Læreplan for Samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreplan for Samfundsfag"

Transkript

1 Læreplan for Samfundsfag *********** A: Formål og Introduktion

2 A2 Samfundsfag - december 2004

3 Formålet for undervisningen i samfundsfag (Jf. 18 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder.) Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår færdigheder i at anvende grundlæggende historiske, kulturgeografiske og andre samfundsfaglige beskrivelsesmetoder og forklaringsmodeller. Eleverne skal tilegne sig viden om levevilkår, tankesæt og samfundsformer lokalt, nationalt og globalt i fortid og nutid. Eleverne skal udvikle forståelse af sammenhængen mellem menneskers levevilkår og de naturgivne og menneskeskabte forhold og af, hvilken betydning ændringer har for levevilkårene og samfundslivet. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af deres eget kulturelle og samfundsmæssige tilhørsforhold. Undervisningen skal tillige medvirke til, at eleverne udvikler deres kritiske sans og bliver i stand til selvstændigt at analysere, vurdere og tage stilling til politiske, økonomiske og ideologiske udsagn og problemstillinger lokalt, nationalt og globalt. Eleverne skal udvikle bevidsthed om de muligheder, faget rummer, og undervisningen skal gøre dem i stand til at tage medansvar for egen læring. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler interesse for politiske og samfundsmæssige spørgsmål og problematikker, og at de erkender, at der ligger historiske forudsætninger og forskellige værdisyn bag egne og andres holdninger og handlinger. Stk. 4. Undervisningen skal give eleverne indsigt i andre kulturer og samfundsformer. Eleverne skal erhverve sig kendskab til nogle af de faktorer, der danner baggrund for det nutidige samfunds problemer og konflikter og til, hvordan de søges løst. Eleverne skal opnå indsigt i, hvorledes det enkelte menneske alene og i samarbejde med andre kan øve indflydelse på beslutninger i et demokratisk samfund. Bemærkninger til formålet Stk. 1 omhandler den konkrete viden og de færdigheder, som den enkelte skal opnå gennem skoleforløbet det rent faglige aspekt. Stk. 2 omhandler elevens personlige anvendelse af viden og færdigheder til personlig vækst og styrkelse af identitet og integritet - det intrapersonelle aspekt. Stk. 3 omhandler elevens anvendelse af viden og færdigheder i samarbejde med andre til at skabe sig indsigt i og forståelse for andre mennesker - det interpersonelle aspekt. Stk. 4 omhandler elevens anvendelse af viden og færdigheder både i det lokale og internationale samfund til styrkelse af demokratiet og den interkulturelle tolerance - det overordnede samfundsmæssige og kulturelle aspekt. Samfundsfag - december 2004 A3

4 På ældstetrinnet fokuseres der med udgangspunkt i det grønlandske samfunds på elevernes fremtid som borgere i dette samfund set fra lokalt og globalt synspunkt. Eleverne skal opøves i at vurdere informationer, tage selvstændigt stilling til disse og argumentere for egne holdninger samtidig med at de udviser respekt for andres. Fagets placering Samfundsfag indgår som et obligatorisk fag på alle 10 årgange. Faget omfatter viden og færdigheder fra de traditionelle skolefag geografi (kulturgeografi), historie og samtidsorientering/samfundsfag. Fagets område er menneskelig virksomhed og fællesskab i tid og rum i videste forstand og samler derfor den kulturelle og samfundsmæssige dimension i skolens øvrige fag og fagområder. Særlige berøringsflader har faget til faget religion og filosofi og fagområdet personlig udvikling samt kulturdelen af sprogfagene. Endvidere er der en tæt forbindelse til disciplinerne teknologi og naturgeografi under naturfag. Det vil derfor være formålstjenligt, at de relevante dele af undervisningen tilrettelægges tværfagligt eller tæt koordineret med disse fag, både med henblik på helhedsforståelsen, og for at hvert fag og fagområde sikrer og fastholder sin egen synsvinkel. Læringssyn og arbejdsmetoder Et vigtigt sigte med samfundsfag er at bidrage til at forme og udvikle en positiv selvopfattelse hos eleverne og skabe en tryg forankring i egen kultur og eget samfund, således at de kan møde mennesker fra andre kulturer og samfund og gå fremtiden i møde med åbenhed og tillid til sig selv. Samfundsfag er ikke blot et vidensfag, men i høj grad også et fag, hvor vigtige færdigheder som indsamling og bearbejdning af informationer, kritisk vurdering, selvstændig stillingtagen og efterfølgende aktiv medvirken i meningsdannelse og beslutningsprocesser i samfundet øves. Kendskab til tidligere tider knytter mennesker sammen over tid og er et vigtigt redskab for forståelsen af nutiden og i udviklingen af forestillinger om og ønsker til fremtidens samfund. Samtidig er kendskab til andre nutidige kulturer og samfund en vej til en øget forståelse af forskelle og ligheder og mangfoldigheden i menneskelige fællesskaber og dermed et redskab til selvforståelse og en baggrund for refleksioner over fremtiden. Arbejdsformerne i samfundsfag lægger op til en gradvis udvikling af en høj grad af selvstændighed hos eleverne med henblik på at opbygge en egentlig handlingskompetence i samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål. Eleverne opøver til stadighed deres evne til at indsamle, ordne, analysere og tolke informationer, drage deres egne konklusioner på baggrund heraf og omsætte deres stillingtagen til konkret handling. A4 Samfundsfag - december 2004

5 Brugsanvisning til læreplanen Læreplanen er opstillet i fire spalter, som vist i nedenstående figur. Læringsmål Forslag til undervisningen Forslag til evaluering Forslag til undervisningsmaterialer Kategori 1 5 Kategori 1 5 I denne spalte anføres de obligatoriske læringsmål for faget delt op i 5 kategorier: Samfundsfag i anvendelse Kultur og samfund før og nu Politisk organisation, lov og ret Økonomi, erhverv og teknologi Verden omkring. I denne spalte anføres forslag til undervisningsaktiviteter, -forløb og -metoder i relation til de enkelte læringsmål eller grupper af læringsmål. Forslagene skal ses som eksempler på, hvordan der kan arbejdes med de pågældende læringsmål, og er udelukkende vejledende. o o o o I denne spalte anføres forslag til evalueringen ud fra læringsmålene i 1. spalte. Forslagene skal ses som eksempler på, hvordan der kan evalueres ud fra de pågældende læringsmål, og er udelukkende vejledende. I denne spalte anføres forslag til undervisningsmaterialer såvel materialer til elevernes brug som vejledende materialer til lærerens brug. Forslagene skal ses som eksempler på, hvilke typer af materialer, der kan anvendes i arbejdet, og er udelukkende vejledende. Læringsmålene Læringsmålene står anført i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læringsmålene er således ligesom trinformål og fagformål fastsat af landsstyret og angiver obligatoriske, nationale standarder for undervisningens indhold. Læringsmålene skal danne udgangspunkt for udvælgelsen af indholdet i undervisningen, og dermed også for evalueringen af elevernes udbytte heraf. Læringsmålene er alle angivet som endemål for det pågældende trin og er formuleret som afslutninger af den indledende sætning: Ved afslutningen af ældstetrinnet forventes det, at eleverne. Læringsmålene for alle tre trin er inddelt i 5 kategorier: - Samfundsfag i anvendelse - Kultur og samfund før og nu - Politisk organisation, lov og ret - Økonomi, erhverv og teknologi - Verden omkring Kategorierne udgør ikke skarpt adskilte delområder, men skal forstås som forskellige synsvinkler på og aspekter af det samlede faglige indhold. Kategoriernes rækkefølge er således ikke en angivelse af en faglig prioritering eller en rækkefølge som stoffet skal præsenteres i; der skal fortløbende undervises i relevante læringsmål fra flere kategorier i helhedsorienterede undervisningsforløb. Rækkefølgen af læringsmålene inden for hver kategori er heller ikke udtryk for en faglig prioritering eller progression. Det er her op til læreren at vælge den vægtning og den rækkefølge, som forekommer mest hensigtsmæssig ud fra en vurdering af elevgruppens behov og interesser på det pågældende tidspunkt. Samfundsfag - december 2004 A5

6 Samfundsfag i anvendelse Under denne kategori samles de læringsmål, der drejer sig om elevernes færdigheder i at arbejde konkret med spørgsmål og problemstillinger vedrørende kultur og samfund. Eleverne skal lære at kunne se og efterhånden også selvstændigt afgrænse og formulere samfundsfaglige spørgsmål og problemstillinger, at indsamle, tolke, vurdere, analysere og fremlægge informationer og at deltage aktivt i samfundsdebatten og meningsdannelsen. Læringsmålene i denne kategori drejer sig således om de grundlæggende arbejdsformer, som skal inddrages i arbejdet med alle de øvrige læringsmål. Kultur og samfund før og nu Under denne kategori er samlet de læringsmål, der drejer sig om variation og udvikling i levevilkår, kulturer og samfundsformer i tid og rum ud fra et helhedssyn. Kategorien omfatter således også læringsmål, der indbefatter forhold, som berøres i de følgende kategorier. Politisk organisation, lov og ret Under denne kategori er samlet de læringsmål, der mere specifikt drejer sig om politisk organisation og samfunds- og statsdannelse til forskellige tider forskellige steder i verden. Økonomi, erhverv og teknologi Under denne kategori er samlet de læringsmål, der mere specifikt drejer sig om økonomiske systemer og erhvervsstrukturer og de teknologiske forudsætninger herfor. Desuden er inddraget læringsmål, der drejer sig specielt om kommunikationssystemer herunder nutidens medie- og informationsteknologi. Verden omkring Under denne kategori er samlet de læringsmål, der omhandler orientering i omverdenen og kendskabet til samfundenes udbredelse i på jorden. Arbejdet med læringsmål i denne kategori bør i nødvendigt omfang koordineres med arbejdet med naturgeografiske læringsmål under naturfag. Forslag til undervisningen Forslag til undervisningen beskriver forskellige undervisningsmetoder og -aktiviteter og i enkelte tilfælde også egentlige afsluttede undervisningsforløb, som kan anvendes i arbejdet med at nå læringsmålene. Der er ikke i alle tilfælde et én til én forhold mellem læringsmål og undervisningsforslag. Til nogle af læringsmålene er således anført flere forslag, mens andre undervisningsforslag dækker flere læringsmål. I de tilfælde, hvor et undervisningsforslag inddrager læringsmål fra andre kategorier, er de pågældende læringsmål anført i kursiv under det aktuelle læringsmål med en henvisning til, hvilken kategori de er hentet fra. Forslagene til undervisningen er ikke udtømmende, men skal forstås som vejledende eksempler på og ideer til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Undervisningen skal opøve elevernes evne til at tage del i den samfundsmæssige debat samt i at stille krav til deres egen deltagelse i samfundet under behørig respekt for andres synspunkter. Eleverne skal lære at bedømme oplysninger ud fra forskellige kriterier som relevans, troværdighed osv. Dette kan opøves i en indbyrdes diskussion mellem eleverne, således at de i fællesskab lære at tage ansvar for vurderinger af informationer både i og uden for skolen. Internetinformationer betyder, at eleverne også kan hente viden uden for skolen, hvilket læreren skal være opmærksom på ved planlægningen af undervisningen. A6 Samfundsfag - december 2004

7 Undervisningen bør varieres, men foruden den faktuelle viden lægger emnerne i faget op til meget klassediskussion og debat. Fx kan cafe-modellen inddrages, hvilket giver mulighed for, at alle elever kan deltage. Endvidere kan undervisningen organiseres som forhandlingsøvelser, hvor eleverne opøves i at forhandle sig frem til et resultat, der indeholder flere kompromisser. Som nævnt ovenfor angiver læringsmålene, hvilken viden og hvilke færdigheder eleverne forventes at have tilegnet sig efter afslutningen af hvert trin. Forslagene til undervisningen er kun i begrænset omfang differentieret i forhold til de enkelte alderstrin inden for det pågældende trin. Det er således op til skolen og den enkelte lærer at formulere delmål for undervisningen inden for det enkelte trin, og tilpasse undervisningsforløbene i forhold til elvernes alder og forudsætninger i øvrigt. Det skal understreges at forslagene udelukkende er vejledende, og det er således helt op til den enkelte lærer ud fra egne erfaringer og vurderinger at udvælge i, tilpasse og supplere de anførte arbejdsformer eller at erstatte dem med helt andre. Forslag til evalueringen Også for evalueringsforslagenes vedkommende gælder det, at der kan være et eller flere forslag til et læringsmål og et forslag, der dækker flere læringsmål. Evalueringsforslagene kan have generel karakter eller være mere direkte rettet mod det/de anførte forslag til undervisningen. Der dog i alle tilfælde en direkte forbindelse med læringsmålene. Forslagene til evalueringen skal på linie med forslagene til undervisningen betragtes som vejledende eksempler og ideer. En del af evalueringsforslagene består i en simpel opregning af, hvad læreren skal være opmærksom på, mens andre i højere grad inddrager elevernes respons gennem en aktivitet eller svar på spørgsmål o.l. Forslag til undervisningsmaterialer De anførte forslag til undervisningsmaterialer er både til brug for læreren selv og til brug for eleverne. Alle relevante grønlandske udgivelser er søgt medtaget. Herudover skal det understreges, at der i udvælgelsen af de øvrige materialer ikke er foretaget en sammenlignende vurdering af de enkelte forlagsudgivelser. De anførte materialer skal således ses som eksempler på de typer materialer, der skønnes anvendelige, og angivelserne er på ingen måde et udtryk for, at den pågældende udgivelse vurderes som værende af højere kvalitet end andre tilsvarende materialer. Materialeangivelserne skal derfor heller ikke betragtes som udtømmende, og skolerne og de enkelte lærere opfordres til selv at foretage materialesøgninger for løbende at ajourføre skolens materialesamling til faget. Appendiks Efter læreplanen følger følgende appendiks: C1: Litteratur vedrørende Grønlands historie. Samfundsfag - december 2004 A7

8 Læringsmålene for samfundsfag på alle 3 trin Ved afslutningen af yngstetrinnet forventes det, at eleverne Ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne Samfundsfag i anvendelse Ved afslutningen af ældstetrinnet forventes det, at eleverne er opmærksomme på og stiller spørgsmål til samfundsmæssige og kulturelle forhold kan gøre sig overvejelser om levevilkår og dagligdag i forskellige kulturer og samfund til forskellige tider ved at arbejde med genstande, billeder, kortere trykte tekster, elektroniske medier mv. er opmærksomme på, at der er forskelle mellem fiktive og ikke fiktive fremstillinger kan udtrykke deres oplevelse af og viden om kulturer og samfund gennem mundtlig fremlæggelse og kreativt udtryk, så som illustrationer, collager, modeller, rollespil mv. kan udtrykke deres oplevelse af hændelser og begivenheder fra dagligdagen og fra verden omkring os kan diskutere, foreslå og afprøve løsninger på forskellige problemer i klasse- og skolefællesskabet kan indkredse og afgrænse spørgsmål og problemstillinger vedrørende kultur- og samfundsforhold kan opsøge og indsamle informationer i forskellige kilder, der belyser et spørgsmål eller en problemstilling kan gøre sig overvejelser om forskellige kilders troværdighed og gyldighed kan overveje og diskutere forskellige forklaringer og synsvinkler på enkle spørgsmål og problemstillinger kan ordne og fremlægge indhentede informationer med inddragelse af forskellige medier og kreativt udtryk i fællesskab kan undersøge og tage stilling til aktuelle lokale og nationale problemstillinger og lægge og gennemføre en plan med henblik på at give deres bidrag til diskussionen om problemernes løsning selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og generelle og konkrete problemstillinger vedrørende kultur- og samfundsforhold selvstændigt kan udvælge, indsamle og ordne data, der belyser forskellige synsvinkler på et spørgsmål eller en problemstilling, i primære og sekundære kilder kan vurdere og sammenligne forskellige primære og sekundære kilders troværdighed og gyldighed i forhold til et spørgsmål eller en problemstilling kan analysere indsamlede data og formulere og diskutere forskellige tolknings- og forklaringsmuligheder i forbindelse med et spørgsmål eller en problemstilling kan fremlægge resultaterne af deres arbejde med et spørgsmål eller en problemstilling og argumentere for deres tolkninger og forklaringer med inddragelse af forskellige medier i fællesskab kan gennemføre en undersøgelse af og tage stilling til aktuelle nationale og globale problemstillinger og lægge og gennemføre en plan med henblik på at give deres bidrag til diskussionen om problemernes løsning A8 Samfundsfag - december 2004

9 Ved afslutningen af yngstetrinnet forventes det, at eleverne Ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne Kultur og samfund før og nu Ved afslutningen af ældstetrinnet forventes det, at eleverne er opmærksomme på, hvordan samfundets medlemmer er afhængige af hinanden og bidrager til at opfylde fælles behov er opmærksomme på kulturel variation inden for lokalsamfundet og i Grønland har kendskab til børns levevilkår og dagligdag i andre lande har arbejdet med deres eget stamtræ har kendskab til sider af levevilkårene i lokalsamfundet i gamle dage f.eks. gennem ældre menneskers fortælling kender til eget lokalsamfunds historie, bl.a. gennem kendskab til lokale fortidsminder har overvejet, hvad grønlandske sagn og myter kan fortælle om livet i gamle dage har beskæftiget sig med dagligdag og levevilkår i gamle dage i andre lande har kendskab til andre nutidige kulturers bidrag til og påvirkning af grønlandsk kultur har kendskab til, hvad samfund gør for at bevare og udvikle deres kultur er bevidste om, hvordan samfundets private og offentlige institutioner, organisationer og virksomheder bidrager til opfyldelse af den enkeltes og fællesskabets behov kan sammenligne dagligdag, levevilkår og samfundsforhold forskellige steder i verden, herunder i andre inuitsamfund og blandt andre oprindelige befolkninger kan arbejde med tidslinier og skabe sig overblik over kronologien i historiske udviklingsforløb kender hovedtrækkene i Grønlands befolkningshistorie fra de tidligste kulturer til thulekulturen og nordboerne kender betydningen af den tidlige kontakttid, hvalfangertiden, for kultur og samfund kender hovedtrækkene i grønlandsk koloniseringshistorie fra 1721 og betydningen af koloniseringen for kultur og samfund har kendskab til samfund, kultur og levevilkår i de samfund, som Grønland har haft kontakt med fra vikingetiden frem til i dag har kendskab til udviklingen af nogle forskellige fortidige kulturer og samfundstyper forskellige steder i verden, så som højkulturer i Middelhavsområdet, Asien, Afrika eller Syd- og Mellemamerika kan analysere og vurdere forskellige opfattelser af grønlandsk identitet og kultur har forståelse af det grønlandske samfunds og den grønlandske kulturs stilling i det internationale samfund er bevidste om, hvordan forskellige samfund bevarer og viderefører deres kultur og tilpasser sig ændringer har indblik i, hvordan kunstnerisk udtryk afspejler kultur har indblik i, hvordan forskellige samfund dækker den enkeltes og fællesskabets behov har forståelse af samfundsmæssige begivenheder som dele af udviklingsforløb i tid og rum har kendskab til kultur- og samfundsudviklingen i Grønland og i Danmark i perioden fra 1850 til i dag Samfundsfag - december 2004 A9

10 Ved afslutningen af yngstetrinnet forventes det, at eleverne Ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne Politisk organisation, lov og ret Ved afslutningen af ældstetrinnet forventes det, at eleverne kender deres rettigheder og pligter i skolen og i lokalsamfundet kender til lokale samfundsinstitutioner, skolebestyrelse, bygdebestyrelse, kommunalbestyrelse og foreninger, og kender til elevrådet og dets opgaver og beføjelser er opmærksomme på Grønland som en politisk enhed kender til kommunalbestyrelsernes, landsstyrets og landstingets beføjelser og opgaver har forståelse af Grønlands juridiske stilling som en del af rigsfællesskabet har kendskab til internationalt samarbejde om børns levevilkår og rettigheder har viden om familiens funktion som samfundsinstitution har kendskab til familie- og samfundsstrukturer i de oprindelige inuitsamfund kan undersøge og sammenligne forskellige samfundssystemer før og nu har kendskab til vigtige begivenheder i de europæiske opdagelsesrejser og den europæiske kolonisering af andre verdensdele, herunder koloniseringen af det øvrige Nordamerika har kendskab til lovgrundlaget for hjemmestyret, herunder hjemmestyrets kompetence i forhold til retsvæsen og udenrigspolitik har forståelse af, hvorledes det grønlandske parlamentariske demokrati fungerer og har kendskab til politiske partier og interesseorganisationer og deres betydning for meningsdannelse og beslutningstagning i Grønland har kendskab til Grønlands rolle i internationalt samarbejde, herunder i ICC, i Nordisk Råd og i FN har kendskab til internationalt samarbejde på regeringsplan, herunder FN, Nato, EU, Europarådet og Nordisk Råd har kendskab til internationale, statsligt uafhængige, interesseorganisationer omkring menneskerettigheder, miljø mv. kender hovedtrækkene i udviklingen af den politiske organisering fra forstanderskaberne frem til Hjemmestyret kender til de vigtigste verdenshistoriske begivenheder fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag, herunder krige og internationale politiske konflikter kender hovedtrækkene i udviklingen af forskellige politiske og økonomiske organisationsformer og ideologier på verdensplan og centrale historiske begivenheder i denne udvikling A10 Samfundsfag - december 2004

11 Ved afslutningen af yngstetrinnet forventes det, at eleverne Ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne Økonomi, erhverv og teknologi Ved afslutningen af ældstetrinnet forventes det, at eleverne har kendskab til forskellige erhverv og funktioner i lokalsamfundet og i Grønland er opmærksomme på teknologiens og mediernes betydning i deres hverdag er opmærksomme på, at samfund lokalt, nationalt og globalt er materielt og økonomisk afhængige af hinanden har kendskab til forskelle mellem erhvervsformer og teknologi før og nu har kendskab til produktion og erhverv og de naturgivne og menneskeskabte forudsætninger herfor i Grønland har indblik i den økonomiske betydning af nutidens teknologi, herunder transport- og kommunikationssystemer har indblik i massemediernes indflydelse på menneskers hverdag, og hvordan mennesker har indflydelse på massemedierne har kendskab til erhvervs- og teknologiudviklingen i Grønland fra kolonitiden til i dag har kendskab til sammenhængen mellem erhvervs- og produktionsformer og de naturgivne og menneskeskabte forudsætninger herfor forskellige steder i verden til forskellige tider har indblik i vigtige faktorer i Grønlands økonomi, herunder Grønlands eksport og landets vigtigste handelspartnere har indblik i teknologiudviklingens indvirkning på politiske, sociale og økonomiske strukturer har kendskab til forskellige nutidige økonomiske systemer og verdensøkonomien, herunder fordelingen mellem rige og fattige lande har kendskab til vigtige stadier i udviklingen af produktions- og erhvervsformer på verdensplan fra de tidligste samfund til i dag Verden omkring kan orientere sig i lokalsamfundet og de nærmeste omgivelser kan udarbejde simple kortskitser over skolen og lokalsamfundet, kan vise deres egen bygd/bys og kommunes beliggenhed på Grønlandskortet og Grønlands beliggenhed på verdenskortet/globussen er opmærksomme på, at der er forskelle mellem menneskeskabte og naturgivne miljøer i lokalområdet kender og kan bruge forskellige typer grønlandskort og verdenskort kender placeringen af de grønlandske kommuner og deres byer og største bygder kan orientere sig på verdenskortet og kender verdensdelene, verdenshavene, de største bjergformationer og flodsystemer og de største regioners og landes placering har forståelse af sammenhængen mellem bosætningsmønstre og de naturgivne og menneskeskabte forudsætninger i Grønland og i forskellige samfundstyper andre steder i verden har forståelse af, hvordan samfund påvirkes af og selv påvirker deres miljø kender og kan orientere sig med sikkerhed på verdenskortet har forståelse af økonomi- og erhvervsudviklingens indflydelse på bosætningen i det årh. i Grønland har kendskab til udviklingen i bosætningsmønstre og forudsætninger herfor i forskellige typer samfund forskellige steder i verden i det århundrede, herunder fremkomsten af de store bysamfund har indblik i, hvordan forskellige erhvervs- og produktionsformer, kulturer og livsformer påvirker naturmiljøet forskelligt både nationalt og globalt Samfundsfag - december 2004 A11

12 A12 Samfundsfag - december 2004

13 Læreplan for Samfundsfag *********** B: Læringsmål og forslag til undervisningen, evaluering og undervisningsmaterialer

14 Læringsmål selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og generelle og konkrete problemstillinger vedrørende kultur- og samfundsforhold selvstændigt kan udvælge, indsamle og ordne data, der belyser forskellige synsvinkler på et spørgsmål eller en problemstilling, i primære og sekundære kilder kan vurdere og sammenligne forskellige primære og sekundære kilders troværdighed og gyldighed i forhold til et spørgsmål eller en problemstilling Samfundsfag i anvendelse Forslag til undervisningen Det vil være naturligt at arbejde med de følgende tre læringsmål under ét. Ud fra daglig nyhedsformidling som fx fjernsyn, aviser og ugeblade kan eleverne opstille relevante spørgsmål til det præsenterede materiale samt lære at se begrænsningerne i dette. Eleverne kan diskutere det relevante i materialeudvælgelsen og opstille alternativer til denne udvælgelse. Samtidig kan eleverne opnå øvelse i at vurdere materialernes kvalitet, relevans og troværdighed. I samarbejde med eleverne vælges flere dagsaktuelle emner fra aviserne og fjernsyn. Lad eleverne i grupper arbejde med hvert sit emne ud fra følgende: B Hvad er problemet? B Hvad er oplysningerne bygget på? B Hvilke interesser er der i den pågældende sag? B Hvordan kunne man få flere oplysninger i den enkelte sag? B Hvem har oplevet den beskrevne begivenhed? B Hvem udtaler sig i artiklen/udsendelsen? B Hvordan er personerne/personen citeret -direkte eller indirekte? B Er udtalelsen taget fra en større sammenhæng, eller er det et løsrevet citat? B Hvad vil personen opnå? B Er der grunde til, at artiklen/udsendelsen måske ikke ønsker at udtrykke præcist, hvad personen virkelig mener? B Er artiklen/udsendelsen troværdig/utroværdig? B Er artiklen/udsendelsen tendentiøs? (dvs. er der et særligt formål eller hensyn med at bringe netop denne oplysning. En nyhed kan sagtens være troværdig og tendentiøs på samme tid). Gruppens argumenter og overvejelser skrives ned evt. i logbog. Klassedebat. Gruppen redegør kort for indholdet i emnet og argumenterer for resultatet af deres arbejde. Det er oplagt at samarbejde tværfagligt med sprogfagene. kan analysere indsamlede data og formulere og diskutere forskellige tolknings- og forklaringsmuligheder i forbindelse med et spørgsmål eller en problemstilling kan fremlægge resultaterne af deres arbejde med et spørgsmål eller en problemstilling og argumentere for deres tolkninger og forklaringer med inddragelse af forskellige medier Eleverne deles i rene pige- og drengegrupper á 4-6. Grupperne arbejder med nedenstående spørgsmål. Ud fra undren/interesse ved arbejdet med spørgsmålene, formulerer grupperne selvvalgt spørgsmål/problemstilling, som fremlægges for den øvrige klasse. Valget af udtryksform ved fremlæggelse skal understøtte spørgsmålet/problemstillingen, fx power point, planche, tv-avis, lydmontage, pressefoto. Som et tværfagligt emne med matematik opstilles ud fra materiale fra Grønlands Statistik flg. arbejdsopgaver: B Forskelle på kvinders og mænds uddannelsesniveau. B Lad eleverne finde tal for fx: B Kønsfordelingen i forskellige aldersgrupper. B Antal faglærte/ufaglærte mænd/kvinder. B Hvor mange kvinder og mænd, der har en videregående uddannelse? B Hvor mange mandlige og kvindelige ledere, der er? B Mangler der nogle oplysninger? B Ud fra tallene diskuteres, hvilke årsager der kan være til fordelingen mellem mænds og kvinders uddannelsesniveau. B2 Samfundsfag - december 2004

15 Forslag til evaluering Samfundsfag i anvendelse Forslag til undervisningsmaterialer I plenum fremlægges gruppernes argumenter, og grupperne modtager feedback på, hvorvidt læringsmålene er opnået: B udvælgelse og afgrænsning af stof B belyse stoffet fra forskellige synsvinkler B vurdere og sammenligne primære og sekundære troværdighed. Læg mærke til om eleven er i stand til at skelne mellem ræsonnementer på det personlige og det almene plan.. Baggrundsviden: Til definition af primære og sekundære kilder kan anvendes Larsen, Lars Bluhme & Carsten Bach Nielsen: Internet i historieundervisningen. Systime Pilersuiffik, Informationsafdelingen. Qanorooq, Sermitsiak, AG samt andre medier: Sila og Inuk (Paarisa) Kalaaleq Udenlandske nyhedsstationer fx CNN Under forløbet og ved præsentationen af arbejdet vurderes om eleverne kan læse og forstå statistik, og om de evner at belyse og tolke problemstillinger fra forskellige vinkler samt kan inddrage medier ved fremlæggelse. Eleverne fremlægger deres præsentationer for hinanden, og de diskuterer det hensigtsmæssige i de valgte former. Vurder om eleverne vælger en hensigtsmæssig fremlæggelsesform, og hvordan denne udnyttes. Statistisk Årbog Fra Informationsafdelingen, Pilersuiffik: Kriminalpræventiv orientering idemappe. Lærer- og elevmateriale. DC Arhus kommunale skolevæsen Kriminalitet. Hans Hansen. Gyldendal Kriminalitet og social kontrol. Flemming Balvig. Columbus SSP-samarbejdet. Merete Watt Boolsen. Narkotikarådet. DC SSP-samarbejde. Det Kriminalpræventive Råd. DC Samfundsfag - december 2004 B3

16 Læringsmål Forslag til undervisningen Kriminalitet: B Lad eleverne finde oplysninger om anmeldte forbrydelser. B Bed eleverne diskutere, hvilken virkelighed der ligger bag disse tal fx stiger anmeldelsen af vold mod kvinder, såfremt samfundet anser dette for at være et problem. Desuden kan der ligge andre årsager bag ved stigninger i anmeldelser, fx erstatningsspørgsmål i berigelsesforbrydelser. Arbejd emnet ind i et mere sociologisk betonet emne fx i tværfagligt samarbejde med religion og filosofi: B Hvad er kriminalitet? B Hvorfor bliver nogle kriminelle (er det arveligt, samfundsskabt, eller er det den enkeltes eget valg at begå forbrydelser)? B Hvordan ser samfundet på kriminalitet? B Skal man straffe eller resocialisere dømte? i fællesskab kan gennemføre en undersøgelse af og tage stilling til aktuelle nationale og globale problemstillinger og lægge og gennemføre en plan med henblik på at give deres bidrag til diskussionen om problemernes løsning Ud fra dagsaktuelle emner, som forekommer i medierne fx TV, radio og aviser opstiller eleverne en problemformulering samt beskriver, hvordan de vil løse denne problemstilling gennem opsøgning af baggrundsviden fx Irak-konflikten. Gennem et tv-indslag bliver eleverne præsenteret for et delområde i denne konflikt. Ved at undersøge staten Iraks dannelse, Baath-partiet, religiøse modsætninger samt Irak-Iran krigen med stormagternes holdning til denne, får eleverne et nuanceret indblik i denne konflikt. Lad eleverne arbejde med forskellige løsninger på konflikterne, og få eleverne til at få forståelse af vanskeligheder ved løsninger i internationale konflikter. Denne fremgangsmåde kan bruges på alle konflikter. Lad fx eleverne: - I grupper eller enkeltvis arbejder eleverne med hver sin deltager i konflikten. Konfliktdeltagernes mål og baggrund beskrives. - I grupper eller enkeltvis beskriver eleverne, hvilke handlemuligheder den enkelte part i konflikten har. - Læreren fastsætter et mål, der skal nås, fx fred mellem de stridende partnere, indførelse af demokrati, eller retten til et landområde. - Der arrangeres en paneldiskussion mellem de involverede parter. Evt. som et rollespil i FN. B4 Samfundsfag - december 2004

17 Forslag til evaluering Forslag til undervisningsmaterialer Under klassediskussionen/rollespillet iagttager læreren om eleverne har fået forståelse af baggrunden for konflikterne og hvilke årsager, der kan være til manglende løsning af disse konflikter ud fra de begrænsninger og mål, som opgaven indeholdt. Fra Informationsafdelingen Pilersuiffik: Brændpunkt Irak, en undervisningsavis fra Politiken og Gyldendal Hvem er irakerne. Martin Westerlund. Alinea Sadam Hussein og Irak. David Downing. Flachs Saddams killing fields. Iraks indre fjender. Video + bog. Gyldendal Samfundsfag - december 2004 B5

18 Kultur og samfund før og nu kan analysere og vurdere forskellige opfattelser af grønlandsk identitet og kultur Lad eleverne diskutere identitetsproblematikken ud fra relevante artikler og uddrag af litteratur, film, musik osv. Lad evt. eleverne repræsentere forskellige synspunkter, som de ikke nødvendigvis er deres egne. Emnet egner sig til samarbejde med sprogfag. Forslag til undervisning: Lad eleverne i grupper skrive en kort historie om en opdigtet person ud fra lærerfremstillede rollekort om identitet som fx: østgrønlænder i Vestgrønland, dansker i Vestgrønland, vestgrønlænder i Østgrønland, Thulegrønlænder i Sydgrønland, amerikaner i Grønland osv. Eleverne fremlægger deres historie for klassen. Derefter diskutere klassen i plenum de problemer, historiernes personer kunne have samt hvilken betydning identiteten og kulturen har for det enkelte individ. har forståelse af det grønlandske samfunds og den grønlandske kulturs stilling i det internationale samfund Til læreren: begrebet kultur er et meget vidt begreb og kan bruges på mange forskellige måder. Man kan tolke i retningen af et bredt kunstbegreb, men man kan også vælge at lægge vægt på tolkningen af kultur som et bredt begreb, der dækker begreber som betydningssystemer, dvs. et værdisystem med regler for adfærd og tilværelsestolkninger. Man kan få et indblik i disse fortolkningsmuligheder i Dolin, Jens m. f: Geografiske Verdensbilleder. Gyldendal Kan lånes på Pilersuiffik. Lad eleverne arbejde med forskellige opfattelser af kulturbegrebet, og lad dem vise, hvordan forskellige opfattelser af begrebet kultur giver forskellige anskuelsesmåder. Området kan med fordel behandles sammen med lokale valg. Lad eleverne i grupper arbejde med moderne musiktekster og lad dem analysere dem ud fra dette: B Hvilken aldersgruppe henvender teksten sig til? B Hvordan tror du, netop denne aldersgruppe identificerer sig selv? B Hvad er kendetegnende for forskellige aldersgruppers musiksmag og dermed bagvedliggende værdier? B Find eksempler på samme musik enten i Grønland eller i tilsvarende internationalt. B6 Samfundsfag - december 2004

19 Kultur og samfund før og nu Eleverne kan fx aflevere skriftlige opgaver om denne problematik. Bemærk om eleverne både i den skriftlige og mundtlige fremlæggelse kan forholde sig til forskellige opfattelser af identitet og kultur. Fra Informationsafdelingen Pilersuiffik: Bryld, Tine: Hjemmestyrets børn. Atuakkiorfik 2002 Tidsskriftet Neriusaaq Tidsskriftet Kalaaleq Mondrup, Iben: De usynlige grønlændere. Kalaallit takusaanngitsut. Atuagkat 2004 Lynge, Finn: Tango nalunnartoq/den vanskelige tango. Fra Fællessamlingen Pilersuiffik Ujarak innullu. KNR Video Sten og menneske. KNR Jeg er grønlænder. DC Video Oldenburg, Rie og Finn Larsen: Neri-Mad-Food. Hovedland 2000 Eleverne fremlægger opgaven og musik til et fællesarrangement. Bemærk om eleverne kan skelne mellem det særegne for den grønlandske kultur og mere fællesorienterede træk, der gælder for flere kulturer. Fra Informationsafdelingen Pilersuiffik: Tidsskriftet Neriusaaq Tidsskriftet Kalaaleq Fra Fællessamlingen, Pilersuiffik: Clement, Jesper M. Fl: Arkitektur med andre ord. Alinea Sten og menneske. KNR Ujarak innullu. KNR I Aka`s verden. DR 191. Video En kulturportal på grønlandsk/dansk med mange indgange til det grønlandske samfund. Samfundsfag - december 2004 B7

20 Læringsmål er bevidste om, hvordan forskellige samfund bevarer og viderefører deres kultur og tilpasser sig ændringer Forslag til undervisningen Til læreren: Emnet kan betragtes som et kulturgeografisk emne, hvor eleverne undersøger og beskriver forskellige samfund, deres kultur og hvorledes der løbende sker ændringer i en globaliseret verden. Emnet kan behandles ved at undersøge og beskrive: - Etniske minoriteter i et område fx samerne i Norge, Sverige, Finland og Rusland. - Regioner fx alpelandene, Sahel. - Lande. Det er ofte lettest at finde bøger til eleverne ved at arbejde ud fra regionalgeografien og landebeskrivelser. Lad eleverne vælge et land. Lad eleverne beskrive landet med hovedvægten lagt på levevilkår og den kultur, der er karakteristisk for landet. Eleverne vælger et område ud fra nedenstående, hvor de kan beskrive samfundets kultur, og hvordan denne kultur har tilpasset sig nutiden. Forslag til overskrifter ved en beskrivelse: - Landets navn, størrelse på landet og befolkningen. - Hvor er vi? Landets beliggenhed, fx ved hjælp af længde og breddegrader, hvilken verdensdel. - Vejr, klima og plantevækst. - Befolkningen. - Byer. - Historie og kultur. - Fiskeri, landbrug og skovbrug. - Minedrift. - Industri og håndværk - Handel - Trafik. Grundlæggende viden bør gennemgås af læreren ved klassegennemgang. Punkter kan evt. udelades, idet det er vigtigt at være bevidst om, at læringsmålene nås. Undervisningsdifferentiering: Minimumskrav, der søges opnået bør være indsigt i levevilkår og landets/regionens karakteristiske kulturer. Der kan arbejdes enkeltvis eller i grupper. Andre måder at beskrive lande på kan findes i diverse leksika. Ved arbejdet er det tillige vigtig, at inddrage elevernes sanser. Det kan ske ved dans, sang, musik. Håndværkstraditioner og madtraditioner kan inddrages. Dufte kan inddrages ved fx præsentation af krydderier fra den pågældende kultur. B8 Samfundsfag - december 2004

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hfe Samfundsfag C hfe Colm

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Termin juni 2012 Institution ZBC Uddannelse HHX Fag og niveau Kulturforståelse, B Lærere Ewa Schlunssen Hold Kulturforståelse hh2f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere