Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan mod mårhund i Danmark"

Transkript

1 Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344)

2 Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Fotos s. 12 Mårhund Hans Henrik Erhardi s. 13 Grævling Colourbox s. 13 Vaskebjørn Inger R. Weidema s. 14 Latrin P.A. Åhlén s. 26 Mærket mårhund P.A. Åhlén s. 28 Rævefælde Sandor M. Hestbæk Figurer s. 14 Spor Jägareforbundet s. 15 Mårhundens udbredelse i verden Kauhala K. & Saeki, M. 2004b s. 15 Mårhundens udbredelse i Polen P.A. Åhlén 2009 Publikationen kan citeres med henvisning til: Indsatsplan mod mårhund, Skov- og Naturstyrelsen, 2010 ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...5 English summary Indledning Hvorfor en indsatsplan? Formålet og hensigten med indsatsplanen Mårhund (Nyctereutes procyonoides) Slægtskabsforhold (taxonomi) Biologi Habitat Levevis Føde Naturlige fjender Livscyklus Bestandstætheder Home range Udseende og forvekslingsmuligheder Grævling Vaskebjørn Spor Latriner Udbredelse Naturlig udbredelse Nuværende udbredelse Lovgrundlag Nationale regler Internationale aftaler og forpligtelser Biodiversitetskonventionen, konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) Bonnkonventionen, konventionen om trækkende og vildtlevende arter Ramsarkonventionen, konventionen om vådområder Bernkonventionen, konventionen om beskyttelsen af Europas vilde dyr og planter og deres naturlige levesteder EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Habitatdirektivet Konkrete trusler Direkte skade - mod arter, levesteder eller habitater Overførsel af sygdomme og parasitter til andre arter Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) Rabies, klassisk (sylvatisk) Trikiner Parvovirus Hundesyge Skab Fransk hjerteorm Plasmacytose Bakterier Socioøkonomisk betydning Status Status for mårhunden på den danske sortliste/observationsliste Seneste udvikling, nuværende status og fremtidsprognose Igangværende overvågning og forskning International erfaring med forvaltning af mårhund

4 5.5 Internationalt samarbejde Forebyggelse og bekæmpelse Forebyggelsestiltag Begrænsning af spredning over landegrænser Hegning Hindring af udslip af mårhund fra fangenskab Aktører Information til offentligheden Danmarks Jægerforbund samt andre danske jagtorganisationer Jægere der dyrker gravjagt, herunder specialklubber som gravhunde- og terrierklubber Vildtforvaltere Andre relevante interesseorganisationer Center for Vildtsundhed Kommuner, vejmyndigheder og Falck Bekæmpelsestiltag værktøjskasse til bekæmpelse af mårhund Inddragelse af offentligheden, organisationer og foreninger, myndigheder mm Varslingssystem GPS-sendere Brug af stillende hunde Kunst- og naturgrave Præmieringsordning Regulering med skydevåben Regulering med fælder Påbud om regulering af mårhund Jagt på mårhund Omkostninger og effektivitet Sammenfatning af metodevalg Strategi for bekæmpelse af mårhund Målsætning for indsatsen Succeskriterier Kriterier for prioritering af indsatsen Strategi for bekæmpelse af mårhund i perioden Revision og evaluering af indsatsplanen Afsluttende kommentarer Referencer

5 Sammenfatning Invasive arter ses i dag som en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed, kun overgået af direkte tab af naturområder. På den baggrund blev der i 2009, i Miljøministeriets regi, udarbejdet en handlingsplan for invasive arter. Handlingsplanen anbefaler, ligesom den europæiske strategi for invasive arter, at forhindre, udrydde eller kontrollere samt begrænse invasive arter. Mårhunden er et relativt nyt dyr i den danske fauna. I perioden blev der ifølge Dansk Pattedyratlas i alt registreret 25 mårhunde, fortrinsvis i Jylland. Før 1995 er der kun gjort én observation af mårhund i Danmark. Fra juli 2008 til december 2010 er registreret i alt 91skudte eller trafikdræbte dyr, alle i Jylland inklusiv fire nord for Limfjorden. Alene i 2010 er der indtil december registreret sikre fund af 44 mårhunde. Mårhunden har således etableret en bestand i Jylland. Bestanden må forventes at vokse betydeligt i de kommende år, og tillige at spredes til andre landsdele, hvis ikke der forinden foretages en målrettet bekæmpelse. Målsætning: Danmark skal være fri for en ynglende bestand af mårhund i For at opnå denne målsætning gives en række anbefalinger. Baggrunden for nedenstående anbefalinger er skandinaviske erfaringer med bekæmpelse af mårhund. Metoder og erfaringer er tilpasset danske forhold. Anbefalinger: Etablering af et varslingssystem til verificering af forekomst af mårhund (early warning system) Målrettet information om mårhund (offentligheden, organisationer og foreninger) Inddragelse af relevante myndigheder og organisationer Udvidede beføjelser til regulering efter særlig tilladelse Anvendelse af ny teknologi (kamera, gps-sendere, sms fælder mm.) Anvendelse af en bred vifte af forskellige metoder til bekæmpelse af mårhund Samarbejde i Skandinavien og med Tyskland om bekæmpelse af mårhund English summary Invasive species are today seen as one of the largest threats to loss of biodiversity, second only to the direct loss of natural habitats. On this basis the Ministry of Environment prepared a comprehensive action plan for invasive species in The plan recommends, like the European strategy on invasive species to prevent, eradicate or control and reduce invasive species. The raccoon dog is a novice species in the Danish fauna. According to Dansk Pattedyratlas 25 raccoon dogs were observed in the period , mainly in Jutland. Before 1995 there was only one record of raccoon dog in Denmark. From July 2008 to December 2010, 91 raccoon dogs have been recorded shot or road killed all in Jutland. This includes 4 individuals north of Limfjorden. 5

6 44 of the verified records have been made in 2010 from January to the beginning of December. The raccoon dog is considered established in Jutland and the population is expected to increase considerably in the coming years and spread to other parts of the country if no mitigation action is initiated. Objective: No reproducing population of raccoon dog in Denmark by 2015 To achieve the objective a number of recommendations have been established. The recommendations below are based on Scandinavian experiences in controlling raccoon dogs. Methods and experiences have been adapted to Danish conditions. Recommendations: Establishment of an early warning system to verify raccoon dog presence Targeted information on raccoon dog (the public, organizations and societies) Involve relevant authorities and organizations Special authorization to control activities Use of new technology (camera, gps-transmitters, sms traps, etc.) Employment of a variety of methods towards the eradication of the raccoon dog Cooperation in Scandinavia and with Germany on raccoon dog eradication 6

7 1. Indledning Invasive arter er ifølge den internationale konvention om biologisk mangfoldighed defineret som ikke-hjemmehørende arter, hvis introduktion eller spredning truer den biologiske mangfoldighed. Invasive arter kan komme til landet enten ved bevidst eller ubevidst introduktion. Globaliseringen og den store rejseaktivitet har medført, at der sker flere introduktioner end nogensinde før. Invasive arter kan have vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for den biologiske mangfoldighed, men også for samfundsøkonomi og sundhed. Den overordnede strategi for invasive arter er at: Forhindre at invasive arter bliver introduceret. Metoden er biologisk og økonomisk den mest effektive, men kræver et effektivt overvågningssystem. Udrydde arter, som er registreret som invasive i nabolande, hurtigt efter de er introduceret. Kræver hurtig respons, da få individer er nemmere og billigere at udrydde end mange. Kontrollere og begrænse de invasive arter som ikke kan udryddes, så de ikke spreder sig yderligere. Invasive arter er kendetegnet ved at have en negativ effekt på økosystemer. Disse kan bl.a. ses som habitatændringer, prædation på hjemmehørende arter, konkurrence om ressourcer med de hjemmehørende arter eller introduktion af sygdomme og parasitter. Har et område taget skade af en invasiv art, er det vigtigt, at man retablerer området. Eksempelvis ved at ophjælpe populationer, habitater eller økosystemer. Genopretning er hverken en nem eller billig løsning, og det er ikke sikkert, at det resultat man får genskabt, svarer til det oprindelige. Derfor er det vigtigt at kunne forhindre spredning og introduktioner af invasive arter. Mårhunden er et relativt nyt dyr i den danske fauna. I perioden blev der ifølge Dansk Pattedyratlas i alt registreret 25 mårhunde, fortrinsvis i Jylland. Før 1995 er der kun gjort én observation af mårhund i Danmark. Fra Juli 2008 til december 2010 er der registreret i alt 91 skudte eller trafikdræbte dyr, alle i Jylland, inklusiv 4 nord for Limfjorden (fig. 1). Mårhunden har således etableret en bestand i Jylland. Bestanden må forventes at vokse betydeligt i de kommende år, og tillige at spredes til andre landsdele, hvis ikke der forinden foretages en målrettet bekæmpelse. 7

8 Figur 1. Bekræftede observationer af 91 mårhunde i Danmark registreret af Skov- og Naturstyrelsen i form af trafikdræbte, dødfundne, skudte eller fældefangede dyr, samt fotodokumenterede fund i perioden juli 2008 til december

9 1.1 Hvorfor en indsatsplan? Mårhunden er en ikke-hjemmehørende art, der i Danmark udgør en trussel mod primært padder og jordrugende fugle. Erfaringer fra andre lande viser, at hvis der ikke sættes ind rettidigt har mårhunden potentiale til at opbygge en meget stor bestand på kort tid. Derfor skal indsatsplanen udstikke retningslinjerne for en målrettet bekæmpelse af mårhund. 1.2 Formålet og hensigten med indsatsplanen Formålet med en indsatsplan er at samle oplysninger om artens biologi og kendte bekæmpelsesmetoder med henblik på at målrette, koordinere og effektivisere bekæmpelsen af arten. Indsatsplanen giver desuden anbefalinger til en strategi for bekæmpelse af mårhund. Indsatsplanen vil udgøre et fælles grundlag for de parter, som deltager i bekæmpelsen af arten. 9

10 2. Mårhund (Nyctereutes procyonoides) 2.1 Slægtskabsforhold (taxonomi) Mårhunden hører til hundefamilien. Der findes 6 underarter af mårhund: Rige: Animalia Række: Chordata Klasse: Mammalia Orden: Carnivora Familie: Canidae Slægt: Nyctereutes Art: procyonoides Synonym: Canis procyonoides (Gray 1834) N.p. ussuriensis (Matschie 1907). Udbredelse: sydøstlige Rusland og østlige Kina Introduceret til Østeuropa og spredt til store dele af Europa N. p. viverrinus (Temminck 1838). Udbredelse: Japan undtagen Hokkaido N. p. Albus (Beard 1904). Udbredelse: Hokkaido, Japan N. p. koreensis (Mori 1922). Udbredelse: Korea N. p. orestes (Thomas 1923). Udbredelse: sydvestlige Kina N. p. procyonoides (Gray 1834). Udbredelse: Kina og det nordlige Indokina Underarterne N. p. viverrinus og N. p. albus kaldes for tanuki. Forskere mener, at tanuki muligvis er en selvstændig art. Dette skyldes bl.a. at tanuki har færre kromosomer end de andre underarter. Der er desuden også fænotypiske og adfærdsmæssige forskelle. 2.2 Biologi Habitat Mårhunden er god til at tilpasse sig forskellige habitattyper. Den foretrækker fugtige områder, gerne i skov med undervegetation og tæt på vand. Klimaet i mårhundens naturlige udbredelsesområde har en gennemsnitstemperatur over 0 C, og en vækstperiode på over 150 dage. Disse forhold er opfyldt i Danmark, som derfor må formodes at være et ideelt levested for mårhund Levevis Mårhunden er monogam og udpræget nataktiv. Mårhunden overtager ofte forladte ræve- og grævlingegrave dels til dagophold, dels til at sætte og opfostre hvalpene i. I de nordligere egne bruges gravene også til vintersøvnen. Aktive grævlingegrave kan også bruges sammen med grævling. I sjældnere tilfælde graver mårhunden selv sin grav, hvis underlaget er blødt nok. Mårhunden er alsidig i sit valg af skjulested og kan bl.a. også holde til i træ- og halmstakke, under sommerhuse og i ly af nåletræer, der har grene til jorden. Mårhunden er den eneste art i hundefamilien, som kan gå i hi. Det betyder, at den kan leve i områder med hårde vintre, hvor føden kan være knap, under forudsætning af, at der kan opbygges et tilstrækkeligt fedtlag til overvintring. Det vides ikke om mårhunden vil gå i hi i det milde danske klima. 10

11 2.2.3 Føde Mårhunden er nærmest altædende. Undersøgelser fra Tyskland viser, at mårhunden her spiser insekter (31%), planter/frugter (22%), padder (18%), småpattedyr (17%), fugle (7 %), ådsler (2%) og andet (3%) (fig. 2). Dette er meget lig undersøgelser fra Finland. Mårhunden fødevalg viser, at den mere er et altædende dyr end et rovdyr. Mårhundens tarm er 1,5-2 gange længere end tarmen hos andre arter i hundefamilien, hvilket afspejler, at den vegetariske del af kosten udgør en større del af føden end hos andre arter i hundefamilien. Mårhundens fødeemner Insekter 31% Planter/Frugt 22% Padder 18% Små pattedyr 17% Fugle 7% Ådsler 2% Andet 3% Figur 2. Mårhundens fødeemner i Tyskland (Mecklenburg- Vorpommern og Brandenburg) Naturlige fjender I de områder mårhunden er introduceret til er den ikke særlig påvirket af naturligt forekommende fjender, som oftest hovedsagelig efterstræber hvalpene. De naturlige fjender i Tyskland og Skandinavien er: ræv, stor hornugle, kongeørn, los og ulv. I Danmark må det således forventes, at kun ræv, kongeørn og stor hornugle er mårhundens naturlige fjender Livscyklus Mårhunde er monogame og parret lever sammen hele livet. De bliver normalt 4-5 år i naturen, men i fangenskab kan mårhunde blive op til 7-8 år med en rekord på 13 år. Parringssæsonen er fra februar-april. Efter en drægtighedsperiode på ca. 9 uger føder tæven et kuld på 6-10 hvalpe, med 19 hvalpe som det højest observerede antal. Hvalpene begynder at komme ud fra graven, når de er ca. 3-4 uger gamle, og begynder her at tage fast føde til sig. Der er fundet en høj ungedødelighed i Skandinavien, hvor ca. 60% af ungerne dør indenfor de første tre måneder. Omkring september-oktober måned begynder hvalpene at finde deres egne territorier (tabel 1). Hvalpene vil oftest etablere sig indenfor ca. 20 km fra fødestedet, men kan etablere sig mere end 150 km fra dette. Hvalpene har således en stor spredningsevne. Ved høje bestandstætheder kan de voksne individer også søge ud og finde nye territorier. I en alder af 8-10 måneder bliver mårhunde kønsmodne og kan herefter reproducere sig hvert år resten af livet. 11

12 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tabel 1. Årsrytme hos mårhund Hun Han Unger Parret går sammen og finder føde, og går evt. i vinterhi (det vides ikke om de går i hi under danske forhold) Unger fødes i hulen efter ca 9 ugers drægtighed. Hunnen søger føde uden for hulen Hunnen søger føde uden for hulen alene Parringstid Opholder sig i hulen sammen med ungerne det meste af tiden. Søger kun føde når hunnen er i hulen Parret søger føde sammen med deres unger Parret bliver sammen og opbygger fedtreserver til vinteren. I slutningen af perioden kan de afhængigt at vejret gå i hi. Unger født det foregående år bliver kønsmodne Unger fødes Forlader hulen og begynder at indtage fast føde Kullet splittes og hvalpene finder egne territorier og mage Bestandstætheder I Tyskland har man fundet bestandstætheder, på op til 9,5 voksne dyr pr ha. Nyere undersøgelser fra Finland viser, at bestandstætheden af mårhunde i det sydlige Finland ligger på omkring 10 par pr ha. om foråret. Dertil kommer de unge individer, der ikke har fundet et territorium endnu og som strejfer omkring. Mårhunden får i gennemsnit 8 hvalpe. Om sommeren øges bestandstætheden således til omkring 100 mårhunde pr ha. I nogle vådområder i Finland er der reguleret op til 300 mårhunde pr ha. Til sammenligning findes der i de tætteste rævebestande i det sydlige Sverige kun omkring 8 ræve pr ha. Danmarks Miljøundersøgelser har til sammenligning i Tøndermarsken fundet en tæthed, der svarer til 20 ræve pr ha Home range 1 Home range størrelserne for mårhund er blevet undersøgt i Finland, Sverige og Tyskland. De varierer meget i størrelse både indenfor og mellem landene. Det mindste home range blev fundet i Tyskland og var på 39 ha og det største blev fundet i Finland og var på 950 ha. Gennemsnitligt ligger mårhundens home range på ha. Flere mårhunde-par kan have overlappende home ranges, idet de ignorerer hinanden hvis de mødes. Både bestandstætheder og home range størrelser varierer en del i de forskellige lande. Dette skyldes, at der er stor forskel på landenes økologiske forhold. Danmark vurderes med de mange vådområder, at udgøre en velegnet lokalitet for mårhund helt på linje med habitater i det sydlige Finland og i Tyskland. 1 Et home range er det område, hvor et dyr almindeligvis opholder sig, finder sin føde, parrer sig og opfostrer sine unger i, men hvis grænser ikke forsvares, i modsætning til et territoriums grænser 12

13 2.3 Udseende og forvekslingsmuligheder Mårhunden er på størrelse med en ræv, men med kortere ben og hale. Den er ca cm høj og har en gennemsnitlige kropslængde uden hale på ca. 60 cm. Den vejer ca. mellem 4,5-9,5 kg, har en busket hale, små runde ører, en spids snude og en sort masketegning, som dækker øjnene og kinderne, og går videre ned på brystet. Den har lang pels ved kinderne og sammen med masken giver de dens ansigt et vaskebjørnslignende udseende. Pelsens farve kan variere fra gul til grå til rødlig. Den er mørkere eller sort henover ryggen og skuldrende, langs halen, på maven og på benene (fig. 3). Mårhundens korte ben gør, at den ikke er en god løber, og den kan i bevægelserne virke lidt klodset. Til gengæld er den en god svømmer, der kan svømme op til 5 km. Figur 4. Grævling. Figur 3. Mårhund. Mårhunden kan i Danmark forveksles med grævlingen og med den ikke-hjemmehørende art vaskebjørn Grævling Grævlingen har et hvidt hoved med to langsgående sorte striber, som løber hen over øjnene og op mod ørerne. Resten af kroppen er gråmeleret og benene er sorte (fig. 4). Grævlingens poter har fem tæer, til forskel fra mårhunden, som kun har 4 tæer. Grævlingens krop er mere kraftigt bygget og har kortere ben og hale end mårhunden. Grævlingen er mest nataktiv og lever oftest i løv- og blandingsskov og krat, som støder op til åbne områder. Grævlingen kan bedst kendes fra mårhunden, på de to tydelige langsgående sorte striber på hovedet. Figur 4. Grævling Vaskebjørn Vaskebjørnen er en introduceret art i Danmark, og det er på nuværende tidspunkt kun undslupne individer, der findes i den danske natur. Vaskebjørnen har en grålig til brunlig pels, med en lysere mave. Halen har tværgående striber med 5-7 sorte ringe. Hovedet er lysere med en sort stribe henover øjnene, som ligner en maske (fig. 5). Den har små runde ører, en spids snude og tæerne på poterne er fingeragtige. Vaskebjørnen er nataktiv, lever i flere forskellige habitater, men helst i tilknytning til vand og bruger gerne hule træer som skjul om dagen og til vintersøvnen. Vaskebjørnen er på størrelse med mårhunden, men kan nemt kendes fra den, da den er den eneste med tværgående striber på halen. Figur 5. Vaskebjørn 13

14 2.3.3 Spor Mårhundens spor kan forveksles med spor fra hund og ræv (fig. 5). De har alle fire tæer, men mårhundens spor er dog mere rundt og har fire små trædepuder, som ligger tæt på mellempuden og tæerne er spilet regelmæssigt ud. Desuden er mårhundens spor bredere end det er langt. Hundens spor er lidt mere aflangt end mårhundens, og tæerne sidder tættere ind mod midten. Rævens spor er mere aflangt, og med de to midterste trædepuder langt fremme i forhold til de to yderste (fig. 6). Figur 6. Spor fra mårhund, ræv og hund Latriner Udover potespor kan ekskrementer vise om der er mårhund i et område. Mårhundens ekskrementer kan forveksles med grævlingens og rævens. Mårhundens ekskrementer er aflange og afrundede, de placeres ofte samlet i latriner, som kan blive meget i øjenfaldende (fig. 7). Der er registreret latriner på 50 x 50 x 40cm. Grævlingens ekskrementer kan være alt fra tørre aflange og afrundede, til grødagtige og udflydende. Grævlinger har latriner ligesom mårhunde, men ofte skiller grævlingens latrin sig ud ved, at der først er skrabet en fordybning i jordbunden, hvori ekskrementerne anbringes. Figur 7. Mårhunde latrin. Rævens ekskrementer er aflangt afrundede, og oftest snoet i den ene ende. De placeres ofte højt f.eks. på en træstub, sten eller græstue, da ræven bruger dem til at markere sit territorium med. 2.4 Udbredelse Naturlig udbredelse Mårhundens naturlige udbredelse dækker store områder i østen: det østlige Kina, Korea, nordøst Indokina, Japan og sydøst Rusland (fig. 8). Habitattyperne i det oprindelige udbredelsesområde varierer meget. Mårhunden kan her findes i forskellige skovtyper, beboede områder og åbent landskab med fugtige enge. 14

15 Figur 8. Mårhundens udbredelse i verden i Nuværende udbredelse I årene blev der udsat omkring 9000 mårhunde i den europæiske del af det tidligere Sovjetunionen (Ukraine, Hviderusland, Rusland og Letland). Dette skete for at få et nyt jagtobjekt og på grund af pelsens høje værdi. Herfra har mårhunden spredt sig nordpå til det nordligste Finland og vestpå til Frankrig og Belgien. Flere af landene har dog også haft mårhunde på pelsdyrfarme, og derfor kan nogle af dyrene være undslupne individer fra fangenskab eller fra private, som har holdt dem som kæledyr. Den nordlige grænse for mårhunden ser ud til at ligge i områder med en årlig gennemsnitstemperatur lige over 0 C, snedække på omkring 800 mm, 175 dages snedække og en vækstsæson på 135 dage. Dette ligger for eksempel i Finland ved Polarcirklen. Denne grænse skyldes den korte vækstsæson og dermed, at mårhunden ikke når at opbygge et tilstrækkeligt fedtdepot, til at kunne overleve hele vinteren i hi. Mårhundens spredning er sket utroligt hurtigt. Fra spredte den sig over 1,4 mio. km 2 af Europa. Eksempelvis koloniserede mårhunden Polen på bare 15 år (fig. 9). Den hurtige spredning og kolonisering af nye områder skyldes bl.a. at mårhunden kan vandre lange distancer, at den er nærmest altædende og har et højt reproduktionspotentiale. Figur 9. Mårhundens spredning igennem Polen fra 1955 til 1970 med fem års interval mellem hvert billede. 15

16 3 Lovgrundlag 3.1 Nationale regler I Danmark findes der ikke en samlet retlig ramme for forebyggelse mod invasive arter. De nationale bestemmelser med relevans for invasive arter er spredt i forskellige dele af sektorlovgivningen. Lovene varetager forskellige formål og administreres af forskellige sektormyndigheder. Nedenstående er de nationale love og bekendtgørelser som er relevante for håndteringen af mårhund. Alle love og bekendtgørelser kan findes på Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009): Dyr der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark må ifølge 31 ikke udsættes i naturen uden tilladelse fra miljøministeren. Bekendtgørelse om vildtskader (Bek. nr af 15/ ) Ifølge 8 kan mårhund fanges i fælder og reguleres fra kunstig skjul, herunder skydestiger og tårne. Mårhund kan reguleres fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Mårhund må reguleres ved brug af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet. Tidsrummet for anvendelse af skydestiger og tårne er begrænset af bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber. Der kan i særlige tilfælde udstedes natjagtstilladelse efter vildtskadebekendtgørelsens 24. Andre fældetyper end de i 30 nævnte kan tillades, herunder fældetyper med større indgang end 30cm x 30cm, hjemmel findes også i 24. Artsfredningsbekendtgørelsen (Bek. nr. 901 af 11. juli 2007) Indeholder bestemmelser om fredning af visse dyre- og plantearter mv. samt indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber (Bek. nr. 870 af 4. juli 2007). Indeholder bestemmelser om jagt fra skjul, våbentyper, skydestiger- og tårne etc. Lov om hold af dyr (Lov nr. 432 af 9. juni 2004). Ifølge 12 må man ikke indføre dyr, som kan gøre skade på dyrehold. Ifølge stk. 2 kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte foranstaltninger, som kan hindre deres udbredelse eller muligheder for at forvolde skade. 13: dyrearter, som ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark kræver tilladelse. Ifølge stk. 2 og 3 kan ministeren forbyde hold af bestemte dyrearter og forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr. Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19. januar 2007) Ifølge 1 stk. 2 skal man holde sine husdyr på egen grund. Hvis udslip sker og genfangning ikke er sket indenfor 2 måneder anses dyret som værende vildt. Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr mv.(bek. nr af 12. december 2002). Ifølge 4 i bekendtgørelsen må mårhund holdes som kæledyr, hvis bestemmelserne i 5-15 overholdes. 3.2 Internationale aftaler og forpligtelser Der er en række internationale konventioner og aftaler, der beskæftiger sig med truslen fra invasive arter og beskyttelsen af hjemmehørende arter 16

17 3.2.1 Biodiversitetskonventionen, konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) Biodiversitetskonventionen er en global aftale om at bevare biologisk diversitet, sikre bæredygtig udnyttelse af diversiteten og at sikre fælles adgang til genetiske ressourcer. Ifølge konventionens artikel 8 punkt h er medlemslandene forpligtet til, så vidt muligt, at forhindre indførsel af, kontrollere eller udrydde de fremmede arter, som truer økosystemer, levesteder eller arter Bonnkonventionen, konventionen om trækkende og vildtlevende arter Konventionen er en global aftale om at beskytte vilde dyr, som trækker over landegrænser. Medlemslandene, der ligger indenfor udbredelsesområdet af de trækkende arter, nævnt på bilag 1, er ifølge konventionens artikel III 4 c forpligtet til, så vidt muligt, at hindre, reducere eller kontrollere faktorer som kan skade arterne. Herunder strengt at kontrollere introduktionen af, eller kontrollere eller udrydde allerede indførte ikke-hjemmehørende arter Ramsarkonventionen, konventionen om vådområder Ramsarkonventionen er en international aftale om beskyttelse og bæredygtigt brug af vådområder. Herunder er vedtaget en resolution (VII/14) hvor medlemslandene anmodes om at kortlægge, identificere og prioritere fremmede arter i vådområder, som indebærer en trussel for vådområdet eller arterne, som har levested her Bernkonventionen, konventionen om beskyttelsen af Europas vilde dyr og planter og deres naturlige levesteder Bernkonventionen er en europæisk konvention hvis formål er at bevare vilde dyr, planter og deres levesteder. Ifølge konventionens artikel 11 stk. 2 b skal medlemslandende føre streng kontrol med indførsel af ikke-hjemmehørende arter. Der er i november 2009 blevet indført en sektion omhandlende mårhund, hvori det anbefales at medlemslandene: 1. adresserer de påvirkninger mårhunden har på den biologiske mangfoldighed. 2. moniterer udbredelsen og spredningen af mårhund. 3. træffer foranstaltninger for at tilbageholde og kontrollere mårhund, hvor arten allerede er etableret, for at mindske antal og forhindre spredning. 4. at tage forbehold for beskyttede og følsomme områder EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Direktivet forpligter medlemslande til at beskytte en række vilde fugle, bl.a. ved at udpege og sikre deres levesteder. Mårhund kan udgøre en trussel mod jordrugende fuglearter Habitatdirektivet Habitatdirektivet forpligter medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Direktivets artikel 22 b siger, at medlemmerne skal sikre, at bevidst indførsel af ikkehjemmehørende arter i den vilde natur bliver reguleret, således at de ikke skader de hjemmehørende dyr og planter eller deres levesteder. 17

18 4. Konkrete trusler 4.1 Direkte skade - mod arter, levesteder eller habitater Mårhunden har i nogle områder i Finland været årsag til, at paddebestandene er reduceret drastisk, og på nogle øer er de helt forsvundet. Da mårhunden oftest lever i eller ved vådområder, er der også stor prædation på vade- og vandfugle og især på deres æg. Dette vil sandsynligvis også gøre sig gældende i Danmark, hvor æg og yngel af eng- og vandfugle vil kunne være særligt udsat for prædation. Den hjemmehørende fauna er ikke tilpasset en prædator med forkærlighed for vand, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for de jordrugende fugle på f.eks. øer i vildtreservater mm. Der er mulighed for, at mårhund vil være konkurrent til nogle af vores hjemmehørende arter, såsom ræv og grævling. Fødevalget mellem de 3 arter overlapper en del, de er alle skumrings- og nataktive. Finske undersøgelser tyder imidlertid på, at der ikke er den store konkurrence mellem de 3 arter, idet fødevalget er lidt forskelligt. 4.2 Overførsel af sygdomme og parasitter til andre arter Da mårhunden kan opnå ekstremt høje bestandstætheder, udgør den en større trussel som smittespreder for diverse sygdomme og parasitter end de hjemmehørende arter, både når det gælder mennesker, husdyr og den øvrige fauna. Center for Vildtsundhed har fra efteråret 2008 til december 2010 obduceret 41 mårhunde, som alle var enten trafikdræbte, fanget i fælde eller skudt. Alle obducerede mårhunde blev testet negative for rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) og alle dyrene var raske og i god foderstand. Hos 2 mårhunde fra 2010 blev der fundet larver af hjerteorm (Angiostrongylus sp.) og en mårhund fra 2010 var inficeret med Salmonella. Ingen mårhunde havde patologiske forandringer. Mårhund kan, i lighed med ræv, være bærer af følgende sygdomme og parasitter: Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis) Dværgbændelormen kan inficere mennesker gennem indtagelse af f.eks. bær og grøntsager inficeret med dværgbændelormens æg. Æggene bliver udskilt med afføring fra dyr, der har dværgbændelorm i tarmene, f.eks. ræv og mårhund. Hos mennesker danner bændelormens larver cyster i leveren, og sygdommen kan være dødelig. Bændelormen er indtil december 2010 kun påvist i 3 ræve fra Sjælland i Rabies, klassisk (sylvatisk) Rabies (hundegalskab) er et virus, som kan føre til dødelig hjernebetændelse, hvis man ikke behandles straks. Rabies spredes oftest ved bid af et inficeret dyr f.eks. mårhund, ræv, hund eller kat. Mårhunden spiller en væsentlig rolle i spredningen af rabies i andre lande, herunder Østasien og de baltiske lande. Der er ikke konstaterer klassisk (sylvatisk) rabies i Danmark siden

19 4.2.3 Trikiner Trikiner er parasitter, som kan give sygdommen trikinose. Sygdommen kan være dødelig uden behandling. Trikiner smitter kun ved indtagelse af kød, som ikke er gennemstegt eller kogt. Dermed er der stor risiko for at rovdyr og ådselædere bliver smittet. I Danmark er svinebesætningerne fri for trikiner. For udendørs svinehold betyder tilstedeværelsen af mårhunde, at risikoen for smitte til svinebesætningerne øges Parvovirus Parvovirus kan ikke smitte mennesker, men kan ramme hunde. Det er et virus, som spredes via afføring og medfører en dødelighed på op til 90% uden vaccine og behandling. I Tyskland er der blevet konstateret en epidemi af parvovirus og hundesyge, som har ramt bestandene af mårhunde, vaskebjørne og ræve hårdt Hundesyge Hundesyge kan ikke smitte mennesker, men kan smitte bl.a. hunde, ræve og mink. Hundesyge også kaldet hvalpesyge er en virusinfektion med paramyxovirus. Den kan spredes via luften eller ved kontakt med et sygt dyr. Der er en ca. 70 % dødelighed hos uvaccinerede hunde. Overførsel af smitte til farmmink kan være forbundet med store økonomiske tab på grund af øget dødelighed og forringet pelskvalitet Skab Skab er en hudlidelse, som skyldes skabmiden. Skab smitter sjældent til mennesker og er generelt ufarlig når det sker, men kan give kløe og skal behandles medicinsk. Skabmiden angriber oftest ræve, men kan også angribe mårhund og hunde. Sygdommen kan være dødelig for de angrebne dyr, hvis de ikke behandles Fransk hjerteorm Fransk hjerteorm er en parasit som har hunde, ræve og grævlinger som hovedvært. Mellemværten er oftest snegle, som viderefører parasitten, når de bliver spist. Den voksne orm kan findes i hjertet på hovedværten, deraf navnet. Fransk hjerteorm fører ofte til lungebetændelse, og i nogle tilfælde også til blodpropper i hjerte og lunger Plasmacytose Mårhundens betydning for smitteoverførsel af plasmacytose til mink er ukendt, men eksperimentelle studier viser, at mårhund kan smittes med plasmacytose. Mårhunden hører dog ikke til mårfamilien, som normalt smittes med denne sygdom Bakterier Mårhunden kan smittes med Salmonella og Campylobacter. 19

20 4.3 Socioøkonomisk betydning Da mårhunden kan være bærer af rævens-dværgbændelorm, og kan optræde i langt større tætheder end ræven, vil dens tilstedeværelse i yderste konsekvens kunne føre til, at mennesker ikke længere uden risiko for smitte, kan plukke bær og samle svampe i naturen eller indtage grøntsager dyrket på friland i Danmark. De mange byområder i Danmark med parcelhuse og haver antages, ud fra finske erfaringer, at udgøre et udmærket habitat for mårhund. Her vil en bestand af mårhund kunne betyde en risiko for smitte via hjemmedyrkede grøntsager og bær. Bortfald af muligheden for at spise svampe fra skoven eller grøntsager fra haven, kan opleves som forringet livskvalitet. Danmark har haft en trikin-fri svinebestand siden 1930 erne. Ved udendørs svinehold vil der være risiko for, at svin bliver smittet med trikiner. Denne risiko øges yderligere, hvis mårhunde optræder i de samme områder. 20

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den!

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! LIFE09 NAT/SE/000344 Management of the invasive raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in the north-european countries Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! Mårhunden hører til hundefamilen,

Læs mere

Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Indsatsplan mod mårhund i Danmark Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344) Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010 Fotos s.

Læs mere

Udkast. Indsatsplan mod mårhund i Danmark

Udkast. Indsatsplan mod mårhund i Danmark Udkast Indsatsplan mod mårhund i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2010 MIRDINEC (NAT SE 344) Titel: Indsatsplan mod mårhund Indsatsplanen er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen, 2010

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0620 Bilag 2 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGET Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter DanmarksJægerforbund Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Uddannelses og rådgivningsafdelingen DJ, Kalø, Peter Smærup 2015 Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning operativ tilgang:

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

4. august 2016 EM 2016/126. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 4. august 2016 EM 2016/126 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Efter vedtagelsen af Inatsisartutlov om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens under forårssamlingen 2016,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter Henvendelse fra Interessenter: Opgaveløsning Operativ tilgang: Kommunikation og rapportering til: Myndigheder Medlemmer DJ Uddannelses- /Rådgivningsafd.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med ikrafttrædelse af EU-listen for invasive arter

Spørgsmål og svar i forbindelse med ikrafttrædelse af EU-listen for invasive arter Spørgsmål og svar i forbindelse med ikrafttrædelse af EU-listen for invasive arter Den følgende tekst er uofficielt oversat/redigeret fra Europa Kommissionens Questions and answers http://ec.europa.eu/environment/pdf/13_07_2016_qa_en.pdf

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... 1 Lovgrundlag... 1 Indsatsområde... 2 Mål med bekæmpelse... 2 Frist for bekæmpelse... 2 Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032)

Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Justitsministeriet Slotholmsgade 10 1216 København K 6. december 2010 Vedr. Bemærkninger om udtalelse om jagt udarbejdet af Dyreetisk Råd (j.nr. 2010-5432-0032) Det Dyreetisk Råd v/justitsministeriet har

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING RAMMENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikke hjemmehørende arter,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009 Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere