Mennesker og Psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mennesker og Psykiatri"

Transkript

1 Mennesker og Psykiatri For ansatte i Psykiatrien Region Sjælland nr. 16, november/december, 2009 Jeanette Bergmansen:» Psykiatrien og de mennesker, jeg møder, giver mig en ekstra dimension i tilværelsen«

2 INDHOLD Psykiatrien til karrieredag på Panum 3 Nøglepersoner skåner ikke børnene 4 Bamsen flytter med 7» Psykiatrien har gjort mig til et mere tolerant menneske«9 Godt begyndt er halvt fuldendt 12 Stressens ansigter 14 Basisvurdering i Psykiatrien 17 Psykiatrien forsker i fødselsangst 17 Registrering 18 Tilbud fra Psykiatrisk Uddannelsesenhed 21 Notitser 22 November/december 2009 Ansvarshavende redaktør: Psykiatridirektør Michael Werchmeister Redaktør: Kommunikationskonsulent Thomas Larsen Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholt, Distrikt Slagelse Social- og sundhedsassistent Jesper Svanberg, repræsentant for MED-Psykiatri Sygeplejerske Marlene Ballin, Distrikt Næstved (barsel) Social- og sundhedsassistent Heidi Højer Jensen, Distrikt Næstved (barselsvikar) Forskningsbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen, Psykiatrien Roskilde (barsel) Forskningsbibliotekar Connie Enevoldsen, Psykiatrien Roskilde (barselsvikar) Grafisk opsætning Grafiker Michael Larsen, Regionshuset/ Grafiker Camilla Lyngshede Lund, Glumsø Bogtrykkeri A/S Forsidefoto: Fotograf Hanne Loop Illustrationer: Saxoart Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: Ideer: Ideer til artikler modtages gerne på Udkommer næste gang: 21. januar 2010 Bladet er trykt med vegetabilske farver på svanemærket papir. Svanemærket tryksag

3 Jørgen Nystrup på rekrutteringsarbejde. Mange var interesserede i at høre om karrieremuligheder inden for psykiatri. Psykiatrien til karrieredag på Panum Den 8. oktober 2009 gjorde Psykiatrien i Region Sjælland og Hovedstaden fælles front på Panum Instituttets Karrieredag Stabsoverlæge Jørgen Nystrup deltog fra Region Sjælland flankeret af blandt andre lægestuderende Andreas Hoff, der tidligere har haft ophold i Psykiatrien Region Sjælland. Opgaven var klar: Vi skal have flere unge læger til at vælge psykiatri. Og med den måske bedste plads på Karrieredagen 2009 lige for enden af trappen, hvor alle kom forbi var mulighederne for at få mange i tale gode. Lægestuderende og psykiatrifortaler Andreas Hoff får hjælp af en dåse bolsjer til at få psykiatrien til at glide ned. Lægestuderende Sophie Balling Gad og Helena Mach (til højre). Da billedet blev taget, var Helena i klinik i Psykiatrien Roskilde, nærmere bestemt afsnit 21+22: Jeg har længe set frem til at skulle have Psykiatri, der jo adskiller sig markant fra alle de andre specialer, vi undervises i. Både læger og plejepersonale var enormt imødekommende, og jeg er imponeret over, hvor dygtige alle er til at kommunikere med patienterne. Derudover er patienterne jo virkelig spændende, omgivelserne er smukke og kantinen er fantastisk! PsykInfoarrangementer Arbejde og psykisk skrøbelighed Et arrangement om de muligheder og udfordringer der er, når psykisk skrøbelige mennesker søger ud på arbejdsmarkedet. Bidrag fra Fortunahuset et fortænehus i Næstved, Jobcentret og LAP. Onsdag 25. november 2009 kl Grønnegades Kaserne, Næstved DECEMBER 2009 Tro og psyke - når livet gør ondt Betydningen af tro er forskelligt fra menneske til menneske. Arrangementet handler om forskellige sider af sammenhængen imellem tro og psyke og eftermiddagen byder på forskellige vinkler på begrebet. Torsdag 10. december 2009 kl Ungdommens Hus, Roskilde Arrangementerne er gratis og åbne for alle, men kræver tilmelding til PsykInfo Psykiatrisk Informations center på eller hverdage på telefon Nu også sms-tilmelding på mobilnr

4 Lene Feltsen: Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg ser børn af sindslidende, som ikke har venner eller fritidsaktiviteter. Esther Holst: Vi skal være vedholdende i kontakten med forældrene. For det kan være meget smertefuldt at indse, at ens børn måske lider under sygdommen. Nøglepersoner skåner ikke børnene I Psykiatrien Region Sjælland skal alle børn, som er pårørende, tilbydes familiesamtaler i det omfang, den sindslidende giver tilsagn. En uddannelse i Psykiatrisk Uddannelsesenhed ruster medarbejdere til dét arbejde. 2. hold afsluttes her i november 2009, og blandt kursisterne møder vi Lene Feltsen. Mød også Esther Holst, som var blandt de allerførste nøglepersoner for børn i Region Sjælland. De fortæller om misforstået hensyn til børnene og filosofien bag medinddragelse af børn som pårørende. 4

5 Tekst og foto: Thomas Larsen, Lene Feltsen er ergoterapeut i Psykoseteam Guldborgsund, Distrikt Maribo. Hun fortæller, at hun altid har været den, der»pipper«om børnene, når teamet møder familier med udsatte børn. Derfor var hendes leder, Torben Grandfeldt, ikke sen til at foreslå hende uddannelsen»nøglepersoner for børn«, da muligheden opstod i Pipperi og lommefilosofi Lene Feltsen: - Når jeg pippede, var det måske lidt min egen lommefilosofi om børns tarv, så jeg havde virkelig lyst til at kvalificere min viden om børn af forældre med psykiske lidelser. Derfor takkede jeg og en kollega (distriktssygeplejerske Gitte Nielsen, red.) ja til uddannelsestilbuddet også så vi efter uddannelsen kan støtte hinanden i at få tilbuddet til børn og forældrene ind i den daglige praksis. Lene Feltsen afslutter sin uddannelse ved en markering den 26. november Vi skåner børnene-holdningen Esther Holst, som var med på det første hold i 2006, har hilst udviklingen hen mod systematiserede tilbud til børn og deres forældre velkommen: - Der har tidligere været en tradition i Psykiatrien for, at pårørende og børn af mennesker med psykiske lidelser ikke skulle inddrages i behandlingen, og en filosofi om, at hvad børn ikke ved, har de ikke ondt af. Det begyndte lige så langsomt at vende i 1980 erne, og med denne uddannelses systematisering af tilbud siger vi klart, at børnene ikke skal lades i stikken. Og at en psykisk lidelse ikke er en»maskinfejl«, der skal repareres individuelt og afsondret fra virkeligheden. Lidelsen har en social-, relations- og sammenspilsbaseret virkelighed, som vi skal tage udgangspunkt i. Esther, som er uddannet socialrådgiver og arbejder i Distrikt Roskilde, har en fortid i en kommunal børne- og ungdomsrådgivning, og her oplevede hun på første hånd, hvor stærk den sociale arv kan være i familier, hvis man ikke tager hånd om børnene og medinddrager dem. En oplevelse, som deles af Lene Feltsen, når hun kommer ud til patienterne. a 5

6 Føler skyld for forælderens lidelse Lene Feltsen: - Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg ser svært udsatte børn, der ikke har venner eller fritidsaktiviteter. Ofte vil de også fungere dårligt i skolen og føle stor skyld for deres forældres lidelser. Og i sidste ende risikerer vi, at de er så medtaget af en svær opvækst, at vi møder dem i Psykiatrien flere år senere nu som patienter. Lene Feltsens fokus vil dog være på at understøtte en god trivsel i familien her og nu. Og her er motiveringen af forældrene et helt afgørende succeskriterium for at få samtaler med børnene, med og måske uden forældrene: - Som ergoterapeut er jeg flasket op med motivationsteori, og det er også noget, vi har brugt meget tid på på nøglepersonsuddannelsen. For hele filosofien er, at forældrene selv skal kunne se en mening og et formål med at inddrage børnene, og at vi møder familien ud fra deres egne værdier, ønsker og behov. Vi skal ikke komme som»eksperter«og pådutte dem en stardardløsning og en færdig model for kommunikation i familien. Men vi skal være rigtig skarpe på, hvordan vi skaber nogle rammer for den enkelte familie, hvor kommunikation kan foregå. Det nytter - Nej, vi skal ikke pådutte forældrene noget, istemmer Esther Holst, men vi skal være vedholdende i kontakten med forældrene. For det kan være meget smertefuldt og dermed svært for forældre at indse, at ens børn måske lider under sygdommen. Jeg har flere gange mødt udsagnet»det er ikke nødvendigt at tale med børnene«, ligesom jeg stadig kan møde holdningen inden for psykiatrien. Men arbejdet nytter, slår Esther fast. Esther Holst har siden november 2006 fungeret som nøgleperson for børn, og hun oplever hele tiden børn og familier, som har glæde af samtalerne: - Det er meget meningsfuldt at tale med børnene. Vi taler om, hvad børnene har lagt mærke til, hvordan de oplever, at forældres sygdom viser sig. Vi spørger, hvad forældrene har fortalt børn om sygdom og behandling, og vi støtter forældre i at tale med børnene om det, der er svært. Nogle gange får familien hjælp til at få eksternaliseret sygdommen så meget, så de sammen siger»øv, hvor er vi irriterede på den dumme sygdom«. Mange tager imod tilbud om børnegruppe. Der kan ske en fantastisk udvikling, når for eksempel et utrygt barn i gruppen møder andre børn, der også kender psykisk sygdom i hjemmet og får hjælp til at forholde sig til sygdommen. Om Lene Feltsen vil gøre sig de samme erfaringer, vil fremtiden vise. I første omgang begynder hun og hendes kollega Gitte Larsen et forløb med en familie, når uddannelsen er afsluttet i november: - Jeg er meget spændt på det. Og jeg glæder mig klar til at komme i gang og bruge det, jeg har lært og øvet det seneste år. Og Lene vil fortsætte med at»pippe«, når børn i familier er på tale til konferencen. Nu med en klar systematik og tilgang i baglommen, som hun selv siger. Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Lene Feltsen på e- mailadressen dk eller Ester Holst Madsen på regionsjaelland.dk. Læs også mere om indsatserne for børn af forældre med psykisk lidelse på Psykiatriens hjemmeside, under»for Fagfolk«. Du kan også finde oplysninger under de enkelte distrikters sider. Fakta om»nøglepersoner for børn«-uddannelsen I uddannelsesbeskrivelsen hedder det, at uddannelsen fokuserer på de mellemmenneskelige relationer, hvor den syge forælder støttes i sin forældrerolle. Det hedder videre, at uddannelsen kvalificerer den enkelte medarbejder til at inddrage børn som pårørende i et respektfuldt samspil med forældrene, hvor man tager udgangspunkt i familiens egne værdier, ønsker og behov. Hermed fokuseres på de mellemmenneskelige relationer, hvor den syge forælder støttes i sin forældrerolle. Dette ses som et element i at sikre en helhedsorienteret behandling. Uddannelsesforløbet er opdelt i 6 undervisningsmoduler, hver a 2 dages varighed. Der er også tilknyttet børnesagkyndig supervision i grupper i alt 4 gange a 2 timers varighed. Den afsluttes med opsamling og afprøvning af metoder via rollespil. Rollespillene gennemføres i grupper med udgangspunkt i cases med varierende problematik. Undervisningen foregår i hold på deltagere, og der optræder både interne og eksterne undervisere på modulerne. Litteraturen udgør det teoretiske fundament og afspejler undervisningen og øvelserne. Uddannelsen er uden deltagerbetaling for ansatte i Psykiatrien Region Sjælland. Vil du vide mere om uddannelsen, kan du kontakte uddannelseskonsulent Jette Avlund på tlf , mobil eller regionsjaelland.dk. Næste forløb afholdes i Roskilde og starter den 21. januar Tilmeldingsfrist: 4. december Se mere i uddannelsesoversigten andetsteds i bladet. 6 i

7 Indvielse af nye lokaler i børneog ungdomspsykiatrien Næstved Bamsen flytter med Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard i samtale med socialformidler Dorte Jensen og lægesekretær Bethina Jensen. Distriktspædagog Peter Petersen, medarbejder i det nye ambulatorium og kunstner i sin fritid, har formgivet sten, der pryder gangene i det nye børnepsykiatriske ambulatorium. I oktober måned indfandt den første bamse sig på adressen Ramsherred 1, 1. sal. Siden fulgte de første patienter til det nye børnepsykiatriske ambulatorium i Næstved. Det blev keret mandag den 19. oktober 2009, hvor regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard ard mar- formelt åbnede ambulatoriet: - Denne dag er med til at markere, at vi nu har styrket den samlede børne- og ungdomspsykiatri i Region Sjælland, og jeg har stor ros til den indsats, der samlet set er gjort inden for børne- og ungdomspsykiatrien det seneste år. I dag aktuelt på Ramsherred 1, hvor jeg tror, de flotte rammer vil give patienter og deres pårørende en oplevelse af, at de er kommet til et professionelt sted, der tager hånd om den enkelte patients lidelse. Ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien, Flemming Sevaj, fortsatte i i børne- og ung- Ledende overlæge samme spor: domspsykiatrien, - I hele denne proces skal der først Flemming Sevaj, og fremmest tildeles ros til alle de medarbejdere, der har arbejdet hårdt med at derne for seneste roser medarbej- realisere alt dette og hjulpet de nye godt års indsats. i gang. Også hele LEAN-processen, hvor vi har nedbragt udredningstiden væsentligt, er kommet børn på venteliste til gode. Da vi gik i gang, var der 450 ventende til undersøgelse og behandling. Aktuelt er der 170. Men der er også en markant stigende efterspørgsel på børne- og ungdomspsykiatriske ydelser, og det vil blive en stor udfordring i fremtiden. 7

8 »Psykiatrien var sådan noget, hvor man sidder i rundkreds og snakker og snakker«8

9 » Psykiatrien har gjort mig til et mere tolerant menneske«jeanette Bergmansen er ledende lægesekretær i Psykiatrien Distrikt Næstved, og med sine 29 år er hun den næstyngste ledende lægesekretær i Danmark. Hun nåede alligevel et par omveje, før det blev Psykiatrien og lederjobbet for otte lægesekretærerne i Distrikt Næstved. I dag vil hun ikke bytte jobbet og Psykiatrien for noget som helst. Tekst: Thomas Larsen, Foto: Hanne Loop Jeanette Bergmansen er den næstyngste ledende lægesekretær i Danmark og den yngste inden for psykiatri; et speciale, der lå hende meget fjernt under hendes elevtid. Psykiatrien var skræmmende Under sin uddannelse i årene var Jeanette rundt på alle de somatiske afdelinger i Næstved: - Når man er lægesekretær-elev, vil man typisk gerne være»derovre i højhuset«, hvor de alle sammen har hvidt tøj på, hvor det går stærkt, hvor de opererer, der er blod og alt det der. Og Psykiatrien, kan jeg huske, jeg tænkte, var diffus sådan noget, hvor man sidder i rundkreds og snakkede og snakkede i én uendelighed. Det var for fremmed for mig og måske også lidt skræmmende. Selvom der var mange af mine medelever, der, efter de havde været i psykiatrien, sagde til mig, at man ikke kan være foruden psykiatri. Mødet med Psykiatrien Efter Jeanette Bergmansen var blevet færdiguddannet som lægesekretær, rejste hun et år til Glostrup Hospital på børneneurologisk afdeling, og herefter havde hun knap to år i voksenneurologien på Næstved Sygehus: - Jeg mærkede mere og mere, at det ikke var noget for mig, men hvad skulle det så være? I 2007 bliver Jeanette tilknyttet et vikarbureau, og hun lod dem vide, at hun gerne ville sendes ud forskellige steder. Efter noget tid bliver hun tilbudt at komme ud til det daværende Team Yngre Voksne, som lå på Plantangården i Vordingborg: - Jeg tænkte»åhh, Psykiatri, det var jo 9

10 det der, jeg ikke ville. Men jeg gør det jeg ser, hvad det er«, griner Jeanette. Solgt til Psykiatrien Jeanette begynder på Platangården, som er en nedlagt præstegård. Hun får anvist kontor dér, hvor der i sin tid havde været kostald. Selvfølgelig moderniseret, fortæller hun, med en lille gårdhave og et lille køkken: - Tidligere sad jeg»oppe i højhuset«og skrev stuegang i et glasbur til skue for alle og enhver, men uden kolleger tæt på. I Team Yngre Voksne oplevede jeg, hvor meget det betyder for samarbejdet og teamfølelsen, at alle i teamet havde arbejdsplads i samme hus, at det var en lille, gennemskuelig enhed, og at alle, der kom i huset, havde ærinde til Team Yngre Voksne. Der var en stemning af, at man hjalp hinanden, og at man med hver sin faglighed var med til at trække i den samme retning. Tag dig sammen Jeanette Bergmansen tøver ikke med at kalde opholdet i Team Yngre Voksne, der åbnede hendes øjne for psykiatri, det bedste halve år i sit arbejdsliv: - Jeg synes, at Psykiatrien og de mennesker, jeg møder her, giver mig en ekstra dimension i tilværelsen. Jeg troede, jeg var et tolerant menneske før, men jeg vil aldrig nogensinde have undværet at komme ind i denne verden og opleve mennesker, der fejler noget, som på mange måder er uforståeligt, og hvor man for ikke ret mange år siden bare bad folk om at tage sig sammen. Jeanette fortsætter: - Psykiatrien har lært mig, at vi ikke alle sammen har de samme ressourcer og det samme udgangspunkt i tilværelsen, og at vi som mennesker ikke har de samme muligheder for at drive det vidt i livet. Vi kan og skal ikke alle være verdensmestre. Lederjobbet kalder Verdensmester eller ej; i 2008 søger og får Jeanette Bergmansen jobbet som ledende lægesekretær i Distrikt Næstved: - Jeg kan huske, at jeg selv syntes, jeg var for ung, men på den anden side følte jeg også, at bagagen fra somatikken gjorde, at jeg kunne være med til at stille skarpt på betydningen af god og rettidig ydelsesregistrering. Og samtidig kunne jeg se, at registrering efterhånden var højt prioriteret i Psykiatrien, blandt andet på grund af Jeanette Hald Pedersen (registreringskonsulent i Psykiatrihuset, red.), som var og er det store flagskib i den proces. Dét ville jeg gerne være en del af. Jeanette Bergmansen blev ansat den 1. august 2008 og blev på daværende tidspunkt leder for seks lægesekretærer i Distrikt Næstved: - Da jeg begyndte, føltes det, som om der slog en granat ned. Det var en enorm stor forandring at gå fra at være medarbejder til at være leder, for på en måde er der ingen vej tilbage medmindre man finder ud af, at man virkelig ikke egner»psykiatrien og de mennesker, jeg møder her, giver mig en ekstra dimension i tilværelsen«10

11 sig som leder. Men der gik ikke lang tid, før jeg tænkte»det er lige mig, det her«! Ikke bange for at begå fejl Jeanette blev leder for en medarbejdergruppe, som hun betegner som en erfaren gruppe af forskellige mennesker med en kæmpe ballast inden for psykiatri: - På dén måde var jeg meget ydmyg. Jeg kom ikke med de store forkromede visioner, men jeg opfattede det som vores vigtigste og fælles opgave at forbedre ydelsesregistreringen, og at vi alle skulle trække i den samme retning. Og Jeanette Bergmansen var glad for at have erfarne folk omkring sig: - Jeg var jo også stadig ny i psykiatri og ikke mindst i ledelse. Jeg begik da også fejl i starten og gør det stadig, selvom der er blevet længere imellem, smiler hun. Men man lærer jo af sine fejl, og ikke mindst sender det også et signal til medarbejderne om, at ingen er perfekte, at vi alle kan begå fejl. Og den leder, der siger, hun aldrig begår fejl, lyver, slår Jeanette fast. Jeanette opfatter i højere grad sin opgave som leder at få styret medarbejderne uden om kaos: - For der kommer mange nye ting hele tiden. Jeg har en opgave i at sortere i informationsmængden og holde stress fra døren, og jeg har fra tid til anden selv været ude og»lukke huller«, når der har været behov for det. Min klare oplevelse er, at ingen af medarbejderne er interesseret i at blive ledt på den gammeldags måde; jeg tror, de foretrækker at få nogle rammer, som er acceptable, og som giver grundlag for selvledelse. Ja tak til opgaveglidning den rigtige vej Tilsyneladende fungerer ledelsesstilen og det fælles fokus på ydelsesregistrering. I hvert fald kan Distrikt Næstved dokumentere en radikal nedgang af antallet af LPR-fejl (fejl i indberetningerne til Landspatientregistret, red.) fra rundt regnet 400 til aktuelt 2-3 fejl: - Fra og med den 1. oktober 2008 måtte primærbehandlere ikke længere ydelsesregistrere, hvorfor hele opgaven overgik til lægesekretærerne. Det var utrolig positivt. Faggrupperne skal gøre det, de er bedst til, og lægesekretærer er, iblandt de mange andre arbejdsopgaver, garanterne for rettidig registrering og dermed kvalitetssikring, så det finansielle grundlag for alle de kliniske aktiviteter er i orden. - Så det behandlende personale har mere tid til at sidde i rundkreds og snakke med patienterne, griner Jeanette.»Den leder, der siger, hun aldrig begår fejl, lyver«jeanette Bergmansens tre gode grunde til, at lægesekretærer skal vælge Psykiatrien: Der er tid til opgaven, og man bliver taget alvorligt. Psykiatrien har mennesker som sit fagområde, og selvom man kan have travlt, ved man, hvad stress kan gøre ved mennesker og man tager hånd om det. Psykiatrien arbejder også tværfagligt, og det betyder, at lægesekretærers opgave og rolle anerkendes. Der er fremtid i Psykiatrien. Der sker utrolig meget på registreringsområdet inden for psykiatri, og vi forventer, at DRGafregning også indføres i psykiatrien. Dét er en spændende ting at være med til at forberede. Der er et rart sted at være! Psykiatri er et menneskefag, og derfor er man naturligt interesseret i at skabe et godt arbejdsmiljø og fokusere på de bløde værdier. Psykiatrien som fag er, forenklet sagt, optaget af at gøre patienter glade så det er naturligt også at være minded på, hvad der gør personalet glade. 11

12 Godt begyndt - er halvt fuldendt Nyt forskningsprojekt i Psykiatrien ser på, om patienter forbedrer deres prognose, hvis de og deres pårørende får vejledning af tidligere patienter fra begyndelsen af deres behandlingsforløb. Tekst: Thomas Larsen, og Birgitte Hansson, Foto: Thomas Larsen Med forskningsprojektet»godt begyndt«vil kommende ph.d.-studerende og projektleder Birgitte Hansson undersøge, om erfarne brugere, også kaldet personlige behandlingsvejledere, kan forbedre behandlingsforløbet for patienter: - Ideen er, at personlige behandlingsvejledere, som selv har været igennem et psykiatrisk behandlingsforløb, støtter patienters oplevelser og forventninger til behandlingen, så der er bedre grundlag for at indgå i et konstruktivt behandlingsforløb. For jo tidligere, der er enighed mellem behandler, patient og dennes pårørende om behandlingen, desto bedre prognose er der for behandlingsforløbet, fortæller Birgitte Hansson. I forbindelse med forskningsprojektet etablerer Birgitte Hansson og en medarbejder med brugerbaggrund et team af personlige behandlingsvejledere. Teamet vil bestå af 6-8 personlige behandlingsvejledere, der jævnligt vil komme på de psykiatriske enheder i den sydlige del af regionen. De vil komme til de patienter, som er blevet henvist inden for det seneste 1-2 døgn, og som ønsker at tale med dem. Patienterne får derved mulighed for, inden for de første par måneder, at få tre-seks samtaler med en personlig behandlingsvejleder. Birgitte Hansson: - Vi tror på, det vil have en positiv effekt på behandlingsforløbet, at den nyhenviste patient tidligt møder en, som selv har været igennem et psykiatrisk behandlingsforløb. Vedkommende har bedre forudsætninger for at spørge til, hvad der er gået forud for indlæggelsen, kan vejlede patienten og kan identificere sig med problemerne, således at patienten føler sig mødt med det, han eller hun kommer med. Målsætningen i projektet»godt begyndt«er ifølge Birgitte, at patienten og dennes pårørende igennem samtale med en personlig behandlingsvejleder får øget håbet og fokus på behandlingen i processen mod recovery. Projektet ligger i forlængelse af Sundhedsstyrelsens rapport fra 2009,»National strategi for psykiatri«, som beskriver, hvor vigtig behandlingsalliancen med den velinformerede bruger, støttet af dennes netværk, er for et godt behandlingsforløb og behandlingsresultat. Men Birgitte Hansson lægger også vægt på forskningsprojektets forbindelse til Region Sjællands psykiatriplan: - Region Sjællands psykiatriplan lægger vægt på begreber som brugerstyring, 12

13 Birgitte Hansson, som er uddannet sygeplejerske og cand. mag., er ny i Psykiatrien Region Sjælland. Hun har i en årrække undervist på Professionshøjskolen Metropol, sygeplejerskeuddannelsen, og er nu tilknyttet Psykiatrisk Forskningsenhed i forbindelse med forskningsprojektet»godt begyndt«. Åben dialog og Recovery. Intentionen bag psykiatriplanens brug af begreberne har været at sætte fokus på, hvordan vi som system vægter at støtte patienters muligheder for egen beslutning i forbindelse med behandlingsforløbet. Ideen med de personlige behandlingsvejledere er dermed i rigtig god tråd med psykiatriplanens temaer og visioner, slutter Birgitte Hansson. Forskningsprojektet, som udføres i samarbejde med distrikterne Maribo og Næstved, er allerede godt begyndt: Projektperioden indledtes den 1. september i år og løber frem til den 31. august Parallelt hermed er det planen at etablere et ph.d.-forløb i relation til»godt begyndt«. Birgitte vil som ph.d.-studerende være tilknyttet Distrikt Maribo. Ph.d.-forløbet er planlagt at skulle løbe fra 1. september 2010 til 31. august Vil du høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Birgitte Hansson på -adressen regionsjaelland.dk eller tlf

14 Stressens ansigter Stress har mange ansigter men fælles for dem er, at selvom stress rammer den enkelte, skal den løses i fællesskabet. Den og mange andre pointer kom frem, da Psykiatrien holdt sit halvårsmøde og et dialogmøde i samarbejde med somatikken. Tekst: Thomas Larsen, Foto: Gyda Carlsson, I Næstvedhallerne, under overskriften Fra stress til trivsel, ledte Videncenter for Arbejdsmiljø formiddagens program, hvor deltagerne indledningsvis skulle tale to og to om, hvad gør dig stresset og hvordan føles det. Videncentret pointerede, at en stressreaktion gerne sættes i gang, når vi føler os truede enten fordi virkeligheden ikke passer til den forestilling, vi har om for eksempel vores arbejdsopgaver, eller fordi vi på forhånd ikke tror, vi kan klare stressorerne, det vil sige de ting, der gør os stressede: God og dårlig stress - Det er ikke stressorerne i sig selv, der udløser stressreaktionerne, men vores håndtering af dem, fortalte Annette Wethje fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Og der er forskel på god og dårlig stress. Mens kortvarig stress, hvor vi har travlt, har et formål og kan gøre os årvågne og fokuserede, er langvarig stress direkte farlig, fordi organismen er i konstant alarmberedskab. Videncentret stillede efterfølgende skarpt på coping ; forskellige måder at tackle stress på. Samme belastning forskellige reaktioner - De måder er meget individuelle, men, sagde Annette Wethje, generelt gælder, at hvis man har positive forventninger og troen på, at det lykkes, hvis man evner at handle og forsøge at ændre på stressbelastningen, og hvis man kan acceptere det, der ikke kan ændres, så har man gode forudsætninger for at klare en stressbelastning. Årsagen til, at den samme stressbelastning alligevel kan have vidt forskellig effekt på to mennesker, er, at vi har forskellige 14

15 Halvårsmøde den 22. oktober 2009 for Psykiatriens arbejdsmiljøgrupper, MED- Psykiatri, stressvejledere med flere. a Symptomer på stress Fysiske: Hovedpine Svedeture Hjertebanken/brystsmerter Mavesmerter Vægtændringer Adfærdsmæssige: Aggressivitet Søvnløshed Uengageret Nedsat præstationsevne Øget brug af stimulanser Ubeslutsomhed Psykiske: Ulyst/træthed Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Angst Irritabel Depression Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø erfaringer, holdninger, genetik og viden om stress. Forskning viser også, at stressreaktionen påvirkes af, om vi har en følelse af kontrol og forudsigelighed, om vi får social støtte og om vi løbende får stresset af : Kræver fælles løsning - Vi skal tage ansvar for vores eget liv ved blandt andet at have realistiske krav til os selv. Men, pointerede Annette Wethje, vi skal klart erkende, at selvom stress rammer den enkelte, skal den løses i fælles skabet på arbejdspladsen. Den og mange flere pointer blev der arbejdet videre med efter frokost, da Psykiatrien holdt sit halvårsmøde i til- stødende lokaler. Den moderne arbejdsplads Efter velkomst blev halvårsmødet ind- ledt af filosof Rasmus Johnsen, som stil- lede skarpt på medarbejderudfordringer på den moderne arbejdsplads: - Der er i dag krav om selvledelse hos medarbejdere, det vil sige evnen til at lede og lede efter sig selv i de arbejdsrelationer, man er med til at forme, og i den produktion, man er med til at udføre. Selvledelse stiller krav om konstant udvikling, både eksistentielt og organisatorisk, sagde Rasmus Johnsen. Succes eller fiasko i arbejdslivet Det betyder, at eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg, hvad kan jeg blive og hvad kan jeg tåle gør indtog i arbejdslivet: - Det eksistentielle bliver med andre ord organisatorisk, når ord som indsats, intuition, engagement, vilje, originalitet, omstillingsevne og forandringsvillighed er med til at definere, om vi får succes på jobbet eller ej. Og det organisatoriske bliver eksistentielt, når succes og fiasko på arbejdet bliver svært adskillelig fra eksistentiel succes og fiasko. Er du stresset? Tag et stresshåndteringskursus! Når stress indtræffer på jobbet, har man ofte tradition for at se det som et individuelt problem, og måske tilbydes man et stresshåndteringskursus for selv at løse det. Og dermed får man blot endnu et projekt i tillæg til alle øvrige projekter. 15

16 Hvilke stressorer møder vi? Daglige fortrædeligheder Kontante afbrydelser IT virker ikke Ting er ikke på plads Traumatiske begivenheder At miste et barn Skilsmisse Trusler fra patienter Stress remmer den enkelte - men skal løses i fællesskabet Den gode arbejdsplads: Fælles ansvar for problemløsning Åben tillidsfuld dialog - også om stress Følelsen af kontrol Følelsen af forudsigelighed Social opbakning fra kolleger og ledelse Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Mindre begivenheder Brække et ben Et barn flytter hjemmefra Kroniske belastninger Vedvarende arbejdspres Konfliktfyldt samarbejde Have en alvorlig sygdom Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø Rasmus Johnsens pointe er imidlertid den samme som formiddagens hovedpointe, nemlig, at stress ganske rigtigt rammer individuelt, men at den skal løses i fællesskab: - For i arbejdslivet anno 2009 er stress rent faktisk ikke den enkeltes problem, hvis krav om selvbestemmelse i jobbet opleves som uopnåeligt, hvis de klare rammer i jobbet er midlertidige, og hvis for mange opgaver giver én dårlig samvittighed eller følelsen af utilstrækkelighed. Det videre arbejde Rasmus Johnsens oplæg gav efterfølgende anledning til, at flere fortalte, hvordan de oplever problematikken, og det blev til en spændende diskussion og refleksioner om udfordringer og muligheder i blandt andet kollektiv stresshåndtering. Afslutningsvis, efter et oplæg om Region Sjællands APV-guide, blev alle deltagerne opfordret til at arbejde videre lokalt med temaerne stress og trivsel. Find Region Sjællands stresspolitik, trivsels værktøjskasse og APV-guide på Regions husets intranet under Personale / Arbejdsmiljø, eller læs mere på Psykiatriens intranet under Arbejdsmiljø. Spørgsmål om arbejdsmiljø i Psykiatrien kan rettes til arbejdsmiljøkonsulent Morten Høiland- Hansen, Psykiatrihuset, tlf eller 16

17 Basisvurdering i Psykiatrien Overalt i Psykiatrien Region Sjælland arbejder ledere og medarbejdere med basisvurdering, som er en del af Den Danske Kvalitetsmodel. Også psykiatriledelsen tager fat. Alle standarder i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er nu modtaget og fordelt, og de lokale kvalitetsteams har deltaget i informationsmøder overalt i Psykiatrien. De er også undervist i TAK, som er kvalitetsmodellens itsystem for standarder og indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel. Nu er arbejdet med basisvurdering i gang i alle ledelsesområder, og nogle distrikter og afdelinger er allerede færdige. Også psykiatriledelsen tager del i arbejdet. I basisvurderingen undersøger vi, hvor mange af standarderne vi allerede lever op til, og hvor meget arbejde, der mangler. Når basisvurderingen har givet et overblik, og indsatserne er prioriteret, går Psykiatrien Region Sjælland i gang med at skrive retningslinjer på de områder, der mangler, indføre nye rutiner, undervise personale og så videre. Du kan følge hele processen på Psykiatriens intranet under DDKM. Basisvurderingen skal være færdig den 4. december Psykiatrien forsker i Klinisk psykolog og ph.d. Karin Førslev fra Distrikt Roskilde leder et forskningsprojekt i et samarbejde med gynækologisk/ obstetrisk afdeling på Roskilde Sygehus. Projektet afdækker årsager til, hvorfor et stigende antal gravide ønsker planlagt kejsersnit. Antallet af gravide med angst for at føde vaginalt har gennem de senere år været stigende, og Karin Førslev fortæller, at hun i distriktspsykiatrien møder gravide, der enten er bange for at føde eller tidligere har oplevet en traumatisk fødsel. I projektet Fødselsangst kejsersnit på mors ønske har hun derfor sat sig for at undersøge, om der kan iværksættes nye tiltag, således at flere gravide kan føle sig trygge ved vaginal fødsel. Forskningsprojektet er et forebyggelses- og samarbejdsprojekt med somatikken og har til formål at undersøge sammenhænge i, at nogle gravide ønsker vaginalfødsel, mens andre er så bange, at de beder om planlagt kejsersnit. Karin interviewer to grupper af gravide i graviditetsuge 37. Den ene gruppe er gravide med planlagt vaginalfødsel, og den anden gruppe med planlagt kejsersnit på mors ønske, det vil sige kejsersnit, uden at en fødselslæge har frarådet vaginalfødsel af medicinsk årsag såkaldt maternal request sectio (MRS). Kvinderne interviewes igen efter fødslen. Karin Førslev er næsten færdig med sine interview, og herefter begynder analysen af de indsamlede data. Projektet er planlagt til at løbe frem til sommeren 2010, og det udføres i samarbejde med ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen og vicechefjorde moder Karin Hammer-Jacobsen fra gynækologisk/obstetrisk afdeling på Roskilde Sygehus. Hvis du vil høre mere om projektet, kan du kontakte: Karin Førslev, tlf fødselsangst 17

18 Registrering kan nedbringe antallet af voldsomme episoder og forbedre arbejdsmiljøet Den højtskærmede afdeling E i Dianalund, Distrikt Slagelse, har deltaget i et nationalt projekt om registrering af voldsomme episoder. Formålet har været at blive bedre til at forebygge ved at lære af de situationer, episoderne opstår. Spørgsmålet til afdelingssygeplejersken og afdelingens arbejdsmiljørepræsentant er nu: Er det lykkes? Læs med på de følgende sider. Tekst og foto: Thomas Larsen, Afdelingssygeplejerske Mia Hesselberg Nielsen Nogle mener, at lettere episoder er en forventelig del af hverdagen på en højtskærmet afdeling og at det derfor er hysteri at skulle registrere alt. Hvad siger du til dem? Ja, det er det klassiske Tarzan-syndrom, hvor man mener, man skal kunne klare det hele. Vi og andre tilsvarende afdelinger har bare alt for ofte erfaret, hvordan voldsomme episoder hober sig op hos den enkelte for til sidst at resultere i en sygemelding eller lignende. Og vi ser også tilfælde, hvor medarbejdere med kort anciennitet i Psykiatrien hurtigt skræmmes væk fra Psykiatrien, hvis de ikke får stærk opbakning efter en voldsom episode. Dér er registreringen med til at skabe et kollektivt fokus på situationer, hvor ingen får lov at stå alene bagefter. Selvfølgelig ved vi, at meget dårlige patienter kan være udadreagerende på grund af deres sygdom, og at episoder kan og vil opstå. Men hovedpointen er, at vi ikke registrerer for at være efter patienterne vi mener faktisk også, vi registrerer for deres skyld. Hvordan for deres skyld? Vi opfatter hele vores behandlingsmiljø som et træningsrum for patienterne, hvor de skal lære samfundsmæssigt acceptable handlemåder i situationer a la dem, de vil opleve, når de kommer ud igen. Og faktisk er de næsten alle rigtig kede af det efter en voldsepisode. I forhold til projektet fandt vi i registreringsfasen ud af, at der er nogle typiske situationer og tidspunkter, hvor patienter bliver frustrerede og udadreagerende. Blandt andet opstår mange voldsomme episoder, når patient og personale tilfældigt passerer hinanden på gangen. Og i forhold til dags- og ugerytmen på afdelingen fik vi dokumenteret, at aftenvagten har mange episoder, at der er mange episoder om mandagen, og at antallet af episoder topper i julen og andre helligdage dage, der kan være forbundet med ekstra mange følelser hos patienterne. Hvordan er denne viden så kommet patienterne til gode? Eksempelvis har vi direkte afledt af projektet indført delt kaffepause, således at halvdelen af medarbejderne holder pause, mens den anden halvdel er sammen med eller laver aktiviteter med patienterne. Før gik vi stort set alle til pause samtidig, og det betød, at nogle patienter kunne opbygge en frustration, ved at vi ikke var tilgængelige under pausen. Og denne frustration kunne udarte sig, når så patienten efterfølgende mødte en fra personalet på gangen. Vi har virkelig lært, hvor vigtigt det er, at patienterne hele tiden oplever, at de kan få fat i os. En anden ting er vores overlap fra weekendvagten til mandag. I weekenden oplever patienterne ofte, at de må vente til mandag med at få afklaring på spørgsmål om for eksempel udgang og behandling. Det betyder, at de kan bygge en stærk forventning og måske frustration op til mandag og hvis forventningerne ikke kan imødegås her og nu, kan det foranledige nogle uheldige eller voldsomme 18

19 Afdelingssygeplejerske Mia Hesselberg Nielsen: Vi er blevet mere bevidste om at lave en sammensætning af yngre og mere erfarne medarbejdere i valgplanen. For det er påvist, at yngre medarbejdere har øget risiko for at blive udsat for vold og trusler. a episoder. Derfor har vi nu for at give bedre kontinuitet mellem weekender og hverdage medarbejdere på arbejde om mandagen, som har været der i weekenden. Og vi er blevet bedre til at forventningsafstemme med patienterne, så vi præciserer, hvornår han eller hun kan forvente svar på sine spørgsmål og det kan måske først blive om onsdagen. Og som en sidste ting, jeg vil nævne, så er vi blevet mere bevidste om at lave en sammensætning af yngre og mere erfarne medarbejdere i valgplanen. For det er påvist, at yngre medarbejdere har øget risiko for at blive udsat for vold og trusler. Du har fortalt mig, du synes, projektet har været en succes. Hvad har i dine øjne gjort det til en succes? Jeg tror, det er, fordi projektet har været så tæt på medarbejdernes hverdag, og fordi de har kunnet se en mening med det. Det har ikke været et projekt, vi har fået trukket ned over hovedet, og projektgruppen har fra starten været bredt sammensat af medarbejdere, der repræsenterer forskellig alder, faggruppe, vagthold og anciennitet på afdelingen. På den måde tror jeg, alle har fået et ejerskab til projektet. Faktaboks Sundhedskartellet og Danske Regioner igangsatte i 2008 projektet Ny og udsat. Voldsforebyggelse med særlig fokus på nyansatte medarbejdere. Projektet har været defineret som en forebyggelsesindsats, der samtidig har haft det sigte at fastholde initiativer på arbejdspladsen. Ni arbejdspladser fra regionerne i Danmark har deltaget, og afdeling E i Dianalund, Distrikt Slagelse, var den eneste fra Region Sjælland. Projektet har haft tilknyttet eksterne konsulenter, som har hjulpet projektdeltagerne undervejs. Projektet har i særlig grad fokuseret på nyansatte på arbejdspladserne, defineret som medarbejdere, der har været ansat på stedet i mindre end to år. Under den definition har afdeling E en stor gruppe nyansatte. Undersøgelser viser, at der er øget risiko for som nyansat at blive udsat for vold og trusler generelt. Projektet har defineret begrebet vold bredt: Det kan være bevidste eller ubevidste handlinger - fysiske som psykiske - fra patientens side. Projektforløbet, som er forløbet fra januar 2008 til november 2010, har rummet tre faser: Forberedelsesfasen (cirka tre måneder). Her er der dannet overblik over eksisterende litteratur, og der er foretaget interviews med ansatte, der har været udsat for vold. På den baggrund blev der opstillet et inspirationskatalog til brug for arbejdspladsernes udformning af fase 2. Interventionsfasen (cirka 12 måneder). Her udformede afdeling E sit eget forløb, hvor der blev eksperimenteret med nye forebyggelsesindsatser. Til sidst i interventionsfasen blev erfaringerne gjort op og samlet. Formidlingsfasen. Her bearbejdes resultaterne til udbredelse gennem publikation, artikler, oplæg og lignende. 19

20 aregistrering Arbejdsmiljørepræsentant Mads Kristensen Har projektet, som for så vidt er et arbejdsmiljøprojekt, forbedret arbejdsmiljøet på afdelingen? Det synes jeg! Nu har jeg godt nok ikke været med i hele forløbet, da Nana Bøtcher Jensen, som er på barsel, har formet processen mere end jeg. Men jeg kan tydelig mærke effekten af tiltagene. Der er opnået en større viden om hinandens styrker og svagheder. Det er enormt værdifuldt og tryghedsgivende i dagligdagen og i nogle potentielt ophedede situationer, at man ved, hvor man har hinanden. Og det er min oplevelse, at man i højere grad gør det i dag. Hertil kommer, at det er blevet mere okay at tale med hinanden om forløb og hændelser og give hinanden sparring efter episoder, hvor det måske er gået mindre godt. Hvilket signal synes du, det sender til personalet, at de skal registrere voldsomme episoder? Jeg mener, det sender et klart signal til medarbejderen om, at det gør faktisk noget, og at vi tager hånd om dig, hvis du udsættes for en voldsom episode. Vi vil ikke acceptere myten om, at hvis du har dette job, skal du regne med at få tæsk, og at det ikke er udtryk for blødsødenhed, at man registrerer men det er stadig en stærk kultur, der skal ændres på. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at voldsomme episoder kan virke forskelligt på os og trigge os forskelligt. En mundtlig trussel mod familien og jeg ved, hvor du bor kan virke forskelligt på os, ligesom et dumme svin eller en decideret voldshandling kan præge os på forskellig vis. Alligevel kan der være mange fællestræk i reaktionerne, og jeg kan se, at mange af kollegerne har glæde af at få talt om episoderne i supervisionsgrupperne om, hvad der skete, om de kunne være undgået, hvordan de har påvirket en og så videre. For her er der også en mulighed for at dele sin oplevelse og måske endda opleve en sædvanligvis stærk kollega, som også er et menneske af kød og blot, som er påvirket af det skete. Er der noget, der er vigtigere at registrere end andet? Alt relevant bør registreres også af juridiske årsager, for hvis man skulle blive sygemeldt og skal føre bevis for, man har lidt overlast på sit arbejde, så står man meget dårligt, hvis man ikke kan fremvise dokumentation. Så blandt andet af den grund følger jeg altid personligt op, hvis jeg hører om en episode, der ikke er blevet registreret. Man skal ikke bagatellisere voldsomme episoder. Nogle sidste ord? Man skal ikke bagatellisere voldsomme episoder men man skal selvfølgelig heller ikke overdramatisere. Langt størstedelen af hverdagen på afdeling E forløber stille og roligt. Arbejdsmiljørepræsentant Mads Kristensen: Man skal ikke bagatellisere voldsomme episoder men man skal selvfølgelig heller ikke overdramatisere. 20

Distriktspsykiatrien Maribo

Distriktspsykiatrien Maribo Distriktspsykiatrien Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Maribo

Psykiatrisk Klinik Maribo Psykiatrisk Klinik Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Distriktspsykiatrien Nykøbing F.

Distriktspsykiatrien Nykøbing F. Distriktspsykiatrien Nykøbing F. Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Distriktspsykiatrien Næstved

Distriktspsykiatrien Næstved Distriktspsykiatrien Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Næstved

Psykiatrisk Klinik Næstved Psykiatrisk Klinik Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

B & U - psykiatrisk klinik 2, Roskilde

B & U - psykiatrisk klinik 2, Roskilde B & U - psykiatrisk klinik 2, Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Psykiatrisk Syd Psykiatrisk Klinik Næstved Ramsherred 1. 1sal, Næstved

Psykiatrisk Syd Psykiatrisk Klinik Næstved Ramsherred 1. 1sal, Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Psykiatrisk Syd Psykiatrisk Klinik Næstved Ramsherred 1. 1sal, Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Lonnie Hougaard

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Psykiatrisk Klinik Holbæk Psykiatrisk Klinik Holbæk Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri

Børne- og ungdomspsykiatri Børne- og ungdomspsykiatri - Holbæk Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre - Slagelse

Distriktspsykiatri for ældre - Slagelse Distriktspsykiatri for ældre - Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Ungdomspsykiatrisk afsnit, U1

Ungdomspsykiatrisk afsnit, U1 Ungdomspsykiatrisk afsnit, U1 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

B & U-psykiatrisk klinik 1, Roskilde

B & U-psykiatrisk klinik 1, Roskilde B & U-psykiatrisk klinik 1, Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Om OPUS OPUS er et specialiseret, ambulant behandlingstilbud, der henvender sig til unge i alderen 18 til 35 år, der for første gang oplever tegn på

Læs mere

Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland

Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland PAM Psykiatrien Syd Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling og

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Distriktspsykiatrien Slagelse

Distriktspsykiatrien Slagelse istriktspsykiatrien Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Psykiatrisk Klinik Holbæk Psykiatrisk Klinik Holbæk Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Distriktspsykiatrien Køge

Distriktspsykiatrien Køge Distriktspsykiatrien Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse

Læs mere

Distriktspsykiatrien Slagelse

Distriktspsykiatrien Slagelse Distriktspsykiatrien Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Generel projektinformation for satspuljeprojekt. Brugerstyrede Senge

Generel projektinformation for satspuljeprojekt. Brugerstyrede Senge Generel projektinformation for satspuljeprojekt Brugerstyrede Senge August 2015 Generel projektinformation for satspuljeprojekt Brugerstyrede Senge Indhold Projekttitel, -varighed og -organisering.. 2

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

FRIVILLIGINDSATSEN KURSER & OPLÆG. 2016 første halvår

FRIVILLIGINDSATSEN KURSER & OPLÆG. 2016 første halvår FRIVILLIGINDSATSEN KURSER & OPLÆG 2016 første halvår Psykiatrisk Gadeplansarbejde - fyraftensmøde TID: ONSDAG D. 27. JANUAR KL. 17-20 Sted: Kollegiet Gl. Køge Landevej, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Anne Kamuk m.fl Beskrivelse af uddannelsesstedet

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk

Læs mere

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I

SOMATIKKEN PSYKOLOGER I Interview Af Astrid Nordbo fotos: bam/scanpix PSYKOLOGER I SOMATIKKEN På Rigshospitalet findes en stor psykologarbejdsplads: Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Vi har talt med klinikkens

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere