Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan mod mårhund i Danmark"

Transkript

1 Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344)

2 Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Fotos s. 12 Mårhund Hans Henrik Erhardi s. 13 Grævling Colourbox s. 13 Vaskebjørn Inger R. Weidema s. 14 Latrin P.A. Åhlén s. 26 Mærket mårhund P.A. Åhlén s. 28 Rævefælde Sandor M. Hestbæk Figurer s. 14 Spor Jägareforbundet s. 15 Mårhundens udbredelse i verden Kauhala K. & Saeki, M. 2004b s. 15 Mårhundens udbredelse i Polen P.A. Åhlén 2009 Publikationen kan citeres med henvisning til: Indsatsplan mod mårhund, Skov- og Naturstyrelsen, 2010 ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...5 English summary Indledning Hvorfor en indsatsplan? Formålet og hensigten med indsatsplanen Mårhund (Nyctereutes procyonoides) Slægtskabsforhold (taxonomi) Biologi Habitat Levevis Føde Naturlige fjender Livscyklus Bestandstætheder Home range Udseende og forvekslingsmuligheder Grævling Vaskebjørn Spor Latriner Udbredelse Naturlig udbredelse Nuværende udbredelse Lovgrundlag Nationale regler Internationale aftaler og forpligtelser Biodiversitetskonventionen, konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) Bonnkonventionen, konventionen om trækkende og vildtlevende arter Ramsarkonventionen, konventionen om vådområder Bernkonventionen, konventionen om beskyttelsen af Europas vilde dyr og planter og deres naturlige levesteder EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Habitatdirektivet Konkrete trusler Direkte skade - mod arter, levesteder eller habitater Overførsel af sygdomme og parasitter til andre arter Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) Rabies, klassisk (sylvatisk) Trikiner Parvovirus Hundesyge Skab Fransk hjerteorm Plasmacytose Bakterier Socioøkonomisk betydning Status Status for mårhunden på den danske sortliste/observationsliste Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognose Igangværende overvågning og forskning International erfaring med forvaltning af mårhund

4 5.5 Internationalt samarbejde Forebyggelse og bekæmpelse Forebyggelsestiltag Begrænsning af spredning over landegrænser Hegning Hindring af udslip af mårhund fra fangenskab Aktører Information til offentligheden Danmarks Jægerforbund samt andre danske jagtorganisationer Jægere der dyrker gravjagt, herunder specialklubber som gravhunde- og terrierklubber Vildtforvaltere Andre relevante interesseorganisationer Center for Vildtsundhed Kommuner, vejmyndigheder og Falck Bekæmpelsestiltag værktøjskasse til bekæmpelse af mårhund Inddragelse af offentligheden, organisationer og foreninger, myndigheder mm Varslingssystem GPS-sendere Brug af stillende hunde Kunst- og naturgrave Præmieringsordning Regulering med skydevåben Regulering med fælder Påbud om regulering af mårhund Jagt på mårhund Omkostninger og effektivitet Sammenfatning af metodevalg Strategi for bekæmpelse af mårhund Målsætning for indsatsen Succeskriterier Kriterier for prioritering af indsatsen Strategi for bekæmpelse af mårhund i perioden Revision og evaluering af indsatsplanen Afsluttende kommentarer Referencer

5 Sammenfatning Invasive arter ses i dag som en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed, kun overgået af direkte tab af naturområder. På den baggrund blev der i 2009, i Miljøministeriets regi, udarbejdet en handlingsplan for invasive arter. Handlingsplanen anbefaler, ligesom den europæiske strategi for invasive arter, at forhindre, udrydde eller kontrollere samt begrænse invasive arter. Mårhunden er et relativt nyt dyr i den danske fauna. I perioden blev der ifølge Dansk Pattedyratlas i alt registreret 25 mårhunde, fortrinsvis i Jylland. Før 1995 er der kun gjort én observation af mårhund i Danmark. Fra juli 2008 til december 2010 er registreret i alt 91skudte eller trafikdræbte dyr, alle i Jylland inklusiv fire nord for Limfjorden. Alene i 2010 er der indtil december registreret sikre fund af 44 mårhunde. Mårhunden har således etableret en bestand i Jylland. Bestanden må forventes at vokse betydeligt i de kommende år, og tillige at spredes til andre landsdele, hvis ikke der forinden foretages en målrettet bekæmpelse. Målsætning: Danmark skal være fri for en ynglende bestand af mårhund i For at opnå denne målsætning gives en række anbefalinger. Baggrunden for nedenstående anbefalinger er skandinaviske erfaringer med bekæmpelse af mårhund. Metoder og erfaringer er tilpasset danske forhold. Anbefalinger: Etablering af et varslingssystem til verificering af forekomst af mårhund (early warning system) Målrettet information om mårhund (offentligheden, organisationer og foreninger) Inddragelse af relevante myndigheder og organisationer Udvidede beføjelser til regulering efter særlig tilladelse Anvendelse af ny teknologi (kamera, gps-sendere, sms fælder mm.) Anvendelse af en bred vifte af forskellige metoder til bekæmpelse af mårhund Samarbejde i Skandinavien og med Tyskland om bekæmpelse af mårhund English summary Invasive species are today seen as one of the largest threats to loss of biodiversity, second only to the direct loss of natural habitats. On this basis the Ministry of Environment prepared a comprehensive action plan for invasive species in The plan recommends, like the European strategy on invasive species to prevent, eradicate or control and reduce invasive species. The raccoon dog is a novice species in the Danish fauna. According to Dansk Pattedyratlas 25 raccoon dogs were observed in the period , mainly in Jutland. Before 1995 there was only one record of raccoon dog in Denmark. From July 2008 to December 2010, 91 raccoon dogs have been recorded shot or road killed all in Jutland. This includes 4 individuals north of Limfjorden. 5

6 44 of the verified records have been made in 2010 from January to the beginning of December. The raccoon dog is considered established in Jutland and the population is expected to increase considerably in the coming years and spread to other parts of the country if no mitigation action is initiated. Objective: No reproducing population of raccoon dog in Denmark by 2015 To achieve the objective a number of recommendations have been established. The recommendations below are based on Scandinavian experiences in controlling raccoon dogs. Methods and experiences have been adapted to Danish conditions. Recommendations: Establishment of an early warning system to verify raccoon dog presence Targeted information on raccoon dog (the public, organizations and societies) Involve relevant authorities and organizations Special authorization to control activities Use of new technology (camera, gps-transmitters, sms traps, etc.) Employment of a variety of methods towards the eradication of the raccoon dog Cooperation in Scandinavia and with Germany on raccoon dog eradication 6

7 1. Indledning Invasive arter er ifølge den internationale konvention om biologisk mangfoldighed defineret som ikke-hjemmehørende arter, hvis introduktion eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. Invasive arter kan komme til landet enten ved bevidst eller ubevidst introduktion. Globaliseringen og den store rejseaktivitet har medført, at der sker flere introduktioner end nogensinde før. Invasive arter kan have vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for den biologiske mangfoldighed, men også for samfundsøkonomi og sundhed. Den overordnede strategi for invasive arter er at: Forhindre at invasive arter bliver introduceret. Metoden er biologisk og økonomisk den mest effektive, men kræver et effektivt overvågningssystem. Udrydde arter, som er registreret som invasive i nabolande, hurtigt efter de er introduceret. Kræver hurtig respons, da få individer er nemmere og billigere at udrydde end mange. Kontrollere og begrænse de invasive arter som ikke kan udryddes, så de ikke spreder sig yderligere. Invasive arter er kendetegnet ved at have en negativ effekt på økosystemer. Disse kan bl.a. ses som habitatændringer, prædation på hjemmehørende arter, konkurrence om ressourcer med de hjemmehørende arter eller introduktion af sygdomme og parasitter. Har et område taget skade af en invasiv art, er det vigtigt, at man retablerer området. Eksempelvis ved at ophjælpe populationer, habitater eller økosystemer. Genopretning er hverken en nem eller billig løsning, og det er ikke sikkert, at det resultat man får genskabt, svarer til det oprindelige. Derfor er det vigtigt at kunne forhindre spredning og introduktioner af invasive arter. Mårhunden er et relativt nyt dyr i den danske fauna. I perioden blev der ifølge Dansk Pattedyratlas i alt registreret 25 mårhunde, fortrinsvis i Jylland. Før 1995 er der kun gjort én observation af mårhund i Danmark. Fra Juli 2008 til december 2010 er der registreret i alt 91 skudte eller trafikdræbte dyr, alle i Jylland, inklusiv 4 nord for Limfjorden (fig. 1). Mårhunden har således etableret en bestand i Jylland. Bestanden må forventes at vokse betydeligt i de kommende år, og tillige at spredes til andre landsdele, hvis ikke der forinden foretages en målrettet bekæmpelse. 7

8 Figur 1. Bekræftede observationer af 91 mårhunde i Danmark registreret af Skov- og Naturstyrelsen i form af trafikdræbte, dødfundne, skudte eller fældefangede dyr, samt fotodokumenterede fund i perioden juli 2008 til december

9 1.1 Hvorfor en indsatsplan? Mårhunden er en ikke-hjemmehørende art, der i Danmark udgør en trussel mod primært padder og jordrugende fugle. Erfaringer fra andre lande viser, at hvis der ikke sættes ind rettidigt har mårhunden potentiale til at opbygge en meget stor bestand på kort tid. Derfor skal indsatsplanen udstikke retningslinjerne for en målrettet bekæmpelse af mårhund. 1.2 Formålet og hensigten med indsatsplanen Formålet med en indsatsplan er at samle oplysninger om artens biologi og kendte bekæmpelsesmetoder med henblik på at målrette, koordinere og effektivisere bekæmpelsen af arten. Indsatsplanen giver desuden anbefalinger til en strategi for bekæmpelse af mårhund. Indsatsplanen vil udgøre et fælles grundlag for de parter, som deltager i bekæmpelsen af arten. 9

10 2. Mårhund (Nyctereutes procyonoides) 2.1 Slægtskabsforhold (taxonomi) Mårhunden hører til hundefamilien. Der findes 6 underarter af mårhund: Rige: Animalia Række: Chordata Klasse: Mammalia Orden: Carnivora Familie: Canidae Slægt: Nyctereutes Art: procyonoides Synonym: Canis procyonoides (Gray 1834) N.p. ussuriensis (Matschie 1907). Udbredelse: sydøstlige Rusland og østlige Kina Introduceret til Østeuropa og spredt til store dele af Europa N. p. viverrinus (Temminck 1838). Udbredelse: Japan undtagen Hokkaido N. p. Albus (Beard 1904). Udbredelse: Hokkaido, Japan N. p. koreensis (Mori 1922). Udbredelse: Korea N. p. orestes (Thomas 1923). Udbredelse: sydvestlige Kina N. p. procyonoides (Gray 1834). Udbredelse: Kina og det nordlige Indokina Underarterne N. p. viverrinus og N. p. albus kaldes for tanuki. Forskere mener, at tanuki muligvis er en selvstændig art. Dette skyldes bl.a. at tanuki har færre kromosomer end de andre underarter. Der er desuden også fænotypiske og adfærdsmæssige forskelle. 2.2 Biologi Habitat Mårhunden er god til at tilpasse sig forskellige habitattyper. Den foretrækker fugtige områder, gerne i skov med undervegetation og tæt på vand. Klimaet i mårhundens naturlige udbredelsesområde har en gennemsnitstemperatur over 0 C, og en vækstperiode på over 150 dage. Disse forhold er opfyldt i Danmark, som derfor må formodes at være et ideelt levested for mårhund Levevis Mårhunden er monogam og udpræget nataktiv. Mårhunden overtager ofte forladte ræve- og grævlingegrave dels til dagophold, dels til at sætte og opfostre hvalpene i. I de nordligere egne bruges gravene også til vintersøvnen. Aktive grævlingegrave kan også bruges sammen med grævling. I sjældnere tilfælde graver mårhunden selv sin grav, hvis underlaget er blødt nok. Mårhunden er alsidig i sit valg af skjulested og kan bl.a. også holde til i træ- og halmstakke, under sommerhuse og i ly af nåletræer, der har grene til jorden. Mårhunden er den eneste art i hundefamilien, som kan gå i hi. Det betyder, at den kan leve i områder med hårde vintre, hvor føden kan være knap, under forudsætning af, at der kan opbygges et tilstrækkeligt fedtlag til overvintring. Det vides ikke om mårhunden vil gå i hi i det milde danske klima. 10

11 2.2.3 Føde Mårhunden er nærmest altædende. Undersøgelser fra Tyskland viser, at mårhunden her spiser insekter (31%), planter/frugter (22%), padder (18%), småpattedyr (17%), fugle (7 %), ådsler (2%) og andet (3%) (fig. 2). Dette er meget lig undersøgelser fra Finland. Mårhunden fødevalg viser, at den mere er et altædende dyr end et rovdyr. Mårhundens tarm er 1,5-2 gange længere end tarmen hos andre arter i hundefamilien, hvilket afspejler, at den vegetariske del af kosten udgør en større del af føden end hos andre arter i hundefamilien. Mårhundens fødeemner Insekter 31% Planter/Frugt 22% Padder 18% Små pattedyr 17% Fugle 7% Ådsler 2% Andet 3% Figur 2. Mårhundens fødeemner i Tyskland (Mecklenburg- Vorpommern og Brandenburg) Naturlige fjender I de områder mårhunden er introduceret til er den ikke særlig påvirket af naturligt forekommende fjender, som oftest hovedsagelig efterstræber hvalpene. De naturlige fjender i Tyskland og Skandinavien er: ræv, stor hornugle, kongeørn, los og ulv. I Danmark må det således forventes, at kun ræv, kongeørn og stor hornugle er mårhundens naturlige fjender Livscyklus Mårhunde er monogame og parret lever sammen hele livet. De bliver normalt 4-5 år i naturen, men i fangenskab kan mårhunde blive op til 7-8 år med en rekord på 13 år. Parringssæsonen er fra februar-april. Efter en drægtighedsperiode på ca. 9 uger føder tæven et kuld på 6-10 hvalpe, med 19 hvalpe som det højest observerede antal. Hvalpene begynder at komme ud fra graven, når de er ca. 3-4 uger gamle, og begynder her at tage fast føde til sig. Der er fundet en høj ungedødelighed i Skandinavien, hvor ca. 60% af ungerne dør indenfor de første tre måneder. Omkring september-oktober måned begynder hvalpene at finde deres egne territorier (tabel 1). Hvalpene vil oftest etablere sig indenfor ca. 20 km fra fødestedet, men kan etablere sig mere end 150 km fra dette. Hvalpene har således en stor spredningsevne. Ved høje bestandstætheder kan de voksne individer også søge ud og finde nye territorier. I en alder af 8-10 måneder bliver mårhunde kønsmodne og kan herefter reproducere sig hvert år resten af livet. 11

12 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tabel 1. Årsrytme hos mårhund Hun Han Unger Parret går sammen og finder føde, og går evt. i vinterhi (det vides ikke om de går i hi under danske forhold) Unger fødes i hulen efter ca 9 ugers drægtighed. Hunnen søger føde uden for hulen Hunnen søger føde uden for hulen alene Parringstid Opholder sig i hulen sammen med ungerne det meste af tiden. Søger kun føde når hunnen er i hulen Parret søger føde sammen med deres unger Parret bliver sammen og opbygger fedtreserver til vinteren. I slutningen af perioden kan de afhængigt at vejret gå i hi. Unger født det foregående år bliver kønsmodne Unger fødes Forlader hulen og begynder at indtage fast føde Kullet splittes og hvalpene finder egne territorier og mage Bestandstætheder I Tyskland har man fundet bestandstætheder, på op til 9,5 voksne dyr pr ha. Nyere undersøgelser fra Finland viser, at bestandstætheden af mårhunde i det sydlige Finland ligger på omkring 10 par pr ha. om foråret. Dertil kommer de unge individer, der ikke har fundet et territorium endnu og som strejfer omkring. Mårhunden får i gennemsnit 8 hvalpe. Om sommeren øges bestandstætheden således til omkring 100 mårhunde pr ha. I nogle vådområder i Finland er der reguleret op til 300 mårhunde pr ha. Til sammenligning findes der i de tætteste rævebestande i det sydlige Sverige kun omkring 8 ræve pr ha. Danmarks Miljøundersøgelser har til sammenligning i Tøndermarsken fundet en tæthed, der svarer til 20 ræve pr ha Home range 1 Home range størrelserne for mårhund er blevet undersøgt i Finland, Sverige og Tyskland. De varierer meget i størrelse både indenfor og mellem landene. Det mindste home range blev fundet i Tyskland og var på 39 ha og det største blev fundet i Finland og var på 950 ha. Gennemsnitligt ligger mårhundens home range på ha. Flere mårhunde-par kan have overlappende home ranges, idet de ignorerer hinanden hvis de mødes. Både bestandstætheder og home range størrelser varierer en del i de forskellige lande. Dette skyldes, at der er stor forskel på landenes økologiske forhold. Danmark vurderes med de mange vådområder, at udgøre en velegnet lokalitet for mårhund helt på linje med habitater i det sydlige Finland og i Tyskland. 1 Et home range er det område, hvor et dyr almindeligvis opholder sig, finder sin føde, parrer sig og opfostrer sine unger i, men hvis grænser ikke forsvares, i modsætning til et territoriums grænser 12

13 2.3 Udseende og forvekslingsmuligheder Mårhunden er på størrelse med en ræv, men med kortere ben og hale. Den er ca cm høj og har en gennemsnitlige kropslængde uden hale på ca. 60 cm. Den vejer ca. mellem 4,5-9,5 kg, har en busket hale, små runde ører, en spids snude og en sort masketegning, som dækker øjnene og kinderne, og går videre ned på brystet. Den har lang pels ved kinderne og sammen med masken giver de dens ansigt et vaskebjørnslignende udseende. Pelsens farve kan variere fra gul til grå til rødlig. Den er mørkere eller sort henover ryggen og skuldrende, langs halen, på maven og på benene (fig. 3). Mårhundens korte ben gør, at den ikke er en god løber, og den kan i bevægelserne virke lidt klodset. Til gengæld er den en god svømmer, der kan svømme op til 5 km. Figur 4. Grævling. Figur 3. Mårhund. Mårhunden kan i Danmark forveksles med grævlingen og med den ikke-hjemmehørende art vaskebjørn Grævling Grævlingen har et hvidt hoved med to langsgående sorte striber, som løber hen over øjnene og op mod ørerne. Resten af kroppen er gråmeleret og benene er sorte (fig. 4). Grævlingens poter har fem tæer, til forskel fra mårhunden, som kun har 4 tæer. Grævlingens krop er mere kraftigt bygget og har kortere ben og hale end mårhunden. Grævlingen er mest nataktiv og lever oftest i løv- og blandingsskov og krat, som støder op til åbne områder. Grævlingen kan bedst kendes fra mårhunden, på de to tydelige langsgående sorte striber på hovedet. Figur 4. Grævling Vaskebjørn Vaskebjørnen er en introduceret art i Danmark, og det er på nuværende tidspunkt kun undslupne individer, der findes i den danske natur. Vaskebjørnen har en grålig til brunlig pels, med en lysere mave. Halen har tværgående striber med 5-7 sorte ringe. Hovedet er lysere med en sort stribe henover øjnene, som ligner en maske (fig. 5). Den har små runde ører, en spids snude og tæerne på poterne er fingeragtige. Vaskebjørnen er nataktiv, lever i flere forskellige habitater, men helst i tilknytning til vand og bruger gerne hule træer som skjul om dagen og til vintersøvnen. Vaskebjørnen er på størrelse med mårhunden, men kan nemt kendes fra den, da den er den eneste med tværgående striber på halen. Figur 5. Vaskebjørn 13

14 2.3.3 Spor Mårhundens spor kan forveksles med spor fra hund og ræv (fig. 5). De har alle fire tæer, men mårhundens spor er dog mere rundt og har fire små trædepuder, som ligger tæt på mellempuden og tæerne er spilet regelmæssigt ud. Desuden er mårhundens spor bredere end det er langt. Hundens spor er lidt mere aflangt end mårhundens, og tæerne sidder tættere ind mod midten. Rævens spor er mere aflangt, og med de to midterste trædepuder langt fremme i forhold til de to yderste (fig. 6). Figur 6. Spor fra mårhund, ræv og hund Latriner Udover potespor kan ekskrementer vise om der er mårhund i et område. Mårhundens ekskrementer kan forveksles med grævlingens og rævens. Mårhundens ekskrementer er aflange og afrundede, de placeres ofte samlet i latriner, som kan blive meget i øjenfaldende (fig. 7). Der er registreret latriner på 50 x 50 x 40cm. Grævlingens ekskrementer kan være alt fra tørre aflange og afrundede, til grødagtige og udflydende. Grævlinger har latriner ligesom mårhunde, men ofte skiller grævlingens latrin sig ud ved, at der først er skrabet en fordybning i jordbunden, hvori ekskrementerne anbringes. Figur 7. Mårhunde latrin. Rævens ekskrementer er aflangt afrundede, og oftest snoet i den ene ende. De placeres ofte højt f.eks. på en træstub, sten eller græstue, da ræven bruger dem til at markere sit territorium med. 2.4 Udbredelse Naturlig udbredelse Mårhundens naturlige udbredelse dækker store områder i østen: det østlige Kina, Korea, nordøst Indokina, Japan og sydøst Rusland (fig. 8). Habitattyperne i det oprindelige udbredelsesområde varierer meget. Mårhunden kan her findes i forskellige skovtyper, beboede områder og åbent landskab med fugtige enge. 14

15 Figur 8. Mårhundens udbredelse i verden i Nuværende udbredelse I årene blev der udsat omkring 9000 mårhunde i den europæiske del af det tidligere Sovjetunionen (Ukraine, Hviderusland, Rusland og Letland). Dette skete for at få et nyt jagtobjekt og på grund af pelsens høje værdi. Herfra har mårhunden spredt sig nordpå til det nordligste Finland og vestpå til Frankrig og Belgien. Flere af landene har dog også haft mårhunde på pelsdyrfarme, og derfor kan nogle af dyrene være undslupne individer fra fangenskab eller fra private, som har holdt dem som kæledyr. Den nordlige grænse for mårhunden ser ud til at ligge i områder med en årlig gennemsnitstemperatur lige over 0 C, snedække på omkring 800 mm, 175 dages snedække og en vækstsæson på 135 dage. Dette ligger for eksempel i Finland ved Polarcirklen. Denne grænse skyldes den korte vækstsæson og dermed, at mårhunden ikke når at opbygge et tilstrækkeligt fedtdepot, til at kunne overleve hele vinteren i hi. Mårhundens spredning er sket utroligt hurtigt. Fra spredte den sig over 1,4 mio. km 2 af Europa. Eksempelvis koloniserede mårhunden Polen på bare 15 år (fig. 9). Den hurtige spredning og kolonisering af nye områder skyldes bl.a. at mårhunden kan vandre lange distancer, at den er nærmest altædende og har et højt reproduktionspotentiale. Figur 9. Mårhundens spredning igennem Polen fra 1955 til 1970 med fem års interval mellem hvert billede. 15

16 3 Lovgrundlag 3.1 Nationale regler I Danmark findes der ikke en samlet retlig ramme for forebyggelse mod invasive arter. De nationale bestemmelser med relevans for invasive arter er spredt i forskellige dele af sektorlovgivningen. Lovene varetager forskellige formål og administreres af forskellige sektormyndigheder. Nedenstående er de nationale love og bekendtgørelser som er relevante for håndteringen af mårhund. Alle love og bekendtgørelser kan findes på Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009): Dyr der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark må ifølge 31 ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra miljøministeren. Bekendtgørelse om vildtskader (Bek. nr af 15/ ) Ifølge 8 kan mårhund fanges i fælder og reguleres fra kunstig skjul, herunder skydestiger og tårne. Mårhund kan reguleres fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Mårhund må reguleres ved brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet. Tidsrummet for anvendelse af skydestiger og tårne er begrænset af bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber. Der kan i særlige tilfælde udstedes natjagtstilladelse efter vildtskadebekendtgørelsens 24. Andre fældetyper end de i 30 nævnte kan tillades, herunder fældetyper med større indgang end 30cm x 30cm, hjemmel findes også i 24. Artsfredningsbekendtgørelsen (Bek. nr. 901 af 11. juli 2007) Indeholder bestemmelser om fredning af visse dyre- og plantearter mv. samt indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (Bek. nr. 870 af 4. juli 2007). Indeholder bestemmelser om jagt fra skjul, våbentyper, skydestiger- og tårne etc. Lov om hold af dyr (Lov nr. 432 af 9. juni 2004). Ifølge 12 må man ikke indføre dyr, som kan gøre skade på dyrehold. Ifølge stk. 2 kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte foranstaltninger, som kan hindre deres udbredelse eller muligheder for at forvolde skade. 13: dyrearter, som ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark kræver tilladelse. Ifølge stk. 2 og 3 kan ministeren forbyde hold af bestemte dyrearter og forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr. Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19. januar 2007) Ifølge 1 stk. 2 skal man holde sine husdyr på egen grund. Hvis udslip sker og genfangning ikke er sket indenfor 2 måneder anses dyret som værende vildt. Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr mv.(bek. nr af 12. december 2002). Ifølge 4 i bekendtgørelsen må mårhund holdes som kæledyr, hvis bestemmelserne i 5-15 overholdes. 3.2 Internationale aftaler og forpligtelser Der er en række internationale konventioner og aftaler, der beskæftiger sig med truslen fra invasive arter og beskyttelsen af hjemmehørende arter 16

17 3.2.1 Biodiversitetskonventionen, konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) Biodiversitetskonventionen er en global aftale om at bevare biologisk diversitet, sikre bæredygtig udnyttelse af diversiteten og at sikre fælles adgang til genetiske ressourcer. Ifølge konventionens artikel 8 punkt h er medlemslandene forpligtet til, så vidt muligt, at forhindre indførsel af, kontrollere eller udrydde de fremmede arter, som truer økosystemer, levesteder eller arter Bonnkonventionen, konventionen om trækkende og vildtlevende arter Konventionen er en global aftale om at beskytte vilde dyr, som trækker over landegrænser. Medlemslandene, der ligger indenfor udbredelsesområdet af de trækkende arter, nævnt på bilag 1, er ifølge konventionens artikel III 4 c forpligtet til, så vidt muligt, at hindre, reducere eller kontrollere faktorer som kan skade arterne. Herunder strengt at kontrollere introduktionen af, eller kontrollere eller udrydde allerede indførte ikke-hjemmehørende arter Ramsarkonventionen, konventionen om vådområder Ramsarkonventionen er en international aftale om beskyttelse og bæredygtigt brug af vådområder. Herunder er vedtaget en resolution (VII/14) hvor medlemslandene anmodes om at kortlægge, identificere og prioritere fremmede arter i vådområder, som indebærer en trussel for vådområdet eller arterne, som har levested her Bernkonventionen, konventionen om beskyttelsen af Europas vilde dyr og planter og deres naturlige levesteder Bernkonventionen er en europæisk konvention hvis formål er at bevare vilde dyr, planter og deres levesteder. Ifølge konventionens artikel 11 stk. 2 b skal medlemslandende føre streng kontrol med indførsel af ikke-hjemmehørende arter. Der er i november 2009 blevet indført en sektion omhandlende mårhund, hvori det anbefales at medlemslandene: 1. adresserer de påvirkninger mårhunden har på den biologiske mangfoldighed. 2. moniterer udbredelsen og spredningen af mårhund. 3. træffer foranstaltninger for at tilbageholde og kontrollere mårhund, hvor arten allerede er etableret, for at mindske antal og forhindre spredning. 4. at tage forbehold for beskyttede og følsomme områder EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Direktivet forpligter medlemslande til at beskytte en række vilde fugle, bl.a. ved at udpege og sikre deres levesteder. Mårhund kan udgøre en trussel mod jordrugende fuglearter Habitatdirektivet Habitatdirektivet forpligter medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Direktivets artikel 22 b siger, at medlemmerne skal sikre, at bevidst indførsel af ikkehjemmehørende arter i den vilde natur bliver reguleret, således at de ikke skader de hjemmehørende dyr og planter eller deres levesteder. 17

18 4. Konkrete trusler 4.1 Direkte skade - mod arter, levesteder eller habitater Mårhunden har i nogle områder i Finland været årsag til, at paddebestandene er reduceret drastisk, og på nogle øer er de helt forsvundet. Da mårhunden oftest lever i eller ved vådområder, er der også stor prædation på vade- og vandfugle og især på deres æg. Dette vil sandsynligvis også gøre sig gældende i Danmark, hvor æg og yngel af eng- og vandfugle vil kunne være særligt udsat for prædation. Den hjemmehørende fauna er ikke tilpasset en prædator med forkærlighed for vand, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for de jordrugende fugle på f.eks. øer i vildtreservater mm. Der er mulighed for, at mårhund vil være konkurrent til nogle af vores hjemmehørende arter, såsom ræv og grævling. Fødevalget mellem de 3 arter overlapper en del, de er alle skumrings- og nataktive. Finske undersøgelser tyder imidlertid på, at der ikke er den store konkurrence mellem de 3 arter, idet fødevalget er lidt forskelligt. 4.2 Overførsel af sygdomme og parasitter til andre arter Da mårhunden kan opnå ekstremt høje bestandstætheder, udgør den en større trussel som smittespreder for diverse sygdomme og parasitter end de hjemmehørende arter, både når det gælder mennesker, husdyr og den øvrige fauna. Center for Vildtsundhed har fra efteråret 2008 til december 2010 obduceret 41 mårhunde, som alle var enten trafikdræbte, fanget i fælde eller skudt. Alle obducerede mårhunde blev testet negative for rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) og alle dyrene var raske og i god foderstand. Hos 2 mårhunde fra 2010 blev der fundet larver af hjerteorm (Angiostrongylus sp.) og en mårhund fra 2010 var inficeret med Salmonella. Ingen mårhunde havde patologiske forandringer. Mårhund kan, i lighed med ræv, være bærer af følgende sygdomme og parasitter: Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) Dværgbændelormen kan inficere mennesker gennem indtagelse af f.eks. bær og grøntsager inficeret med dværgbændelormens æg. Æggene bliver udskilt med afføring fra dyr, der har dværgbændelorm i tarmene, f.eks. ræv og mårhund. Hos mennesker danner bændelormens larver cyster i leveren, og sygdommen kan være dødelig. Bændelormen er indtil december 2010 kun påvist i 3 ræve fra Sjælland i Rabies, klassisk (sylvatisk) Rabies (hundegalskab) er et virus, som kan føre til dødelig hjernebetændelse, hvis man ikke behandles straks. Rabies spredes oftest ved bid af et inficeret dyr f.eks. mårhund, ræv, hund eller kat. Mårhunden spiller en væsentlig rolle i spredningen af rabies i andre lande, herunder Østasien og de baltiske lande. Der er ikke konstaterer klassisk (sylvatisk) rabies i Danmark siden

19 4.2.3 Trikiner Trikiner er parasitter, som kan give sygdommen trikinose. Sygdommen kan være dødelig uden behandling. Trikiner smitter kun ved indtagelse af kød, som ikke er gennemstegt eller kogt. Dermed er der stor risiko for at rovdyr og ådselædere bliver smittet. I Danmark er svinebesætningerne fri for trikiner. For udendørs svinehold betyder tilstedeværelsen af mårhunde, at risikoen for smitte til svinebesætningerne øges Parvovirus Parvovirus kan ikke smitte mennesker, men kan ramme hunde. Det er et virus, som spredes via afføring og medfører en dødelighed på op til 90% uden vaccine og behandling. I Tyskland er der blevet konstateret en epidemi af parvovirus og hundesyge, som har ramt bestandene af mårhunde, vaskebjørne og ræve hårdt Hundesyge Hundesyge kan ikke smitte mennesker, men kan smitte bl.a. hunde, ræve og mink. Hundesyge også kaldet hvalpesyge er en virusinfektion med paramyxovirus. Den kan spredes via luften eller ved kontakt med et sygt dyr. Der er en ca. 70 % dødelighed hos uvaccinerede hunde. Overførsel af smitte til farmmink kan være forbundet med store økonomiske tab på grund af øget dødelighed og forringet pelskvalitet Skab Skab er en hudlidelse, som skyldes skabmiden. Skab smitter sjældent til mennesker og er generelt ufarlig når det sker, men kan give kløe og skal behandles medicinsk. Skabmiden angriber oftest ræve, men kan også angribe mårhund og hunde. Sygdommen kan være dødelig for de angrebne dyr, hvis de ikke behandles Fransk hjerteorm Fransk hjerteorm er en parasit som har hunde, ræve og grævlinger som hovedvært. Mellemværten er oftest snegle, som viderefører parasitten, når de bliver spist. Den voksne orm kan findes i hjertet på hovedværten, deraf navnet. Fransk hjerteorm fører ofte til lungebetændelse, og i nogle tilfælde også til blodpropper i hjerte og lunger Plasmacytose Mårhundens betydning for smitteoverførsel af plasmacytose til mink er ukendt, men eksperimentelle studier viser, at mårhund kan smittes med plasmacytose. Mårhunden hører dog ikke til mårfamilien, som normalt smittes med denne sygdom Bakterier Mårhunden kan smittes med Salmonella og Campylobacter. 19

20 4.3 Socioøkonomisk betydning Da mårhunden kan være bærer af rævens-dværgbændelorm, og kan optræde i langt større tætheder end ræven, vil dens tilstedeværelse i yderste konsekvens kunne føre til, at mennesker ikke længere uden risiko for smitte, kan plukke bær og samle svampe i naturen eller indtage grøntsager dyrket på friland i Danmark. De mange byområder i Danmark med parcelhuse og haver antages, ud fra finske erfaringer, at udgøre et udmærket habitat for mårhund. Her vil en bestand af mårhund kunne betyde en risiko for smitte via hjemmedyrkede grøntsager og bær. Bortfald af muligheden for at spise svampe fra skoven eller grøntsager fra haven, kan opleves som forringet livskvalitet. Danmark har haft en trikin-fri svinebestand siden 1930 erne. Ved udendørs svinehold vil der være risiko for, at svin bliver smittet med trikiner. Denne risiko øges yderligere, hvis mårhunde optræder i de samme områder. 20

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING RAMMENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter,

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr Spørgsmål og svar Nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr for EU-borgere, der rejser i eller uden for EU Indledning Fra den 29. december 2014 ændres lovgivningen for så vidt angår

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark

Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark Spredning af feral Mårhund (Nyctereutes procyonoides) i Danmark Louise Solveig Nørgaard 1,3, Dorthe Malene Götz Mikkelsen 1,3, Anna Elisabeth Rømer 1,3, Mariann Chriél 2, Morten Elmeros 3, Aksel Bo Madsen

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

HVIS KATTEN IKKE ER DIN

HVIS KATTEN IKKE ER DIN HVIS KATTEN IKKE ER DIN Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Titel: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2012 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto

Læs mere

Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag

Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2011 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 Foto 5

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Dansk/svensk Gårdhund

Dansk/svensk Gårdhund En Dansk/svensk Gårdhund har altid været at finde på land- ejendommene i Dan- mark og Skåne. En gårdhund vil helst være, hvor dens menne- sker er. Det er ikke en hund, der strejfer omkring. Hvis man anskaffer

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Ulveudstilling Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Sammenpakket fylder udstillingen 105 x 38 x 26 cm og vejer 32 kg Plancherne

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) UFU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) UFU Alm.del Bilag 18 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (2. samling) UFU Alm.del Bilag 18 Offentligt Bilag 1 til lovforslag Paralleltekst Gældende formulering Lovforslaget 19 I lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Sidste nyt fra den kommende formand

Sidste nyt fra den kommende formand Nyhedsbrev 16.11.2013 Sidste nyt fra den kommende formand På vores generalforsamling valgte vores gode formand Jens Østergård at gå af og der skal lyde en stor tak fra os alle for hans store arbejde for

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Det her er jagt i vildmarken Rusland kaldes også bjørnelandet det har den største bjørne bestand i verden og den gode trofækvalitet sammen med den gode pris

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Vision Ingen rotter i gadebilledet Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Generelt om pattedyr

Generelt om pattedyr Vildtkending Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere