IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE"

Transkript

1 IDÉKATALOG INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE

2 Idékatalog Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Projektet Industrikulturens grõnselœse kulturarv i byfornyelsen er gennemfœrt af HŒje-Taastrup Kommune, Dansk Bygningsarv og Supertanker v. Jens Brandt Publikationen er udarbejdet af: Dansk Bygningsarv Udgivelsen kan downloades fra

3 Indledning På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen har Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Dansk Bygningsarv og Supertanker udviklet og afprøvet en ny, generel metode til, hvordan kommuner kan arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. Projektets titel den grænseløse kulturarv hentyder til, at industrikulturarven er karakteriseret ved at have skabt strukturer og spor, der går på tværs af bymæssige og landskabelige områder og tegner en ny slags fragmenteret, urbant landskab. For at forstå, værdsætte og ikke mindst genanvende og aktivere den kulturarv, som er skabt af industriens produktion og råstofudvinding, er der brug for nye redskaber til at kortlægge denne og til at integrere kulturarven som et aktiv i udviklingen af nye strategier for byfornyelsen og byudviklingen. Projektet har desuden i mere end én forstand arbejdet på tværs af gængse grænser i sin kortlægning af industrikulturarven, da både de arkitektoniske og de mentale strukturer og spor er blevet kortlagt sidstnævnte i en omfattende etnografisk kortlægning af borgernes egne holdninger til og historier om industrikulturarven. Hedehusene har fungeret som projektets testområde i forhold til at afprøve metodens forskellige modeller. Høje-Taastrup Kommune gennemfører her frem til 2016 en områdefornyelse, der skal gøre Hedehusene til en endnu mere attraktiv by at bo og leve i. Viden og ideer fra industrikulturarvsprojektet bliver en del af Høje-Taastrup Kommunes strategiske udviklingsarbejde. Resultaterne skal bidrage til at skabe en ny, helhedsorienteret byfornyelsesstrategi for Hedehusene, der tager udgangspunkt i de værdier og potentialer, som findes i byens industrikulturarv. Projektet har gennemført en arkitektonisk kortlægning af Hedehusenes fysiske industrikulturarv og en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til deres by og dens industrikulturarv. Viden fra de to kortlægninger er blevet anvendt i en brugerinddragelsesproces, som har skabt nye netværk og ideer til aktivering af industrikulturarven. Endelig er der blevet etableret rådgivende dialog med grundejere om at bruge industrikulturarven som en økonomisk ressource i udviklingen af deres områder. Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med midler fra puljen Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler under temaet Kulturarv som omdrejningspunkt i byfornyelsen.

4 Introduktion til modeller På projektet Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen blev der udviklet fire modeller, der tilsammen fungerer som en metode til kommuner, der gerne vil arbejde strategisk med industrikulturarv i byudvikling og byfornyelse. De fire modeller er: Model for arkitektonisk kortlægning: En model for en strategisk prioriteret arkitektonisk kortlægning af industrikulturarven i Hedehusene. Kortlægningen beskriver blandt andet de prioriterede områders karakteristika, nuværende status og arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdier. Model for etnografisk kortlægning: En model for en etnografisk kortlægning af borgernes holdninger til og oplevelser af deres by og dens industrikulturarv. Kortlægningen kommer blandt andet omkring borgernes egne historier om byen før og nu, hvilke udfordringer og muligheder, de ser i deres by samt hvilke visioner, de har for den. Model for udpegning af potentialer: En model for udpegning af de potentialer i industrikulturarven, der træder frem på baggrund af de to kortlægninger. Modellen involverer på to workshops borgere, foreninger, grundejere m.fl. i at udpege og arbejde med potentialerne, bl.a. ved at engagere dem i udviklingen af konkrete ideer til, hvordan industrikulturarvens potentialer kan udnyttes. Model for validering af potentialer: En model for validering af potentialer, som viser, hvordan man kan videreudvikle og kvalificere ideerne fra den foregående fase i et idekatalog. Idekataloget skal inspirere til fremtidige projekter, facilitere dialog med udvalgte grundejere og fungere som mere langsigtet, strategisk rådgivningsdokument til kommunen ift. hvordan denne kan genanvende og aktivere sin industrikulturarv.

5 Introduktion til idékatalog I efteråret 2012 blev der i forbindelse med Høje-Taastrup Kommunes projekt Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen afholdt to workshops med deltagelse af lokale borgere og foreninger i Hedehusene. Formålet med de to workshops var at udvikle ideer til aktivering af de potentialer, som projektet tidligere havde identificeret i forbindelse med både en arkitektonisk og en mental kortlægning af Hedehusenes industrikulturarv. Kortlægningen identificerede otte områder i Hedehusene af særligt høj industrikulturarvsmæssig værdi. Dette idekatalog præsenterer 13 ideer til, hvordan industrikulturarven i disse områder kan bevares og aktiveres som led i Hedehusenes strategiske byfornyelse. Hver ide tager udgangspunkt i én eller flere bevaringsstrategier, som er særligt velegnede til at udfolde potentialet i netop det område. De seks bevaringsstrategier, der er arbejdet med, kan ses beskrevet i et bilag til slut i kataloget. Især to bevaringsstrategier har vist sig relevante for det strategiske arbejde med Hedehusenes industrikulturarv. Den ene strategi er bevaring på kommercielle vilkår, som ligger til grund for i alt fem ideer fordelt på områderne Rockwools gamle fabrik, Kaffesurrogatfabrikken og Kallerup Grusgrav. I de to gamle fabriksbygninger og det vidtstrakte råstofområde er der tænkt store, ambitiøse tanker om, hvordan den tilbageværende industrikulturarv kan få og skabe nyt liv. Kendetegnende for stort set alle formidlingsideerne er, at de arbejder med en industrikulturarv, som ikke længere er synlig; teglværket og Spæncomfabrikken er revet ned, tipvognssporene er væk og industribyen er byens glemte perle. Ideerne her fokuserer på at vække de forsvundne spor til live igen gennem nye forbindelser og fortællinger. Det skal bemærkes, at der ikke er udviklet selvstændige ideer til området Hedeland. Holdningen blandt workshopdeltagerne har været, at industrikulturarven i dette område allerede i høj grad er bevaret/aktiveret. Hedeland har dog fortsat en udfordring, idet området hverken fysisk eller mentalt er særligt velforbundet til resten af byen. En lille håndfuld af ideerne (se ideer for Kaffesurrogatfabrikken og tipvognsspor) arbejder blandt andet med at skabe en bedre kobling til Hedeland, så i den forstand er området indirekte repræsenteret i idekataloget. Hver ide er beskrevet ud fra en række faste kategorier og er desuden illustreret med kort- og billedmateriale. Dertil kommer en række talebobler med positive og negative udsagn fra workshopdeltagerne om områdernes kvaliteter og udfordringer. Yderligere viden og information om de enkelte områder kan findes i hhv. den arkitektoniske og mentale kortlægningsrapport, der er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet. Den anden strategi er formidling, som ligger til grund for i alt seks ideer fordelt på områderne Spæncomgrunden, tipvognssporene, stationen og industribyen. 2

6 Ideerne ROCKWOOL / Plads til det skæve / Film- og medieby HEDEHUSENE STATION / Fra stationshus til væksthus / Nyt liv på stationspladsen SPÆNCOM / Hedehusene på skinner / Industrihistorie i ny arkitektur KAFFESURROGATFABRIKKEN / Kaffetarium / Center for friluftsliv TIPVOGNSSPOR INDUSTRIBYEN / Den lille historie om industribyen KALLERUP GRUSGRAV / Motorsportsbaner / Festival HEDELAND / / Tipvognsstier / Jernbanen til Hedeland 3

7 ROCKWOOL Plads til det skæve Et kreativt miljø med vide, åbne rammer til værksteder, atelierer og mindre kontorer / virksomheder. Store rum Nærhed til grusgravslandskab Ligger godt ift. motorvejen Mulig forurening Ikke centralt (heller ikke mentalt) Løbende nedrivning Udlejning af mindre værksteder, atelierer og kontorer, der deler fælles køkken / toiletter / fællesrum. For lejere mulighed for synergieffekt i form af f.eks. etablering af kunstnerfællesskaber. Lejere involveres i indretning og branding af stedet, som udvikles over tid. Ejer sikrer fælles faciliteter som køkken og toiletter. Kombineres med eksisterende aktiviteter / lejere (lagre/værksteder). Håndværkere, kunstnere, andre kreative erhverv / virksomheder. Rockwool (ejer): Finansierer den nødvendige omdannelse. Varetager daglige drift og udlejning. Kreative udviklere: Inddrages i opstartsfase. Skal inspirere, pege på muligheder og være med til at forme stedets koncept. Kan f.eks. være lokale kunstnere / virksomheder, givrum.nu eller studerende. De første skridt Idéen tager udgangspunkt i bygningernes store haller, der danner et rumligt netværk med horisontale forbindelser. Området har gader og pladser, der skaber mindre uderum til aktiviteter og en følelse af byrum. Rockwool lejer allerede bygningerne ud til mange mindre private virksomheder og det er denne tilgang, der bygges videre på. Hedehusene har en tradition for knopskydning og selvbyggeri, og idéen tager udgangspunkt i denne private og uorganiserede foretagsomhed. Lavbudgetbevaring. Bygningerne indtages som de er og indrettes med mindre rum i de eksisterende haller. Idéen vil give plads til det uetablerede, kreative og skæve. Det kræver opmærksomhed på følgende: Huslejeniveau skal tilpasses målgruppen. Vigtigt at kortlægge og tage hensyn til eventuelle modstridende behov hos hhv. gamle og nye lejere. Der etableres en indledende dialog mellem potentielle lejere og Rockwool. Formålet er at udpege og diskutere mulighederne i området og informere / inspirere begge parter. F.eks. afholdes et Åbent hus -arrangement, hvor potentielle lejere inviteres via viral strategi (brug af sociale medier som f.eks. Facebook). Givrum.nu kan evt. kontaktes med henblik på at fungere som rådgiver for Rockwool i den indledende dialogfase. De kan rådgive om koncept for / brug af området og tiltrække potentielle lejere via deres netværk. Der udarbejdes et program / koncept for området. 4

8 ROCKWOOL Film- og medieby En moderne film- og medieby med studier og andre produktionsfaciliteter. Midlertidig udlejning til produktionsselskaber i kreative brancher. Store rum Nærhed til grusgravslandskab Ligger godt ift. motorvejen Etablering af en filmby med studier, kontorer, lagerhaller m.m. Inspiration: Avedørelejren i Hvidovre, hvor Zentropa i dag har til huse. Større film- og medieproducenter (f.eks. filmselskaber, tv-producenter, etc.). Rockwool (ejer): Udvikling af område/bygninger. Lejer(e): Sparring ift. udvikling, så denne sker i overensstemmelse med moderne krav til film- og medieproduktion. Mulig forurening Ikke centralt (heller ikke mentalt) Løbende nedrivning Bygningernes store haller, der tilbyder store rum og gode lysforhold. Områdets isolerede beliggenhed og rigelige plads, der muliggør f.eks. støjende / pladskrævende filmproduktioner. Rockwool repræsenterer næste generation af historiske bygninger, som er på vej mod fashionabel anerkendelse; de besidder eftertragtede æstetiske kvaliteter i form af et råt og rustikt udtryk. Udvikling på kommercielle vilkår. Bygningerne udvikles med henblik på salg eller langtidsleje for større aktør(er) inden for film- og mediebranchen. Behov for særlig indsats ift. at tiltrække målgruppen og afdække deres behov. Behov for at afklare situationen med nuværende lejere. Indledende dialog: Potentielle lejere inviteres ud for at se stedet. Der udarbejdes favorable vilkår, der skal tiltrække aktører f.eks. nedsat husleje i en årrække. Interesserede aktører inviteres til et udviklingsforløb, så deres ønsker kan imødekommes. 5

9 SPÆNCOM En udstilling i en gammel togvogn, som formidler Hedehusenes industrihistorie med udgangspunkt i jernbanen / tipvognssporene en vigtig del af byens identitet og selvforståelse. Et tilhørende rekreativt og formidlende byrum til ophold, leg og læring. Hedehusene på skinner Haven Central beliggenhed Adgang til grønne områder Oplagt til nyt boligbyggeri Allerede flotte planer (Vision Gammelsø) Haven ikke tilgængelig En gammel togvogn, der kan fungere som udstillingsrum. Museumssatellit til Kroppedal Museum. Udover udstilling indeholder den også et udendørs madpakke- og legeområde for skolebørn. Udendørs arbejdes med historisk relevant byrumsdesign i inventar og belægning: F.eks. mini-tipvogne som legeelementer, samt belægning, der danner kort over Hedehusene med markering af tidligere jernbane- og tipvognsspor. Den historiske jernbane som fysisk / landskabeligt træk. Nuværende bygninger i vejen Skoler m.fl. Lokalhistorisk/jernbanehistorisk interesserede. Borgere. Kroppedal Museum (lokalarkiv i Taastrup) (udstilling). Industribaneklubben (viden, drift). Togvognssponsor (DSB eller Spæncom). Der skal gøres en målrettet indsats for at få gjort det attraktivt for potentiel sponsor at stille en togvogn til rådighed. Svage spor efter industrikulturarv Stort område kræver stort projekt, men hvad med finansiering? Kroppedal Museum og industribaneklubben præsenteres for ideen. Der udarbejdes et program / koncept for ideen. Der skaffes en sponsor til togvogn. Formidling. Midlertidig aktivitet (der skal senere bygges på grunden). 6

10 SPÆNCOM Et materiale, der sikrer, at det arkitektoniske udtryk i nyt byggeri på grunden afspejler stedets industrihistorie og arv. Industriarv i ny arkitektur Haven Central beliggenhed Adgang til grønne områder Oplagt til nyt boligbyggeri Allerede flotte planer (Vision Gammelsø) Haven ikke tilgængelig Nuværende bygninger i vejen Et materiale, der beskriver områdets industrihistorie (de to fabrikker) ud fra både kulturhistorisk og arkitektonisk perspektiv. Materialet skal inspirere de arkitekter, der skal tegne nye boliger på grunden, til at integrere industrihistorien i det arkitektoniske udtryk. Materialet kan f.eks. udformes som en arkitektkonkurrence, hvortil der kan udvikles et bilagsmateriale, der formidler viden om områdets industriarv og stiller krav om, at denne omsættes til fysiske spor, f.eks. i form af byrumsinventar, gadenavne, skala, materialevalg m.m. Det historiske potentiale: En bevaring og genanvendelse af historien om de to fabrikker gennem at tænke deres arv / udtryk /materialer m.m. ind i den ny arkitektur. Arkitekter / landskabsarkitekter / bygherrer, der byder ind på opgaven. Kroppedal Museum (lokalarkiv i Taastrup). Andre lokalhistoriske ressourcer, f.eks. industribaneklubben. Høje-Taastrup Kommune. Der skal sikres kommunale ressourcer til udarbejdelse materialet. Svage spor efter industrikulturarv Stort område kræver stort projekt, men hvad med finansiering? Den politiske opbakning sikres. Der udarbejdes en skabelon for materialets form, indhold og funktion. Der indsamles relevant viden om områdets historie og udvikling gennem tiden. Formidling. 7

11 KAFFESURROGATFABRIKKEN Kaffetarium Et oplevelsescenter for kaffehistorie og kaffeproduktion fra plante til kop. Smuk bygning og rum Udsigt og nærhed til Hedeland Godt reklamevindue ud mod banen Potentiale som vartegn/ indgangsportal. Stort areal Kaffedyrkning i drivhuse i Hedeland (inspiration fra Randers Regnskov). Experimentarium for kaffebønneforarbejdning (ristning, produktudvikling m.m.), kaffebrygning, kaffegastronomi, latte art m.m. Kaffemuseum. Temaer: Kaffens historie i DK, kaffesurrogatfabrikkens betydning for Hedehusene, kaffesurrogatfremstilling, samlemærker, etc. Café / restaurant. Kurser og konkurrencer i kaffebrygning og latte art for amatører og professionelle. Besøgende: Lokale beboere og endagsturister. Deltagere i kurser /konkurrencer: Professionelle baristaer, cafékæder og private kaffeelskere. Ejer. Fonde. Lokale ildsjæle. Kaffeproducenter / cafékæder / brancheorganisationer / mejerier. Ikke central Støj fra banen Nabo til Beredskabsstyrelsen og deres ildebrande Bygningerne og deres rum. Produktionshistorien. Produkthistorien. Den lokale kobling mellem råstofområde (drivhuse) og produktion (kaffefabrik). Ideens størrelse kræver dedikerede ildsjæle, politisk opbakning og opbakning fra ejer og interessenter. Bevaring på kommercielle vilkår. Bygningerne udvikles med henblik på omdannelse til kaffetarium i samarbejde med centrale interessenter. Der etableres en arbejdsgruppe, som vil dedikere (frivillige) timer til projektet, og udvikle et forprojekt omkring idéen. Der etableres dialog med ejer og vigtigste interessenter. Der udarbejdes en teknisk tilstandsrapport for bygningerne. Der udarbejdes en økonomisk analyse af omkostningerne ved den nødvendige omdannelse. Der udarbejdes et program / koncept for ideen. Der søges midler hos relevante fonde. 8

12 KAFFESURROGATFABRIKKEN Center for friluftsliv Et friluftscenter, som tilbyder produkter og services inden for friluftsliv, og som kan skabe opmærksomhed omkring og forbindelse til Hedelands friluftslivspotentialer. Smuk bygning og rum Udsigt og nærhed til Hedeland Godt reklamevindue ud mod banen Potentiale som vartegn/ indgangsportal. Stort areal F.eks.: Cykel-/mountainbikeudlejning. Udlejning og salg af telte, fiskegrej, ski m.m. (Spejdersport?). Udbud af (guidede) oplevelser i naturen (f.eks. overnatning i shelter, ornitologi-ture, m.m.). Friluftslivsrelevante kurser. Spejderhytte. Vandrehjem. Erhvervsdrivende inden for friluftsliv og sport. Folk og foreninger med interesse for friluftsliv og sport (især foreninger i I/S Hedeland). Ejer. Potentielle lejere (erhvervsdrivende, foreninger). Ikke central Støj fra banen Nabo til Beredskabsstyrelsen og deres ildebrande Bygningerne: Mange kvadratmeter samt kvalitet som monumentalt pejlemærke. Nærheden til Hedeland. Adgangsforhold til Hedeland skal sikres (trafikal løsning). Ideen vil formentlig kræve en relativt. omkostningstung omdannelse af bygningerne. Bevaring på kommercielle vilkår. Bygningerne udvikles med henblik på omdannelse til friluftscenter i samarbejde med centrale interessenter / potentielle lejeres behov. Der etableres dialog med ejer og vigtigste interessenter / potentielle lejere. Der udarbejdes en teknisk tilstandsrapport for bygningerne. Der udarbejdes et program / koncept for ideen. Der udarbejdes en økonomisk analyse af omkostningerne ved den nødvendige omdannelse. 9

13 TIPVOGNSSPOR Tipvognsstier En fysisk markering af, hvor Hedehusenes mange tipvognsspor løb. Kan binde byen sammen Masser af industrihistorie Skiltning. Guidede ture, tematiseret efter rute. Særligt tilrettelagte og tematiserede oplevelsesløberuter. Lokal- og jernbanehistorisk interesserede. Motionister på forskelligt niveau. Brugere af Hedeland. Almindelige borgere. Industribaneklubben. Axel Hartmann. Friluftsrådet (Kløverstierne). Høje-Taastrup Kommune. Eksisterer ikke fysisk længere Stor kommunikationsopgave i at skabe interesse for noget, der ikke længere eksisterer Hedehusene, 1933 Markering af tipvognsspor Den stærke historiske bevidsthed om tipvognssporenes betydning for Hedehusenes industri: o Sporene var en markant del af Hedehusene og har sat sit tydelige præg på byen. o Den historie kan bredes ud til flere gennem formidling. Der skal tages kontakt til forvaltningen Kultur og Fritid (tilladelse til at opstille skilte på de udpegede strækninger). Der laves en kortlægning af, hvor tipvognssporene løb. Der opstilles kriterier for udvælgelse af, hvilke sporforløb, der skal formidles/omdannes til stier. Der indledes dialog med kommune og Friluftsrådet om projektets videre udvikling. Formidling. 10

14 TIPVOGNSSPOR Jernbanen til Hedeland En forbindelse til Hedeland via en nyanlagt jernbane langs tidligere tipvognsspor fra Hedehusene station. Eksisterer ikke fysisk længere Stor kommunikationsopgave i at skabe interesse for noget, der ikke længere eksisterer Kan binde byen sammen Masser af industrihistorie Togkørsel mellem stationen og Hedeland. Toget skal køre i weekenderne (behov for mængden af afgange skal afdækkes). Kan også køre i forbindelse med særlige aktiviteter og events i området (f.eks. Hedemarked). (Nye) besøgende til Hedeland. Besøgende/handlende på Hedemarked. Høje-Taastrup Kommune. Industribaneklubben. Axel Hartmann. I/S Hedeland. Den stærke historiske bevidsthed om tipvognssporenes betydning for Hedehusenes industri: o Sporene var en markant del af Hedehusene og har sat sit tydelige præg på byen. o Den historie kan bredes ud til flere gennem en synliggørelse og tilgængeliggørelse af tidligere jernbaneforløb og Hedeland. Det skal afklares, om det kan lade sig gøre at anlægge spor på ruten (rammebetingelser, private grundejere). Koordinering med I/S Hedeland om mål og ideer. Udarbejdelse af projektforslag. Koordinering med byplanlægningen i kommunen. Søgning af fondsmidler til etablering. Formidling. 11

15 HEDEHUSENE STATION Et projekthus, der retter sig mod Hedehusborgere bredt og skaber rammer for nye ideer, netværk og initiativer. Fra stationshus til projekthus Central beliggenhed Oprindelig arkitektur v. berømt arkitekt Vigtig for byens identitet! Allerede aktiv gruppe omkring station Smuk bygning Kedeligt område Åbent værksted: Håndarbejde, kunsthåndværk, atelier osv. Medieværksted for lokalblad/tv. Computerværksted og spillested for unge koblet med kurser for ældre i brug af computere. Desuden: Teater, udstillinger, musikarrangementer, klub for unge, mødelokaler, øvelokaler. Iværksætterhus, hvor ideer bliver nurset af frivillige rådgivere. Artist in residence -program, der kan bringe inspiration, nye tanker og friske øjne udefra (se som eksempel: Ideen tager udgangspunkt i Stationens centrale placering i byen (et nyt mødested). Bygning virker lukket Nogle aktiviteter er på bekostning af andre aktiviteter Et muligt resultat er et centrum i byen både geografisk, socialt, kulturelt og organisatorisk. Alle borgere i Hedehusene men især grupper, som ellers ikke ses som en ressource for byen (unge og gamle). Høje-Taastrup Kommune. Diverse foreninger (f.eks. erhvervsforeningen, lokale kulturforeninger, m.fl.). Husets åbenhed og fleksibilitet skal sikres evt. via online bookingsystemer og RFID nøglekort. Overvej flere indgange, så huset kan bruges af flere brugere på samme tid. Der bør oprettes et brugerråd, som kan have en koordinerende funktion. Mangler forvaltning af stedet. Hvem bestemmer? Opsøgende kortlægning og aktivering af lokale ressourcer, så der hurtigt skabes en kritisk masse af brugere. Oprettelse af brugerråd. Invitere kunstnere, forskere, gadegøglere m.fl. til f.eks. en lokalt forankret gadefestival. Kulturmiljøbevaring. 12

16 HEDEHUSENE STATION En plads i byen, der med industrielle elementer formidler byens historie og giver plads til ophold og aktivitet Nyt liv på stationspladsen Central beliggenhed Oprindelig arkitektur v. berømt arkitekt Vigtig for byens identitet! Allerede aktiv gruppe omkring station Smuk bygning Kedeligt område Bygning virker lukket Nogle aktiviteter er på bekostning af andre aktiviteter Den nuværende busholdeplads mellem gruppen af stationsbygninger og det gamle posthus gøres til en aktivitetsplads. Pladsen lukkes for bustrafik, og anlægges som en bymæssig plads med følgende elementer: Togvogn til udstillinger. Jernbaneskinner, der brugs som inventar Skilte med afstande til, og små historier om, byens industrihistoriske steder. Spæncom-betonelementer som bænke og siddeplads og andre lokale produkter i indretningen, f.eks fra teglværket, grusgraven eller Rockwool. Industrielementer som legeplads f.eks. lokomotiv, tipvogn, kran eller lign. Stationsbygningen og det gamle posthus står meget alene på stationspladsen som tydelige industrihistoriske elementer. Der er brug for at skabe en bedre iscenesættelse af deres betydning, og samtidig skabe et indbydende og aktivt byrum langs jernbanen. Byrummet kan være et tilbud til byens borgere, men også formidle byens industrihistorie både for besøgende, men også for forbipasserende i tog og bus. Mangler forvaltning af stedet. Hvem bestemmer? Byens borgere, potentielle fremtidige borgere, besøgende og pendlere. Høje Taastrup Kommune. Stationen som projekthus. Erhvervsforening. DSB / Bustrafik. Lokalarkivet i Taastrup - historiske kilder. Realiseringen af aktivitetspladsen kræver en omlægning af bustrafikken, der skal lægges ud på vejen. Lokale borgergrupper bør engageres i udformningen af pladsen, så brugen tilpasses behovet. Projektforslag udarbejdes i samarbejde med lokale borgergrupper. En dialog med kommunen etableres om pladsens trafikale og fremtidige brug. Finansiering søges hos kommune og eksterne fonde til anlæg. Formidling. 13

17 INDUSTRIBYEN En udstilling dels udendørs, dels digital der formidler historien om industribyen. Den lille historie om industribyen Unikt og hyggeligt miljø Nænsomt istandsat Varieret liv med både erhverv og boliger Udstillingen skal fortælle historien om tidligere tiders produktion, f.eks. dukker, lim, sødetabletter, syregrøften m.m. Udstillingen skal samtidig fremhæve industribyen som et forbilledligt eksempel på bevaring af et arkitektonisk udtryk. Høje-Taastrup Kommune og Kroppedal Museum opstiller udendørs skilte/plancher samt laver formidlende hjemmeside, evt. som forprojekt til et større formidlingsprojekt om Hedehusenes industrikulturarv. Se som inspiration Kulturstyrelsens projekt 1001 fortællinger om Danmark Et hemmeligt sted Forurening Lugtgener Lidt isoleret Der er potentiale i den historiske fortælling om industrien i den lille by. Der er mange små, glemte fortællinger om særlige produkter, som der er et potentiale i at synliggøre. Desuden potentiale i fortællingen om den forbilledlige bevaring af byens arkitektoniske udtryk. Folk med lokalhistorisk interesse. Folk på gåtur langs tipvognsstierne. Ejer: Tilsagn samt historisk viden om området. Lejere (tidligere og nuværende): Opbakning samt historisk viden om området. Evt. Industribaneklubben (tipvognsstier). Kroppedal Museum (lokalarkiv i Taastrup) og Høje-Taastrup Kommune: Formidlingskoncept, etablering og drift. Det bør undersøges, om ide stemmer overens med kommunens strategi for digitalisering og formidling. Der må påregnes konsulentbistand til etablering af digitale platform. Ejer skal give tilsagn til, at der må etableres udstilling på hans grund. Etablering af arbejdsgruppe (kommune og museum). Indledende dialog med ejer, lejer og andre relevante interessenter, f.eks. Industribaneklubben. Udarbejdelse af koncept (fysisk og digitalt). Formidling. 14

18 KALLERUP GRUSGRAV Motorsportsbaner Etablering af bane til motorsport. Masser af plads Etablering af bane til motorsport, f.eks. motocross, rally, monster truck shows el. lign. Motorsportsforeninger. Ejer: Udvikling af område. Motorsportsforeninger. Ligger isoleret xxx Vi behøver ikke endnu en fortælling om en grusgrav Drikkevandsinteresser; må ikke fyldes op Ideen udnytter industrilandskabets kuperede struktur som dramatisk effekt til diverse motorløb og aktiviteter, samt områdets størrelse og afsides beliggenhed, der gør det velegnet til pladskrævende og støjende aktiviteter. Ideen bygger desuden frit videre på industriens tradition for støjende aktiviteter. Det bør gennem dialog afklares, hvorvidt ideen kan forenes med ejers egne planer for udvikling af området. Der bør laves en markedsanalyse for at vurdere brugerbehov, konkurrence m.v. Indledende dialog med ejer. Markedsanalyse. Bevaring på kommercielle vilkår: Områdets landskabelige, kuperede træk bevares i det omfang, det passer med ideens behov. 15

19 KALLERUP GRUSGRAV Festival En årligt tilbagevendende festival med fokus på kunst og/eller musik. Masser af plads Afholdelse af årlig festival med fokus på kunst og / eller musik i Kallerup Grusgrav. Festivalen bør have international appel i første omgang til andre skandinaviske lande med ambitioner om at vokse. Et koncept kunne være en dansk version af den eksperimenterende Burning Man festival, som hvert år afholdes i Nevadas Black Rock ørken: Kunst- og musikinteresserede fra DK / Skandinavien / Europa. Ejer: Udvikling af område. Relevante foreninger / kunstnere. Ligger isoleret xxx Vi behøver ikke endnu en fortælling om en grusgrav Drikkevandsinteresser; må ikke fyldes op Ideen udnytter industriområdets størrelse og afsides beliggenhed, der gør det velegnet til pladskrævende og støjende aktiviteter. Det bør gennem dialog afklares, hvorvidt ideen kan forenes med ejers egne planer for udvikling af området. Der bør laves en markedsanalyse for at vurdere brugerbehov, konkurrence m.v. Der skal oprettes en organisation / forening, der kan udvikle og drive festivalen. Indledende dialog med ejer. Markedsanalyse. Dialog med eksisterende, internationale festivalkoncepter (inspiration og samarbejde). Udarbejdelse af koncept. Bevaring på kommercielle vilkår: Områdets landskabelige træk bevares i det omfang, det passer med ideens behov. 16

20 Bilag: Seks bevaringsstrategier Kulturmiljøbevaring: Bevaring af helheden. / Bevaring af stedet som en helhed. Sammenhængen mellem miljøets enkeltdele bevares, herunder forskellige bygninger og anlæg, men også stednavne, skilte, infrastruktur etc. / Områdets tilfældige præg med forskellige bygninger, tilbygninger og vejbelægninger formidler stedets kulturhistoriske fortælling. Fragmentarisk bevaring: Bevaring af elementer. / Denne strategi indebærer bevaring af elementer fra det oprindelige miljø og fra stedets tidligere funktion, fx lagerplads, jernbane- og kranspor, betonvægge, brostensbelægning. / Det kan suppleres med formidling, der kan give de besøgende bedre muglighed for at kunne forstå den historiske sammenhæng. Lavbudget bevaring: Ny anvendelse i eksisterende rammer. / Genbrug af en række eksisterende bygninger med et minimum af renovering til billige lejemål, der kan tiltrække et kreativt iværksættermiljø. / Denne strategi går ud på at bruge funktionstømte ældre bygninger til nye funktioner uden at større, radikale ombygninger er nødvendige. Eksempelvis ældre industribygninger, som kan være attraktive som café, kontor- eller festlokaler, bl.a. fordi de har noget spændende og farligt ved sig. Bevaring på kommercielle vilkår: Omdannelse. / Historiske bygninger bliver radikalt omformet, fx til lejligheder eller kontor, hvor kun de ydre dimensioner og enkelte konstruktionselementer er bevaret. / De kommercielle hensyn er styrende for udviklingen. Den kommercielle værdi i kulturmiljøet er styrende for, hvad der bevares og hvad der omdannes. Midlertidig aktivitet: Aktiviteter med begrænset varighed. / Områder og bygninger bruges til midlertidige aktiviteter ofte aktiviteter, der kræver plads og som ikke er populære i en bynær kontekst eksempelvis musikarrangementer, kunstnerkollektiver og festivals. / Midlertidige aktiviteter tiltrækker kreative kræfter og besøgende til området og kan dermed være med til at kickstarte nye boligområders liv og identitet. Formidling: En visuel, auditiv og/eller skriftlig fortælling. / Stedets kulturarv bevares og aktiveres gennem en fortælling om den kulturarv, som måske ikke længere er synlig eller umiddelbart tilgængelig. / Bevaring gennem formidling kan have en både permanent og midlertidig karakter. Den kan bruges til at udpege værdier, som måske ellers ville være usynlige, fordi de fysiske spor efter kulturarven er få eller helt væk. Kilde (undtagen Formidling): Hausenberg 17

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV

MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK

Læs mere

MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING

MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 3: POTENTIALEUDPEGNING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Remiseområdet ved Varde Vest

Remiseområdet ved Varde Vest Remiseområdet ved Varde Vest Ansøgning om midler til forprojekt til udvikling af remiseområdet centralt i Varde, til fremtidig gavn for byens borgere 1 Ansøgning om forprojekt til Remisen ved Varde Vest

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016

FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016 FESTIVAL VED GATEWAY BLOKHUS 2 + 3 + 4 JUNI 2016 KUNSTNERE FRA HELE VERDEN VISER LAND ART FOR BØRN & VOKSNE + MASSER AF WORKSHOPS + OMFATTENEDE SYMPOSIUMPROGRAM + MASSER AF FERNISERINGER + STORT FOLKEKØKKEN

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

stationsforpladsen hedehusene

stationsforpladsen hedehusene stationsforpladsen hedehusene Borgermøde 19.10.2015 Arkitekter: Juul Frost Arkitekter Ingeniør: Atkins ingeniører DISPOSITION 1. VISION - Fra spredt til samlet byliv - Bedre forhold for bløde trafikanter

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Bydelen Musicon: 500.000 m2 Udviklingsareal: 250.000 m2 = 40 fodboldbaner Gamle haller & bygninger: 20.000 m2 ÅR 2025 ÅR 2008 4 aktører 3 arrangementer ÅR

Læs mere

SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS

SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS Møde i Advisory Board 10./11. august 2016 Vilkår og virkelighed dilemmaer i udviklingen af Sydhavnen Bente Lykke Sørensen, Bolig og Projektudvikling Aarhus Kommune et godt sted

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune

Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune + Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle, Aarhus Kommune Samarbejde mellem Børnekulturhuset, Kultur- og Borgerservice og Pædagogik og Integration, Børn og Unge i Aarhus Kommune + Baggrund - hvad taler

Læs mere

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City

Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail mast@bbbo.dk Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

En enestående platform for markedsføring

En enestående platform for markedsføring bygge- og boligudstilling En enestående platform for markedsføring Udstillingen hos Byggecentrum er en vigtig del af et samlet inspirations- og læringscenter, hvor viden om produkter og løsninger udveksles

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere