Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0675 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0675 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2016) 675 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om finansielle instrumenter, der pr. 31. december 2015 modtager støtte fra det almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8 {SWD(2016) 335 final} DA DA

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 SAMMENFATNING Strategiske målgrupper: SMV'er Strategiske målsektorer: Håndgribelig og uhåndgribelig infrastruktur Forskning og innovation (F&I) Infrastruktur, klimaindsats, miljø og energieffektivitet Sociale virksomheder og mikrovirksomheder Uddannelsessektoren og de kulturelle og kreative sektorer Strategisk mål: regioner uden for EU Udvidelseslandene Naboskabslande Lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) KONKLUSION

3 FORORD Det glæder Kommissionen at fremlægge sin årlige beretning for Europa-Parlamentet og Rådet om aktiviteter vedrørende de centralt forvaltede finansielle instrumenter for EU's interne og eksterne politikker, der modtager støtte fra det almindelige budget og forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 140, stk Dette er den tredje beretning i henhold til den bestemmelse 2. Kommissionen ønsker at gøre denne beretning til et dynamisk redskab til brug i beslutningsprocessen, navnlig at give Europa-Parlamentet og Rådet et fuldstændigt overblik over EU's struktur for finansielle instrumenter og resultaterne heraf. Det bør således sikres, at beretningen i højere grad tilpasses andre dokumenter med oplysninger om EU's finansielle instrumenter. 3 Selv om disse dokumenter forelægges til forskellige praktiske og proceduremæssige formål og på forskellige tidspunkter, agter Kommissionen at tilpasse deres indhold fuldt ud med henblik på at samle dem i en enkelt rapport i den nærmeste fremtid. Beretningen viser EU's finansielle instrumenters betydelige virkninger pr. 31. december Den giver et overblik over, hvordan skatteydernes penge er blevet brugt, og hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af disse instrumenter. De fleste medlemsstater har lave, men positive vækstrater, så det tyder på, at der er et europæisk opsving i gang efter den økonomiske og finansielle krise. Overordnet set hæmmes opsvinget dog stadig af strukturelle og kriserelaterede svagheder. Den høje gældsætning i den private sektor og en høj andel af misligholdte lån begrænser navnlig bankernes udlånskapacitet og er således til hinder for økonomisk vækst og finansiel stabilitet. Disse udfordringer kræver, at der træffes øjeblikkelige foranstaltninger, da den europæiske økonomi er stærkt afhængig af banksektorens långivning, og adgangen til egenkapitalfinansiering som alternativ finansieringskilde fortsat er begrænset, navnlig for små virksomheder. I denne økonomiske situation er offentlige finansieringsinstitutter og private investorer meget tilbageholdende med at yde lån til realøkonomien og især til SMV'er, hvis investeringer betragtes som højrisikoinvesteringer. I lyset af finansieringsbehovets omfang kombineret med den begrænsede adgang til offentlige midler skal der mobiliseres yderligere kapitalstrømme for at opfylde behovet. EU skal derfor mobilisere yderligere investeringer over sit budget gennem øget anvendelse af finansielle instrumenter. I den flerårige finansielle ramme for (FFR) imødegår EU disse udfordringer ved hjælp af følgende foranstaltninger: 1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, EUT L 298, , s COM (2015)565 13/11/2015, COM (2014)686 30/10/ Det drejer sig navnlig om arbejdsdokumentet baseret på finansforordningens artikel 38, stk. 5, og dokumentet med de oplysninger, der kræves ved finansforordningens artikel 49, stk. 1, litra e). 3

4 At give muligheder for at blande offentlige og private midler: EU har oprettet innovative finansielle instrumenter (såsom instrumenterne under Horisont 2020 for forskning og innovation eller Cosme for SMV'er), og forordningen om fælles bestemmelser 4 giver medlemsstaterne mulighed for at kombinere europæiske strukturog investeringsfonde (ESIF) med midler fra Horisont 2020 og Cosme under det første fælles finansielle instrument, SMV-initiativet. Der har været stor markedsefterspørgsel efter både Cosme- og H2020-instrumenter siden lanceringen den oprindelige ramme blev hurtigt opbrugt, og den blev ændret for nylig ved at øge eksponeringen under risikokapaciteten i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 5 At udvikle initiativer, der tilskynder offentlige finansieringsinstitutter til at yde lån til operatører med begrænset adgang til privat kapital: EU har udarbejdet en investeringsplan for Europa, hvoraf EFSI udgør den første søjle. Investeringsplanen skal mobilisere yderligere investeringer i EU og lette adgangen til finansiering for infrastuktur- og innovative projekter samt virksomheder med op til ansatte, med særlig fokus på SMV'er, ved at give mulighed for øget risikokapacitet (garantier) og egenkapitalfinansiering sammen med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) 6 At fremme et mere gunstigt erhvervsklima for private investeringer ved at tage skridt til oprettelse af en kapitalmarkedsunion 7. SMV'er er den vigtigste målgruppe for EU-støtte gennem finansielle instrumenter, og de tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen i den private sektor og for knap 60 % af den reelle merværdi i EU. Der er særlig fokus på virksomheder og andre målgrupper i strategiske sektorer, navnlig forskning og innovation, håndgribelig infrastruktur og energieffektivitet, socialt iværksætteri og uddannelse. Denne beretning dokumenterer, at finansielle instrumenter er et effektivt middel til at imødekomme finansieringsbehovet i realøkonomien. Disse instrumenter, der gennemføres i partnerskab med offentlige og private institutioner, retter op på markedssvigt i forbindelse med tilvejebringelse af ekstern finansiering. 4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EUT L 347, , s Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, EUT L 169, , s Mens EFSI er underlagt specifikke indberetningsprocedurer ifølge EFSI-forordningen (se nedenfor), påvirker nogle EFSI-initiativer de aktuelle finansielle instrumenter (f.eks. Cosme, InnovFin og EaSI), så de behandles i det arbejdsdokument, der er vedlagt denne beretning. 7 Se Kommissionens handlingsplan om etablering af en kapitalmarkedsunion, , COM(2015) 468 final. 4

5 EU's samlede bidrag til instrumenterne for perioden beløb sig til næsten 5,8 mia. EUR, der pr. 31. december 2015 støttede finansieringer på omkring 90,3 mia. EUR hvilket giver en samlet løftestangseffekt på knap 16 (jf. figur 1) samt investeringer på 142,5 mia. EUR til fordel for strategiske målgrupper og -sektorer inden for rammerne af EU's interne og eksterne politikker. I perioden er budgetrammen på 8,4 mia. EUR 8 rettet mod støtte til finansiering på 87,8 mia. EUR, hvilket giver en gennemsnitlig løftestangseffekt på 10,5 og et investeringsbeløb på 137,6 mia. EUR. Den lavere gennemsnitlige løftestangseffekt i forhold til generationen af finansielle instrumenter afspejler for det første, at generationen af finansielle instrumenter, med henblik på at sikre merværdien af EU's bidrag, omfatter instrumenter med højere risiko end de typiske garantiinstrumenter i generationen. Det bør dog også bemærkes, at budgetrammen for endnu ikke omfatter bevillinger til efterfølgende instrumenter til visse instrumenter, som er etableret for udvidelses- og naboskabslande eller udviklingssamarbejdslande, idet nogle af instrumenterne beviseligt har en høj løftestangseffekt, og at den løftestangseffekt, der rapporteres for instrumenter i generationen er den faktiske løftestangseffekt, mens den for instrumenter i er målet for løftestangseffekten. I nogle tilfælde oversteg den faktiske løftestangseffekt målet for løftestangseffekten vedrørende instrumenter (f.eks. for SMV-garantifaciliteten under CIP). Den faktiske løftestangseffekt for finansielle instrumenter i generationen kan i sidste ende også overstige den aktuelle forventning. EU's bidrag på 1,9 mia. EUR, som der pr. 31. december 2015 var givet tilsagn om, forventes at støtte finansieringer på ca. 16,8 mia. EUR med en forventet løftestangseffekt på omkring 8,7 og forventede investeringer på 31,9 mia. EUR. 9 På tværs af den nuværende og tidligere programmeringsperioder har EU's støtte til strategiske grupper og sektorer, f.eks. SMV'er, håndgribelige og uhåndgribelige infrastrukturer (herunder forskning og innovation) givet anledning til mange succeshistorier om iværksætteri. Nogle af historierne anføres nedenfor: Forskning og innovation: Horisont 2020: SMV-garantifaciliteten InnovFin Et lån på 20 mio. EUR til den højteknologiske virksomhed Manz AG støtter virksomhedens forskning og udvikling inden for bæredygtig og omkostningseffektiv elproduktion. Den finansielle bistand ydes under det nye initiativ InnovFin EUfinansiering til innovatorer, som EIB og Kommissionen har etableret i fællesskab. 8 Budgetrammen for perioden afspejler måske endnu ikke bevillinger til eventuelle påtænkte nye instrumenter rettet mod udvidelses- og naboskabslande eller lande, der er omfattet af instrumentet for udviklingssamarbejde. 9 I denne fase er de forventede finansieringer og investeringer begrænset til de beløb, der er fastlagt i de aftaler, der allerede er indgået mellem bemyndigede enheder og finansielle formidlere/endelige modtagere. 5

6 Det syvende rammeprogram: RSI og RSFF Det kan være dyrt for en kommune at holde gaderne rene, og de fleste byplanlæggere så gerne, at der blev lagt snavsfrie fortove i alle byer. Det er præcis, hvad CS-Beton tilbyder. Virksomheden er en af de største producenter af betonprodukter til fortove, veje, motorveje og lufthavne, og har som den første virksomhed i Tjekkiet indført en særlig spray "Clean protect" som gør, at snavs ikke hænger fast i betonen. Og det er ikke en hvilken som helst type beton, for den særlige beton er stærkt modstandsdygtig over for frost og afisningskemikalier. Virksomheden, der har 160 ansatte, er i gang med at udvikle nye betonprodukter i form af busstoppesteder i helt nyt design, nye løsninger for vejbelægninger og store støttemure med henblik på at øge aktiviteten i hele Tjekkiet og i udlandet. Investeringslånet på CZK (svarer til EUR) med 50 % EU-garanti, som er ydet i Tjekkiet under RSI, gav CS-Beton mulighed for at binde an med større projekter og gav også virksomheden adgang til internationale markeder. InnovFin vækstfinansiering til midcapselskaber er skræddersyet til midcapselskabers specifikke krav vedrørende finansiering af forskning og udvikling. EU-finansieringen vil primært gavne selskabets forskning og udvikling inden for fotovoltaisk (FV) solenergi. Manz' solcelleteknologi er blandt de førende på verdensplan og har den højeste virkningsgrad for sollys til energi, hvad angår CIGS og andre FV-moduler med tynd film, og desuden er omkostningerne konkurrencedygtige sammenlignet med andre teknologier. CIGS-teknologi er baseret på kobber, indium, gallium og selen og fremstilles med tyndfilmteknologi. CIGS-moduler betragtes i øjeblikket som de mest effektive på markedet. De kræver relativt små mængder materialer, så de er mere bæredygtige og miljøvenlige. Zeta Biopharma er en virksomhed i Østrig med 237 ansatte, som leverer procesteknologi til biomedicinsk anvendelse ved at levere skræddersyede anlæg til globale lægemiddelvirksomheder. Zetas produktionsanlæg bruges af store lægemiddelvirksomheder til fremstilling af vacciner, injektioner og lægemidler til bekæmpelse af sygdom over hele verden. Virksomheden er den ene af kun to i Europa, der bruger frys og tø-beholdere til opbevaring og transport af stoffer til lægemiddelindustrien. Sådanne væsker kan være nedfrosset i kontrolopbevaringsenheder i årevis og sendes ofte til markeder over hele verden. Anlæggene bruges af store lægemiddelvirksomheder til fremstilling af vacciner, injektioner og lægemidler til bekæmpelse af sygdom over hele verden. Virksomheden er den ene af kun to i Europa, der bruger frys og tø-beholdere til opbevaring og transport af stoffer til lægemiddelindustrien. Sådanne væsker kan være nedfrosset i kontrolopbevaringsenheder i årevis og sendes ofte til markeder over hele 6

7 verden. Anlæggene fremstilles som moduler med avanceret udstyr på fabrikken i Lieboch, Graz, og sendes under sterile forhold til virksomheder i hele Europa og resten af verden, hvor de derefter installeres og idriftsættes af kvalificerede medarbejdere og teknikere. Arbejdskapitallånet på 2,5 mio. EUR med 50 % EUgaranti dækker Zetas store behov for arbejdskapital i den lange tid, der går med konstruktion og produktion af anlæggene. Hvad har biler, kraner, gravemaskiner, tog, udgravningsmaskiner til minedrift og mejetærskere til fælles? Alle disse maskiner fungerer ved hjælp af lejer. NBI Bearings Europe er en af de førende lejevirksomheder i Spanien og leverer disse værdifulde dele til industrisektorer, herunder olie og gas, landbruget samt jern- og stålindustrien. NBI Bearings' enestående salgsargument er det specielle design, som beskytter lejerne mod snavs og fugt og holder smørelsen inde. Forskning og udvikling er kernen i virksomhedens strategi, hvor teknikere fra universiteter som Valencias tekniske universitet og Deusto i Bilbao ser på nye typer materialer, nye teknikker og kvalitetssikring af lejerne. NBI Bearings Europe har 32 ansatte, som i øjeblikket dækker markeder i 50 lande, og virksomheden påtænker at udvide i den nærmeste fremtid. Arbejdskapitallånet på EUR med 50 % EU-garanti, ydet under Risikodelingsinstrumentet (RSI) i Spanien, har givet NBI Bearings Europe mulighed for at udvide sine forsknings- og udviklingsfaciliteter og ansætte seks nye medarbejdere til den tekniske fabrik. SMV'ers konkurrenceevne: Cosme: Lånegarantifaciliteten KopfNuss GmbH i Hamburg har udviklet en drik i samarbejde med universitetet i Kiel. Som startkapital lånte de EUR fra en bank i Hamburg. Lånet, garanteret af KfW via Cosme-programmet, gav det nye projekt luft under vingerne ved at gøre det muligt at etablere virksomheden, fremstille prototypen og producere de første flasker. Tre unge iværksættere sendte det meget trendy produkt en alkoholfri, helt naturlig og forfriskende drik uden tilsat sukker på markedet for lidt over et år siden. Efter et år er produktionen femdoblet. De har indgået partnerskaber med eventarrangører, og antallet af salgssteder vokser hele tiden. Dennis Redepenning, medstifter af KopfNuss GmbH fortæller: "Vi lancerer snart et nyt produkt på markedet, og inden længe vil begge vores produkter være forsynet med EU's økomærke. Vi udvider hele tiden. Vi sigter mod at være i Berlin og München næste år." 7

8 Infrastruktur og energieffektivitet: Connecting Europe-faciliteten/projektobligationsinitiativet EU-bidraget støttede finansieringen af: et helt nyt ("greenfield") transportprojekt vedrørende A11-motorvejen i Belgien gennem udstedelse af projektobligationer for 578 mio. EUR og egenkapital på 79,6 mio. EUR (med et EU-bidrag på 200 mio. EUR) Autobahn A7 i Tyskland gennem udstedelse af projektobligationer for 429 mio. EUR. 01aa75ed71a /DOC_1&format=PDF Privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE) En transaktion med Banco Santander blev indgået den 26. november Transaktionen har fokus på energiinvesteringer i hotelsektoren og kan støtte den spanske regerings Pimasol- og Perrer EE-programmer. EIB ydede et lån på 50 mio. EUR, mens den maksimale sikkerhedsstillelse for transaktionen var fastsat til 3,6 mio. EUR. Sociale virksomheder og mikrovirksomheder: Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Da Miena Rust blev fyret fra sit job hos en ingeniørvirksomhed i 2010, investerede hun i en nougatkoger og -skæremaskine, finpudsede sin opskrift og opdagede, at hun havde lavet et hit. Miena's Nougat begyndte som en enkeltmandsvirksomhed i juli Miena fremstiller fin, håndlavet konfekture udelukkende med naturlige ingredienser i sit hjem i Glen of Imaal, Co. Wicklow. Miena begyndte oprindeligt at distribuere sine produkter med blød honningnougat på Marlay Park Farmer 's Market, i Grange Con Café i Blessington, Co. Wicklow, og på forskellige fødevare- /handelsmesser over hele Dublin. Siden 2014 har Miena solgt sine nougatprodukter i kunsthåndværkerbutikker, herunder Avoca Handweavers, Donnybrook Fair, udvalgte cafeer og i over 200 Super Valu-butikker over hele Irland. 8

9 SAMMENFATNING Denne beretning omfatter EU's centralt forvaltede finansielle instrumenter for Unionens interne og eksterne politikområder, som direkte eller indirekte forvaltes af Kommissionen. Den giver et samlet overblik over de fremskridt, der hidtil er gjort med gennemførelsen af de finansielle instrumenter for perioden og , for at sikre åbenhed om den måde, hvorpå skatteydernes penge er blevet brugt, og garantere, at pengene er brugt ansvarligt. Beretningen viser, at de centralt forvaltede finansielle instrumenter har haft en betydelig løftestangseffekt, og ud fra de foreliggende oplysninger viser den, hvordan instrumenterne har bidraget til de fastsatte mål. Der findes yderligere tekniske oplysninger i bilaget. Figurerne nedenfor illustrerer gennemførelsen af finansielle instrumenter målt ved løftestangseffekten i FFR-perioderne og pr. 31. december 2015, både samlet og efter finansiel kategori (lån, egenkapital og blandede instrumenter). For de finansielle instrumenter i perioden defineres "Samlet forpligtelse" som den samlede budgetforpligtelse for det pågældende finansielle instrument 10. "Opnået finansiering" svarer til mængden af finansiering ydet til berettigede endelige modtagere via et finansielt instruments finansieringskæde, herunder EU's bidrag 11. Endelig står "Opnået investering" for den endelige modtagers kapitalinvesteringsudgifter, i mange tilfælde repræsenteret ved det samlede finansieringsbeløb, der er til rådighed for investering, herunder egenkapital. 10 Sådanne forpligtelser omfatter ikke kun bevillinger tildelt i budgetproceduren, men også budgetressourcer som EØS-bidrag, tredjelandes indgangsbilletter til deltagelse i det finansielle instrument eller midler, der er overført til det relevante finansielle instrument inden for EU's budget. 11 Dvs. den samlede budgetforpligtelse. 9

10 Figur 1: Finansielle instrumenter for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Finansielle instrumenter x 1,6 løftestangseffekt (opnået) 142, x 15,5 løftestangseffekt (opnået) 90, ,8 Samlet forpligtelse Opnået finansiering Opnået investering Relevante instrumenter: SMEG07, EPMF-G, RSI, RSFF, LGTT, projektobligationsinitiativet, FCP-FIS, EDIF GF 1, EFSE, RSL Tyrkiet, GIF (CIP), Marguerite, ENEF under EDIF, ENIF under EDIF, støtte til FEMIP, GEEREF, EEEF, GGF, NIF, IFCA&AIF, LAIF. Figur 2: Finansielle låneinstrumenter for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Finansielle låneinstrumenter x 1,5 løftestangseffekt (opnået) 75, x 20,3 løftestangseffekt (opnået) 51, ,6 Samlet forpligtelse Opnået finansiering Opnået investering Relevante instrumenter: SMEG07, EPMF-G, RSI, RSFF, LGTT, projektobligationsinitiativet, FCP-FIS, EDIF GF 1, EFSE, RSL Tyrkiet. 10

11 Figur 3: Finansielle egenkapitalinstrumenter for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Finansielle egenkapitalinstrumenter ,0 x 12,5 løftestangseffekt (opnået) 13,8 x 2 løftestangseffekt (opnået) 25,8 Samlet forpligtelse Opnået finansiering Opnået investering Relevante instrumenter: GIF (CIP), Marguerite, ENEF under EDIF, ENIF under EDIF, støtte til FEMIP, GEEREF. Figur 4: Blandede finansielle instrumenter (lån og egenkapital) for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Blandede finansielle instrumenter (lån og egenkapital) ,2 x 11,2 løftestangseffekt (opnået) 24,6 x 1,7 løftestangseffekt (opnået) 41,2 Samlet forpligtelse Opnået finansiering Opnået investering Relevante instrumenter: EEEF, GGF, NIF, IFCA&AIF, LAIF. 11

12 For finansielle instrumenter for perioden angiver "Budgetramme" de bevillinger under forpligtelserne, som forudses for instrumentet i hele dets levetid. "Finansieringsmål" er målet for finansiering til berettigede endelige modtagere (herunder forventet finansiering, som er det forventede finansieringsbeløb fra indgåede transaktioner). Endelig er "Investeringsmål" målet for den endelige modtagers investeringsudgifter (herunder forventet investering, som er det forventede investeringsbeløb fra indgåede transaktioner). Figur 5: Finansielle instrumenter for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Relevante instrumenter: Cosme LGF, EU SMV-initiativet, EaSI, InnovFin SMV-garanti, CCS-garantifaciliteten, SLG-faciliteten, PF4EE, InnovFin store projekter, RSDI, garantifacilitet 2, EFG, CEF Equity, InnovFin SMV-venture, NCFF. Omfatter ajourføring af den oprindelige budgetramme og de tilsvarende finansierings- og investeringsbeløb. 12

13 Figur 6: Finansielle låneinstrumenter for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Relevante instrumenter: Cosme LGF, EU SMV-initiativet, EaSI, InnovFin SMV-garanti, CCS-garantifaciliteten, SLG-faciliteten, PF4EE, InnovFin store projekter, RSDI. Omfatter ajourføring af den oprindelige budgetramme og de tilsvarende finansierings- og investeringsbeløb. Figur 7: Finansielle egenkapitalinstrumenter for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Relevante instrumenter: EFG, CEF egenkapital, InnovFin SMV. Omfatter ajourføring af den oprindelige budgetramme og de tilsvarende finansierings- og investeringsbeløb. 13

14 Figur 8: Blandede finansielle instrumenter (lån og egenkapital) for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Relevante instrumenter: NCFF. Omfatter ajourføring af den oprindelige budgetramme og de tilsvarende finansierings- og investeringsbeløb. Der skal aflægges særskilt beretning for de instrumenter, som modtager EU-støtte, men som medlemsstaterne gennemfører ved delt forvaltning. For programmeringsperioden blev der offentliggjort en årlig rapport om gennemførelsen af finansieringstekniske instrumenter under EFRU og ESF 12 inden den 1. oktober hvert år 13. Fra 2016 vil Kommissionen forelægge sammenfatninger af data om fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter omfattet af delt forvaltning i henhold til forordningen om fælles bestemmelser vedrørende ESIF 14. Ligeledes skal der aflægges særskilt beretning for finansierings- og investeringstransaktioner under EFSI-budgetgarantien som ikke er finansielle instrumenter i finansforordningens forstand i henhold til EFSIforordningen Akronymerne er defineret i ordlisten i det ledsagende arbejdsdokument. 13 Hele rapporten for 2014 findes på: 14 Artikel 46, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/ Artikel i forordning EU nr. 2015/1017. Navnlig kræves det ved artikel 16, stk. 2, at EIB, når det er hensigtsmæssigt i samarbejde med EIF, aflægger årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansierings- og investeringsforanstaltninger, der er omfattet af EFSI-forordningen. Rapporten for 2015 findes her: 14

15 Denne beretning om centralt forvaltede instrumenter suppleres af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder en række detaljerede tabeller og oplysninger om instrumenter, der gennemføres under direkte og indirekte forvaltning i perioden og Figur 9: Finansielle instrumenter for Samlede budgetforpligtelser efter målet pr. 31. december 2015 (mio. EUR) Strategiske målsektorer: LGTT, PBI, Marguerite, EEEF, GIF (CIP), RSI, RSFF, EPMF-G, FCP -FIS. Strategiske målgrupper: SMEG 07. Strategiske målregioner uden for EU: IFCA, AIF, LAIF, GEEREF, EDIF GF 1, ENEF under EDIF, ENIF under EDIF, EFSE, GGF, SMV RSLT, NIF, støtte til FEMIP. 15

16 Figur 10: Finansielle instrumenter for Samlede budgetforpligtelser efter målet pr. 31. december 2015 (mio. EUR) Strategiske målsektorer: CCS-garantifacilitet, SLGF, PF4EE, RSDI, CEF egenkapital, NCFF, InnovFin SMV-garanti, InnovFin L-M-garanti, InnovFin SMV VC, EaSI. Strategiske målgrupper: Cosme LFG, EU SMV-initiativet, Cosme EFG. Strategiske målregioner uden for EU: EDIF GF2. 16

17 1. Strategiske målgrupper: SMV'er SMV'er er generelt en virksomhedskategori, der har særligt vanskeligt ved at få adgang til finansiering, navnlig efter udbruddet af den finansielle krise og statsgældskrisen. For at rette op på markedssvigt som følge af asymmetrisk information er der oprettet en lang række garantifaciliteter for at udvide udlånsvolumen på bedre vilkår for mere risikoeksponerede virksomheder. Formålet med disse faciliteter er at fremme udviklingen af et paneuropæisk finansieringsmarked for SMV'er og at imødegå markedssvigt, der takles mere hensigtsmæssigt på EU-plan i lyset af deres store udbredelse. Disse faciliteter kan indebære stordriftsfordele og sikre udbredelsen af bedste praksis: 1. SMV-garantifaciliteten (SMEG07) under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) har styrket SMV'ers adgang til lånefinansiering. Pr. 30. september 2015 var der ydet garanterede lån for 20 mia. EUR i perioden til over SMV'er i alt, og antallet stiger fortsat. 2. Lånegarantifaciliteten under Cosme, efterfølgeren til SMEG07, giver SMV'er adgang til garantier med loft for lånefinansiering via lån eller leasing med det formål at nedbringe SMV'ernes særlige vanskeligheder vedrørende adgang til finansiering på grund af den formodede højere risiko eller mangelfuld sikkerhedsstillelse. Ved udgangen af 2015 havde Den Europæiske Investeringsfond (EIF) afsluttet en due diligence-undersøgelse og indgået garantiaftaler med 26 finansielle formidlere for et samlet beløb på over 7 mia. EUR. Det forventes, at den kumulative samlede finansiering mobiliseret for perioden vil ligge i intervallet 14,3-21,5 mia. EUR til mellem og SMV'er. 3. EU-SMV-initiativet, der er et kriseinstrument, tilvejebringer garantier uden loft og/eller securitisering for at forbedre adgangen til finansiering for SMV'er, herunder innovative og højrisiko-smv'er. Det er et fælles instrument, der kombinerer midler fra Cosme og Horisont 2020 med medlemsstaternes EFRU-ELFUL-midler i samarbejde med EIB/EIF for at generere yderligere långivning til SMV'er. Det første garantiinstrument under SMV-initiativet blev etableret med Spanien. Med en forpligtelse på 692 mio. EUR fra EFRU og Horisont 2020 forventes nye støttede lån til SMV'er i Spanien at beløbe sig til mio. EUR for alle spanske regioner. Malta var den anden EU-medlemsstat til at melde sig til garantiinstrumentet uden loft under SMEI. Maltas EFRU-bidrag på 15 mio. EUR støtter finansiering på over 60 mio. EUR til SMV'er. SMV'erne står ligeledes over for særlige udfordringer, når de skal rejse egenkapital, idet det europæiske venturekapitalmarked er præget af opbremsningen af aktiviteten i kapitalfonde i perioden , for så vidt angår rejsning af kapital, investeringsniveauer (desuagtet det lille opsving i 2014) og vilkårene for afhændelser, og de er fortsat fragmenterede i de enkelte lande og således endnu mere afhængige af en livline fra offentlige investorer. Støtte gennem finansielle instrumenter på EU-plan er af afgørende betydning for at afhjælpe denne fragmentering. Der er blevet oprettet en række egenkapitalfinansieringsfaciliteter, der 17

18 skal styrke det indre marked for venturekapital ved at rette op på de eksisterende markedssvigt (navnlig for SMV'er med et stort vækstpotentiale i opstartsfasen), skabe innovation på markedet og arbejdspladser med stor merværdi: 1. Egenkapitalfaciliteten for vækst (EFG) under Cosme, efterfølgeren til GIF2, har til formål at øge efterspørgslen efter og udbuddet af egenkapitalfinansiering for SMV'er i ekspansionsfasen. For perioden forventes det at yde støtte til venturekapitalinvesteringer på 2,6-3,9 mia. EUR til omkring SMV'er med en vejledende forpligtelse på 546 mio. EUR. Figur 11: Finansielle instrumenter for SMV'er for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Finansielle instrumenter for SMV'er x 1,5 løftestangseffekt (opnået) x 31,2 løftestangseffekt (opnået) 20,3 29, ,6 Samlet forpligtelse Opnået finansiering Opnået investering Relevante instrumenter: SMEG07. Figur 12: Finansielle instrumenter for SMV'er for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) 18

19 Relevante instrumenter: Cosme LFG, EU SMV-initiativet, Cosme EFG. 2. Omfatter Strategiske ajourføring af målsektorer: den oprindelige budgetramme Håndgribelig og de tilsvarende og uhåndgribelig finansierings- og investeringsbeløb. infrastruktur. Strategiske sektorer omfatter infrastruktursektorer i bred forstand, som dækker både håndgribelige og uhåndgribelige infrastrukturer som forskning og innovation Forskning og innovation (F&I) Dokumentationen for, at større, veletablerede F&I-intensive virksomheder har vanskeligt ved at få adgang til lån til finansiering af innovationsprojekter, er blandet og metodologisk vanskeligere at finde. Det fremgår imidlertid af en nylig økonometrisk undersøgelse 16 samt af empiriske erfaringer, at efterspørgslen efter F&I-lånefinansiering er langt større end den nuværende tilgængelige finansiering. Med henblik på at imødegå F&I-finansieringsbehovet, der næppe kan opfyldes fuldt ud på nationalt plan, har Kommissionen oprettet finansieringsfaciliteten for risikodeling ( ) og under Horisont 2020 InnovFin store projekter, InnovFin vækstfinansiering til midcapselskaber og InnovFin garanti til midcapselskaber: 1. Finansieringsfaciliteten for risikodeling ( ) tilbyder lån og hybrid- eller mezzaninfinansiering, der skal forbedre adgangen til risikofinansiering af F&Iprojekter. I perioden støttede EU's RSFF-bidrag på 961 mio. EUR aktiviteter, der beløb sig til over 10,22 mia. EUR ud af en forventet finansiering på 11,31 mia. EUR. 16 Europa-Kommissionen, Ex-ante evaluation of the Horizon2020 programme,

20 2. F&I-lånefaciliteten under Horisont 2020 ( ), efterfølgeren til RSFF, tilbyder ligeledes lån og hybrid- eller mezzaninfinansiering, der skal forbedre adgangen til risikofinansiering af F&I-projekter. I perioden er EU-bidraget på mio. EUR rettet mod mobilisering af mio. EUR i finansiering til de endelige modtagere. Ved udgangen af 2015 havde EU-bidrag på i alt 645,5 mio. EUR allerede støttet finansiering på 2 399,2 mio. EUR. 3. Risikodelingsinstrumentet (RSI) under det syvende rammeprogram er en særlig garantifacilitet for låne- og leasingfinansiering, der skal afhjælpe den manglende finansieringsadgang for innovative SMV'er og små midcapselskaber (virksomheder med op til 499 ansatte). Instrumentet har indtil videre tilvejebragt garantier og modgarantier for 2,34 mia. EUR til 37 banker og garantiselskaber, der vil give dem mulighed for at støtte omkring innovative SMV'er og små midcapselskaber. Ved udgangen af 2015 var finansieringsvolumen 2,3 mio. EUR med et EU-bidrag på 270 mio. EUR. 4. Det forventes, at InnovFin SMV-garantien under Horisont 2020, efterfølgeren til faciliteten for innovative SMV'er og små midcapselskaber, for perioden mobiliserer en samlet udlånsvolumen på omkring 9,5 mia. EUR med et EU-bidrag på omkring mio. EUR. For 2015 forventes den samlede værdi af finansieringen understøttet af EU-bidraget at beløbe sig til omkring 3,7 mia. EUR, hvoraf 310 mio. EUR allerede er tilvejebragt. 5. Faciliteten for hurtigtvoksende og innovative SMV'er (GIF) under CIP har til formål at øge udbuddet af egenkapital til innovative SMV'er i opstartsfasen (GIF1) og i ekspansionsfasen (GIF2). Ved udgangen af 2015 støttede en nettoforpligtelse fra EU's budget på i alt 625,2 mio. EUR 43 venturekapitalfonde og 437 endelige modtagere og mobiliserede næsten 1,25 mia. EUR i egenkapitalfinansiering. 6. InnovFin SMV-venturekapital under Horisont 2020, efterfølgeren til GIF1, har til formål at fremme adgangen til risikofinansiering for forsknings- og innovationsdrevne SMV'er og små midcapselskaber i opstartsfasen. For perioden forventes det at yde støtte til egenkapitalfinansiering på omkring 2,7 mia. EUR med en ramme på 460 mio. EUR Infrastruktur, klimaindsats, miljø og energieffektivitet Transport-, tele- og energiinfrastrukturer spiller en afgørende rolle for udvikling og bæredygtig vækst, når private virksomheder af alle størrelser og offentlige enheder interagerer for at skabe de nødvendige resultater. Infrastruktur øger økonomiens produktivitet, skaber vækstmuligheder og letter sammenkoblingen på det indre marked. Energieffektivitet og fremme heraf får desuden stadig større betydning i EU, navnlig i lyset af EU's overordnede mål på 20 % for energieffektivitet i 2020 og yderligere mål i årene derefter. 20

21 Formålet med EU's finansielle intervention i disse sektorer er at bidrage til at overvinde manglerne på de europæiske kapitalmarkeder. EU's programmer for finansielle instrumenter for forskellige undersektorer (transport og energiinfrastruktur, energieffektivitet, herunder miljø- og klimaindsats, og ikt) iværksat i perioden eller planlagt i perioden omfatter: 1. Lånegarantiinstrument for transeuropæiske transportnetprojekter (LGTT), et låneinstrument til projektfinansiering i transeuropæiske transport- og energinet. Pr. 31. december 2015 beløber den samlede udestående garanti under LGTT-instrumentet sig til i alt 472 mio. EUR til fem projekter med forventede investeringer (egenkapital, lån, tilskud) på 11,6 mia. EUR. Det konkluderes i Kommissionens efterfølgende evaluering i 2014, at LGTT havde haft positive virkninger, når instrumentet var blevet anvendt, men at det ikke var tilstrækkeligt til at nå de overordnede mål. 2. Under Connecting Europe-faciliteten (CEF): a. Projektobligationsinitiativet (PBI, FFR ), der har til formål at fremme kapitalmarkedsfinansieringen af infrastrukturprojekter inden for de transeuropæiske transport- og energinet og bredbåndsnet. Flere transaktioner er allerede nået frem til den finansielle afslutning i PBI-pilotfasen: i. Ultimo 2015 havde projekter under kreditforbedringen for projektobligationer (PBCE) med et EU-bidrag på 230 mio. EUR allerede bidraget med 335 mio. EUR til finansiering af fem støtteberettigede projekter og havde således en vigtig indvirkning på realøkonomien i EU, herunder den samlede investering på næsten 3 mia. EUR ii. EU-bidraget til TEN-T støttede finansieringen af: - havnen i Calais, hvor aftalen blev indgået i juli De samlede projektomkostninger på 863 mio. EUR blev finansieret med en projektobligation på 504 mio. EUR og 358 mio. EUR fra andre kilder. Den samlede PBCE var EUR - anlæg af A11-motorvejen i Belgien. De samlede projektomkostninger på 657,5 mio. EUR blev finansieret med en projektobligation på 577,9 mio. EUR og 79,6 mio. EUR egenkapital. Den samlede PBCE udgjorde EUR - anlæg af A7-motorvejen i Tyskland. De samlede projektomkostninger på 772,6 mio. EUR blev delvis finansieret med en projektobligation på 429,1 mio. EUR. Den samlede PBCE udgjorde EUR iii. budgetstøtten på 20 mio. EUR til ikt-sektoren gav også mulighed for en kreditforbedring på omkring 38 mio. EUR til støtte for en udstedelse af obligationer for omkring 189 mio. EUR foretaget af en fransk udbyder af bredbåndstjenester. 21

22 b. Låneinstrumentet med risikodeling (CEF) er rettet mod projekter af fælles interesse inden for transport-, bredbånds- og energinet. Instrumentet, der lanceres i 2015, er baseret på det eksisterende projektobligationsinitiativ og lånegarantien for TEN-Transport. Hvis det antages, at hele budgettildelingen på 2,4 mia. EUR gøres tilgængelig for instrumentet, kan den samlede finansiering beløbe sig til mia. EUR som følge af EU-bidraget c. Egenkapitalinstrumentet (CEF) sigter mod at støtte finansiering af SMV'ers bredbåndsinvesteringer via oprettelse af en bredbåndsinvesteringsfond. Der er planlagt en vejledende forpligtelse på 100 mio. EUR for perioden Instrumenterne til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE) finansieret under Life-programmet, der bl.a. omfatter en risikodelingsfacilitet, som skal reducere de finansielle formidleres kreditrisiko ved udlån til energieffektivitetssektoren, kombineret med teknisk bistand til finansielle formidlere i forbindelse med opbygningen af et nyt markedssegment. EU-bidraget på 80 mio. EUR forventes at støtte en samlet investering på omkring 540 mio. EUR i perioden På grundlag af de tre første transaktioner, der blev indgået i 2015 (i Tjekkiet, Spanien og Frankrig), og den aktuelle pipeline er EIB's mål nu nye investeringer på 1 mia. EUR i energieffektivitet. 4. Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Margueritefonden), en paneuropæisk equityfond, der har til formål at støtte infrastrukturinvesteringer inden for transport (TEN-T), energi (TEN-E) og vedvarende energi i medlemsstaterne. EU-bidraget på 80 mio. EUR er rettet mod støtte til finansiering på omkring 10 mia. EUR, hvoraf der allerede er mobiliseret 4,9 mia. EUR i egenkapital- og lånefinansiering. Pr. 31. december 2015 havde fonden tildelt 295 mio. EUR i egenkapitalinvestering til tre TEN-T-projekter og syv vedvarende energiprojekter. 5. Den europæiske fond for energieffektivitet (EEEF), et spinoff fra det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), der investerer i energieffektivitet, vedvarende energiprojekter og ren bytransport. Ved udgangen af december 2015 havde fonden modtaget et EU-bidrag på 125 mio. EUR, som gav mulighed for at tildele 120 mio. EUR i finansiering til 10 projekter i forbindelse med samlede investeringer på 219 mio. EUR. Støtte til teknisk bistand under EEEF har vist sig at være nyttig med henblik på at støtte de offentlige myndigheder i udarbejdelsen af projekter, der efterfølgende vil blive finansieret. 6. Finansieringsfaciliteten for naturkapital (NCFF), som finansierer indtægtsskabende eller omkostningsbesparende pilotprojekter, der fremmer bevarelse, genopbygning, forvaltning og forbedring af naturkapital med henblik på at bidrage til opfyldelsen af EU's mål inden for natur og biodiversitet og tilpasning til klimaændringer. Det planlagte EU-bidrag i pilotfasen er 60 mio. EUR, hvoraf halvdelen allerede er tildelt. 22

23 2.3. Sociale virksomheder og mikrovirksomheder Blandt de virksomheder, der har vanskeligt ved at få adgang til lån, bør der være særlig fokus på sociale virksomheder på grund af sammenhængen mellem social kapital og økonomisk vækst. Deres primære målsætning er at tilstræbe målbare og positive sociale resultater. Det forhold, at sociale virksomheder ikke primært tilstræber profitmaksimering, betyder imidlertid, at de har langt vanskeligere ved at få adgang til finansiering, da traditionelle banker er tilbageholdende med at vurdere deres forretningsplaner og finder det vanskeligt. De fleste sociale virksomheder er små eller meget små og får finansieret deres aktiviteter på mikrofinansmarkedet. Den europæiske sektor for mikrofinansiering er præget af stadig faldende bankudlån, de nationale regeringers begrænsede kapacitet til at støtte mikrofinansiering og en stor efterspørgsel efter mikrofinansiering på markedet. Det viser, at der fortsat er et klart rationale for indgreb på EU-plan gennem tilvejebringelse af risikodelings- og finansieringsløsninger for mikrofinansieringsinstitutter. Mere specifikt fremgår det af undersøgelser udført for Kommissionen, at "den høje ungdomsarbejdsløshed i mange EU-medlemsstater nødvendiggør løbende støtte til inkluderende iværksætteri som en løsning på at komme tilbage til eller indtræde på arbejdsmarkedet. Tilvejebringelse af mikrolån er et vigtigt redskab i den henseende". 17 Den brede diversificering af institutionelle aktører og tilgængelige produkter nødvendiggør specifikke mikrofinansieringsfaciliteter og sociale faciliteter, der skal lette låneadgangen for sociale virksomheder og mikrovirksomheder, som spiller en vigtig rolle i skabelsen af arbejdspladser, men fortsat står over for endnu større vanskeligheder end andre SMV'er: 1. Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress ( ) omfatter: a. en garantifacilitet, der tilvejebringer porteføljegarantier med et loft på op til 20 % for mikrolån ydet af formidlere til mikrovirksomheder b. Fonds commun de placement Fonds d'investissement spécialisé, en særlig investeringsfond, der har til formål at øge adgangen til mikrofinansiering gennem en række finansielle produkter (navnlig lån). 30. september 2015 havde disse instrumenter tilvejebragt mikrolån til endelige modtagere for et samlet beløb på 390 mio. EUR (det oprindelige mål var mikrolån på i alt 500 mio. EUR i 2018). Faciliteten er godt på vej til at nå det oprindelige mål, da der vil komme nye lån til fra nu og frem til Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) Mikrofinansiering og socialt iværksætteri, efterfølgeren til ovennævnte instrumenter, har til formål at øge adgangen til mikrofinansiering for sårbare grupper og mikrovirksomheder ved at yde 17 Evers & Jung: Study on imperfections in the area of microfinance and options how to address them through an EU financial instrument (2014). 23

24 støtte til udbyderne af mikrofinansiering og støtte udviklingen af sociale virksomheder. Det forventede EU-bidrag på 96 mio. EUR har til formål at støtte med i alt 528 mio. EUR i finansiering til endelige modtagere Uddannelsessektoren og de kulturelle og kreative sektorer Uddannelse, der er en form for akkumulering af menneskelig kapital, er en primær kilde til økonomisk vækst, men i det omfang studerende med forskellig økonomisk og social baggrund kan få adgang hertil, kan det ligeledes bidrage til social lighed og samhørighed. Det er desuden dokumenteret, at de studerendes mobilitet har en betydelig indvirkning på den sociale og økonomiske udvikling. Studielånsgarantifaciliteten er et nyt finansielt EU-instrument under Erasmus+-programmet og har til formål at fremme mobilitet, lighed og høj studiekvalitet ved at stille garantier over for finansielle institutioner, der er villige til at yde studerende Erasmus+ Master-lån til kandidatstudier i et andet land. Ordningen trådte i kraft i 2015, og de første banker meldte sig til garantifaciliteten med op til 60 mio. EUR støtte til Master-lån. De første Erasmus+-garanterede Master-lån blev udbetalt i Det planlagte EU-bidrag på 517 mio. EUR for forventes at støtte lån på op til 3 mia. EUR til fordel for omkring studerende. Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer under programmet Et Kreativt Europa stiller garantier til banker, der gør forretninger med kulturelle og kreative SMV'er, og styrker således den finansielle kapacitet i disse sektorer. Ordningen iværksættes i 2016, og de samlede yderligere lån i sektorerne med et EU-bidrag på 121 mio. EUR forventes at beløbe sig til omkring 690 mio. EUR. 24

25 Figur 13: Finansielle instrumenter for strategiske sektorer for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Finansielle instrumenter for strategiske sektorer ,6 x 12,8 løftestangseffekt (opnået) 33,7 x 1,4 løftestangseffekt (opnået) 48,3 Samlet forpligtelse Opnået finansiering Opnået investering Relevante instrumenter: EPMF-G, RSI, RSFF, LGTT, PBI, FCP-FIS, GIF, Marguerite, EEEF. Figur 14: Finansielle instrumenter for strategiske sektorer for perioden pr. 31. december 2015 (mia. EUR) Relevante instrumenter: EaSI, InnovFin SMV-garanti, CCS-garantifaciliteten, SLGF, PF4EE, InnovFin L-M-garanti, RSDI, CEF egenkapital, InnovFin SMV VC, NCFF. Omfatter ajourføring af den oprindelige budgetramme og de tilsvarende finansierings- og investeringsbeløb. 3. Strategisk mål: regioner uden for EU 25

26 3.1. Udvidelseslandene 18 Adgang til lånefinansiering er fortsat et af de største problemer for SMV'er i Vestbalkan på trods af, at SMV'er er på vej til at blive det mest effektive segment i overgangsøkonomier og en drivkraft for vækst og beskæftigelse. På grund af manglende regnskaber er det næsten umuligt for SMV'er at få adgang til bankfinansiering i opstartsfasen. Det synes generelt at være vanskeligt at få adgang til finansiering i energisektoren. Disse problemer afhjælpes ved hjælp af følgende foranstaltninger: 1. Garantifaciliteten under virksomhedsudviklings- og innovationsfaciliteten for Vestbalkan (EDIF GF1) har til formål at styrke den socioøkonomiske vækst ved at fremme forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale. EU's EDIF GF1-bidrag på næsten 22 mio. EUR forventes at støtte en samlet investering på over 118 mio. EUR. 2. Garantifacilitet II under virksomhedsudviklings- og innovationsfaciliteten for Vestbalkan (EDIF GF2) har til formål at styrke den socioøkonomiske vækst ved at fremme forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale. EU's EDIF GF2-bidrag på 17,5 mio. EUR forventes at støtte en samlet investering på over 94,5 mio. EUR. 3. Virksomhedsudvidelsesfonden (ENEF) under EDIF har til formål at styrke den socioøkonomiske vækst i regionen ved at skabe forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er med stort potentiale i ekspansions- og udviklingsfasen. EU's finansielle bidrag på 11 mio. EUR forventes at mobilisere en samlet finansiering/investering på 77 mio. EUR (herunder bidraget fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udviklings (EBRD's) yderligere medfinansieringsfacilitet) efter den første afslutning. Efter den anden afslutning forventes det samlede finansierings-/investeringsbeløb at være ca. 110 mio. EUR (inklusive bidraget fra EBRD). 4. Virksomhedsinnovationsfonden (ENIF) under EDIF styrker den socioøkonomiske vækst i Vestbalkan ved at skabe forudsætningerne for oprettelse af og vækst i innovative SMV'er i opstartsfasen. EU-bidraget på 21,2 mio. EUR forventes at støtte finansiering på omkring 50 mio. EUR i perioden Den Europæiske Fond for Sydøsteuropa (EFSE) er en form for offentlig-privat partnerskab, der har til formål at tiltrække kapital fra den private sektor til udlån til mikrovirksomheder og små virksomheder og husholdninger. EU-bidraget på knap 88 mio. EUR har indtil videre mobiliseret en samlet finansiering på 3,8 mia. EUR til gavn for knap endelige modtagere i udvidelsesområdet. 18 Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Albanien. Endvidere er Bosnien-Hercegovina og Kosovo mulige kandidatlande. Island har desuden stillet tiltrædelsesforhandlingerne i bero og ønsker ikke længere at blive betragtet som et kandidatland. 26

27 6. Den Grønne Vækstfond (GGF) yder specifik støtte til energieffektivitet og vedvarende energiprojekter for at hjælpe de pågældende lande med at reducere CO 2 - emissionerne og energiforbruget. EU-bidraget på 38,6 mio. EUR bør støtte knap 368 mio. EUR i forventet finansiering til endelige modtagere. Faciliteten har hidtil ydet finansiering på 289 mio. EUR til over endelige modtagere via 32 partnerinstitutioner i 11 partnerlande. 7. Genopretningslån til SMV'er i Tyrkiet har til formål at afbøde krisens virkninger for SMV'er, bidrage til udviklingen af den tyrkiske økonomi og fremme beskæftigelsen. EU-bidraget på 30 mio. EUR har hidtil mobiliseret et samlet finansieringsbeløb på knap 300 mio. EUR til 265 endelige modtagere Naboskabslande 19 Formålet med EU-finansierede programmer er at fremme bl.a. bæredygtig og inklusiv vækst og et gunstigt erhvervsklima i partnerlande omfattet af den europæiske naboskabspolitik (ENP). EU forfølger de dermed forbundne strategiske mål i sine naboskabspolitikker etablering af en bedre sammenkobling af energi- og transportinfrastruktur mellem EU og nabolande, afhjælpning af fælles miljøtrusler og fremme af intelligent vækst gennem støtte til SMV'er ved hjælp af følgende foranstaltninger: 1. Naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF) sigter mod bedre og mere bæredygtige sammenkoblinger på energi- og transportområdet mellem EU og nabolandene og mellem nabolandene indbyrdes, bedre energieffektivitet og efterspørgselsstyring, fremme af vedvarende energikilder og styrkelse af energisikkerheden samt afbødning af og tilpasning til klimaændringer og imødegåelse af trusler mod miljøet generelt, fremme af smart, holdbar og inkluderende vækst gennem støtte til små og mellemstore virksomheder, til den sociale sektor, herunder udvikling af menneskelig kapital, og til udvikling af den kommunale infrastruktur. I perioden mobiliserede EUbidraget på omkring mio. EUR i alt finansiering på knap 13,8 mia. EUR (herunder 12,3 mia. EUR fra europæiske finansielle institutioner) med anslåede samlede projektomkostninger på 28,8 mia. EUR. 2. Støtte til Euro-Middelhavs-faciliteten for Investeringer og Partnerskab (FEMIP) tilvejebringer kapital til den private sektor i partnerlandene i Middelhavsområdet på samme vilkår som til andre kommercielle investorer i regionen med henblik på oprettelse og omstrukturering af og vækst i virksomheder. EU's aktuelle samlede bidrag er på 224 mio. EUR, som har støttet finansiering på over 6,7 mia. EUR. 19 Armenien, Aserbajdsjan, Egypten, Georgien, Israel, Jordan, Libanon, Moldova, Marokko, Palæstina, Tunesien, Ukraine (fuldt deltagende ENP-medlemmer), Algeriet (der i øjeblikket forhandler om adgang til ENP), Belarus, Libyen, Syrien (uden for de fleste ENP-strukturer), se ligeledes 27