Styrk de særligt sensitive børn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrk de særligt sensitive børn"

Transkript

1 Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler de sig utrygge og overstimulerede, er de mere udsatte end andre børn. Artiklen giver viden og gode råd til skolestarten. Af Lise og Martin August fra sensitiv.dk, aut. klinisk psykolog og psykoterapeut MPF. Forfattere til kommende bog om sensitive børn fra Hans Reitzels Forlag. Hvordan genkender man et særligt sensitivt barn? Er barnet mere følsomt over for skarpt lys, høje lyde, baggrundsstøj, varme eller kulde? Reagerer det stærkere på at være sulten, tørstig, føle smerte eller være træt? Bliver barnet meget påvirket af andres følelser og stemninger? Er det ekstra følsomt over for kritik og anerkendelse? Tænker barnet mere over ting og har det dybe følelser? Er barnet meget optaget af retfærdighed og har det en levende forestillingsevne? Bliver barnet mere påvirket af forandring, tidspres, konkurrence og det uventede end de fleste andre børn? Hvis man genkender mange tegn og ser dem i højere grad end hos jævnaldrende, kan barnet være særligt sensitivt. er følsomt hos alle børn, fordi det er mere formbart, mens barnet udvikler sig. Men hos særligt sensitive børn er nervesystemet ekstra følsomt, og det giver både resurser og udfordringer. En skoleleder, der selv var far til en sensitiv datter, gav et fint billede: forestil dig at de sensitive børns hjerne er på overarbejde i situationer, hvor andres børns hjerne er på afspadsering. Disse børn kan noget ekstra, men efter en dag i skole og SFO er de mere trætte og udkørte det er prisen for deres gaver. Sæt styrken i spil Hvor nogle børn ifølge forskningen ligesom mælkebøtter kan trives overalt, også i modgang, vil sensitive børn ligesom orkideer være endnu mere påvirkede af det omgivende miljø. De sygner hurtigt hen i de forkerte omgivelser, men har usædvanligt smukke blomster, når de vokser i deres rette niche. Sensitive børn trives i et fagligt stimulerende miljø og har brug for en hverdag med ro og struktur. De får endnu stærkere reaktioner på anerkendende feedback og positive oplevelser af samspillet i børnegruppen. I et sådant miljø ses intellektuelle resurser, sociale evner og moralsk omtanke, og de særligt sensitive børn kan være blandt de mest velfungerende af børnene. Derfor skal vi ikke sidestille sensitivitet med sårbarhed eller tænke det som et handicap. Vi skal tro på de sensitive børn og anerkende deres styrker. Især i perioder hvor barnet har problemer og virker ekstra følsomt, er det med til at styrke selvværdet. Hvad er særlig sensitivitet? Ca % af alle børn, lige fordelt mellem drenge og piger, arver det særligt sensitive træk fra en eller begge forældre eller bedsteforældre dvs. op mod hvert femte barn i hver skoleklasse. Nervesystemet Foto: Lene Krogh Larsen 22 SKOLESTART NR

2 Foto: Lene Krogh Larsen Undgå forsøg på at kurere det sensitive træk giv i stedet barnet konkrete strategier På nogle områder har de sensitive børn andre grænser end andre børn, og hvordan skal vi møde disse grænser? Hvis barnet bryder sig mindre om støj, bliver mere påvirket af et ubehagelig scene i en film, føler dybere for en kammerat, der har det svært, eller bliver mere ked af en skarp bemærkning, nytter det ikke at sige: Lad være med at være så følsom. Tænk ikke så dybt over det. Lær at sige pyt. De sensitive børn kan sagtens sige ordet pyt. Men bag ordet gemmer sig en større følsomhed og dybsindighed, som er medfødt, og som barnet ikke kan lave om på. I stedet for at stræbe efter at være upåvirkede hvilket aldrig vil lykkes for særligt sensitive børn har de brug for at få forståelse for, at de er mere sensitive. Herudfra kan de lære at håndtere de konkrete situationer, der udfordrer dem. Hvor kan de finde ro? Er de nødt til at have ørepropper med? Hvilken aftale har man med de voksne, når filmen er ubehagelig? Hvordan kan man støtte sin kammerat? Hvordan håndterer man andres kritik? Osv. Alle børn har brug for strategier, men den positive virkning er endnu større, når barnet er sensitivt. Samtidig er den negative virkning også større, når det særligt sensitive barn ikke ved, hvad det skal gøre og oplever tab af kontrol. Hvad styrker særligt sensitive børn? Som alle andre børn kan særligt sensitive børn blive ramt af fysisk og psykisk lidelse, som skal opdages, så barnet kan få den rette hjælp via diagnose og behandling. En sensitivvenlig hverdag kan forebygge behovet for diagnoser og give bedre livskvalitet til de sensitive børn, der også har en diagnose. Mange af de tilgange, der virker godt for sensitive børn gavner også højt begavede børn, introverte børn, præmature børn og adopterede børn. Men fokus på de særligt sensitive børn er mere end forebyggelse og håndtering af problemer. Når fagpersoner og forældre bedre forstår børnenes personlighedstræk og signaler, kan de skabe rammer, hvor børnene er trygge og hvor den særlige sensitivitet bliver en fordel for børnene selv og for andre. Her følger eksempler på praktiske tilgange, der styrker særligt sensitive børn: 1. Forebyg overstimulation via stille rum og hjørner, hvor børnene kan lave vejrtrækningsøvelser og tage rolige pauser, som giver dem energi i løbet af dagen. Oplevelser i naturen og kontakt til dyr og planter beroliger også nervesystemet, og særligt sensitive børn får stort udbytte af det. SKOLESTART NR

3 2. Tag skole-hjem samtalen så tidligt i forløbet som muligt. Forældrene kan fortælle, hvilke ting barnet især er sensitivt overfor, og hvad der plejer at hjælpe. Forældrene skal rådgives om, at de styrker deres særligt sensitive barn ved at planlægge færre fritidsaktiviteter og legeaftaler. I stedet skal de afsætte mere tid til roligt samvær i familien med nær kontakt til de voksne. 3. Brud på hverdagens rutiner, f.eks. temauger, fester og idrætsdage, kan virke overvældende. Forbered særligt sensitive børn ved en lille plan med tegninger, så de bedre kan styre uden om overstimulation. Sæt færre krav indtil de igen har rutiner, ro og genopladet batterier. Giv generelt særligt sensitive børn mere tid til at vænne sig til forandringer og planlæg færre nye aktiviteter. 4. Især for de 70 % særligt sensitive, der også er indadvendte, kan hyppig rokering af pladser, legegrupper og andre tiltag, der ryster gruppen sammen, virke mod hensigten. Disse børn bliver i stedet rystede og har brug for støtte til at styre uden om social overstimulation. 5. Når ekstroverte sensitive børn er overstimulerede, bliver de urolige, hektiske, overaktive eller viser intense følelser, og der er risiko for at overse eller fejltolke deres personlighed. Nogle af de mest støjende, urolige og vilde børn, kan være udadvendte særligt sensitive børn, som har brug for konkret støtte til mere ro, orden og struktur i hverdagen. 6. At smede mens jernet er koldt har en positiv virkning på sensitive børn, som har ekstra svært ved at lære nyt, når de er ophidsede eller urolige. En god forklaring på grænser, krav og regler, når barnet er faldet til ro, hjælper det til at tage ved lære og føle sig god nok, når det bliver irettesat. 7. Særligt sensitive børns præstationer varierer mere ud fra tilstanden end andre børns. Bedøm ikke deres evner ud fra, hvordan de præsterer, når de er overstimulerede. 8. Opret et trivselsværksted, hvor børn kan tale med voksne, når de har brug for forståelse. Den tryghed kan gøre en svær hverdag til at håndtere. Især hvis barnet har problemer i hjemmet. Tillad undtagelser, f.eks. at barnet er inde, når der er udetid, og italesæt det på en fornuftig måde i børnegruppen. 9. Reguler skærmtiden. Spil, især voldelige spil, overstimulerer børns nervesystem og skal begrænses. De særligt sensitive børns nervesystem er endnu mere påvirkeligt og følsomt. 10.Særligt sensitive børn har større behov for tryghed. Hvis barnet har problemer med adskillelse, er det vigtigt at anerkende følelserne i stedet for at irettesætte eller bebrejde barnet for reaktionerne. En fast rutine om morgenen kan give større tryghed, når barnet skal sige farvel til far eller mor. De sensitive børn har altid været der. Det er vores indtryk, at de fleste fagpersoner af den grund allerede har en god forståelse for, hvem børnene er, og hvad de kan gøre for dem. Det nye og positive er, at vi i dag har mere forskning. Denne forskning peger på særligt sensitive børns styrke og kan inspirere til, at vi bliver endnu mere bevidste om at sætte den i spil. Litteratur og anbefalinger Foto: Lene Krogh Larsen børnetest, viden, videoklip og gode råd. Særligt sensitive børn af Elaine Aron. Især til forældre. Særligt sensitives trivsel. Dvd med Elaine Aron og Lise August. 24 SKOLESTART NR

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at Den sensitive profil fire typiske træk 1 I den fysiske verden kan man være følsom over for lyde, lugte, lys for skift i temperatur. Rod eller uorden i omgivelserne kan ligeledes påvirke én mere end normalt.

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

ADD - Den stille ADHD

ADD - Den stille ADHD ADD - Den stille ADHD Hvad er ADD? ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i forskellige hjernemæssige funktioner, der blandt andet har

Læs mere

ADH og par D forh old

ADH og par D forh old ADHD og parforhold Forord 04 ADHD ven eller fjende? 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk i et parforhold? 10 10 typiske udfordringer i parforhold med ADHD 12 Dagligdagen 14 Omsorgen 16 Seksualitet

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Et ganske almindeligt, tidligt omsorgssvigtet, adopteret skolebarn

Et ganske almindeligt, tidligt omsorgssvigtet, adopteret skolebarn folkeskolen.dk november 2010 1 /5 Et ganske almindeligt, tidligt omsorgssvigtet, adopteret skolebarn Kære lærere og pædagoger, Det følgende er skrevet til jer - ud fra bøger, artikler, pjecer, kurser,

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5 De forskellige

Læs mere

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl.

Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Børn og unge kan også have angst Information til unge, forældre, lærere og pædagoger m.fl. Indhold Forord af Per Hove Thomsen...................... 3 Hvorfor har mit barn angst?...................... 5

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere