BØRNELIV HUN GI R BØRNENE EN STEMME NYT! Trekløveren vil bokse til rammerne. Renée Toft Simonsen. Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog

Transkript

1 BØRNELIV Historier fra to år med Tryghed, Leg og Læring Børn Forandrer Verden Sommer 2014 Inspiration til: Digitalisering, motorik og sprog Trekløveren vil bokse til rammerne Indretning af et inkluderende børnemiljø Forskeren og fi losoffen: Det bedste grundlag for livslang læring Play and Learn på et flyvende tæppe! NYT! Magasin om Børnevisionen i Gentofte Kommune Renée Toft Simonsen HUN GI R BØRNENE EN STEMME

2 Leder Indholdfortegnelse I Gentofte Kommune har vi en stærk vision på 0-6 årsområdet: Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden. Visionen blev politisk vedtaget i april 2012 som resultatet af en flot indsats med bred inddragelse af børn, forældre og ansatte. Visionen lever fortsat i bedste velgående som et solidt fundament og et ambitiøst mål om høj kvalitet i vores dagtilbud. Der er al mulig grund til at fejre dette og anerkende det store arbejde, de mange medarbejdere og ledere på området udfører hver dag. Det har vi valgt at gøre med dette magasin, Børneliv, der meget gerne skal skabe indsigt, inspiration, glæde og stolthed ved bl.a. at fortælle historier om de mange indsatser, der rundt omkring i kommunens dagtilbud bidrager til realiseringen af visionen. Så dette magasin er først og fremmest lavet til alle medarbejdere og ledere i Gentofte Kommunens dagtilbud. Men vi håber, at mange forældre vil læse med og deltage i diskussionen om den fortsatte udvikling af kvaliteten for vores børn. I magasinet kan du bl.a. læse historien om, hvordan man i Jægersborg Vuggestue og Børnehave har arbejdet med Rum til tryghed, leg og læring og ved hjælp af arkitekturen har skabt bedre rammer for pædagogikken. Forældrebreve giver et indblik i betydningen af velfungerende inklusion og fællesskab, og Kari Svarre fra kommunens kulturafdeling fortæller om de musikalske arrangementer, der bl.a. indgår som en del af projektet Play and Learn engelsk for de 3-9-årige. Dertil går vi tæt på nogle af de personer, der formår at holde mange bolde i luften som daglig leder af et dagtilbud. Du kan også finde interviews med forfatter René Toft Simonsen, professor Steen Hildebrandt og formand for Rådet for Børns Læring, Agi Csonga. I disse interviews kan du bl.a. læse René Toft Simonsens perspektiv på børnebogens evne til at behandle svære emner og dermed om betydningen af historiefortælling i børnehøjde. Steen Hildebrandt fremhæver et fokus på det hele menneske og nødvendigheden af, at hvert enkelt barn får lov at udvikle sig på basis af et solidt, livsdueligt fundament. Endelig fortæller Agi Csonga, der også er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), om, hvordan en metodisk tilgang til kvalitetsudvikling kan skabe værdi for vores børn. Vi håber, at de mange beretninger og forskellige perspektiver vil inspirere til gode diskussioner og inspiration på tværs. God læselyst! Der er al mulig grund til at fejre dette og anerkende det store arbejde, de mange medarbejdere og ledere på området udfører hver dag. Frank E. Andersen Direktør for Børn, Unge og Fritid Sanne Nielsen Leder af Dagtilbud Gentofte Kommune PS: Magasinet Børneliv kan også læses digitalt på Gentofte.dk, BørneGenvej og Intranettet. Leder...Side 2 Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden!...side 4 Motorik...Side 6 Motorik på to ben...side 8 Samarbejde på hjul...side 10 Hun gi r børnene en stemme interview med Renée Toft Simonsen...Side 12 Digitalisering...Side 16 Kvalitet i Børnehøjde...Side 18 Natur gennem linsen...side19 Genvej til BørneGenvej...Side 22 Fællesskaber...Side 24 Rum og indretning i et inkluderende børnemiljø...side 26 Engelsk i børnehaven ligestiller børn...side 29 Den sociale inklusionsuddannelse...side 30 Hverdagshistorier...Side 32 Forældrebreve...Side 34 Q&A med Steen Hildebrandt...Side 36 5 Skarpe til Agi Csonga...Side 39 Sprog...Side 40 Play and Learn på et flyvende tæppe!...side 42 Play and Learn en del af hverdagen...side 45 Barnet i Centrum en bedre børnehverdag for Gentoftes mindste...side 46 Bæredygtig struktur...side 48 Magasinet Børneliv er en særudgivelse fra Gentofte Kommune omhandlende Børnevisionen Tryghed, Leg og Læring Børn Forandrer Verden. Magasinet henvender sig primært til de medarbejdere i kommunen, der arbejder på 0-6 års området. Indlæg i magasinet består af bidrag fra medarbejdere i kommunale og selvejende daginstitutioner i Gentofte Kommune, samt medarbejdere på Gentofte Rådhus. Magasinet Børneliv kan også læses på gentofte.dk, BørneGenvej og Gentofte Kommunes intranet. Ansvarshavende redaktør: Karina Janø kjan@gentofte.dk Børn, Unge og Fritid Udgivet juni 2014 af Gentofte Kommune Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund Tlf gentofte@gentofte.dk Oplag: Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Forsidefoto: Sanne Berg Eftertryk og kopiering af artikler og fotografier i Børneliv er ikke tilladt uden skriftlig tilladelse fra Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid. Der tages forbehold for trykfejl. Lanternen har set Nordlyset...Side 50 Birgittas Hemmelighed...Side 53 Trekløveren vil bokse til rammerne...side 56 Mellemtidens mellemrum...side 59 Det bedste børneliv...bagside 2 BØRNELIV 3

3 Vores vision: Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer, og skaber de bedste betingelser for børnene. Mål: Politikere er sammen med forældre og professionelle ansvarlige for at løfte børnevisionen: Forældre er bevidste om ansvaret for deres barn i fællesskabet Familier trives Professionelle har tydelig faglighed og sikrer balance mellem tryghed, nærvær og læring Ledelser har visioner, handlekraft og tager ansvar Derfor: Tryghed, Leg og Læring Børn Forandrer Verden Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale udvikling, og nytænkning baseret på forskning og evidens. Et børneområde hvor børn og deres forældre oplever tæt sammenhæng mellem familiens behov og tilbud af høj faglig kvalitet. Børn i Gentofte har de bedste muligheder for at udvikle stærke personlige, sociale, lærings- og sundhedsmæssige kompetencer. De skal fra fødslen sikres et trygt fundament i en verden, hvor de medvirker til forandring og mangfoldighed. Børn i Gentofte er medskabere i eget liv og af nutidens og fremtidens fællesskaber. De bliver parate til et godt unge- og voksenliv, fordi de motiveres, inspireres og udfordres til toppen af deres individuelle potentialer. Børneområdet i Gentofte er udviklingsrum for trivsel, nærvær, leg, læring, kreativitet og dannelse. Der er en høj grad af faglig specialisering baseret på viden om børn og familiers behov, handlekraft gennem indsigt og udsyn, og velorganiserede, differentierede fællesskaber. Voksne i Gentofte samarbejder med en klar ansvarsfordeling om børnenes fundament. De professionelle er veluddannede, nærværende, ansvarstagende og tydelige om deres faglighed. Forældre har også en forpligtelse til at være aktive, ansvarlige med skabere af deres børns sundhed, trivsel, udvikling og læring. Styrker vi forældre- og familiekompetencer gennem: krav til forældrerollen og tydeliggørelse af forældreansvaret bedre sammenhæng for børnene gennem brobygning og øget samarbejde mellem forældre og professionelle involvering af forældre i nye netværk med andre forældre Udgangspunkt for at forande: Styrker vi den faglige kvalitet gennem: differentierede fællesskaber, der skaber samspil mellem nærvær og læring øget fokus på specialisering i forhold til børnenes behov nytænkning af digitalisering i børns læring forenklede og målrettede læreplaner Styrker vi ledelse og organisering gennem: kompetenceløft for alle ledere med henblik på tværfagligt samarbejde og netværksledelse tværprofessionelle miljøer, der sikrer ny viden og nytænkning på området udvikling af fysiske rammer for læringsog bevægelsesmiljøer for børn Levende Nærvær Legende Læring Lyttende Samspil I Gentofte prioriterer vi omsorgsgivende relationer som fundamentet for, at børn er glade og udvikler deres personlige og sociale potentialer. Fra fødslen, i hjemmet, i dagstilbuddet og når barnet har særlige behov. Vi har fokus på, at alle voksne er engagerede og til stede i nuet for at sikre, at verden åbner sig for barnet. I Gentofte er legen gennemgående i al læring. Forældre og proffessionele tager ansvar for at følge, udforske og udfordre børns nysgerrighed og kreativitet. Vi inspirerer og motiverer til legende læringsproceessor, der tilgodeser ethverts barns behov for forundring, fordybelse og fysisk udfoldelse. Med ansvar, tydelighed og organisering - læs mere på gentofte.dk I Gentofte har vi fokus på relationer og netværk mellem famillier, pro fessio nelle og lokal samfund. Vi styrker samarbejdet gennem åbenhed og aktiv lyttende samspil. Det sikrer de bedste betingelser for fælles forståelse, ny indsigt og målrettede handlinger til gavn for barnet. 4 BØRNELIV 5

4 Motorik Et af de vigtigste udviklingsområder for et barn er motorik. Motorik er en vigtig faktor for barnets trivsel, da motorik giver barnet bedre mulighed for at deltage i lege og indgå i sociale kontekster. Forskning viser en positiv sammenhæng mellem motorisk kompetence og en positiv selvopfattelse. Forskning viser også en overrepræsentation af børn med dårligt udviklet motorik og f.eks læsevanskeligheder. Der er endvidere dokumentation for, at dårligt motorisk udviklede børn kan få glæde af en målrettet indsats, som sigter på at udvikle deres motoriske kompetencer, der hvor manglerne er. Derfor prioriteres motorik som gennembrudsområde i realiseringen af børnevisionen. Vi ønsker konkret at blive klogere på det enkelte barns behov og efterfølgende handle på den viden. Det er dermed et konkret mål at reducere antallet af børn med motoriske anmærkninger blandt de ældste førskolebørn og skolebørn i Gentofte fra skoleåret 2014/15. Projekter: 1 times motion Motorikvurderinger 6 BØRNELIV / Motorik 7

5 Motorik på to ben Gentofte Kommune har siden 2013 haft en politisk målsætning om, at alle børn og unge skal bevæge sig en time om dagen. Personalet i dagtilbud har derfor fået tilbud om uddannelse i motorik, og får besøg af konsulenter fra Legefabrikken, som kan inspirere børn og personale til at lege og bevæge sig. Mette Enevold Waldhausen, der er projektleder på Én times motion, har talt med konsulent Balder Brønsted om vigtigheden af at udvikle børns motorik. Tekst: Mette Enevold Waldhausen Foto: Screenshot Indsatsen Én times motion skal understøtte, kvalificere og inspirere til mere kvalificeret bevægelse for alle børn og unge i Gentofte Kommune. Det enkelte dagtilbud, skole og GFO har ansvaret for at sikre én times kvalificeret bevægelse til alle børn og unge om dagen. Vi går på to ben i forhold til at understøtte, kvalificere og inspirere: Vi har lavet et webbaseret inspirationskatalog, gangigentofte.dk, og er i fuld gang med kompetenceudvikling for personalet, der arbejder med 0-6 år, indskoling og mellemtrin- og udskoling. På dagtilbudsområdet har personalet i alle daginstitutioner fået tilbud om uddannelse i motorik, der er opstartet i foråret 2014 og fortsætter resten af året. Uddannelsen for de ca. 200 pædagoger varetages af Legefabrikken. Balder Brønsted, som er cand. scient. i idræt, organiserer gennem denne virksomhed legeevents og afholder kurser for bl.a. pædagoger. Jeg har spurgt ham om, hvordan og hvorfor vi skal stimulere motorikken hos små børn. Hvordan kan det gavne det enkelte barn, at alle dagtilbud har haft personale af sted på motorikkurser? Med motorikkurserne er der sat fokus på børns motoriske udvikling og vigtigheden af leg og bevægelse i hverdagen. Alene det at nogle af pædagogerne er blevet mere bevidste om det, kan indvirke positivt på det enkelte barn. F.eks. ved at de sætter specifikke legeaktiviteter i gang med børnene og ved, at de er mere opmærksomme, hvis et barn har vanskeligheder og brug for støtte eller hjælp. Pædagogerne er også blevet inspireret til at tænke krop ind i alt, hvad de laver med børnene, så man f.eks. er ekstra opmærksom på selvhjulpenhed, fysiske rammer og betydningen af en selv som aktiv rollemodel for børnene. Deltagerne er desuden blevet indført i grundlæggende teori om motorik, sanser og motoriske vanskeligheder. Det er kun en del af personalet, der har været på kursus, men deres nye viden og inspiration, skulle gerne smitte af på kollegerne. Hvorfor er det vigtig at stimulere børns motorik fra de er helt små? Motorik er hjernens styring af kroppens muskler, og det er især i de tidlige barneår, at nervebanerne udvikles. Motorisk udvikling er learning by doing eller use it or lose it. Skal nerveforbindelserne dannes, skal barnet altså bevæge sig og sanserne stimuleres. Jo tidligere, jo bedre. Det er også vigtigt at forstå, at børn lever og lærer gennem kroppen. Derfor er motorik og sansestimulation ekstra vigtigt for små børn, for hvis de har problemer med motorikken, påvirker det hele deres udvikling både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. Hvordan kan forældre støtte op om den motoriske stimulering, pædagogerne giver deres barn? Hvad kan man gøre derhjemme? Forældrene spiller en meget vigtig rolle, da det er dem, som er tættest på børnene og sammen med dem hver dag. Forældrene skal først og fremmest lege aktivt med deres børn, og så skal de sikre, at der er plads til bevægelse i hjemmet. Det kræver ikke en gymnastiksal at styrke motorikken. Det er også vigtigt at forstå, at børn lever og lærer gennem kroppen. Hoppe i sengen, trille og kravle under sofabordet og en god gang massage, når børnene har brug for at slappe af. Derudover skal forældrene lade børnene gøre ting selv kravle op på puslebordet, tage tøj af og på, skænke op ved middagsbordet osv. Når vi overtager børnenes bevægelser, snyder vi dem for de vigtige erfaringer og sansestimuli. som hjernen har brug for til at opbygge nervebanerne. Selvhjulpenhed er derfor et nøgleord. Og så er det selvfølgelig altid godt at komme udenfor, hvor der er bedre plads til bevægelse. Så ud i gården, legepladsen, skoven og stranden. Brug cyklen eller benene i stedet for bilen og sørg for praktisk tøj, som børnene kan røre sig i. Både forældre og pædagoger har brug for at vide, hvorfor det er så vigtigt at de støtter børnene i deres bevægelsesudvikling. Jo mere, vi kan se meningen i det, jo mere vil vi også handle på det. Og så kan man jo også huske på sin egen barndom. Hvad var de sjoveste lege? Lur mig om ikke rigtig mange vil nævne aktive udendørs lege under top 5. Samme bevægelsesglæde vi oplevede som små, skal vi give videre til børnene. Gangigentofte.dk Uddannelsen i motorik består af: Som en del af Én times motion har Gentofte Kommune udarbejdet et website, hvor medarbejdere og borgere kan finde inspiration og gode idéer til motorik, leg og fysiske områder. På kan alle finde gode eksempler og dele deres egne sjove lege og aktiviteter med andre. Har I en særlig park, legeplads eller et sted i skoven, I synes, at andre også skal have glæde af, så er der også mulighed for at beskrive det. Der er mulighed for at uploade videoer, tekst og billeder på sitet. Vi ønsker et levende website, og derfor er alle input meget velkomne. 1) Afklaring og kortlægning af institutionernes muligheder og erfaringer for at sikre én times daglig motion. 2) Involvering og engagement af forældre, personale og børn via kompetencemateriale. 3) At skabe fokus, viden og erfaringer med leg og bevægelse som en naturlig del af den pædagogiske praksis. Herunder lærer deltagerne at anvende motorikvurderingsskema til vurdering af børn og dialogredskab til forældre. 8 BØRNELIV / Motorik 9

6 Samarbejde på hjul Samarbejde mellem forældre og institutioner kan få tingene til at ske, til fordel for de børn, vi alle ønsker får det bedste børneliv. I Skovbørnehaven i Ordrup Hus har forældrebestyrelsen taget initiativ til cykling i Dyrehaven. Det har krævet organisering, men det unikke samarbejde fungerer! Tekst: Karina Janø Foto: Skovbørnehaven i Ordrup Hus Hjul-dag er navnet for en tilbagevendende ny tradition med skemasat cykling i Dyrehaven for alle børn og ansatte i Skovbørnehaven i Ordrup Hus, et samarbejde mellem forældre og personale, der startede i I år var der stort ønske fra alle om at gentage succesen, og de ugentlige Hjul-dage startede op igen i april i år. Det var nogle cykelglade forældre i forældrebestyrelsen, der kom med ideen til projektet med at få børnene ud og cykle i skoven. Det synes vi, var et godt tilbud. Børnene kommer jo i skoven hver dag, så radius for, hvor langt de kan komme er blevet udvidet, fortæller formand for forældrebestyrelsen Berit Christensen og forklarer: Det kræver en særlig organisering af pædagoger og ledere i forhold til, hvor mange hænder de skal bruge. Ikke mindst fordi børnene er på forskellige niveauer med, hvor langt og hurtigt, de kan cykle. Så vi forældre har løst det praktiske med, hvordan cyklerne kommer ud i skoven, for dem kan pædagogerne ikke have med. Giver barnet motivation Forældrene stiller barnets cykel eller løbehjul ved Klampenborglågen i Dyrehaven, hvor de bliver låst sammen med en fælles lås, som alle forældre har en kode til. Så står cyklen klar, når barnet kommer, og man kan afhente barnets cykel igen på det tidspunkt, der passer en bedst. Baggrunden for tiltaget er også, at man ønsker at børnene lærer at cykle, som en del af det, at være i børnehaven. Det giver glæde og motivation, når man er sammen med andre børn om det, siger formanden. Hun uddyber også, at man naturligvis tilpasser ruterne efter, hvor langt børnene kan cykle. De børn, der allerede kan cykle, tager på en 8-12 km lang tur rundt i Dyrehaven med pædagogerne, hvor de små kører kortere ture. Det giver glæde og motivation, når man er sammen med andre børn om det, Til hverdag mødes man på forskellige places i skoven, hvert place har navn efter et barn i børnehaven, og alle børn kender alle places. De mindre børn, bevæger sig i nærheden af det udvalgte place og spiser frokost her, de store børn, der har mere energi til at cykle en længere tur, spiser frokost på turen. En Christianiacykel fungerer som nødhjælpskøretøj med førstehjælp til både cykler og cyklister. Når man spørger, hvordan Hjul-dagen er blevet modtaget, lyder svaret: Vi har kun haft opbakning. Jeg tror, at det er fordi, at personalet er så entusiastiske og gode til at formidle, at det er vigtigt for børn at få succeser med hjem fra børnehaven. Så det udvider repertoiret, siger Berit Christensen. At øge chancen for succesoplevelser Når man som ny forælder kommer i en institution, kender man ikke forældre praksis, for kulturen er forskellige fra sted til sted, men her er der en god personalegruppe, der fører det videre. Så da vores søn startede her, havde de f.eks. et fast skøjtearrangement med forældrene om vinteren. Jeg er nærmest faldet på halen over, at de har energien! griner hun. Og det skorter da heller ikke på roser fra den glade mor, når man spørger hende, hvad et godt samarbejde mellem forældre og institution kræver. Det er en god børnehave med moti verede ansatte, der er opsatte på at lave noget ud over det sædvanlige og give nogle succesoplevelser til børnene. De er gode til at inddrage og motivere forældrene, og de har bl.a. et årshjul, hvor man ser på, hvad man kan gøre på hvilke tider af året. Og så er de gode til at tænke i, hvordan vi kan udvikle på de muligheder, de har som skovbørnehave, forklarer hun og fortsætter: Jeg synes, at der er en god stemning omkring det at skabe nye, gode oplevelser for børnene. Projektet kan også lade sig gøre i en almindelig børnehave, men her har de den fordel, at de har ekstra hænder fordi, det er en skovbørnehave, som ikke har samme indendørs faciliteter som en almindelig børnehave. Men forældre kan gøre meget: Erfaringen viser, at hvis vi forældre gør det nemt for børnene, dvs. at udstyret er i orden og at der trænes, så man kan selv, så er chancen for en succes-oplevelse i dagtilbuddet størst, slutter Berit Christensen. Britta Rasmussen, leder af Skov- og naturbørnehaven, udtaler: Det er så dejligt, når forældre tager medansvar. Det betyder, at mange flere ideer kan realiseres, og at vi i fællesskab skaber en god dag hver dag for børnene. Fakta: I år er følgende køretøjer tilladt at medbringe, alt efter hvilket niveau, man som barn befinder sig på køremæssigt. Der er noget for alle: Cykler (med eller uden støttehjul) Løbecykel Løbehjul 3-hjulet cykel Rulleskøjter Mads fra bestyrelsen er i gang med at lave en lille film om Hjul-dagen til nettet. Hvis du vil vide mere eller se filmen så kontakt: Skovbørnehaven i Ordrup Hus tlf eller Leder fa Skov- og Naturbørnehaverne Britta Rasmussen tlf BØRNELIV / Motorik 11

7 Hun gi r børnene en stemme Til trods for ipads og computerspil lever børnebogen stadig i bedste velgående og vi elsker den, også som voksne. De nye, de gamle, de sjove, de klassiske I sine Karla-bøger tager Renée Toft Simonsen tungere problemer op, som hun formidler i børnehøjde, og hun fortæller i dette interview om, hvad det er, de kan, de bøger. Og om hvordan hun både bruger sin faglighed og sit personlige liv, når hun skriver dem. Tekst: Karina Janø Foto: Sanne Berg Det er en rar stemme, jeg har i røret fra Aarhus. Renée Toft Simonsen er netop hjemvendt fra stille retræte og til trods for, at hun dagen forinden både havde fødselsdagsgæster og måtte en tur omkring hospitalet med sin datter, virker hun rolig og veloplagt. Det en sprængt blindtarm, men hun er OK nu, fortæller den garvede mor. Og netop denne mor ved en ting eller to om børn. Renée Toft Simonsen er uddannet børnepsykolog, har skrevet et væld af børnebøger og har med sin mand, musikeren Thomas Helmig, ét fælles barn og tre delebørn. Dertil er hun nok god for en livserfaret anekdote eller to, da hun som tidligere fotomodel har rejst jorden rundt. Men det kommer vi til. Den sammenbragte familie var temaet i Renée Toft Simonsens debutbog, Karlas kabale, som udkom i Siden er det blevet til seks Karla-bøger, serien om Tiberius Tudefjæs for mindre børn og flere voksen- og ungdomsbøger. Hun har desuden leveret bidrag til flere antologier. Serien om Karla har ikke blot vundet en stor og trofast læserskare, i 2004 modtog hun også Bog- og Papirbranchens Børnebogspris for Karlas Kabale. Bogen blev filmatiseret i 2007, og siden da er fire bind i serien blevet filmatiseret. Renée Toft Simonsen har dertil netop taget en uddannelse som manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole. Barndommen præger os hele livet At tale med Renee Toft Simonsen er som at tale med en gammel ven, der venligt, grinende og ærligt svarer på ens spørgsmål. Det må være den jyske muld, benene er godt plantet i. Måske var det også den, der gjorde, at hun tog et væsentligt karriereskift fra model til børnepsykolog? Børn har altid interesseret mig meget, og allerede fra jeg var år, ville jeg gerne have fire børn, som jeg også delvist har fået. Børn er sjove, jeg elsker børn, og de har brug for nogen, der giver dem en stemme. Tit er voksne ikke gode til at lytte til børnene. Derfor har det interesseret mig, siger hun og tygger lidt på spørgsmålet: Barndommen præger os hele livet, det første møde med kærligheden, med tryghed, utryghed osv. Vi er rundet af barndommen altid, hvordan vi bearbejder ting, hvordan vi gebærder os. Det er nok grundene til, at jeg valgte den uddannelse. Da Renée Toft Simonsen var færdig som psykolog, ansøgte hun om en Ph.D.-stilling på Syddansk Universitet og fik den. Hun valgte dog at takke nej til jobbet. Jeg var kisteglad og stolt, men jeg havde også små børn og at skulle være af sted otte timer hver dag, når jeg havde muligheden for at lade være, så valgte jeg det. Det var også et led i min personlige udvikling, jeg ville lave noget, som ikke skulle vise, hvor klog jeg er eller give mig titler. Jeg ville lave noget, jeg havde lyst til og brændte for. Jeg gad ikke skulle præstere mere, forklarer hun. Plads til vildkvinden Renée Toft Simonsen havde skrevet forskellige ting til diverse antologier og var blevet vild med at skrive. Hun kunne mærke, at her var hun kommet hjem. Jeg fik ideer til forskellige ting. Jeg er jo en dagdrømmertype, der hurtigt flader hen i en fed fantasi og så voksede Karla frem stille og roligt. Så hun mærkede efter, hvad der gav mening for hende, og dertil havde hun sin mands støtte. Netop baglandet blev en del af inspirationen til Karla-bøgerne, der handler om en sammenbragt familie. Jeg havde jo selv fire små børn. Jeg skrev ikke om dem, men man kan genkende en 12 BØRNELIV 13

8 del af min egen familiekonstellation i Karlas familie. Og børnenes alder var den samme, det gjorde det nemmere. Så jeg vidste, hvad børn siger i den alder, hvad de går op i, hvad de kan osv. og det var vigtigt, fortæller Renée Toft Simonsen og fortsætter: Det er jo ikke fantasy jeg skriver. Vi er ovre i den socialrealistiske afdeling, så det handler om følelser og om at kende sig selv og kunne sige: Sådan er det også hjemme hos mig. Ligesom mange danske børn i dag, er tre af mine unger jo skilsmissebørn, og jeg synes det er et vigtigt tema. Der var ikke meget litteratur om det på det tidspunkt, så der manglede noget, som børnene kunne spejle sig i. Kan man sige, at skriveprocessen er en form for terapi? Jeg tror altid, det er terapeutisk for mig at skrive i en eller anden form. Det er svært at forklare hvordan, men da jeg startede med at skrive bøger, var det terapeutisk, fordi jeg gav mig selv lov til at gøre, det jeg drømte om og gjorde mig glad, fortæller forfatteren og uddyber: Det var fantastisk at give mig selv lov til at følge mit hjerte og ikke give efter for et heftigt over-jeg, der vil bestemme alting hele tiden og fortælle, hvad man bør, skal og må. Nu er det ikke dig, der bestemmer, Hr. Over-jeg, sagde jeg. Nu er det vildkvinden det indre barn! Jeg gav plads til andre sider af mig selv, den legende side, og havde end fest med det! Jeg var min egen diktator og kunne lege med det og bestemme, hvad bøgernes personer siger og gør. Når man har skellettet, så kommer det hårde arbejde med skriveprocessen, hvor man giver det form. Men de indledende øvelser er en leg. Mange små Karla er Hvad kan børnebøger i forhold til emner, der er svære at tale om? Ligesom bøger til voksne, kan de rigtig meget. De kan røre, tale om nogle følelser, der findes i os og gøre dem legale og almindeligt genkendelige, så man tænker: Jeg er ikke den eneste i verden, der har det sådan. Bøgerne kan lære os noget om os selv. At blive genkendt er rigtig vigtigt i barnets udviklingsproces. I forbindelse med Karla-bøgerne har jeg fået mange breve fra små piger rundt om i landet, der skriver at Karla er mig. Det er vidunderligt, når noget ikke kun vedrører en selv, men rækker ud, fortæller Renée Toft Simonsen. Hun bruger også sin indsigt som psykolog i sine bøger - mere eller mindre bevidst. Det kan jeg slet ikke lade være med. Ikke mindst da jeg begyndte at skrive Tiberius Tudefjæs. Der skulle jeg mere bevidst bruge min viden om et barn, der går i 0. klasse. Hvad optager et barn i den alder, hvad kendetegner den tid? Og her kunne jeg bruge udviklingspsykologien, siger hun. Tiberius-bøgerne har samme tema om familiekonstellationer, for moren har forladt Tiberius og hans far. Og det er for Tiberius ikke en rigtig familie, når man kun er to. Så forfatteren brugte sin psykologiske baggrund til at finde ud af, hvad hun havde med at gøre: Hvad sker der på dette udviklingstrin, hvad kan være sjovt, mærkeligt, genkendeligt. Jeg kan godt lide, at man rør ved ting, der også er skæve. Sætter ord på det på en måde, hvor man omfavner det kærligt, fortæller hun. Tiberius kommer nogle gange til at bøje sandheden lidt: Han har lært at han ikke må lyve, men kommer til det alligevel. Jeg var selv sådan et barn, der fandt på ting, og i min tid sagde folk du lyver! Og det var grimt. Skævheden ligger i, at det måske ikke er sådan tingene er, men jeg kan godt forstå, Der var ikke meget litteratur om det på det tidspunkt, så der manglede noget, som børnene kunne spejle sig i. at barnet gerne vil have det. Og børn på det alderstrin genkender dette, forklarer Renée Toft Simonsen. Hun har altid godt kunne lide det lidt skæve og skøre i mennesker i det hele taget. Men er det så skævt, eller er det ikke bare sådan børn er? Ja, for børn er det naturligt, ligesom når de har usynlige venner. Det er en vidunderlig evne tænk at have brug for en ven, og så opfinder du ham bare. Og på den måde er børn bare sjovere, de er vildere i deres tankegang. Og de accepterer mere. Voksne siger: kan det nu lade sig at gøre? Det stiller børn slet ikke spørgsmåltegn ved, griner forfatteren. Identifikation, humor og stjerneræs Det er tydeligt, at identifikationen spiller en stor rolle for Renée Toft Simonsens forfatterskab, men det virker det også til, at humoren gør? Det betyder også en stor del, og jeg kan godt lide, at man ser på tingene med lidt humor. Det løser op for følelser, der er svære eller tunge. Børn kan også godt lide humor, hvis bare man ikke er spydig eller sarkastisk. Og det tænder mig i mit arbejde, forklarer hun. Mon hun også sigter efter at lave bøger, der kan læses af alle aldre og forstås på flere niveauer, som f.eks. H.C. Andersens eventyr? Det er jo det optimale, og bestemt ambitionen, men det er ikke altid det lykkes. Den Lille Prins er den helt klassiske, men det er mest voksne, der synes, at den er vidunderlig. Den rammer en nerve et sted, som voksne også kan genkende sig selv i. Jeg forsøger at gøre det med Karla og Tiberius. Når det lykkes, bliver værket mere spændende og dybere, da man rammer bredere, siger hun. En af Renée Toft Simonsens bøger har omhandlet det stjerneræs, der gør sig gældende for kulturen og påvirker børn generelt i dag (MGP, realityprogrammer, Idols etc.). Det er derfor fristende at stille spørgsmålet: Var alting bedre, da mor var barn? Ha, ha! Nej det tror jeg ikke og den fælde håber jeg ikke, jeg falder i, griner hun og uddyber: Det var anderledes. Det var en anden barndom med andre problematikker. Det var bare noget andet. Vi mennesker er komfort- og tryghedssøgende, og vi kan bedst lide det, vi kender, så vi har måske en tendens til at fremhæve vores egen barndom som den bedste. Men mange ting er måske i virkeligheden bedre i dag. Børns status er blevet højere, vi ser dem og bekymrer os om dem og italesætter deres ve og vel og vilkår. De har en større stemme nu, end da mor var barn, og der er virkelig en bevidsthed om, hvordan vi skal gøre det rigtigt. Så der er meget fin fokus og omsorg om børn nu. Men der er også nogle vilkår, der ikke er så fine, og det er travlheden. Det er helt åbenlyst ikke særlig børnevenligt med den stres og jag, der er i dag. Hun mener ikke, at vi stiller vi for høje krav til børn i dag, men måske forkerte krav. Man skal stille krav til et menneske på en nænsom måde, og se hvor de er, og hvad næste skridt er. Det er individuelt, siger hun. Vi må selv være modvægt Men hvordan undgår vi, at vi flytter os for langt væk fra fællesskabstanken og at børn bliver små stjerner? Det er lidt for sent, og det tror jeg ikke, vi kan undgå. Så vi må forholde os til, at det er sådan, det ser ud. Man må som forælder gribe i egen barm, og se på hvordan man kan være en modvægt til det her? Jeg fortæller mine børn, hvad jeg synes er vigtigt. Og jeg har taget stilling til, hvor meget jeg vil være med til. Min datter ville være med i Paradise Hotel, da hun var yngre, og jeg fortalte hende, hvorfor jeg syntes det var en dårlig ide. Alle ser på dig, du bliver sårbar, og alle har en mening om dig, lyder svaret. Kunne man forestille sig, at ens børn lytter mere efter, når man taler med Renée Toft Simonsens erfaring fra rampelyset? Det har en anden vægt, men jeg er ikke sikker på, at børnene synes det. Børn synes som regel, at deres forældre er dumme og gider ikke høre på dem. Jeg Det var anderledes. Det var en anden barndom med andre problematikker. har en historie, så jeg har beskyttet dem så meget jeg kan. Nu bliver de store, og jeg kan bare håbe, at jeg har klædt dem godt nok på. Medier har deres eget liv og mekanismer, og det kan være svært at navigere i, så man skal være pivvågen. Jeg kan ikke styre, hvad medierne skriver om mig, så jeg ryster det af mig. Det har jeg gjort det meste af mit liv, slutter hun. Renées yndlingsbørnebøger: Hvorfor er disse bøger så tidsløse? Karlsson på Taget af Astrid Lindgren: Fordi han kan flyve og bor på et tag. Og så er han fuldstændig selvstændig og egenrådig. Alfons Åberg af Gunilla Bergström: Det er i den mere moderne afdeling. Jeg elske den detaljerigdom og langsommelighed, der findes i de bøger. Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren: Hun er jo næsten kvindefrigørelsen. Hun var den første i en børnebog, hvor en pige bare fyrede den af og var ligeglad med alle konventioner. Hun er vidunderlig og tro mod sig selv. Kaninbjerget af Richard Adams: Det er ikke helt en børnebog, men jeg har læst den for ungerne aften efter aften, og de havde ører så store som tekopper. Eventyr af alle slags: Østen for solen, Vesten for Månen, H.C. Andersen, Brd. Grimm, dem elskede jeg, da jeg var barn. Når jeg kom hjem fra skole, kunne jeg læse eventyr hele dagen Det er jo nogle universelle følelsestemaer, når det kommer til stykket. Der findes måske ti følelsestemaer at bygge historier over. Så er der nogle arketyper og temaer, man kan brygge på - på alle sider og kanter. Jeg tror, at den tidsløse historie, der hvor det bliver universelt genkendeligt til alle dage og tider er Den Lille Prins (af Antoine de Saint-Exupéry red.). 14 BØRNELIV 15

9 Projekter: Etablering af IT infrastruktur Pædagogiske læreplaner Kvalitet i børnehøjde Tilsyn IT som pædagogisk værktøj Digitalisering Digitalisering i dagtilbud får i de kommende år en større og større rolle i børns hverdag og i det pædagogiske arbejde. Dette betyder, at alle børn oplever digitalisering i deres hverdag, hvor dette bliver endnu en spændende mulig vej til læring, kreativitet, leg og udvikling. Samtidigt er det nødvendigt, at pædagogernes kompetencer sikres, så de kan anvende de digitale værktøjer, der nu og i fremtiden skal benyttes i Gentofte Kommune. Disse værktøjer understøtter samarbejdet mellem forældre og pædagoger og har til formål at kvalificere det pædagogiske arbejde. Det overordnede formål med digitalisering er at skabe optimale læringsforhold for alle børn, så børnene lærer nye sider af de digitale medier som en naturlig del af lege- og læringskulturen på samme måde, som andre redskaber inddrages. Arbejdet med digitale medier på 0-6 årsområdet skal dermed bidrage til, at børnene, trods deres forskellige forudsætninger og vilkår, får adgang til læring og udvikling også i den digitale verden. 16 BØRNELIV / Digitalisering 17

10 Kvalitet i Børnehøjde sætter fokus på hvert enkelt barns potentiale Kvalitet i Børnehøjde blev i februar lanceret på alle Gentofte kommunes dagtilbud i form af it-platformen Hjernen & Hjertet. Alle dagtilbud kan dermed nu anvende systemet aktivt i det pædagogiske arbejde. Dette vil indebære løbende refleksion over barnets kompetencer, trivsel, udvikling, sprog og motorik, samt en løbende og mere aktiv inddragelse af forældrene. Tekst: Søren Kyd Jacobsen og Solrun Stig-Bjørnø Visionen på børneområdet lægger op til, at hvert enkelt barn skal udfordres til toppen af dets potentiale. I forlængelse heraf er målsætningen med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune, at hvert enkelt barn skal have de bedste muligheder for at udvikle stærke personlige, sociale, læringsog sundhedsmæssige kompetencer. Med dette som et helt centralt pejlemærke igangsatte Børn, Unge og Fritid for halvandet år siden udviklingsprojektet Kvalitet i Børnehøjde, hvis primære formål har været at skabe en digital værktøjskasse, som på en nem og smart måde understøtter løbende refleksion over hvert enkelt barns kompetencer og trivsel, herunder et særligt fokus på forældreinddragelse. Fokus på den enkelte Kvalitet i Børnehøjde tilbyder i forbindelse med forældresamtaler en ny fælles forberedelsesform for dagtilbud og hjem, hvor begge parter forholder sig til de 12 læringsmål fra den fælles pædagogiske læreplan. På denne måde kvalificeres og målrettes dialogen mellem hjem og dagtilbud. Kvalitet i Børnehøjde sikrer, at konkret viden om det enkelte barns kompetencer og udvikling gøres tilgængelig og aktiv i dialogen og samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Dermed målrettes dialogen mellem dagtilbud og hjem, og refleksionen i det daglige arbejde med hvert enkelt barn og gruppen øges. Dette giver en systematik til at følge det enkelte barn og se på dets progression og dermed, hvordan man sammen bedst kan støtte barnet i den videre udvikling. I maj 2014 har der været en øget supportindsats til systemet. Vi mærker, at dagtilbud og forældre er godt i gang, og der er allerede gode erfaringer med brugen af systemet. Der arbejdes nu på, at overgangsmaterialet kommer til at ligge elektronisk, og at store dele af tilsynsforpligtigelsen også vil kunne foretages via særligt tilsynsmodul i Kvalitet i Børnehøjde. Forventninger til brug Der vil altid være en tilvænningsperiode ved tiltag som Kvalitet i Børnehøjde. Hele kommunens pædagogiske personale skal lære det nye system at kende, og alle er blevet tilbudt oplæring i systemet, som er meget intuitivt. Vi forventer, at det bliver et Udfolde sig kreativt, eksperimenterende og reflekterende Udfolde sig kommunikativt Kunne fordybe sig Udfolde sig i differentierede fællesskaber Udvikle fællesskabets værdier i samspil med andre Læringskompetencer Sociale kompetencer Danne relationer og venskaber værktøj til god nytte for kommunens dagtilbud og forældre. Kvalitet i Børnehøjde er per 1. juni 2014 fuldt implementeret i kommunens dagtilbud. Hensigten er ikke at skabe merabejde for det pædagogiske personale, men at etablere en ny fælles forberedelsesform og en fælles platform for pædagogisk udvikling. Kommunens dagtilbud skal årligt evaluere den pædagogiske læreplan i forhold til den lokale handleplan og årligt afholde forældresamtaler, hvor der sættes fokus på det enkelte barns kompetencer og trivsel. Herudover skal alle børn i måneders alderen og 4-års alderen motorikvurderes, og alle børn i alderen 3- og 5-års alderen sprogvurderes. Sundhed Kende og passe på sin krop Personlige kompetencer Udfordre sin krops formåen Udfolde sin vilje til at handle Udfordre sit eget personlige udtryk Befinde sig godt i verden Udfolde sine emotionelle kompetencer Natur gennem linsen Ifølge Børnevisionen skal IT ikke være et omdrejningspunkt, men middel til at opnå noget andet. Flere og flere daginstitutioner tager ipads eller kameraer med, når de skal ud i naturen. Det er brugbart, både når man skal dokumentere eller hente ekstra viden. De fleste institutioner er først lige startet med at tage ipads med, men naturvejleder Jakob Müller har længe medbragt børnevenlige kameraer. Han fortæller her om fordele og ulemper ved at bringe teknologien ud i naturen. Tekst: Karina Janø Foto: Jakob Müller Jakob Müller er biolog, pædagog og naturvejleder i Ordrup Hus for børn i alderen 0-6 år og står til rådighed for alle institutioner i Gentofte Kommune. Den rolle har han haft i snart otte år, og han har efterhånden haft et par tusinde børn igennem hvert år. Tilbuddet om at få en naturvejleder med ud i naturen er efterspurgt, og Jakob Müller har fra november 2013 fået en ekstra kollega, pædagog Toke Jørgensen. Hvis grupperne, de er på tur med, ikke selv har kamera, telefon eller ipad, kan de låne et af naturvejledningens specielle, slagfaste og vandtætte kameraer. Dem kan børnene tage billeder med, og det er meget populært. Jakob Müller fortæller, at det faktisk har lettet ham, at han ikke skal tage fotos hele tiden. Der er så mange regler om motiver, så det er gunstigt for begge parter. Kameraet, Man kan også se på dyrene gennem en mere primitiv linse. som jeg selv bruger, har en meget kraftig zoom, så jeg kan tage motiver af ting på lang afstand, som børnene måske ikke selv kan se. Det kan være en fugl, en hjort osv. Det kan gøre en tur mere spændende, at børnene får et indtryk af mangfoldigheden af dyr som omgiver dem, dyr som ofte holder en vis distance til en flok glade børnehavebørn. Jeg er godt klar over, at oplevelsen bliver formidlet via kameraets skærm, men forhåbentlig kan min egen 18 BØRNELIV / Digitalisering 19

11 Fakta: Et besøg på Ordrup Hus Naturværksted er et gratis naturvejledertilbud til alle daginstitutioner i Gentofte Kommune. Ordrup hus er beliggende ved Ordrup Krat tæt ved Klampenborg Galopbane, på hjørnet af Klampenborgvej og Skovgaardsvej. Aktiviteterne foregår ikke kun omkring Ordrup Hus. De besøger gerne jeres institution og laver naturaktiviteter i nærområdet, hvis muligt. Naturvejlederne kommer gerne ud med deres Naturcykel, lastet med grej og gode idéer. Indtil deres elektroniske bookingsystem kommer op at køre, kan naturvejlederne bookes på tlf eller jakm@gentofte.dk Børn på tur med naturvejlederne undersøger dyr fra et vandhul. entusiasme påvirke børnene til selv at rette blikket mod trækronerne og den lidt fjernere horisont, forklarer han. Er dyrene farlige? De to forskellige kameraer supplerer hinanden fint: Naturvejlederen arbejder med motiver på den lange distance, børnene kan udnytte udlånskameraernes fine makrofunktion med næroptagelser under 1 cm. Jakob Müller fortæller dertil, at børnene er rigtig glade for at fotografere, og nogle går rigtig meget op i det. De er hurtige til at lære det, men kameraerne er også nemme at gå til, når man sætter dem på autoprogram. Det kommer der nogle helt fine billeder ud af, siger naturvejlederen. Men hvad laver man egentlig på sådan en tur? Jeg kan godt lide, at man har et meget specifikt mål for turen. I maj kan det typisk handle om at besøge et af de meget fine vandhuller, som findes i Jægersborg Dyrehave. Så skal børnene lære, hvordan man forholder sig til at komme ud til et vandhul, og hvordan man griber det an, så man får den størst mulige oplevelse ud af det. Hvilke dyr kan man finde? Hvad hedder de, hvordan lever de? Og børnene har mange spørgsmål - ikke mindst om dyrene er farlige? De er også meget optagede af, hvad dyrene spiser, om de spiser hinanden osv.. Og så er der jo hele fangstelementet: Hvordan fanger man dem og hvordan behandler man dyrerene, så de ikke lider overlast? Jeg er meget bevidst om at formidle en hensyntagen til et skrøbeligt økosystem både over for børnene men også til det pædagogiske personale. Min opgave er at klæde dem på til at begå sig på en fornuftig måde i den del af vores natur, som er under stærkt pres, siger Jakob Müller. Han ser flere gode muligheder i at tage teknologien ud i naturen. Det er for ham at se, udover at være en oplagt dokumentationsmulighed, også en mulighed for at bearbejde naturoplevelserne, når man kommer tilbage til institutionen. Så kan man sidde i fællesskab om en større skærm og gennemgå dagens oplevelser. Har man en ipad, kan man også forberede sig på en tur, inden man tager af sted og læse om en aktuel lokalitet på de sites, der har de nyeste informationer. Det kan f.eks. være, hvad der sker i maj i en specifik skov, eller et naturaktivitetscenter, der har et særligt tilbud den dag, siger Jakob Müller. Skal bruges bevidst Han ser ikke så ofte endnu, at institutionerne tager ipads med ud i naturen, men at de mest bliver brugt hjemme i institutionen til spil og lignende. Men det er jo også en opslagsmulighed. Vi har brugt dem bl.a. i forbindelse med fuglestemmer. Når vi ser og hører en fugl i naturen, kan jeg vise børnene den i en app, læse hvad den hedder og hvordan den ser ud tættere på. Så afspiller vi stemmen og det sjove er, at man tit kan høre, at de vilde fugle reagerer på det og svarer igen, fortæller han. Men Jakob Müller mener dog også, at det at bringe digitaliseringen med ud Når vi ser og hører en fugl i naturen, kan jeg vise børnene den i en app, læse hvad den hedder og hvordan den ser ud tættere på i naturen, som så meget andet, har sine ulemper. Det digitale medie lægger et ekstra lag ind mellem barnet og oplevelsen, og derved risikerer man, at noget af det umilddelbare forsvinder. Der kan det føles lidt fjollet at hente et billede frem af et dyr, som er lige foran en her nu, og som du kan sanse i hænderne så man skal passe på ikke at fjerne fokus fra nærværet og øjeblikket, fortæller naturvejlederen, der understreger, at man skal overveje, hvad det er det for en oplevelse og læring, man ønsker at formidle og med hvilken didaktik. Er det en primær oplevelse, man ønsker, eller en, der inddrager bearbejdet information på en skærm? Det er værd at overveje, især ved de helt små børn, der oplever og sanser meget ved at føle på tingene. Skærmoplevelsen nærmer sig ikke dette men er et supplement. Så vi må tænke os godt om, siger Jakob Müller og tilføjer grinende, at han også har svært ved at konkurrere med skærmen, så når der skal gives fælles beskeder, må skærmene lægges væk! 20 BØRNELIV / Digitalisering 21

12 Genvej til BørneGenvej Forælder Tejs Bautrup, der selv har en teknologisk baggrund, undrede sig over, at flere meldte om problemer med BørneGenvej i daginstitutionen Himmelskibet, da han vidste fra en anden institution, at det virkede. Derfor satte han sig for at undersøge sagen, hvilket medførte øget kommunikation i institutionen. Tekst: Tejs Bautrup, Forældrebestyrelsesmedlem i Himmelskibet og far til Elin Da jeg tiltrådte i forældrebestyrelsen i Himmelskibet, var der en del negativ snak om BørneGenvej. Det funge rede ikke, og forældrene tog det ikke til sig. Det undrede mig, at der var problemer med BørneGenvej, da jeg havde haft min datter i en anden institution, hvor det virkede. Bestyrelsen tog det op på et møde, hvor vi besluttede, at jeg skulle lave nogle test, for at se både om tingene kom ud, samt hvad der kom ud på BørneGenvej. Testene virkede hos mig, og det var den feedback, jeg gav til bestyrelsen. Første skridt var at finde ud af, om BørneGenvej overhovedet virkede, hvilket den gjorde. Dernæst var der en del myter omkring BørneGenvej. Den største jeg stødte på var, at Web- og PC-platformene på BørneGenvej var forskellige, hvorfor man gik glip af mange ting ved at bruge mobilversionen. Det var også rigtigt, men en opdatering af BørneGenvej til mobil app en, fik aflivet det, da der kun var meget få forskelle efter opdateringen og forskelle, som ikke var vigtige for os. BørneGenvej som primær kommunikation Jeg havde spurgt digitaliseringsgruppen på daginstitutionsområdet i Gentofte, om de ikke kunne sende en oversigt til mig over forskelle, da jeg skulle præsentere forskellen mellem BørneGenvej på web og som app for de andre bestyrelsesmedlemmer. Jeg tror, at digitaliseringsgruppen tog godt imod, at et forældrebestyrelsesmedlem engagerede sig i BørneGenvej, og de ringede efterfølgende ned til institutionen for at høre, hvordan præsentationen var gået. Lederen af institutionen kom med nogle kommentarer om, hvad der ikke rigtigt virkede, når institutionen skulle lægge ting på BørneGenvej. Det viste sig, at der på institutionens stationære og bærbare computere, som bliver leveret af Gentofte Kommunes IT-afdeling, blev brugt browsere som BørneGenvej ikke understøttede. Bare den lille ting gjorde, at der efter en udskiftning var funktioner, der nu virkede, når pædagogerne skulle lægge ting op. Vi er kommet dertil, at vi som bestyrelse har besluttet at bruge BørneGenvej som primær kommunikation. Der skal laves en kommunikationsstrategi for BørneGenvej i Himmelskibet, og at vi skal i gang med en aktiveringskampagne, hvor vi skal have forældrene på BørneGenvej og de skal bruge det. Det forbered ende arbejde pågår lige nu for at finde ud af, hvordan det skal lykkes. Det nytter ikke noget at sige, Dernæst var der en del myter omkring BørneGenvej. at al kommunikation per en given dato kun foregår på BørneGenvej, da det tager tid at få alle på. Det vil gå ud over børnene, hvis forældrene ikke har taget BørneGenvej til sig og ikke får relevant information om ture eller andet. Men vi har også besluttet, at vi ikke skal kommuni kere flere steder. Så nu skal vi i gang med at få forældrene til at bruge BørneGenv Fordele skal fremhæves Et af de helt store trækplastre til at besøge BørneGenvej er, at forældrene kan se de billeder, der bliver taget af deres børn i løbet af dagen. Det er noget, alle forældre godt kan lide. Men billederne, der bliver taget på stuen, kommer ikke ud i app en, da det kun er billeder af det enkelte barn, og det skal markeres af personalet, hvilket de ikke har meget tid til. Derudover er det en kæmpe barriere, at man skal logge ind hver gang med et brugernavn og password og ikke bare kan gå direkte ind i app en og se. Nu skal vi lave nogle kampagner for at få forældrene aktiveret og på BørneGenvej. Det vil være en masse kommunikation om det og tiltag, der skal få folk på. Vi har talt om at lave små teams, der får folk oprettet med det samme, viser fordelene ved mobilen m.m. Men vi er desværre ikke helt der endnu. Jeg kan forestille mig, at der er mange andre institutioner, der står overfor udfordringen i at få forældrene på, og vi vil gerne fortælle mere om vores oplevelser, når vi går i gang. Har du brug for hjælp til Børne- Genvej? Kontakt det digitale team på digitalteam@ gentofte.dk eller tlf.: Find flere vejledninger på intranettet: intra/boern-unge-og-fritid/dagtilbud/opgaveloesning/boernegenvej-2013.aspx Forældre kan downloade Mobilgenvej i App Store og Google Play. Se også 22 BØRNELIV / Digitalisering 23

13 Projekter: Fællesskaber Stemmer i fællesskabet Rum til tryghed, leg og læring Social inklusionsuddannelse Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. Nærværende og omsorgsgivende relationer er fundamentet for, at børn er i trivsel og udvikler deres personlige og sociale kompetencer. Barnet får en forståelse af sig selv og dermed oplevelsen af at være nogen og noget. Dette grundlæggende selvværd følger barnet livet igennem. Udviklingen af det enkelte barns sociale og læringsmæssige potentialer foregår i forholdet mellem individ og fællesskab. Med en pædagogik, der bygger på børnefællesskaber med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, sættes der systematisk fokus på barnets udviklings- og læringsmuligheder. Alle børn har noget unikt at give til fællesskabet, og derfor skal rammerne sikre alle børns lige adgang og deltagelse. At blive set, hørt og mødt, der hvor man er, er fundamentet for udviklingen af en positiv identitet. Det er derfor et mål, at ethvert barn føler sig inkluderet i et fællesskab, og at det er i den tilrettelagte praksis, at alle børn oplever deres potentialer udfolde sig. 24 BØRNELIV / Fællesskaber 25