For ti år siden fornyede Skoleforeningen

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO: KLAUS NIELSEN Et sted for de mindste De er gode til at læse historier, de spiser økologisk, sørger for at få sig bevæget og så sover mange af dem til middag i det fri. Fokus har denne gang været på besøg i Nystadens Vuggestue i dens nordlige del af Flensborg. Mere side 8 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar FOTO: PRO7 Duborg-elev blev tv-stjerne Siden efteråret har flere millioner tv-seere fulgt ham og de andre håbefulde talenter i tvshowet»the Voice of Germany«. Han hedder Michael Schulte, er fra Dollerup øst for Flensborg og tidligere elev på Duborg-Skolen. Mere side 4 Skoleforeningen opsiger flere skolebuskontrakter FOTO: KLAUS NIELSEN INPUT Tema-lørdag på Christianslyst Lørdag den 18. februar afholder Skoleforeningen tema-dag på kursuscentret Christianslyst. Her vil der blandt andet blive mulighed for at høre om en skole, der lægger vægt på faglighed, fællesskab og ordentlighed og en børnehave, der er blevet til en idrætsinstitution. Mere side 3 INTERVIEW Helt ny - og så alligevel ikke... Fokus har talt med den nye formand for Sydslesvigudvalget, Benny Engelbrecht, som på trods af at være ny i udvalget har stor kendskab til grænselandet og det danske mindretal i Sydslesvig. Han har i snart 22 år boet i Sønderjylland og fulgt Sydslesvigudvalgets arbejde tæt fra sidelinjen. Mere side 6 Skoleforeningens seneste opsigelser af skolebuskontrakter i Slesvig-Flensborg Amt træder i kraft fra og med skoleåret Med de kontrakter der tidligere er blevet opsagt, vil Skoleforeningen herefter kunne spare trekvart million euro om året. INFORMATION Job- og uddannelsesmesse på Duborg I onsdags afholdt fællesskolerne i Flensborg for første gang grænseoverskridende messe for skolernes elever på 7. til 10. klassetrin. Omkring 250 elever og forældre mødte op for at få råd og vejledning. Mere side 7 UDDANNELSE Ledere på skolebænken 24 børnehave- og skoleledere fra danske institutioner i Sydslesvig har netop færdiggjort de to første moduler af diplomuddannelsen i ledelse. Fokus har mødt to af dem som blandt andet fortæller om værdier og kultur på arbejdspladsen Mere side 6 OPSIGELSE Manglende ligestilling får nu Skoleforeningen til at opsige yderligere kontrakter om elevkørsel i Slesvig-Flensborg Amt. Besparelsen vil blive en halv million euro årligt. FLENSBORG.»Før var samarbejdet en fordel for alle parter. Men da de oprindelige forudsætninger for samarbejdet ikke længere eksisterer, kan vi ikke fortsat være en del af det. Vi yder for meget, og det er en ubalance, vi ikke længere kan forsvare.«sådan siger Skoleforeningens formand Per Gildberg i forbindelse med samarbejdet om den offentlige skolebuskørsel i Slesvig- Flensborg Amt. Derfor opsiger Skoleforeningen nu skolebuskontrakterne (de såkaldte ÖPNV-kontrakter) med trafikselskaberne i amtet euro under ligestilling For godt et halvt år siden opsagde Skoleforeningen skolebuskontrakter i seks kommuner, hvilket gav en besparelse på godt en kvart million euro. De aktuelle opsigelser vil betyde en yderligere besparelse på en halv million euro om året. For ti år siden fornyede Skoleforeningen kontrakterne med en række kommuner i Slesvig-Flensborg Amt. Disse kontrakter har haft en løbetid på ti år, hvilket betyder, at de nu kan opsiges. Kontrakterne blev indgået under forudsætning af, at Skoleforeningen ville modtage to tredjedele af sine faktiske udgifter på elevkørselsområdet som tilskud fra amtet. Men i løbet af de ti år, der er gået, har amtet reduceret tilskuddet til de danske elever - først fra to tredjedele til en tredjedel - og i 2010 blev tilskuddet igen halveret, så det kun udgjorde en sjettedel. Fra 2012 har amtet hævet tilskuddet til Skoleforeningen fra til euro. Dette er dog er stadig ca euro under den ligestilling, der bygger på to tredjedele af de faktiske omkostninger, som Skoleforening i sin tid blev lovet, og Før var samarbejdet en fordel for alle parter. Men da de oprindelige forudsætninger for samarbejdet ikke længere eksisterer, kan vi ikke fortsat være en del af det. Per Gildberg, Skoleforeningens formand som i dag stadig gælder for de offentlige tyske skoler. Skoleforeningen mister penge Inden amtet begyndte at reducere tilskuddet til Skoleforeningen, var skolebussamarbejdet en fordel for alle parter: Skoleforeningens andel i samarbejdet var med til at reducere de samlede udgifter. Samtidig fik Skoleforeningen to tredjedele af befordringsudgifterne pr. barn godtgjort af amtet, og var på den måde ligestillet. At amtet i de senere år har reduceret tilskuddet til Skoleforeningen betyder i praksis, at Skoleforeningen i øjeblikket i nogle kommuner mister penge på at støtte den fælles buskørselsordning. - Da der i Slesvig-Flensborg Amt ikke er politisk opbakning til en reel ligestilling, ser vi ikke nogen grund til at betale til skolebuskørslen i de kommuner, hvor det ikke er rentabelt for os, siger Per Gildberg. Ruter omlægges De aktuelle opsigelser vil formentlig betyde, at nogle af de ruter, der i dag køres for at tilgodese danske elever, i fremtiden vil blive omlagt. I stedet sørger Skoleforeningen for transport fra hjemmet til det nærmeste offentlige busstoppested. - På den måde støtter vi stadig den offentlige skolebuskørsel ved at købe billetter, siger Per Gildberg. I alt 700 elever på danske skoler i Slesvig-Flensborg Amt vil blive berørt af de aktuelle opsigelser, der træder kraft fra og med skoleåret

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar LEDER Gammel vin på nye flasker Så diskuterer vi pensioner i Sydslesvig! Landsregeringen i Kiel, denne gang med undervisningsminister Dr. Klug i den fremtrædende rolle, mener at kunne påvise, at den asymmetriske besparelse på 15 procent i bevillingen til Skoleforeningen kan forsvares med, at Skoleforeningen ikke har de samme pensionsudgifter til sine lærere som den offentlige tyske skole. Dermed, konkluderes det i Kiel, må og skal ligestillingen defineres på ny - for at forsvare den reducerede elevtilskudssats fra og med finansåret Der har vi det igen: Ligestillingen gradbøjes efter regeringens forgodtbefindende! Selvfølgelig har Skoleforeningen de samme forpligtelser og udgifter til pensioner som de tyske skoler. Og selvfølgelig følger Skoleforeningen de tyske krav, og garanterer - gennem»pensionsfonden af 1951«- overfor myndighederne i Slesvig-Holsten, at pensionerne for de tjenestemandslignende ansatte er sikret. At»Pensionsfonden af 1951«er dansk, og at udbetalingen dermed sker fra dansk side, ændrer ikke ved, at Skoleforeningen har en tilsvarende reel udgift til det tyske tjenestemandssystem som de tyske skoler. Og lige som på de tyske skoler, vil Skoleforeningen i de kommende år opleve stigende udgifter til tjenestemandssystemet på grund af den demografiske udvikling i samfundet. Men alt dette forandrer ikke på princippet om ligestilling. Dorte Grubbe Andresen. RISUM/HATLUND.. Pr. 1. januar har børnehaverne i Hatlund og Risum fået nye ledere. I Risum Børnehave er Dorte Grubbe Andersen blevet ansat som ny leder. Dorte Grubbe Andresen blev færdig som pædagog fra Aabenraa Seminarium i 2004, hvorefter hun blev ansat i Nibøl Børnehave Efter en stilling som pædagog og stedfortræder ved Nibøl overtog Dorte Grubbe Andresen i juni 2010 opgaven som konstitueret leder ved Risum Børnehave. Dorte Grubbe Andresen er 36 år og har bopæl i Aventoft. Herdis Matlok-Finke. Nye børnehaveledere I Hatlund Børnehave er Herdis Matlok-Finke blevet ny leder. Herdis Matlok-Finke blev færdig som pædagog på Aabenraa Seminarium i Efter en stilling som pædagog og stedfortræder ved børnehaven i Læk overtog Herdis Matlok-Finke i december 2010 opgaven som konstitueret børnehaveleder ved Hatlund Børnehave. Herdis Matlok-Finke er 42 år og bor i Flensborg og har siden 2005 været ansat ved Skoleforeningen. KN Vi har altid sagt, at ligestilling ikke kan gradbøjes. Ønsker man fra tysk side en»lige stilling«, hører selvfølgelig alle bruttoudgifter i skolevæsenet - omregnet pr. skoleelev til det man kalder elevtilskudssats - med i billedet. Og selvfølgelig skal tilskuddet til vore børn svare til 100 procent af tilskuddet til den offentlige tyske offentlige skole. Selvfølgelig da! Vi er en del af det sydslesvigske samfund. Vi har de samme forpligtelser, betaler den samme skat og kræver de samme rettigheder som flertalsbefolkningen. Vores skole er dyrere end den tyske offentlige skole - først og fremmest fordi PER GILDBERG, formand mindretallet er spredt over et større geografisk område. Vi servicerer det danske mindretal i hele området - ikke kun i Flensborg og Slesvig. Vi leverer - sammen med alle institutioner og foreninger - det kulturelle grundlag for mindretallet. Det vi koster mere end den tyske offentlige skole koster, kompenseres gennem tilskud fra Danmark. Men at Slesvig-Holsten forskelsbehandler sine borgere med henvisning til, at Danmark så kompenserer, er umoralsk, frækt og utilbørligt! Skal flertallet spare, sparer vi også i mindretallet. Men det er, for os i Skoleforeningen, ikke ligegyldigt, hvor vi henter vore tilskud. Vi er afhængige af Danmark for at kunne opretholde vor skole, og vi er dybt taknemmelige overfor Danmark og overfor forbundsrepublikken for den ekstrabevilling, vi har modtaget for 2011 og Men i første række ligger ansvaret for mindretallet og mindretallets skole hos politikerne i Kiel - og vi er rystet og forargede over de metoder, landsregeringen i Kiel benytter sig af! Vi udfører, for det samfund vi lever i, en opgave, som landet er forpligtet på, nemlig at organisere og opretholde et skolevæsen for mindretallet. Vi kræver ikke mere fra delstaten Slesvig-Holsten end det, vore flertalsborgere får - men heller ikke mindre. Vi skammer os over at måtte undsige den delstat og det samfund vi lever i i vore officielle samtaler i Danmark. At vi i årevis har skullet kæmpe for at få at vide, hvilke udgifter, der tilsammen udgør den enkelte elevtilskudssats er pinligt for delstatsregeringen. Msen at ville sælge gammel vin på nye flasker, i form af en ny definition af begrebet ligestilling, er endnu værre! Så er det blevet tid til at kåre årets bedste danske børnebog. Der kan stemmes indtil den 16. marts. Orla-prisen er tilbage SYDSLESVIG. Efter et års pause vender børnenes egen bogpris, Orla-prisen, tilbage. Orlaprisen er opkaldt efter forfatteren Ole Lund Kirkegaards frække figur Orla Frøsnapper, og prisens formål er at give børn lyst til at læse mere og få gode oplevelser med nye, danske børnebøger. Med prisens tilbagevenden får børn i både Danmark og Sydslesvig mulighed for at stemme på deres favoritter. Traditionen tro afvikles prisen i et tæt samarbejde mellem DR, folke- og skolebibliotekerne samt en række andre aktører, der arbejder med formidling af børnelitteratur. Stem online Indtil den 16. marts kan man læse og lytte til uddrag af alle de nominerede bøger på dr.dk/orla, hvorefter man kan stemme på sine favoritter. De tre mest populære bøger blandt alle børn, ryger i finalen, hvor det er en børnejury der beslutter, hvilken Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - Så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: bog der skal modtage en hæklet Orladukke og æren som vinder af Orlaprisen Vinderen kåres i»live fra Ramasjang«i midten af april. Orlaprisen er lavet af DR og Læselyst - et program for børn, bøger og læsning. Støttet af Kulturministeriet og lavet i samarbejde med Forlæggerforeningen, Den danske boghandlerforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Bibliotekarforbundet og pallesgavebod.dk. KN Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: [email protected] eller Sydbank Reg.nr Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»skoleforeningens Støttefond«

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar Tema-lørdag på Christianslyst INPUT På programmet er blandt andet en skole, der arbejder i en klassisk skolestruktur og en børnehave, der er blevet til en idrætsinstitution. CHRISTIANSLYST. Lørdag den 18. februar afholder Skoleforeningen temadag på Christianslyst. Temadagen er for alle medlemmer af Fællesrådet, samarbejdsrådene, Skoleforeningens medarbejdere og alle andre interesserede. Dagen begynder kl. 9.00, når SSWs formand Flemming Meyer informerer om status og perspektiv i ligestillingssagen. Kl præsenterer skoleleder og Torben Lind og viceskoleleder Anne Dalgaard Bunch fra Tranegårdsskolen i Hellerup deres skole. De to vil fortælle om, hvordan de ud fra forestillingen om den gode skole omsætter visioner til virkelighed. Efter oplægget fra skole- og viceskolelederen vil der være gruppe-drøftelser og en efterfølgende debat i plenum.»modern Classic«Tranegårdsskolen er en grundskole»med vægt på faglighed, fællesskab og ordentlighed«, som det hedder på skolens hjemmeside. Skolen arbejder i en klassisk skolestruktur (kaldet»modern Classic«), hvor klasserne og klasselærerne er de centrale omdrejningspunkter. På Tranegårdsskolen er der fokus på sammenhængen mellem tryghed og fagligt udbytte. Derfor er der stor fokus på mobning og de sociale fællesskaber. Skolen skriver på sin hjemmeside, at»kun ved at sikre en god skole kan vi sikre dygtige elever. Elever, der hjælper hinanden og tager vare på hinanden og skolens fysiske rammer, bliver også fagligt dygtige elever, for de har tid og ro til at fordybe sig. Elever, der oplever gensidig respekt i forhold til lærere og kammerater og rene og pæne klasser og fællesarealer, er også selv med til at skabe disse rammer. Og de har tryghed og mod til at udfordre sig selv og hinanden fagligt, så skolen kan bidrage til udviklingen af mennesker, der både fagligt og socialt kan bidrage positivt til andres liv.«fra børnehave til idrætsinstitution Efter en times frokost giver lederen af Den Sønderjyske Idrætsinstitution, Annie Jørgensen, kl et oplæg til debat om»børns arbejdsglæde«. Den Sønderjyske Idrætsinstitution har eksisteret som en børnehave fra 1968 til 2007 under navnet Hoptrup Sogns Børnehave. I takt med den stigende tendens til fedme, svage led og muskler samt livsstilssygdomme tog børnehaven konsekvensen i 2007, da personalet uddannede sig til idrætspædagoger og efterfølgende ændrede børnehavens status fra traditionel børnehave til idrætsinstitution. I 2010 ændrede institutionen ligeledes status fra at være en børnehave til at være en aldersintegreret institution, som i dag er normeret til 54 børn i alderen 0-6 år. Som idrætsinstitution tager Den Sønderjyske Idrætsinstitution udgangspunkt i bevægelse i sine aktiviteter. Institutionen arbejder med pædagogisk idræt som pædagogisk metode og mål. Det vil sige, at de ansattes uddannelse, deres erfaring samt det, de iagttager, danner baggrund for de aktiviteter, der planlægges. Klokken ca serveres kaffe, hvorefter dagen rundes af. Prisen for at deltage er 7,50 euro, som også inkluderer frokost og kaffe. Beløbet betales ved indgangen. Flere informationer om Tranegårdsskolen og Den Sønderjyske Idrætsinstitution på og på ARKIVFOTO Ambassadør-besøg på A. P. Møller Skolen Hver år har IBIS læsekaravane fokus på et land i enten Latinamerika eller Afrika. I 2012 er det det lille vestafrikanske land Liberia. Læsekaravane kommer til Sydslesvig SLESVIG. Fredag den 20. januar besøgte den danske ambassadør i Berlin, Per Poulsen-Hansen, det danske mindretal i Sydslesvig. Besøget omfattede blandt andet et besøg på A. P. Møller Skolen, hvor rektor Jørgen Kühl, repræsentanter fra Skoleforeningen, SSW og SSF samt generalkonsul Henrik Becker-Christensen tog imod ambassadøren og hans kone Elisabeth Bloch. Under besøget blev der blandt andet talt om Kiel-regeringens nedskæringer over for de danske skoler. I den forbindelse bad Skoleforeningens formand, Per Gildberg, ambassadøren takke Berlin for i to år i træk at have ydet økonomisk kompensation til Skoleforeningen. Kan fortsat regne med støtte Efter snakken og en præsentation af skolen ved Jørgen Kühl, blev der budt på frokost, hvorefter ambassadørparret skulle videre til Danevirke Museum. Inden afgang forsikrede ambassadøren, at mindretallet fortsat kan regne med støtte fra ambassaden i Berlin i forbindelse med ligestillingsproblematikken. Den danske ambassadør afsluttede sit besøg i Sydslesvig med at deltage i SSWs nytårsreception på Nordsee- Akademie i Læk, inden turen gik tilbage til Berlin. KN FOTO: FOKUS OPLYSNING STORE VI. I foråret drager u-landsorganisationen IBIS læsekavarane på Danmarks-turné og lægger i den forbindelse turen omkring Sydslesvig»Hele verden i skole«ibis er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation, der arbejder globalt, nationalt og lokalt for at sikre mennesker i Afrika og Latinamerika lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Til det formål laver organisationen hvert år kampagnen»hele verden i skole«, der sætter børns ret til uddannelse på skoleskemaet i Danmark. Kampagnen består af bogen Læse- Raketten med lærermateriale, Den Globale Aktionsuge samt en klassekonkurrence, hvor elever fra Danmark, Sydslesvig og Grønland har mulighed for at samle ind til børns skolegang i fattige lande. Fokus på Liberia I år er der fokus på Liberia, og derfor er en gruppe unge IBIS-frivillige i disse dage på besøg i det lille vestafrikanske land for at se, hvordan livet er for børnene der. Når de kommer hjem, er det med rygsækken fuld af oplevelser, historier, billeder og lege fra Liberia. Disse oplevelser vil de fortælle om, når de efterfølgende tager rundt på danske skoler med læsekaravanen. Fra marts til maj besøger den 50 skoler heriblandt en i Sydslesvig. Det er Store Vi Danske Skole, der får besøg af læsekaravanen. Ambassadør Per Poulsen-Hansen og hans kone Elisabeth Bloch under besøget på A. P. Møller Skolen. Her sammen med rektor Jørgen Kühl (t.v.) og generalkonsul Henrik Becker-Christensen.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar Fra Duborg-elev til tv-stjerne FOTOS: PRO7 MUSIK Siden efteråret 2011 har millioner af seere fulgt den tidligere Duborgelev Michael Schultes kamp for at vinde en pladekontrakt i tv-showet»the Voice of Germany«- en oplevelse han for kort tid siden ikke havde troet var mulig. BERLIN. Da den nu 21-årige Michael Schulte trådte sine barnesko hjemme i landsbyen Dollerup øst for Flensborg, var det sikkert de færreste, der regnede med, at han en dag skulle komme til at synge for millioner af mennesker. Men sådan blev det. Siden efteråret 2011 har flere millioner tyske tv-seere fulgt Michael og en række andre håbe- og talentfulde sangere i programmet»the Voice of Germany«, hvor vinderen får en pladekontrakt. Begyndte at synge som barn Michael Schulte har altid interesseret sig for musik. - Som barn begyndte jeg at synge - sådan bare for sjov. Senere begyndte jeg at spille guitar, og så kom der for alvor gang i musikken, I 2008 begyndte han at lægge videoer med sine sange ud på YouTube, og dem var der mange, der fik øje på. I dag er nogle af disse videoer set af mere end en million mennesker. Michael Schulte blev student på Duborg- Skolen i Efterfølgende arbejdede han i ni måneder som militærnægter hos Holländerhof, et beskyttet værksted for handicappede i Flensborg. Det har dog altid været musikken, der har interesseret Michael mest. Derfor besluttede han sig i juni 2011 at prøve lykken til»the Voice of Germany«. 21-årige Michael Schulte, der stadig bor hjemme hos sin mor i Dollerup, er efter sin optræden i talent-showet»the Voice of Germany«på kort tid blevet kendt i hele Tyskland. En genial følelse - Jeg var først til en audition. Her gik jeg videre til endnu en audition, og pludselig var jeg udtaget til tv-showet, fortæller Michael. Siden har han hver uge været på scenen for at kæmpe om en plads videre i konkurrencen - og han er med endnu. Fredag for en uge siden blev han igen valgt til at gå videre og kom da blandt de sidste tolv deltagere. Det er fire kendte musikere, heriblandt Nena, der sammen med seerne afgør deltagernes skæbne, hvilket dog ikke har skræmt Michael - heller ikke selv om han for bare et par år siden ikke kunne forestille sig at skulle stå på så stor en scene. - Det er en genial følelse, Billeder og autografer Den megen mediebevågenhed har betydet, at Michael nu ofte bliver genkendt på gaden. - Det er noget, man lige skal vænne sig til. Men det er faktisk ret sjovt, at andre genkender én og vil have et billede og en autograf, Også på Facebook og på YouTube modtager Michael breve fra fans. - Det er rigtig rart, og jeg ville gerne svare dem allesammen. Men der er mange, og i øjeblikket er det svært at finde tid til, siger Michael. Mens han stadig er med i showet, bor Michael på hotel i Berlin sammen med de andre deltagere. - Det har betydet, at jeg har fået mange nye venner - især Max fra Xaviers team. Der er dog ikke megen tid til hygge og afslapning. Deltagelsen i»the Voice of Germany«er hårdt arbejde. - Vi er i tv-studiet næsten hver dag fra kl. 10 til kl. 23. Her øver vi, bliver interviewet en masse og optager de ting, man ser i showet, inden vi går scenen. Men der bliver også tid til at feste, siger Michael. Elsker musikken Indtil videre er det gået rigtig godt. Han er stadig med i konkurrencen (denne artikel er skrevet inden showet fredag den 27. januar, red.), men Michael er godt klar over, at det pludselig kan være slut. - Skulle jeg blive stemt ud, ville det være trist, for jeg elsker det, jeg laver lige nu, og vil naturligvis også gerne vinde konkurrencen, Skulle det alligevel ske, vil det dog ikke betyde jordens undergang for Michael. -»The Voice of Germany«har været en chance for mig til, over for et stort publikum, at vise, hvad jeg kan. Det har også lært mig en masse, siger Michael, som, uanset resultatet i konkurrencen, ikke er i tvivl om, at det er musikken han vil satse på i fremtiden. - Det er det, jeg elsker, Sådan præsenteres Michael Schulte i tv-showet. Åbent hus på Ladelund Ungdomsskole LADELUND. Søndag den 5. februar er der åbent hus-arrangement på Ladelund Ungdomsskole. Det er anden gang, skolen afholder den såkaldte Ladelund-dag, hvor interesserede kan komme forbi og få et indblik i livet på skolen og informationer om Skoleforeningens eneste ungdomsskole. - Tidligere var vi med i den danske»efterskolernes dag«, der afholdes i efteråret. Men da det ikke har været den store succes, besluttede vi i stedet at afholde vores eget åbent-hus-arrangement, siger skoleleder Hans Jochimsen. Fag som på fællesskolerne På Ladelund Ungdomsskole har eleverne de samme fag, som der tilbydes på de danske fællesskoler i Sydslesvig. Derudover har eleverne to valgfrie fag, og har mulighed for at vælge nye valgfag fire gange om året. På Ladelund-dagen den 5. februar har de besøgende blandt andet mulighed for at få et kig på skolens faciliteter. - Blandt valgfagene er der»sjov i køkkenet«,»mad over bål«,»efterårsarbejde«og alle mulige former for sport, siger Hans Jochimsen. De mange sportsmuligheder skyldes ikke mindst ungdomsskolens store idrætshal, hvor der er masser af plads at bevæge sig på. FOTO: KLAUS NIELSEN Det er dog ikke kun i hallen, eleverne får motion. Hver morgen løber eller går eleverne to kilometer inden morgenmaden. Plads til 60 elever Ladelund Ungdomsskole ligger i landsbyen Ladelund- en by med omkring 1700 indbyggere knap 40 kilometer vest for Flensborg. Skolen blev grundlagt i 1982 for midler skænket af A. P. Møller-fonden. I øjeblikket bor der 54 elever på skolen, som har plads til 60. De er fordelt på en sammenlagt klasse, to 9. klasser samt en hjælpeskoleklasse. På skolen bliver der gjort meget ud af at komme mobning til livs. - Vi siger nej til mobning og ja til kammeratskab og vi griber ind, når vi føler, at drillerier kan føre til mobning, siger skolelederen. Et kig på skolens faciliteter På Ladelund-dagen vil Hans Jochimsen fortælle om skolen, og der vil være mulighed for at få et kig på skolens faciliteter og tale med skolens lærere og elever. Der vil desuden blive serveret kaffe og kage og der kan købes middagsmad. Skulle nogen været forhindret i at komme til Ladelunddagen, er det også muligt at ringe til skolen og få en samtale på et andet tidspunkt. Mere om Ladelund Ungdomsskole på skolens hjemmeside på

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar Helt ny - og så alligevel ikke... NY FORMAND Selv om Benny Engelbrecht er ny i Sydslesvigudvalget, føler den nye formand sig godt rustet til opgaven. ADSBØL. I begyndelsen af december blev socialdemokraten Benny Engelbrecht udnævnt til ny formand for Sydslesvigudvalget. Selv om han er ny i Sydslesvigudvalget, føler Benny Engelbrecht sig godt klædt på til sin nye opgave som udvalgsformand. Han har de sidste snart 22 år boet i Sønderjylland og har dermed kunnet følge udviklingen i grænselandet på tæt hold. - Derudover har jeg fulgt udvalgets arbejde tæt fra sidelinjen. Og i forbindelse med min udnævnelse som formand har jeg desuden fået mange gode råd af blandt andre Frode Sørensen, som tidligere selv har været medlem af udvalget. Så selv om jeg er ny i udvalget, føler jeg mig godt rustet, siger Benny Engelbrecht. Det nye sydslesvigudvalg består af tre nye og to erfarne medlemmer. - De nye medlemmer kan bidrage med nytænkning og de medlemmer, der tidligere har været medlemmer af Sydslesvigudvalget, kan bidrage med råd og vejledning og det mener jeg, er et vigtigt mix, siger Benny Engelbrecht. Oplyse danskerne om historien Sydslesvigudvalget er det udvalg i Folketinget, der virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget. Det er Sydslesvigudvalget, der efter ansøgning træffer afgørelse om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for mindretallet. Derfor er udvalgsmedlemmerne nødt til at sikre sig en viden om, hvad der sker i Sydselsvig. - Vi skal gøre os synlige i Sydslesvig, og Sydslesvig skal lære os at kende. Derfor skal vi nok være flittige gæster og få hilst ordentligt på alle, lover den nye formand. Ud over opgaven med at indhente viden om Sydslesvig mener Benny Engelbrecht også, at Sydslesvigudvalget skal være med til at sikre, at den danske befolkning kender til Sydslesvig. ARKIVFOTO 41-årige Benny Engelbrecht flyttede til Sønderjylland i I 1992 blev han medlem af Socialdemokratiet og er i dag er han partiets repræsentant i Sydslesvigudvalget. - Jeg oplever en vis historieløshed i Danmark - en historieløshed der kan føre til, at danskerne får en populistisk holdning til mindretallet. For at undgå dette, er det vigtigt at sikre sig, at den danske befolkning kender til Sydslesvig og det danske mindretal. Ikke på en romantisk»morten Korch-måde«, men ved at oplyse danskerne om historien og de gensidige forpligtelser i København-Bonn-erklæringerne, siger Benny Engelbrecht. En principsag, der ikke er i orden Netop i forbindelse med Danmark og Tysklands gensidige forpligtelser mener Benny Engelbrecht, at både Sydslesvigudvalget og den nye danske regering skal opretholde kritikken over for Kiel-regeringens sparetiltag over for de danske skoler syd for grænsen. - Kritikken er berettiget. Derfor opretholder regeringen og Sydslesvigudvalget kravet overfor landdagsregeringen. Det er vigtigt med et fortsat pres over for den slesvig-holstenske regering, som er nødt til rette op. I Berlin lægges der op til, at den særbevilling, Skoleforening har modtaget de seneste to år ikke nødvendigvis kan fortsætte. Derfor er det Slesvig-Holsten selv, der skal løse sine udfordringer, siger Benny Engelbrecht. - Det beløb, Slesvig-Holsten sparer ved at reducere tilskuddet til de danske skoler, er ikke et kæmpebeløb. Det er mere tale om en principsag for Kiel, men den er ikke i orden. I Danmark forskelsbehandler vi jo heller ikke det tyske mindretal, siger Benny Engelbrecht, som på trods af sparepolitikken i Kiel oplever, at der er en bevægelse i gang fra tysk side. Tyske besøg i København Der er i øjeblikket en flittig dialog i gang mellem landagsmedlemmer fra Kiel og den danske regering og Sydslesvigudvalget. - Om kort tid får vi besøg af repræsentanter fra De Grønnes landdagsgruppe, og vi forventer at møde mange landdags-kandidater inden landdagsvalget i maj. I den forbindelse er det vores opgave at gøre vore synspunkter gældende på en sober måde over landags-kandidaterne, siger Benny Engelbrecht, som understreger, at det danske krav om ligestilling ikke ændrer sig på grund af en eventuel ny regering i Kiel. - Kravet er det samme og vi forventer, at Slesvig-Holsten lever op til sine forpligtelser, Porsche, rød løber og gaver FOTOS: KLAUS NIELSEN På sin sidste arbejdsdag ankom Grethe Kmostak til børnehaven i Husby i en Porsche. Til venstre er det chauffør Benny Sørensen......og børn, forældre og ansatte tog imod hende med flag og rød løber. AFSKED 22. december var sidste arbejdsdag for Grethe Kmostak, der i 26 år har arbejdet i Husby Børnehave. HUSBY. - Nu kommer hun!, siger et af de børn, som i snart et kvarter har holdt vagt ved indkørslen til Husby Børnehave. Foran børnehaven har både nuværende og tidligere børnehavebørn, forældre og ansatte samlet sig omkring den røde løber, der er rullet ud fra skolegården og hen til indgangen til børnehaven. Anledningen er, at pædagogmedhjælper Grethe Kmostak i dag har sidste arbejdsdag og nu går på pension efter i 26 år at have arbejdet i børnehaven i Husby. Børnehaven har besluttet, at dette ikke skal gå ubemærket hen. Derfor har den hyret tidligere Duborg-lærer Benny Sørensen, som er den glade ejer af en Porsche 911, til at hente Grethe i hjemmet i Lutzhöft og køre hende de fem kilometer på arbejde denne sidste dag. Stor afskedskomsammen Der bliver viftet med Dannebrog og hujet, da bilen kører ind i skolegården og Benny Sørensen galant åbner døren for en tydelig overrasket Grethe. Hun hilser på de mange fremmødte, og børnehaveleder Silke Splettstösser byder velkommen. Herefter går de mange mennesker ind i børnehaven, hvor der er gjort klar til den store afskeds-komsammen: Bordene er dækket og på et stort bord står et nærmest uoverskueligt antal kager og boller. - Jeg havde godt nok fået at vide, at jeg først måtte komme kl. 14 i dag, men jeg er alligevel overvældet over den modtagelse, jeg har fået, siger Grethe. En tydelig rørt leder rejser sig for at give Grethe et par ord med på vejen. Silke Splettstösser takker for de mange år, hun og Grethe har arbejdet sammen - og som ikke stopper helt. Isbjørn og forklæde - Du er jo ikke helt væk fra os, idet du har sagt, at du gerne vil hjælpe til som vikar, når vi har brug for det, siger Silke Splettstösser og overrækker Grethe gaven fra personalet på skolen og i børnehaven. - Vi håber, du vil glæde dig over den og at den vil minde dig om dine gamle kollegaer, siger hun. Grethe Kmostaks yndlingsdyr er en isbjørn, og det er præcis, hvad der gemmer sig bag gavepapiret. Også børnene har en gave Blandt afskedsgaverne var et foklæde med billeder af alle børn. til Grethe: Et forklæde med billeder af alle børnehavens børn med påskriften»verdens bedste Grethe«, som Grethe tager på, mens børnene synger»mariehønen Evigglad«for deres Grethe. Sit otium skal Grethe Kmostak blandt andet sbruge på at rejse, og hun og hendes mand Richard har allerede planlagt den første tur - en solrejse til Tenerife. Med Grethe på pension er Nicole Mader, der tidligere har arbejdet i SFOen i Husby, blevet ansat som ny pædagogmedhjælper i Husby Børnehave.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar FOTO: KLAUS NIELSEN Helle Witt-Nommensen (t.v.) og Ane Marie Schmidt er blandt de 24 ledere, der nu kan skrive de første to moduler af diplomuddannelsen i ledelse på CVet. Ledere på skolebænken UDDANNELSE 24 børnehave- og skoleledere fra danske institutioner i Sydslesvig har netop færdiggjort de to første moduler i diplomuddannelsen i ledelse - et forløb, der har fokus på lederskab og kommunikation. JARUPLUND. Værdier, kultur, teori omkring organisationsformer og psykologi. Det er nogle af de områder, børnehave- og skoleledere er gået i dybden med på de to første moduler af diplomuddannelsen i ledelse. Man begynder at kigge ud og at kigge på sig selv. Det er med til at gøre én bevidst om, at mennesker reagerer forskelligt. Ane Marie Schmidt, viceskoleinspektør Uddannelsen består af i alt seks moduler. I 2011 tilbød Skoleforeningen lederne de to første moduler - et tilbud, 24 ledere tog imod. En kæmpe fordel Blandt deltagerne var viceskoleinspektør på Jørgensby-Skolen i Flensborg, Ane Marie Schmidt og børnehaveleder i Hostrup Børnehave, Helle Witt-Nommensen. Selv om de kommer fra to vidt forskellige institutioner, har de været glade for, at der både har været pædagoger og lærere med i uddannelsesforløbet. - Det har været en kæmpe fordel, fordi vi har fået øje på, at det kræver noget forskelligt at være leder alt efter, hvor man arbejder, siger Ane Marie Schmidt, som mener, det er vigtigt at have en forståelse de forskellige institutioner imellem. - Ikke mindst fordi vi overtager hinandens børn, og der derfor gerne skulle et flow mellem institutionerne, siger Ane Marie Schmidt. - Samtidig oplever man, at problemstillingerne er de samme i børnehaver og på skoler og i store og små institutioner, siger Helle Witt-Nommensen. Kommunikationen er vigtig Som leder er det vigtigt med en god kommunikation med sine kollegaer, og det er ikke altid lige meget, hvordan man får sagt tingene. På forløbet har deltagerne fået nogle redskaber til at håndtere forskellige situationer i hverdagen - ikke mindst ved at tage udgangspunkt i den måde, man ser tingene på. - Man begynder at kigge ud og at kigge på sig selv. Det er med til at gøre én bevidst om, at mennesker reagerer forskelligt. At få synliggjort forskellighederne gør, at man kan finde den måde, man bedst kommunikerer på, siger Ane Marie Schmidt. - Igennem uddannelsen har vi fået en ny tilgang til hverdagsproblematikkerne og fundet ud af, at god kommunikation tit hænger sammen med med anerkendelse og hvilken metode, man vælger, siger Helle Witt-Nommensen. - Samtidig er der fokus på, at der ikke er nogen opskrift på at være leder, men at det handler om de valg, man tager, siger Ane Marie Schmidt. Værdier i praksis I forløbet er der også blevet diskuteret værdier i praksis, og om man altid praktiserer de ting, man egentlig mener, man står for. - Vi skal være mere klar over, at vi nogle gange må hæve os op over praksis og kigge på, om det vi gør også er det vi står for, og det vi vil. Derfor er det vigtigt, at de værdier, vi profilerer os på, ikke bliver nogle tomme hurra-ord. Værdier skal sætte spor i praksis. Gør de ikke det, er det tid til ændring, siger Ane Marie Schmidt. Samme udgangspunkt De to moduler, som de 24 ledere nu har været igennem, er identiske med de moduler, der tilbydes i Danmark som del af diplomuddannelsen i ledelse. De to ledere er glade for, at Skoleforeningen har valgt at tilbyde forløbet i Sydslesvig, og at det udelukkende var ansatte i Skoleforeningen, der deltog. Det Elever mindes nazismens ofre HARRESLEV. Godt 100 mennesker fra begge sider af grænsen var samlet da ofrene for nazismen i tirsdags blev mindet ved mindesmærket lige syd for Padborg Grænse. Sædvanen tro var ved mindehøjtideligheden indlæg fra elever fra Zentralschule Harrislee og fra Duborg-Skolen i Flensborg. Den 2. februar 1999 skrev de to skoler under på et fadderskab for Harreslev Banegård-mindesmærket. Det er ikke planen, de skal pleje mindesmærket - det tager Harreslev Kommune og arbejdsgruppen Harreslev Banegård sig af, fortalte formand for arbejdsgruppen Harreslev Banegård, Anke Spoorendonk. Holde mindet i live Det, skolerne skrev under på, var, at de erklærede beredt til at holde mindet om ofrene i live. - Det er ingen selvfølge, at vi kan mødes her og sammen mindes de fanger betød, at deltagerne hurtigt fik tillid til hinanden. - I Sydslesvig har vi en anden struktur med mindre enheder, end det er tilfældet i Danmark. Derfor har vi alle mere eller mindre haft samme udgangspunkt og forståelse for Igennem uddannelsen har vi fået en ny tilgang til hverdagsproblematikkerne og fundet ud af, at god kommunikation tit hænger sammen med med anerkendelse og hvilken metode, man vælger Helle Witt-Nommensen, børnehaveleder hinandens problemstillinger, kultur og hverdag. Man blev inspireret igennem dialogerne og diskussionerne med hinanden - både på kursusdagene og i studiegrupperne, siger Helle Witt-Nommensen. - Det har været en måde at blive rystet sammen på og få vendt tingene og forskellighederne sammen og et mødested, hvor vi har udvekslet idéer. Samtidig har det givet os alle et netværk, og det er godt, siger Ane Marie Schmidt. Derfor anbefaler de to ledere uddannelsesforløbet til andre, der skulle være interesseret. - Det har været et fagligt godt tilrettelagt forløb, siger Ane Marie Schmidt. - Og man bliver inspireret og godt rustet - også til fremtidige strukturændringer, siger Helle Witt-Nommensen. Til efteråret tilbyder Skoleforeningen igen de to første moduler af diplomuddannelsen i ledelse. fra Frøslevlejren, der blev deporteret, og for hvem Harreslev Banegård var første station på vej til Helvede. Sådan et engagement kommer ikke af sig selv. Det skal plejes og holdes i live. Det gør skolerne, og det skal I have tak for, sagde Anke Spoorendonk. KN De to skoler lagde en fælles krans ved mindesmærket i Harreslev fakta Diplomuddannelsen i ledelse indeholder seks obligatoriske moduler og tre valgfrie moduler. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt. Valgfag og hovedopgaven giver mulighed for at specialisere sig i forhold til en bestemt funktion, profession eller branche. De seks obligatoriske moduler er: Modul 1 - Personligt lederskab 1: Lederskab og kommunikation Modul 2 - Personligt lederskab 2: Professionelt lederskab Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer Modul 4 - Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer Modul 5 - Ledelse og organisation 1: Organisation og processer Modul 6 - Ledelse og organisation 2: Organisation, styring og strategi De valgfrie moduler vælger man inden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojektet skal relateres til studiets øvrige moduler og uddybe arbejdet i disse blandt andet gennem projektskrivning. Det gennemføres som en vekselvirkning mellem vejledning, undervisning og selvstudium. Undervisningen er tilrettelagt efter en fælles studieplan for alle uddannelsesstederne, så uddannelsen giver en landsdækkende kompetence, og man frit kan skifte studiested i løbet af uddannelsen. En gennemført uddannelse giver adgang til titlen»diplom i ledelse«. Kilde: UC Syddanmark FOTO: MARTINA METZGER

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar Et kig på fremtiden INFORMATION I onsdags afholdt fællesskolerne i Flensborg for første gang en grænseoverskridende job- og uddannelsesmesse for skolernes elever på klassetrin, der kunne få råd og vejledning ved de i alt 28 stande på Duborg-Skolen FLENSBORG. Kan man blive bankassistent med en realskoleeksamen? Hvordan bliver man sygeplejerske? Hvad er mulighederne, når man ønsker et frivilligt socialt år? Det var nogle af de spørgsmål, fællesskoleeleverne i Flensborg kunne få svar på, da der i onsdags var job- og uddannelsesmesse på Duborg-Skolen. Bag messen stod skolevejlederne fra tre af fællesskolerne i Flensborg - Messen skiller sig ud fra andre job- og uddannelsesmesser ved at være for både elever og forældre. Vores erfaring som skolevejledere viser, at når eleverne skal finde fremtidsmuligheder for uddannelse og job, sker det ofte sammen med deres forældre. Derfor vil vi gerne tilbyde vore elever i det danske mindretal i Flensborg, at de - sammen med deres forældre - får mulighed for at blive informeret ét sted om de forskellige muligheder og eventuelt opbygge en første kontakt, siger initiativtager Stephanie Schönbeck-Graf, der er skolevejleder på Duborg-Skolen. Vil finde alternativer Blandt de omkring 250 elever og forældre, der havde valgt at besøge messen var Sine Erfmann, der går i 9. klasse på Cornelius Hansen-Skolen. Sammen med sin mor og tre skoleveninder var hun kommet for at finde ud af, hvilke muligheder der er, når hun en dag er færdig med skolen. Sine ved endnu ikke, om hendes karakterer rækker til at komme i 10. klasse. - Derfor vil jeg gerne prøve finde ud af, hvilke alternativer jeg har, siger hun. Philip, som går i 10. klasse på Gustav Johannsen-Skolen, har besluttet sig for at holde et års skolepause. Han vil gerne være træbådbygger, men efter sommerferien har han valgt at tage et friviligt socialt år. Han er derfor interesseret i at få noget at vide om mulighederne for det. Bankarbejde er ikke kedeligt Der er i alt 28 stande på Duborg-Skolen denne aften. Standene udgør en bred vifte af de muligheder, der er i både Danmark og Tyskland efter endt skolegang. I et af klasseværelserne på første sal har Union Bank indrettet sig med plakater og dias-show, og her er bankassistent Kevin Schönhoff klar til at fortælle om bankuddannelsen. - Vi kæmper lidt med en fordom om, at det er gråt og kedeligt at arbejde i en bank. Derfor vil vi gerne fortælle eleverne, at det ikke er tilfældet, - Desuden er det vigtigt at få fortalt, at man godt kan blive bankuddannet uden at have en studentereksamen. En realeksamen er nok, og vi oplever, at mange af vore elever med en realeksamen, klarer sig mindst lige så godt, som de elever, der har en studentereksamen, siger Kevin Schönhoff. FOTOS: KLAUS NIELSEN SOSU-uddannelsen er populær I fællesarealet har blandt andre Social- og sundhedsskolen Syd i Aabenraa slået en stand op. Herfra fortæller uddannelsesvejlederne Anne Kristensen og Else Flensborg om de muligheder, skolen kan tilbyde. - SOSU-uddannelsen er en bred uddannelse. Med en uddannelse som social- og sundhedsassistent har man mulighed for blandt andet at uddanne sig til ergoterapeut, jordemoder og sygeplejerske, siger Else Flensborg, som oplyser, at social- og sundhedsskolen har mange studerende fra Sydslesvig. Samtidig er antallet af sydslesvigske ansøgere stigende. - Med den store interesse er det også vigtigt at få fortalt nye interesserede, at de har samme rettigheder og muligheder som ansøgere, der bor i Danmark, siger Anne Kristensen. Tilbud til uafklarede unge Over for standen fra social- og sundhedsskolen har Bov Produktionshøjskole»Profilen«sin stand. Skolen er et tilbud til uafklarede unge, der endnu ikke er klar til en uddannelse og unge, der ikke har forudsætninger for at komme i gang med en uddannelse eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. På»Profilen«lægger man vægt på at styrke de unges personlige udvikling og give dem bedre muligheder for at komme videre i den retning, de ønsker. - Vi har haft en del, som har været interesseret i, hvad vi laver. Dem har vi givet vores informationsfolder og sagt:»kom og se selv«, siger vejleder Annette Christensen, der oplyser, at 80 procent af de unge, der har været på»profilen«, kommer videre i uddannelsessystemet. Godt med baggrundsviden Efter en næsten to timers tur rundt på messen har Sine Erfmann fået en hel del viden om mange af tilbuddene. Hun har blandt andet talt med en tandlæge, en optiker, socialog sundhedsskolen og Union Bank. Tiden vil vise, om hun kan fortsætte i 10. Omkring 250 elever og deres forældre besøgte job- og uddannelsesmessen på Duborg-Skolen. klasse, eller om hun skal finde på noget andet. - Jeg har fået mange gode oplysninger, og jeg synes især optikeruddannelsen og socialog sundhedsuddannelsen lyder spændende, siger Sine, som nu skal hjem og tænke over tingene. Også Philip har fået det, han kom efter. Han har fået information om socialt arbejde på to beskyttede værksteder i Flensborg og om Dansk Sundhedstjeneste, og vil, lige som Sine, nu hjem og tænke over tingene. - Det er godt at have fået noget baggrundssviden, Positive tilkendegivelser Initiativtager Stephanie Schönbeck-Graf er også tilfreds. I løbet af aftenen har arrangørerne fået mange positive tilkendegivelser. - Der var måske nogle ting, vi kunne have gjort anderledes, men sådan er det jo ofte, når man laver noget for første gang. Det vigtigste er, at elever og forældre har fået noget brugbart at arbejde videre med. På den måde har vi opnået det med messen, som vi ønskede, siger Stephanie Schönbeck-Graf. Fra venstre: Farina, Sine og Celina med poserne fulde af nyttig viden til fremtiden. I et af klasseværelserne fortalte Kevin Schönhoff fra Union Bank om jobbet som bankassistent. Veninderene Celina, Sine og Johanne hos repræsentanten fra Optiker Hallmann. Annette Christensen (t.v.) og Birthe Hyldahl Maarup fortalte om mulighederne på»profilen«i Bov. Lærepladser hos Skoleforeningen Skoleforeningen opslår i den kommende tid tre elevstilinger med start den 1. august 2012, da vi har brug for: en kontorassistent (Bürokaufmann/-frau), en teknisk tegner (Bauzeichner) og en kokkelærling til Ungdomskollegiet i Flensborg Interesserede bedes holde øje med stillingsopslagene i Flensborg Avis og på Skoleforeningens hjemmeside (

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 28. januar fra nul til tre PORTRÆT FOTOS: KLAUS NIELSEN 30 heldige børn i alderen fra nul til tre år har deres hverdag i vuggestuen i Batterigade. Heldige, fordi 50 børn i øjeblikket er skrevet op til en plads. FLENSBORG. I mange år dannede den røde bygning i bunden af Batterigade i den nordlige del af Flensborg rammen om en dansk børnehave. Efter at have stået tom i nogle år, fik stedet i begyndelsen af 2010 nyt liv, da den efter en renovering genåbnede som vuggetue. I dag er den arbejdsplads for tre pædagoger, tre fuldtidsmedhjælpere, tre deltidsmedhjælpere, en køkkenassistent samt en rengøringsassistent. Vuggetuen er delt i tre stuer med hver ti børn i alderen fra nul til tre år. I stueetagen holder humlebierne og rødderne til og på første sal flagermusene. Vuggestuen i Nystaden har plads til 30 børn, hvilket er langt under det, der er behov for - alene her er der i øjeblikket 50 børn skrevet op til en plads. Hver uge modtager Bodil Meyer, der er leder af i Nystadens Vuggestue, opringniger fra forældre, der ønsker en plads - ofte forældre, der er flyttet til Flensborg fra Danmark. - Da der i Danmark er pasningsgaranti, tror mange, at det samme er gældende her. Sådan er det desværre ikke, og derfor opfordrer jeg forældrene til at finde andre løsninger i form af en dagplejemor, siger Bodil Meyer. En hjertesag I arbejdet med børnene, trækker de ansatte på deres teoretiske og praktiske erfaringer. Som de fleste andre ansatte i Nystadens Vuggestue har pædagog Anne Asmussen tidligere arbejdet i en børnehave. - I forhold til en børnehave er der i en vuggestue mange børn, der endnu ikke har et sprog. Derfor er det vigtigt at prøve at finde ud af, hvad det enkelte barn har behov for. Det kræver, at man er meget empatisk og i stand til at skabe tryghed, siger Anne Asmussen. Den fornødne tryghed opnås ved at give børnene en gennemstruktureret og forudsigelig dagligdag med faste rutiner. - Derfor sørger vi blandt andet for, at børnene vasker hænder, spiser og sover på samme tidspunkt hver dag, siger Anne Asmussen. - Arbejdet med helt små børn er en hjertesag, siger pædagog Tanja Hansen. - Da børns grundlæggende tillid til andre bliver dannet fra de er nul til tre år, er det vigtigt at give børnene en tryg start med omsorg, kærlighed og varme, siger hun. Tryghed er dog ikke kun vigtigt for børnene. - For mange forældre kan det være svært at skulle aflevere sit barn. Derfor er det vigtigt, at de lærer at give slip, siger Anne Asmussen. - Forældrenes usikkerhed smitter af på børnene. Så det handler også om at gøre forældrene trygge og sørge for, at de har tillid til os som personale. På den måde har børnene det også godt, siger hun. Sprog og visualisering En dag i vuggestuen begynder klokken 7.00, når de første børn ankommer. I løbet af formiddagen har børnene mulighed for at være med til forskellige musiske og kreative aktiviteter. I dag er en lille gruppe for eksempel i gang med at male Børn og personale i Nystadens Vuggestue. Efter sommerferien skal otte børn i børnehave, og så er der plads til nogle af de 50 børn, der i øjeblikket er skrevet op til en plads. med balloner. En ballon dyppes i maling og trilles derefter på et stykke papir, hvorved der dannes en masse forskellige mønstre på papiret. - En sådan aktivitet, hvor børnene arbejder med hænderne, er med til at udvikle deres sanser, fortæller Tanja Hansen. Lige som i en børnehave arbejder vuggestuen også med forskellige emner - alt efter årstider og traditioner. For tiden er vuggestuen i gang med fastelavnsforberedelser. - De ting, vi laver i forbindelse med fastelavn, er ikke meget forskellige fra de ting, man laver i en børnehave. Det er bare på et andet niveau, siger Tanja Hansen. Læsning er også en stor del af hverdagen i vuggestuen. Børnene får læst højt af en bog - for eksempel historien om»de tre bukke bruse«, mens de kan kigge på de billeder af historiens dyr, som de ansatte har tegnet. Denne visualisering af historien er vigtig for børnene, lige som sproget er det, og begge dele hører med til arbejdet i en vuggestue. - Det er vigtigt, at man over for børnene sætter ord på det, man gør. Hvis et barn for eksempel skal tørres om munden, fortæller man barnet»nu tager jeg en klud og tørrer din mund«- både for at barnet hører det talte sprog, men også for ikke at skræmme det eller gøre det nervøs, siger Anne Asmussen. Middagssøvn i det fri Klokken spiser børnene, og i dag er der fiskefileter med kartofler og grøntsager på menuen. I Nystadens Vuggestue prøver man så vidt muligt at bruge økologiske råvarer. Det er også tilfældet, når der hver fredag bliver bagt rugbrød til børnene. Efter at have spist, er det tid til en middagslur. - Vi lægger vægt på, at børnene kommer ud i den friske luft, siger Bodil Meyer. Derfor sover børnene hver dag i det fri. Til det formål står der en række barnevogne parat uden for vuggestuen. Med børn fra nul til tre år har de ansatte forskellige udviklingsstadier, de skal tage hensyn til - også når det gælder middagssøvn. De børn, der er under to år får lov til at sove igennem. - De har så meget at skulle forholde sig til. Derfor er det vigtigt, at de får den søvn, de har behov for, så deres hjerner kan rumme det, siger Tanja Hansen, mens hun på en tavle noterer, hvornår det enkelte barn er blevet puttet. Mange af de ældste børn sover ikke længere til middag eller får blot en time på øjet. Det med den friske luft gælder ikke kun i forbindelse med middagssøvnen. I løbet af ugen har hver gruppe en»gå turdag«, og hver fredag går de ældste børn til Cornelius Hansen-Skolen, hvor der er gymnastik på programmet. Imens er der musik og bevægelse for de mindste i vuggestuen. Når børnene har nået børnehavealderen, er det tid til at rykke videre i systemet - og så er der plads til nye heldige børn i Nystadens Vuggestue. Det er både sjovt og spændende at male med fingrene. Inden middagsmaden vasker alle børn hænder. Så er der serveret! Dagens ret er fiskefileter og grøntsager. De mindste skal sove til middag. I dag er det Tanja, der putter.