Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune

Transkript

1 Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune Lars Salomonsen A11005 Bachelorprojekt Juni 2014

2 Forfatter: Studie nummer: Rapportens titel: Rapportens undertitel: Projekttype: Uddannelse: Semester: Uddannelsesinstitution: Vejleder: Lars Salomonsen A11005 Klima og energi Skanderborg kommune som klimakommune Bachelor projekt Maskinmester 6. semester Afleveringsdato: 2. juni 2014 Antal sider: Antal tegn: Antal normalsider af 2400 tegn: Antal bilag: Henrik Rønbjerg Nielsen 41 sider tegn 25,9 sider 7 bilag Jeg erklærer herved med min underskrift, at projektet er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og projektet er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt. Underskrift

3 Abstract The background for this project is that Skanderborg Municipality in 2009 signed a climate agreement as a part of the project climate Municipality. Climate Municipality is developed by the Danish Society for Nature Conservation and is about how the Danish municipalities can reduce their CO2 emission. By signing the climate agreement, Skanderborg Municipality agreed to reduce their CO2 emissions by 2% per year until The projects main objective is answering two questions. The first question is to examine and estimate what the consequences for Skanderborg Municipality is, that they signed a climate agreement in The second question is suggesting alternative methods to optimize the energy consumption in other ways than voltage stabilizing, to optimize the buildings energy consumption. To answer these questions, these methods are used to gather knowledge: Interview, searching the internet and books. To answer the first question, a SWOT analysis was made. The second question is based on calculating three different suggestions to optimizing the buildings energy consumption. These suggestions are based on Skanderborg Library s lighting. The SWOT analysis indicates that the main consequence by signing a climate agreement, is all the climate actions they have to make, to reduce their CO2 emission. The calculations show that the three suggestions have greater savings than voltage stabilizing equipment. It can be seen that Skanderborg Municipality as a climate Municipality, signing a climate agreement with the Danish Society for Nature Conservation, overall has been a good thing.

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Danmarks Naturfredningsforening... 4 Om Danmarks Naturfredningsforening... 4 Klimakommuner... 5 Deltagende kommuner... 6 Klimaaftale... 6 Rammevilkår og forpligtelser... 6 Konsekvenser for Skanderborg Kommune som klimakommune... 7 SWOT analyse... 8 Delkonklusion ESCO Kort om ESCO (Energi Service COmpany) ESCO samarbejde Garanti - og bonus ordning Spændingssænkning Lysstofrør Lysstyring Analyse: Optimering af effektforbrug Baggrund Analysens udgangspunkt Analyse af biblioteket Metode Belysning Resultater Effektforbrug Tab Økonomi Spændingssænkning... 25

5 Forslag Forslag Forslag Delkonklusion Konklusion Litteraturhenvisning Bilagsoversigt... 40

6 Forord Dette projekt er lavet ud fra nogle af de oplevelser som jeg fik under min praktikperiode hos Glenco. Projektets inspirationskilde har været Skanderborg bibliotek og kulturhus. Jeg har igennem projektet fået vejledning og hjælp til at løse nogle af mine problemstillinger, og derfor vil jeg gerne takke følgende personer for deres tid og kyndige vejledning: - Lars Mikkelsen, Projektleder Glenco A/S. (Vejledning omkring ESCO) - Henrik Rønbjerg Nielsen, Vejleder AAMS. (Vejledning omkring projektet) - Bo Mouricsen, Teknisk Servicemedarbejder Skanderborg Kulturhus og Bibliotek. (Vejledning omkring bygningen og rundvisning) Bachelorprojektet er afslutningen på min uddannelse som Maskinmester. I forbindelse med denne bachelor, har det været muligt at aflægge Skanderborg Kulturhus og Bibliotek besøg. Ved disse besøg var det muligt at indsamle de nødvendige oplysninger som har været tilgængelige. Efter besøgene på Skanderborg Kultur og Bibliotek, har jeg udarbejdet en problemformulering, som danner grundlag for det videre forløb i udarbejdelsen af bacheloren. Bacheloren afleveres primo juni 2014 i minimum 1 stk. PDF fil, som ligges ud på AAMS hjemmeside, samt 2 stk. kopier udskrevet, som afleveres til administrationen. Dette forsvares ved en mundtlig eksamen medio/ultimo juni Side 1 af 41

7 Indledning Under praktikforløbet hos Glenco, var jeg med ude til projektaflevering i forbindelse med ESCO projektet. ESCO projektet bliver beskrevet senere i et selvstændigt afsnit. Under afleveringen fik jeg kontakt med en af projektlederne fra Skanderborg Kommune, der fortalte at ESCO projektet blandt andet blev udført fordi Skanderborg kommune er en klimakommune. Efter internet research omkring Skanderborg Kommune som klimakommune, opstod der en undring omkring, hvilken konsekvens det har for Skanderborg Kommune som virksomhed, at være en klimakommune. Som klimakommune har Skanderborg Kommune fokus på reduktionen af energiforbruget og omlægning til vedvarende energi. ESCO modellen bliver flittigt brugt i Skanderborg Kommune, da den har en hurtig tilbagebetalingstid. Spørgsmålet er om det altid er en fordel med en hurtig tilbagebetalingstid fremfor lidt dyrere investeringer, der på sigt kan være mere energibesparende. Som et led i mit praktikophold hos Glenco A/S har jeg arbejdet en del med ESCO modellen. Dette har gjort at jeg har arbejdet meget med det økonomiske aspekt vedrørende energioptimering. Denne viden danner grundlag for min bachelor. God fornøjelse. Side 2 af 40

8 Problemstilling Skanderborg Kommune har i 2009 underskrevet en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening, om at reducere kommunens CO2 udledning med 2 % pr år frem mod år For at Skanderborg Kommune kan overholde forpligtelserne i forhold til klimaaftalen, er kommunen i gang med en række energirenoveringer af kommunens institutioner. Energirenoveringerne udføres ud fra ESCO modellen, der betyder at kommunen investerer i energibesparende tiltag og at en privat aktør står for projekt. I forbindelse med ESCO projektet er der installeret et spændingssænkningsudstyr på Skanderborg Bibliotek. ESCO projektet og spændingssænkningsudstyret et er blevet kritiseret, fordi man går efter løsninger med en lav investeringstid fremfor løsninger, der er mere energibesparende på længere sigt. Problemformulering Ud fra ovenstående problemstilling har jeg udfærdiget følgende spørgsmål. Belyse hvilke konsekvenser det har for Skanderborg Kommune, at de underskrev en klimaaftale i Belyse alternative metoder til at optimere/reducere effektforbruget på andre måder end spændingssænkning. Ud fra disse to hovedspørgsmål, er der udarbejdet nogle arbejdsspørgsmål som rapporten skal besvarer Arbejdsspørgsmål Hvad er en klimakommune Hvilke forpligtelser indeholder klimaaftalen Hvilke konsekvenser har det eller kan det have for Skanderborg Kommune at gennemfører klimatiltagende Hvad er spændingssænkning Forsalg med alternative metoder til at optimere Side 3 af 40

9 Danmarks Naturfredningsforening Om Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening er med sine mere end medlemmer, Danmarks største natur- og miljøorganisation målt på antallet af medlemmer. Foreningens eksistensgrundlag er at beskytte og bevare den danske natur og miljø, ved at tale naturens sag. Foreningens historie går mere end 100 år tilbage til den 21. april 1911, hvor foreningen blev stiftet under navnet Forening for Naturfredning. I 1925 ændrede foreningen navn til Danmarks Naturfredningsforening. Rygraden i Danmarks Naturfredningsforening er medlemmerne. Det er gennem deres engagement, frivillige arbejdsindsats og økonomiske støtte at foreningen eksisterer. I hver kommune er der en lokalafdeling, der fungere som et politisk talerør, så der også bliver taget hensyn til naturen, miljøet og dyrelivet i lokalområdet. Foreningen modtager ikke offentlige midler, som for eksempel statsstøtte, hvilket gør det til en uafhængig forening. Den økonomiske støtte bruges blandt andet til at dække foreningens driftsomkostninger, der omfatter foreningens sekretariat, der har geografisk placering på Østrebro i København og beskæftiger omkring 60 medarbejdere. I Danmark er der kun tre parter, miljøministeren, kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, der kan rejse fredningssager, dog har foreningen det særlige privilegie, at være den eneste private part. Foreningen har udarbejdet en række projekter som eksempelvis klimakommune, der skal få kommunerne til at reducere deres CO2 udledning. Side 4 af 40

10 Klimakommuner Formålet med projekt klimakommune er overordnet, at beskytte og bevare naturen og miljøet imod klimaforandringer, ved at reducere CO2 udledningen. Ligeledes prøver man at fremhæve muligheder fremfor begrænsninger. Klimavejledningen, som er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, formulere foreningens overordnede formål med projektet klimakommune som værende: Det overordnede mål med klimakommune-kampagnen er at sikre, tiltag der medfører konkrete reduktioner i CO2-udledningerne, bliver igangsat hurtigst muligt og fortsætter år for år. CO2-opgørelserne har derfor til formål at dokumentere, at de igangsatte aktiviteter rent faktisk fører til en reduktion og aftalen dermed overholdes. 1 For at en kommune kan indgå i projekt klimakommune og bruge titlen klimakommune, skal kommunen underskrive en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Her påtager kommunen sig en række forpligtelser, som blandet andet at tage stilling, og yde en aktiv indsat for at reducere kommunens CO2 udledning på kommunale bygninger som skoler, plejehjem og lignende. Hele konceptet med klimakommune er udarbejdet efter princippet Keep it simple stupid, hvilket afspejles i, at der ingen begrænsninger er for, hvilke tiltag kommunerne kan bruge for at reducere CO2 udledningen. Dette kan være energibesparende tiltag, vedvarende energi eller noget helt andet, så længe kommunen opfylder forpligtelserne i klimaaftalen 2. 1 PDF - Danmarks Naturfredningsforening, klimavejledning 2 Bilag 2 Klima aftale Side 5 af 40

11 Deltagende kommuner Ud af de i alt 98 danske kommuner, har 76 kommuner 3 pr 1. januar 2014 underskrevet en klimaaftale og indgår i projektet. Størstedelen har været med siden rekrutteringsfasen og enkelte kommuner har sidenheden selv taget initiativ og tilsluttet sig projektet. Danmarks Naturfredningsforening har en forhåbning, men ingen forventning om, at de resterende kommuner vælger at deltage i projektet fremadrettet. Dette skyldes primært to faktorer, at antallet af kommuner, der har valgt at blive en klimakommune, er langt flere end Danmarks Naturfredningsforening havde forventet fra projektets begyndelse og at projektet ikke længere er i rekrutteringsfasen. Klimaaftale Rammevilkår og forpligtelser Klimaaftalen beskriver hvilke rammevilkår og forpligtelser den enkle kommune pålægger sig, i forbindelse med at være en klimakommune. Rammevilkårene for klimaaftalen skal indeholde en beskrivelse af kommunens procentvise målsætning for reduktion af CO2 udledning pr år samt klimaaftalens løbetid. Rammevilkårene kan variere fra kommune til kommune, da de enkle kommuner separat indgår hver deres klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Gribskov kommune har for eksempel indgået en klimaaftale om at reducere CO2 udledningen med fire procent pr år med en løbetid på fem år, hvorimod Skanderborg kommune har indgået en klimaaftale om at reducere CO2 udledning med to procent pr år med en løbetid på 16 år 4. Minimumskravene til rammevilkårene er dog, at CO2 udledningen reduceres med minimum to procent pr år og at klimaaftalens løbetid minimum er fem år Bilag 3 sammenligning mellem Gibskov og Skanderborg Side 6 af 40

12 Kommunerne forpligter sig endvidere også til at udarbejde et CO2 regnskab og en klimaplan for, hvordan kommunens målsætning bliver opfyldt. Klimakommunerne er ikke juridisk bundet af deres klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og den eneste konsekvens ved ikke at overholde aftalen er, at kommunen mister deres varemærke som klimakommune. Konsekvenser for Skanderborg Kommune som klimakommune Ud fra ovenstående beskrivelse af Danmarks Naturfredningsforening og klimakommuner vurderes det at der er to hovedkonsekvenser ved at være en klimakommune. Den ene konsekvens er, at kommunen er forpligtet til at lave et årligt CO2 regnskab og den anden konsekvens er at de er nødsaget til at lave energi- og klimatiltag, for at overholde klimaaftalens forpligtelser SWOT analysen bruges til at få et nemt overblik over Skanderborg Kommunes interne og eksterne forhold, og vil gøre det mere overskueligt at belyse hvilke positive og negative konsekvenser det har for Skanderborg Kommune, at være en klimakommune, og om de ovenstående antagelser er korrekte. Side 7 af 40

13 SWOT analyse Interne forhold Styrker Svagheder Image - tiltrække tilflytter og Passivhuse merpris virksomheder Tiltag - virkningsgrad, investering Forudsætning og stordriftsfordele passivhuse - mindre CO2 og driftsomkostninger CO2 opgørelse - overblik Klimatiltag - økonomisk besparelse Udnytter lokale ressourcer Lavenergi huse - mindre CO2 Eksterne forhold Muligheder Trusler Teknologisk udvikling Politiske regler Klima samarbejde med Modstand i befolkningen virksomheder Prisudvikling biomasse Politisk støtte Lavenergi huse - mindre attraktivt Image afskrækker forurenende virksomheder Interne forhold - styrker Image: Det er meget attraktivt at bo i Skanderborg Kommune, der er kendt for sine dejlige naturområder med søer og skove. Ved at kommunen gerne vil være CO2 neutrale i år 2020, viser de at have ambitiøse målsætninger og ønsker at passe på deres natur. Dette er klart en styrkelse af deres grønne image, som kan tiltrække grønne virksomheder og nye tilflyttere til kommunen. Forudsætning: Skanderborg Kommune udleder i gennemsnit kun 6 tons CO2 pr indbygger 5, hvilket er 40 % mindre end landsgennemsnittet på 10 tons CO2 pr indbygger 6. Kommunens lave CO2 udledning kan anses som en styrke for kommunen, da det er en god forudsætning, for at kunne opnå målsætningen om at blive CO2 neutral i år PDF - Skanderborg kommune, klimapolitik for Skanderborg kommune PDF - Skanderborg kommune, klimapolitik for Skanderborg kommune Side 8 af 40

14 Passive huse: Skanderborg Kommune har vedtaget nogle regler i forhold til nybyggeri af kommunale bygninger. Reglerne omhandler blandt andet at alle nye kommunale bygninger, skal bygges således, at de har samme energiforbrug som passivhuse. Energiforbruget i passivhuse kan være op til 75 % mindre end i almindlige huse 7, hvilket er med til at reducere CO2 udledningen pr indbygger og medfører en økonomisk besparelse af driftsomkostningerne på lang sigt. CO2 opgørelse: Skanderborg Kommune forpligtiger sig til at udarbejde et årligt CO2 regnskab. Dette er med til at give kommunen et overblik over deres aktiviteter. Overblikket kan påvise hvor potentialet for at reducerer på CO2 udledningen er til stede og hvor effektive de gennemførte tiltag er. Klimatiltag: Skanderborg Kommune har investeret omkring 50 millioner kr. i energirenovering af omkring 100 bygninger. Det forventes at energirenoveringen medfører en reduktion af bygningernes årlige energiforbrug på %. 8 Energirenoveringen anses som en styrke da kommunen opnår en økonomisk gevinst på lang sigt, grundet færre driftsomkostninger. Skanderborg Kommune planlægger at omlægge til vedvarende energi ved at investere i vindmøller, biomasse, solceller, fyring med flis, solfanger og biogas. Det er nødvendigt at bruge flere forskellige tiltag, da et enkelt tiltag ikke kan dække produktion af både el og varme. Lokaleressourcer: Kommunen bruger flere forskellige tiltag for at udnytte de lokale ressourcer som husdyrsgødning, halm, flis og affald. Det kan anses som en styrke at kommunen udnytter de lokale ressourcer så vidt muligt PDF CO2 regnskab og klimaplan 2012 Side 9 af 40

15 Lavenergihuse: Skanderborg Kommune har vedtaget at bebyggelse på alle nye boligområder, skal overholde kravende til lavenergihuse i forhold til bygningsreglementet, da dette giver et bedre CO2 regnskab. Interne forhold - svagheder Passivhuse: Byggerier med passivhuse har en merpris på omkring % frem for almindelige huse 9. Det anses som en svaghed, da kommunen skal foretage en større investering på kort sigt, for at få den samme bygning, som hvis det ikke blev bygget som et passivhus. Tiltag: Svagheden ved at bruge mange tiltag for at omlægge til vedvarende energi, er at man ikke bruger de tiltag, der har den bedste virkningsgrad og økonomi, såsom vindmøller. Yderligere kan det antages at man mister nogle stordriftsfordele, og at det kræver en større investering. Eksterne forhold - muligheder Teknologisk udvikling: Skanderborg Kommune har en klar målsætning om, hvilke former for vedvarende energi kommunen vil investerer i. Nogle af dem er de allerede i gang med at implementere. Vedvarende energi er ikke fuldt udviklet endnu, hvilket gør at anskaffelsesprisen er relativ høj i forhold til effektiviteten. Her kan man til sammenligning holde effektiviteten på biogas og vindmøller op mod hinanden. Den teknologiske udvikling har eksempelvis været med til at gøre vindmøller kommercielle og konkurrencedygtige i forhold til kul som er en billig energiform. Den teknologiske udvikling bidrager konstant med nye og mere effektive metoder at producere vedvarende energi på. Udviklingen gør mulighederne for brugen af vedvarende energi billigere og bedre i fremtiden, og det er derved en bedre investering for Skanderborg Kommune. 9 Side 10 af 40

16 Klima: Skanderborg Kommune vil i forbindelse med opsætningen af vindmøller, tilbyde borgerne at medfinansiere vindmøllerne ved at købe en anpart. Flere og flere private virksomheder er begyndt selv at investere i vedvarende energi, som solceller. Det vil være en oplagt mulighed at tilbyde anparter til virksomhederne, for til dels at mindske kommunens investering, samt inkludere virksomhederne i projektet. Politisk støtte: Regeringen har på landsplan en målsætning om at reducere CO2 udledningen med 40 % frem mod år 2020 i forhold til CO2 niveauet i Her er Skanderborg et godt forbillede. CO2 opgørelsen fra år 2012 viser at udledningen her var reduceret med 20 %. 11 For at fremme brugen af vedvarende energi findes der allerede en række støtteordninger og tillægspriser. Der kan være en mulighed, for at regeringen vil yde mere støtte, for at opnå målsætningen, hvilket kan være til gavn for Skanderborg Kommune. Eksterne forhold - Trusler Politisk støtte: Regeringens holdning til reducering i støtteordninger og tillægspriser vil være en trussel, da det vil resultere i at det er mindre fordelagtigt at investerer i vedvarende energi. Eksempelvis var solcelle ordningen for private med til at fremme brugen af solceller, efter ordningen er blevet ændret er investering i solceller faldet kraftigt. Modstand i befolkningen: Beslutningen omkring placeringen af biogas- og biomasseanlæg, vindmøller og lignende, vedtages ofte under højlydte protester, især fra de borgere, der ufrivilligt bliver naboer til disse. Borgernes opbakning til projektet kan være en trussel. Har kommunen ikke har borgernes opbakning, kan det være svært at gennemføre tiltagende Side 11 af 40

17 Prisudvikling: Omlægning af energiforbruget reducerer ikke Skanderborg Kommunes afhængighed af ressourcer, men ændrer den blot fra fossilbrændsel til biomasse. Den seneste tid er flere kraftværker begyndt at omlægge fra fossilbrændsel til træ. Kan udbuddet ikke følge den stigende efterspørgsel vil det resultere i en prisstigning på biomassen. Stigende priser på ressourcer vil være en trussel for driftsomkostningerne, da de ikke længere vil kan være konkurrence dygtige Biomasse som flis, halm og lignende betragtes som CO2 neutrale produkter, da biomassen optager lige så meget CO2, som der bliver udledt når det forbrændes. Kraftvarmeværker, der bruger kul er pålagt en lang række strammere emissionskrav og udgifter. Biomasse er ikke reguleret i samme grad som fossilbrændsel. Vedtages der politiske beslutninger om yderligere regulering af biomasse samt strammere krav, vil det være en trussel. CO2 udledningen for biomasse, tager ikke forbehold for den CO2 udledning, der bruges ved transport eller bearbejdning. Skanderborg-Hørning fjernvarme bruger flis i deres varme produktion. 75 % af den samlede mængde flis stammer fra lokalområdet og er maksimalt transporteret 50 km 12. Vedtager regeringen eksempelvis bestemmelser eller stramninger for hvor langt biomassen må transporteres, eller mængden af import, vil det være en trussel for mængden af den producerede fjernvarme. Lavenergi huse: Byggeri af lavenergihuse har en merpris på omkring 9 % fremfor almindelig huse 13. Det kan anses som en trussel, da det vil kræve en større investering for nybyggeri i Skanderborg Kommune og kan derved gøre det mindre attraktivt at bygge nyt, både for private og virksomheder. 12 PDF - Skanderborg-Hørning Fjernvarme, Brochurer til rundvisning 13 Side 12 af 40

18 Image: Kommunens grønne image, kan bevirke at forurenende virksomheder fravælger Skanderborg Kommune ved placering af nye bygninger, da virksomheder vil frygte at blive underlagt strammere klimakrav end i andre kommuner. Delkonklusion Efter udarbejdelsen af SWOT analysen har det vist sig at udarbejdelsen af CO2 regnskabet, ikke er en af de største konsekvenser ved at være en klimakommune. Det antages at klimatiltagende er den største af konsekvenserne ved at være en klimakommune, da det har indflydelse på selve kommunen som virksomhed, men også hele kommunen. Dette gør at både borgere og virksomheder vil kunne risikere at blive ramt af enten stramninger eller lettelser hvis reglerne ændres. Sammenligner man omlægningen til vedvarende energi med energirenoveringen af bygninger, er det bedre at energioptimere frem for at omlægge til vedvarende energi. En omlægning til vedvarende energi kan ikke nedbringer selve energiforbruget, men blot gør den grønnere og mere energivenlig. Hvis man energioptimerer, reducere man selve forbruget i bygningerne, i stedet for bare at producerer efter bygningens forbrug, som man gør ved for eksempel et solcelleanlæg. Her kan man også risikere at forbruget stiger, da man skal bruge alt den energi man producere for at få det maksimale ud af ens solcelleanlæg. Derudover vil energioptimeringen medfører et lavere energiforbrug, og derved også et lavere behov hos energiselskaberne for at producere energi. Dette vil betyde at de også udleder mindre CO2, da der er et mindre behov for energi. Hvis en virksomhed eller en borger går op i det grønne image er Skanderborg Kommune en attraktiv mulighed, da de har en ambitiøs målsætning om at være CO2 neutrale i Dette kan for nogle borgere og virksomheder også være en ulempe, da det stiller krav til eksempelvis nybyggerier. Side 13 af 40

19 ESCO Kort om ESCO (Energi Service COmpany) ESCO er en fælles betegnelse for en samarbejdsmodel mellem kunden og ingeniør- og rådgivningsvirksomheder, elinstallatør og lignende der alle arbejder ud fra samme besparelsesgaranti. ESCO samarbejde Større og gennemgribende energirenoveringer af bygninger udføres oftest som et ESCO samarbejde, for at opnå størst mulig energibesparelse. ESCO samarbejdet foregår ved, at kunden fremsætter krav et om investeringsbeløb, rentabilitet og tilbagebetalingstid. ESCO virksomheden analyserer og beregner bygningens besparelses potentiale ud fra kundens investeringskrav, således at investeringen betaler sig selv ind i form af energibesparelserne. Kundens anpart er at investerer i de energibesparende tiltag og ESCO virksomhedens anpart er at planlægge og gennemføre tiltagende. Garanti - og bonus ordning Det attraktive ved ESCO samarbejdet er en garanti- og bonusordning. Garantiordningen fungere ved, at ESCO virksomheden skal stille en garanti for energibesparelsen i hele investeringens tilbagebetalingstid. Garantien sikre at kundens investeringskrav altid overholdes, selv hvis energibesparelsen er mindre end det garanterede, da ESCO virksomheden skal betale differencen mellem det garanterede og den aktuelle besparelse. Bonusordningen fungerer i tilfældet af, at energibesparelsen er større end beregnet, fordeles beløbet mellem kunden og ESCO virksomheden. Garanti- og bonusordningen sikre at både ESCO virksomheden og kunden har et godt incitament til at samarbejde og være energibevidste. Partnerskabet mellem kunden og ESCO virksomheden ophører efter investeringens tilbagebetalingstid er gået, hvor kunden stadig vil få den fulde fortjeneste af besparelserne. Side 14 af 40

20 Spændingssænkning Spændingssænkning fungerer ved, at spændingen i installationen sænkes til et lavere niveau end den spænding forsyningsselskabet leverer og derved reduceres effektforbruget. Dette gøres ved at installere et spændingssænkningsudstyr mellem forsyningsselskabets tilslutningspunkt og hovedtavlen, således at spændingen sænkes i hele bygningen. Spændingssænkningsudstyr kan fås i mange forskellige prisklasser og med ekstra funktioner som eksempelvis fasekompensering. Selve sænkningen af spændingen foretages af en transformer. I princippet skal det fungere ud fra Ohms lov, der siger at effekt=spændingen 2 /modstand. Ved at reducere effekten, reduceres ydelsen ligeledes. Besparelsen på effektforbruget opnås på bekostning af en mindre ydelse. Potentialet for spændingssænkning afhænger af leveringsspændingen. Leveringsspænding er en betegnelse for det spændingsniveau, der forekommer i det punkt, hvor forbrugerens installation er tilsluttet forsyningsnettet. Den nominelle spænding er fastlagt til 230 V mellem fase og nul. Leveringsspænding må ifølge Rekommandation 16 varierer med +/- 10 % af den nominelle spænding eller mellem V 14. Leveringsspændingen for den enkle forbruger, afhænger af lavspændingstransformerens spændingsniveau og spændingsfaldet ud til forbrugeren. Spændingsfaldet varierer efter nettets aktuelle belastning og forbrugerens placering i forhold til transformeren. Forbrugeren tættest på transformeren har således en højere leveringsspændingen end den sidste forbruger på grund af mindre spændingsfald. Ved spændingssænkning skal man være opmærksom på spændingsfald i installationen. Der er ingen regler for spændingsfald i installationen, dog anbefales det at spændingsfaldet ikke overstiger mere end 4 %. 15 Ved at sænke spændingen ned til 207 V, vil der ved et spændingsfald på 4 % kun være 199 V ude ved 14 PDF - ELforsk, Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder 15 PDF - ELforsk, Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder Side 15 af 40

21 forbrugsgenstanden. Den lave spænding kan betyde at forbrugsgenstanden ikke fungere korrekt og skal hæves til et højre niveau. Sænkes spændingen til 216 V vil der ved spændingsfald være 207 V ude ved forbrugsgenstanden og stadig inden for rammerne af leveringsspændingen. Ved spændingssænkning skal man være opmærksom på forbrugsgenstandenes spændingsafhængighed. Målinger på forbrugsgenstande viser, at spændingssænkning kun virker på glødepærer, armaturer med jernkerne spoler og asynkronmotorer. For armatur med HF spole, frekvensstyret motor og elektronik er der ingen virkning. For varmelegemer vil spændingssænkning betyde, at effekten og ydelsen reduceres, hvilket medfører en længere driftstid for at få samme opvarmning og effektforbruget vil være uændret. Lysstofrør Lysstofrør er en meget anvendt lyskilde da den giver meget lys, god energieffektivitet, lang levetid, rimelig farvegengivelse og kan fås inden for et bredt spektrum af farvetemperaturer. Farvegengivelse er lyskildens evne til at gengive farverne på det objektet der bliver oplyst. Eksempelvis kan en dårlig farvegengivelse give et grønligt skær. Måleheden for farvegengivelse er Ra og måles på en skala fra 0-100, hvor sollys er 100. Farvetemperatur er farven på det lys, som lyskilden udsender og kan bruges til at angive om lyset føles varm eller koldt. Måleenheden for farvetemperatur er Kelvin og måles på en skala fra , hvor gennemsnitlig sollys er Kelvin. Lysstofrør kan bruges i armaturer med jernkerne spoler og HF spoler, dog er der nogle ulemper ved jernkerne spoler fremfor HF spoler. Lysstofrør i armaturer med jernkerne spoler kan have en tendens til at flimre, hvilket kan virke irriterende og give et dårligt indeklima. Yderligere er lysstofrør langsomme til at starte og blinker når røret er defekt. Disse ulemper kan undgås ved at bruge armaturer med HF spoler. Side 16 af 40

22 Der er flere forskellige typer lysstofrør, hvor T8 er det mest almindlige rør. Betegnelsen T8 står for rørets form (Tubular) og rørets diameter er 8/8 af en tomme. I takt med udskiftning af armatur med jernkernespoler til HF spoler, er tendensen inden for lysstofrør, at T5 lysstofrør anvendes mere og mere. T5 rørene er mere energieffektiv og har en længere levetid end T8. T5 lysstofrør har en energieffektivitet på 100 lumen/watt 16, hvor T8 lysstofrør har en energieffektivitet på 70 lumen/watt 17, altså 30 % mindre end T5. T5 lysstofrør har en levetid på ca timer 18, hvor T8 lysstofrør har en levetid på timer. LED lyskilder er blevet mere og mere udbredt i den seneste tid. Allerede nu, findes der en række LED produkter der kan erstatte spot, sparepærer og lysstofrør. LED har mange af de samme tekniske egenskaber som andre lyskilder, dog er deres lumen pr watt stadig i den lavere ende i forhold til eksempelvis lysstofrør. Til sammenligning har LED 82 lumen pr watt 20 hvilket er 20 lumen pr watt mindre end T5 lysstofrør. Fordelen ved LED lyskilder er, at de har en lang levetid på typisk mellem timer Side 17 af 40