Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune

Transkript

1 Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune Lars Salomonsen A11005 Bachelorprojekt Juni 2014

2 Forfatter: Studie nummer: Rapportens titel: Rapportens undertitel: Projekttype: Uddannelse: Semester: Uddannelsesinstitution: Vejleder: Lars Salomonsen A11005 Klima og energi Skanderborg kommune som klimakommune Bachelor projekt Maskinmester 6. semester Afleveringsdato: 2. juni 2014 Antal sider: Antal tegn: Antal normalsider af 2400 tegn: Antal bilag: Henrik Rønbjerg Nielsen 41 sider tegn 25,9 sider 7 bilag Jeg erklærer herved med min underskrift, at projektet er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og projektet er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt. Underskrift

3 Abstract The background for this project is that Skanderborg Municipality in 2009 signed a climate agreement as a part of the project climate Municipality. Climate Municipality is developed by the Danish Society for Nature Conservation and is about how the Danish municipalities can reduce their CO2 emission. By signing the climate agreement, Skanderborg Municipality agreed to reduce their CO2 emissions by 2% per year until The projects main objective is answering two questions. The first question is to examine and estimate what the consequences for Skanderborg Municipality is, that they signed a climate agreement in The second question is suggesting alternative methods to optimize the energy consumption in other ways than voltage stabilizing, to optimize the buildings energy consumption. To answer these questions, these methods are used to gather knowledge: Interview, searching the internet and books. To answer the first question, a SWOT analysis was made. The second question is based on calculating three different suggestions to optimizing the buildings energy consumption. These suggestions are based on Skanderborg Library s lighting. The SWOT analysis indicates that the main consequence by signing a climate agreement, is all the climate actions they have to make, to reduce their CO2 emission. The calculations show that the three suggestions have greater savings than voltage stabilizing equipment. It can be seen that Skanderborg Municipality as a climate Municipality, signing a climate agreement with the Danish Society for Nature Conservation, overall has been a good thing.

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Problemstilling... 3 Problemformulering... 3 Danmarks Naturfredningsforening... 4 Om Danmarks Naturfredningsforening... 4 Klimakommuner... 5 Deltagende kommuner... 6 Klimaaftale... 6 Rammevilkår og forpligtelser... 6 Konsekvenser for Skanderborg Kommune som klimakommune... 7 SWOT analyse... 8 Delkonklusion ESCO Kort om ESCO (Energi Service COmpany) ESCO samarbejde Garanti - og bonus ordning Spændingssænkning Lysstofrør Lysstyring Analyse: Optimering af effektforbrug Baggrund Analysens udgangspunkt Analyse af biblioteket Metode Belysning Resultater Effektforbrug Tab Økonomi Spændingssænkning... 25

5 Forslag Forslag Forslag Delkonklusion Konklusion Litteraturhenvisning Bilagsoversigt... 40

6 Forord Dette projekt er lavet ud fra nogle af de oplevelser som jeg fik under min praktikperiode hos Glenco. Projektets inspirationskilde har været Skanderborg bibliotek og kulturhus. Jeg har igennem projektet fået vejledning og hjælp til at løse nogle af mine problemstillinger, og derfor vil jeg gerne takke følgende personer for deres tid og kyndige vejledning: - Lars Mikkelsen, Projektleder Glenco A/S. (Vejledning omkring ESCO) - Henrik Rønbjerg Nielsen, Vejleder AAMS. (Vejledning omkring projektet) - Bo Mouricsen, Teknisk Servicemedarbejder Skanderborg Kulturhus og Bibliotek. (Vejledning omkring bygningen og rundvisning) Bachelorprojektet er afslutningen på min uddannelse som Maskinmester. I forbindelse med denne bachelor, har det været muligt at aflægge Skanderborg Kulturhus og Bibliotek besøg. Ved disse besøg var det muligt at indsamle de nødvendige oplysninger som har været tilgængelige. Efter besøgene på Skanderborg Kultur og Bibliotek, har jeg udarbejdet en problemformulering, som danner grundlag for det videre forløb i udarbejdelsen af bacheloren. Bacheloren afleveres primo juni 2014 i minimum 1 stk. PDF fil, som ligges ud på AAMS hjemmeside, samt 2 stk. kopier udskrevet, som afleveres til administrationen. Dette forsvares ved en mundtlig eksamen medio/ultimo juni Side 1 af 41

7 Indledning Under praktikforløbet hos Glenco, var jeg med ude til projektaflevering i forbindelse med ESCO projektet. ESCO projektet bliver beskrevet senere i et selvstændigt afsnit. Under afleveringen fik jeg kontakt med en af projektlederne fra Skanderborg Kommune, der fortalte at ESCO projektet blandt andet blev udført fordi Skanderborg kommune er en klimakommune. Efter internet research omkring Skanderborg Kommune som klimakommune, opstod der en undring omkring, hvilken konsekvens det har for Skanderborg Kommune som virksomhed, at være en klimakommune. Som klimakommune har Skanderborg Kommune fokus på reduktionen af energiforbruget og omlægning til vedvarende energi. ESCO modellen bliver flittigt brugt i Skanderborg Kommune, da den har en hurtig tilbagebetalingstid. Spørgsmålet er om det altid er en fordel med en hurtig tilbagebetalingstid fremfor lidt dyrere investeringer, der på sigt kan være mere energibesparende. Som et led i mit praktikophold hos Glenco A/S har jeg arbejdet en del med ESCO modellen. Dette har gjort at jeg har arbejdet meget med det økonomiske aspekt vedrørende energioptimering. Denne viden danner grundlag for min bachelor. God fornøjelse. Side 2 af 40

8 Problemstilling Skanderborg Kommune har i 2009 underskrevet en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening, om at reducere kommunens CO2 udledning med 2 % pr år frem mod år For at Skanderborg Kommune kan overholde forpligtelserne i forhold til klimaaftalen, er kommunen i gang med en række energirenoveringer af kommunens institutioner. Energirenoveringerne udføres ud fra ESCO modellen, der betyder at kommunen investerer i energibesparende tiltag og at en privat aktør står for projekt. I forbindelse med ESCO projektet er der installeret et spændingssænkningsudstyr på Skanderborg Bibliotek. ESCO projektet og spændingssænkningsudstyret et er blevet kritiseret, fordi man går efter løsninger med en lav investeringstid fremfor løsninger, der er mere energibesparende på længere sigt. Problemformulering Ud fra ovenstående problemstilling har jeg udfærdiget følgende spørgsmål. Belyse hvilke konsekvenser det har for Skanderborg Kommune, at de underskrev en klimaaftale i Belyse alternative metoder til at optimere/reducere effektforbruget på andre måder end spændingssænkning. Ud fra disse to hovedspørgsmål, er der udarbejdet nogle arbejdsspørgsmål som rapporten skal besvarer Arbejdsspørgsmål Hvad er en klimakommune Hvilke forpligtelser indeholder klimaaftalen Hvilke konsekvenser har det eller kan det have for Skanderborg Kommune at gennemfører klimatiltagende Hvad er spændingssænkning Forsalg med alternative metoder til at optimere Side 3 af 40

9 Danmarks Naturfredningsforening Om Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening er med sine mere end medlemmer, Danmarks største natur- og miljøorganisation målt på antallet af medlemmer. Foreningens eksistensgrundlag er at beskytte og bevare den danske natur og miljø, ved at tale naturens sag. Foreningens historie går mere end 100 år tilbage til den 21. april 1911, hvor foreningen blev stiftet under navnet Forening for Naturfredning. I 1925 ændrede foreningen navn til Danmarks Naturfredningsforening. Rygraden i Danmarks Naturfredningsforening er medlemmerne. Det er gennem deres engagement, frivillige arbejdsindsats og økonomiske støtte at foreningen eksisterer. I hver kommune er der en lokalafdeling, der fungere som et politisk talerør, så der også bliver taget hensyn til naturen, miljøet og dyrelivet i lokalområdet. Foreningen modtager ikke offentlige midler, som for eksempel statsstøtte, hvilket gør det til en uafhængig forening. Den økonomiske støtte bruges blandt andet til at dække foreningens driftsomkostninger, der omfatter foreningens sekretariat, der har geografisk placering på Østrebro i København og beskæftiger omkring 60 medarbejdere. I Danmark er der kun tre parter, miljøministeren, kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, der kan rejse fredningssager, dog har foreningen det særlige privilegie, at være den eneste private part. Foreningen har udarbejdet en række projekter som eksempelvis klimakommune, der skal få kommunerne til at reducere deres CO2 udledning. Side 4 af 40

10 Klimakommuner Formålet med projekt klimakommune er overordnet, at beskytte og bevare naturen og miljøet imod klimaforandringer, ved at reducere CO2 udledningen. Ligeledes prøver man at fremhæve muligheder fremfor begrænsninger. Klimavejledningen, som er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, formulere foreningens overordnede formål med projektet klimakommune som værende: Det overordnede mål med klimakommune-kampagnen er at sikre, tiltag der medfører konkrete reduktioner i CO2-udledningerne, bliver igangsat hurtigst muligt og fortsætter år for år. CO2-opgørelserne har derfor til formål at dokumentere, at de igangsatte aktiviteter rent faktisk fører til en reduktion og aftalen dermed overholdes. 1 For at en kommune kan indgå i projekt klimakommune og bruge titlen klimakommune, skal kommunen underskrive en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Her påtager kommunen sig en række forpligtelser, som blandet andet at tage stilling, og yde en aktiv indsat for at reducere kommunens CO2 udledning på kommunale bygninger som skoler, plejehjem og lignende. Hele konceptet med klimakommune er udarbejdet efter princippet Keep it simple stupid, hvilket afspejles i, at der ingen begrænsninger er for, hvilke tiltag kommunerne kan bruge for at reducere CO2 udledningen. Dette kan være energibesparende tiltag, vedvarende energi eller noget helt andet, så længe kommunen opfylder forpligtelserne i klimaaftalen 2. 1 PDF - Danmarks Naturfredningsforening, klimavejledning 2 Bilag 2 Klima aftale Side 5 af 40

11 Deltagende kommuner Ud af de i alt 98 danske kommuner, har 76 kommuner 3 pr 1. januar 2014 underskrevet en klimaaftale og indgår i projektet. Størstedelen har været med siden rekrutteringsfasen og enkelte kommuner har sidenheden selv taget initiativ og tilsluttet sig projektet. Danmarks Naturfredningsforening har en forhåbning, men ingen forventning om, at de resterende kommuner vælger at deltage i projektet fremadrettet. Dette skyldes primært to faktorer, at antallet af kommuner, der har valgt at blive en klimakommune, er langt flere end Danmarks Naturfredningsforening havde forventet fra projektets begyndelse og at projektet ikke længere er i rekrutteringsfasen. Klimaaftale Rammevilkår og forpligtelser Klimaaftalen beskriver hvilke rammevilkår og forpligtelser den enkle kommune pålægger sig, i forbindelse med at være en klimakommune. Rammevilkårene for klimaaftalen skal indeholde en beskrivelse af kommunens procentvise målsætning for reduktion af CO2 udledning pr år samt klimaaftalens løbetid. Rammevilkårene kan variere fra kommune til kommune, da de enkle kommuner separat indgår hver deres klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Gribskov kommune har for eksempel indgået en klimaaftale om at reducere CO2 udledningen med fire procent pr år med en løbetid på fem år, hvorimod Skanderborg kommune har indgået en klimaaftale om at reducere CO2 udledning med to procent pr år med en løbetid på 16 år 4. Minimumskravene til rammevilkårene er dog, at CO2 udledningen reduceres med minimum to procent pr år og at klimaaftalens løbetid minimum er fem år Bilag 3 sammenligning mellem Gibskov og Skanderborg Side 6 af 40

12 Kommunerne forpligter sig endvidere også til at udarbejde et CO2 regnskab og en klimaplan for, hvordan kommunens målsætning bliver opfyldt. Klimakommunerne er ikke juridisk bundet af deres klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening, og den eneste konsekvens ved ikke at overholde aftalen er, at kommunen mister deres varemærke som klimakommune. Konsekvenser for Skanderborg Kommune som klimakommune Ud fra ovenstående beskrivelse af Danmarks Naturfredningsforening og klimakommuner vurderes det at der er to hovedkonsekvenser ved at være en klimakommune. Den ene konsekvens er, at kommunen er forpligtet til at lave et årligt CO2 regnskab og den anden konsekvens er at de er nødsaget til at lave energi- og klimatiltag, for at overholde klimaaftalens forpligtelser SWOT analysen bruges til at få et nemt overblik over Skanderborg Kommunes interne og eksterne forhold, og vil gøre det mere overskueligt at belyse hvilke positive og negative konsekvenser det har for Skanderborg Kommune, at være en klimakommune, og om de ovenstående antagelser er korrekte. Side 7 af 40

13 SWOT analyse Interne forhold Styrker Svagheder Image - tiltrække tilflytter og Passivhuse merpris virksomheder Tiltag - virkningsgrad, investering Forudsætning og stordriftsfordele passivhuse - mindre CO2 og driftsomkostninger CO2 opgørelse - overblik Klimatiltag - økonomisk besparelse Udnytter lokale ressourcer Lavenergi huse - mindre CO2 Eksterne forhold Muligheder Trusler Teknologisk udvikling Politiske regler Klima samarbejde med Modstand i befolkningen virksomheder Prisudvikling biomasse Politisk støtte Lavenergi huse - mindre attraktivt Image afskrækker forurenende virksomheder Interne forhold - styrker Image: Det er meget attraktivt at bo i Skanderborg Kommune, der er kendt for sine dejlige naturområder med søer og skove. Ved at kommunen gerne vil være CO2 neutrale i år 2020, viser de at have ambitiøse målsætninger og ønsker at passe på deres natur. Dette er klart en styrkelse af deres grønne image, som kan tiltrække grønne virksomheder og nye tilflyttere til kommunen. Forudsætning: Skanderborg Kommune udleder i gennemsnit kun 6 tons CO2 pr indbygger 5, hvilket er 40 % mindre end landsgennemsnittet på 10 tons CO2 pr indbygger 6. Kommunens lave CO2 udledning kan anses som en styrke for kommunen, da det er en god forudsætning, for at kunne opnå målsætningen om at blive CO2 neutral i år PDF - Skanderborg kommune, klimapolitik for Skanderborg kommune PDF - Skanderborg kommune, klimapolitik for Skanderborg kommune Side 8 af 40

14 Passive huse: Skanderborg Kommune har vedtaget nogle regler i forhold til nybyggeri af kommunale bygninger. Reglerne omhandler blandt andet at alle nye kommunale bygninger, skal bygges således, at de har samme energiforbrug som passivhuse. Energiforbruget i passivhuse kan være op til 75 % mindre end i almindlige huse 7, hvilket er med til at reducere CO2 udledningen pr indbygger og medfører en økonomisk besparelse af driftsomkostningerne på lang sigt. CO2 opgørelse: Skanderborg Kommune forpligtiger sig til at udarbejde et årligt CO2 regnskab. Dette er med til at give kommunen et overblik over deres aktiviteter. Overblikket kan påvise hvor potentialet for at reducerer på CO2 udledningen er til stede og hvor effektive de gennemførte tiltag er. Klimatiltag: Skanderborg Kommune har investeret omkring 50 millioner kr. i energirenovering af omkring 100 bygninger. Det forventes at energirenoveringen medfører en reduktion af bygningernes årlige energiforbrug på %. 8 Energirenoveringen anses som en styrke da kommunen opnår en økonomisk gevinst på lang sigt, grundet færre driftsomkostninger. Skanderborg Kommune planlægger at omlægge til vedvarende energi ved at investere i vindmøller, biomasse, solceller, fyring med flis, solfanger og biogas. Det er nødvendigt at bruge flere forskellige tiltag, da et enkelt tiltag ikke kan dække produktion af både el og varme. Lokaleressourcer: Kommunen bruger flere forskellige tiltag for at udnytte de lokale ressourcer som husdyrsgødning, halm, flis og affald. Det kan anses som en styrke at kommunen udnytter de lokale ressourcer så vidt muligt PDF CO2 regnskab og klimaplan 2012 Side 9 af 40

15 Lavenergihuse: Skanderborg Kommune har vedtaget at bebyggelse på alle nye boligområder, skal overholde kravende til lavenergihuse i forhold til bygningsreglementet, da dette giver et bedre CO2 regnskab. Interne forhold - svagheder Passivhuse: Byggerier med passivhuse har en merpris på omkring % frem for almindelige huse 9. Det anses som en svaghed, da kommunen skal foretage en større investering på kort sigt, for at få den samme bygning, som hvis det ikke blev bygget som et passivhus. Tiltag: Svagheden ved at bruge mange tiltag for at omlægge til vedvarende energi, er at man ikke bruger de tiltag, der har den bedste virkningsgrad og økonomi, såsom vindmøller. Yderligere kan det antages at man mister nogle stordriftsfordele, og at det kræver en større investering. Eksterne forhold - muligheder Teknologisk udvikling: Skanderborg Kommune har en klar målsætning om, hvilke former for vedvarende energi kommunen vil investerer i. Nogle af dem er de allerede i gang med at implementere. Vedvarende energi er ikke fuldt udviklet endnu, hvilket gør at anskaffelsesprisen er relativ høj i forhold til effektiviteten. Her kan man til sammenligning holde effektiviteten på biogas og vindmøller op mod hinanden. Den teknologiske udvikling har eksempelvis været med til at gøre vindmøller kommercielle og konkurrencedygtige i forhold til kul som er en billig energiform. Den teknologiske udvikling bidrager konstant med nye og mere effektive metoder at producere vedvarende energi på. Udviklingen gør mulighederne for brugen af vedvarende energi billigere og bedre i fremtiden, og det er derved en bedre investering for Skanderborg Kommune. 9 Side 10 af 40

16 Klima: Skanderborg Kommune vil i forbindelse med opsætningen af vindmøller, tilbyde borgerne at medfinansiere vindmøllerne ved at købe en anpart. Flere og flere private virksomheder er begyndt selv at investere i vedvarende energi, som solceller. Det vil være en oplagt mulighed at tilbyde anparter til virksomhederne, for til dels at mindske kommunens investering, samt inkludere virksomhederne i projektet. Politisk støtte: Regeringen har på landsplan en målsætning om at reducere CO2 udledningen med 40 % frem mod år 2020 i forhold til CO2 niveauet i Her er Skanderborg et godt forbillede. CO2 opgørelsen fra år 2012 viser at udledningen her var reduceret med 20 %. 11 For at fremme brugen af vedvarende energi findes der allerede en række støtteordninger og tillægspriser. Der kan være en mulighed, for at regeringen vil yde mere støtte, for at opnå målsætningen, hvilket kan være til gavn for Skanderborg Kommune. Eksterne forhold - Trusler Politisk støtte: Regeringens holdning til reducering i støtteordninger og tillægspriser vil være en trussel, da det vil resultere i at det er mindre fordelagtigt at investerer i vedvarende energi. Eksempelvis var solcelle ordningen for private med til at fremme brugen af solceller, efter ordningen er blevet ændret er investering i solceller faldet kraftigt. Modstand i befolkningen: Beslutningen omkring placeringen af biogas- og biomasseanlæg, vindmøller og lignende, vedtages ofte under højlydte protester, især fra de borgere, der ufrivilligt bliver naboer til disse. Borgernes opbakning til projektet kan være en trussel. Har kommunen ikke har borgernes opbakning, kan det være svært at gennemføre tiltagende Side 11 af 40

17 Prisudvikling: Omlægning af energiforbruget reducerer ikke Skanderborg Kommunes afhængighed af ressourcer, men ændrer den blot fra fossilbrændsel til biomasse. Den seneste tid er flere kraftværker begyndt at omlægge fra fossilbrændsel til træ. Kan udbuddet ikke følge den stigende efterspørgsel vil det resultere i en prisstigning på biomassen. Stigende priser på ressourcer vil være en trussel for driftsomkostningerne, da de ikke længere vil kan være konkurrence dygtige Biomasse som flis, halm og lignende betragtes som CO2 neutrale produkter, da biomassen optager lige så meget CO2, som der bliver udledt når det forbrændes. Kraftvarmeværker, der bruger kul er pålagt en lang række strammere emissionskrav og udgifter. Biomasse er ikke reguleret i samme grad som fossilbrændsel. Vedtages der politiske beslutninger om yderligere regulering af biomasse samt strammere krav, vil det være en trussel. CO2 udledningen for biomasse, tager ikke forbehold for den CO2 udledning, der bruges ved transport eller bearbejdning. Skanderborg-Hørning fjernvarme bruger flis i deres varme produktion. 75 % af den samlede mængde flis stammer fra lokalområdet og er maksimalt transporteret 50 km 12. Vedtager regeringen eksempelvis bestemmelser eller stramninger for hvor langt biomassen må transporteres, eller mængden af import, vil det være en trussel for mængden af den producerede fjernvarme. Lavenergi huse: Byggeri af lavenergihuse har en merpris på omkring 9 % fremfor almindelig huse 13. Det kan anses som en trussel, da det vil kræve en større investering for nybyggeri i Skanderborg Kommune og kan derved gøre det mindre attraktivt at bygge nyt, både for private og virksomheder. 12 PDF - Skanderborg-Hørning Fjernvarme, Brochurer til rundvisning 13 Side 12 af 40

18 Image: Kommunens grønne image, kan bevirke at forurenende virksomheder fravælger Skanderborg Kommune ved placering af nye bygninger, da virksomheder vil frygte at blive underlagt strammere klimakrav end i andre kommuner. Delkonklusion Efter udarbejdelsen af SWOT analysen har det vist sig at udarbejdelsen af CO2 regnskabet, ikke er en af de største konsekvenser ved at være en klimakommune. Det antages at klimatiltagende er den største af konsekvenserne ved at være en klimakommune, da det har indflydelse på selve kommunen som virksomhed, men også hele kommunen. Dette gør at både borgere og virksomheder vil kunne risikere at blive ramt af enten stramninger eller lettelser hvis reglerne ændres. Sammenligner man omlægningen til vedvarende energi med energirenoveringen af bygninger, er det bedre at energioptimere frem for at omlægge til vedvarende energi. En omlægning til vedvarende energi kan ikke nedbringer selve energiforbruget, men blot gør den grønnere og mere energivenlig. Hvis man energioptimerer, reducere man selve forbruget i bygningerne, i stedet for bare at producerer efter bygningens forbrug, som man gør ved for eksempel et solcelleanlæg. Her kan man også risikere at forbruget stiger, da man skal bruge alt den energi man producere for at få det maksimale ud af ens solcelleanlæg. Derudover vil energioptimeringen medfører et lavere energiforbrug, og derved også et lavere behov hos energiselskaberne for at producere energi. Dette vil betyde at de også udleder mindre CO2, da der er et mindre behov for energi. Hvis en virksomhed eller en borger går op i det grønne image er Skanderborg Kommune en attraktiv mulighed, da de har en ambitiøs målsætning om at være CO2 neutrale i Dette kan for nogle borgere og virksomheder også være en ulempe, da det stiller krav til eksempelvis nybyggerier. Side 13 af 40

19 ESCO Kort om ESCO (Energi Service COmpany) ESCO er en fælles betegnelse for en samarbejdsmodel mellem kunden og ingeniør- og rådgivningsvirksomheder, elinstallatør og lignende der alle arbejder ud fra samme besparelsesgaranti. ESCO samarbejde Større og gennemgribende energirenoveringer af bygninger udføres oftest som et ESCO samarbejde, for at opnå størst mulig energibesparelse. ESCO samarbejdet foregår ved, at kunden fremsætter krav et om investeringsbeløb, rentabilitet og tilbagebetalingstid. ESCO virksomheden analyserer og beregner bygningens besparelses potentiale ud fra kundens investeringskrav, således at investeringen betaler sig selv ind i form af energibesparelserne. Kundens anpart er at investerer i de energibesparende tiltag og ESCO virksomhedens anpart er at planlægge og gennemføre tiltagende. Garanti - og bonus ordning Det attraktive ved ESCO samarbejdet er en garanti- og bonusordning. Garantiordningen fungere ved, at ESCO virksomheden skal stille en garanti for energibesparelsen i hele investeringens tilbagebetalingstid. Garantien sikre at kundens investeringskrav altid overholdes, selv hvis energibesparelsen er mindre end det garanterede, da ESCO virksomheden skal betale differencen mellem det garanterede og den aktuelle besparelse. Bonusordningen fungerer i tilfældet af, at energibesparelsen er større end beregnet, fordeles beløbet mellem kunden og ESCO virksomheden. Garanti- og bonusordningen sikre at både ESCO virksomheden og kunden har et godt incitament til at samarbejde og være energibevidste. Partnerskabet mellem kunden og ESCO virksomheden ophører efter investeringens tilbagebetalingstid er gået, hvor kunden stadig vil få den fulde fortjeneste af besparelserne. Side 14 af 40

20 Spændingssænkning Spændingssænkning fungerer ved, at spændingen i installationen sænkes til et lavere niveau end den spænding forsyningsselskabet leverer og derved reduceres effektforbruget. Dette gøres ved at installere et spændingssænkningsudstyr mellem forsyningsselskabets tilslutningspunkt og hovedtavlen, således at spændingen sænkes i hele bygningen. Spændingssænkningsudstyr kan fås i mange forskellige prisklasser og med ekstra funktioner som eksempelvis fasekompensering. Selve sænkningen af spændingen foretages af en transformer. I princippet skal det fungere ud fra Ohms lov, der siger at effekt=spændingen 2 /modstand. Ved at reducere effekten, reduceres ydelsen ligeledes. Besparelsen på effektforbruget opnås på bekostning af en mindre ydelse. Potentialet for spændingssænkning afhænger af leveringsspændingen. Leveringsspænding er en betegnelse for det spændingsniveau, der forekommer i det punkt, hvor forbrugerens installation er tilsluttet forsyningsnettet. Den nominelle spænding er fastlagt til 230 V mellem fase og nul. Leveringsspænding må ifølge Rekommandation 16 varierer med +/- 10 % af den nominelle spænding eller mellem V 14. Leveringsspændingen for den enkle forbruger, afhænger af lavspændingstransformerens spændingsniveau og spændingsfaldet ud til forbrugeren. Spændingsfaldet varierer efter nettets aktuelle belastning og forbrugerens placering i forhold til transformeren. Forbrugeren tættest på transformeren har således en højere leveringsspændingen end den sidste forbruger på grund af mindre spændingsfald. Ved spændingssænkning skal man være opmærksom på spændingsfald i installationen. Der er ingen regler for spændingsfald i installationen, dog anbefales det at spændingsfaldet ikke overstiger mere end 4 %. 15 Ved at sænke spændingen ned til 207 V, vil der ved et spændingsfald på 4 % kun være 199 V ude ved 14 PDF - ELforsk, Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder 15 PDF - ELforsk, Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder Side 15 af 40

21 forbrugsgenstanden. Den lave spænding kan betyde at forbrugsgenstanden ikke fungere korrekt og skal hæves til et højre niveau. Sænkes spændingen til 216 V vil der ved spændingsfald være 207 V ude ved forbrugsgenstanden og stadig inden for rammerne af leveringsspændingen. Ved spændingssænkning skal man være opmærksom på forbrugsgenstandenes spændingsafhængighed. Målinger på forbrugsgenstande viser, at spændingssænkning kun virker på glødepærer, armaturer med jernkerne spoler og asynkronmotorer. For armatur med HF spole, frekvensstyret motor og elektronik er der ingen virkning. For varmelegemer vil spændingssænkning betyde, at effekten og ydelsen reduceres, hvilket medfører en længere driftstid for at få samme opvarmning og effektforbruget vil være uændret. Lysstofrør Lysstofrør er en meget anvendt lyskilde da den giver meget lys, god energieffektivitet, lang levetid, rimelig farvegengivelse og kan fås inden for et bredt spektrum af farvetemperaturer. Farvegengivelse er lyskildens evne til at gengive farverne på det objektet der bliver oplyst. Eksempelvis kan en dårlig farvegengivelse give et grønligt skær. Måleheden for farvegengivelse er Ra og måles på en skala fra 0-100, hvor sollys er 100. Farvetemperatur er farven på det lys, som lyskilden udsender og kan bruges til at angive om lyset føles varm eller koldt. Måleenheden for farvetemperatur er Kelvin og måles på en skala fra , hvor gennemsnitlig sollys er Kelvin. Lysstofrør kan bruges i armaturer med jernkerne spoler og HF spoler, dog er der nogle ulemper ved jernkerne spoler fremfor HF spoler. Lysstofrør i armaturer med jernkerne spoler kan have en tendens til at flimre, hvilket kan virke irriterende og give et dårligt indeklima. Yderligere er lysstofrør langsomme til at starte og blinker når røret er defekt. Disse ulemper kan undgås ved at bruge armaturer med HF spoler. Side 16 af 40

22 Der er flere forskellige typer lysstofrør, hvor T8 er det mest almindlige rør. Betegnelsen T8 står for rørets form (Tubular) og rørets diameter er 8/8 af en tomme. I takt med udskiftning af armatur med jernkernespoler til HF spoler, er tendensen inden for lysstofrør, at T5 lysstofrør anvendes mere og mere. T5 rørene er mere energieffektiv og har en længere levetid end T8. T5 lysstofrør har en energieffektivitet på 100 lumen/watt 16, hvor T8 lysstofrør har en energieffektivitet på 70 lumen/watt 17, altså 30 % mindre end T5. T5 lysstofrør har en levetid på ca timer 18, hvor T8 lysstofrør har en levetid på timer. LED lyskilder er blevet mere og mere udbredt i den seneste tid. Allerede nu, findes der en række LED produkter der kan erstatte spot, sparepærer og lysstofrør. LED har mange af de samme tekniske egenskaber som andre lyskilder, dog er deres lumen pr watt stadig i den lavere ende i forhold til eksempelvis lysstofrør. Til sammenligning har LED 82 lumen pr watt 20 hvilket er 20 lumen pr watt mindre end T5 lysstofrør. Fordelen ved LED lyskilder er, at de har en lang levetid på typisk mellem timer Side 17 af 40

23 Lysstyring Lysstyring foretages overordnet af to grunde, enten for at tilpasse belysningen til rummets aktuelle behov, eksempelvis i konferencerum, eller til at energioptimerer belysningen, eksempelvis ved at registrerer bevægelse og udnytte dagslyset. Styring af belysningen kan gøres manuelt, automatisk eller manuel/automatisk. Manuelt bliver styringen foretaget ved tryk på en kontakt. Automatisk bliver styringen foretaget af sensorer. Manuel/automatisk bliver styringen foretaget ved tryk på en kontakt og sensorer. Ved automatisk lysstyring er sensorerne en af de vigtigste komponenter, da de registrerer og måler, hvad behovet er for belysning. Alt efter behovet, findes der forskellige sensorer som bl.a. bevægelsessensor, tilstedeværelsesensor og lyssensor. En bevægelsessensor bruges til at registrere bevægelse for automatisk at kunne tænde og slukke lyset når personer kommer og forlader rummet. Bevægelsessensorer har en timer funktion der holder lyset tændt, selvom der ikke registreres bevægelse i tidsperioden, eksempelvis når en person sidder stille. Nogle bevægelsessensorer har indbygget dagslysregistrering, der gør at lyset ikke tændes hvis der er tilstrækkeligt med dagslys i rummet. Bevægelsessensoren fungerer ud fra PIR princippet. PIR står for Passiv InfraRed og bruger infrarød stråling til at registrere bevægelse. Når en person passere igennem sensorens infrarøde felt, kan sensoren måle en temperaturændring i feltet i form af kropstemperaturen og derved registrere en bevægelse. Ulempen ved PIR sensoren er at den ikke kan registrere stillesiddende/stående personer. En tilstedeværelsessensor er en bevægelsessensor med indbygget ultralydssensor. Ultralydssensoren fungerer ved at udsende et felt af ultralyd/højfrekvent lyd. Idet lyden rammer et objekt eller en person vil en del af lyden blive reflekteret tilbage. Når en person foretager en bevægelse vil der opstå en feltændring og derved registreres bevægelsen. Ultralyd har en kortere rækkevide end PIR, men er meget mere følsom og kan registrere selv små bevægelser. Tilstedeværelsessensoren fungerer ved at PIR sensoren tænder og holder lyset tændt ved at registrere kropsbevægelser på Side 18 af 40

24 lang afstand. Ultralydssensoren holder tændingen ved at registrere små bevægelser på kort afstand. Da ultralydssensoren har en kort rækkevide skal tilstedeværelsessensoren placeres over eller tæt på et arbejdsområde. En lyssensor bruges til at måle rummets aktuelle lysniveau. Ud fra målingen af lysniveauet reguleres belysningen fra armaturerne, for at udnytte dagslyset. Lyssensoren indstilles til et konstant lysniveau, der er sensorens referencepunkt. Afviger det aktuelle lysniveau fra det indstillede dæmpes eller hæves belysningen indtil afvigelsen er væk. For at få det mest optimale ud af lysstyringen kan rummet opdeles i zoner. Zoneopdeling foretages i de lokaler, hvor behovet for kunstig belysning ikke er ensartet. Det er især i store lokaler, hvor dagslyset fra vinduerne ikke kan oplyse hele lokalet, men kun den del som er tættes på vinduerne. Bygningsreglementet, BR10, afsnit elektrisk belysning stk. 4 beskriver lovkravende til zoneopdeling som. Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. 22 Analyse: Optimering af effektforbrug Baggrund Skanderborg Bibliotek og kulturhus har i forbindelse med ESCO projektet, fået installeret spændingssænkningsudstyr, som et af tiltagende for at energioptimerer bygningerne. spændingssænkning fungerer ud fra princippet om, at reducere spændingen og derved effekten, hvilket medfører en besparelse, dog reduceres ydelsen også. PSS Energy, Leverandøren af spændingssænkningen, har verificeret at spændingssænkningen medfører en årlig besparelse på 14,26 % 23 ( kwh) af bibliotekets - og kulturhuset samlede effektforbrug Bilag 4. - verificering af besparelse Side 19 af 40

25 En besparelse på 14,26 % forekommer lav, ud fra hvor stor besparelsespotentialet burde være i en bygning, der både omfatter bibliotek og kulturhus. Det er uforstående hvorfor man har anvendt spændingssænkningen som besparelsesmetode, da man her opnår besparelse på bekostning af ydelsen. Hvis behovet for en mindre ydelse er tilstrækkelig har man overdimensioneret anlægget fra start af. I den efterfølgende analyse vil det blive belyst om spændingssænkning er den mest fortrukne metode til at optimerer bygningens elforbrug. Her tages der udgangspunkt i bibliotekets belysningsanlæg for at kunne sammenligne med spændingssænkningsudstyret. Begrundelsen for at der er taget udgangspunkt i belysningsanlægget er at armaturerne er af ældre dato og der ikke er lavet nogen form for lysstyring i lokalet. Analysens udgangspunkt Betegnelsen bibliotek, bruges i analysen udelukkende for selve biblioteket på stueetagen, ikke biblioteks andre faciliteter som boglager, kontor, spiserum, borgerrådgivning, lektiehjørne, computer undervisning og lignende, da biblioteket er et stort åbent rum, hvorimod bibliotekets andre faciliteter er fordelt i mange små rum. Biblioteket omfatter hele stueetagen og er derved naturligt adskilt fra bibliotekets andre faciliteter, som er fordelt på flere etager. Da det vurderes at bibliotekets andre faciliteter heller ikke, har nogen forbrugsgenstande med et usædvanligt højt elforbrug, er der ingen grund til at medtag de andre faciliteter i analysen. Side 20 af 40

26 Analyse af biblioteket Metode Da biblioteket og kulturhuset ikke har hver deres bimåler, men er fælles om hovedmåleren, kan bibliotekets forbrug ikke aflæses på elmåleren. Ifølge Bo Mouricsen, forelægger der et estimat af bibliotekets forbrug, dette estimat omfatter dog ikke kun biblioteket men også en række fællesarealer. Der er således ingen faktuelle målinger eller vurderinger udelukkende af belysningsanlæggets forbrug. For at kunne fastlægge bibliotekets effektforbrug udarbejdes der en analyse af belysningsanlægget og dens forbrug. For at kunne analysere belysningsanlæggets forbrug, er det nødvendigt at kende antallet af armaturer, størrelser på lyskilder og antal samt den samlede driftstid på et år. Det antages at driftstiden er i hele bibliotekets reelle driftstid og ikke kun åbningstiden. Det er ikke muligt at udfører korrekte målinger af armaturenes samlede effekt forbrug, da biblioteket allerede har et reduceret spændingsniveau, på grund af spændingssænkningsudstyr. Ud fra dette vælger jeg at beregne mig frem til belysningsanlæggets totalforbrug. Belysning De relevante oplysninger som antallet af armaturer, antallet lyskilder pr armatur, lyskildernes påtrykte watt forbrug, armaturernes typer og lyskildernes typer, der blev registeret under gennemgangen af biblioteket kan ses i Tabel 1. Da det ikke har været muligt at finde producent, produkt navn og andet generel information på alle tre armaturer typer, grundet mangelfuld opmærkning eller at producenten ikke eksisterer længere, er de tre forskellige typer armaturer nummeret med 1-3 i stedet for produkt navn. Side 21 af 40

27 Belysning i biblioteket Nr. Antal armatur Antal lyskilder pr armatur Watt pr lyskilde Armatur type/kobling lyskilde type Jernspole T Jernspole PL-L HF spole PL-L Tabel 1 Belysningsarmaturer der bruger jernekerne spoler fremfor HF spoler har et større totalt effektforbrug end lyskildens påtrykte forbrug. Det skyldes at en stor del af armaturets totale effektforbrug afsættes som spoletab i jernkernen. Spoletab forekommer også i HF spoler, dette tab er så minimalt at man normalvis ser bort fra dette. Armaturernes totale effektforbrug med spoletab kan aflæses i en tabel ud fra lyskildens type og effekt. Tabelopslag 24 for det totale effektforbrug med spoletab kan ses i Tabel 2. Armaturernes totale effekt forbrug Nr. Antal lyskilder pr armatur lyskilde type Watt pr lyskilde Totale effektforbrug 1 1 T Aflæst tabel 2 1 PL-L Aflæst tabel 3 2 PL-L Intet tab Tabel 2 Armaturernes driftstid beregnes ud fra en vurdering af bibliotekets reelle driftstid. Vurdering er udarbejdet med udgangspunkt i bibliotekets normale åbningstider samt en antagelse af brugen ud over åbningstiden. Det antages at biblioteket dagligt er i brug fire timer alle hverdage udover åbningstid, til klargøring, opsætning af bøger, reserveringer, rengøring, oprydning og lignende. Antagelsen er udarbejdet ud fra en samtale med en af bibliotekets medarbejder. 24 Bilag5. - ELforsk, lyskilders effektoptag Side 22 af 40

28 Åbningstider Mandag - Fredag Lørdag Søndag Kl Kl Lukket 9 timer pr dag 3 timer - Tabel 3 Bibliotekets åbningstider og antal timer pr dag, kan ses i Tabel 3 Ifølge Skanderborg bibliotekets hjemmeside, har biblioteket cirka lukket tre uger pr år og da der er 52 uger pr år, har biblioteket cirka åbent 49 uger pr år. 25 Driftstiden beregnes til at være timer årligt 26, beregninger er ud fra bibliotekets åbningstid, brugen udenfor åbningstid og at biblioteket har åbent 49 uger om året. Resultater Effektforbrug Analysens resultater er beregnet ud fra oplysninger omkring armaturerne i lokalet og deres driftstid. Beregninger af belysningens årlige effektforbrug i kwh samt relevante oplysninger for at kunne foretag beregningerne kan ses i Tabel 4. Beregninger og formeller kan ses i Bilag 1. Beregninger 27 Beregning af effektforbrug for belysning Nr. Antal armatur Armaturets effektforbrug Driftstid pr år Effektforbrug pr år 1 57 stk. 45 watt timer kwh 2 24 stk. 68 watt timer kwh 3 24 stk. 80 watt timer kwh Belysningens totale effektforbrug pr år kwh Tabel Beregninger nr Beregninger nr. 2 Side 23 af 40

29 Tab Tidligere er det nævnt at der i armaturer med jernkerne spoler forekommer et spoletab. Ud fra de relevante oplysninger i Tabel 2 og armaturernes effektforbrug i Tabel 4 kan spoletabet beregnes i procent og effekt. Beregninger af spoletabet i procent og effektforbrug pr år kan ses i Tabel 5. Beregningerne og formeller kan ses i Bilag 1. Beregninger 28 Spoletab Nr. Lyskildens Armaturets Effektforbrug Spoletab i Spoletab effektforbrug effektforbrug pr år procent effektbrug pr år 1 36 W 45 W kwh 25 % kwh 2 55 W 68 W kwh 23,6 % kwh 3 40 W 2x40 W kwh Ingen tab Ingen tab spolernes totale tab i effektforbrug pr år kwh Tabel 5 Økonomi De økonomiske beregninger er foretaget ud fra en antagelse om at bibliotekets el pris er 1,22 29 kr. pr. kwh. og oplysningerne i Tabel 4 og Tabel 5 Beregninger af driftsomkostningerne samt en oversigt over effektforbruget for armaturerne og spoletabet kan ses i Tabel 6. Beregningerne og formeller kan ses i Bilag 1. Beregninger 30 Økonomi Armatur Spoletab Årligt effektforbrug kwh kwh Omkostninger kr kr. Tabel 6 28 Beregninger nr PDF - Østjysk energi, Priser og vilkår 30 Beregninger nr. 4 Side 24 af 40

30 Spændingssænkning For at kunne beregne den økonomiske besparelse for bibliotekets belysningsanlæg ved at foretage spændingssænkning, er det nødvendigt at foretage en beregning af den procentvise effektreduktion. Besparelse på armaturernes samlede effektforbrug beregnes ud fra en antagelse af spændingssænkningen. Antagelsen bygger på at spændingssænkningen reducerer spændingen med 10 %. Spændingssænkning virker kun på de forbrugsgenstande der er spændingsafhængige. For armaturer med HF spoler vil der ikke være nogen effektreduktion ved spændingssænkning. For armaturer med jernkerne spoler vil der være en effektreduktion på 20 %. Da der kun kan opnås en effektreduktion for armaturer med jernkerne spoler, vil den samlede besparelse for armaturernes effektforbrug kunne beregnes ud fra forholdsregning. Besparelsen på armaturernes samlede effektforbrug er beregnet til 13,7 %. 31 Beregningerne viser næsten samme effektreduktion som verificering (14,26 %) af hele bygningen. Den årlige besparelse ved spændingssænkning beregnes til at være kr. 32 PSS Energy har oplyst at spændingssænkningen er solgt som en pakkeløsning, og at spændingssænkningsudstyrets tilbagebetalingstid er omkring fem år. Da spændingssænkningen er solgt som en pakkeløsning, er det hele løsningens tilbagebetalingstid der er 5 år og ikke kun spændingssænkningsudstyret. Pakkeløsningen omfatter en screening af bygningen for at belyse besparelsespotentialet, opsætning af udstyret, anskaffelses pris, verificering/dokumentering af besparelsen og garanti ordning for besparelsen. 31 Beregninger nr.5 32 Beregninger nr.6 Side 25 af 40

31 Da der ikke er beregnet en selvstændig tilbagebetalingstid for biblioteket bruger jeg den totale tilbagebetalingstid for spændingssænkningsudstyret til sammenligning med de forslag jeg selv kommer med. Forslag 1 Jeg har valgt at udskifte de gamle armaturer med jernkerne spoler til nye armaturer med HF spoler, som både fjerner spoletabet og har en bedre virkningsgrad. Dette vil jeg gøre ved hjælp af belysningsprogrammet DIALux. Dimensioneringen af armaturerne er udført ud fra belysningskravet fra DS700, som foreskriver at der skal være 200 lux på bogryggen. Jeg har valgt at skifte de nuværende armaturer ud med armaturer fra Fagerhult, af typen Combiform Beta 1*49 watt. Combiform er valgt ud fra at armaturet har en HF spole, bruger T5 rør, høj lysstyrke og en lysfordelingskurve der spreder lyset efter bibliotekets behov. Placering af de nye armaturer og lysfordeling kan ses i Bilag 6. - Armatur oversigt. Beregninger af armaturernes effektforbrug kan ses i Tabel 6. Beregning og formel kan ses i Bilag 1. Beregninger 33 Armatur oplysninger Armatur Lyskilder pr armatur Forbrug lyskilder Driftstid Effektforbrug Nye armatur kwh Tabel 7 For at kunne beregne tilbagebetalingstiden er det nødvendigt at beregne den samlede anskaffelsespris på armaturerne, lønomkostninger til demontering af gamle armaturer og montering af nye, driftsomkostningerne ved de nye armaturer og besparelsen i forhold til armaturer med jernkerne spoler. 33 Beregninger nr. 7 Side 26 af 40

32 Beregninger foretag ud fra følgende oplysninger og antagelser. Anskaffelsespris er 1232 kr. pr armatur ifølge Fagerhults hjemmeside. Det antages at der ved køb af 54 armatur kan opnås en mængde rabat på 30 % pr armatur. Det antages at nedtagning af de gamle armaturer og montering af de nye løber op i 500 kr. pr armatur. Beregninger kan ses i Tabel 8. Beregningerne og formeller kan ses i Bilag 1. Beregninger 34 Beregninger forslag 1 HF armatur Anskaffelses pris kr. Omkostning montering og demontering kr. Samlet pris kr. Effektforbrug kwh Driftsomkostninger kr. Besparelse kr. Tabel 8 Ud fra den samlede pris og besparelse beregnes tilbagebetalingstiden til at være 11,7 år. 35. Beregningen og formel kan ses i Bilag 1. Beregninger Forslag 2. Her vil jeg udskifte de samme armaturer som i forslag 1 og tilføje lysstyrring. Da biblioteket har mange vinduer, forventer jeg, at der kan opnås en besparelse ved at udnytte dagslyset. Nuværende er alt lyset konstant tændt også i de områder, der ikke benyttes særlig ofte. Jeg forventer at der kan opnås en besparelse ved at sætte bevægelses sensor op. Sensorerne vælges til at være tilstedeværelsescensor med dagslysstyring. Der vælges tilstedeværelsescensor fremfor bevægelsessensor fordi sensoren skal kunne registrere hvis folk står stille eller sider og læser. Det antages at der skal bruges 10 sensorer for at kunne dække alle reol gange, læse- og arbejdsområder. Placeringsforslag til sensorerne kan ses i bilag Beregninger nr Beregning nr. 9 Side 27 af 40

33 Beregninger er foretag ud fra følgende oplysninger og antagelser. Det antages at der kan opnås en besparelse på 70 % 36 ved at tilføje lysstyring i forhold til forslag 1. Det antages at der kan opnås en mængde rabat på 30 % for armaturer, dæmp funktioner og sensorer. Den samlede anskaffelses pris for armaturer og montering er kr. ud fra beregninger i forslag 1. I prisen er rabatter medregnet. Det antages at der vil være en merpris på 300 kr. pr armatur for at de har mulighed for dæmpning. I prisen er rabatter medregnet. Det antages at der skal bruges 10 sensorer og at anskaffelsesprisen er kr. pr sensor. I prisen er rabatter medregnet. Montering og indstilling antages at koste 500 kr. i lønomkostninger pr sensor. Beregninger kan ses i Tabel 9. Beregningerne og formeller kan ses i Bilag 1. Beregninger 37 Beregninger forslag 2 Anskaffelsespris sensor kr. Omkostning montering kr. Merpris armatur Forslag kr. Samlet kr. Effektforbrug styring kwh Driftsomkostninger kr. Besparelse kr. Tabel 9 Ud fra den samlede pris og besparelse beregnes tilbagebetalingstiden til at være 7,6 år 38. Beregningen og formellen kan ses i Bilag 1. Beregninger Beregninger nr Beregning nr. 11 Side 28 af 40

34 Forslag 3. Her vil jeg udskifte de samme armaturer som i forslag 1 og tilføje lysstyrring som i forslag 2, på hele biblioteket inkl. tilbygningen fra Da tilbygning har to store gulv til loft vinduer samt tre ovenlysvinduer der giver meget lys. Forventer jeg at der kan opnås en stor besparelse ved at udnytte dagslyset. Det antages at der skal bruges to ekstra sensorer for at kunne dække alle reol gange, læse- og arbejdsområder i tilbygning. Placeringsforslag til sensorerne kan ses i bilag 7. Beregninger er foretag ud fra følgende antagelser. Det antages at armaturerne i tilbygningen i forvejen har dæmp funktion. Det antages at der kan opnås en besparelse på 70 % 39 ved at tilføje lysstyring i forhold til forbruget. Det antages at der kan opnås en mængde rabat på 30 % for armaturer, dæmp funktioner og sensorer. Den samlede anskaffelses pris for armaturer, montering og styring er kr. ud fra beregninger i forslag 2. I prisen er rabatter medregnet. Det antages at der skal bruges to sensorer yderligere for at styringen kan omfatte hele biblioteket. Anskaffelsesprisen er pr sensor. I prisen er rabatter medregnet. Montering og indstilling antages at koste 500 kr. i lønomkostninger pr sensor. Beregninger kan ses i Tabel 9. Beregningerne og formeller kan ses i Bilag 1. Beregninger Beregninger nr. 12 Side 29 af 40

35 Beregninger forslag 3 Anskaffelsespris sensor kr. Omkostning montering kr. Forslag kr. Samlet kr. Effektforbrug styring kwh Driftsomkostninger kr. Besparelse kr. Tabel 10 Ud fra den samlede pris og besparelse beregnes tilbagebetalingstiden til at være 5,6 år. 41 Beregningen og formellen kan ses i Bilag 1. Beregninger Delkonklusion Jeg har i mine beregninger taget udgangspunkt i et armatur fra Fagerhult der arkitektmæssigt er den der minder mest om de eksisterende armaturer. Hvis man er villig til at gå på kompromis med designet af armaturet kan dette medfører en yderligere besparelse da Fagerhult armaturet har vist sig at være at have en højere anskaffelsespris end andre producenter. Det konkluderes at tilbagebetalingstiden for spændingssænkningsudstyret har den mindste tilbagebetalingstid, dette skyldes at anskaffelsesprisen på anlægget er lille i forhold til en besparelse på 13,7 %. Dette vurderer jeg ikke værende helt omkostningsfrit da man reducerer ydelsen samtidig med at man reducerer effekten. I mit første forslag til en energioptimering ses det, at hvis man skiftede alle armaturer med jernkernespoler ud, til armaturer med HF spoler kan der opnås en besparelse på 37 % af det årlige elforbrug, men dette giver en tilbagebetalingstid der er næsten tre gange så stor som ved spændingssænkningsudstyret. I andet forslag har jeg udover at skifte alle armaturer ud, taget udgangspunkt i hvilke besparelser man vil opnå ved at tilføje lysstyring i forhold til spændingssænkningsudstyret. Dette giver en højere anskaffelsespris, men en langt 41 Beregning nr. 13 Side 30 af 40

36 større besparelse på forbruget. Her er tilbagebetalingstiden lidt over 2,5 år længere, men den samlede årlige besparelse vil være meget højere. I tredje forslag har jeg valgt at lave styring på hele belysningsanlægget i biblioteket inklusiv tilbygningen. Merprisen ved at tilføje styring på resten af biblioteket er lille i forhold til den ekstra besparelse, der opnås ved at få tilbygningen med ind under lysstyringen. Tilbagebetalingstiden er kun omkring 6 måneder mere i forhold til spændingssænkningen, men den samlede årlige besparelse er langt højere. Dette forslag vil være mest rentabelt at vælge. Ud fra mine tre forslag kan det konkluderes at spændingssænkningsudstyret ikke er den mest foretrukne metode for biblioteket at opnå den største besparelse, da det må konkluderes at laver man lysstyring i hele bygningen vil den årlige besparelse blive højere end de 14,26 %. Side 31 af 40

37 Konklusion ESCO modellen er en let måde for kommunen at energioptimere på, idet de overlader udførelsen til en virksomhed. Økonomisk er ESCO en sikker investering for kommunen da de er garanteret en vis årlig besparelse. Hvis den reelle besparelse ikke er den samme som det aftalte, er det virksomheden, som skal betale differencen. Virksomheden der udfører energioptimeringen, bliver betalt i ESCO modellens løbetid, ved hjælp af en bonusordning, der gør at kommunen og virksomheden deler overskuddet ved en bedre besparelse end den aftalte. Det medfører at der investeres i tiltag, der har en kort tilbagebetalingstid, jo før det er tilbagebetalt, jo før tjener virksomheden penge. CO2 udledningen kan altid reduceres. Enten ved at energioptimere eller ved at gøre brug af vedvarende energi, dette gælder både for kommunale bygninger, virksomheder eller i de private hjem. SWOT analysen og forslagene til energioptimeringen af biblioteket, er udarbejdet med en lille usikkerhed, da der er blevet lavet en del antagelser og vurderinger, da oplysningerne har været mangelfulde. Der er heller ikke lavet nogen forudgående analyser af projektet klimakommune, da det er et meget nyt koncept. Al information om emnet, som findes, er fremskaffet af blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Skanderborg Kommune, der kan anses for at være en inhabil kilde, da det er deres eget projekt. For belysningen på biblioteket har det ikke været muligt at finde informationer om det årlige energiforbrug, da der er opsat en fælles hovedmåler for hele bygningen og ikke kun biblioteket. Det har ikke været muligt at foretage målinger på det samlede forbrug af belysningen, da spændingssænkningsanlægget allerede er installeret og i brug. Derfor vil der være lidt usikkerhed i beregningerne, da armaturernes effektforbrug er aflæst og beregnet ved hjælp af tabelopslag. Udover dette er antallet af driftstimer for belysningen antaget ud fra en vurdering af bibliotekets reelle driftstid. Side 32 af 40

38 Belyse hvilke konsekvenser det har for Skanderborg Kommune, at de underskrev en klimaaftale i Der er overordnede ingen konsekvens for Skanderborg Kommune ved at indgå en klimaaftale og ikke overholde den. Kommunen kan ikke blive holdt juridisk ansvarlig, for et aftalebrud. Det eneste kommunen kan miste, er deres ret til at kalde sig en klimakommune. Skanderborg Kommune har dog frivilligt valgt at overholde aftalens forpligtelser ved, at udarbejde et CO2 regnskab og udføre forskellige klimatiltag. Efter udførelsen af SWOT analysen har det vist sig at udarbejdelsen af CO2 regnskabet, ikke er en af de største konsekvenser ved at være en klimakommune. Det antages at klimatiltagende, er den største af konsekvenserne ved at være en klimakommune, da det har indflydelse på selve kommunen som virksomhed, men også hele kommunen. Dette fremstår ved at både borgere og virksomheder vil kunne risikere at blive ramt af stramninger eller lettelser af regler vedrørende kommunens CO2 udledning. Sammenligner man omlægning til vedvarende energi med energirenovering af bygninger, er det bedre at energioptimere frem for at omlægge til vedvarende energi. Da en omlægning til vedvarende energi ikke nedbringer selve energiforbruget, men blot gør den grønnere og mere energivenlig. Hvis man energioptimerer, reducere man selve forbruget i bygningerne, i stedet for at producerer efter bygningens forbrug, som man gør ved for eksempel et solcelleanlæg. Desuden kan man også risikere at forbruget stiger og at man skal bruge alt den energi man producere, for at få det maksimale ud af ens solcelleanlæg. Derudover vil energioptimeringen medfører et lavere energiforbrug, og derved også et lavere behov hos energiselskaberne for at producere energi, hvilket medfører et mindre CO2 udslip. Hvis en virksomhed eller en borger går op i det grønne image er det meget tænkeligt at de vil vælge Skanderborg Kommune, da de har en ambitiøs målsætning Side 33 af 40

39 om at være CO2 neutrale i år Dette kan for nogle borgere og virksomheder også være en ulempe, da det stiller krav til eksempelvis nybyggerier. Kommunen har vedtaget at alle kommunale nybyggerier, skal udføres som passivhuse. Disse har en merpris, men et mindre energiforbrug på lang sigt. Dette gør at den større investering, vil kunne tjene sig selv ind, i løbet af en årrække. For at tiltrække så mange virksomheder og borgere som muligt, kan det tænkes at kommunen vil tilbyde nogle ydelser som for eksempelvis støtte eller tilskud til grønne eller energioptimerende tiltag. Dette vil kunne tiltrække borger og virksomheder til kommunen fremfor at afskrække dem. Belyse alternative metoder til at optimere/reducere effektforbruget på andre måder end spændingssænkning. Der findes mange måder at energioptimere på. Udviklingen viser at der hele tiden, kommer flere og bedre metoder. Installering af en lysstyring er kun en måde at gøre det på. En anden måde kunne være at bruge LED lyskilder, LED lyskilder er ved at være lige så gode som andre lyskilder, både i energieffektivitet og i farvegengivelsen. Der er dog stadig en væsentlig prisforskel pr lyskilde, hvilket kan gøre det mere bekosteligt at investere i, men det er stadig rentabelt på sigt. Besparelsen ved at installere en lysstyring er svær at udregne på forhånd, her har man kun nogle generelle antagelser fra producenterne selv. De må antages at være inhabile, da det er deres egne produkter og der er også en vis uenighed producenterne imellem om, hvor stor en besparelse man opnår ved at investere i lysstyring. Ud fra mine tre forslag kan det konkluderes at spændingssænkningsudstyret ikke er den mest foretrukne metode, for at biblioteket kan opnå den største besparelse, da det må konkluderes, at laver man lysstyring i hele bygningen vil den årlige besparelse blive højere end de 14,26 %. Side 34 af 40

40 Jeg har i mine beregninger taget udgangspunkt i et armatur fra Fagerhult, der arkitektmæssigt er den der minder mest om de eksisterende armaturer. Hvis man er villig til at gå på kompromis med designet af armaturet kan dette medfører en yderligere besparelse, da Fagerhult armaturet har vist sig at være at have en højere anskaffelsespris end andre producenter. Det konkluderes at tilbagebetalingstiden for spændingssænkningsudstyret har den mindste tilbagebetalingstid, dette skyldes at anskaffelsesprisen på anlægget er lille i forhold til en besparelse på 13,7 %. Dette vurderes til ikke at være helt omkostningsfrit da man reducerer ydelsen samtidig med at man reducerer effekten. I mit første forslag til en energioptimering så jeg, at hvis man skiftede alle armaturer med jernkernespoler ud, til armaturer med HF spoler kan der opnås en besparelse på 37 % af det årlige elforbrug. Dette giver en tilbagebetalingstid, der er næsten tre gange så stor som ved spændingssænkningsudstyret. I mit andet forslag har jeg udover at skifte alle armaturer ud, taget udgangspunkt i hvilke besparelser man vil opnå ved at tilføje lysstyring i forhold til spændingssænkningsudstyret. Dette giver en højere anskaffelsespris, men en langt større besparelse på forbruget. Her er tilbagebetalingstiden lidt over 2,5 år længere, men den samlede årlige besparelse vil være meget højere. I mit tredje forslag har jeg valgt at lave en styring på hele belysningsanlægget i biblioteket inklusiv tilbygningen. Merprisen ved at tilføje styring på resten af biblioteket er lille i forhold til den ekstra besparelse, der opnås ved at få tilbygningen med ind under lysstyringen. Tilbagebetalingstiden er kun omkring 6 måneder mere i forhold til spændingssænkningen, men den samlede årlige besparelse er langt højere. Dette forslag vil være mest rentabelt at vælge. ESCO modellens struktur, med en garanti er god, på grund af den kortsigtede ramme, hvor det også gælder for virksomheden om at tjene penge. Det kan ud fra beregninger konkluderes, at der bliver investeret i nogle dårlige løsninger, såsom spændingssænkning, i forhold til den samlede årlige besparelse. Side 35 af 40

41 Selvom det er meget dyrere at installere i en lysstyring fremfor et spændingssænkningsudstyr, ender tilbagebetalingstiden næsten alligevel på det samme. Den eneste forskel er at lysstyringen er dyrere, men vil give en meget større årlig besparelse, som på lang sigt vil give kommunen den største besparelse. Ud fra projektet som helhed kan det konstateres, at det for Skanderborg Kommune som klimakommune, overordnet har været en god ting at underskrive en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Side 36 af 40

42 Litteraturhenvisning Angivet i alfabetiskrækkefølge Axel Jensen, PSS Energy. Projekt leder. Information om spændingssænkning. Tlf: [email protected] Bo Mouricsen, Skanderborg biblioteket og kulturhus. Pedel. Information om ESCO samarbejdet og Skanderborg bibliotek. Tlf: Carsten Steno Hansen Berlinske Business, Interesse for passivhuse lav (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Danmarks Naturfredningsforening, Klimakommuner, vejledning til opgørelse af CO2 udledninger og -reduktioner for kommune som virksomhed. (Online PDF dokument) Tilgået den , tilgængelig via linket _Klima%2fKlima%2fKlimakommuner%2fKK_CO2-Vejl_version_IIA_ pdf Danmarks Naturfredningsforening, u.d. Klimakommuner (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket ELforsk, Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder (Online PDF dokument) Tilgået den tilgængelig via linket Energi styrelsen, u.d. Bygningsreglementet (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Energi styrelsen, u.d. Regerings klimaplan (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Side 37 af 40

43 Jens La Cour, Danmarks naturfredningsforening. EU- og miljøpolitik og kampagneleder for klimakommuner. Information om Danmarks Naturfredningsforening Tlf: Lars Mikkelsen, Glenco. Projekt leder Information om ESCO Tfl: Osram, Lyskilde, lysstofrør T5 (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Osram, Lyskilde, lysstofrør T8 (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Osram, Lyskilde, lysstofrør LED (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Poul Erik Petersen, Elektroteknik 4, lys og varme. 5 udgave. København, Bogfodens forlag A/S. ISBN Sanne Wittrup Ingeniøren, Danmark er i mål med Kyoto-aftalens første halvleg (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Servodan, u.d. Lysstyring, Sæt energibesparelse og komfort i fokus! (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Servodan, u.d. Værd at vide om sensorer til lysstyring. (Online PDF dokument) Tilgået den tilgængelig via linket _sensorer_til_lysstyring_001_10.pdf Side 38 af 40

44 Skanderborg-Hørning Fjernvarme, u.d. Brochurer til rundvisning (Online PDF dokument) Tilgået den tilgængelig via linket Skanderborg kommune, Biblioteker åbningstider (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Skanderborg kommune, CO2 regnskab 2012 og klimaplan (Online PDF dokument) Tilgået den tilgængelig via linket a%2fklima%2fklimakommuner%2fkkskanderborg%2fco2- regnskab+og+klimaplan+2012.pdf Skanderborg kommune, Klimapolitik Skanderborg kommune (Online PDF dokument) Tilgået den tilgængelig via linket %2fPlanErhverv%2fklimaplan%2fPolitik%2fKlimapolitik_net.pdf Ulrik Andersen Ingeniøren, Lavenergihuse dyre for husejeren (Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Udbudsportalen, u.d. ESCO - Samarbejder Online Webside) Tilgået den tilgængelig via linket Østjyske energi, Priser og vilkår (Online PDF dokument) Tilgået den tilgængelig via linket Side 39 af 40

45 Bilagsoversigt Bilag 1. Beregninger Bilag 2. Klimaftale Bilag 3. Sammenligning mellem Gribskov og Skanderborg Bilag 4. Verificering Bilag 5. ELforsk, lyskildernes effektoptag Bilag 6. Armatur oversigt Bilag 7. Placeringsforslag til sensorerne Side 40 af 40