Mennesker og Psykiatri

Transkript

1 Mennesker og Psykiatri For ansatte i Psykiatrien Region Sjælland nr. 16, november/december, 2009 Jeanette Bergmansen:» Psykiatrien og de mennesker, jeg møder, giver mig en ekstra dimension i tilværelsen«

2 INDHOLD Psykiatrien til karrieredag på Panum 3 Nøglepersoner skåner ikke børnene 4 Bamsen flytter med 7» Psykiatrien har gjort mig til et mere tolerant menneske«9 Godt begyndt er halvt fuldendt 12 Stressens ansigter 14 Basisvurdering i Psykiatrien 17 Psykiatrien forsker i fødselsangst 17 Registrering 18 Tilbud fra Psykiatrisk Uddannelsesenhed 21 Notitser 22 November/december 2009 Ansvarshavende redaktør: Psykiatridirektør Michael Werchmeister Redaktør: Kommunikationskonsulent Thomas Larsen Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholt, Distrikt Slagelse Social- og sundhedsassistent Jesper Svanberg, repræsentant for MED-Psykiatri Sygeplejerske Marlene Ballin, Distrikt Næstved (barsel) Social- og sundhedsassistent Heidi Højer Jensen, Distrikt Næstved (barselsvikar) Forskningsbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen, Psykiatrien Roskilde (barsel) Forskningsbibliotekar Connie Enevoldsen, Psykiatrien Roskilde (barselsvikar) Grafisk opsætning Grafiker Michael Larsen, Regionshuset/ Grafiker Camilla Lyngshede Lund, Glumsø Bogtrykkeri A/S Forsidefoto: Fotograf Hanne Loop Illustrationer: Saxoart Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: Ideer: Ideer til artikler modtages gerne på tla@regionsjaelland.dk Udkommer næste gang: 21. januar 2010 Bladet er trykt med vegetabilske farver på svanemærket papir. Svanemærket tryksag

3 Jørgen Nystrup på rekrutteringsarbejde. Mange var interesserede i at høre om karrieremuligheder inden for psykiatri. Psykiatrien til karrieredag på Panum Den 8. oktober 2009 gjorde Psykiatrien i Region Sjælland og Hovedstaden fælles front på Panum Instituttets Karrieredag Stabsoverlæge Jørgen Nystrup deltog fra Region Sjælland flankeret af blandt andre lægestuderende Andreas Hoff, der tidligere har haft ophold i Psykiatrien Region Sjælland. Opgaven var klar: Vi skal have flere unge læger til at vælge psykiatri. Og med den måske bedste plads på Karrieredagen 2009 lige for enden af trappen, hvor alle kom forbi var mulighederne for at få mange i tale gode. Lægestuderende og psykiatrifortaler Andreas Hoff får hjælp af en dåse bolsjer til at få psykiatrien til at glide ned. Lægestuderende Sophie Balling Gad og Helena Mach (til højre). Da billedet blev taget, var Helena i klinik i Psykiatrien Roskilde, nærmere bestemt afsnit 21+22: Jeg har længe set frem til at skulle have Psykiatri, der jo adskiller sig markant fra alle de andre specialer, vi undervises i. Både læger og plejepersonale var enormt imødekommende, og jeg er imponeret over, hvor dygtige alle er til at kommunikere med patienterne. Derudover er patienterne jo virkelig spændende, omgivelserne er smukke og kantinen er fantastisk! PsykInfoarrangementer Arbejde og psykisk skrøbelighed Et arrangement om de muligheder og udfordringer der er, når psykisk skrøbelige mennesker søger ud på arbejdsmarkedet. Bidrag fra Fortunahuset et fortænehus i Næstved, Jobcentret og LAP. Onsdag 25. november 2009 kl Grønnegades Kaserne, Næstved DECEMBER 2009 Tro og psyke - når livet gør ondt Betydningen af tro er forskelligt fra menneske til menneske. Arrangementet handler om forskellige sider af sammenhængen imellem tro og psyke og eftermiddagen byder på forskellige vinkler på begrebet. Torsdag 10. december 2009 kl Ungdommens Hus, Roskilde Arrangementerne er gratis og åbne for alle, men kræver tilmelding til PsykInfo Psykiatrisk Informations center på psykinfo@regionsjaelland.dk eller hverdage på telefon Nu også sms-tilmelding på mobilnr

4 Lene Feltsen: Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg ser børn af sindslidende, som ikke har venner eller fritidsaktiviteter. Esther Holst: Vi skal være vedholdende i kontakten med forældrene. For det kan være meget smertefuldt at indse, at ens børn måske lider under sygdommen. Nøglepersoner skåner ikke børnene I Psykiatrien Region Sjælland skal alle børn, som er pårørende, tilbydes familiesamtaler i det omfang, den sindslidende giver tilsagn. En uddannelse i Psykiatrisk Uddannelsesenhed ruster medarbejdere til dét arbejde. 2. hold afsluttes her i november 2009, og blandt kursisterne møder vi Lene Feltsen. Mød også Esther Holst, som var blandt de allerførste nøglepersoner for børn i Region Sjælland. De fortæller om misforstået hensyn til børnene og filosofien bag medinddragelse af børn som pårørende. 4

5 Tekst og foto: Thomas Larsen, Lene Feltsen er ergoterapeut i Psykoseteam Guldborgsund, Distrikt Maribo. Hun fortæller, at hun altid har været den, der»pipper«om børnene, når teamet møder familier med udsatte børn. Derfor var hendes leder, Torben Grandfeldt, ikke sen til at foreslå hende uddannelsen»nøglepersoner for børn«, da muligheden opstod i Pipperi og lommefilosofi Lene Feltsen: - Når jeg pippede, var det måske lidt min egen lommefilosofi om børns tarv, så jeg havde virkelig lyst til at kvalificere min viden om børn af forældre med psykiske lidelser. Derfor takkede jeg og en kollega (distriktssygeplejerske Gitte Nielsen, red.) ja til uddannelsestilbuddet også så vi efter uddannelsen kan støtte hinanden i at få tilbuddet til børn og forældrene ind i den daglige praksis. Lene Feltsen afslutter sin uddannelse ved en markering den 26. november Vi skåner børnene-holdningen Esther Holst, som var med på det første hold i 2006, har hilst udviklingen hen mod systematiserede tilbud til børn og deres forældre velkommen: - Der har tidligere været en tradition i Psykiatrien for, at pårørende og børn af mennesker med psykiske lidelser ikke skulle inddrages i behandlingen, og en filosofi om, at hvad børn ikke ved, har de ikke ondt af. Det begyndte lige så langsomt at vende i 1980 erne, og med denne uddannelses systematisering af tilbud siger vi klart, at børnene ikke skal lades i stikken. Og at en psykisk lidelse ikke er en»maskinfejl«, der skal repareres individuelt og afsondret fra virkeligheden. Lidelsen har en social-, relations- og sammenspilsbaseret virkelighed, som vi skal tage udgangspunkt i. Esther, som er uddannet socialrådgiver og arbejder i Distrikt Roskilde, har en fortid i en kommunal børne- og ungdomsrådgivning, og her oplevede hun på første hånd, hvor stærk den sociale arv kan være i familier, hvis man ikke tager hånd om børnene og medinddrager dem. En oplevelse, som deles af Lene Feltsen, når hun kommer ud til patienterne. a 5

6 Føler skyld for forælderens lidelse Lene Feltsen: - Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg ser svært udsatte børn, der ikke har venner eller fritidsaktiviteter. Ofte vil de også fungere dårligt i skolen og føle stor skyld for deres forældres lidelser. Og i sidste ende risikerer vi, at de er så medtaget af en svær opvækst, at vi møder dem i Psykiatrien flere år senere nu som patienter. Lene Feltsens fokus vil dog være på at understøtte en god trivsel i familien her og nu. Og her er motiveringen af forældrene et helt afgørende succeskriterium for at få samtaler med børnene, med og måske uden forældrene: - Som ergoterapeut er jeg flasket op med motivationsteori, og det er også noget, vi har brugt meget tid på på nøglepersonsuddannelsen. For hele filosofien er, at forældrene selv skal kunne se en mening og et formål med at inddrage børnene, og at vi møder familien ud fra deres egne værdier, ønsker og behov. Vi skal ikke komme som»eksperter«og pådutte dem en stardardløsning og en færdig model for kommunikation i familien. Men vi skal være rigtig skarpe på, hvordan vi skaber nogle rammer for den enkelte familie, hvor kommunikation kan foregå. Det nytter - Nej, vi skal ikke pådutte forældrene noget, istemmer Esther Holst, men vi skal være vedholdende i kontakten med forældrene. For det kan være meget smertefuldt og dermed svært for forældre at indse, at ens børn måske lider under sygdommen. Jeg har flere gange mødt udsagnet»det er ikke nødvendigt at tale med børnene«, ligesom jeg stadig kan møde holdningen inden for psykiatrien. Men arbejdet nytter, slår Esther fast. Esther Holst har siden november 2006 fungeret som nøgleperson for børn, og hun oplever hele tiden børn og familier, som har glæde af samtalerne: - Det er meget meningsfuldt at tale med børnene. Vi taler om, hvad børnene har lagt mærke til, hvordan de oplever, at forældres sygdom viser sig. Vi spørger, hvad forældrene har fortalt børn om sygdom og behandling, og vi støtter forældre i at tale med børnene om det, der er svært. Nogle gange får familien hjælp til at få eksternaliseret sygdommen så meget, så de sammen siger»øv, hvor er vi irriterede på den dumme sygdom«. Mange tager imod tilbud om børnegruppe. Der kan ske en fantastisk udvikling, når for eksempel et utrygt barn i gruppen møder andre børn, der også kender psykisk sygdom i hjemmet og får hjælp til at forholde sig til sygdommen. Om Lene Feltsen vil gøre sig de samme erfaringer, vil fremtiden vise. I første omgang begynder hun og hendes kollega Gitte Larsen et forløb med en familie, når uddannelsen er afsluttet i november: - Jeg er meget spændt på det. Og jeg glæder mig klar til at komme i gang og bruge det, jeg har lært og øvet det seneste år. Og Lene vil fortsætte med at»pippe«, når børn i familier er på tale til konferencen. Nu med en klar systematik og tilgang i baglommen, som hun selv siger. Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Lene Feltsen på e- mailadressen lafe@regionsjaelland. dk eller Ester Holst Madsen på ehma@ regionsjaelland.dk. Læs også mere om indsatserne for børn af forældre med psykisk lidelse på Psykiatriens hjemmeside, under»for Fagfolk«. Du kan også finde oplysninger under de enkelte distrikters sider. Fakta om»nøglepersoner for børn«-uddannelsen I uddannelsesbeskrivelsen hedder det, at uddannelsen fokuserer på de mellemmenneskelige relationer, hvor den syge forælder støttes i sin forældrerolle. Det hedder videre, at uddannelsen kvalificerer den enkelte medarbejder til at inddrage børn som pårørende i et respektfuldt samspil med forældrene, hvor man tager udgangspunkt i familiens egne værdier, ønsker og behov. Hermed fokuseres på de mellemmenneskelige relationer, hvor den syge forælder støttes i sin forældrerolle. Dette ses som et element i at sikre en helhedsorienteret behandling. Uddannelsesforløbet er opdelt i 6 undervisningsmoduler, hver a 2 dages varighed. Der er også tilknyttet børnesagkyndig supervision i grupper i alt 4 gange a 2 timers varighed. Den afsluttes med opsamling og afprøvning af metoder via rollespil. Rollespillene gennemføres i grupper med udgangspunkt i cases med varierende problematik. Undervisningen foregår i hold på deltagere, og der optræder både interne og eksterne undervisere på modulerne. Litteraturen udgør det teoretiske fundament og afspejler undervisningen og øvelserne. Uddannelsen er uden deltagerbetaling for ansatte i Psykiatrien Region Sjælland. Vil du vide mere om uddannelsen, kan du kontakte uddannelseskonsulent Jette Avlund på tlf , mobil eller jeav@ regionsjaelland.dk. Næste forløb afholdes i Roskilde og starter den 21. januar Tilmeldingsfrist: 4. december Se mere i uddannelsesoversigten andetsteds i bladet. 6 i

7 Indvielse af nye lokaler i børneog ungdomspsykiatrien Næstved Bamsen flytter med Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard i samtale med socialformidler Dorte Jensen og lægesekretær Bethina Jensen. Distriktspædagog Peter Petersen, medarbejder i det nye ambulatorium og kunstner i sin fritid, har formgivet sten, der pryder gangene i det nye børnepsykiatriske ambulatorium. I oktober måned indfandt den første bamse sig på adressen Ramsherred 1, 1. sal. Siden fulgte de første patienter til det nye børnepsykiatriske ambulatorium i Næstved. Det blev keret mandag den 19. oktober 2009, hvor regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard ard mar- formelt åbnede ambulatoriet: - Denne dag er med til at markere, at vi nu har styrket den samlede børne- og ungdomspsykiatri i Region Sjælland, og jeg har stor ros til den indsats, der samlet set er gjort inden for børne- og ungdomspsykiatrien det seneste år. I dag aktuelt på Ramsherred 1, hvor jeg tror, de flotte rammer vil give patienter og deres pårørende en oplevelse af, at de er kommet til et professionelt sted, der tager hånd om den enkelte patients lidelse. Ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien, Flemming Sevaj, fortsatte i i børne- og ung- Ledende overlæge samme spor: domspsykiatrien, - I hele denne proces skal der først Flemming Sevaj, og fremmest tildeles ros til alle de medarbejdere, der har arbejdet hårdt med at derne for seneste roser medarbej- realisere alt dette og hjulpet de nye godt års indsats. i gang. Også hele LEAN-processen, hvor vi har nedbragt udredningstiden væsentligt, er kommet børn på venteliste til gode. Da vi gik i gang, var der 450 ventende til undersøgelse og behandling. Aktuelt er der 170. Men der er også en markant stigende efterspørgsel på børne- og ungdomspsykiatriske ydelser, og det vil blive en stor udfordring i fremtiden. 7

8 »Psykiatrien var sådan noget, hvor man sidder i rundkreds og snakker og snakker«8

9 » Psykiatrien har gjort mig til et mere tolerant menneske«jeanette Bergmansen er ledende lægesekretær i Psykiatrien Distrikt Næstved, og med sine 29 år er hun den næstyngste ledende lægesekretær i Danmark. Hun nåede alligevel et par omveje, før det blev Psykiatrien og lederjobbet for otte lægesekretærerne i Distrikt Næstved. I dag vil hun ikke bytte jobbet og Psykiatrien for noget som helst. Tekst: Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Foto: Hanne Loop Jeanette Bergmansen er den næstyngste ledende lægesekretær i Danmark og den yngste inden for psykiatri; et speciale, der lå hende meget fjernt under hendes elevtid. Psykiatrien var skræmmende Under sin uddannelse i årene var Jeanette rundt på alle de somatiske afdelinger i Næstved: - Når man er lægesekretær-elev, vil man typisk gerne være»derovre i højhuset«, hvor de alle sammen har hvidt tøj på, hvor det går stærkt, hvor de opererer, der er blod og alt det der. Og Psykiatrien, kan jeg huske, jeg tænkte, var diffus sådan noget, hvor man sidder i rundkreds og snakkede og snakkede i én uendelighed. Det var for fremmed for mig og måske også lidt skræmmende. Selvom der var mange af mine medelever, der, efter de havde været i psykiatrien, sagde til mig, at man ikke kan være foruden psykiatri. Mødet med Psykiatrien Efter Jeanette Bergmansen var blevet færdiguddannet som lægesekretær, rejste hun et år til Glostrup Hospital på børneneurologisk afdeling, og herefter havde hun knap to år i voksenneurologien på Næstved Sygehus: - Jeg mærkede mere og mere, at det ikke var noget for mig, men hvad skulle det så være? I 2007 bliver Jeanette tilknyttet et vikarbureau, og hun lod dem vide, at hun gerne ville sendes ud forskellige steder. Efter noget tid bliver hun tilbudt at komme ud til det daværende Team Yngre Voksne, som lå på Plantangården i Vordingborg: - Jeg tænkte»åhh, Psykiatri, det var jo 9

10 det der, jeg ikke ville. Men jeg gør det jeg ser, hvad det er«, griner Jeanette. Solgt til Psykiatrien Jeanette begynder på Platangården, som er en nedlagt præstegård. Hun får anvist kontor dér, hvor der i sin tid havde været kostald. Selvfølgelig moderniseret, fortæller hun, med en lille gårdhave og et lille køkken: - Tidligere sad jeg»oppe i højhuset«og skrev stuegang i et glasbur til skue for alle og enhver, men uden kolleger tæt på. I Team Yngre Voksne oplevede jeg, hvor meget det betyder for samarbejdet og teamfølelsen, at alle i teamet havde arbejdsplads i samme hus, at det var en lille, gennemskuelig enhed, og at alle, der kom i huset, havde ærinde til Team Yngre Voksne. Der var en stemning af, at man hjalp hinanden, og at man med hver sin faglighed var med til at trække i den samme retning. Tag dig sammen Jeanette Bergmansen tøver ikke med at kalde opholdet i Team Yngre Voksne, der åbnede hendes øjne for psykiatri, det bedste halve år i sit arbejdsliv: - Jeg synes, at Psykiatrien og de mennesker, jeg møder her, giver mig en ekstra dimension i tilværelsen. Jeg troede, jeg var et tolerant menneske før, men jeg vil aldrig nogensinde have undværet at komme ind i denne verden og opleve mennesker, der fejler noget, som på mange måder er uforståeligt, og hvor man for ikke ret mange år siden bare bad folk om at tage sig sammen. Jeanette fortsætter: - Psykiatrien har lært mig, at vi ikke alle sammen har de samme ressourcer og det samme udgangspunkt i tilværelsen, og at vi som mennesker ikke har de samme muligheder for at drive det vidt i livet. Vi kan og skal ikke alle være verdensmestre. Lederjobbet kalder Verdensmester eller ej; i 2008 søger og får Jeanette Bergmansen jobbet som ledende lægesekretær i Distrikt Næstved: - Jeg kan huske, at jeg selv syntes, jeg var for ung, men på den anden side følte jeg også, at bagagen fra somatikken gjorde, at jeg kunne være med til at stille skarpt på betydningen af god og rettidig ydelsesregistrering. Og samtidig kunne jeg se, at registrering efterhånden var højt prioriteret i Psykiatrien, blandt andet på grund af Jeanette Hald Pedersen (registreringskonsulent i Psykiatrihuset, red.), som var og er det store flagskib i den proces. Dét ville jeg gerne være en del af. Jeanette Bergmansen blev ansat den 1. august 2008 og blev på daværende tidspunkt leder for seks lægesekretærer i Distrikt Næstved: - Da jeg begyndte, føltes det, som om der slog en granat ned. Det var en enorm stor forandring at gå fra at være medarbejder til at være leder, for på en måde er der ingen vej tilbage medmindre man finder ud af, at man virkelig ikke egner»psykiatrien og de mennesker, jeg møder her, giver mig en ekstra dimension i tilværelsen«10

11 sig som leder. Men der gik ikke lang tid, før jeg tænkte»det er lige mig, det her«! Ikke bange for at begå fejl Jeanette blev leder for en medarbejdergruppe, som hun betegner som en erfaren gruppe af forskellige mennesker med en kæmpe ballast inden for psykiatri: - På dén måde var jeg meget ydmyg. Jeg kom ikke med de store forkromede visioner, men jeg opfattede det som vores vigtigste og fælles opgave at forbedre ydelsesregistreringen, og at vi alle skulle trække i den samme retning. Og Jeanette Bergmansen var glad for at have erfarne folk omkring sig: - Jeg var jo også stadig ny i psykiatri og ikke mindst i ledelse. Jeg begik da også fejl i starten og gør det stadig, selvom der er blevet længere imellem, smiler hun. Men man lærer jo af sine fejl, og ikke mindst sender det også et signal til medarbejderne om, at ingen er perfekte, at vi alle kan begå fejl. Og den leder, der siger, hun aldrig begår fejl, lyver, slår Jeanette fast. Jeanette opfatter i højere grad sin opgave som leder at få styret medarbejderne uden om kaos: - For der kommer mange nye ting hele tiden. Jeg har en opgave i at sortere i informationsmængden og holde stress fra døren, og jeg har fra tid til anden selv været ude og»lukke huller«, når der har været behov for det. Min klare oplevelse er, at ingen af medarbejderne er interesseret i at blive ledt på den gammeldags måde; jeg tror, de foretrækker at få nogle rammer, som er acceptable, og som giver grundlag for selvledelse. Ja tak til opgaveglidning den rigtige vej Tilsyneladende fungerer ledelsesstilen og det fælles fokus på ydelsesregistrering. I hvert fald kan Distrikt Næstved dokumentere en radikal nedgang af antallet af LPR-fejl (fejl i indberetningerne til Landspatientregistret, red.) fra rundt regnet 400 til aktuelt 2-3 fejl: - Fra og med den 1. oktober 2008 måtte primærbehandlere ikke længere ydelsesregistrere, hvorfor hele opgaven overgik til lægesekretærerne. Det var utrolig positivt. Faggrupperne skal gøre det, de er bedst til, og lægesekretærer er, iblandt de mange andre arbejdsopgaver, garanterne for rettidig registrering og dermed kvalitetssikring, så det finansielle grundlag for alle de kliniske aktiviteter er i orden. - Så det behandlende personale har mere tid til at sidde i rundkreds og snakke med patienterne, griner Jeanette.»Den leder, der siger, hun aldrig begår fejl, lyver«jeanette Bergmansens tre gode grunde til, at lægesekretærer skal vælge Psykiatrien: Der er tid til opgaven, og man bliver taget alvorligt. Psykiatrien har mennesker som sit fagområde, og selvom man kan have travlt, ved man, hvad stress kan gøre ved mennesker og man tager hånd om det. Psykiatrien arbejder også tværfagligt, og det betyder, at lægesekretærers opgave og rolle anerkendes. Der er fremtid i Psykiatrien. Der sker utrolig meget på registreringsområdet inden for psykiatri, og vi forventer, at DRGafregning også indføres i psykiatrien. Dét er en spændende ting at være med til at forberede. Der er et rart sted at være! Psykiatri er et menneskefag, og derfor er man naturligt interesseret i at skabe et godt arbejdsmiljø og fokusere på de bløde værdier. Psykiatrien som fag er, forenklet sagt, optaget af at gøre patienter glade så det er naturligt også at være minded på, hvad der gør personalet glade. 11

12 Godt begyndt - er halvt fuldendt Nyt forskningsprojekt i Psykiatrien ser på, om patienter forbedrer deres prognose, hvis de og deres pårørende får vejledning af tidligere patienter fra begyndelsen af deres behandlingsforløb. Tekst: Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk, og Birgitte Hansson, bhao@regionsjaelland.dk Foto: Thomas Larsen Med forskningsprojektet»godt begyndt«vil kommende ph.d.-studerende og projektleder Birgitte Hansson undersøge, om erfarne brugere, også kaldet personlige behandlingsvejledere, kan forbedre behandlingsforløbet for patienter: - Ideen er, at personlige behandlingsvejledere, som selv har været igennem et psykiatrisk behandlingsforløb, støtter patienters oplevelser og forventninger til behandlingen, så der er bedre grundlag for at indgå i et konstruktivt behandlingsforløb. For jo tidligere, der er enighed mellem behandler, patient og dennes pårørende om behandlingen, desto bedre prognose er der for behandlingsforløbet, fortæller Birgitte Hansson. I forbindelse med forskningsprojektet etablerer Birgitte Hansson og en medarbejder med brugerbaggrund et team af personlige behandlingsvejledere. Teamet vil bestå af 6-8 personlige behandlingsvejledere, der jævnligt vil komme på de psykiatriske enheder i den sydlige del af regionen. De vil komme til de patienter, som er blevet henvist inden for det seneste 1-2 døgn, og som ønsker at tale med dem. Patienterne får derved mulighed for, inden for de første par måneder, at få tre-seks samtaler med en personlig behandlingsvejleder. Birgitte Hansson: - Vi tror på, det vil have en positiv effekt på behandlingsforløbet, at den nyhenviste patient tidligt møder en, som selv har været igennem et psykiatrisk behandlingsforløb. Vedkommende har bedre forudsætninger for at spørge til, hvad der er gået forud for indlæggelsen, kan vejlede patienten og kan identificere sig med problemerne, således at patienten føler sig mødt med det, han eller hun kommer med. Målsætningen i projektet»godt begyndt«er ifølge Birgitte, at patienten og dennes pårørende igennem samtale med en personlig behandlingsvejleder får øget håbet og fokus på behandlingen i processen mod recovery. Projektet ligger i forlængelse af Sundhedsstyrelsens rapport fra 2009,»National strategi for psykiatri«, som beskriver, hvor vigtig behandlingsalliancen med den velinformerede bruger, støttet af dennes netværk, er for et godt behandlingsforløb og behandlingsresultat. Men Birgitte Hansson lægger også vægt på forskningsprojektets forbindelse til Region Sjællands psykiatriplan: - Region Sjællands psykiatriplan lægger vægt på begreber som brugerstyring, 12

13 Birgitte Hansson, som er uddannet sygeplejerske og cand. mag., er ny i Psykiatrien Region Sjælland. Hun har i en årrække undervist på Professionshøjskolen Metropol, sygeplejerskeuddannelsen, og er nu tilknyttet Psykiatrisk Forskningsenhed i forbindelse med forskningsprojektet»godt begyndt«. Åben dialog og Recovery. Intentionen bag psykiatriplanens brug af begreberne har været at sætte fokus på, hvordan vi som system vægter at støtte patienters muligheder for egen beslutning i forbindelse med behandlingsforløbet. Ideen med de personlige behandlingsvejledere er dermed i rigtig god tråd med psykiatriplanens temaer og visioner, slutter Birgitte Hansson. Forskningsprojektet, som udføres i samarbejde med distrikterne Maribo og Næstved, er allerede godt begyndt: Projektperioden indledtes den 1. september i år og løber frem til den 31. august Parallelt hermed er det planen at etablere et ph.d.-forløb i relation til»godt begyndt«. Birgitte vil som ph.d.-studerende være tilknyttet Distrikt Maribo. Ph.d.-forløbet er planlagt at skulle løbe fra 1. september 2010 til 31. august Vil du høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Birgitte Hansson på -adressen bhao@ regionsjaelland.dk eller tlf

14 Stressens ansigter Stress har mange ansigter men fælles for dem er, at selvom stress rammer den enkelte, skal den løses i fællesskabet. Den og mange andre pointer kom frem, da Psykiatrien holdt sit halvårsmøde og et dialogmøde i samarbejde med somatikken. Tekst: Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Foto: Gyda Carlsson, gca@regionsjaelland.dk I Næstvedhallerne, under overskriften Fra stress til trivsel, ledte Videncenter for Arbejdsmiljø formiddagens program, hvor deltagerne indledningsvis skulle tale to og to om, hvad gør dig stresset og hvordan føles det. Videncentret pointerede, at en stressreaktion gerne sættes i gang, når vi føler os truede enten fordi virkeligheden ikke passer til den forestilling, vi har om for eksempel vores arbejdsopgaver, eller fordi vi på forhånd ikke tror, vi kan klare stressorerne, det vil sige de ting, der gør os stressede: God og dårlig stress - Det er ikke stressorerne i sig selv, der udløser stressreaktionerne, men vores håndtering af dem, fortalte Annette Wethje fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Og der er forskel på god og dårlig stress. Mens kortvarig stress, hvor vi har travlt, har et formål og kan gøre os årvågne og fokuserede, er langvarig stress direkte farlig, fordi organismen er i konstant alarmberedskab. Videncentret stillede efterfølgende skarpt på coping ; forskellige måder at tackle stress på. Samme belastning forskellige reaktioner - De måder er meget individuelle, men, sagde Annette Wethje, generelt gælder, at hvis man har positive forventninger og troen på, at det lykkes, hvis man evner at handle og forsøge at ændre på stressbelastningen, og hvis man kan acceptere det, der ikke kan ændres, så har man gode forudsætninger for at klare en stressbelastning. Årsagen til, at den samme stressbelastning alligevel kan have vidt forskellig effekt på to mennesker, er, at vi har forskellige 14

15 Halvårsmøde den 22. oktober 2009 for Psykiatriens arbejdsmiljøgrupper, MED- Psykiatri, stressvejledere med flere. a Symptomer på stress Fysiske: Hovedpine Svedeture Hjertebanken/brystsmerter Mavesmerter Vægtændringer Adfærdsmæssige: Aggressivitet Søvnløshed Uengageret Nedsat præstationsevne Øget brug af stimulanser Ubeslutsomhed Psykiske: Ulyst/træthed Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Angst Irritabel Depression Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø erfaringer, holdninger, genetik og viden om stress. Forskning viser også, at stressreaktionen påvirkes af, om vi har en følelse af kontrol og forudsigelighed, om vi får social støtte og om vi løbende får stresset af : Kræver fælles løsning - Vi skal tage ansvar for vores eget liv ved blandt andet at have realistiske krav til os selv. Men, pointerede Annette Wethje, vi skal klart erkende, at selvom stress rammer den enkelte, skal den løses i fælles skabet på arbejdspladsen. Den og mange flere pointer blev der arbejdet videre med efter frokost, da Psykiatrien holdt sit halvårsmøde i til- stødende lokaler. Den moderne arbejdsplads Efter velkomst blev halvårsmødet ind- ledt af filosof Rasmus Johnsen, som stil- lede skarpt på medarbejderudfordringer på den moderne arbejdsplads: - Der er i dag krav om selvledelse hos medarbejdere, det vil sige evnen til at lede og lede efter sig selv i de arbejdsrelationer, man er med til at forme, og i den produktion, man er med til at udføre. Selvledelse stiller krav om konstant udvikling, både eksistentielt og organisatorisk, sagde Rasmus Johnsen. Succes eller fiasko i arbejdslivet Det betyder, at eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg, hvad kan jeg blive og hvad kan jeg tåle gør indtog i arbejdslivet: - Det eksistentielle bliver med andre ord organisatorisk, når ord som indsats, intuition, engagement, vilje, originalitet, omstillingsevne og forandringsvillighed er med til at definere, om vi får succes på jobbet eller ej. Og det organisatoriske bliver eksistentielt, når succes og fiasko på arbejdet bliver svært adskillelig fra eksistentiel succes og fiasko. Er du stresset? Tag et stresshåndteringskursus! Når stress indtræffer på jobbet, har man ofte tradition for at se det som et individuelt problem, og måske tilbydes man et stresshåndteringskursus for selv at løse det. Og dermed får man blot endnu et projekt i tillæg til alle øvrige projekter. 15

16 Hvilke stressorer møder vi? Daglige fortrædeligheder Kontante afbrydelser IT virker ikke Ting er ikke på plads Traumatiske begivenheder At miste et barn Skilsmisse Trusler fra patienter Stress remmer den enkelte - men skal løses i fællesskabet Den gode arbejdsplads: Fælles ansvar for problemløsning Åben tillidsfuld dialog - også om stress Følelsen af kontrol Følelsen af forudsigelighed Social opbakning fra kolleger og ledelse Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Mindre begivenheder Brække et ben Et barn flytter hjemmefra Kroniske belastninger Vedvarende arbejdspres Konfliktfyldt samarbejde Have en alvorlig sygdom Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Rasmus Johnsens pointe er imidlertid den samme som formiddagens hovedpointe, nemlig, at stress ganske rigtigt rammer individuelt, men at den skal løses i fællesskab: - For i arbejdslivet anno 2009 er stress rent faktisk ikke den enkeltes problem, hvis krav om selvbestemmelse i jobbet opleves som uopnåeligt, hvis de klare rammer i jobbet er midlertidige, og hvis for mange opgaver giver én dårlig samvittighed eller følelsen af utilstrækkelighed. Det videre arbejde Rasmus Johnsens oplæg gav efterfølgende anledning til, at flere fortalte, hvordan de oplever problematikken, og det blev til en spændende diskussion og refleksioner om udfordringer og muligheder i blandt andet kollektiv stresshåndtering. Afslutningsvis, efter et oplæg om Region Sjællands APV-guide, blev alle deltagerne opfordret til at arbejde videre lokalt med temaerne stress og trivsel. Find Region Sjællands stresspolitik, trivsels værktøjskasse og APV-guide på Regions husets intranet under Personale / Arbejdsmiljø, eller læs mere på Psykiatriens intranet under Arbejdsmiljø. Spørgsmål om arbejdsmiljø i Psykiatrien kan rettes til arbejdsmiljøkonsulent Morten Høiland- Hansen, Psykiatrihuset, tlf eller mhh@regionsjaelland.dk. 16

17 Basisvurdering i Psykiatrien Overalt i Psykiatrien Region Sjælland arbejder ledere og medarbejdere med basisvurdering, som er en del af Den Danske Kvalitetsmodel. Også psykiatriledelsen tager fat. Alle standarder i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er nu modtaget og fordelt, og de lokale kvalitetsteams har deltaget i informationsmøder overalt i Psykiatrien. De er også undervist i TAK, som er kvalitetsmodellens itsystem for standarder og indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel. Nu er arbejdet med basisvurdering i gang i alle ledelsesområder, og nogle distrikter og afdelinger er allerede færdige. Også psykiatriledelsen tager del i arbejdet. I basisvurderingen undersøger vi, hvor mange af standarderne vi allerede lever op til, og hvor meget arbejde, der mangler. Når basisvurderingen har givet et overblik, og indsatserne er prioriteret, går Psykiatrien Region Sjælland i gang med at skrive retningslinjer på de områder, der mangler, indføre nye rutiner, undervise personale og så videre. Du kan følge hele processen på Psykiatriens intranet under DDKM. Basisvurderingen skal være færdig den 4. december Psykiatrien forsker i Klinisk psykolog og ph.d. Karin Førslev fra Distrikt Roskilde leder et forskningsprojekt i et samarbejde med gynækologisk/ obstetrisk afdeling på Roskilde Sygehus. Projektet afdækker årsager til, hvorfor et stigende antal gravide ønsker planlagt kejsersnit. Antallet af gravide med angst for at føde vaginalt har gennem de senere år været stigende, og Karin Førslev fortæller, at hun i distriktspsykiatrien møder gravide, der enten er bange for at føde eller tidligere har oplevet en traumatisk fødsel. I projektet Fødselsangst kejsersnit på mors ønske har hun derfor sat sig for at undersøge, om der kan iværksættes nye tiltag, således at flere gravide kan føle sig trygge ved vaginal fødsel. Forskningsprojektet er et forebyggelses- og samarbejdsprojekt med somatikken og har til formål at undersøge sammenhænge i, at nogle gravide ønsker vaginalfødsel, mens andre er så bange, at de beder om planlagt kejsersnit. Karin interviewer to grupper af gravide i graviditetsuge 37. Den ene gruppe er gravide med planlagt vaginalfødsel, og den anden gruppe med planlagt kejsersnit på mors ønske, det vil sige kejsersnit, uden at en fødselslæge har frarådet vaginalfødsel af medicinsk årsag såkaldt maternal request sectio (MRS). Kvinderne interviewes igen efter fødslen. Karin Førslev er næsten færdig med sine interview, og herefter begynder analysen af de indsamlede data. Projektet er planlagt til at løbe frem til sommeren 2010, og det udføres i samarbejde med ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen og vicechefjorde moder Karin Hammer-Jacobsen fra gynækologisk/obstetrisk afdeling på Roskilde Sygehus. Hvis du vil høre mere om projektet, kan du kontakte: Karin Førslev, ksf@regionsjaelland.dk, tlf fødselsangst 17

18 Registrering kan nedbringe antallet af voldsomme episoder og forbedre arbejdsmiljøet Den højtskærmede afdeling E i Dianalund, Distrikt Slagelse, har deltaget i et nationalt projekt om registrering af voldsomme episoder. Formålet har været at blive bedre til at forebygge ved at lære af de situationer, episoderne opstår. Spørgsmålet til afdelingssygeplejersken og afdelingens arbejdsmiljørepræsentant er nu: Er det lykkes? Læs med på de følgende sider. Tekst og foto: Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Afdelingssygeplejerske Mia Hesselberg Nielsen Nogle mener, at lettere episoder er en forventelig del af hverdagen på en højtskærmet afdeling og at det derfor er hysteri at skulle registrere alt. Hvad siger du til dem? Ja, det er det klassiske Tarzan-syndrom, hvor man mener, man skal kunne klare det hele. Vi og andre tilsvarende afdelinger har bare alt for ofte erfaret, hvordan voldsomme episoder hober sig op hos den enkelte for til sidst at resultere i en sygemelding eller lignende. Og vi ser også tilfælde, hvor medarbejdere med kort anciennitet i Psykiatrien hurtigt skræmmes væk fra Psykiatrien, hvis de ikke får stærk opbakning efter en voldsom episode. Dér er registreringen med til at skabe et kollektivt fokus på situationer, hvor ingen får lov at stå alene bagefter. Selvfølgelig ved vi, at meget dårlige patienter kan være udadreagerende på grund af deres sygdom, og at episoder kan og vil opstå. Men hovedpointen er, at vi ikke registrerer for at være efter patienterne vi mener faktisk også, vi registrerer for deres skyld. Hvordan for deres skyld? Vi opfatter hele vores behandlingsmiljø som et træningsrum for patienterne, hvor de skal lære samfundsmæssigt acceptable handlemåder i situationer a la dem, de vil opleve, når de kommer ud igen. Og faktisk er de næsten alle rigtig kede af det efter en voldsepisode. I forhold til projektet fandt vi i registreringsfasen ud af, at der er nogle typiske situationer og tidspunkter, hvor patienter bliver frustrerede og udadreagerende. Blandt andet opstår mange voldsomme episoder, når patient og personale tilfældigt passerer hinanden på gangen. Og i forhold til dags- og ugerytmen på afdelingen fik vi dokumenteret, at aftenvagten har mange episoder, at der er mange episoder om mandagen, og at antallet af episoder topper i julen og andre helligdage dage, der kan være forbundet med ekstra mange følelser hos patienterne. Hvordan er denne viden så kommet patienterne til gode? Eksempelvis har vi direkte afledt af projektet indført delt kaffepause, således at halvdelen af medarbejderne holder pause, mens den anden halvdel er sammen med eller laver aktiviteter med patienterne. Før gik vi stort set alle til pause samtidig, og det betød, at nogle patienter kunne opbygge en frustration, ved at vi ikke var tilgængelige under pausen. Og denne frustration kunne udarte sig, når så patienten efterfølgende mødte en fra personalet på gangen. Vi har virkelig lært, hvor vigtigt det er, at patienterne hele tiden oplever, at de kan få fat i os. En anden ting er vores overlap fra weekendvagten til mandag. I weekenden oplever patienterne ofte, at de må vente til mandag med at få afklaring på spørgsmål om for eksempel udgang og behandling. Det betyder, at de kan bygge en stærk forventning og måske frustration op til mandag og hvis forventningerne ikke kan imødegås her og nu, kan det foranledige nogle uheldige eller voldsomme 18

19 Afdelingssygeplejerske Mia Hesselberg Nielsen: Vi er blevet mere bevidste om at lave en sammensætning af yngre og mere erfarne medarbejdere i valgplanen. For det er påvist, at yngre medarbejdere har øget risiko for at blive udsat for vold og trusler. a episoder. Derfor har vi nu for at give bedre kontinuitet mellem weekender og hverdage medarbejdere på arbejde om mandagen, som har været der i weekenden. Og vi er blevet bedre til at forventningsafstemme med patienterne, så vi præciserer, hvornår han eller hun kan forvente svar på sine spørgsmål og det kan måske først blive om onsdagen. Og som en sidste ting, jeg vil nævne, så er vi blevet mere bevidste om at lave en sammensætning af yngre og mere erfarne medarbejdere i valgplanen. For det er påvist, at yngre medarbejdere har øget risiko for at blive udsat for vold og trusler. Du har fortalt mig, du synes, projektet har været en succes. Hvad har i dine øjne gjort det til en succes? Jeg tror, det er, fordi projektet har været så tæt på medarbejdernes hverdag, og fordi de har kunnet se en mening med det. Det har ikke været et projekt, vi har fået trukket ned over hovedet, og projektgruppen har fra starten været bredt sammensat af medarbejdere, der repræsenterer forskellig alder, faggruppe, vagthold og anciennitet på afdelingen. På den måde tror jeg, alle har fået et ejerskab til projektet. Faktaboks Sundhedskartellet og Danske Regioner igangsatte i 2008 projektet Ny og udsat. Voldsforebyggelse med særlig fokus på nyansatte medarbejdere. Projektet har været defineret som en forebyggelsesindsats, der samtidig har haft det sigte at fastholde initiativer på arbejdspladsen. Ni arbejdspladser fra regionerne i Danmark har deltaget, og afdeling E i Dianalund, Distrikt Slagelse, var den eneste fra Region Sjælland. Projektet har haft tilknyttet eksterne konsulenter, som har hjulpet projektdeltagerne undervejs. Projektet har i særlig grad fokuseret på nyansatte på arbejdspladserne, defineret som medarbejdere, der har været ansat på stedet i mindre end to år. Under den definition har afdeling E en stor gruppe nyansatte. Undersøgelser viser, at der er øget risiko for som nyansat at blive udsat for vold og trusler generelt. Projektet har defineret begrebet vold bredt: Det kan være bevidste eller ubevidste handlinger - fysiske som psykiske - fra patientens side. Projektforløbet, som er forløbet fra januar 2008 til november 2010, har rummet tre faser: Forberedelsesfasen (cirka tre måneder). Her er der dannet overblik over eksisterende litteratur, og der er foretaget interviews med ansatte, der har været udsat for vold. På den baggrund blev der opstillet et inspirationskatalog til brug for arbejdspladsernes udformning af fase 2. Interventionsfasen (cirka 12 måneder). Her udformede afdeling E sit eget forløb, hvor der blev eksperimenteret med nye forebyggelsesindsatser. Til sidst i interventionsfasen blev erfaringerne gjort op og samlet. Formidlingsfasen. Her bearbejdes resultaterne til udbredelse gennem publikation, artikler, oplæg og lignende. 19

20 aregistrering Arbejdsmiljørepræsentant Mads Kristensen Har projektet, som for så vidt er et arbejdsmiljøprojekt, forbedret arbejdsmiljøet på afdelingen? Det synes jeg! Nu har jeg godt nok ikke været med i hele forløbet, da Nana Bøtcher Jensen, som er på barsel, har formet processen mere end jeg. Men jeg kan tydelig mærke effekten af tiltagene. Der er opnået en større viden om hinandens styrker og svagheder. Det er enormt værdifuldt og tryghedsgivende i dagligdagen og i nogle potentielt ophedede situationer, at man ved, hvor man har hinanden. Og det er min oplevelse, at man i højere grad gør det i dag. Hertil kommer, at det er blevet mere okay at tale med hinanden om forløb og hændelser og give hinanden sparring efter episoder, hvor det måske er gået mindre godt. Hvilket signal synes du, det sender til personalet, at de skal registrere voldsomme episoder? Jeg mener, det sender et klart signal til medarbejderen om, at det gør faktisk noget, og at vi tager hånd om dig, hvis du udsættes for en voldsom episode. Vi vil ikke acceptere myten om, at hvis du har dette job, skal du regne med at få tæsk, og at det ikke er udtryk for blødsødenhed, at man registrerer men det er stadig en stærk kultur, der skal ændres på. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at voldsomme episoder kan virke forskelligt på os og trigge os forskelligt. En mundtlig trussel mod familien og jeg ved, hvor du bor kan virke forskelligt på os, ligesom et dumme svin eller en decideret voldshandling kan præge os på forskellig vis. Alligevel kan der være mange fællestræk i reaktionerne, og jeg kan se, at mange af kollegerne har glæde af at få talt om episoderne i supervisionsgrupperne om, hvad der skete, om de kunne være undgået, hvordan de har påvirket en og så videre. For her er der også en mulighed for at dele sin oplevelse og måske endda opleve en sædvanligvis stærk kollega, som også er et menneske af kød og blot, som er påvirket af det skete. Er der noget, der er vigtigere at registrere end andet? Alt relevant bør registreres også af juridiske årsager, for hvis man skulle blive sygemeldt og skal føre bevis for, man har lidt overlast på sit arbejde, så står man meget dårligt, hvis man ikke kan fremvise dokumentation. Så blandt andet af den grund følger jeg altid personligt op, hvis jeg hører om en episode, der ikke er blevet registreret. Man skal ikke bagatellisere voldsomme episoder. Nogle sidste ord? Man skal ikke bagatellisere voldsomme episoder men man skal selvfølgelig heller ikke overdramatisere. Langt størstedelen af hverdagen på afdeling E forløber stille og roligt. Arbejdsmiljørepræsentant Mads Kristensen: Man skal ikke bagatellisere voldsomme episoder men man skal selvfølgelig heller ikke overdramatisere. 20