Nærvær og relationer med børn og unge

Transkript

1 Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog i små opgaver. Louise kom ind på følgende overskrifter Relationens betydning Når vi går skævt af hinanden Glæde og nærvær i hverdagen Det hele handler generelt om at få en større forståelse for hinanden, om man er et barn eller en voksen. Relationens betydning Øvelse: her skulle vi på skift 2 og 2 vælge en historie og fortælle den til hinanden. Den lyttende person havde til opgave at kigge på fortælleren smilende (25 sek.), vende ryggen til(25 sek.) og til sidst være alvorlig/neutrale i ansigtet (25 sek.). Vi konstaterede efter øvelsen, hvor svært det var at holde et neutralt/alvorligt ansigt overfor fortælleren. Største delen af lytterne grinede. Vi griner for at bevarer en god relation til modtageren, dette er et signal til den anden, om at vi godt vil dem. Eksempler fra børn Louise har interviewet.»når en lærer smiler, så tænker man bare inde i sig selv, Yes, jeg håber det bliver en god dag i dag.«dreng i 5. klasse.»når læreren er glad og roser, så har vi mere lyst til at lave noget. Så siger vi til os selv Vi har fået ros, vi er rigtig dygtige, så lad os vise, at vi er dygtige i virkeligheden. Så har man rigtig meget lyst til at lave videre. Men hvis læreren skælder ud, så har jeg det rigtigt dårligt indeni mig selv. Så tænker man kun på at ens forældre bliver rigtig kede af det og alt muligt, man tænker ikke på det, man skal lave, man tænker kun på, at man får ballade.«pige i 5. klasse

2 Louise:»Hvad så når hun roser en hvordan får man det så.?jeg får sommerfugle i maven.så siger det bare [holder hånden ved hjertet] dak-dak dak-dak dak-dak.så får man selvtillid.så er jeg glad, så kan jeg koncentrere mig i lang tid.«drenge i 5 klasse.»så bliver man varm om hjertet.ja, varm og tryg.«pige og dreng i 6. klasse. Hverdagen kan udfordre nærværet Børn og unge skal have nogle at spejle sig med. Det kræver nogle bestemte forhold for at få nogle gode relationer. Stressede personer daler empatien og vi skælder ud Ved skældud øges barnets negative adfærd, barnet/den ung trækker sig tilbage, når det bliver skældt ud og de vil lukke af for ny viden eller inspirerende ny viden. Når læreren har skældt klassekammerater ud:»hvis han har skældt en anden ud, så gider jeg ikke spørge ham, indtil jeg ser, han er rolig. Så venter jeg, og når jeg kan jeg se, han er rolig, så kan jeg godt spørge ham.«louise:»hvordan kan man se det?man kan bare mærke det i kroppen selv, og så på ansigtsudtrykkene.«dreng i 6. klasse.»altså selvom jeg ikke bliver skældt ud, så får man sådan lidt et chok indeni, fordi at man kan se, hvor meget eleven har det dårligt, så får man det også selv dårligt. Og jeg får også kvalme af det. Selvfølgelig siger jeg det ikke til læreren, for så går hun amok på mig.«pige i 7. klasse.»det er nemmere at forstå, når læreren er venlig og afslappet, men når de så råber, så koncentrerer man sig ikke rigtigt om det.«pige i 6. klasse»når han bliver sur, fx en torsdag i 1. og 2. time. Så tænker jeg bare 'hjælp mand, jeg har haft ham to timer og jeg har allerede stress på. Nogen gange så sker der nogle ting, der er rigtig dårlige ik', også bliver man ved med at tænke på dem. Og det er ligesom om, man stresser til sidst siger man bare til alle 'GÅ'. Og så når jeg kommer hjem, så sover jeg bare.«pige i 5. klasse.

3 Firat i 5. klasse har fortalt, at han bliver bange, når en bestemt lærer rusker ham og råber rigtigt højt, hvis Firat har løbet på gangen. Jeg spørger ham, hvorfor man gør det, man ikke må, selvom man er bange for læreren: Det er ligesom noget, man skal lære hen ad vejen man er ikke født med at kunne alting. Ja, det er ligesom, man skal lave nogle par ballader for at lære det hen ad vejen. Louise fortæller, at vi gerne skal fortælle, det vi vil have, og lade være med at fortælle det vi ikke vil ha. Vi skal kigge ind ad, og se hvad der stikker os selv. Erik Sigsgaard har skrevet bogen skæld mindre ud, bliv bedre til at omgås dine børn på en kærlig og anerkendende måde.»courage doesn't always roar. Sometimes courage is the little voice at the end of the day that says I'll try again tomorrow.«mary Anne Radmacher For at holde humøret, har vi brug for 3 gange så mange positive følelser som negative! Mål dig selv på En god øvelse ved middags bordet kan f.eks. være Tag en runde hvor alle fortæller om en god ting/oplevelse fra dagen, man kan også vælge, at der også bliver nævnt en dårlig. Selvbestemmelsesteorien af Richard Ryan og Edward Deci Vi mennesker har en medfødt motivation til at engagere os i meningsfulde aktiviteter, til at lære, dygtiggøre os og skabe relationer til andre.

4 For at trives og være motiveret for de aktiviteter man indgår i, har mennesker brug for at få understøttet 3 psykologiske behov et behov for at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ (selvbestemmelse), et behov for at fungere effektivt (kompetence), og et behov at føle sig forbundet med andre (samhørighed). Mennesker har behov for at opleve. Selvbestemmelse Kompetence Samhørighed Måden at understøtte barnets selvbestemmelse kan være Jeg kan godt se det fra din vinkel Anerkende de negative følelser Undgå at bruge for tit Fordi jeg siger det Brug ikke for mange ord til at forklare

5 Vi understøtter børn og unges autonomibehov ved at: Leve os ind i deres perspektiv Anerkende deres følelser ift. kedelige opgaver: Ja, jeg gad heller ikke lave lektier, da jeg gik i skole. Kan vi finde en måde, der gør, det mere hyggeligt for dig imens? Skabe plads til deres initiativer Give valgmuligheder Give meningsfulde begrundelser, når der sættes grænser Minimerer brugen af kontrollerende sprogbrug og fx straf, trusler, kritik, fremkaldelse af skyldfølelse og skam. Vi understøtter børn og unges kompetence-behov gennem: Aktiviteter der er optimalt udfordrende lader barnet opleve flow, og dermed koncentration om opgaven og oplevelse af mest ring. Drop de mange ord. Ros og anerkendelse Struktur ved klart at kommunikere dine forventninger og være konsekvent og forudsigelig. Naturlige konsekvenser. Hvordan understøttes børn og unges behov for samhørighed? Oplevelser af at føle sig værdsat og betydningsfuld Opmærksomhed og omsorg ved udfordringer Muligheder for at bidrage/give Oplevelser af at være holdt af Bøger der kan inspirerer til mere nærvær

6 Idéer til nærværende stunder Sluk mobilen Tale om gode ting ved aftes maden eller senge tid Spille et brat spil Gå en tur og tale sammen gå med hunden Se på hinanden under måltiderne! Læsetid (alle læser en bog) Lave mad sammen Vis hinanden klips eller sange på youtube Hav mobilfri dage Læg vasketøj sammen Med de mindre børn lav en stor æske med barnets skatte. Tegn sammen, hvor I skiftes til at vælge en ting Massér hinanden Tal om en dårlig ting og en god ting ved dagen Lig på gulvet og hør en særligt god sang.