RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053"

Transkript

1 23. april 2009 Jnr: RAMMEBETINGELSER Anvendelsen af biomasse og vedvarende energi i det danske energisystem, er reguleret af rammebetingelser i form af love og målsætninger. Disse rammebetingelser imidlertid under hastig udvikling og afspejler i stigende omfang såvel nationale som internationale politiske prioriteringer. DANMARK Regeringsgrundlag I regeringsgrundlaget fra november 2007 fastslås det, at Danmark skal være et grønt og bæredygtigt samfund med en visionær klima- og energipolitik. På langt sigt skal Danmark være 100 % uafhængig af fossile brændsler. For at undersøge mulighederne for en virkeliggørelse heraf, blev der i marts 2008 nedsat en uafhængig klimakommission bestående af ti forskere med specialviden indenfor bl.a. klima, transport, landbrug og økonomi. 1 Frem mod år 2025 er der samtidig blevet vedtaget en række delmål for dansk energipolitik: Andelen af vedvarende energi skal fordobles, energiudnyttelsen skal effektiviseres og den offentligt finansierede indsats af forskning i energiteknologier skal fordobles. Energiforlig Regeringen indgik den 21. februar 2008 en energipolitisk aftale med alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Partierne vedtog bl.a. at vedvarende energi i år 2011 skal dække 20 % af Danmarks energiforbrug samt at energiforbruget i 2020 skal være faldet 4 % i forhold til år Der skal desuden opføres 400 MW nye havvindmøller, som skal være i drift fra år Samtidig skal afregningspriserne på strøm fra landvindmøller, biomasse og biogas hæves. Brintbiler og elbiler fritages for afgifter frem til 2012 og der bliver afsat en pulje på 35 mio. kr. til forsøg med elbiler. Til forsøg med bølgekraft og solceller m.m. afsættes en pulje på i alt 100 mio. kr. fordelt over fire år. Derudover oprettes en værditabsordning for naboer til vindmøller, en købsretsordning, en grøn ordning og en garantifond. Som led i energiaftalen indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance (nu Liberal Alliance) samtidig en aftale om øget biomasseanvendelse og frit brændselsvalg på centrale kraftværker. Det betyder, at eventuelle ansøgninger om ophævelse af kulrestriktionen på visse kraftvarmeværker kan imødekommes mod aftale om, at biomasseanvendelsen øges. 1 Klimakommissionen:

2 VE-lov Et stort flertal i Folketinget vedtog 18. december samme år Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Loven gennemfører de initiativer indenfor vedvarende energi, som blev fastsat i energiforliget. Samtidig samler VE-loven de eksisterende regler, som særligt gælder for el baseret på vedvarende energi (VE). Det betyder, at lovgivningen bag den samlede indsats for fremme af vedvarende energi samles et sted. VE-loven ændrer desuden vilkårene for etablering og drift af nye vindmøller, biogasanlæg og anden vedvarende energi. Blandt andet er de økonomiske tilskud til produktion af vedvarende el forhøjet. Samtidig skal naboer til planlagte vindmølleprojekter fremover skal inviteres med i projekterne og i den forbindelse have vurderet deres eventuelle tab i ejendomsværdi. Biobrændstof-lov Den 31. marts 2009 fremsatte Klima- og Energiministeren Forslag til Lov om bæredygtige biobrændstoffer, der blev første behandlet i april måned samme år. Lovforslaget har til formål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer og indeholder blandt andet et forslag om, at andelen af biobrændstof i landtransport skal udgøre 5,75 % i år Lovforslaget udmønter dermed den målsætning, der blev fastlagt i den energipolitiske aftale fra februar Samtidig vil den være et led i opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til Kyotoaftalen og EU s VE-direktiv. I lovforslaget indgår desuden forslag om implementering af VE-direktivets dobbelttællebestemmelse for 2. generations biobrændstoffer. Ifølge EU s VE-direktiv skal anvendelsen af 2. generation biobrændstof tælle dobbelt i opfyldelsen af nationale VEmål. EU Klima- og energipolitik er et centralt område i EU-samarbejdet og er et område, der i de senere år er blevet styrket. EU s klima- og energipolitik bliver fastlagt i et samarbejde mellem EU-medlemslandene, EUkommissionen og Europa-Parlamentet. Typisk bliver EU-lovgivning vedtaget i en fælles beslutningsprocedure mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet på baggrund af forslag fra EU-kommissionen. Fælles energipolitik for Europa 1. strategiske redegørelse og En energipolitik for Europa Med afsæt i Grønbogen En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed fra 2006, præsenterede EUkommissionen i januar 2007 sin 1. strategiske energiredegørelse. Energiredegørelsen identificerede tre hovedudfordringer for den fælles europæiske energipolitik: 1. Imødegåelse af menneskeskabte klimaforandringer. 2. Bedret konkurrenceevne i EU. 3. Styrkelse af EU s energisikkerhed. 2

3 I umiddelbar forlængelse af energiredegørelsen vedtog Det Europæiske Råd på forårstopmødet i 2007 en Handlingsplan for en energipolitik for Europa ( ). Handlingsplanen fastsætter de overordnede målsætninger for europæisk energipolitik. Den europæiske energipolitik forfølger tre overordnede mål: 1. Øget forsyningssikkerhed. 2. Sikring af de europæiske økonomiers konkurrenceevne. 3. Fremme af miljømæssig bæredygtighed og bekæmpelse af klimaændringer. SET-planen I forlængelse af En energipolitik for Europa, fremlage EU-kommissionen den 22. november 2007 en Strategisk Energiteknologi Plan (SET-plan). Planen har til formål at fremme internationalt samarbejde om energiteknologier, skabe en fælles strategiplanlægning og øget effektivisering samt sikre flere ressourcer. Eftersom energieffektivitet er væsentlig for at sikre EU s overordnede mål om bæredygtighed, reduktion i udledning af drivhusgasser, lavere energipriser og en sikker energiforsyning, har EU-kommissionen lanceret en Handlingsplan for energieffektivitet ( ). Kommissionen har desuden igangsat en række initiativer for at styrke energieffektivt forbrug i dagligdagen. 3. liberaliseringspakke Tilsvarende i forlængelse af En energipolitik for Europa fremsatte EU- Kommissionen en 3. liberaliseringspakke. I En energipolitik for Europa blev det understreget, at de gældende fælles regler ikke i tilstrækkelig grad støttede udviklingen af et velfungerende indre energimarked. Med den 3. liberaliseringspakke fremsatte EU-kommissionen derfor en række forslag til liberalisering af el- og gasmarkederne. Pakken kommer i forlængelse af den 1. liberaliseringspakke (1996 og 1998) og den 2. liberaliseringspakke (2003) og omfatter fem forslag til EU-lovgivning: 1. Forslag til ændring af de fælles regler for det indre marked for elektricitet. 2. Forslag til ændring af de fælles regler for det indre marked for gas. 3. Forslag til oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder. 4. Forslag til netadgang i forbindelse med elektricitetsudvekskling på tværs af grænser. 5. Forslag om adgang til naturgastransmissionsnet. Intentionen med den 3. liberaliseringspakke er, at skærpe konkurrencen på EU s indre marked, skabe mere konkurrencedygtige priser og en højere servicestandard samt give mulighed for effektiviseringsgevinster, øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.: Den 3. liberaliseringspakke opnåede politisk enighed i Ministerrådet den 10. oktober strategiske redegørelse I november 2008 fremlagde EU-kommissionen sin 2. strategiske redegørelse, der skal danne grundlag for EU s energipolitik efter år 2009, hvor fokus er en Handlingsplan for Energisikkerhed og Energisolidaritet. Samtidig tager Kommissionen fat på arbejdet med at identificere de 3

4 energipolitiske udfordringer for De fem centrale punkter i Handlingsplanen for Energisikkerhed og Energisolidaritet er: 1. Infrastruktur og en varieret energiforsyning. 2. Eksterne relationer. 3. Olie- og naturgaslagre samt mekanismer til krisehåndtering. 4. Energieffektivitet. 5. Bedre udnyttelse af EU s egne energiressourcer. Klima- og energipakken Den 23. januar 2008 præsenterede Kommissionen en reformpakke, der skal udmønte de bindende mål, som blev opstillet af Det Europæiske Råd i energihandlingsplanen, En energipolitik for Europa, fra forårstopmødet I december 2008 blev der på topmødet i Det Europæiske Råd opnået politisk enighed om Klima- og energipakken, og pakken blev efterfølgende stemt igennem Europa-Parlamentet mål Klima- og energipakken opstiller en række mål for 2020 i form af de såkaldte mål. Ifølge disse skal EU som helhed i 2020 have reduceret sin drivhusgasudledning med minimum 20 % i forhold til 1990 niveau, opnået en andel af vedvarende energikilder på minimum 20 % samt forbedret energieffektiviteten med 20 %. Samtidig er der blevet vedtaget et mål om 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden Opnås der enighed om en global klimaaftale, der forpligter andre udviklede lande på en seriøs indsats mod klimaforandringer, vil EU gå med til at reducere drivhusgasudledningerne med 30 %. Klima- og energipakken indeholder fire forslag til fælles EU-lovgivning: 1. Forslag til direktiv om fremme af vedvarende energikilder (VEdirektivet). 2. Forslag til ændring af EU s kvotehandelssystem. 3. Forslag til beslutning om reduktion af drivhusgasudledning fra non-ets- sektorer (non-ets-direktivet). 4. Forslag til direktiv om CO2-opsamling og lagring i undergrunden (CCS) VE-direktivet og Biobrændstofdirektivet Klima- og energipakkens VE-direktiv blev endeligt vedtaget i april Direktivet har til formål gradvist at øge andelen af vedvarende energikilder i EU s samlede energiforbrug til 20 % i 2020 samt at øge andelen af vedvarende energi i transportsektoren til 10 %. VE-direktivet rummer dermed den del af Klima-og energipakkens mål, der handler om vedvarende energi. De 27 medlemslande skal dog ikke hver især opnå en andel på 20 % vedvarende energi. Forpligtelserne fordeles mellem landende i forhold til EU s samlede mål om 20 % vedvarende energi. Danmark skal i 2020 have øget andelen af vedvarende energi til 30 %. VE-direktivet udstikker samtidig rammer for handel med vedvarende energi landene imellem. Lande med store VE-potentialer kan sælge overskydende VE til lande med færre og dyrere VE-potentialer. 4

5 Når det gælder andelen af vedvarende energi i transportsektoren følger VE-direktivet op på EU s Biobrændstofdirektiv, der blev vedtaget i Dette direktiv pålægger de enkelte medlemslande at indføre vejlende referencemål for en biobrændstofandel i transport på 5,75 % i VEdirektivet erstatter Biobrændstofdirektivets vejledende mål for iblanding af biobrændstoffer ved at pålægge hvert medlemsland et bindende mål på i alt 10 % vedvarende energi i transportsektoren i Ifølge EU s Brændstofdirektiv, som skal være implementeret i dansk lovgivning inden udgangen af 2010, forpligtes brændstofleverandøren (olieselskaberne) endvidere til at reducere CO2-udslippet (vugge til grav) fra de brændstoffer, de leverer med 6 % inden år Der er opsat et vejledende delmål på 2 % i 2014 og 4 % i For at brug af biobrændstoffer kan tælle med som vedvarende energi i opfyldelsen af VE-direktivet og Brændstofdirektivets mål, skal produktion og anvendelse dog foregå under bæredygtige vilkår. I den forbindelse fastlægges en række bæredygtighedskriterier. Til opfyldelse af målsætningen om 10 % iblanding af vedvarende energi kan det imidlertid være nødvendigt at inddrage andre teknologier end biobrændstoffer, herunder elbiler, der kører på strøm fra vedvarende energikilder samt brintbiler, hybridbiler mv. Dog indgår kun biobrændstoffer til erstatning af diesel og benzin samt vedvarende el i de konkrete bestemmelser. Vedvarende el til transportformål tæller i den forbindelse med en faktor 2,5 i opfyldelsen af 10 % målsætningen. Tilsvarende tæller 2. generations bioethanol den enkelte aktør dobbelt for i opfyldelsen af nationale mål. Kvotehandelssystem Det nuværende kvotehandelssystem for CO2 European Union Greenhouse Gas Emission Trading Scheme (EU ETS) blev oprettet i Det er det første internationale handelssystem for CO2- udledningstilladelser og omfatter samtlige 27 medlemslande og fra 2008 også EØS-medlemslandende (Island, Norge og Liechtenstein). Kvotesystemet indebærer et loft for kvotemængden, der fastsættes af hvert medlemsland. Inden for dette loft kan der handles med kvoterne. Systemet er opdelt i to handelsperioder frem til Den første ( ) fungerede som en prøveperiode, mens den anden ( ) er baseret på erfaringerne herfra. For hver periode skal medlemslandende have godkendt nationale allokeringsplaner af EU-kommissionen, hvor landets generelle klimaindsats og tildeling af kvoter beskrives. Fra år 2013 bliver kvotehandelssystemet harmoniseret. I stedet for 27 forskellige fastlægges ét fælles loft for EU-udledningstilladelser. Da mængden af kvoter reduceres år for år, vil de kvotebelagte sektorer derved bidrage til at få nedbragt EU s drivhusgasudledning, så målsætningen om 20 % reduktion i forhold til 1990 kan nås i Samtidig bliver flere sektorer og drivhusgasser inkluderet. Blandt andet indgik Europa- Parlamentet og Det Europæiske Råd i sommeren 2008 en aftale om at inkludere luftfarten i kvotesystemet fra år Kvoterne vil desuden i højere grad auktioneres frem for at blive tildelt gratis. Nationalstaterne vil stå for auktioneringen, og det enkelte medlemsland vil få provenuet fra kvotesalget. Ifølge aftalen bliver luftfarten i princippet tildelt sin egen kvote, inden for hvilken der handles, ligesom der er defineret reduktionsmål for denne sektor alene. Tilsvarende er der fastsat regler for, 5

6 hvordan den indledende fordeling vil finde sted samt for, hvordan mængden af tilladelser, der sælges via auktion gradvist skal stige. Non-ETS-direktiv og CO2-lagring Ifølge Klima- og energipakken er medlemslandene forpligtet på en reduktion af drivhusgasser fra non-ets-sektorer (ikke-kvotebelagte sektorer) som landbruget, transportsektoren og affald. Danmark har forpligtet sig på en reduktion fra disse sektorer på 20 % i forhold til 2005 niveau. Opnås der enighed om en ambitiøs global klimaaftale fra år 2013, hvor EU går med til at reducere samlet set 30 %, vil reduktionskravet til Danmark dog øges. Klima- og energipakken indeholder forslag til et direktiv om miljømæssig forsvarlig fremme af CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage) i form af CO2-opsamling og lagring i undergrunden. Selvom vedvarende energikilder og energieffektivitet på langt sigt ifølge Kommissionen er mere bæredygtige løsninger i forhold til energisikkerhed og klimaforandringer, vurderes opfangning og lagring af CO2 fra kraftværker at have et vigtigt potentiale. Forslaget skal etablere en juridisk ramme for udvælgelse af egnede lokaliteter for geologisk CO2-lagring, godkendelsesprocedurer, ansvarsforhold, drift, myndighedsforhold mv. For at fremme CCS-teknologi er der i det nye, harmoniserede kvotehandelsdirektiv afsat 300 mio. kvoter, der inden 2015 kan anvendes til at støtte demonstration af CCS- og innovative VE-teknologier. FN FN s Klimakonvention FN s Klimakonvention er en rammekonvention. Den har til formål at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, så farlige menneskeskabte klimaforandringer undgås. Ifølge formålsparagraffen skal denne stabilisering ske på en måde, der giver økosystemerne mulighed for en naturlig tilpasning. Arbejdet med en klimakonvention blev påbegyndt i Baggrunden var en rapport fra FN s Klimapanel (IPCC), hvori der blev peget på, at den stigende udledning af drivhusgasser kunne vise sig at få voldsomme konsekvenser for Jordens miljø. Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change) blev efterfølgende præsenteret på den internationale miljøkonference i Rio, Brasilien i Danmark skrev under allerede i 1992 og konventionen er siden hen blevet ratificeret af i alt 192 lande, herunder også USA. Parterne under konventionen afholder hvert år en klimakonference en såkaldt COP (Conference of the Parties). Danmark er i 2009 vært for den 15. konference kaldet COP15. Konferencerne fungerer som øverste organ i klimaforhandlingerne og alle større beslutninger, der vedrører udmøntningen af klimakonventionen, træffes på disse konferencer. Konferencerne varer typisk omkring 14 dage med deltagelse fra flere tusinde delegerede fra medlemslandenes regeringer, observatørorganisationer, journalister samt erhvervs- og civilsamfundsrepræsentanter. Alle lande, der har underskrevet klimakonventionen, er repræsenteret på konferencen. 6

7 Kyoto-protokollen Da klimakonventionen fungerer som en rammekonvention, indeholder den ingen bindende krav til medlemslandende. I december 1997 blev parterne derfor enige om at udbygge konventionen med den såkaldte Kyoto-protokol. Kyoto-protokollen er den første juridisk bindende internationale aftale med specifikke forpligtelser omkring reduktion af drivhusgasudledning. Kyoto-aftalen er blevet ratificeret af mere end 160 lande og trådte i kraft fra februar Danmark har været med i Kyotoaftalen siden USA har endnu ikke ratificeret aftalen. Protokollen omfatter de seks drivhusgasser kuldioxid (CO2), methan (CH4), lattergas (N2O) samt industrigasserne HFC er, PFC er og SF6. Alle udledninger måles dog for nemheds skyld i CO2-ækvivalenter. Det er dog ikke alle sektorer, der er indbefattet af reduktionsforpligtelser. Protokollen inkluderer optag i skove og jorde og behovet for at adressere drivhusgasudledning fra fx afskovning. Derimod er det ikke lykkedes at opnå enighed om at inkludere udledninger fra fly- og skibstrafik. Ifølge Kyoto-protokollen, er de industrialiserede lande (Annex 1-lande) samlet forpligtet til at reducere deres drivhusgasser med minimum 5,2 % i forhold til 1990-niveau i løbet af perioden Annex 1-landene er desuden forpligtet til at hjælpe de mest sårbare og mindst udviklede lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Dette gøres gennem FN s såkaldte Green Investment Facility (GEF) og en 2 % s afgift på kreditter fra reduktionsprojekter i udviklingslande (CDM). Udviklingslandende er for deres del forpligtet til at gennemføre en række ikke-bindende reduktionsinitiativer, der støtter op om en bæredygtig udvikling. Det skyldes at medlemslandene ifølge Klimakonventionen skal yde en indsats i forhold til deres respektive kapacitet samt et fælles men differentieret ansvar. På denne måde afspejler Kyoto-protokollen et historisk ansvar for de hidtidige udledninger af drivhusgasser til atmosfæren. Det betyder imidlertid, at et stort udviklingsland som Kina pga. sin status som udviklingsland ikke er forpligtet på konkrete reduktionsmål. Også selvom Kina nu har overhalet USA som den største udleder af drivhusgasser i verden. Et centralt punkt i Kyoto-protokollen er dens fleksible mekanismer i form af retten til international handel med udledningsrettigheder. Kyotoaftalen opererer med tre fleksible mekanismer: 1. International handel med udledninger (international emissions trading) 2. CDM (Clean Development Mechanisms) 3. JI (Joint Implementation) International handel med udledninger kan foregå mellem de industrialiserede lande (Annex 1-lande). Annex 1-landene kan indbyrdes handle med deres respektive CO2-kvoter, dvs. de udledningsrettigheder hvert land ifølge deres reduktionsforpligtelse har. Annex 1-landene kan desuden handle med udledningsrettigheder i forbindelse med gennemførelse af klimaprojekter i andre lande. CDM-projekter er 7

8 konkrete projekter i udviklingslande, der ifølge Kyoto-aftalen ikke er forpligtet på reduktionsmål. JI-projekter er konkrete projekter i lande, der har påtaget sig en reduktionsforpligtelse i henhold til Kyoto-protokollen. Der er flere typer sanktioner for lande, der ikke opfylder deres forpligtelser. Dels skal det pågældende land fremlægge en plan for hvordan, de vil sikre, at de i fremtiden overholder deres forpligtelser. Dels mister landet retten til at deltage i kvotehandlessystemet og de fleksible mekanismer. Efter år 2012 vil lande desuden kunne dømmes for ikke at have opfyldt deres reduktionsforpligtelser. Kyoto-aftalens Overholdelses komité (Compliance Committee) har til opgave at holde øje med om landene overholder deres reduktionsforpligtelser. 8

9 Historisk rids af dansk energipolitik Den aktuelle danske produktion og anvendelse af biomasse til energiformål, er et resultat af ikke bare gældende lovgivning og rammebetingelser, men også den danske energipolitik gennem de seneste tre årtier. Energiplaner og aftaler Den første danske energiplan fra 1976 og den anden energiplan fra 1982 udstak retningslinierne for energisektorens udvikling i 1980 erne og havde udgangspunkt i brændselsforsyning, samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. I denne periode blev olie- og gasfelterne i Nordsøen kraftigt udbygget og et landsdækkende naturgasnet blev anlagt. Samtidig blev de første støtteordninger for udnyttelse af halm og flis sat i værk og voksende afgifter på fossile brændsler var med til at gøre biomasse konkurrencedygtigt som brændsel. I denne periode blev også de første flisfyrede kraftvarmeværker bygget, og antallet af flisfyrede fjernvarmeværker voksede kraftigt. Den tredje energihandlingsplan Energi 2000 blev fremsat i I den blev målet om en bæredygtig udvikling af energisektoren introduceret. Dette skulle ske gennem energibesparelser, afgift på CO2-udledning, omstilling til brug af miljøvenlige brændsler i kraftvarmeproduktion, anlægs- og driftsstøtte til kollektiv varmeforsyning, støtte til etablering af biobrændselskedler i landdistrikter mv. Varmeforsyningsloven, der giver Energiministerens en række beføjelser, kunne i den forbindelse anvendes til at regulere brændselsvalget i blokvarmecentraler, fjernvarmeværker og decentrale kraftvarmeværker. Et centralt punkt for Energi 2000 var fokus på øget anvendelse af miljøvenlige brændsler. Disse blev defineret som naturgas, sol, vind og biomasse (halm, træ, gylle og husholdningsaffald). Brugen af biomasse blev i handlingsplanen begrundet ud fra at den er CO2-neutral, udnytter affaldsprodukter fra landbrug, skovbrug, husholdning og industri samt bidrager til forsyningssikkerhed, sparer udenlandsk valuta og skaber danske arbejdspladser. I 1993 indgik regeringen, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialistisk Folkeparti den såkaldte Biomasseaftale. Aftalen havde fokus på øget brug af biomasse i energiforsyningen, herunder især i de centrale kraftværker. Kraftværkerne blev med aftalen forpligtet til fra år 2000 at anvende 1,2 millioner tons halm og 0,2 millioner tons træflis. Aftalen udstak desuden en række regler og retningslinjer for de mindre anlæg omkring omstilling til naturgas eller biobrændsel samt prioritering af biomassebaseret kraftvarme. Biomasseaftalen blev i 1997 og 2000 suppleret med hhv. en tillægsaftale og en reformopfølgningsaftale. I tillægsaftalen fra 1997 blev det besluttet, at biomassemålsætningen skulle gælde i energienheder (19,5 PJ) samt at træflis kunne erstatte i alt 0,2 millioner tons ud af de 1,2 millioner tons halm. Desuden blev en række regler og retningslinjer for mindre anlæg justeret. I Reformopfølgningsaftalen fra 2000 enedes de politiske partier bag Biomasseaftalen om at forlænge fristen for øget anvendelse af biomasse i 9

10 energiforsyningen til udgangen af Efter en folketingsbeslutning i 2001 blev der indgået aftale med de daværende to store, danske kraftværksselskaber, Energi E2 og Elsam, om udmøntning af Biomasseaftalen ved anvendelse af biomasse i centrale værker. Samtidig blev der indgået aftale om sikring af værkernes økonomi. I 1996 kom den fjerde energiplan, Energi 21. Planen fastholdt målsætningerne fra Energi 2000 og opstillede samtidig en række nye, langsigtede målsætninger frem til Blandt andet fremsattes en målsætning om at halvere CO2-udledningen i år 2030 i forhold til niveau. Biomasse skulle ifølge planen bidrage med 85 PJ i 2005 og 145 PJ i Øget brug af halm og flis i de centrale elværker, øget udbygning af decentral kraftvarme på halm og flis og adgang til etablering af biobrændselsanlæg i områder, der tidligere var reserveret for naturgas skulle bidrage til at nå dette mål. Ifølge EU s Biobrændstof-direktiv fra 2003 har Danmark som medlemsland været forpligtet på en målsætning om 2 % biobrændstof i transportsektoren i 2005 og 5,75 % i I 2004 meddelte regeringen imidlertid EU Kommissionen, at Danmark ikke i væsentligt omfang havde planer om på kort sigt at introducere biobrændstoffer i transportsektoren. Den danske regering modtog efterfølgende en såkaldt åbningsskrivelse fra EU, for at være på kant med Biobrændstof-direktivets mål for anvendelse af biobrændstoffer til transport. Alligevel blev det danske mål om 0 % biobrændstof i transportsektoren fastholdt i I 2006 blev det officielle mål dog hævet til 0,1 %. I den forbindelse blev der i finansloven afsat 60 mio. kr. for perioden til at gennemføre forsøg med biobrændstoffer i form af biodiesel. Tilbageholdenheden indtil da, har været begrundet med de relativt høje omkostninger, der er forbundet med at anvende biomasse i transportsektoren i forhold til at anvende samme biomasse til andre energiformål (fx kraftvarme, opvarmning mv.). Med VE-direktivet under EU s Klima- og Energipakke fra 2008 er målsætningerne omkring iblanding af biobrændstof imidlertid blevet bindende. Klima-og energiministeren har i 2009 som reaktion herpå fremsat Forslag til Lov om bæredygtige biobrændstoffer, hvori en iblanding af 5,75 % biobrændstof i år 2010 gøres til et nationalt mål. I 2004 indgik regeringen en aftale om fremtidssikring af energiinfrastrukturen og i 2005 den politiske aftale om den fremtidige energispareindsats. På baggrund heraf fremlagde den daværende Transport- og energiminister i 2005 Energistrategi 2025, der indeholdt regeringens politik for håndteringen af de langsigtede udfordringer med urolige energimarkeder, stigende internationale klimakrav og behov for øget konkurrence. Energistrategiens oplæg til en handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur var baseret på vurderinger af perspektiver frem mod Fokus var på liberaliserede energimarkeder og markedsbaserede instrumenter til at opnå målsætninger for effektivitet, forsyningssikkerhed og miljø samt energiforbrug i transportsektoren. Samtidig fokuseres på de betydelige erhvervsmæssige potentialer indenfor udvikling af ny og mere effektiv energiteknologi, hvor Danmark indtager flere globalestyrkepositioner. 10

11 I forlængelse heraf fremlagde den danske regering i 2007 energiudspillet En visionær dansk energipolitik, der beskriver regeringens energipolitiske mål frem mod år 2025 og de initiativer, som skal iværksættes for at nå målene. Heri fastsættes mål for: 1. Reduktion i anvendelsen fossile brændsler. 2. Andelen af vedvarende energi. 3. Den årlige energispareindsats. 4. En styrket indsats for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. 5. Anvendelsen af biobrændstoffer til transport. Målene skal ses som første skridt hen imod regeringens langsigtede vision om at gøre Danmark helt uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Energiudspillet dannede baggrund for den energipolitiske aftale, som blev indgået med et bredt flertal af Folketingets partier i februar Aftalen fastlægger energipolitiske mål og virkemidler for perioden

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014

Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 26. maj 2014 Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 Dagsorden 1. Meddelelse fra Kommissionen

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energipolitik globalt, EU og Danmark. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energipolitik globalt, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling Vi arbejder

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1)

Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra transport 1) LBK nr 674 af 21/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2505/1230-0001 Senere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere