RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053"

Transkript

1 23. april 2009 Jnr: RAMMEBETINGELSER Anvendelsen af biomasse og vedvarende energi i det danske energisystem, er reguleret af rammebetingelser i form af love og målsætninger. Disse rammebetingelser imidlertid under hastig udvikling og afspejler i stigende omfang såvel nationale som internationale politiske prioriteringer. DANMARK Regeringsgrundlag I regeringsgrundlaget fra november 2007 fastslås det, at Danmark skal være et grønt og bæredygtigt samfund med en visionær klima- og energipolitik. På langt sigt skal Danmark være 100 % uafhængig af fossile brændsler. For at undersøge mulighederne for en virkeliggørelse heraf, blev der i marts 2008 nedsat en uafhængig klimakommission bestående af ti forskere med specialviden indenfor bl.a. klima, transport, landbrug og økonomi. 1 Frem mod år 2025 er der samtidig blevet vedtaget en række delmål for dansk energipolitik: Andelen af vedvarende energi skal fordobles, energiudnyttelsen skal effektiviseres og den offentligt finansierede indsats af forskning i energiteknologier skal fordobles. Energiforlig Regeringen indgik den 21. februar 2008 en energipolitisk aftale med alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Partierne vedtog bl.a. at vedvarende energi i år 2011 skal dække 20 % af Danmarks energiforbrug samt at energiforbruget i 2020 skal være faldet 4 % i forhold til år Der skal desuden opføres 400 MW nye havvindmøller, som skal være i drift fra år Samtidig skal afregningspriserne på strøm fra landvindmøller, biomasse og biogas hæves. Brintbiler og elbiler fritages for afgifter frem til 2012 og der bliver afsat en pulje på 35 mio. kr. til forsøg med elbiler. Til forsøg med bølgekraft og solceller m.m. afsættes en pulje på i alt 100 mio. kr. fordelt over fire år. Derudover oprettes en værditabsordning for naboer til vindmøller, en købsretsordning, en grøn ordning og en garantifond. Som led i energiaftalen indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance (nu Liberal Alliance) samtidig en aftale om øget biomasseanvendelse og frit brændselsvalg på centrale kraftværker. Det betyder, at eventuelle ansøgninger om ophævelse af kulrestriktionen på visse kraftvarmeværker kan imødekommes mod aftale om, at biomasseanvendelsen øges. 1 Klimakommissionen:

2 VE-lov Et stort flertal i Folketinget vedtog 18. december samme år Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Loven gennemfører de initiativer indenfor vedvarende energi, som blev fastsat i energiforliget. Samtidig samler VE-loven de eksisterende regler, som særligt gælder for el baseret på vedvarende energi (VE). Det betyder, at lovgivningen bag den samlede indsats for fremme af vedvarende energi samles et sted. VE-loven ændrer desuden vilkårene for etablering og drift af nye vindmøller, biogasanlæg og anden vedvarende energi. Blandt andet er de økonomiske tilskud til produktion af vedvarende el forhøjet. Samtidig skal naboer til planlagte vindmølleprojekter fremover skal inviteres med i projekterne og i den forbindelse have vurderet deres eventuelle tab i ejendomsværdi. Biobrændstof-lov Den 31. marts 2009 fremsatte Klima- og Energiministeren Forslag til Lov om bæredygtige biobrændstoffer, der blev første behandlet i april måned samme år. Lovforslaget har til formål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer og indeholder blandt andet et forslag om, at andelen af biobrændstof i landtransport skal udgøre 5,75 % i år Lovforslaget udmønter dermed den målsætning, der blev fastlagt i den energipolitiske aftale fra februar Samtidig vil den være et led i opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Kyotoaftalen og EU s VE-direktiv. I lovforslaget indgår desuden forslag om implementering af VE-direktivets dobbelttællebestemmelse for 2. generations biobrændstoffer. Ifølge EU s VE-direktiv skal anvendelsen af 2. generation biobrændstof tælle dobbelt i opfyldelsen af nationale VEmål. EU Klima- og energipolitik er et centralt område i EU-samarbejdet og er et område, der i de senere år er blevet styrket. EU s klima- og energipolitik bliver fastlagt i et samarbejde mellem EU-medlemslandene, EUkommissionen og Europa-Parlamentet. Typisk bliver EU-lovgivning vedtaget i en fælles beslutningsprocedure mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet på baggrund af forslag fra EU-kommissionen. Fælles energipolitik for Europa 1. strategiske redegørelse og En energipolitik for Europa Med afsæt i Grønbogen En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed fra 2006, præsenterede EUkommissionen i januar 2007 sin 1. strategiske energiredegørelse. Energiredegørelsen identificerede tre hovedudfordringer for den fælles europæiske energipolitik: 1. Imødegåelse af menneskeskabte klimaforandringer. 2. Bedret konkurrenceevne i EU. 3. Styrkelse af EU s energisikkerhed. 2

3 I umiddelbar forlængelse af energiredegørelsen vedtog Det Europæiske Råd på forårstopmødet i 2007 en Handlingsplan for en energipolitik for Europa ( ). Handlingsplanen fastsætter de overordnede målsætninger for europæisk energipolitik. Den europæiske energipolitik forfølger tre overordnede mål: 1. Øget forsyningssikkerhed. 2. Sikring af de europæiske økonomiers konkurrenceevne. 3. Fremme af miljømæssig bæredygtighed og bekæmpelse af klimaændringer. SET-planen I forlængelse af En energipolitik for Europa, fremlage EU-kommissionen den 22. november 2007 en Strategisk Energiteknologi Plan (SET-plan). Planen har til formål at fremme internationalt samarbejde om energiteknologier, skabe en fælles strategiplanlægning og øget effektivisering samt sikre flere ressourcer. Eftersom energieffektivitet er væsentlig for at sikre EU s overordnede mål om bæredygtighed, reduktion i udledning af drivhusgasser, lavere energipriser og en sikker energiforsyning, har EU-kommissionen lanceret en Handlingsplan for energieffektivitet ( ). Kommissionen har desuden igangsat en række initiativer for at styrke energieffektivt forbrug i dagligdagen. 3. liberaliseringspakke Tilsvarende i forlængelse af En energipolitik for Europa fremsatte EU- Kommissionen en 3. liberaliseringspakke. I En energipolitik for Europa blev det understreget, at de gældende fælles regler ikke i tilstrækkelig grad støttede udviklingen af et velfungerende indre energimarked. Med den 3. liberaliseringspakke fremsatte EU-kommissionen derfor en række forslag til liberalisering af el- og gasmarkederne. Pakken kommer i forlængelse af den 1. liberaliseringspakke (1996 og 1998) og den 2. liberaliseringspakke (2003) og omfatter fem forslag til EU-lovgivning: 1. Forslag til ændring af de fælles regler for det indre marked for elektricitet. 2. Forslag til ændring af de fælles regler for det indre marked for gas. 3. Forslag til oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder. 4. Forslag til netadgang i forbindelse med elektricitetsudvekskling på tværs af grænser. 5. Forslag om adgang til naturgastransmissionsnet. Intentionen med den 3. liberaliseringspakke er, at skærpe konkurrencen på EU s indre marked, skabe mere konkurrencedygtige priser og en højere servicestandard samt give mulighed for effektiviseringsgevinster, øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.: Den 3. liberaliseringspakke opnåede politisk enighed i Ministerrådet den 10. oktober strategiske redegørelse I november 2008 fremlagde EU-kommissionen sin 2. strategiske redegørelse, der skal danne grundlag for EU s energipolitik efter år 2009, hvor fokus er en Handlingsplan for Energisikkerhed og Energisolidaritet. Samtidig tager Kommissionen fat på arbejdet med at identificere de 3

4 energipolitiske udfordringer for De fem centrale punkter i Handlingsplanen for Energisikkerhed og Energisolidaritet er: 1. Infrastruktur og en varieret energiforsyning. 2. Eksterne relationer. 3. Olie- og naturgaslagre samt mekanismer til krisehåndtering. 4. Energieffektivitet. 5. Bedre udnyttelse af EU s egne energiressourcer. Klima- og energipakken Den 23. januar 2008 præsenterede Kommissionen en reformpakke, der skal udmønte de bindende mål, som blev opstillet af Det Europæiske Råd i energihandlingsplanen, En energipolitik for Europa, fra forårstopmødet I december 2008 blev der på topmødet i Det Europæiske Råd opnået politisk enighed om Klima- og energipakken, og pakken blev efterfølgende stemt igennem Europa-Parlamentet mål Klima- og energipakken opstiller en række mål for 2020 i form af de såkaldte mål. Ifølge disse skal EU som helhed i 2020 have reduceret sin drivhusgasudledning med minimum 20 % i forhold til 1990 niveau, opnået en andel af vedvarende energikilder på minimum 20 % samt forbedret energieffektiviteten med 20 %. Samtidig er der blevet vedtaget et mål om 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden Opnås der enighed om en global klimaaftale, der forpligter andre udviklede lande på en seriøs indsats mod klimaforandringer, vil EU gå med til at reducere drivhusgasudledningerne med 30 %. Klima- og energipakken indeholder fire forslag til fælles EU-lovgivning: 1. Forslag til direktiv om fremme af vedvarende energikilder (VEdirektivet). 2. Forslag til ændring af EU s kvotehandelssystem. 3. Forslag til beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra non-ets- sektorer (non-ets-direktivet). 4. Forslag til direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS) VE-direktivet og Biobrændstofdirektivet Klima- og energipakkens VE-direktiv blev endeligt vedtaget i april Direktivet har til formål gradvist at øge andelen af vedvarende energikilder i EU s samlede energiforbrug til 20 % i 2020 samt at øge andelen af vedvarende energi i transportsektoren til 10 %. VE-direktivet rummer dermed den del af Klima-og energipakkens mål, der handler om vedvarende energi. De 27 medlemslande skal dog ikke hver især opnå en andel på 20 % vedvarende energi. Forpligtelserne fordeles mellem landende i forhold til EU s samlede mål om 20 % vedvarende energi. Danmark skal i 2020 have øget andelen af vedvarende energi til 30 %. VE-direktivet udstikker samtidig rammer for handel med vedvarende energi landene imellem. Lande med store VE-potentialer kan sælge overskydende VE til lande med færre og dyrere VE-potentialer. 4

5 Når det gælder andelen af vedvarende energi i transportsektoren følger VE-direktivet op på EU s Biobrændstofdirektiv, der blev vedtaget i Dette direktiv pålægger de enkelte medlemslande at indføre vejlende referencemål for en biobrændstofandel i transport på 5,75 % i VEdirektivet erstatter Biobrændstofdirektivets vejledende mål for iblanding af biobrændstoffer ved at pålægge hvert medlemsland et bindende mål på i alt 10 % vedvarende energi i transportsektoren i Ifølge EU s Brændstofdirektiv, som skal være implementeret i dansk lovgivning inden udgangen af 2010, forpligtes brændstofleverandøren (olieselskaberne) endvidere til at reducere CO2-udslippet (vugge til grav) fra de brændstoffer, de leverer med 6 % inden år Der er opsat et vejledende delmål på 2 % i 2014 og 4 % i For at brug af biobrændstoffer kan tælle med som vedvarende energi i opfyldelsen af VE-direktivet og Brændstofdirektivets mål, skal produktion og anvendelse dog foregå under bæredygtige vilkår. I den forbindelse fastlægges en række bæredygtighedskriterier. Til opfyldelse af målsætningen om 10 % iblanding af vedvarende energi kan det imidlertid være nødvendigt at inddrage andre teknologier end biobrændstoffer, herunder elbiler, der kører på strøm fra vedvarende energikilder samt brintbiler, hybridbiler mv. Dog indgår kun biobrændstoffer til erstatning af diesel og benzin samt vedvarende el i de konkrete bestemmelser. Vedvarende el til transportformål tæller i den forbindelse med en faktor 2,5 i opfyldelsen af 10 % målsætningen. Tilsvarende tæller 2. generations bioethanol den enkelte aktør dobbelt for i opfyldelsen af nationale mål. Kvotehandelssystem Det nuværende kvotehandelssystem for CO2 European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS) blev oprettet i Det er det første internationale handelssystem for CO2- udledningstilladelser og omfatter samtlige 27 medlemslande og fra 2008 også EØS-medlemslandende (Island, Norge og Liechtenstein). Kvotesystemet indebærer et loft for kvotemængden, der fastsættes af hvert medlemsland. Inden for dette loft kan der handles med kvoterne. Systemet er opdelt i to handelsperioder frem til Den første ( ) fungerede som en prøveperiode, mens den anden ( ) er baseret på erfaringerne herfra. For hver periode skal medlemslandende have godkendt nationale allokeringsplaner af EU-kommissionen, hvor landets generelle klimaindsats og tildeling af kvoter beskrives. Fra år 2013 bliver kvotehandelssystemet harmoniseret. I stedet for 27 forskellige fastlægges ét fælles loft for EU-udledningstilladelser. Da mængden af kvoter reduceres år for år, vil de kvotebelagte sektorer derved bidrage til at få nedbragt EU s drivhusgasudledning, så målsætningen om 20 % reduktion i forhold til 1990 kan nås i Samtidig bliver flere sektorer og drivhusgasser inkluderet. Blandt andet indgik Europa- Parlamentet og Det Europæiske Råd i sommeren 2008 en aftale om at inkludere luftfarten i kvotesystemet fra år Kvoterne vil desuden i højere grad auktioneres frem for at blive tildelt gratis. Nationalstaterne vil stå for auktioneringen, og det enkelte medlemsland vil få provenuet fra kvotesalget. Ifølge aftalen bliver luftfarten i princippet tildelt sin egen kvote, inden for hvilken der handles, ligesom der er defineret reduktionsmål for denne sektor alene. Tilsvarende er der fastsat regler for, 5

6 hvordan den indledende fordeling vil finde sted samt for, hvordan mængden af tilladelser, der sælges via auktion gradvist skal stige. Non-ETS-direktiv og CO2-lagring Ifølge Klima- og energipakken er medlemslandene forpligtet på en reduktion af drivhusgasser fra non-ets-sektorer (ikke-kvotebelagte sektorer) som landbruget, transportsektoren og affald. Danmark har forpligtet sig på en reduktion fra disse sektorer på 20 % i forhold til 2005 niveau. Opnås der enighed om en ambitiøs global klimaaftale fra år 2013, hvor EU går med til at reducere samlet set 30 %, vil reduktionskravet til Danmark dog øges. Klima- og energipakken indeholder forslag til et direktiv om miljømæssig forsvarlig fremme af CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage) i form af CO2-opsamling og lagring i undergrunden. Selvom vedvarende energikilder og energieffektivitet på langt sigt ifølge Kommissionen er mere bæredygtige løsninger i forhold til energisikkerhed og klimaforandringer, vurderes opfangning og lagring af CO2 fra kraftværker at have et vigtigt potentiale. Forslaget skal etablere en juridisk ramme for udvælgelse af egnede lokaliteter for geologisk CO2-lagring, godkendelsesprocedurer, ansvarsforhold, drift, myndighedsforhold mv. For at fremme CCS-teknologi er der i det nye, harmoniserede kvotehandelsdirektiv afsat 300 mio. kvoter, der inden 2015 kan anvendes til at støtte demonstration af CCS- og innovative VE-teknologier. FN FN s Klimakonvention FN s Klimakonvention er en rammekonvention. Den har til formål at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, så farlige menneskeskabte klimaforandringer undgås. Ifølge formålsparagraffen skal denne stabilisering ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for en naturlig tilpasning. Arbejdet med en klimakonvention blev påbegyndt i Baggrunden var en rapport fra FN s Klimapanel (IPCC), hvori der blev peget på, at den stigende udledning af drivhusgasser kunne vise sig at få voldsomme konsekvenser for Jordens miljø. Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change) blev efterfølgende præsenteret på den internationale miljøkonference i Rio, Brasilien i Danmark skrev under allerede i 1992 og konventionen er siden hen blevet ratificeret af i alt 192 lande, herunder også USA. Parterne under konventionen afholder hvert år en klimakonference en såkaldt COP (Conference of the Parties). Danmark er i 2009 vært for den 15. konference kaldet COP15. Konferencerne fungerer som øverste organ i klimaforhandlingerne og alle større beslutninger, der vedrører udmøntningen af klimakonventionen, træffes på disse konferencer. Konferencerne varer typisk omkring 14 dage med deltagelse fra flere tusinde delegerede fra medlemslandenes regeringer, observatørorganisationer, journalister samt erhvervs- og civilsamfundsrepræsentanter. Alle lande, der har underskrevet klimakonventionen, er repræsenteret på konferencen. 6

7 Kyoto-protokollen Da klimakonventionen fungerer som en rammekonvention, indeholder den ingen bindende krav til medlemslandende. I december 1997 blev parterne derfor enige om at udbygge konventionen med den såkaldte Kyoto-protokol. Kyoto-protokollen er den første juridisk bindende internationale aftale med specifikke forpligtelser omkring reduktion af drivhusgasudledning. Kyoto-aftalen er blevet ratificeret af mere end 160 lande og trådte i kraft fra februar Danmark har været med i Kyotoaftalen siden USA har endnu ikke ratificeret aftalen. Protokollen omfatter de seks drivhusgasser kuldioxid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) samt industrigasserne HFC er, PFC er og SF6. Alle udledninger måles dog for nemheds skyld i CO2-ækvivalenter. Det er dog ikke alle sektorer, der er indbefattet af reduktionsforpligtelser. Protokollen inkluderer optag i skove og jorde og behovet for at adressere drivhusgasudledning fra fx afskovning. Derimod er det ikke lykkedes at opnå enighed om at inkludere udledninger fra fly- og skibstrafik. Ifølge Kyoto-protokollen, er de industrialiserede lande (Annex 1-lande) samlet forpligtet til at reducere deres drivhusgasser med minimum 5,2 % i forhold til 1990-niveau i løbet af perioden Annex 1-landene er desuden forpligtet til at hjælpe de mest sårbare og mindst udviklede lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Dette gøres gennem FN s såkaldte Green Investment Facility (GEF) og en 2 % s afgift på kreditter fra reduktionsprojekter i udviklingslande (CDM). Udviklingslandende er for deres del forpligtet til at gennemføre en række ikke-bindende reduktionsinitiativer, der støtter op om en bæredygtig udvikling. Det skyldes at medlemslandene ifølge Klimakonventionen skal yde en indsats i forhold til deres respektive kapacitet samt et fælles men differentieret ansvar. På denne måde afspejler Kyoto-protokollen et historisk ansvar for de hidtidige udledninger af drivhusgasser til atmosfæren. Det betyder imidlertid, at et stort udviklingsland som Kina pga. sin status som udviklingsland ikke er forpligtet på konkrete reduktionsmål. Også selvom Kina nu har overhalet USA som den største udleder af drivhusgasser i verden. Et centralt punkt i Kyoto-protokollen er dens fleksible mekanismer i form af retten til international handel med udledningsrettigheder. Kyotoaftalen opererer med tre fleksible mekanismer: 1. International handel med udledninger (international emissions trading) 2. CDM (Clean Development Mechanisms) 3. JI (Joint Implementation) International handel med udledninger kan foregå mellem de industrialiserede lande (Annex 1-lande). Annex 1-landene kan indbyrdes handle med deres respektive CO2-kvoter, dvs. de udledningsrettigheder hvert land ifølge deres reduktionsforpligtelse har. Annex 1-landene kan desuden handle med udledningsrettigheder i forbindelse med gennemførelse af klimaprojekter i andre lande. CDM-projekter er 7

8 konkrete projekter i udviklingslande, der ifølge Kyoto-aftalen ikke er forpligtet på reduktionsmål. JI-projekter er konkrete projekter i lande, der har påtaget sig en reduktionsforpligtelse i henhold til Kyoto-protokollen. Der er flere typer sanktioner for lande, der ikke opfylder deres forpligtelser. Dels skal det pågældende land fremlægge en plan for hvordan, de vil sikre, at de i fremtiden overholder deres forpligtelser. Dels mister landet retten til at deltage i kvotehandlessystemet og de fleksible mekanismer. Efter år 2012 vil lande desuden kunne dømmes for ikke at have opfyldt deres reduktionsforpligtelser. Kyoto-aftalens Overholdelses komité (Compliance Committee) har til opgave at holde øje med om landene overholder deres reduktionsforpligtelser. 8

9 Historisk rids af dansk energipolitik Den aktuelle danske produktion og anvendelse af biomasse til energiformål, er et resultat af ikke bare gældende lovgivning og rammebetingelser, men også den danske energipolitik gennem de seneste tre årtier. Energiplaner og aftaler Den første danske energiplan fra 1976 og den anden energiplan fra 1982 udstak retningslinierne for energisektorens udvikling i 1980 erne og havde udgangspunkt i brændselsforsyning, samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. I denne periode blev olie- og gasfelterne i Nordsøen kraftigt udbygget og et landsdækkende naturgasnet blev anlagt. Samtidig blev de første støtteordninger for udnyttelse af halm og flis sat i værk og voksende afgifter på fossile brændsler var med til at gøre biomasse konkurrencedygtigt som brændsel. I denne periode blev også de første flisfyrede kraftvarmeværker bygget, og antallet af flisfyrede fjernvarmeværker voksede kraftigt. Den tredje energihandlingsplan Energi 2000 blev fremsat i I den blev målet om en bæredygtig udvikling af energisektoren introduceret. Dette skulle ske gennem energibesparelser, afgift på CO2-udledning, omstilling til brug af miljøvenlige brændsler i kraftvarmeproduktion, anlægs- og driftsstøtte til kollektiv varmeforsyning, støtte til etablering af biobrændselskedler i landdistrikter mv. Varmeforsyningsloven, der giver Energiministerens en række beføjelser, kunne i den forbindelse anvendes til at regulere brændselsvalget i blokvarmecentraler, fjernvarmeværker og decentrale kraftvarmeværker. Et centralt punkt for Energi 2000 var fokus på øget anvendelse af miljøvenlige brændsler. Disse blev defineret som naturgas, sol, vind og biomasse (halm, træ, gylle og husholdningsaffald). Brugen af biomasse blev i handlingsplanen begrundet ud fra at den er CO2-neutral, udnytter affaldsprodukter fra landbrug, skovbrug, husholdning og industri samt bidrager til forsyningssikkerhed, sparer udenlandsk valuta og skaber danske arbejdspladser. I 1993 indgik regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti den såkaldte Biomasseaftale. Aftalen havde fokus på øget brug af biomasse i energiforsyningen, herunder især i de centrale kraftværker. Kraftværkerne blev med aftalen forpligtet til fra år 2000 at anvende 1,2 millioner tons halm og 0,2 millioner tons træflis. Aftalen udstak desuden en række regler og retningslinjer for de mindre anlæg omkring omstilling til naturgas eller biobrændsel samt prioritering af biomassebaseret kraftvarme. Biomasseaftalen blev i 1997 og 2000 suppleret med hhv. en tillægsaftale og en reformopfølgningsaftale. I tillægsaftalen fra 1997 blev det besluttet, at biomassemålsætningen skulle gælde i energienheder (19,5 PJ) samt at træflis kunne erstatte i alt 0,2 millioner tons ud af de 1,2 millioner tons halm. Desuden blev en række regler og retningslinjer for mindre anlæg justeret. I Reformopfølgningsaftalen fra 2000 enedes de politiske partier bag Biomasseaftalen om at forlænge fristen for øget anvendelse af biomasse i 9

10 energiforsyningen til udgangen af Efter en folketingsbeslutning i 2001 blev der indgået aftale med de daværende to store, danske kraftværksselskaber, Energi E2 og Elsam, om udmøntning af Biomasseaftalen ved anvendelse af biomasse i centrale værker. Samtidig blev der indgået aftale om sikring af værkernes økonomi. I 1996 kom den fjerde energiplan, Energi 21. Planen fastholdt målsætningerne fra Energi 2000 og opstillede samtidig en række nye, langsigtede målsætninger frem til Blandt andet fremsattes en målsætning om at halvere CO2-udledningen i år 2030 i forhold til niveau. Biomasse skulle ifølge planen bidrage med 85 PJ i 2005 og 145 PJ i Øget brug af halm og flis i de centrale elværker, øget udbygning af decentral kraftvarme på halm og flis og adgang til etablering af biobrændselsanlæg i områder, der tidligere var reserveret for naturgas skulle bidrage til at nå dette mål. Ifølge EU s Biobrændstof-direktiv fra 2003 har Danmark som medlemsland været forpligtet på en målsætning om 2 % biobrændstof i transportsektoren i 2005 og 5,75 % i I 2004 meddelte regeringen imidlertid EU Kommissionen, at Danmark ikke i væsentligt omfang havde planer om på kort sigt at introducere biobrændstoffer i transportsektoren. Den danske regering modtog efterfølgende en såkaldt åbningsskrivelse fra EU, for at være på kant med Biobrændstof-direktivets mål for anvendelse af biobrændstoffer til transport. Alligevel blev det danske mål om 0 % biobrændstof i transportsektoren fastholdt i I 2006 blev det officielle mål dog hævet til 0,1 %. I den forbindelse blev der i finansloven afsat 60 mio. kr. for perioden til at gennemføre forsøg med biobrændstoffer i form af biodiesel. Tilbageholdenheden indtil da, har været begrundet med de relativt høje omkostninger, der er forbundet med at anvende biomasse i transportsektoren i forhold til at anvende samme biomasse til andre energiformål (fx kraftvarme, opvarmning mv.). Med VE-direktivet under EU s Klima- og Energipakke fra 2008 er målsætningerne omkring iblanding af biobrændstof imidlertid blevet bindende. Klima-og energiministeren har i 2009 som reaktion herpå fremsat Forslag til Lov om bæredygtige biobrændstoffer, hvori en iblanding af 5,75 % biobrændstof i år 2010 gøres til et nationalt mål. I 2004 indgik regeringen en aftale om fremtidssikring af energiinfrastrukturen og i 2005 den politiske aftale om den fremtidige energispareindsats. På baggrund heraf fremlagde den daværende Transport- og energiminister i 2005 Energistrategi 2025, der indeholdt regeringens politik for håndteringen af de langsigtede udfordringer med urolige energimarkeder, stigende internationale klimakrav og behov for øget konkurrence. Energistrategiens oplæg til en handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur var baseret på vurderinger af perspektiver frem mod Fokus var på liberaliserede energimarkeder og markedsbaserede instrumenter til at opnå målsætninger for effektivitet, forsyningssikkerhed og miljø samt energiforbrug i transportsektoren. Samtidig fokuseres på de betydelige erhvervsmæssige potentialer indenfor udvikling af ny og mere effektiv energiteknologi, hvor Danmark indtager flere globalestyrkepositioner. 10

11 I forlængelse heraf fremlagde den danske regering i 2007 energiudspillet En visionær dansk energipolitik, der beskriver regeringens energipolitiske mål frem mod år 2025 og de initiativer, som skal iværksættes for at nå målene. Heri fastsættes mål for: 1. Reduktion i anvendelsen fossile brændsler. 2. Andelen af vedvarende energi. 3. Den årlige energispareindsats. 4. En styrket indsats for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. 5. Anvendelsen af biobrændstoffer til transport. Målene skal ses som første skridt hen imod regeringens langsigtede vision om at gøre Danmark helt uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Energiudspillet dannede baggrund for den energipolitiske aftale, som blev indgået med et bredt flertal af Folketingets partier i februar Aftalen fastlægger energipolitiske mål og virkemidler for perioden

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Rådsmøde (energi) den 4. marts 2014

Rådsmøde (energi) den 4. marts 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3299 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 18. februar 2014 Rådsmøde (energi) den 4. marts 2014 Dagsorden 1.

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2010

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2010 CONCITOs fremskrivning CONCITO 2010 HOVEDRAPPORT ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2010 100 90 80 Danmarks historiske udslip (mio. ton CO2e) 70 60 50 40 30 Danmarks 2050-pathway 20 10 0 1990 2000 2010 2020 2030 2040

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 CONCITO 2012 HOVEDRAPPORT ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Udledning 2000-2011 (mio. ton CO2e) 2050-reduktionssti Minus 40% i 2020 ift. 1990 0 Reduktion fra 2020 ift. 2050-reduktionssti

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Energistrategi 25 fra kul, olie og gas til grøn energi Sammenfatning Februar 211:6 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Klima- og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere