Fødevarer(med(beskyttede(betegnelser(

Transkript

1 Fødevarer(med(beskyttede(betegnelser( "hvorstorindflydelseharnatur"ogkulturgeografien? Specialeafhandlingaf KasperHaahrLeth

2

3 Titel:'Fødevarermedbeskyttedebetegnelser hvorstorindflydelseharnatur"ogkulturgeografien?' Projektperiode:1/9" /1"2013 Vejleder:MortenLaugePedersen Oplagstal:'3' ' ' Sideantal:'47' ' ' Bilagsantal7'og'art:'4påskriftog2påCD" ROM' Udarbejdet'af:'' ' Kasper'Leth' ' ' ' ' ' ' DettespecialetagerudgangspunktiEU'sordningom fødevarermedbeskyttedebetegnelser.enordningder givereuropæiskefødevareproducentermulighedforat søgeomgodkendelseafderesprodukterogdermedfå etafdetrelogoer:bob(beskyttetoprindelsesbeteg" nelse),bgb(beskyttetgeografiskoprindelse)ellergts (garanterettraditionelspecialitet). Etafdegodkendte,danskeproduktererLammefjords" gulerødder,ognetoplammefjordenfungerersomcase fordettespeciale. Specialetsproblemformuleringlyder:Hvilkensammen" hængerdermellemdenatur"ogkulturgeografiskefor" holdvedlammefjorden,somerindbefattetafterroir" begrebet,oglammefjordsgulerøddernesgodkendelse somenfødevaremedbeskyttetbetegnelse? Foratfindesvarpådenneproblemformuleringerder" bl.a.medhenblikpåatfindefremtil,hvilkekravder stillestildegodkendteprodukter"foretagetinterview medpeterthane,direktørforgulerodsgruppena/sog producentaflammefjordsgulerøddersamtenmedar" bejdervedfødevarestyrelsen.sammenmedselvecasen Lammefjorden fungererdisseinterviewsomspecia" letsempiri.derudoverinddragesrelevantlitteratursamt toansøgningertileuomgodkendelseafproduktertil beskyttetbetegnelse. Eftergrundiganalysenåsenerkendelseaf,atdenhypo" tese,derliggertilgrundforspecialetsproblemformule" ring,måskuffes.sammenhængenmellemdenatur"og kulturgeografiskeforholdvedlammefjordenoglam" mefjordsgulerøddersgodkendelsesomenfødevaremed beskyttetbetegnelsevisersig,atværetætpåikkeeksi" sterende.detbliverklart,atdeterheltandre parametre,dervægteshøjt,hvorforordsomfxretorik, fødevarekvalitetogkonkurrenceevnevisersigatblive væsentligeidettespeciale,påtrodsafatdetheltfra starthavdeenmegetnaturgeografiskproblemstilling. Synopsis:'

4

5 Forord% DettespecialeerudarbejdetpågeografistudietvedAalborgUniversitetiperioden1.septembertil11. januar2012. KildehenvisningerneispecialettagerudgangspunktiHarvardmetoden,hvorforfatterensefternavnog udgivelsesårerangivetsomfølger:(forfatter,udgivelsesår:evt.sidetal).litteraturlistenfindesbagersti specialet,hvorendetaljerethenvisningtilkilderneeratfinde.nårderhenvisestillitteratur,hvorsidetallet erangivet,erhenvisningenskrevetpåfølgendemådefor1,2ellerfleresider: (Jensen,2010:78),(Jensen,2010:78f.),(Jensen,2010:78ff.),hvor f stårfor følgende(side) og ff. stårfor flerefølgende(sider). DerrettestaktilvejlederMortenLaugePedersenforinspirerendevejledningogkonstruktivkritikgennem forløbet.sidstmenikkemindstrettesderenstortaktilstinehyldgaard,hvissparringidensidsteog afgørendedelafspecialetsudarbejdelseharværetuundværlig. Godlæselyst

6

7 Indholdsfortegnelse- 1. Introduktion Hvadbetyder fødevarermedbeskyttedebetegnelser? Hvorforbeskyttefødevareriforholdtilautenticitet? Problemformulering Hypotese Metode Valgafcase $Lammefjorden$...$8 2.2Interview $Metodeovervejelser$i$forbindelse$med$interview$...$ $Transskribering$af$interviews$...$10 2.3Forforståelse Teoriramme Terroirbegrebetsbetydning Denaturgeografiskeforhold Dekulturgeografiskeforhold Sporingsmineraler $Sporbarhed$af$vin$...$ $Sporbarhed$af$frugt$og$grøntsager$...$ $Sporbarhed$af$mejeriprodukter$...$18 4. Diskussion Hvaderkvalitet? $Forbrugerens$kendskab$fødevarer$med$beskyttede$betegnelser$...$20 4.2MotivationforatsøgeomBGB Hvadkrævesderforatopnåenbeskyttetbetegnelse? Retorikkensbetydning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilagsoversigt$...$35 1

8 2

9 1. Introduktion Hvaderfødevarekvalitet?Deteretspørgsmål,derersværtatsvarepå.Fordethandlervelom,hvad individetlæggervægtpå.hvadervigtigtforos,nårvikøberfødevarer?erdetproduktetspris,økologi, smagen,atprodukteterfrifortilsætningsstofferelleratdetharenvisholdbarhed?nåraltkommertilalt handlerdetvelomdenenkeltespræferencer hvilkettilbyderenindikationafspørgsmåletskompleksitet. HellerikkeFødevarestyrelsenslæggerskjulpå,atmanogsåhererkenderdefinitionenaffødevarekvalitet somnogetsubjektiv.såledeskanmanpådereshjemmesidelæsefølgendesvarpåspørgsmåletom, hvordanmansomforbrugergenkenderfødevarerafgodkvalitet: Det%er%individuelt,%hvad%der%opfattes%som%god%kvalitet.%Du%kan%bl.a.%genkende%fødevarer%af%god% kvalitet%ved%at%bruge%dine%sanser%og%erfaringer.%med%sanserne%kan%du%dufte%til%samt%mærke%og%se%på% fødevarerne%for%at%vurdere,%om%de%lever%op%til%dine%personlige%kvalitetskrav.%mens%du%kan%bruge%dine% erfaringer%til%at%huske,%om%det%samme%eller%et%lignende%produkt%tidligere%har%levet%op%til%dine% forventninger. %(Fødevarestyrelsen,%2011c) HerlæggerFødevarestyrelsenaltsåihøjgradoptil,atdefinitionenafgodkvalitetindenforfødevarerer subjektivt.alligevelfungererdesombindeledmellemeukkommissionenogdedanskeproducenter,der søgeromatfåderesproduktgodkendttilatbæreetafdetrekvalitetsmærkerforfødevarer,someui1992 gjordedetmuligtatsøgeom.detrekvalitetsmærker ogsåkendtsombeskyttedebetegnelser knytter sigtilfødevarensproduktionssted(oprindelse),fødevarenstilhørsforhold(geografi)og/ellerfødevarens produktionsmetode.dereraltsåtaleomenordning,dergørdetmuligtforeuropæiskeproducenterat sikresigtilvisformforkvalitetsstempelafderesfødevareprodukter. Ca.1000produkterergodkendtifølgeordningen menkunfemafdisseerdanske.dettebringer automatiskenundrenmedsig.forhvaderårsagentildette?erderidanmarkikkesåstorefterspørgsmål påprodukter,derbærerdissekvalitetsstempler?ellerhardetsletikkenogetmedforbrugerenatgøremen derimodproducenten?søgerdedanskeproducenterikkeomgodkendelseafderesprodukter?ellerskal svaretfindesinaturgeografien?harviidanmarksimpelthenikkedenaturgeografiskeforhold,derskaltil, foratvoresprodukterkanopnåensådangodkendelse?sidstnævntelederigentilspørgsmåletom,hvad derskaltilsomproducentforatopnåensådangodkendelseombeskyttetbetegnelsefraeu?hvilkekrav stillesder?ogihvorhøjgradvægtesetområdesnaturgeografiskeegenskaberift.atfågodkendtet produkt? Detteerallespørgsmål,derharværetmedtilatdannegrundlagforminoverordnedeundrenfordette speciale.ogsideneu'sordningforfødevarermedbeskyttedebetegnelserercentralforspecialets problemstilling,viljegkortredegørefordenneførselveproblemstillingenpræciseresnærmere. 3

10 1.1Hvadbetyder fødevarermedbeskyttedebetegnelser? NåretprodukterblevetgodkendtafEUsomenfødevaremedbeskyttetbetegnelse,bliverdetmærket medetspecieltlogo,derskalfungeresomenproduktdifferentieringsmekanisme.fødevarermed beskyttedebetegnelserdifferentieresvedhjælpaftrelogoer,somgivervidenomproduktetsautenticitet udfraoprindelse,-geografi-eller-produktionsmetode. NedenståendedefinitionerafdetrefødevarelogoererciteretfraFødevarestyrelsen: % Beskyttede(oprindelsesbetegnelser%forkortes%BOB%(på%engelsk%PDO).%Betegnelsen%angiver,%at%en% fødevare%eller%et%landbrugsprodukt%både%stammer%fra%og%er%fremstillet,%forarbejdet%og%tilvirket%i%det% pågældende%område.%eksempler%herpå%er%camembert%de%normandie%og%parmaskinke.%% % Beskyttede(geografiske(betegnelser(forkortes%BGB%(på%engelsk%PGI).%Betegnelsen%angiver,%at%en% fødevare%eller%et%landbrugsprodukt%stammer%%fra%og%enten%er%fremstillet,%forarbejdet%eller%tilvirket%i% et%afgrænset%geografisk%område.%eksempler%herpå%er%esrom,%danablu,%lammefjordsgulerod%og% Bayonneskinke.% Garanterede(traditionelle(specialiteter%forkortes%GTS%(på%engelsk%GTS).%Betegnelsen%angiver,%at%en% fødevare%eller%et%landbrugsprodukt%er%produceret%eller%ved%hjælp%af%traditionelle%råvarer%efter% traditionelle%produktionsmetoder%eller%har%en%traditionel%sammensætning.% %(Fødevarestyrelsen,%2011b)% Nedenforsesdetrelogoermeddedansketitler.Idettespecialevildetrefødevarelogerbliverefererettil udfradedanskeforkortelser:bob,bgboggts. Figur 1: EU s labeler for Beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB) og Garanteret TraditionelSpecialitet(GTS)(Fødevarestyrelsen,%2011b).Detrelabelerernoglegangpåtryktisort/hvid. Enfødevaresbetegnelsekanaltsåvedhjælpafovenståendetrelogoerbeskyttes,såandrefødevarerikke måbrugenavnet.fxhardendanskeproduktionafmiddelhavsinspirerethvidostisaltlageimangeårværet kendtundernavnet Feta.Menidagerfetaenbeskyttetbetegnelse,elleretBOBKprodukt(Beskyttet 4

11 OprindelsesBetegnelse),ogmåderforkunanvendesomproduktersomdisse,derstammerfra GrækenlandsfastlandsamtdengræskeøLesbos(BerlingskeBusiness,2005).Detbetyderogså,atfxArla, deriflereårharsolgtostundernavnet feta,nuistedetformåsælgesammeostundernavnet Apetina. AfandreeksemplerkannævnesParmaskinkefraParmaiItalienog ChampagnefraChampagneregioneniFrankrig. SidenordningenomFødevarermedbeskyttetbetegnelsesblevetablereti 1992erderiDanmarkkungivetgodkendelsetilprodukterindenfor kategorienbgb(beskyttedegeografiskebetegnelser).indenfordenne kategorierderindtilviderekunfemdanskeprodukter,dererblevet godkendt;danabluost,esromost,lammefjordsgulerødder,vadehavslam ogvadehavsstude(fødevarestyrelsen,2012a). Myndigheden/kontrolorganet der har ansvar for kontrollere, at det godkendte produkt lever op til varespecifikationen, og at navnet ikke misbruges,erangivetfordetenkelteproduktieu sregister DOOR (Fødevarestyrelsen,2012a). 1.2Hvorforbeskyttefødevareriforholdtilautenticitet? Hvaderårsagenogbaggrundenegentligforatbeskyttefødevarer?Tilbagei1960 erneog1970 erneblev CommonMarketOrganisations(CMO)indført,hvisformålvaratgaranterefødevaresikkerhedenvedbl.a. atindføremarkedsstandarder(agricultureandruraldevelopment,2012b).i1988,fireårføreu s nuværendepolitiskekvalitetsordningforfødevarermedbeskyttedebetegnelserblevindført,udgaveuk Kommissionenrapporten Thefutureofruralsociety,hvorfremtidigeudfordringerfordeteuropæiske landbrugskildres: Because%of%stagnating%demand%and%the%need%to%bring%surpluses%under%control%the%future%of% rural%production%can%no%longer%be%seen%in%quantitative%terms,%but%this%does%not%rule%out% increase%for%certain%products%in%deficit.%the%continued%production%and%the%promotion%of%highs quality%products%could%become%of%substantial%importance%in%particular%to%lesssfavoured%and% remote%areas.%most%distributors%report%that%consumer%demand%for%nonsfactory%and%regional% products%is%increasing%steadily %(European%Communities%Commission,%1988:%43).% Ovenståendecitatudtrykkerflererelevantetendenseriforholdtilspørgsmåletomordningensbaggrund. DenfremtidigeudviklingforEU slandbrugsområderberorifølgeeukkommissionenikkeudelukkendepå kvantitet,somidettetilfældevilsigestordriftsproduktionmedprofitmaksimeringforøje. Landbrugsprodukterogfødevarerafhøjkvalitetbliverogsåvigtige,ogsærligt mindrebegunstigede områderogudkantsområderkanudnytteogdragefordelafdennetendens.forbrugernesstigende efterspørgselpåikkekfabriksproduceredeogregionalekvalitetsfødevarer,menereukkommissionen,kan gavneyderkantsområderne,derofteharendellandbrug. 5

12 Enandenårsagtilatbeskyttefødevarererkonkurrenceevne.Derpåpegesi EuropeanPolicyforQuality AgricultualProducts,ateuropæiskefødevarertypisksælgestilenhøjereprisendfødevarer,der produceresudenforeu(europeancommission,2007).eukkommissionenønskernaturligvisatbevareden højeværdipåeuropæiskelandbrugsprodukter,hvilketordningenforfødevarermedbeskyttede betegnelserkanbidragetil.ieu s EuropeanPolicyforQualityAgricultualProducts fra2007henvisestilet studie,derviser,atostemedbeskyttedebetegnelserkunnesælges30%dyrereendtilsvarendeoste,der ikkevarbeskyttede.enhøjereprispålandbrugsprodukterogfødevarerkommerifølgeeukkommissionen bådeforbrugerenogproducenternetilgode forbrugerenfårvha.fødevarelogoernevishedomet produktskvalitetogautenticitet,mensproducentensikresenhøjeremarkedspris(europeancommission, 2007:18f).Detvilaltsåsige,atEU skvalitetspolitikforfødevarermedbeskyttedebetegnelser, tilsyneladendegavnerbådeforbrugerne,landmændene,producenterneogeusomhelhedpågrundaf forbedredekonkurrencevilkår. IfølgeEUkanderaltsåværeflereårsagertilatbeskyttefødevarer,ogflereinteressentgruppergavnes muligvisafordningen.menhvorforvælgereuatbrugeautenticitetsomenkvalitetsindikator,ogladedet væreomdrejningspunktetforordningenombeskyttedebetegnelser?veltilsyneladendefordi,manieuer afdenopfattelse,atetproduktsoprindelseharstorbetydningfordetskvalitetogkarakteristika?dermed kanmanmedretteundresigover,ihvilkengradetdyrkningsstedsnaturkogkulturgeografiskeforhold egentligpåvirkerenfødevare,ogihvorhøjgraddettespillerenindpåeu sgodkendelseafetgivent produkttilenbob,bgbellergtsbetegnelse. IFrankrigharderimangeårværetmennesker,derharhaftenstærkoverbevisningom,atnetop stedet ervigtigforenfødevareskvalitet.idetfranskesprogfindesbegrebet terroir,sombetyder,atenfødevare ersæregenquadyrkningsstedetsnaturkogkulturgeografiskeegenskaber.ognåreugennemordningen medfødevarermedbeskyttedebetegnelsernetopsætterfokuspåfødevareresautenticitet,erdetkun nærliggende,atterroirbegrebetblivercentraltidettespeciale.derforredegøresdernærmerefor terroirbegrebetikapitel3 Teoriramme. OvenståendeundrenomsammenhængenmellemdenaturKogkulturgeografiskeforholdpået dyrkningsstedogeu sgodkendelseafproduktertilordningenforfødevarermedbeskyttedebetegnelser harledttilfølgendeproblemformulering,somtagerudgangspunktienkonkretcase: 1.3Problemformulering Hvilken%sammenhæng%er%der%mellem%de%naturS%og%kulturgeografiske%forhold%ved%Lammefjorden,%som%er% indbefattet%af%terroirbegrebet,%og%lammefjordsgulerøddernes%godkendelse%som%en%fødevare%med%beskyttet% betegnelse?% 1.4Hypotese Det% forventes,% at% Lammefjordens% naturgeografiske% forhold% har% været% afgørende% for% EU s% godkendelse% af% området%som%en%beskyttet%geografiske%betegnelse.% 6

13 % 2. Metode Dettespecialeerudarbejdetpågeografistudiet,dertraditionelterplaceretpådetnaturvidenskabelige fakultet,ogbyggerderforpådennaturvidenskabeligetradition(larsen,2008).vedatarbejdeudfraden naturvidenskabeligemetodeefterstræbesdetofteatfremsættekontekstuafhængigviden.alligevelharjeg valgtatudarbejdetdettespecialesometcasestudie,dersøgerenganskeandenformforviden nemlig denkontekstafhængige.dettegøresitrådmedbentflyvbjergsargumentationom eksempletsmagt at etgodteksempelofteerbedreendteoretiskgeneralisering(flyvbjerg,2006:222f).ogsåhenrikgutzon Larsenargumenterefor,atmankanopfattegeografifagetsom detkonkretesvidenskab Ketfaghvor casestudierkommertilderesret(larsen,2008). Mitspecialeudarbejdesindenforemnetfødevarermedbeskyttedebetegnelser,ogindenfordetteområde harjegvalgtatlaveetcasestudieomlammefjorden,dalammefjordsgulerøddersomproduktnavner blevetgodkendtafeutilbgbkbetegnelsen(beskyttergeografiskebetegnelse).dettespecialeeraltsået kontekstafhængigtcasestudie,derhartilformålatgiveendybereindsigtihvordanlammefjordensnaturk ogkulturgeografiskeforholdharpåvirketgodkendelsenafderesgulerøddersombeskyttetbetegnelse. SomnævnterFlyvbjergafdenopfattelse,atenkonkretogpraktiskvidenermereværdifuldenden muligvisuendeligsøgenefteruniversaler(larsen,2008).flyvbjergernaturligvisopmærksompådenkritik, somcasestudietmøderfranaturvidenskabenforatmanglevidenskabeligpålidelighedoggyldighed.han diskutererdetteidethankalderdemesttypiskemisforståelseromcasestudietsegenværdi,som omhandlerverifikationsproblematikkenogcasestudietskontekstafhængighed.mennårdetdrejersigom menneskeligadfærdisamfundetgivercasestudiet,ifølgeflyvbjerg,mulighedforopnåelseafvidenpået højereniveauendregelbaseredeoguniverselleteorier.det godeeksempelsmagt erundervurderetmens generaliseringerovervurderet.dettehængerifølgeflyvbjergsammenmed,atmenneskerhandler forskelligtaltefterkontekst(flyvbjerg,1991:42). Iforholdtildettespecialemenerjeg,atcasestudietgiverværdifordidet,iforholdtilmitproblemstilling, tilbyderetindblikietkonkretudsnitafvirkeligheden;nemligsammenhængenmellemlammefjordens naturgeografiskeforholdoggodkendelsenaflammefjordsgulerøddersometproduktmedbeskyttet betegnelse.dadetermennesker,derpåvirkerminproblemstillingpåforskelligeniveauer producentens mådeatdyrkelammefjordsgulerødderpåogeu'sretningslinjerfor,hvadderskaltilforatfåetprodukt godkendt såerjeg,itrådmedflyvbjerg,afdenopfattelse,atviherharatgøremedetstudium,hvorder ertaleomenviden,somikkekanseskontekstuafhængigt. Dermederformåletmeddenneundersøgelsehellerikkeatforsøgeatdragelogiske,generaliserbare parallellertil,hvaddetkræveratfågodkendtetproduktsomenfødevaremedbeskyttetbetegnelse. Derimoderønsket,quaminproblemformulering,atgiveetkonkretindblikinetop LammefjordsgulerøddersopnåelseafbetegnelsenogsammenhængenmellemgodkendelsenogdenaturK ogkulturgeografiskeforholddergørsiggældendepålammefjorden altsåenspecifikog kontekstafhængigvidenomdenvalgtecase. 7

14 2.1Valgafcase Somtidligerenævnterdersidenordningenomfødevarermedbeskyttedebetegnelserblevetablereti 1992,iDanmarkkungivetgodkendelsetilprodukterindenforkategorienBGB(BeskyttedeGeografiske Betegnelser).Indenfordennekategorierderindtilviderekunfemdanskeprodukter,dererblevet godkendt;danabluost,esromost,lammefjordsgulerødder,vadehavslamogvadehavsstude.iforholdtil mitønskeom,atfindeencaseblandtetafdegodkendtedanskeprodukterkanmanaltsåsige,at mulighederneharværetbegrænsede.jeggjordemigforskelligeovervejelseromhvilkencase,jegkunne dragestørstnytteafiforholdtilmitspeciale.bl.a.gjordejegmigiforholdtillammefjordsgulerødderne overvejelserom,atdetteproduktharenmegetbegrænsetforarbejdningsammenlignetmeddanabluog Esromost,hvorvejenfrajordtilborderlængere.Efternogenovervejelsestoddetdogklartformig,atalle femprodukteriforholdtilmitproblemfelt,omhandlendesammenhængenmellemdenaturgeografiske forholdpådyrkningsstedetoggodkendelseafproduktetsomenfødevaremedbeskyttetbetegnelse,kunne udgøreengodcase.derforharvalgetafnetoplammefjordsgulerøddersomcaseværetmereellermindre arbitrært,dadetidettespecialeikkeerselvecasenmenihøjeregradprocesserneomkringdyrkningenog godkendelsenafproduktet,dererifokus Lammefjorden DetgeografiskeområdeLammefjordendannercasefordennerapport.PåLammefjordenharlandmændog producenterorganiseretsigidetderkaldesforlammefjordensgrøntsagslaug,derbestårafialt40 medlemmer(lammefjordensgrøntsagslaug). Figure2.1:KortoverLammefjordenogopland.LammefjordenafgrænsesafRingkanalogAudebodæmningen(efterIngeniøren.dk, 2011). 8

15 Lammefjordendækkeretlandbrugsarealpå10.000tønderland,somliggernordvestforHolbækpå Sjælland.Storedeleafdenoprindeligfjordersiden1873blevetinddæmmetforatskabefrugtbar landbrugsjordpådengamlefjordbund.påovenståendekorterdetlandbrugsområde,somkaldesfor Lammefjordenskraveretmedhvidt.NordøstforAudebodæmningen(markeretmedenhvidstreg)findes dendelaflammefjorden,somikkeerblevetinddæmmet.dengeografiskebetegnelse Lammefjorden referereraltsåbådetildetinddæmmedelandbrugsområdeogdenegentligelammefjord,somstødertil Isefjord.Nårbetegnelsen Lammefjorden brugesfremovervildenhenvisetillandbrugsområdetogikke fjorden. Lammefjordensjordbunderetresultatafmangeårsorganiskeaflejringer,derharskabtdynd. Fjordbundenerderudoverkendetegnetvedatværefinkornetpga.sandKogleraflejringer.Dynd,sandogler skaberenjordbundmedetstortnærringsindhold derredegøresyderligerefordisseforholdiafsnit3.2og Interview Jegharudførttokvalitativeforskningsinterviewsiforbindelsemedmitspeciale.Detførsteinterview,jeg harforetagetermedenkildefrafødevarestyrelsen,hvisarbejdsområdebl.a.omhandlerfødevarermed beskyttedebetegnelse.dennekildeeranonymiseretispecialet.grundenhertiler,atdervarvisse udtalelser,sominterviewpersonenikkeønskedeatbliveciteretfor ganskesimpletfordidepåsinviskan sessomenkritikafvedkommendesarbejdsplads. Derudoverserjeghelleringengrundtil,atenperson,derpådenmådeharstilletsinekspertisetilrådighed, ogdervedhjulpetmigiforholdtiltilblivelsenafdettespeciale,skulleværehurtigogletatvisetilbagetil. Derforersåveldennepersonsnavnanonymiseret,ogidettespecialehenvisesderderfortilvedkommende vedbrugafpseudonymetsørennørgaard. InterviewetmedSørenNørgaarderindholdsmæssigtmøntetpårespondentensekspertiseområde,da SørenNørgaardbl.a.arbejdermedfødevarelogoeroggodkendelsesprocessenafprodukterhertil.Endelaf SørenNørgaardsjoberatforhåndsgodkendeproducenternesansøgningerførdesendestilEU,oghaner derforitætkontaktmeddedanskeproducenter. Detandetinterviewjegharforetaget,erderimodmøntetpåenspecifikcaseKenproducent,derharsøgt omogopnåetgodkendelseafsitprodukt.peterthane,direktørforgulerodsgruppena/s,producerer Lammefjordsgulerødder,someretafdefemdanskeprodukter,derharopnåetBGBKlogoet(Beskyttede geografiskebetegnelser). Dissetorespondentermenerjeg,påhverderesvisrepræsentererforskelligeinteresser:SørenNørgaard harenstoroverordnetvidenomordningen,formåletmedordningen,samtdiverseprocedurerift. godkendelserneogterroirsindflydelseherpå.peterthanekansomdirektørforenvirksomhed,derhar opnåetgodkendelseafderesprodukt,givemigetindbliki,hvadhansmotivationforatsøgeharværetsamt hvilkekravtilsitprodukt,hansomansøgerblevmødtmed. SomrespondentvaretagerSørenNørgaardFødevarestyrelsenssynspunkter,menhanudtrykkersamtidigt egneholdningerogsinpersonligefortolkningafheleprojektet.derforanvenderjeginterviewetmedsøren Nørgaardkritisk,dajegeropmærksompå,athanikkenødvendigviserobjektiv.Kildernessubjektiviteteret 9

16 vilkår,somjegblivernødttilatacceptereogværeopmærksompå,nårminempirierindsamletfra enkeltståendepersoner.detsammegørsiggældendeforpeterthane,hvisholdningernaturligvisvilvære prægetafhanseget(positive)synpåsitproduktklammefjordsgulerødder.detgørdogikkepeterthane mindrerepræsentativsomkildeift.atfåindbliki,hvadderkanmotivereenvirksomhedtilatsøgelogoet, oghvilkekravdemøderiprocessen Metodeovervejelseriforbindelsemedinterview Jegvalgteatlavetelefoninterviewmedbeggemineinterviewpersoner.Deovervejelser,derliggertilgrund fordet,erinogengradpraktiskeiogmed,atbeggeinterviewpersonerborogarbejderpåsjælland. NaturligviskunnedetsagtensladesiggøreatarrangereetfaceKtoKfaceKinterview,menjegovervejede, hvadjegegentligvilleopnåveddette,somjegikkekunnefåudafettelefoninterview.naturligviserder visseting,sommankunopnårindblikiviaetinterpersoneltmøde fxheledetnonverbaleperspektiv.men dajegikkemener,atemnerneiinterviewene,erafensådankarakter,ataflæsningafkropssprogog følelsererafcentralbetydning,harjegvalgtatladetelefoninterviewværeudgangspunktetfordialogen medinterviewpersonerne. ItrådmedKvalesanbefalingerfor indramningafinterviewet indledtejegbeggeinterviewmedensåkaldt briefing,hvorjegredegjordeforformåletmedinterviewet,informeredeomatsamtalenblevoptagetosv. (Kvale,1997:132).Jegindledtemigdogikkepålængereforklaringeromselveinterviewundersøgelsenog minproblemformulering,dajegikkevillegøremineinterviewpersonerforudindtagede. Jegharopbyggetmineinterviewudfraensemistruktureret,tematiseretinterviewguideogderesvarighed erca.mellem45og90minutter.intervieweneerdokumenteredeviaoptagelse(sebilag4og5). Interviewspørgsmåleneerarrangeretsåledes,atdeallebestårafspørgsmålindenforrespondentens ekspertise detvilsigespørgsmål,somrespondentenquasinbeskæftigelseharstorindsigtiogdermed godeforudsætningerforatsvarepå.derertaleomspørgsmålafmegetsagligkarakter.interviewguidener dogsomalleredenævntsemistruktureret,hvilketvilsige,atdenikkefølgesslavisk.hvisenrespondent naturligtkommerindpåetemne,somjegegentligførsthardefineretsometspørgsmålsenerei interviewguiden,såladerjegder,itrådmedkvalesperspektivpåinterviewsamtalen,herske ( )%åbenhed% over%for%ændringer%af%spørgsmålenes%rækkefølge%og%form,%således%at%man%kan%forfølge%de%svar,% interviewpersonerne%giver,%og%de%historier,%de%fortæller.(kvale,1997:129),forudsatnaturligvisatdetligger indenforinterviewetsemnemæssigeramme Transskriberingafinterviews IfølgeKvalefindesderikkenogenstandardformtiltransskriberingafinterviews.Hvilkentransskriberingsstil dererderermesthensigtsmæssigafhængeraf,hvilkentypeinterview,derertaleom,oghvad intervieweneskalbrugestil.derforhandlerdetsomforsker/intervieweromattræffeenrækkevalgidenne forbindelse. Skal%udsagnene%transskriberes%ordret%ord%for%ord%inklusive%de%hyppige%gentagelser,%eller%skal%interviewet% omformes%til%en%mere%formel,%skriftlig%stil?%skal%hele%interviewet%gengives%ordret,%eller%skal%den,%der% 10

17 transskriberer,%kondensere%og%sammenfatte%nogle%af%de%der%ikke%indeholder%så%meget%relevant% information? (Kvale,1997:171). Jegharvalgtkunattransskribereétafminetointerviews nemligdetmeddirektørpeterthane. Grundlagetfordettevalgskalfindesi,atdetteinterviewspecifiktomhandlermincase:Lammefjorden.Min andetinterviewmedsørennørgaardfrafødevarestyrelsengiverafgjortogsåværdiogvidentilspecialet, menpåetmereoverordnetniveau,dermeregenereltomhandlerordningenomfødevarermedbeskyttede betegnelser.jegharfundet,atmitprimæreformålmedattransskribereinterviewenevilværeatgivemig selvetgrundigtoverblikovermitmateriale.mendajegiforholdtilinterviewermedsørennørgaardikke personligtharfundetdetnødvendigt,harjegundladtdetteidettetilfælde.detskaldogsiges,atjeg derimodhargennemlyttetbeggeinterviewindtilfleregangeforatfådetnødvendigeoverblikoverog kendskabtilmaterialet. IforholdtilinterviewetmedPeterThane,viljegkortredegøreformintransskriberingsmetode.Jeghar valgtattransskriberestørstedelenafinterviewet dogerdetenkeltepassager,jegharudeladt,ganske enkeltfordideikkeindeholdtinformation,dervarrelevantforemnet.derudoverharjegvurderet,atdeti forholdtilmitundersøgelsesområdeikkevillegiveværditilspecialetatmedtagepauser,betoningerog følelsesudtryksomfxsukoglatter.somkvalepointererkandettegiveværdi,hvisensmaterialeskal fungeresomgrundlagforsociolingvistiskellerpsykologiskanalyse(kvale,1997:172).mendetjegønskerat opnågennemmitinterviewmateriale,ernogetganskeandet nemligindblikiinterviewpersonernes synspunkter.ogherkandetifølgekvalederimod: ( )%være%på%sin%plads%at%omformulere%og%kondensere%udsagnene. (Kvale,1997:171) DerforharjeganvendtovenståendemetodeimintransskriberingafinterviewetmedPeterThane. 2.3Forforståelse Foratbesvareminproblemformuleringenerjegmetodemæssigtgåettilværksvedførstatsættemig grundigtindiemnetgennemlitteraturheromfordernæstatindsamleempiri.somsamfundsforskerharjeg fundetdetumuligtatsættemigudenformincaseogstuderedenpåafstand,dajegharfundet,atjeg automatiskerendelafmincase.detteharhaftindflydelsepåminempiriindsamling. Dajegfattedeinteresseforemnetomfødevarermedbeskyttetbetegnelse,havdejegpåforhånden formodningom,atdenaturgeografiskeforholdpådyrkningsstedetmåttehaveenafgørendebetydningfor atetproduktkunneblivegodkendtsomenfødevaremedbeskyttetbetegnelse.denneforudantagelsehar naturligvisogsåhaftbetydningformitvalgafrespondenteriintervieweneogforminudformningaf spørgsmåltildisse.jegharudvalgttopersoner,somjegharforhåndsantaget,vilværeinteressantei sammenhængen,ogjegharinterviewetdemmeddetilgange,jegselvharantagetvarrelevante.vel videndeatmanaltidvilhaveforudanedeantagelserometgiventprojekt,erjegogsåopmærksompå,at mineforudanelserkanbliverevideretundervejsimitarbejdemedprojektet,hvorforjegmeneratarbejde hermeneutiskmedcasen.detteerikkeenfejlkilde,menetarbejdsvilkårisamfundsforskning.nårjegblot selvsomstuderendeeropmærksompådisseforholdogforholdermigtildem,serjegdetikkesomet problem.detbetyderdog,atjegskalværeåbenoverforogopmærksompå,atdetermuligtatdetbliver 11

18 nødvendigtatrevidereminopfattelseafemnet,efterhåndensommængdenafinformationøgesgennem specialetogomdannestilviden.pådennemådebevægerjegmigrundtidenhermeneutiskecirkel,og udviklertilstadighedminekundskaberometemnekenbevægelse,derteoretisksetaldrigophører,så længederarbejdesmedemnet. 12

19 3. Teoriramme Sometlediminsøgeneftersvarpåminproblemformuleringviljegherredegøreforterroirbegrebet.Som tidligere nævnt bliver denne redegørelse relevant for specialet i og med, at EU gennem ordningen med fødevarermedbeskyttedebetegnelsersætterfokuspåfødevareresautenticitet/oprindelse. 3.1Terroirbegrebetsbetydning Begrebet terroir stammerfradetfranskeord terre,sombetyderjordellerjordbund.ifrankrigerordet tætforbundetmedproduktionafvin,hvoretoftemindregeografiskområdesigesatgivevinendens karakteristiskesmag.begrebetsfuldebetydningerdogkompleks. Terroir erogsåforbundetmeddetfranskeord territoire sombetyderterritorium/område.itimunwins At% The% Heart% of% Geography % argumenteres der for, at terroirbegrebets forbindelse til territoire er stærkere end forbindelsen til terre, som ellers fejlagtigt er mere udbredt (Unwin, 2012). Tim Unwin henviser i denne sammenhængtilenundersøgelsefraunescosomkonkluderer: (..) it is is extremely difficult to translate terroir into other languages ( ). Samme undersøgelse kommer dog frem til at følgendedefinitioneretgodtbudpåendefinitionafterroir: A% terroir% is% a% delimited% geographical% space,% defined% from%human%community%which%in%the%course%of%it%history% constructs% an% assemblage% of% distinctive% cultural% traits,% knowledge% and% practices% founded% on% a% system% of% interaction% between% the% natural% environment% and% human%factors.%the%skill%set%involved%reveals%originality,% conferring%a%typicity%and%permitting%recognition%for%the% products% or% services% originating% from% this% space% and% thus%for%the%men%who%live%there.%terroirs%are%living%and% innovative% spaces% which% cannot% be% assimilated% into% a% single% tradition% (UNESCO, 2005,% refereret% af% Unwin,% 2012:%39).% Ovenståendedefinitionogforståelseafterroirbegrebetvilblivebrugtidettespeciale. Figure3.1:Vinflaskensrøddersymboliserevinens tilknytningtildyrkningsstedet.kirkeni baggrundensymboliserekulturen(unwin,2012). Historisksetstammerbegrebetfraentid,hvordetfranskesamfundvarlangtmindremobiltogglobaliseret endidag,oghvorforandringerderforsketeietlangsommeretempo.produktionafvin(ogfødevarer generelt)varetresultatafgenerationersdyrkningstraditionogknowhow.indlejretiterroirbegrebeter derforikkekundenaturgeografiskeforhold,menogsålokalbefolkningenskulturogsærpræg,deres opfindsomhedognysgerrighedsamtbefolkningenshistorieogtradition.(barham,2002:131) 13

20 % Muligvisforditerroirsombegrebstammerfradetfranskeord terre,dersomsagtbetyderjord/jordbund, bliverterroirbegrebetofteforståetoganvendtsomjordbundensindflydelsepåvinellerfødevares organoleptiskeegenskaber.denneanvendelseogforståelseafbegrebeterforkert.nårfranskmændene taleromatenvinharterroir enkarakteristisk(unik)smag,farveoglugt erdetpågrundafetkomplekst sammenspilmellemdyrkningsstedetsfysiskeegenskabersomgeologien,jordbunden,klimaet, geomorfologienogvegetationensomtilsammenskaber stedet,hvordruerneharvokset.dertilkommer områdetsdyrkningstraditionerogselvefremstillingenoglagringenafvinen,somogsågivervinenterroir. (Unwin,2012) Foratforståbetydningenafdekulturelleforhold(herunderbl.a.dyrkningstradition)iterroirbegrebettages derudgangspunktietcitatafwilson(refereretafbarham,2002): Beyond%the%measurable%ecosystem,%there%is%an%additional%dimension% %the%spiritual%aspect% that%recognizes%the%joys,%the%heartbreakes,%the%pride,%the%sweat,%and%the%frustrations%of%its% history. (Braham,2002:131) Afovenståendecitatfremgårdet,atterroirbegrebetdækkeretspiritueltoghistoriskområde,somkan væresværtatbeskriveogforståvedhjælpafdennaturvidenskabeligemetode.følelsersomglæde,sorg, stolthedogfrustrationtilhørerdetsubjektivedomæneogvilderforaltidværegenstandforfortolkning.når terroirbegrebetbrugesisinoprindeligeformogforståelse,kandetudfraetnaturvidenskabeligtsynspunkt væresværtatredegøreforallebegrebetsdimensioner,daetsåkaldt spiritueltaspekt herikke anerkendespåligefodmedmerekonkrete,målbaredata,ogderforfalderudenforforståelsesrammen. Dennedelafterroirbegrebetkandogogsåsesnærmeresometkultureltaspekt,ogpådenmådeforstås somalledemenneskeligepåvirkningerafråvarensdyrkningsområde,somkaninfluerepåde organoleptiskeegenskaber.hererdetaltsålandbrugetsdyrkningskulturogproduktionsmetoder,dereri fokus. Idagbrugesterroirbegrebetikkekunindenfor vinensverden,menogsåafenrækkeandre fødevarer.specieltindenforkaffe,ost,øl(og mangeandreslagsalkoholiskedrikkevarer), appelsinjuice,olivenolie,the,kød,frugtog grøntsagerbrugesbegrebet(gonzalvezetal., 2009:1295).Begrebeterendnuikkealment kendt,menbrugenafterroirbegrebeter tilsyneladendevoksende: terroir%is%a%fastsrising%buzz% word%i%the%food%world. %(Jacobsen,2012) Figur3.2:TerroirbegrebetKgenstandforfrifortolkning(Starbucks Coffee,2012).- 14

21 Atterroirerblevetet buzzword,erderformentligtflereårsagertil.fortællingenområvarens dyrkningssted,ogdermedlinketmellemgeografiogsmag,synesatpassegodtsammen storytelling,hvor produktetshistorieskaberværdi.nårenfødevarepræsenteressometproduktmedterroir,såstarter storytellingen næstenautomatisk:derfortællesometbestemtområdehvorjordbundenssærlige egenskaber,detspeciellevejrmønster(mikroklimaet)ogdelokalebønderstraditionsrigedyrkningsmetoder giverproduktetsinsmag,ensmagafnetopdettested,somgørproduktetspecielt.nogleproducenter argumenterermåskeforatderesprodukterunikt. Terroirbegrebetkan,trodstabafnuancer,ganskekortoversættestil tasteofplace (Jacobsen,2012): dyrkningsstedetssmag.terroirerderforetbegreb,somsætterfokuspåfødevarensgeografi,detvilsige bådedyrkningsstedetsfysiskeegenskaberogmennesketskulturogtraditionerpådettested Denaturgeografiskeforhold Dennaturgeografiskedelafterroirbegrebetindbefatteralledefysiskeegenskabersometdyrkningsområde herogsomdermedkanpåvirkeråvaren(unwin,2012).idetteafsnitviljegkommeindpåfornogleafde naturgeografiskeforhold,somkanværemedatskabeetproduktsterroir.jegvilikkeforsøgeatredegøre forhvordanforskelligefysiskeegenskaberspecifiktpåvirkerenråvare,damitfokuserpåsammenhængen mellemdenaturkogkulturgeografiskeforholdoggodkendelsesprocessen. SmagergulerødderfraLammefjordenanderledesenddem,derdyrkesudenfordetteafgrænsedeområde? For at forstå hvad der giver en råvare dens terroir, kræves viden om dyrkningsstedets naturgeografi og dyrkningskulturen,jf.definitionenpåterroiriafsnit3.1.foratbliveklogerepådettekunnemananalysere Lammefjordensjordbund.Mensomovenståenderedegørelseafterroirbegrebetvidnerom,giverdetikke nødvendigvismeningatanalyserebegrebetsenkeltdele,somfxjordbunden,dadeterkombinationenaf alle de naturgeografiske forhold kombineret med dyrkningskulturen i området, der tilsammen skaber råvarens terroir. En råvares terroir er derfor ikke nødvendigvis et produktet af en unik eller sjælden jordbund måskeerdetmikroklimaetssæregneegenskaber,somharskabtenuortodoksdyrkningskultur ogtradition,somgiverråvarendensterroir. 3.3Dekulturgeografiskeforhold Kulturgeografiskeforholdindbefatterdepåvirkninger,sommenneskerharpådyrkningsområdet(Unwin, 2012).Detkunneværeenkombinationsafbestemtdyrkningsmetode,gødningstypen,enråvares opbevaringsmetode. Hvisderertaleometanimalskprodukt,erfoderetsoprindelseihøjgradrelevant,ligesomdyretslevevilkår ogopdrætharrelevans(nardoneogvalfrè,1999).foranimalskeprodukterkanderværeflerenaturkog 15

22 kulturgeografiskeforholdispilendforvegetabilskeprodukter.hvisvejenfra jordtilbord erlang(stor forarbejdningsproces)bliverslutproduktetsorganoleptiskeegenskabersværereatanalysere skyldesden spanskepatanegra 1 (Iberianham/Jambónibérico)skinkessmagsvinenesgenetik,foderet,forarbejdning oglagringefterslagtningellernogetheltfjerde? Menhvordanerdetsåoverhovedetmuligt,atafgøre,hvorfraetgiventproduktharsinoprindelse?Hvis ordningenforfødevarermedbeskyttedebetegnelserskalgivemening,såskaldetværemuligtforeu's kontrolorganatfåvishedfor,atfxlammefjordsgulerøddervirkeligerdyrketpålammefjorden.muligheden forpådennemådeatsporeenfødevaretilbagetildetsoprindelsesstedviljegsenærmerepåidet følgende. 3.4Sporingsmineraler Pågrundaffødevarerelateredesygdommeerforbrugeregenereltblevetmereopmærksommepå fødevaresikkerhedogfødevarekvalitet.metodertilbestemmelseaffødevaresgeografiskeoprindelseog landbrugetsproduktionsmetodererpåbaggrundafforbrugernesinteresserstigende.(gonzalvezetal., 2009:1295) Autenticiteteretafflerekvalitetskriterier,someuropæiskeforbrugerestillertilderesfødevarer(European Commission,2007),hvorfordererblevetudvikletforskelligeanalytisketeknikkertilsporingaffødevares geografiskeoprindelse.menhvorpræciseerdissemetoder?påbaggrundafgonzalvezetal.: TraceK elementcompositionandstablekisotoperatiofordiscriminationoffoodswithprotecteddesignationof Origin,somerdetteafsnitsprimærekildemedmindreandeteropgivet,vilmulighedenforatspore forskelligefødevaregruppertilbagetildyrkningsregionenundersøges.gonzalvezetal.sammenholder adskilligemetodertilsporingafgeografiskoprindelseforforskelligefødevaregrupper,hvisresultatervil blivepræsenteretnedenfor.formåleteratfastslåhvorvidtfødevarerrentfaktiskkansporestilbagetil deresoprindelsesområde. Jordbeståraforganiskmateriale,uorganiskmateriale,vandoggasser.Ijordbunden,somdefineressom detøverstelagafjorden,findesderoverordnettomineraltyper:makrokogmikromineraler.jordbundens indholdafmakrokogmikromineralerharligesommængdenaftilgængeligtvandidenumættedezonesamt mængdeafsollys,storbetydningforplantersvækst.jordbundenkanvarierermegetfrakontinenttil kontinent,menogsåframarktilmarkkanjordbundensindholdaforganiskmateriale,kornstørrelsenog mineralsammensætningenvariere.makromineraler,somprimærtbestårafsilikatmineraler,giver jordbundenfysiskstruktur,menspillerisigselvingenvigtigrollefordyrekogplanteliv.nårmakromineraler bliverudsatforerosivekræfterforvitresdissetilmikromineraler,somharstorbetydningforudviklingenaf jordbundenogdensdyrkningsmuligheder/frugtbarhed.(strahlerogstrahler,2006:368) 1 Spansklufttørretogsaltetskinkefrasorteiberiskesvin. 16

23 Mikromineralerkansporesibådeanimalskeogvegetabilskefødevarer,hvisindholdafudvalgtemineraler (såkaldtesporingselementerellersporringsmineraler)eretresultatafjordartenogdyrkningsstedetsmiljø (Gonzalvezetal.,2009:1296). Udvalgtesporringsmineraler,someksempelvisK,Ca,Mg,Mn,Fe,Zn,Cu,AlogSR(Gonzalvezetal.,2009: 1300ff)kanbrugestilbestemmelseafetproduktsoprindelse,hvilketeraktueltforBOBprodukterK fødevarermeddenbeskyttedeoprindelsesbetegnelse.kontrolorganetglobalgap(theglobalpartnership forgoodagriculturalpractice),harbl.a.ansvarforatsikreforbrugerenkravomsporbarhed (Landbrugsinfo,2012). Enafdemestanvendtemetodertilsporringafgeografiskoprindelsebyggerpåbestemmelseaf sporingsmineralerikombinationmedratioenafstabileisotoper(gonzalvezetal.,2009:1299f).forskning omkringfødevaressporbarhedvedhjælpafovenståendemetodeerlangtstørstindenforvin,hvilket formentligtskyldesterroirbegrebetsoprindelseidenfranskevinproduktion,jf.afsnit3.1.eftervinfølger ost,kaffe,løg,appelsinjuice,honning,olivenolie,the,sortesoyabønner,kartofler,kød,pistacienødder, mælkogfrugt Sporbarhedafvin EnundersøgelseaffranskevinefraBordeauxregionenkomfremtil,atdetvarmuligtatidentificere regionensvinefrahinandenogsporesdemtilbagetilendnumindreområderindenforbordeauxregionen (subkregions).enandenundersøgelseafslovenskevinekunnemednæsten100%nøjagtighedidentificere 33forskelligevine.EntredjeundersøgelseafvinfraDeKanariskeØerviste,atdetvarmuligtatskelne mellemvinproduceretilapalmaoglanzaroteregionen.sporingenafvinerinogletilfældesåpræcis,at forskelligedyrkningsområderindenforsammeregionkanidentificeres,hvilketstemmergodtoverensmed terroirbegrebetsegentligbetydning,hvorbegrebet,somtidligerenævnt,oftehenvisertiletmindre afgrænsetgeografiskområde. Ovenståendeundersøgelservisersamletset,atvinkansporrestilbagetildyrkningsområdet Sporbarhedaffrugtoggrøntsager EnundersøgelseafdengeografiskesporbarhedafpistacienødderfraIran,TyrkietogCalifornienviste,at derudfra400prøverkunnedifferentieresmellemdetrenationermed95%nøjagtighed.daderidenne undersøgelsekunskelnesmellempistacienøddernesproduktionsland,erterroirbegrebetsværtat inddrage,dadetreproduktionsområderrepræsentereretstortareal.undersøgelsenerdogstadigrelevant iforholdtilfødevarermedbeskyttedebetegnelser,daordningengodtkandækkeetstortareal,som eksempelvisspanienellertyskland. Sporbarhedafkartoflerogtilmedbestemmelseafsortervistesigogsåmulig.Demestsuccesfuldemetoder opnåedeenpræcisionpå98 100%. 17

24 3.4.3Sporbarhedafmejeriprodukter IhenholdtilkravenetilBOBskalmælkentilmejeriprodukterkommefradyrdereravletindenfordetBOB godkendteområde.hvisderertaleometbgbmejeriprodukt,erderkunkravtilatmælkenskalkommefra detbgbgodkendteområde,dyrenesoprindelseerherunderordnet.hvisetbobgodkendtmejeriprodukt skalkunneskelnesfraeventuellekopiprodukter,erdetetkravatområdetsnaturgeografiskemiljøskal kunnesporesiproduktetsmineralsammensætning. Etstudieafsporbarhedafitalienskeosteviste,atdetvarmuligtatskelnemellemdeforskelligeregionerog sporeostenetilbagetilproduktionsregionen.sammestudiekomligeledesfremtil,atdifferentieringafkok oggedemælkvarmulig.etlignendestudiefandtdetligeledesmuligtatskelnemellemforskellige mælketyper,dyrenesdiætogproduktionsregioner. Etstudieafeuropæiskeostefandtensammenhængmellemandelenafmajsfoderidyrenesdiætog ostenesindholdogsammensætningaffedtsyrer.dyrenesdiætkanderforinflueredirektepå mejeriproduktersnæringsindhold,hvilketereteksempelpåatproduktionsmetodenikkekunkanpåvirke organoleptiskeegenskaber,menogsåproduktetsernæringskvalitet(gonzalvezetal.,2009:1303). PåbaggrundafGonzalvezetal. slitteraturstudie,derundersøgerogsammenligneradskilligeandrestudiers resultateromkringsporbarhedstårdetklart,atdetermuligtatsporefødevarertildetsoprindelse. Medovenståendeerderhermedredegjortforterroirbegrebetogforståelsenafdetidettespeciale. Hernæstfølgerendiskussion,hvorjegpåbaggrundafrelevantedataframincase,relevantedatafra litteraturen,varespecifikationernefralammefjordsgulerødderogdanabluostsamtterroirbegrebetvilsøge atfindefremtilenbesvarelseafminproblemformulering. 18

25 4. Diskussion Somredegjortforikapitel1erdetoverordnedeformålmeddettespecialeatbesvarenedenstående problemformulering: Hvilken%sammenhæng%er%der%mellem%de%naturS%og%kulturgeografiske%forhold%ved%Lammefjorden,%som%er% indbefattet%af%terroirbegrebet,%og%lammefjordsgulerøddernes%godkendelse%som%en%fødevare%med%beskyttet% betegnelse?% Detsøgesdersvarpågennemdennediskussionvedatsenærmerepåfølgene:FørstdiskuteresEU'sformål medordningenomfødevarermedbeskyttedebetegnelsersomkvalitetsindikatorogstyrkelseaf konkurrenceevneniforholdtilforbrugereneskendskabtillogoerne.dernæstsøgesvedhjælpafto godkendteansøgninger LammefjordsgulerødderogDanabluost endybereindsigtihvilkenindflydelse etdyrkningsstedsnaturkogkulturgeografiskeforholdharpåetproduktsgodkendelse.iforholdtildette inddragesogsåminempirikinterviewenemedhenholdsvispeterthaneogsørennørgaard. 4.1Hvaderkvalitet? EUbeskriverselvordningenforfødevarermedbeskyttedebetegnelsersomenkvalitetspolitik,dergennem autenticitetsætterfokuspåkvalitetsfødevaresoprindelse.eusigerligeledes,atfødevarelogoernefungerer somenkvalitetsindikator,hvilketrejserspørgsmålet:hvaderkvalitetindenforfødevarer?(european Commission,2007). Forbrugereharforskelligepræferencer,oghvadderansessomkvalitetindenforfødevarerersubjektivt, hvorfordetikkemuligtatgiveetendegyldigtsvar.nardoneogvalfrèpåpeger,atforbrugerneskravtil fødevarerharændretsigovertid.idenvestligeverdenerfokusoverordnetflyttetframåletomenstabil fødevareforsyningtilefterspørgselpåfødevarerafhøjkvalitet kvalitetbetyderidennesammenhæng sikrefødevareroggodsmag.fødevaresikkerheddækkeroverfraværaftungmetaller,pesticider, mikrobiologiskbakterierogresterafmedicinsomfxantibiotika.dyrevelfærdogbæredygtige produktionsmetodererogsåblevetkvalitetsindikatorer,daflereforbrugereeftersøgerdet.et kvalitetsprodukterderforetprodukt,somleveroptilforbrugerenskrav.etfødevarelogo,dergiver forbrugerenvishedomproduktetsautenticitet,øgerdermedkunproduktetskvalitet,hvisforbrugeren efterspørgerdenneviden/service.(naldoneogvalfrè,1999).detgiveranledningtilspørgsmålom,hvor stortkendskabforbrugerneegentlighartileu'sordningomfødevarermedbeskyttedebetegnelser.%% % % 19

26 4.1.1Forbrugerenskendskabfødevarermedbeskyttedebetegnelser Enundersøgelsefrajuli2012, Europeans%attitudes%towards%food%security,%food%quality%and%the%countryside % viser,atdeeuropæiskeforbrugereskendskabtilogforståelseafeufødevarelogoergenerelterlav,menat dererstorenationaleforskelle,nårdetkommertilkendskabetogforståelsen(special Eurobarometer,2012).Undersøgelsendækkerfølgendefemlogoer: Fairtrade OrganicFarming Traditionalspecialityguaranteed(TSG)K(GTS=Garanterettraditionelspecialitet) Protecteddesignationoforigin(PDO)K(BOB=Beskyttetoprindelsesbetegnelse) Protectedgeographicalindication(PGI)K(BGB=Beskyttetgeografiskbetegnelse) Idennediskussionvilfokusdogkunværerettetmodresultaternefordetresidstnævntelogoer,somligger indenforspecialetsundersøgelsesområde. Undersøgelsensformålvartodelt:1)atafdækkeEUKforbrugerneskendskabtillogerne.2)atundersøgeEUK forbrugernesforståelseaflogoernesbetydning. Dedanskeforbrugereharsamletsetdetdårligstekendskabtillogoerneudafde27medlemslande.Kun3% afdeadspurgtedanskeregenkendtegtsklogoet.bobklogoetblevgenkendtaf5%afdeadspurgte danskere,hvilketervæsentligtlavereendispanien,hvor25%genkendtelogoet.kendskabettilbgbk logoeterligeledesidenlavesteende,da6%genkendtelogoet. DettestemmergodtoverensmedderesultaterAachmannogGrunertnårfremtilideresundersøgelseri rapporten FødevarekvalitetogkvalitetsbetegnelseriEU,hvishovedkonklusionomkringBOBogBGBer,at forbrugerneharetmegetlavtkendskabtilbetegnelsernesamtenmegetlavgradafforståelseforderes betydning.isydeuropaerudbredelsenogkendskabettilfødevarermedbeskyttedebetegnelsergenerelt højereendidanmark,mentendensenerdensamme:mindreen10%afforbrugernekendertilellerforstår budskabetaflogoerne(aachmannoggrunert,2012a:39). Deterenvisambivalensi,atdetpådenenesidekandokumenteres,atdedanskeforbrugereikkeharet særligtstortkendskabtileuklogoerne,ogdetpådenandensidekandokumenteres,atforbrugerenei stigendegradefterspørgerhøjfødevarekvalitet.iforholdtilmitundersøgelsesområdekanmansige,atiog medatdedanskeforbrugereskendskabtillogoerneermegetlavt,sårejserdetspørgsmåliforholdtileu's formålmeddeleafordningen:atfungeresomkvalitetsindikatorforforbrugernesamtatøgedegodkendte producenterskonkurrenceevne(europeancommission,2007).forlogoerneøgervelkundegodkendte producenterskonkurrenceevne,hvisforbrugernekenderlogoerneogdermedvælgerdissegodkendte produkterfremforandre.oghvisdet,quaovenståendeundersøgelser,ikkevisersigatværetilfældet,hvor efterladerdetsådegodkendteproducenter?ogiforholdtilformåletom,atladeordningenfungeresom enkvalitetsindikatorforforbrugeren,såbliverdetrelevantatrejsespørgsmåletom,hvorvidtdet overhovedetkanladesiggøreatvurderefødevarekvalitetpåandresvegne.iinterviewetmedsøren Nørgaardsigerhan,iforbindelsemedEU sbeskyttedebetegnelsersomkvalitetsindikatorer,følgende: Kvalitet%kan%let%blive%noget%luftigt%noget,%men%i%hvert%fald%er%kvalitet%mange%ting.Altsåentilkendegivelse af,atkvalitetersubjektivt. 20

27 Menhvisvifjernerosfradiskussionenom,hvorvidtdetkanladesiggøreatvurderefødevarekvalitetfor andremennesker,ogretterfokusmod,atdettilenvisgraderdeteuforsøgeratgøremeddenneordning, så er det andre spørgsmål, der bliver relevante. Hvad mener EU så fødevarekvalitet er og, i forhold til specialetsproblemformulering,hvadskaldertilforatfåetproduktgodkendt?oghvaderproducenternes egenmotivationforatsøgeomlogoerne?jegvilstartemedatsenærmerepåsidstnævnte. 4.2MotivationforatsøgeomBGB PeterThanegiveribilag3udtrykfor,atenafdeprimæreårsagertil,atLammefjordenssammenslutningaf gulerodsavleresøgteomgodkendelseaf Lammefjordsgulerod sombeskyttetgeografiskbetegnelsevar,at derforegikuautoriseretbrugafnavnet.etafdepakkerierderpakkedebådelammefjordsgulerødderog gulerødderafandenoprindelse,solgtelammefjordsgulerødderienmængde,dersletikkestodmålmed denmængde,sompakkeriethavdekøbtfralammefjorden(bilag3:2.00min.).peterthaneudtrykker,at LammefjordenmangledeenkontrolinstansquadetuautoriseredesalgogbrugafLammefjordsnavnet. Dajegpåbegyndtedettespeciale,varenafmineforventninger,atproducenternesøgteombeskyttede betegnelserihåbetomstørreprofit.denneforventningvisersigikkeatholdestikforlammefjorden: Kasper:% Så%BGBSlogoet%har%på%ingen%måde%påvirket%jeres%salg? % Peter%Thane:% Overhovedet%ikke%(pause%på%3S4%sekunder).%Meget,%meget%lidt%i%hvert%fald.%Vi%er% selvfølgelig%kommet%af%med%alle%de%krejlere,%som%solgte%jyske%gulerødder%som% Lammefjordsgulerødder. %(Bilag%3)% % PeterThaneuddyber,atBGBKgodkendelsenafLammefjordsgulerøddernehellerikkeharændretpå markedsandele.påbaggrundafpeterthaneserfaringerogholdningerlyderdettil,atdenstørstefordel vedbgbkgodkendelsenharværet,atbrugenaflammefjordsnavnetnukontrolleres,hvilketforhindrer uautoriseretbrugafnavnet.dennefordelkanstyrkelammefjordenskonkurrenceevnepådetdanske marked. SominterviewetmedPeterThaneskredfremstoddetmereogmereklart,atselveBGBKlogoetsomet fysiskpåtryktlogoogenkvalitetsindikator,varafganskelillebetydningforlammefjorden.dennepointe blevtydelig,dalammefjordensgrøntsagslaugsletikkepåtrykkerbgbklogoetpåstørstedelenafderes gulerødder.ifølgepeterthaneerlogoetmereellermindreligegyldigt,daforbrugernealligevelikkekender tillogoetellerdetsbetydning oghvorforsåskiltemeddet?peterthanesargumentstemmergodt overensmedaachmannoggrunertsundersøgelse FødevarekvalitetogkvalitetsbetegnelseriEU,hvis hovedkonklusionomkringbobogbgber,atforbrugerneharetmegetlavtkendskabtilbetegnelsernesamt enmegetlavgradafforståelseforderesbetydning(aachmannoggrunert,2012a:39). PeterThanegiverudtrykfor,atCoopDanmarkhellerikkeerinteresseretiatsælgeLammefjordens gulerødderiemballagemedbgbklogoetpåtrykt,dagulerødderneoftesælgesi privatelabel emballage somfxcoopdanmarksdiscountserie XKtra.Dennevideneroverraskendepåfleremåder.Iforholdtilmin problemformuleringogovervejelseromkringterroirbegrebeterdetforbavsende,atenstordelaf Lammefjordensgulerødderbliversolgtiposer,derpåingenmådefortællerforbrugeren,atproduktethar 21

28 sinoprindelsefralammefjorden.dogstårder Danskegulerødder påemballagen.coopdanmarkforsøger ikkeatsælgelammefjordsgulerøddersometproduktmedautenticitetsomenkvalitetsindikatormen derimodsometensartetdiscountprodukt.somnævntiafsnit1.2efterspørgerforbrugereistigendegrad regionalekvalitetsprodukter,menatdømmeefterdevalgcoopdanmarkhartruffetiforholdtilsalgaf Lammefjordsgulerødder,ergulerødderåbenbartikkeetafdisseprodukter.Hvisjeghavdevalgt Vadehavsstudesommincase,villeresultatetmuligvisseanderledesud.Forbrugeradfærdiforbindelsemed indkøbafforskelligefødevaregruppererikkeundersøgtidettespeciale,menpeterthanesholdninghertil erganskeklar: Jeg%tror,%at%der%er%betydelig%forskel%på%specialøl%og%gulerødder.%Specialøl%er%noget,%man% drikker%for%at%imponere%vennerne%eller%i%stedet%for%at%sidde%og%nyde%et%glas%rødvin.%gulerødder% er%noget%du%stopper%i%hovedet%på%ungerne,%eller%også%så%bruger%du%det%i%din%madlavning.%jeg% plejer%at%sige,%at%jeg%er%utrolig%ked%af,%at%gulerødder%er%et% luder%produkt,%og%når%jeg%siger% luder%produkt,%så%mener%jeg,%at%hvad%ligner%det%at%sælge%2%kg%gulerødder%til%5%kr.%i%november% måned?%det%er%jo%fuldstændig%ude%i%hampen.%men%det%er%jo%en%af%de%her%bassale%fødevarer,% som%folk%skal%have,%og%som%folk%forbinder%med,%at%det%koster%ingenting. %(Bilag%3)% IfølgePeterThaneharLammefjordenaltsåsværtvedatudnytteværdienafathaveetkvalitetsprodukt medensæregenoprindelse,trodsbgbklogoetsdokumentationafdette,dadeflesteforbrugerikkeerparat tilatbetaleenmerprisforgulerødder.tilbagesyneskunatværedenøgedekontrolafbrugenaf Lammefjordsnavnet,somBGBKgodkendelsenmedfører.NårLammefjordensincitamenterforatsøgeom BGBKgodkendelsensammenholdesmedEUKKommissionensargumenterforordningen,erderringe overensstemmelse.alligevelsynespeterthane,atarbejdetmedatfålammefjordsgulerøddernegodkendt somenbeskyttetgeografiskbetegnelse,harværetindsatsenværd. MenhvadhardetkrævetforPeterThaneatopnåBGBKgodkendelsen?Hvaderdetegentlig,itrådmed specialetsproblemformulering,eustillerafkravtildegodkendteprodukter? 4.3Hvadkrævesderforatopnåenbeskyttetbetegnelse? SpecialetscaseerLammefjorden,somharfåetLammefjordsgulerøddergodkendtsomenbeskyttet geografiskbetegnelse(bgb).foratvurderehvilkensammenhængdenaturkogkulturgeografiskeforhold harhaftforlammefjordsgulerøddernesgodkendelse,erdetnødvendigtatanalysere Lammefjordsgulerodensvarespecifikation,dadeterdennesomskalgodkendesafEU. BeskrivelsenafLammefjordsgulerøddernelyderivarespecifikationen: Beskrivelse:%En%Lammefjordsgulerod%er%meget%glat,%har%stor%sprødhed%og%meget%ringe% tendens%til%gråfarvning%efter%vask.%guleroden%er%kendetegnet%ved%at%have%et%relativt%højt% indhold%af%tørstof%samt%et%meget%højt%indhold%af%karotin.%sukkerindholdet%ligger%relativt%højt. % (Bilag%6).% % 22