af Nikolaj Jonas Koch Nielsen Danmarks Biblioteksskole, København Vejleder: Nan Dahlkild Specialemodul, efterår 2008 Antal ord: 28.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af Nikolaj Jonas Koch Nielsen Danmarks Biblioteksskole, København Vejleder: Nan Dahlkild Specialemodul, efterår 2008 Antal ord: 28."

Transkript

1 af Nikolaj Jonas Koch Nielsen Danmarks Biblioteksskole, København Vejleder: Nan Dahlkild Specialemodul, efterår 2008 Antal ord:

2 Abstract Opgavens emne er musikbibliotekarens rolle som formidler af musik på de skandinaviske folkebibliotekers musikafdelinger, og opgavens formål er at undersøge, analysere og diskutere, hvilke krav der stilles til musikbibliotekaren i disse lande. Specialets analysedel er tredelt med først en analyse af musik, kultur og formidling, dernæst af musikbibliotekernes udvikling i Danmark og til sidst en analyse og diskussion af musikbiblioteker i Norge, Sverige og Danmark. Der inddrages empiri i form af tre interviewundersøgelser til at belyse ovenstående. Undersøgelserne inddrages i opgavens analyse og diskussion. Specialet inddrager desuden to paradigmer indenfor musikdomænet i tillæg til musik- og kulturteori samt en række artikler til at dokumentere musikbibliotekernes udvikling med udgangspunkt i den danske udvikling. Der konkluderes, at det er nødvendigt for musikbibliotekaren at være specialist, så musikbiblioteket kan udvikle sig og ikke tabe kampen til de kommercielle kræfter, og at konsekvensen af mangelende indsats på udviklingsområdet, kan få den konsekvens, at musikbibliotekaren vil være nødsaget til at bryde med den bibliotekariske faggruppe for at få brugt sine kompetencer. 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Hypotese 4 Problemformulering 5 Begrebsdefinitioner 5 Metode 6 Metodevalg 6 Afgrænsning 7 Teori og litteratur 8 Undersøgelser 9 Fotografi 11 Musik, kultur og formidling 13 Hvad er musik og musikkultur? 13 Forskellige traditioner og paradigmer 17 Formidling af musik og dens genrer 21 Delkonklusion 27 De danske musikbiblioteker 29 Fra begyndelsen og i opvæksten 29 Musikbibliotekerne udvikler sig 33 Lovgivning om musik på biblioteker 41 Musikbibliotekaren 46 Delkonklusion 51 Tre skandinaviske musikbiblioteker 53 Bergen Offentlige Bibliotek 53 Malmö Stadsbibliotek 64 Roskilde Bibliotek 73 Delkonklusion 81 Fremtidens musikformidling på de skandinaviske musikbiblioteker 83 Konklusion 88 Litteraturliste 89 2

4 Bilagsoversigt 93 Bilag 1: Interview med Trond Blom, musikbibliotekar, Bergen Offentlige Bibliotek 1 Bilag 2: Interview med musikbibliotekar Torbjörn Bondesson og Susanna Jacobsen 1 Bilag 3: Interview med Ulrik Drejer, musikbibliotekar, Roskilde Bibliotek 1 Bilag 4: Interview med Tine Vind 1 Bilag 5: Interview med Per Reinholdt Nielsen 1 3

5 Musikbibliotekarens rolle som formidler af musik på de skandinaviske folkebibliotekers musikafdelinger Indledning Musikbibliotekerne har fra begyndelsen repræsenteret et område indenfor folkebiblioteksverdenen, som har haft en aura af noget originalt. Med andre ord kan man sige, at udviklingen af musikbibliotekerne har taget sit afsæt i et mål om at skabe en afdeling på folkebiblioteket, hvor man som låner haft mulighed for at kunne møde en helt unik musikformidling med gratis adgang til musikken. I dag er det helt sikkert, at musikbibliotekerne ikke står alene med deres viden mere. Der er kommet en lang række nye formidlingskanaler til, og tilgangen til musik i dag handler blot om få klik med musen. På rigtig mange måder står musikbibliotekerne i Skandinavien overfor helt at miste sin unikke og originale karakter, hvis der ikke tænkes i nye baner og sættes en massiv debat i gang på musikbiblioteksområdet. I dag har vi i Danmark en lov, der forbyder musikudlån de fire første måneder efter udgivelsen, og dermed er vores tilgang til musikken via bibliotekerne skærpet i den grad. Musikbibliotekerne i Skandinavien er ikke, hvad de har været, og lige nu står vi i en brydningstid, hvor alt kan ske, når det gælder fremtidsudsigterne for disse musikafdelinger. Derfor har jeg i dette speciale valgt at fokusere på formidlingen af musik på de skandinaviske musikbiblioteker. Hypotese I dette speciale er min hypotese, at musikbibliotekerne i Skandinavien står overfor nogle store udfordringer nu og i fremtiden både på baggrund af de krav der stilles til nytænkning og udvikling, når det kommer til deres forhold til den teknologiske udvikling og desuden til forholdet mellem folkebibliotekerne og den kommercielle konkurrence på musikområdet. Jeg tror, der lurer en potentiel fare for, at disse musikbiblioteker vil tabe kampen til de kommercielle kræfter, hvis der ikke sættes afgørende ind på nytænkning og udvikling hurtigst muligt. Sker dette ikke, vil der vare en risiko for, at musikbiblioteket helt mister sin værdi som musikformidlende instans i samfundet. 4

6 Problemformulering Ud fra min hypotese har jeg valgt at formulere følgnede problemformulering med et hovedspørgsmål og dertil følgende tre underspørgsmål. Disse tre underspørgsmål skal ikke forstås som mindre væsentlige, men som tre facetter af hovedspørgsmålet. Spørgsmålene lyder som følger: Hvorledes formidler bibliotekaren musik i Skandinaviske folkebiblioteker? 1. Hvilke kompetencer skal musikbibliotekaren besidde i de Skandinaviske lande? 2. Hvorledes forvaltes det musikfaglige domæne i Skandinaviens folkebiblioteker? 3. Hvilke fremtidsaspekter er der for musikbibliotekaren, i disse lande, når det gælder musikbibliotekaren som videnstyrende og musikformidlende ressource? Begrebsdefinitioner Da der kan være tvivl om disse begrebers betydning, har jeg valgt at definere dem her: Skandinavien Når jeg anvender dette begreb, bruger jeg det til at betegne de tre skandinaviske lande, som er Danmark, Sverige og Norge og ikke, som nogle internationale betegnelser, til at beskrive den skandinaviske halvø, altså Sverige og Norge uden Danmark. Web 2.0 Dette begreb anvender jeg som betegnelse for den nye generation af Internettet, der omfatter sociale teknologier som blogs og andre tjenester, der tillader brugerne at kommunikere og samarbejde om deling af information og dermed skaber virtuelle og sociale relationer mellem mennesker i cyberspace. 5

7 Metode I de kommende fire underafsnit vil jeg uddybe og begrunde mit valg og motiveringen til at arbejde med den form for metode, jeg har anvendt til udarbejdelsen af dette speciale. De fire underafsnit er opdelt ud fra tre aspekter i min metode samt et afsluttende afsnit, hvor jeg redegør for en række udvalgte, overordnede og væsentlige begreber, som jeg mener bør defineres allerede i begyndelsen af specialet, da de vil blive brugt i opgavens centrale afsnit. I afsnittet Undersøgelser redegøres og argumenteres der for, hvorfor det har være væsentligt at foretage denne type kvalitative undersøgelsesform, og der begrundes ligeledes for valget af interviewpersoner og for hvilke dele af deres arbejde, der har været særligt interessant at undersøge. Den anvendte metode er overvejende dokumentaristisk og empirisk. I og med at jeg har valgt at undersøge og analysere det musikbibliotekariske arbejde på de skandinaviske folkebiblioteker, så har jeg set det som en nødvendighed at opsøge de enkelte interessenter i mine undersøgelser, så jeg både har kunne få et indblik i deres daglige arbejdsgange og rutiner i tillæg til at se de fysiske indretninger af de biblioteker, hvor den pågældende er ansat. For overhovedet at kunne analysere på et reelt grundlag, har det i øvrigt været nødvendigt at studere og analysere musikbibliotekets udvikling gennem historien. Dette er hovedsageligt gjort via tertiær litteratur fra forskellige fagblade og fra diverse nyhedsmedier. Jeg vil herunder uddybe mine argumenter for metodevalg samt komme med forklaringer og begrundelser for dette, afgrænsning, valg af teorier, undersøgelser og til sidst begrebsdefinitioner. Metodevalg Mit valg af metode til dette speciale har, som nævnt ovenfor været at lægge vægt på det empiriske og dokumentaristiske område. Den empiriske del definerer jeg som den erfaring og viden, jeg har indsamlet gennem mine interviewundersøgelser, og den dokumentarisktiske del definerer jeg som den del, hvor jeg dokumenterer musikbiblioteksarbejde, hvilket jeg har valgt at gøre gennem fotografi. I og med at jeg har ønsket at foretage en analyse af de skandinaviske folkebibliotekers musikformidling, så har dette kun været muligt at gøre i kraft af den empiri, jeg har indsamlet. For at kunne komme frem en tilfredstillende og dybdegående analyse af musikafdelingerne på henholdsvis Bergen Offentlige Bibliotek, Malmö Stadsbibliotek og Roskilde Bibliotek, har jeg taget 6

8 ud og besøgt hvert enkelt sted for dels at kunne snakke med en musikbibliotekar på stedet, dels at kunne se og opleve alle de ting, som interviewpersonen fortæller om i løbet af hver undersøgelse, men samtidig også for at kunne have en mulighed for at undersøge og studere hvert enkelt musikbiblioteks fysiske rum og i det hele taget se, hvordan musikafdelingen passer ind i resten af biblioteket. Hvis jeg skulle have opbygget mit speciale, og dermed min analyse, udfra et rent teoretisk perspektiv, ville dette både være en uløselig opgave i og med, at der stort set ikke er forsket på dette område indenfor en rimelig tidsperiode i tillæg til, at jeg har ønsket at beskæftige mig med en perspektivering på det musikbibliotekariske område set i forhold til nutidige og fremtidige aspekter, hvilket der ganske enkelt ikke findes tilstrækkeligt med litteratur til at kunne løse indenfor mit afgrænsede område. Derimod har hele styrken ved den dokumentarisktiske og empiriske metode været, at jeg har kunne komme ud til de repræsenterede folkebiblioteker i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark og få fingeren direkte på pulsen, hvormed jeg har haft en helt unik mulighed for at undersøge lige netop de tendenser, der udspiller sig hos de enkelte fagfolk og hermed komme ind under huden på de diskurser, der findes indenfor det musikbibliotekariske arbejdesområde i Skandinavien. Da jeg ligeledes har valgt en fokusere på musikbibliotekarens selvforståelse og oplevelse af arbejdet med formidling af musik på et folkebibliotek i et nutidigt og fremtidigt aspekt, har det været udelukkende fra deres vinkel, at de givne undersøgelsesobjekter er at finde. At inddrage en brugerundersøgelse ville eksempelvis ikke være nyttig i forhold til at besvare min problemformulerings hovedspørgsmål: Hvordan formidler bibliotekaren musik i Skandinaviske folkebiblioteker?. Hertil kræves der et kendskab til dette fagområde fra en person eller flere, der til daglig arbejder indenfor området, for at kunne bidrage med tilstrækkelig viden og uddybelse om en musikbibliotekars livsverden 1. Derfor har jeg valgt at opbygge mit undersøgelsesdesign 2 ud fra den kvalitative undersøgelsesform som del af min metode. Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mit speciales arbejdsområde til at tage udgangspunkt i de Skandinaviske landes musikbibliotekariske arbejde. I tillæg til at afgrænse arbejdsområdet til Norge, Sverige og Danmark, har jeg opsat en hypotese igennem hvilken, jeg har formodet, at der vil kunne findes relativt mange ligheder i det musikbibliotekariske arbejde på grund af de forholdsvis ens kulturer og samfund, men samtidig at der også vil være forskelligheder, der afspejles i de enkelte landes 1 Kvale, Steinar (1998). Side 41 2 Andersen, Ib (1998). Side 154 7

9 traditioner for biblioteksarbejde mere generelt set. Jeg har valgt at rette blikket mest mod de forskelle, der måtte findes, hvilket jeg inddrager i mit analyseafsnit. Min afgrænsning har i tillæg været forbeholdt folkebiblioteker, nærmere betegnet folkebiblioteker med musikafdelinger. Eftersom det er pålagt ved Lov om Biblioteksvirksomhed 3 fra 2000, at alle danske folkebiblioteker skal udbyde musik, har jeg blandt andet valgt Roskilde Bibliotek på baggrund af bibliotekets funktion som værende et centralbibliotek med musikoverbygning. Jeg har valgt at udelade forskningsbiblioteker, da det er det folkelige aspekt, jeg vil fokusere på i specialet. Motivationen for min emneafgrænsning samt interessen og fokus i dette speciale har været at undersøge, hvordan musikbibliotekaren som videnstyrende ressource formår at kommunikere og formidle musik i vores moderne verden både set udfra fortidens og historiens aspekter og samtidig med et perspektiv ind i fremtiden; dermed tænkes der på, hvordan musik og musikkultur formidles af et bibliotek ud til en bred skare af lånergrupper, og derfor har jeg valgt folkebiblioteket som felt. Dermed har det ikke været relevant at se på, hvordan musik formidles til forskningsgrupper. Teori og litteratur Som allerede nævnt er det med stor vægt på den empiriske og dokumentaristiske metode, jeg har foretaget min analyse i dette speciale, men jeg har samtidig taget udgangspunt i forskellige teorier i tillæg. For at kunne skabe en baggrund for musikkultur og formidlingen af denne, har jeg inddraget cultural studies 4, når det handler om musik og musikkultur. Denne akademiske retning siger noget om forholdet mellem kulturen og dens fænomeners forhold til både ideologiske, kulturelle og politiske forhold. Cultural studies er ikke en homogen og ensrettet akademisk retning, men en sammensætning af flere tilgange og metoder. Jeg har valgt at fokusere på og tage udgangspunkt i musikkritiker, sociolog og forsker Simon Friths teorier, da han beskæftiger sig med musikkultur, populærkultur og musiksociologi. Dette er relevant set ud fra, hvorledes de skandinaviske folkebiblioteker skal formilde musik til mange forskellige kulturer og subkulturer. Yderligere handler det om at analysere og inddrage tilgange til musikformidling, der ligger udenfor biblioteksverdenen for videre at kunne analysere og diskutere forskelle og ligheder fra den akademiske tilgang til den praktiske del og hermed nuancere begrebet musikformidling. 3 Lov nr. 340 om biblioteksvirksomhed (2000) 4 Frith, Simon (2007). Side x 8

10 Når jeg beskæftiger mig med musikbibliotekarens rolle tager jeg et udgangspunkt i Schreiber, Trine og Elbeshausen, Hans (2006), da denne publikation anskuer de to nævnte aspekter ud fra både en videnskabsteoretisk og historisk vinkel. Som baggrund for at diskutere musikbiblioteket har jeg valgt at anvende Brier, Søren (2005) og Thurén, Torsten (1995), der begge tolker Thomas Kuhns paradigmeteori, som jeg anvender sammen med Abrahamsen, Knut Tore (2003). Abrahamsen forholder sig til to paradigmer indenfor musikdomænet, som jeg bruger til at skabe en forståelse og baggrund for at forklare nogle kritiske tendenser indenfor musikdomænet. Dette gør jeg i analyseafsnittet Forskellige traditioner og paradigmer. Derudover har jeg valgt at inddrage litteratur fra BDI-området samt en række oversigtsartikler, der alle beskæftiger sig med danske bibliotekers forhold til musikområdet og til, hvordan musikbiblioteket gennem tiden har udviklet sig i Danmark. Gennem denne række artikler og anden litteratur, har jeg kunne skabe et overblik over, hvilke tendenser der i tidens løb er opstået og eksisterer den dag i dag, når man taler om musikbiblioteker i Danmark. Undersøgelser De undersøgelser, jeg har foretaget til specialet, har alle været kvalitative undersøgelser i form af interviewundersøgelser. Endvidere har undersøgelserne været delt op i tre geografisker områder, nemlig Bergen i Norge, Malmö i Sverige og til sidst Roskilde Musikbibliotek i Danmark. De interviewede personer har alle lang tids erfaring med arbejdet som musikbibliotekarer. Undersøgelserne i Bergen og Roskilde blev optaget digitalt, transkriberet og er vedlagt som bilag. Undersøgelsen i Malmö foregik ved, at jeg foretog interviewet på Malmö Stadsbibliotek, hvorefter jeg sendte dem en mail med spørgsmålene, som herefter blev besvaret. Jeg valgte at gøre det på denne måde, da en transkribering af denne undesøgelse ville være for kompliceret i forhold til mine begrænsede skriftlige svenske sprogkundskaber. Besvarelsen er ligeledes vedlagt som bilag. I Bergen har jeg interviewet Trond Blom, der har været ansat på på Bergen Offentlige Bibliotek i 19 år og arbejder til daglig som musikbibliotekar i bibliotekets musikafdeling. Hans specialområde på musikafdelingen er folkemusik, selv om han personligt kommer mere fra punk- og rockmiljøet. 9

11 Valget af Bergen Offentlige Bibliotek skete på baggrund af, at de har Norges største musiksamling, og at de samtidig er landets ældste musikbibliotek. Malmö Stadsbibliotek blev jeg henvist til efter at have været i kontakt med musikbibliotekar og specialist indenfor musikbiblioteksområdet, Bent Christiansen, der har arbejdet i Sverige, om som anbefalede mig at tage kontakt med netop det bibliotek. På dette bibliotek snakkede jeg Torbjörn Bondesson og Susanna Jakobsen, der begge er ansat i afdelingen for musik og film. Da det var Torbjörn Bondesson, der svarede på spørgsmålene via mail, er det ham, jeg citerer, når jeg bruger citater fra denne undersøgelse. Min sidste interviewundersøgelse foregik på Roskilde Bibliotek med musikbibliotekar Ulrik Drejer, der har været ansat på stedets musikafdeling, med rock som hovedfelt, i 22 år. Udover mit argument om valg af biblioteket på baggrund af dets rolle som central- og overbygningsbibliotek, så har jeg også valgt det, da jeg selv er opvokset i Roskilde og altid har benyttet musikbiblioteket meget. For mig at se, var dette en fordel, da mit kendskab til biblioteket, og i øvrigt hele byens musikliv, gjorde mig i stand til at stile nogle spørgsmål til et område, som jeg i forvejen vidste en del om og dermed kunne gå lidt mere i dybden med spørgsmålene. Desuden kunne jeg trække på min viden og oplevelse fra før i tiden og sammenligne bibliotekets musikafdeling med, hvordan den så er den dag i dag. Alle tre interviews har været opbygget som delvist strukturerede undersøgelser, hvilket vil sige, at jeg fra start havde udarbejdet ni spørgsmål, som jeg så undervejs reviderede, som samtalen mellem mig og den interviewede udviklede sig. Undersøgelserne er vedlagt som bilag (1, 2 og 3) I tillæg til de tre undersøgelser, har jeg derudover valgt at inddrage to interviewundersøgelser, som jeg har foretaget i foråret 2008 i forbindelse med et modul på kandidatuddannelsen på Danmarks Biblioteksskole, der havde titlen Videnstyring. Grunden til, at jeg har valgt at inddrage disse interviews i tillæg, er, at de to interviewpersoner er bibliotekar, og tidligere lektor i musik ved Danmarks Biblioteksskole, Tine Vind og musikbibliotekar, forfatter og anmelder Per Reinholdt Nielsen, der begge står som centrale personer indenfor musikbibliotekområdet. De to undersøgelser er vedlagt som bilag (4 og 5) 10

12 Hele den historiske vinkling, som jeg har inddraget i anden del af mit analyseafsnit, skaber et grundlag for, på tværs af de tre lande, at kunne undersøge, analysere og diskutere de skandinaviske landes musikformidling på folkebiblioteker. Mit udgangspunkt er hermed musikbiblioteket under danske forhold, hvorefter jeg foretager en komparativ analyse af de tre landes musikformidling i Skandinavien. Dog har jeg sidestillet alle tre undersøgelser både i forhold til empiri og dokumentation, men i og med at jeg har valgt at inddrage et helt analyseafsnit om de danske musikbiblioteker gennem tiden, så skaber dette udgangspunktet og grundlaget for den komparative analyse; altså med andre ord, hvordan man gør i Danmark set i forhold til Norge og Sverige. Undervejs i udarbejdelsen af de tre interviewundersøgelser har jeg medtænkt, at hver respondent kan have svært ved at se sin egen verden objektivt. Mit udgangspunkt har også hele tiden været at få deres personlige og subjektive holdninger frem, men samtidig har jeg stillet dem spørgsmål, som kunne få dem til at se kritisk og måske lidt mere objektivt på deres eget fagområde. Jeg har blandt andet spurgt dem om, hvad de synes, der er deres musikafdelings trumfkort, hvad de er særligt gode til. Her har jeg forventet et meget subjektivt svar, men til gengæld har jeg i mine forventninger impliceret en større form for objektivitet, når jeg har bedt dem perspektivere musikbiblioteket med følgende spørgsmål: Hvordan ser fremtiden ud for musikbiblioteket? 5. Dette fik jeg også, da de alle forholdt sig til fremtiden ved at se med kritiske øjne på nutiden. Mine undersøgelser vil blive brugt løbende gennem specialet dog mest i forhold til mit analyseafsnit. Fotografi Jeg har valgt at inddrage fotografi som min dokumentaristiske metode. Dette valg sker på baggrund af mit ønske om at kunne dokumentere de tre musikbibliotekers fysiske rum. I tillæg har jeg fotograferet udvalgte dele af musikbibliotekerne, som på nogle måder karakteriserer det enkelte musikbibliotek som værende anderledes og unikt i forhold til de to andre musikbiblioteker. Der har været pålagt restriktioner på Roskilde Bibliotek, hvor jeg ikke kunne fotografere personer. Dette har gjort det en anelse vanskeligt at gengive stemning og brug af musikbiblioteket, men giver til gengæld et fint indtryk de fysiske forhold og rum. Billederne har hovedsageligt til formål at tjene som oversigtsbilleder, der skal skabe helhedsindtryk af, hvad det vil sige at træde ind på et 5 Bilag 1, 2, 3 11

13 musikbibliotek i Bergen, Malmö og Roskilde dog med undtagelse af de førnævnte billeder, der skal dokumentere de forskellige karakteristika. Alle optagelser af foretaget digitalt og gengivet på farvetryk i specialet. 12

14 Musik, kultur og formidling I følgende afsnit vil jeg analysere begrebet musik i forhold til kultur og formidling. Jeg vil komme ind på, hvilke faktorer der spiller ind, når man skal definere musikkultur og musikformidling. I afsnittet Hvad er musik og musikkultur? vil jeg inddrage og diskutere forskellige teoretiske aspekter, som hver især kommer med et bud på, hvordan man kan definere disse begreber. Herefter vil jeg analysere forskellige traditioner, eller paradigmer, der eksisterer indenfor musikdomænet. I afsnittet om musikformidling vil jeg ud fra disse aspekter diskuterer, hvordan man kan formidle musik i forhold til blandt andet genrekonventioner og forskellige kulturer. Hvad er musik og musikkultur? Dette spørgsmål kan man søge et afklarende svar på ved indledningsvis at undersøge ordet musik ud fra et opslag på Wikipedia 6 med søgetermen music, hvor man blandt andet kommer frem til følgende: Music is an art form in which the medium is sound organized in time. [...] The creation, performance, significance, and even the definition of music vary according to culture and social context. [...] the border between music and noise is always culturally defined which implies that, even within a single society, this border does not always pass through the same place; in short, there is rarely a consensus... 7 Her får vi opstillet tre centrale punkter: musik er en kunstform, der består af lyd organiseret i tid, musik varierer fra kultur og social kontekst og til sidst, at musik er kulturelt defineret, og at der er forskellige opfattelser af den selv indenfor et enkelt samfund. Hvis musikken hermed defineres ud fra forskellige kulturelle aspekter, skal disse dermed medtænkes, når man vil forsøge at komme frem til en egentlig definition, hvilket bevirker, at det kommer an på, hvilken optik man anvender til at anskue begrebet musik på. Altså med andre ord kommer det an på, hvordan den enkelte kultur eller subkultur definerer musik. Det kan synes vanskeligt at acceptere, at musik ikke kan defineres mere præcist, og dermed at stå alene, men at det er op til den enkelte kultur at forholde sig til en definition. Kigger man igen på ovenstående citat, lader det til, at man kan lave en opdeling, der på den ene side hedder musik som organiseret lyd og på den anden side musik som kultur. Alligevel påpeges det i samme citat, at man ikke kan skille musik og kultur fra hinanden. Dette forsøger man dog at gøre indenfor musikvidenskaben, også kaldet musikforskning eller musikologi, hvor man 6 Wikipedia.com 7 Ibid., Søgeterm: music 13

15 taler om en opdeling, når det gælder forskningsområder. Her tales der om et naturvidenskabeligt og et humanistisk 8 område. Opdelingen forklares her på samme præmisser som i citatet fra opslaget på Wikipedia: [...] opdeles i to forskningsområder, et naturvidenskabeligt og et humanistisk. Det første sigter på at klarlægge enkelttonerne, samklangens og rytmens fysisk-matematiske beskaffenhed og udgør dermed en gren af den akustiske videnskab. Det andet er rettet mod musikken som kunstart og hører dermed sammen med den øvrige kunstvidenskabs emneområder: historie, værk-analyse, æstetik, psykologi, samfundsfunktion etc. 9 Et interessant aspekt i dette citat ligger i det humanistiske forkningsområdes reference til kunstvidenskabens emneområder, hvor et begreb som samfundsfunktion nævnes. Hvordan fungerer musikken i samfundet? Det er med dette in mente, at man kan vende tilbage til påstanden om, at det er den enkelte kulturs anskuelse, der skaber definitionen. Bibliotekar Tine Vind, tidligere lektor i musik ved Danmarks Biblioteksskole i København, påpeger ligeledes, at der er tale om, at musik kan deles i to, nemlig i Det akustiske materiale 10 samt i en Åndelig idé 11. Den første del beskæftiger sig med tonernes placering samt styrke og rytme, hvor den anden del omfatter kultur. Det er selvfølgelig en vigtig måde at italesætte en praktisk foranstaltning, når man skal forholde til musikkens dokumenttypologi. Til gengæld kan man overveje, hvor væsentlig denne opdeling er, når man snakker om musikkultur. I det hele taget kan man diskutere, om det første område, det naturvidenskabelige, eller som Tine Vind kalder det akustiske materiale, overhovedet har noget med musik at gøre, men derimod blot har noget med fysik og matematik at gøre. Hvis musik, set ud fra et kulturteoretisk perspektiv, uanset hvad, altid vil inkludere den organiserede lyd i opfattelsen/perceptionen for en person eller gruppe, der tilhører en given kultur, så vil det ikke være muligt fortsat at beholde det dualistiske syn, som opfatter og opdeler musik som organiseret lyd overfor kulturel opfattelse. Det dualistiske syn, i forhold til musik, er desuden en typisk vestligt opfattelse. I andre dele af verden, som har lange traditioner for musikkultur, synes man at have en helt anden opfattelse af definitionen. På 8 Sørensen, Søren et. al. (1987) 9 Ibid. 10 Vind, TIne (1997). Side Ibid. 14

16 japansk findes der ordet ongaku 12, som er det ord, der tilnærmelsesvis kan oversættes til vores ord musik. Ordet er en sammensætning af on, der betyder lyd og gaku, som betyder oplevelse eller nydelse. Musikforsker Philip Tagg har undersøgt dette fænomen og uddyber det således: It just seems that neither the Japanese nor the Ewe [i Afrika] needed a word for what we mean by music until they met us Europeans at the height of our colonial expansion. It must have been strange to come across people who seemed to treat what we call music as if it could exist indepentently of a larger whole [...] and the Japanese went straight to the heart of the matter with the word ongaku, identifying the European notion of music as referring to the non-verbal sounding bits of what they themselves considered as part of a larger set of phenomena and practices. 13 Philip Tagg har videre et syn på musik som en samhørighed mellem forskellige parter. Dette udtrykker han blandt andet gennem følgende aksiom eller postulat, når han siger: Music does not exist unless it is heard by someone 14. Hermed gør han det umuligt for musik at stå alene. Der skal være en tilhørende part, eller flere, før det er musik. Denne musikalske kommunikation mener han bør foregå mellem følgende: an individual and himself/herself two individuals an individual and a group a group and an individual individuals within the same group members of one group and those of another Philip Tagg 15 I dette speciale vil jeg fastholde definitionen af musik som kulturelt defineret med udgangspunkt i ovenstående teorier, da jeg vil fokusere på kommunikation og formidling af, og omkring, musik, hvormed det er nødvendigt at inddrage brugere af musik, og hvor det i den sammenhæng ikke giver mening at lade musik stå alene som en egen enhed, men som samspillet mellem lyd og kultur. 12 Tagg, Philip (2002). Side 2 13 Ibid. 14 Ibid. 15 Ibid. Side 4 15

17 For at vende tilbage til anden del af spørgsmålet i dette afsnits titel, nemlig spørgsmålet om musikkultur, så kan man, på baggrund af ovenstående analyse og diskussion af begrebet musik, sige, at musikkultur er musik defineret af en kultur. Denne kultur består af en række medlemmer, der, ud fra deres definition af musik, enten anvender den ved at lytte til den, analysere den, udøve den eller alle tre dele, tilsammen skaber en kultur. Hvad der så dernæst definerer kulturen kommer igen an på, hvordan musikken er defineret. Organiseret lyd defineres af en kultur og skaber dermed musik. Man kan ikke fjerne en af de tre dele, hvis man vil have musik, da musikken er helt og aldeles afhængig af kulturen for at blive defineret, og for at kunne skabe denne definition er man nødt til at have den afhængige variabel, der hedder organiseret lyd overfor den ligeledes afhængige variabel kultur. Udover at gøre dette gennem historie, værk-analyse, æstetik, psykologi, samfundsfunktion 16 kommer det desuden an på, hvordan den enkelte kulturs konventioner i musikdefinitionen udtrykkes gennem eksempelvis musikgenrer, påklædning, social kontekst og geografi. Disse dele vil jeg komme yderligere ind på i afsnittet Formidling af musik. Den danske musiker, og i øvrigt teoretisk fysiker, Peter Bastian, har et klart billede af, hvordan han opfatter forholdet mellem lyd og oplevelse. Hans holdning er, at musikken er en oplevelse, og at det kan være meget vanskeligt i det hele taget at gøre sig klog på den. Han mener, musik er vanskelig at beskrive, og at vi let kommer på vildspor, når vi gør et forsøg på dette. Han konkluderer følgende: 16 Sørensen, Søren et. al. (1987) 16

18 Musik er et bevidsthedsfænomen af typen ånd, så det kan vi ikke sige noget som helst meningfyldt om [...]. Den primære forudsætning for musik er tonernes dans i sindet, og jeg vil derfor hævde, at den primære musikvidenskab er fænomenologien, læren om vores oplevelsesapparat. 17 Det er utrolig interessant, at man kan opfatte musik så nuanceret, når vi er vant til at forstå ordet så enkelt, når vi læser det, taler om det eller hører det. Det er vigtigt at medtænke disse forskellige nuancer, når man skal formidle musik. Hele denne nuancering og problemstilling vil blive behandlet yderligere i næste afsnit med titlen Forskellige traditioner og paradigmer, hvor jeg også vil behandle den epistemologiske tilgang til musik, som Knut Tore Abrahamsen anvender i sine teorier. Forskellige traditioner og paradigmer I dette afsnit analyseres og diskuteres forskellige paradigmer, der findes indenfor musikdomænet i form af traditioner. Derfor finder jeg det nødvendigt først at komme til en klarhed om, hvad begrebet paradigme kan indebære. En definition kunne lyde som følger: Paradigmet er det, der er fælles for gruppens medlemmer, og som forklarer, at deres faglige kommunikation er så forholdsvis fuldstændig og deres faglige bedømmelse så forholdsvis sammenfaldende 18 Sådan skildrer Søren Brier paradigmebegrebet ud fra Thomas Kuhns teorier om dette. Med Kuhns egne ord betegnes gruppen således: I et omfang uden lige har de fået ensartede uddannelser og indførelse i faget 19. Paradigmet handler om, hvordan vi anskuer og analyserer verden, og det kommer til udtryk i, hvordan vi tolker, forsker og kommunikerer viden. Indenfor alle domæner hersker der paradigmer, og dette gør sig dermed også gældende indenfor musikvidenskaben. Viden kan optræde i forskellige former, og Torsten Thurén påpeger den selvindlysende og mere ubevidste form, som man tager for givet indenfor et hvilket som helst domæne. Denne vidensform kalder han tavs viden, og med den pointerer han, at man kan opfatte virkeligheden anderledes end den måde, man gør, men at man ofte ikke er klar over dette: Så længe ens viden er tavs viden, kan man ikke 17 Bastian, Peter (1987). Side Brier, Søren (2005). Side Ibid. Side

19 sætte spørgsmålstegn ved den. 20. Derfor er en bevidstgørelse nødvendig, og jeg har valgt at inddrage paradigmebegrebet i opgaven, da jeg mener, at der i forhold til musik og bibliotek eksisterer to forskellige paradigmer, som har meget forskelligt indhold, og at det er vigtigt for musikbibliotekerne at medtænke dette. Desuden er det nødvendigt at tilegne sig viden om, hvilken kontekst, der eksisterer indenfor et givent domæne, hvilket Birger Hjørland beskriver således: Knowledge of philosophical approaches to knowledge domains (e.g. hermeneutics and Kuhn s theory of paradigms) should in my opinion be essential reading in all schools of library and information science[ ] 21 Den norske musikbibliotekar, Knut Tore Abrahamsen, påpeger selvsamme problematik, som jeg har skrevet om i forrige afsnit, omkring hele opfattelsen og forståelsen af musik, når han snakker om to forskellige paradigmer indenfor musikken (se Tabel A nedenfor). Han kalder disse to for henholdsvis the traditional paradigm 22 og the culture historic/new musicology paradigm 23. Hvor det første paradigme forholder sig til, at musik har en værdi i sig selv, som han kalder en eigenvalue/inner truthfulness 24, og at musik er kunst for kunstens skyld, så understreger han, at det nye musikalske paradigme (min oversættelse) forholder sig til musikken som værende i besiddelse af en kultursociologisk egenskab. Disse to paradigmer falder i tråd med forrige afsnits diskussion af musik som enten organiseret lyd eller kulturel definition. Den største opdeling mellem disse paradigmer er ifølge Knut Tore Abrahamsen, at de opfattes som henholdsvis høj og lav kunst. Han mener, at dette kunne udspringe af de rent musikalske forskelle, når han siger the fact that popular music generally is simpler in its construction than classical music 25. Denne udtalelse mener han samtidig ikke skal være et acceptabelt argument for ikke at godtage moderne rytmisk musik og populærmusik på lige for med klassisk. Hele denne opfattelse af værdiforskelle og - normer kommer jeg yderligere ind på i analyseafsnittet De danske musikbiblioteker, hvor det viser sig, at det har været et argument i forbindelse med oprettelsen af musikudlån på de danske biblioteker. 20 Thurén, Torsten (1995). Side Hjørland, Birger (2000). Side Abrahamsen, Knut Tore (2003). Side Ibid. 24 Ibid. Side Ibid. Side

20 Tabel A DET TRADITIONELLE PARADIGME DET NYE MUSIKALSKE PARADIGME Musik Klassisk musik Moderne rytmisk musik Værdi Eigenvalue, inner truthfulness Sociologiske omstændigheder Status Høj Lav Egenskaber Struktur af lyde. Kultur. Autonom og uafhængig af modtager og Kultursociologiske, materialistiske kontekst. Kunst for kunstens egen skyld. og symbolske værdier. Musikkens funktion. Tabellen er udarbejdet af undertegnede ud fra Knut Tore Abrahamsens teorier, og brugt første gang i modulopgaven, Musikbibliotekaren 26, i Videnstyring, foråret Musikbibliotekarene i de skandinaviske biblioteker skal derfor skabe en bevidsthed om disse paradigmer, så de dermed kan være i stand til at indse, at nogle traditioner måske er med til at forhindre en formidling af musik. Dette kunne gøre sig gældende, hvis man på et musikbibliotek gennem mange år har forholdt sig til det traditionelle paradigme (min oversættelse), hvor den klassiske musiks opstilling og opdeling i den grad har været har været udpræget dybere analyseret, hvilket Knut Tore Abrahamsen også påpeger: The traditional paradigm has stressed form and content (syntax) in the analysis and classification of music (for example, at the form level: sonata, suite and symphony) 27 Og videre påpeger han, at det traditionelle paradigme i den grad gør sig gældende rundt omkring i de danske musikbiblioteker i dag, både når det kommer til klassifikation i DK5 og den fysiske opstilling: [...] less than one page is dedicated to classification of popular music in DK5. [...] The main branch of the public library in Copenhagen, for example, still uses large categories like jazz, rock/ pop etc., in shelving, explaining why the retrieval of relevant music is very difficult if the name of the artist/composer is unknown Koch Nielsen, Nikolaj Jonas (2008) 27 Abrahamsen, Knut Tore (2003). Side Ibid. Side

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Bachelorprojekt. Alarm&Management&på&Odense&Kraftvarmeværk

Bachelorprojekt. Alarm&Management&på&Odense&Kraftvarmeværk Bachelorprojekt Titel: AlarmManagementpåOdenseKraftvarmeværk Navn og studienr. Dennis Dunai Christiansen, 0105246 Lars Jensen, 0108001 Simon Dietz Fuglsang, 0107087 Vejleder: Philip Max Cossen Uddannelsesretning:

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

CV Simon Lambrecht Finne

CV Simon Lambrecht Finne CV Simon Lambrecht Finne Dedikeret, socialt bevidst og ansvarsfuld projektleder med akademisk baggrund og projektlederuddannelse. TITEL CAND. COMM. med speciale i PÆDAGOGIK OG UDDANNELSESSTUDIER & PERFORMANCE

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Digital formidling i det fysiske rum

Digital formidling i det fysiske rum Digital formidling i det fysiske rum lyt! leg! se! læs! smug-kig! Marianne Krogbæk, ITK - Jannik Mulvad, Aarhus Hovedbibliotek KONCEPT_INTERAKTIV BOGREOL Hvem er vi? Hovedbiblioteket i Aarhus Urban Mediaspace

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE

ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 BIBLIOTEKERNES DIGITALE MUSIKTJENESTE ABONNEMENTSVILKÅR 2013 SIDE 2 ABONNEMENTSVILKÅR BIBZOOM 2013 INTRODUKTION 2012 har været et spændende år for Bibzoom. Med lanceringen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere