tilskudsordning Lysfabrikanter kan tjene penge på at sælge samlede belysningsløsninger i høj kvalitet. På den måde køber kunderne ikke blot et produkt, men en service, som omfatter drift og reparation af lamper og pærer. Og når et hus rives ned, kan nedrivningsvirksomheden genbruge og genanvende træ, mursten og beton, så ressourcerne ikke går til spilde. Miljøstyrelsen støtter små og mellemstore virksomheder med i alt 2,2 mio. kr. til konkrete projekter under overskriften Cirkulær Forretning. Projekterne skal både styrke virksomhedernes konkurrenceevne og levere Kilde: miljøgevinster. Tovholderne på projekterne er brancheorganisationerne. Nærmere oplysninger hos: Miljøstyrelsen, Rune Gleerup, tlf , rugle@mst.dk Kilde: Vejledning om B-værdier Miljøstyrelsen har udgivet en ny vejledning dende B-værdier, fastsat indtil 2016 samt de om B-værdier. B-værdien (bidragsværdi) er retningslinjer og definitioner, som anvendes ved en grænse værdi for den enkelte virksomheds fastsættelse af B-værdier. B-værdierne anvendes bidrag til luftforureningen i omgivelserne. blandt andet i forbindelse med dimensionering Vejledningen indeholder en liste over de gæl- af skorstens- og afkasthøjder og skal anvendes i tæt sammenhæng med Luftvejledningen fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen, Vejledning nr. 20, Kilde: 8

9 Byg og Miljø - en lovpligtig selvbetjeningsløsning Den 1. december 2014 blev det lovpligtigt, at visse bygge- og miljøansøgninger skal indsendes digitalt gennem Byg og Miljø i daglig tale BOM. Byg og Miljø er en landsdækkende ansøgningsportal, som indeholder et guidet ansøgningsforløb, der giver dig overblik og oplyser om, hvilken dokumentation du skal udfylde for netop dit miljøprojekt. Af Jens Murmann, Brøndby Kommune Byg og Miljø også kaldet BOM er en fælleskommunal selvbetjeningsløsning, hvor borgere og virksomheder kan søge om byggetilladelse og forskellige miljøtilladelser. Miljøansøgninger blev en del af Byg og Miljø pr. 1. januar Udvidelsen henvender sig til virksomheder, som er underlagt Miljølovgivningen, og den gør det muligt for virksomheder at ansøge digitalt om miljøgodkendelse, spildevandstilladelse mv. eller anmelde forskellige ting til myndighederne. Aktivitetstyper Nedenfor er listet nogle af de aktivitetstyper, som du skal søge om eller anmelde via Byg og Miljø: Miljøgodkendelse af ny virksomhed eller ændring af eksisterende virksomhed Anmeldelse af ny virksomhed eller ændring af eksisterende virksomhed for visse brancher Tilslutning af industrispildevand til kloak Nedsivning af regnvand VVM anmeldelse i forbindelse med miljøgodkendelse/anmeldelse Anmeldelse og afmelding af olietank Oprensning og udvidelse af sø eller etablering af ny sø Indvindingsanlæg til grundvand Det er en godt idé at kontakte Brøndby Kommune, før du sender en ansøgning. Kommunen kan vejlede om, hvilke oplysninger vi har brug for. Valg af listepunkt Når du skal lave en ansøgning i Byg og Miljø, er det vigtigt, at du kender din virksomheds hoved- og biaktivitet, så du kan vælge det rigtige listepunkt fra starten. Vælger du forkert, skal du gøre dit arbejde om, fordi dit valg af listepunkt afgør, hvilke oplysninger du skal oplyse til Brøndby Kommune. Er du i tvivl om, hvilket listepunkt din virksomhed hører under, så er du velkommen til at kontakte Brøndby Kommune. Du skal også fra start være klar over, om din virksomhed er omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen eller godkendelsesbekendtgørelsen. Husk, at de ting du skriver i Byg og Miljø er offentligt tilgængelige. Når du udfylder din ansøgning om miljøgodkendelse, kan du derfor markere, at der er dokumentationskrav, du ønsker at holde fortrolige fx af konkurrencehensyn. Det er Brøndby Kommune, som afgør, om dit ønske kan efterkommes. Det er muligt at øve sig i Byg og Miljø Der er mulighed for, at du kan teste, hvordan systemet virker, inden du ansøger om et projekt. Du tilgår testmiljøet på bygogmiljoe.dk/. Du logger ind ved at skrive: borger-xx-kkk, hvor XX er et nummer fra 01 til 99, du selv vælger, og KKK er en kommunekode. Brøndbys kommunekode er 153. Password er: Test1234. Miljøstyrelsen har lavet forskellige vejledninger for at hjælpe virksomhederne igennem ansøgningerne. Du kan finde vejledninger og film på Miljøstyrelsens hjemmeside Virksomhed & Myndighed/Industri/Digital anmeldeordning og miljøoplysninger/byg og Miljø - trin for trin 9

10 Så gør vi klar til blødere vand i Brøndby Når Brøndby fra foråret 2017 får blødere vand i hanerne, skal virksomheder og ejendomme justere Pelletbeholder til kalkudfældning blødgøringsanlæg for at få den fulde besparelse. Af Christina Otzen, HOFOR og Connie Askløf, Brøndby Kommune mindre forbrug af energi, rengøringsmidler, og afkalkningsmidler. Vand ud Renoveringen af Brøndbyvester Vandværk og Hårdhedsgraden i Brøndby har hidtil byggeriet af et helt nyt blødgøringsanlæg er været på dh. Den nye hårdhedsgrad Fluidiseret sand snart afsluttet. HOFOR er nu i fuld gang med bliver halvt så høj, nemlig at teste anlægget og vil være klar til at levere omkring 10 dh (middelhårdt) samme blødere vand i foråret Alle i Brøndby får direkte besked, når det sker. hårdhed som i dele af Jylland. NaOH ind Sand ind Hvordan gør vi vandet Vand ind Dysebund Virksomheder og ejendomme vil opnå besparelser blødere? på drift, vedligehold og udskiftning af fx I Brøndby er det nye blødgøringsanlæg Pellets ud armaturer og toiletter, når vandet bliver blødere bygget ind i Brøndbyvester Vandværk, også selvom vandprisen kommer til at stige der samtidig er blevet moderniseret. Dermed Principskitse af pelletbeholder knapt 2 kr. pr. m 3 vand på grund af blødgøringen. får Brøndby et vandværk, der er fremtidssikret til kalkudfældning For at få den fulde besparelse skal du være i mange år fremover. Det rummer landets opmærksom på, at der er en række anlæg, du første store blødgøringsanlæg for drikkevand. Pelletbeholderne blev sænket ned i Brøndbyvester skal indstille efter den nye hårdhedsgrad det Der er også sket mange andre forbedringer Vandværk i foråret De tre store vandværket gælder fx opvaskemaskiner, vaskemaskiner på vandværket blandt andet istandsættelse beholdere er det første, vandet på vandværket g med automatisk sæbedosering samt blødgøringsanlæg. af vandværksbygningen, nye, energirigtige løber igennem. Derefter bliver det iltet og Har du et blødgøringsanlæg, som pumper, moderne styring og overvågning af filtreret og derefter testet på laboratoriet. Hele du skal justere, er det ikke nødvendigt at gøre kildeplads og vandværk. processen er elektronisk overvåget, så vi fortsat noget lige nu. Men når der kommer blødere kan sikre, at vandet har en høj kvalitet, når det vand i hanen, bør du kontakte leverandøren af Blødgøringsanlægget består af tre pelletbeholdere, sendes ud til forbrugerne. anlægget eller din vvs-installatør. Du kan evt. få hvor vandet blødgøres ved at tilsætte leverandøren til ved næste servicetjek at justere natriumhydroxid og desinficeret sand. Natriumhydroxiden Fortsættes side 11 } anlægget efter hårdhedsgraden. får kalken til at binde sig til sandkornene, som bliver til små kugler (pellets), A Boring Det gælder for alle forbrugere, at man skal huske at dosere vaske- og rengøringsmidler efter jordforbedring på markerne. C Pelletbeholder der synker til bunds, fjernes og genbruges til fx B Råvandsledning D E F Vandets vej gennem vandværket G D Iltningstrappe med kalkudfældning den nye hårdhedsgrad på 10 dh. Herved kan E Efterfilter man spare ca. 30 % af sit forbrug. F Rentvandstank G Rentvandsledning Hvorfor gør vi vandet blødere? Blødere vand er et ønske fra mange forbrugere. Ved at fjerne en del af kalken fra vandet får man A B C D E F færre problemer med de kalkaflejringer, man G ellers oplever i husholdningsmaskiner, varmtvandsanlæg, installationer mv. Blødere vand er godt for miljøet og økonomien, fordi man får et Vandets vej gennem vandværket med kalkudfældning A Boring B Råvands C Pelletbeh D Iltningst E Efterfilte F Rentvan G Rentvan 10

11 Erhvervslivet kom bag kulisserne i Brøndby Det lokale erhvervsliv mødte talstærkt op, da Brøndby Kommune og Erhvervssammenslutningen inviterede på bustur rundt til Brøndbys erhvervsområder og udviklingsprojekter. Af Jeanette Grøn Nielsen, Brøndby Kommune I samarbejde med Erhvervssammenslutningen bød Brøndby Kommune velkommen til lokale erhvervsdrivende på Brøndby Rådhus tirsdag den 13. september kl Anledningen var et helt nyt tiltag, hvor det lokale erhvervsliv blev inviteret på en guidet bustur rundt til kommunens erhvervsområder og byggeprojekter, hvor de fik seneste nyt om nuværende og fremtidige planer og anlægsarbejder. Det var erfarne guider i skikkelse af Teknikog Miljøudvalgsformand Vagn Kjær-Hansen, direktør for Teknisk Forvaltning Søren Johnsen og planchef Ellen Hvidt Thelle, der var bag mikrofonerne i de tre busser, og som kunne give passagerne et indblik i planerne for mange af byens områder. 120 deltagere i tre busser var rundt og bl.a. se erhvervsområderne Priorparken, Vibeholm, Kirkebjerg og Ragnesminde og langs den kommende letbane og de to stationer i Brøndby. Desuden blev tilhørerne introduceret for Sportsbyen med en rundvisning på Brøndby Stadion, inden arrangementet blev afrundet med let spisning og netværk på Brøndby Rådhus. Erhvervssammenslutningen er et netværk for virksomheder i Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund, som baner vejen for nye kunder og potentielle samarbejdspartnere. Netværket har 230 medlemsvirksomheder og tilbyder 20 gratis arrangementer om året. Thomas Macon og Johnny Hansen, Gildhøj Sport & Sundhedsklinik Man ved jo grundlæggende ikke meget om, hvad der sker i ens egen kommune, så det er rigtig interessant at komme ud og høre om planerne og få et indblik i, hvad der sker. Ditte Madsen og Michael Madsen, Brøndby Maleren Vi laver i forvejen en del arbejde i kommunens institutioner og synes, at sådan et arrangement er en god anledning til at komme ud og høre nyt om, hvad der sker. Ikke mindst er alt det, der skal ske i Brøndby Strand interessant for en virksomhed som vores. Henning Boe, Skelmose Consulting Vi har været med i Erhvervs sammenslutningen i et år og ser et arrangement som dette som en god måde at være med til at oparbejde et godt lokalt netværk. } Fortsat fra side 10 Metoden til at fjerne kalk og lave pellets er velafprøvet, og den bliver brugt i fx Sverige, Tyskland og Holland. Kom med til info-møde I starten af 2017 vil HOFOR arrangere et informationsmøde, hvor erhverv og boligselskaber får mulighed for at spørge mere ind til effekten af blødere vand på fx varmtvandsanlæg og installationer samt til behov for indstilling af blødgøringsanlæg til fx vaskerier, catering, kaffemaskiner og produktionsfremstilling. Hvis du vil have direkte besked om arrangementet, når datoen er fastsat, kan du allerede nu sende en mail til bl-vand@hofor.dk. Læs mere om blødere vand på ww.hofor.dk/ vand Pelletbeholder bliver sænket ned gennem taget på Brøndbyvester Vandværk 11

12 Følg Brøndby Kommune på Facebook Så er Brøndby Kommune kommet på Facebook. Her deler vi gode historier, billeder og nyttig information fra kommunen. Vi håber, at mange Brøndbyborgere og virksomheder vil følge os - og vi bliver rigtig glade, hvis du vil hjælpe os godt på vej ved at dele vores side og give os et like. Vi er også på Instagram - del dine Brøndby-billeder med os her under #mitbrøndby. MILJØAVISEN I BRØNDBY udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Glostrup, Greve, Hvidovre og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.