Hvem er jeg? Anja Sigvard Nielsen 2

Transkript

1 Sensitive Børn

2 Hvem er jeg? Anja Sigvard Nielsen Socialrådgiver, familiekonsulent, mediedesigner, frivillig rådgiver, selvstændig Mor til tre sensitive børn Sensitiv og nyhedssøgende, enkelte signalstærke træk Anja Sigvard Nielsen 2

3 Hvad vil det sige at være sensitiv? Sensitive børn: Opfatter meget Føler stærkt Bearbejder kraftigt og længe Sensitive børn er ofte: Tilbageholdende Opmærksomme Fantasifulde Kvikke Lavt talende og forsigtige Regel-orienterede Empatiske Anja Sigvard Nielsen 3

4 Hvad gør et barn signalstærkt? Sensitivitet (Opfatter meget Føler stærkt Bearbejder kraftigt) Psykomotorisk hypersensitivitet (Barnet reagerer med kroppen) Højt arousalniveau (Let adgang til vrede og glæde) Uregelmæssigt temperament ( spiser og sover uden rytme) Nyhedssøgende Anja Sigvard Nielsen 4

5 Sensitiv Nysgerrig og aktiv Reagerer med kroppen Eksplosiv adfærd Anja Sigvard Nielsen 5

6 Kendetegn sensitive Børn Opmærksomme Tænksomme Stille og tilbageholdende uden for hjemmet Leger helst en til en Bryder sig ikke om at være i centrum Forsigtige Holder af alenetid Anja Sigvard Nielsen 6

7 Kendetegn Signalstærke Børn Intense og nysgerrige Vedholdende og viljestærke Fysisk aktive Anspændte Spiser og sover ustabilt Store følelsesudsving Krævende og formår ikke selv at stoppe op for at holde pauser Sensitive Anja Sigvard Nielsen 7

8 De fleste sensitive børn er lidt af hvert Typisk sensitive træk Signalstærke/Nyhedssøgende træk Sensitivitet Høj Sensitivitet Lav Anja Sigvard Nielsen 8

9 Barnet forandrer sig med alderen BABY BARN TEENAGER Over-opmærksom Intens Drænende Krævende Græder højt og kraftigt Højlydt Svær at berolige Super sensitiv Stort behov for kropskontakt Anspændte Bange for fremmede Korte søvnperioder Reagerer på overstimulering ved at græde Skal bevæges konstant Vil måske ikke berøres Konstant aktiv Anspændt Fysisk stærk Udmattende Spøjs og fræk Dominerende Energisk Stædig Utålmodig Flagrende Viljestærk Vedholdende Ofte kræsen Udfordrende Tydelig Får hidsighedsanfald Reagerer på overstimulering ved at geare op eller få vredesanfald Er spændende at observere Kærlig Kan krammes og nusses Social Nysgerrig Humoristisk Entusiastisk Dybt tænkende Passioneret Viljestærk Dominerende Stærke meninger Beslutsom Insisterende Vidende Retfærdig Social Empatisk Kærlig og hjælpsom Påvirkelig Reagerer på overstimulering ved at få vredesanfald eller blive depressiv Flagrende Impulsiv Følsom overfor kritik Diskuterende Søgende og nysgerrig Til tider, ensom Humoristisk Anja Sigvard Nielsen 9

10 Sensitive børn, er børn der oplever og føler intenst, og reagerer kraftigt med en tydelig bremse Anja Sigvard Nielsen 10

11 Signalstærke børn, er børn der oplever og føler intenst, og reagerer kraftigt med tydelige fysiske eller verbale reaktioner Anja Sigvard Nielsen 11

12 Sensitive og signalstærke børn er ikke typiske børn! Bliver hurtigt overstimulerede Anderledes søvnmønstre Opmærksomme på egne behov Mere vedholdende og tydelige Bliver meget påvirkede af oplevelser - og husker dem godt Måske et andet udviklingsmønster Anja Sigvard Nielsen 12

13 At være forælder til et sensitivt barn Tvivl Ensomhed Sorg Bemærkninger fra andre Glæde Ny viden Styrke Stærkere bånd Anja Sigvard Nielsen 13

14 Det er lidt af en kunst at være forælder til et sensitivt barn Der skal hele tiden findes balancepunkter mellem: Aktivitet og Ro Afprøvning af nye ting og Fastholdelse af rutiner Skabelse af overskud til dig selv og Tage dig af barnets behov Anja Sigvard Nielsen 14

15 At forstå det signalstærke og sensitive barn Børn vil så gerne samarbejde Men nogle gange kan det være svært for dem Anja Sigvard Nielsen 15

16 Alt for mange tanker Utydelige voksne Overstimulering Udviklingstrin Sygdom Spændende oplevelser Store følelser Skam og skyld Usikkerhed Kropslig uro Træthed Ensomhed Anja Sigvard Nielsen 16

17 Mariehønen Andre reagerer med yderligere irritation og afvisning Signe snakker og snakker fordi hun er overopstemt Hun snakker endnu mere fordi hun bliver usikker og endnu mere over-opstemt Andre bliver irriterede og afviser eller bagatelliserer Signe mærker at andre bliver irriterede men forstår ikke hvorfor Anja Sigvard Nielsen 17

18 Dragen Andre reagerer med irritation og afvisning når Mathias virker fraværende Mathias bliver spurgt om hvad han har tegnet Mathias bliver usikker for han mærker de andres forventninger, men ved ikke hvad de vil have Han ved ikke hvad han skal sige, så han svarer ikke De andre spørger igen Nu lidt højere og mere krævende Anja Sigvard Nielsen 18

19 Overstimulering Hjernen er på overarbejde Lys, lyde, dufte Egne følelser Stemning i lokalet og andres følelser Oplevelser Moralske dilemmaer Kvalme Madlede Hyper-sensitivitet Uro Hjertebanken Klump i halsen Svimmelhed Hovedpine Smerter i ryg/nakke Anja Sigvard Nielsen 19

20 Tegn på overstimulering De mindste: Gråd, nægter øjenkontakt Uro i kroppen / stivnen / passivitet Svært ved at falde til ro Kortvarig De større: Flagren og uro i kroppen / fraværende / sløve Svært ved at sove Fortvivlelsesanfald Svært ved at håndtere egne følelser Langvarig Anja Sigvard Nielsen 20

21 Forebyg overstimulering Hold øje med klokken Vær opmærksom på dig selv Lad være med at lade andre holde dit lille barn Vent med besøg til barnet er klar Tag hjem inden barnet bliver opkørt Rolige eftermiddage og weekender Lær barnet at holde pauser Giv tid Barnet bliver stærkere Anja Sigvard Nielsen 21

22 Hvis barnet alligevel bliver overstimuleret Dæmp langsomt ned, med dig selv som rollemodel Lad være med at forsøge at få barnet til at sove, før det er blevet roligt Afled, men roligt Sæt ord på - Men ikke for mange - og ikke nogen der kræver svar Træd gerne et skridt tilbage Pres ikke Anja Sigvard Nielsen 22

23 Stimulering eller overstimulering? Lær barnet at kende Følg med barnets udvikling Se i helheder Sæt ord på oplevelser Inddrag, inddrag og inddrag Forbered Pauser Oplevelser der stimulerer, uden at overstimulere Anja Sigvard Nielsen 23

24 Mestringens grænser Afslapning Mestring Overlevelse Ro Tryghed Udvikling Genopladning Forberedelse til læring og udvikling Tryghed Udvikling Ny mestring Anspændthed Læring og udvikling Anspændthed Kaos Utryghed Angst Læring og udvikling går i stå Kroppen og hjernen er stresset Anja Sigvard Nielsen 24

25 Pause

26 Lyttende tilgang Tryg base er forudsætning for tillid og indre ro Selvstændighed, mod og overskud At SE barnet Jeg behøver ikke være en anden. Jeg er elsket. At prioritere sit barn Der er brug for mig. Jeg er vigtig Anja Sigvard Nielsen 26

27 Den sansende Hjernestamme og lillehjerne (Basale funktioner Sansning, grundlæggende hormondannelse) Den tænkende storhjerne og Præfrontale Cortex (Logik, ord og følelser sættes sammen, Valg af handling - Bevidst) Den følende og motoriske mellemhjerne (Angst, Vrede, Stresshormoner, Motorisk uro, generaliseringer, sult, søvn - Ubevidst) Vagus (Parasympatiske system) Anja Sigvard Nielsen 27

28 Konsekvens Konsekvens Faste Rutiner Mange Nej er Eller Eller Eller Konsistens og fleksibilitet Rullende Rutiner Nej-hierarkiet Anja Sigvard Nielsen 28

29 Nej-hierarkiet 1. Det kraftige NEJ Når noget er farligt eller meget vigtigt 2. Mellem NEJ Hverdagsting som ikke er til diskussion 3. Det lille NEJ De mange små hverdagsting som er foranderlige Anja Sigvard Nielsen 29

30 En tydelig voksen Har klar stemmeføring Ser på barnet når der tales Korte præcise sætninger Tager udgangspunkt i sig selv Gentager om nødvendigt det vigtigste Formår at vente på barnets signal Ved hvad han/hun selv mener og føler Jeg vil have lidt ro nu. Jeg er træt i dag, så jeg bliver irriteret når du larmer Jeg vil have voksentid om aftenen Anja Sigvard Nielsen 30

31 Bruger du for mange ord? Engang imellem må du altså også hjælpe til herhjemme. Vi skal jo alle sammen kunne være her og jeg er altså ikke din personlige tjener Nu skal vi vel ikke til det der igen. Jeg er så træt af alt det pjat hver eneste dag. Hvis ikke du stopper så må du gå et andet sted hen Det kan altså ikke være rigtigt at du gør det her hver eneste gang. Du må da kunne regne ud at det ikke nytter noget Det er da utroligt at jeg skal sige det samme hele tiden. Hører du slet ikke efter? Det er som om du bare ikke gider at forstå hvad jeg ber dig om Jeg kan godt se at du er træt nu. Det har da også været en lang dag. Har Trine igen været lidt for sur? Eller er det Mads der driller dig igen? Anja Sigvard Nielsen 31

32 Du synes vist det hele er for meget lige nu. Jeg skal nok hjælpe dig med at få det tøj af. Jeg henter en tår saftevand til dig. Du kan lige sidde her imens Her er et tæppe. Lad os finde noget godt i fjernsynet Anja Sigvard Nielsen 32

33 Lær barnet at mestre Sæt ord på (Det du tror barnet oplever - ikke det du oplever) Vis barnet nogle tilladte måder at vise sin vrede/usikkerhed på Lad være med at hænge fast i konflikterne Respektér et nej (Også et nej der vises med kroppen) Lav sjov Stil aldersvarende forventninger Forbered barnet Hjælp barnet med at lære sine egne grænser at kende Anja Sigvard Nielsen 33

34 Se bag om handlingen Asta på 20 måneder kommer hjem fra vuggestue og begynder straks at kravle op på storebror, som sidder og ser tv. Storebror bliver sur og skubber hende ned. Asta begynder at græde og hun skubber med vilje til storebrors ben, så han bliver endnu mere irriteret. Da han giver hende et lille skub græder Asta endnu mere og løber hen og slår storebror Anja Sigvard Nielsen 34

35 Se bag om handlingen Linus på 7 bliver bedt om at samle tusserne sammen inden klassen skal over i sløjd. Linus begynder at græde og sætter sig hen i et hjørne med hovedet gemt bag knæene. Lærerne forsøger at fortælle at der ikke er grund til at græde for det er jo bare lige nogle få tusser. Linus græder videre og nægter at flytte sig fra sit hjørne. Til sidst må lærerne opgive at få kontakt og trække ham med hen til sløjd Anja Sigvard Nielsen 35

36 Signalstærke børn og søvn Anderledes søvnmønster Kropslig uro Over opmærksom Sensitivitet Overstimulering Træthed Anja Sigvard Nielsen 36

37 Der findes ikke søvn som er rigtig eller forkert. Der findes bare børn som er forskellige Anja Sigvard Nielsen 37

38 At få en bedre søvn Skab gode søvnassociationer Lav blide overgange Hav faste (rullende) rutiner Vær fleksibel Vær tydelig Tal med barnet Lad dig ikke slå ud af dårlige perioder Undgå overstimulering Anja Sigvard Nielsen 38

39 Anja Sigvard Nielsen 39

40 Hvis det går helt skævt Så stop op og lav noget helt andet! Anja Sigvard Nielsen 40

41 At rumme gråd og vrede Pas på dig selv Undgå overstimulering Tal med nogen Husk at du ikke er alene Øv dig i at tænke positivt Lav et mantra Forlad lokalet Gå en tur Kæl med hunden Tænd for tv Ring til nogen Brug dit mantra Anja Sigvard Nielsen 41

42 Det er barnets vrede Det er barnet der er vredt ikke mig! Jeg kan godt rumme barnets følelser uden selv at blive vred/trist Det er helt i orden at barnet er vredt/trist Anja Sigvard Nielsen 42

43 At rumme barnets følelser At magte at stå overfor vreden uden selv at blive vred eller trist At kunne være til stede sammen med barnet, uden at irettesætte og nogle gange uden at tale Anja Sigvard Nielsen 43

44 Ulvetimekonflikten I er netop kommet hjem fra arbejde og børnehave. I samme øjeblik I træder ind ad døren smider barnet sig på gulvet og tager hverken støvler eller jakke af. Lidt efter laver du aftensmad mens dit barn hele tiden går omkring dig og brokker sig og kræver alt muligt Anja Sigvard Nielsen 44

45 Farvel og tak for i dag Anja Sigvard Nielsen 45