af Nikolaj Jonas Koch Nielsen Danmarks Biblioteksskole, København Vejleder: Nan Dahlkild Specialemodul, efterår 2008 Antal ord: 28.

Transkript

1 af Nikolaj Jonas Koch Nielsen Danmarks Biblioteksskole, København Vejleder: Nan Dahlkild Specialemodul, efterår 2008 Antal ord:

2 Abstract Opgavens emne er musikbibliotekarens rolle som formidler af musik på de skandinaviske folkebibliotekers musikafdelinger, og opgavens formål er at undersøge, analysere og diskutere, hvilke krav der stilles til musikbibliotekaren i disse lande. Specialets analysedel er tredelt med først en analyse af musik, kultur og formidling, dernæst af musikbibliotekernes udvikling i Danmark og til sidst en analyse og diskussion af musikbiblioteker i Norge, Sverige og Danmark. Der inddrages empiri i form af tre interviewundersøgelser til at belyse ovenstående. Undersøgelserne inddrages i opgavens analyse og diskussion. Specialet inddrager desuden to paradigmer indenfor musikdomænet i tillæg til musik- og kulturteori samt en række artikler til at dokumentere musikbibliotekernes udvikling med udgangspunkt i den danske udvikling. Der konkluderes, at det er nødvendigt for musikbibliotekaren at være specialist, så musikbiblioteket kan udvikle sig og ikke tabe kampen til de kommercielle kræfter, og at konsekvensen af mangelende indsats på udviklingsområdet, kan få den konsekvens, at musikbibliotekaren vil være nødsaget til at bryde med den bibliotekariske faggruppe for at få brugt sine kompetencer. 1

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Hypotese 4 Problemformulering 5 Begrebsdefinitioner 5 Metode 6 Metodevalg 6 Afgrænsning 7 Teori og litteratur 8 Undersøgelser 9 Fotografi 11 Musik, kultur og formidling 13 Hvad er musik og musikkultur? 13 Forskellige traditioner og paradigmer 17 Formidling af musik og dens genrer 21 Delkonklusion 27 De danske musikbiblioteker 29 Fra begyndelsen og i opvæksten 29 Musikbibliotekerne udvikler sig 33 Lovgivning om musik på biblioteker 41 Musikbibliotekaren 46 Delkonklusion 51 Tre skandinaviske musikbiblioteker 53 Bergen Offentlige Bibliotek 53 Malmö Stadsbibliotek 64 Roskilde Bibliotek 73 Delkonklusion 81 Fremtidens musikformidling på de skandinaviske musikbiblioteker 83 Konklusion 88 Litteraturliste 89 2

4 Bilagsoversigt 93 Bilag 1: Interview med Trond Blom, musikbibliotekar, Bergen Offentlige Bibliotek 1 Bilag 2: Interview med musikbibliotekar Torbjörn Bondesson og Susanna Jacobsen 1 Bilag 3: Interview med Ulrik Drejer, musikbibliotekar, Roskilde Bibliotek 1 Bilag 4: Interview med Tine Vind 1 Bilag 5: Interview med Per Reinholdt Nielsen 1 3

5 Musikbibliotekarens rolle som formidler af musik på de skandinaviske folkebibliotekers musikafdelinger Indledning Musikbibliotekerne har fra begyndelsen repræsenteret et område indenfor folkebiblioteksverdenen, som har haft en aura af noget originalt. Med andre ord kan man sige, at udviklingen af musikbibliotekerne har taget sit afsæt i et mål om at skabe en afdeling på folkebiblioteket, hvor man som låner haft mulighed for at kunne møde en helt unik musikformidling med gratis adgang til musikken. I dag er det helt sikkert, at musikbibliotekerne ikke står alene med deres viden mere. Der er kommet en lang række nye formidlingskanaler til, og tilgangen til musik i dag handler blot om få klik med musen. På rigtig mange måder står musikbibliotekerne i Skandinavien overfor helt at miste sin unikke og originale karakter, hvis der ikke tænkes i nye baner og sættes en massiv debat i gang på musikbiblioteksområdet. I dag har vi i Danmark en lov, der forbyder musikudlån de fire første måneder efter udgivelsen, og dermed er vores tilgang til musikken via bibliotekerne skærpet i den grad. Musikbibliotekerne i Skandinavien er ikke, hvad de har været, og lige nu står vi i en brydningstid, hvor alt kan ske, når det gælder fremtidsudsigterne for disse musikafdelinger. Derfor har jeg i dette speciale valgt at fokusere på formidlingen af musik på de skandinaviske musikbiblioteker. Hypotese I dette speciale er min hypotese, at musikbibliotekerne i Skandinavien står overfor nogle store udfordringer nu og i fremtiden både på baggrund af de krav der stilles til nytænkning og udvikling, når det kommer til deres forhold til den teknologiske udvikling og desuden til forholdet mellem folkebibliotekerne og den kommercielle konkurrence på musikområdet. Jeg tror, der lurer en potentiel fare for, at disse musikbiblioteker vil tabe kampen til de kommercielle kræfter, hvis der ikke sættes afgørende ind på nytænkning og udvikling hurtigst muligt. Sker dette ikke, vil der vare en risiko for, at musikbiblioteket helt mister sin værdi som musikformidlende instans i samfundet. 4

6 Problemformulering Ud fra min hypotese har jeg valgt at formulere følgnede problemformulering med et hovedspørgsmål og dertil følgende tre underspørgsmål. Disse tre underspørgsmål skal ikke forstås som mindre væsentlige, men som tre facetter af hovedspørgsmålet. Spørgsmålene lyder som følger: Hvorledes formidler bibliotekaren musik i Skandinaviske folkebiblioteker? 1. Hvilke kompetencer skal musikbibliotekaren besidde i de Skandinaviske lande? 2. Hvorledes forvaltes det musikfaglige domæne i Skandinaviens folkebiblioteker? 3. Hvilke fremtidsaspekter er der for musikbibliotekaren, i disse lande, når det gælder musikbibliotekaren som videnstyrende og musikformidlende ressource? Begrebsdefinitioner Da der kan være tvivl om disse begrebers betydning, har jeg valgt at definere dem her: Skandinavien Når jeg anvender dette begreb, bruger jeg det til at betegne de tre skandinaviske lande, som er Danmark, Sverige og Norge og ikke, som nogle internationale betegnelser, til at beskrive den skandinaviske halvø, altså Sverige og Norge uden Danmark. Web 2.0 Dette begreb anvender jeg som betegnelse for den nye generation af Internettet, der omfatter sociale teknologier som blogs og andre tjenester, der tillader brugerne at kommunikere og samarbejde om deling af information og dermed skaber virtuelle og sociale relationer mellem mennesker i cyberspace. 5

7 Metode I de kommende fire underafsnit vil jeg uddybe og begrunde mit valg og motiveringen til at arbejde med den form for metode, jeg har anvendt til udarbejdelsen af dette speciale. De fire underafsnit er opdelt ud fra tre aspekter i min metode samt et afsluttende afsnit, hvor jeg redegør for en række udvalgte, overordnede og væsentlige begreber, som jeg mener bør defineres allerede i begyndelsen af specialet, da de vil blive brugt i opgavens centrale afsnit. I afsnittet Undersøgelser redegøres og argumenteres der for, hvorfor det har være væsentligt at foretage denne type kvalitative undersøgelsesform, og der begrundes ligeledes for valget af interviewpersoner og for hvilke dele af deres arbejde, der har været særligt interessant at undersøge. Den anvendte metode er overvejende dokumentaristisk og empirisk. I og med at jeg har valgt at undersøge og analysere det musikbibliotekariske arbejde på de skandinaviske folkebiblioteker, så har jeg set det som en nødvendighed at opsøge de enkelte interessenter i mine undersøgelser, så jeg både har kunne få et indblik i deres daglige arbejdsgange og rutiner i tillæg til at se de fysiske indretninger af de biblioteker, hvor den pågældende er ansat. For overhovedet at kunne analysere på et reelt grundlag, har det i øvrigt været nødvendigt at studere og analysere musikbibliotekets udvikling gennem historien. Dette er hovedsageligt gjort via tertiær litteratur fra forskellige fagblade og fra diverse nyhedsmedier. Jeg vil herunder uddybe mine argumenter for metodevalg samt komme med forklaringer og begrundelser for dette, afgrænsning, valg af teorier, undersøgelser og til sidst begrebsdefinitioner. Metodevalg Mit valg af metode til dette speciale har, som nævnt ovenfor været at lægge vægt på det empiriske og dokumentaristiske område. Den empiriske del definerer jeg som den erfaring og viden, jeg har indsamlet gennem mine interviewundersøgelser, og den dokumentarisktiske del definerer jeg som den del, hvor jeg dokumenterer musikbiblioteksarbejde, hvilket jeg har valgt at gøre gennem fotografi. I og med at jeg har ønsket at foretage en analyse af de skandinaviske folkebibliotekers musikformidling, så har dette kun været muligt at gøre i kraft af den empiri, jeg har indsamlet. For at kunne komme frem en tilfredstillende og dybdegående analyse af musikafdelingerne på henholdsvis Bergen Offentlige Bibliotek, Malmö Stadsbibliotek og Roskilde Bibliotek, har jeg taget 6

8 ud og besøgt hvert enkelt sted for dels at kunne snakke med en musikbibliotekar på stedet, dels at kunne se og opleve alle de ting, som interviewpersonen fortæller om i løbet af hver undersøgelse, men samtidig også for at kunne have en mulighed for at undersøge og studere hvert enkelt musikbiblioteks fysiske rum og i det hele taget se, hvordan musikafdelingen passer ind i resten af biblioteket. Hvis jeg skulle have opbygget mit speciale, og dermed min analyse, udfra et rent teoretisk perspektiv, ville dette både være en uløselig opgave i og med, at der stort set ikke er forsket på dette område indenfor en rimelig tidsperiode i tillæg til, at jeg har ønsket at beskæftige mig med en perspektivering på det musikbibliotekariske område set i forhold til nutidige og fremtidige aspekter, hvilket der ganske enkelt ikke findes tilstrækkeligt med litteratur til at kunne løse indenfor mit afgrænsede område. Derimod har hele styrken ved den dokumentarisktiske og empiriske metode været, at jeg har kunne komme ud til de repræsenterede folkebiblioteker i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark og få fingeren direkte på pulsen, hvormed jeg har haft en helt unik mulighed for at undersøge lige netop de tendenser, der udspiller sig hos de enkelte fagfolk og hermed komme ind under huden på de diskurser, der findes indenfor det musikbibliotekariske arbejdesområde i Skandinavien. Da jeg ligeledes har valgt en fokusere på musikbibliotekarens selvforståelse og oplevelse af arbejdet med formidling af musik på et folkebibliotek i et nutidigt og fremtidigt aspekt, har det været udelukkende fra deres vinkel, at de givne undersøgelsesobjekter er at finde. At inddrage en brugerundersøgelse ville eksempelvis ikke være nyttig i forhold til at besvare min problemformulerings hovedspørgsmål: Hvordan formidler bibliotekaren musik i Skandinaviske folkebiblioteker?. Hertil kræves der et kendskab til dette fagområde fra en person eller flere, der til daglig arbejder indenfor området, for at kunne bidrage med tilstrækkelig viden og uddybelse om en musikbibliotekars livsverden 1. Derfor har jeg valgt at opbygge mit undersøgelsesdesign 2 ud fra den kvalitative undersøgelsesform som del af min metode. Afgrænsning Jeg har valgt at afgrænse mit speciales arbejdsområde til at tage udgangspunkt i de Skandinaviske landes musikbibliotekariske arbejde. I tillæg til at afgrænse arbejdsområdet til Norge, Sverige og Danmark, har jeg opsat en hypotese igennem hvilken, jeg har formodet, at der vil kunne findes relativt mange ligheder i det musikbibliotekariske arbejde på grund af de forholdsvis ens kulturer og samfund, men samtidig at der også vil være forskelligheder, der afspejles i de enkelte landes 1 Kvale, Steinar (1998). Side 41 2 Andersen, Ib (1998). Side 154 7

9 traditioner for biblioteksarbejde mere generelt set. Jeg har valgt at rette blikket mest mod de forskelle, der måtte findes, hvilket jeg inddrager i mit analyseafsnit. Min afgrænsning har i tillæg været forbeholdt folkebiblioteker, nærmere betegnet folkebiblioteker med musikafdelinger. Eftersom det er pålagt ved Lov om Biblioteksvirksomhed 3 fra 2000, at alle danske folkebiblioteker skal udbyde musik, har jeg blandt andet valgt Roskilde Bibliotek på baggrund af bibliotekets funktion som værende et centralbibliotek med musikoverbygning. Jeg har valgt at udelade forskningsbiblioteker, da det er det folkelige aspekt, jeg vil fokusere på i specialet. Motivationen for min emneafgrænsning samt interessen og fokus i dette speciale har været at undersøge, hvordan musikbibliotekaren som videnstyrende ressource formår at kommunikere og formidle musik i vores moderne verden både set udfra fortidens og historiens aspekter og samtidig med et perspektiv ind i fremtiden; dermed tænkes der på, hvordan musik og musikkultur formidles af et bibliotek ud til en bred skare af lånergrupper, og derfor har jeg valgt folkebiblioteket som felt. Dermed har det ikke været relevant at se på, hvordan musik formidles til forskningsgrupper. Teori og litteratur Som allerede nævnt er det med stor vægt på den empiriske og dokumentaristiske metode, jeg har foretaget min analyse i dette speciale, men jeg har samtidig taget udgangspunt i forskellige teorier i tillæg. For at kunne skabe en baggrund for musikkultur og formidlingen af denne, har jeg inddraget cultural studies 4, når det handler om musik og musikkultur. Denne akademiske retning siger noget om forholdet mellem kulturen og dens fænomeners forhold til både ideologiske, kulturelle og politiske forhold. Cultural studies er ikke en homogen og ensrettet akademisk retning, men en sammensætning af flere tilgange og metoder. Jeg har valgt at fokusere på og tage udgangspunkt i musikkritiker, sociolog og forsker Simon Friths teorier, da han beskæftiger sig med musikkultur, populærkultur og musiksociologi. Dette er relevant set ud fra, hvorledes de skandinaviske folkebiblioteker skal formilde musik til mange forskellige kulturer og subkulturer. Yderligere handler det om at analysere og inddrage tilgange til musikformidling, der ligger udenfor biblioteksverdenen for videre at kunne analysere og diskutere forskelle og ligheder fra den akademiske tilgang til den praktiske del og hermed nuancere begrebet musikformidling. 3 Lov nr. 340 om biblioteksvirksomhed (2000) 4 Frith, Simon (2007). Side x 8

10 Når jeg beskæftiger mig med musikbibliotekarens rolle tager jeg et udgangspunkt i Schreiber, Trine og Elbeshausen, Hans (2006), da denne publikation anskuer de to nævnte aspekter ud fra både en videnskabsteoretisk og historisk vinkel. Som baggrund for at diskutere musikbiblioteket har jeg valgt at anvende Brier, Søren (2005) og Thurén, Torsten (1995), der begge tolker Thomas Kuhns paradigmeteori, som jeg anvender sammen med Abrahamsen, Knut Tore (2003). Abrahamsen forholder sig til to paradigmer indenfor musikdomænet, som jeg bruger til at skabe en forståelse og baggrund for at forklare nogle kritiske tendenser indenfor musikdomænet. Dette gør jeg i analyseafsnittet Forskellige traditioner og paradigmer. Derudover har jeg valgt at inddrage litteratur fra BDI-området samt en række oversigtsartikler, der alle beskæftiger sig med danske bibliotekers forhold til musikområdet og til, hvordan musikbiblioteket gennem tiden har udviklet sig i Danmark. Gennem denne række artikler og anden litteratur, har jeg kunne skabe et overblik over, hvilke tendenser der i tidens løb er opstået og eksisterer den dag i dag, når man taler om musikbiblioteker i Danmark. Undersøgelser De undersøgelser, jeg har foretaget til specialet, har alle været kvalitative undersøgelser i form af interviewundersøgelser. Endvidere har undersøgelserne været delt op i tre geografisker områder, nemlig Bergen i Norge, Malmö i Sverige og til sidst Roskilde Musikbibliotek i Danmark. De interviewede personer har alle lang tids erfaring med arbejdet som musikbibliotekarer. Undersøgelserne i Bergen og Roskilde blev optaget digitalt, transkriberet og er vedlagt som bilag. Undersøgelsen i Malmö foregik ved, at jeg foretog interviewet på Malmö Stadsbibliotek, hvorefter jeg sendte dem en mail med spørgsmålene, som herefter blev besvaret. Jeg valgte at gøre det på denne måde, da en transkribering af denne undesøgelse ville være for kompliceret i forhold til mine begrænsede skriftlige svenske sprogkundskaber. Besvarelsen er ligeledes vedlagt som bilag. I Bergen har jeg interviewet Trond Blom, der har været ansat på på Bergen Offentlige Bibliotek i 19 år og arbejder til daglig som musikbibliotekar i bibliotekets musikafdeling. Hans specialområde på musikafdelingen er folkemusik, selv om han personligt kommer mere fra punk- og rockmiljøet. 9

11 Valget af Bergen Offentlige Bibliotek skete på baggrund af, at de har Norges største musiksamling, og at de samtidig er landets ældste musikbibliotek. Malmö Stadsbibliotek blev jeg henvist til efter at have været i kontakt med musikbibliotekar og specialist indenfor musikbiblioteksområdet, Bent Christiansen, der har arbejdet i Sverige, om som anbefalede mig at tage kontakt med netop det bibliotek. På dette bibliotek snakkede jeg Torbjörn Bondesson og Susanna Jakobsen, der begge er ansat i afdelingen for musik og film. Da det var Torbjörn Bondesson, der svarede på spørgsmålene via mail, er det ham, jeg citerer, når jeg bruger citater fra denne undersøgelse. Min sidste interviewundersøgelse foregik på Roskilde Bibliotek med musikbibliotekar Ulrik Drejer, der har været ansat på stedets musikafdeling, med rock som hovedfelt, i 22 år. Udover mit argument om valg af biblioteket på baggrund af dets rolle som central- og overbygningsbibliotek, så har jeg også valgt det, da jeg selv er opvokset i Roskilde og altid har benyttet musikbiblioteket meget. For mig at se, var dette en fordel, da mit kendskab til biblioteket, og i øvrigt hele byens musikliv, gjorde mig i stand til at stile nogle spørgsmål til et område, som jeg i forvejen vidste en del om og dermed kunne gå lidt mere i dybden med spørgsmålene. Desuden kunne jeg trække på min viden og oplevelse fra før i tiden og sammenligne bibliotekets musikafdeling med, hvordan den så er den dag i dag. Alle tre interviews har været opbygget som delvist strukturerede undersøgelser, hvilket vil sige, at jeg fra start havde udarbejdet ni spørgsmål, som jeg så undervejs reviderede, som samtalen mellem mig og den interviewede udviklede sig. Undersøgelserne er vedlagt som bilag (1, 2 og 3) I tillæg til de tre undersøgelser, har jeg derudover valgt at inddrage to interviewundersøgelser, som jeg har foretaget i foråret 2008 i forbindelse med et modul på kandidatuddannelsen på Danmarks Biblioteksskole, der havde titlen Videnstyring. Grunden til, at jeg har valgt at inddrage disse interviews i tillæg, er, at de to interviewpersoner er bibliotekar, og tidligere lektor i musik ved Danmarks Biblioteksskole, Tine Vind og musikbibliotekar, forfatter og anmelder Per Reinholdt Nielsen, der begge står som centrale personer indenfor musikbibliotekområdet. De to undersøgelser er vedlagt som bilag (4 og 5) 10

12 Hele den historiske vinkling, som jeg har inddraget i anden del af mit analyseafsnit, skaber et grundlag for, på tværs af de tre lande, at kunne undersøge, analysere og diskutere de skandinaviske landes musikformidling på folkebiblioteker. Mit udgangspunkt er hermed musikbiblioteket under danske forhold, hvorefter jeg foretager en komparativ analyse af de tre landes musikformidling i Skandinavien. Dog har jeg sidestillet alle tre undersøgelser både i forhold til empiri og dokumentation, men i og med at jeg har valgt at inddrage et helt analyseafsnit om de danske musikbiblioteker gennem tiden, så skaber dette udgangspunktet og grundlaget for den komparative analyse; altså med andre ord, hvordan man gør i Danmark set i forhold til Norge og Sverige. Undervejs i udarbejdelsen af de tre interviewundersøgelser har jeg medtænkt, at hver respondent kan have svært ved at se sin egen verden objektivt. Mit udgangspunkt har også hele tiden været at få deres personlige og subjektive holdninger frem, men samtidig har jeg stillet dem spørgsmål, som kunne få dem til at se kritisk og måske lidt mere objektivt på deres eget fagområde. Jeg har blandt andet spurgt dem om, hvad de synes, der er deres musikafdelings trumfkort, hvad de er særligt gode til. Her har jeg forventet et meget subjektivt svar, men til gengæld har jeg i mine forventninger impliceret en større form for objektivitet, når jeg har bedt dem perspektivere musikbiblioteket med følgende spørgsmål: Hvordan ser fremtiden ud for musikbiblioteket? 5. Dette fik jeg også, da de alle forholdt sig til fremtiden ved at se med kritiske øjne på nutiden. Mine undersøgelser vil blive brugt løbende gennem specialet dog mest i forhold til mit analyseafsnit. Fotografi Jeg har valgt at inddrage fotografi som min dokumentaristiske metode. Dette valg sker på baggrund af mit ønske om at kunne dokumentere de tre musikbibliotekers fysiske rum. I tillæg har jeg fotograferet udvalgte dele af musikbibliotekerne, som på nogle måder karakteriserer det enkelte musikbibliotek som værende anderledes og unikt i forhold til de to andre musikbiblioteker. Der har været pålagt restriktioner på Roskilde Bibliotek, hvor jeg ikke kunne fotografere personer. Dette har gjort det en anelse vanskeligt at gengive stemning og brug af musikbiblioteket, men giver til gengæld et fint indtryk de fysiske forhold og rum. Billederne har hovedsageligt til formål at tjene som oversigtsbilleder, der skal skabe helhedsindtryk af, hvad det vil sige at træde ind på et 5 Bilag 1, 2, 3 11

13 musikbibliotek i Bergen, Malmö og Roskilde dog med undtagelse af de førnævnte billeder, der skal dokumentere de forskellige karakteristika. Alle optagelser af foretaget digitalt og gengivet på farvetryk i specialet. 12

14 Musik, kultur og formidling I følgende afsnit vil jeg analysere begrebet musik i forhold til kultur og formidling. Jeg vil komme ind på, hvilke faktorer der spiller ind, når man skal definere musikkultur og musikformidling. I afsnittet Hvad er musik og musikkultur? vil jeg inddrage og diskutere forskellige teoretiske aspekter, som hver især kommer med et bud på, hvordan man kan definere disse begreber. Herefter vil jeg analysere forskellige traditioner, eller paradigmer, der eksisterer indenfor musikdomænet. I afsnittet om musikformidling vil jeg ud fra disse aspekter diskuterer, hvordan man kan formidle musik i forhold til blandt andet genrekonventioner og forskellige kulturer. Hvad er musik og musikkultur? Dette spørgsmål kan man søge et afklarende svar på ved indledningsvis at undersøge ordet musik ud fra et opslag på Wikipedia 6 med søgetermen music, hvor man blandt andet kommer frem til følgende: Music is an art form in which the medium is sound organized in time. [...] The creation, performance, significance, and even the definition of music vary according to culture and social context. [...] the border between music and noise is always culturally defined which implies that, even within a single society, this border does not always pass through the same place; in short, there is rarely a consensus... 7 Her får vi opstillet tre centrale punkter: musik er en kunstform, der består af lyd organiseret i tid, musik varierer fra kultur og social kontekst og til sidst, at musik er kulturelt defineret, og at der er forskellige opfattelser af den selv indenfor et enkelt samfund. Hvis musikken hermed defineres ud fra forskellige kulturelle aspekter, skal disse dermed medtænkes, når man vil forsøge at komme frem til en egentlig definition, hvilket bevirker, at det kommer an på, hvilken optik man anvender til at anskue begrebet musik på. Altså med andre ord kommer det an på, hvordan den enkelte kultur eller subkultur definerer musik. Det kan synes vanskeligt at acceptere, at musik ikke kan defineres mere præcist, og dermed at stå alene, men at det er op til den enkelte kultur at forholde sig til en definition. Kigger man igen på ovenstående citat, lader det til, at man kan lave en opdeling, der på den ene side hedder musik som organiseret lyd og på den anden side musik som kultur. Alligevel påpeges det i samme citat, at man ikke kan skille musik og kultur fra hinanden. Dette forsøger man dog at gøre indenfor musikvidenskaben, også kaldet musikforskning eller musikologi, hvor man 6 Wikipedia.com 7 Ibid., Søgeterm: music 13

15 taler om en opdeling, når det gælder forskningsområder. Her tales der om et naturvidenskabeligt og et humanistisk 8 område. Opdelingen forklares her på samme præmisser som i citatet fra opslaget på Wikipedia: [...] opdeles i to forskningsområder, et naturvidenskabeligt og et humanistisk. Det første sigter på at klarlægge enkelttonerne, samklangens og rytmens fysisk-matematiske beskaffenhed og udgør dermed en gren af den akustiske videnskab. Det andet er rettet mod musikken som kunstart og hører dermed sammen med den øvrige kunstvidenskabs emneområder: historie, værk-analyse, æstetik, psykologi, samfundsfunktion etc. 9 Et interessant aspekt i dette citat ligger i det humanistiske forkningsområdes reference til kunstvidenskabens emneområder, hvor et begreb som samfundsfunktion nævnes. Hvordan fungerer musikken i samfundet? Det er med dette in mente, at man kan vende tilbage til påstanden om, at det er den enkelte kulturs anskuelse, der skaber definitionen. Bibliotekar Tine Vind, tidligere lektor i musik ved Danmarks Biblioteksskole i København, påpeger ligeledes, at der er tale om, at musik kan deles i to, nemlig i Det akustiske materiale 10 samt i en Åndelig idé 11. Den første del beskæftiger sig med tonernes placering samt styrke og rytme, hvor den anden del omfatter kultur. Det er selvfølgelig en vigtig måde at italesætte en praktisk foranstaltning, når man skal forholde til musikkens dokumenttypologi. Til gengæld kan man overveje, hvor væsentlig denne opdeling er, når man snakker om musikkultur. I det hele taget kan man diskutere, om det første område, det naturvidenskabelige, eller som Tine Vind kalder det akustiske materiale, overhovedet har noget med musik at gøre, men derimod blot har noget med fysik og matematik at gøre. Hvis musik, set ud fra et kulturteoretisk perspektiv, uanset hvad, altid vil inkludere den organiserede lyd i opfattelsen/perceptionen for en person eller gruppe, der tilhører en given kultur, så vil det ikke være muligt fortsat at beholde det dualistiske syn, som opfatter og opdeler musik som organiseret lyd overfor kulturel opfattelse. Det dualistiske syn, i forhold til musik, er desuden en typisk vestligt opfattelse. I andre dele af verden, som har lange traditioner for musikkultur, synes man at have en helt anden opfattelse af definitionen. På 8 Sørensen, Søren et. al. (1987) 9 Ibid. 10 Vind, TIne (1997). Side Ibid. 14

16 japansk findes der ordet ongaku 12, som er det ord, der tilnærmelsesvis kan oversættes til vores ord musik. Ordet er en sammensætning af on, der betyder lyd og gaku, som betyder oplevelse eller nydelse. Musikforsker Philip Tagg har undersøgt dette fænomen og uddyber det således: It just seems that neither the Japanese nor the Ewe [i Afrika] needed a word for what we mean by music until they met us Europeans at the height of our colonial expansion. It must have been strange to come across people who seemed to treat what we call music as if it could exist indepentently of a larger whole [...] and the Japanese went straight to the heart of the matter with the word ongaku, identifying the European notion of music as referring to the non-verbal sounding bits of what they themselves considered as part of a larger set of phenomena and practices. 13 Philip Tagg har videre et syn på musik som en samhørighed mellem forskellige parter. Dette udtrykker han blandt andet gennem følgende aksiom eller postulat, når han siger: Music does not exist unless it is heard by someone 14. Hermed gør han det umuligt for musik at stå alene. Der skal være en tilhørende part, eller flere, før det er musik. Denne musikalske kommunikation mener han bør foregå mellem følgende: an individual and himself/herself two individuals an individual and a group a group and an individual individuals within the same group members of one group and those of another Philip Tagg 15 I dette speciale vil jeg fastholde definitionen af musik som kulturelt defineret med udgangspunkt i ovenstående teorier, da jeg vil fokusere på kommunikation og formidling af, og omkring, musik, hvormed det er nødvendigt at inddrage brugere af musik, og hvor det i den sammenhæng ikke giver mening at lade musik stå alene som en egen enhed, men som samspillet mellem lyd og kultur. 12 Tagg, Philip (2002). Side 2 13 Ibid. 14 Ibid. 15 Ibid. Side 4 15

17 For at vende tilbage til anden del af spørgsmålet i dette afsnits titel, nemlig spørgsmålet om musikkultur, så kan man, på baggrund af ovenstående analyse og diskussion af begrebet musik, sige, at musikkultur er musik defineret af en kultur. Denne kultur består af en række medlemmer, der, ud fra deres definition af musik, enten anvender den ved at lytte til den, analysere den, udøve den eller alle tre dele, tilsammen skaber en kultur. Hvad der så dernæst definerer kulturen kommer igen an på, hvordan musikken er defineret. Organiseret lyd defineres af en kultur og skaber dermed musik. Man kan ikke fjerne en af de tre dele, hvis man vil have musik, da musikken er helt og aldeles afhængig af kulturen for at blive defineret, og for at kunne skabe denne definition er man nødt til at have den afhængige variabel, der hedder organiseret lyd overfor den ligeledes afhængige variabel kultur. Udover at gøre dette gennem historie, værk-analyse, æstetik, psykologi, samfundsfunktion 16 kommer det desuden an på, hvordan den enkelte kulturs konventioner i musikdefinitionen udtrykkes gennem eksempelvis musikgenrer, påklædning, social kontekst og geografi. Disse dele vil jeg komme yderligere ind på i afsnittet Formidling af musik. Den danske musiker, og i øvrigt teoretisk fysiker, Peter Bastian, har et klart billede af, hvordan han opfatter forholdet mellem lyd og oplevelse. Hans holdning er, at musikken er en oplevelse, og at det kan være meget vanskeligt i det hele taget at gøre sig klog på den. Han mener, musik er vanskelig at beskrive, og at vi let kommer på vildspor, når vi gør et forsøg på dette. Han konkluderer følgende: 16 Sørensen, Søren et. al. (1987) 16

18 Musik er et bevidsthedsfænomen af typen ånd, så det kan vi ikke sige noget som helst meningfyldt om [...]. Den primære forudsætning for musik er tonernes dans i sindet, og jeg vil derfor hævde, at den primære musikvidenskab er fænomenologien, læren om vores oplevelsesapparat. 17 Det er utrolig interessant, at man kan opfatte musik så nuanceret, når vi er vant til at forstå ordet så enkelt, når vi læser det, taler om det eller hører det. Det er vigtigt at medtænke disse forskellige nuancer, når man skal formidle musik. Hele denne nuancering og problemstilling vil blive behandlet yderligere i næste afsnit med titlen Forskellige traditioner og paradigmer, hvor jeg også vil behandle den epistemologiske tilgang til musik, som Knut Tore Abrahamsen anvender i sine teorier. Forskellige traditioner og paradigmer I dette afsnit analyseres og diskuteres forskellige paradigmer, der findes indenfor musikdomænet i form af traditioner. Derfor finder jeg det nødvendigt først at komme til en klarhed om, hvad begrebet paradigme kan indebære. En definition kunne lyde som følger: Paradigmet er det, der er fælles for gruppens medlemmer, og som forklarer, at deres faglige kommunikation er så forholdsvis fuldstændig og deres faglige bedømmelse så forholdsvis sammenfaldende 18 Sådan skildrer Søren Brier paradigmebegrebet ud fra Thomas Kuhns teorier om dette. Med Kuhns egne ord betegnes gruppen således: I et omfang uden lige har de fået ensartede uddannelser og indførelse i faget 19. Paradigmet handler om, hvordan vi anskuer og analyserer verden, og det kommer til udtryk i, hvordan vi tolker, forsker og kommunikerer viden. Indenfor alle domæner hersker der paradigmer, og dette gør sig dermed også gældende indenfor musikvidenskaben. Viden kan optræde i forskellige former, og Torsten Thurén påpeger den selvindlysende og mere ubevidste form, som man tager for givet indenfor et hvilket som helst domæne. Denne vidensform kalder han tavs viden, og med den pointerer han, at man kan opfatte virkeligheden anderledes end den måde, man gør, men at man ofte ikke er klar over dette: Så længe ens viden er tavs viden, kan man ikke 17 Bastian, Peter (1987). Side Brier, Søren (2005). Side Ibid. Side

19 sætte spørgsmålstegn ved den. 20. Derfor er en bevidstgørelse nødvendig, og jeg har valgt at inddrage paradigmebegrebet i opgaven, da jeg mener, at der i forhold til musik og bibliotek eksisterer to forskellige paradigmer, som har meget forskelligt indhold, og at det er vigtigt for musikbibliotekerne at medtænke dette. Desuden er det nødvendigt at tilegne sig viden om, hvilken kontekst, der eksisterer indenfor et givent domæne, hvilket Birger Hjørland beskriver således: Knowledge of philosophical approaches to knowledge domains (e.g. hermeneutics and Kuhn s theory of paradigms) should in my opinion be essential reading in all schools of library and information science[ ] 21 Den norske musikbibliotekar, Knut Tore Abrahamsen, påpeger selvsamme problematik, som jeg har skrevet om i forrige afsnit, omkring hele opfattelsen og forståelsen af musik, når han snakker om to forskellige paradigmer indenfor musikken (se Tabel A nedenfor). Han kalder disse to for henholdsvis the traditional paradigm 22 og the culture historic/new musicology paradigm 23. Hvor det første paradigme forholder sig til, at musik har en værdi i sig selv, som han kalder en eigenvalue/inner truthfulness 24, og at musik er kunst for kunstens skyld, så understreger han, at det nye musikalske paradigme (min oversættelse) forholder sig til musikken som værende i besiddelse af en kultursociologisk egenskab. Disse to paradigmer falder i tråd med forrige afsnits diskussion af musik som enten organiseret lyd eller kulturel definition. Den største opdeling mellem disse paradigmer er ifølge Knut Tore Abrahamsen, at de opfattes som henholdsvis høj og lav kunst. Han mener, at dette kunne udspringe af de rent musikalske forskelle, når han siger the fact that popular music generally is simpler in its construction than classical music 25. Denne udtalelse mener han samtidig ikke skal være et acceptabelt argument for ikke at godtage moderne rytmisk musik og populærmusik på lige for med klassisk. Hele denne opfattelse af værdiforskelle og - normer kommer jeg yderligere ind på i analyseafsnittet De danske musikbiblioteker, hvor det viser sig, at det har været et argument i forbindelse med oprettelsen af musikudlån på de danske biblioteker. 20 Thurén, Torsten (1995). Side Hjørland, Birger (2000). Side Abrahamsen, Knut Tore (2003). Side Ibid. 24 Ibid. Side Ibid. Side

20 Tabel A DET TRADITIONELLE PARADIGME DET NYE MUSIKALSKE PARADIGME Musik Klassisk musik Moderne rytmisk musik Værdi Eigenvalue, inner truthfulness Sociologiske omstændigheder Status Høj Lav Egenskaber Struktur af lyde. Kultur. Autonom og uafhængig af modtager og Kultursociologiske, materialistiske kontekst. Kunst for kunstens egen skyld. og symbolske værdier. Musikkens funktion. Tabellen er udarbejdet af undertegnede ud fra Knut Tore Abrahamsens teorier, og brugt første gang i modulopgaven, Musikbibliotekaren 26, i Videnstyring, foråret Musikbibliotekarene i de skandinaviske biblioteker skal derfor skabe en bevidsthed om disse paradigmer, så de dermed kan være i stand til at indse, at nogle traditioner måske er med til at forhindre en formidling af musik. Dette kunne gøre sig gældende, hvis man på et musikbibliotek gennem mange år har forholdt sig til det traditionelle paradigme (min oversættelse), hvor den klassiske musiks opstilling og opdeling i den grad har været har været udpræget dybere analyseret, hvilket Knut Tore Abrahamsen også påpeger: The traditional paradigm has stressed form and content (syntax) in the analysis and classification of music (for example, at the form level: sonata, suite and symphony) 27 Og videre påpeger han, at det traditionelle paradigme i den grad gør sig gældende rundt omkring i de danske musikbiblioteker i dag, både når det kommer til klassifikation i DK5 og den fysiske opstilling: [...] less than one page is dedicated to classification of popular music in DK5. [...] The main branch of the public library in Copenhagen, for example, still uses large categories like jazz, rock/ pop etc., in shelving, explaining why the retrieval of relevant music is very difficult if the name of the artist/composer is unknown Koch Nielsen, Nikolaj Jonas (2008) 27 Abrahamsen, Knut Tore (2003). Side Ibid. Side