Rapport. fra. Udvalget vedrørende Advokatsamfundets. struktur og arbejdsopgaver

Transkript

1 Rapport fra Udvalget vedrørende Advokatsamfundets struktur og arbejdsopgaver

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Udvalgets kommissorium 1.2. Udvalgets sammensætning 1.3. Udvalgets arbejde 2. Udviklingen i Advokatsamfundets opgavevaretagelse Udvalgets anbefalinger 3.1. Indledning 3.2. Anbefalinger om det grundlæggende samarbejde mellem Advokatsamfundet og Danske Advokater samt om Advokatsamfundets organisation 3.3. Anbefalinger om behandling af klagesager 3.4. Anbefalinger om tilsyn 3.5. Anbefalinger om ressourceanvendelsen i Advokatsamfundet 4. Vejen herfra 5. Bilagsoversigt 2

3 Kapitel 1. Indledning 1.1. Udvalgets kommissorium Udvalget vedrørende Advokatsamfundets struktur og arbejdsopgaver blev nedsat den 6. maj 2013 af Danske Advokater og Advokatrådet med følgende kommissorium: Kommissorium for udvalg vedrørende Advokatsamfundets struktur og arbejdsopgaver Den 28. februar 2013 fremsatte 162 advokater et forslag om nedsættelse af et udvalg vedrørende Advokatsamfundets struktur og arbejdsopgaver. Forslaget vedhæftes som bilag hertil. Efter nærmere drøftelser af dette forslag er Danske Advokater og Advokatrådet blevet enige om pr. 6. maj 2013 at nedsætte et udvalg, der senest den 1. juni 2014 skal fremlægge forslag vedrørende Advokatsamfundets struktur og arbejdsopgaver. Udvalget har til opgave at foretage en samlet analyse og vurdering af opgavefordelingen imellem Advokatsamfundet og Danske Advokater særligt set i lyset af de nye rammevilkår for Advokatsamfundets virke, som fulgte af ændringen af retsplejeloven i 2007 og af Advokatsamfundets vedtægter. Udvalget skal herunder identificere områder, hvor der i dag måtte forekomme uønsket dobbeltarbejde, og udvalget skal anvise mulige løsningsforslag, som kan imødegå et sådant dobbeltarbejde. Udvalget skal også undersøge, om der er områder, hvor et samarbejde kan styrke advokatbranchens gennemslagskraft uden at skabe uklarhed om de to organisationers forskellige roller. Udvalget skal endvidere foretage en samlet analyse og vurdering af Advokatsamfundets disciplinær- og tilsynsfunktion, og udvalget skal herunder særskilt undersøge, om der er områder, hvor disse opgaver kan tilrettelægges på en mere effektiv og omkostningsbegrænsende måde, ligesom udvalget skal undersøge muligheden for i højere grad at inddrage mediation i klagesagsbehandlingen i Advokatnævnet. Endelig skal udvalget undersøge den samlede ressourceanvendelse i navnlig Advokatsamfundet set i lyset af det obligatoriske bidrag fra alle advokater. Udvalget skal herunder kortlægge, hvorledes Advokatsamfundets samlede omkostninger er knyttet til løsningen af Advokatsamfundets opgaver, herunder uddannelses-, tilsyns- og disciplinæropgaver, ligesom udvalget skal undersøge, om der er områder, hvor der i højere grad kan ske ekstern finansiering, f.eks. gebyr i klagesagsbehandlingen, fondsfinansiering af forskellige projekter m.v. 3

4 Udvalget kan i øvrigt tage andre emner op til behandling, som skønnes af betydning for den samlede opgavevaretagelse i advokatverdenen. Arbejdet skal især tjene følgende dobbelte formål: For det første skal der skabes en struktur, hvor igennem branchens interesser varetages bedst muligt, og hvor man modvirker intern konkurrence, ekstern forvirring og dobbeltarbejde mellem organisationerne og mellem kolleger indbyrdes. For det andet skal det sikres, at Advokatsamfundet drives for et bidrag, hvor der er den fornødne sammenhæng mellem opgaveløsning og økonomi. Udvalget kan stille forslag, som ligger inden for de gældende lovgivnings- og vedtægtsmæssige rammer, ligesom udvalget kan stille forslag, som forudsætter ændringer i vedtægter, lovgivningsmæssige initiativer m.v. Udvalgets brede kommissorium indebærer bl.a., at udvalget skal se på en række spørgsmål, der knytter sig til Advokatsamfundets virke til gavn for det danske retssamfund, herunder hvorledes denne opgave fremover bør varetages, og hvad den mere konkret bør omfatte. I behandlingen af dette spørgsmål bør udvalget også inddrage, hvorledes andre organisationer i advokatverdenen virker til gavn for retssamfundet. Udvalget skal også overveje spørgsmål med hensyn til Advokatsamfundets organer, f.eks. kredsbestyrelsernes eksistens og funktion og Advokatrådet. Udvalget ledes af managing partner, advokat Søren Johansen, Altor Equity Partners A/S, København, som formand. Udvalget består desuden af retspræsident Christian Lundblad, Aalborg, advokat Finn Bødstrup, Aalborg, advokat Helle Larsen, Hadsund, advokat Jakob Lund Poulsen, København, advokat Lars Svenning Andersen, Aarhus, advokat Poul Flemming Hansen, København, advokat Søren Jenstrup, København, og advokat Søren Lyager, Aarhus. Udvalget sekretariatsbetjenes af Advokatsamfundets sekretariat. 4

5 1.2. Udvalgets sammensætning Udvalget har i hele perioden og ved afgivelsen af denne rapport haft følgende sammensætning: Formand: Managing partner, advokat Søren Johansen, Altor Equity Partners A/S Medlemmer: Retspræsident Christian Lundblad, Retten i Aalborg Advokat Finn Bødstrup, Advokatfirmaet Henrik Christensen og partnere Advokat Helle Larsen, Advokathuset Helle Larsen Advokat Jakob Lund Poulsen, Stagetorn Wenzel Lund Poulsen Advokat Lars Svenning Andersen, Bech-Bruun Advokat Poul Flemming Hansen, Plesner Advokat Søren Jenstrup, Lett Advokat Søren Lyager, Delacour Sekretariat: Generalsekretær Torben Jensen Afdelingschef Lars Økjær Jørgensen Rådssekretær Maria Lynggaard Hjorth 1.3. Udvalgets arbejde Udvalget har afholdt 5 møder. Udvalget har som forudsat i kommissoriet beskrevet og drøftet opgavefordelingen mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet samt foretaget en analyse og vurdering af Advokatsamfundets disciplinær- og tilsynsfunktion og den samlede ressourceanvendelse i navnlig Advokatsamfundet. Udvalget har endvidere udarbejdet og drøftet et oplæg om advokatkredsenes rolle i Advokatsamfundets fremtidige struktur, jf. bilag 49. Udvalgets drøftelser er sket på grundlag af en række bilag primært udarbejdet af sekretariatet. Disse bilag udgør en integreret del af nærværende rapport og optages derfor i sin helhed også som bilag til rapporten med henblik på offentliggørelse. 5

6 Der har i udvalget været enighed om, at udvalget ikke skulle beskæftige sig med placeringen af tilsynet med advokater, advokatuddannelsen og Advokatnævnet. Derimod har udvalget drøftet og vurderet, om Advokatsamfundets varetagelse af disse opgaver fungerer optimalt, og mulighederne for effektiviserende og omkostningsbegrænsende tiltag er blevet inddraget i disse drøftelser. Herunder har udvalget i fornødent omfang også inddraget relevante erfaringer fra udlandet. Udvalget har til brug for analysen og vurderingen af Advokatsamfundets samlede ressourceanvendelse i samarbejde med Advokatsamfundets revisorer udarbejdet en detaljeret økonomisk analyse, hvor de enkelte poster er blevet nedbrudt og analyseret. Der er endvidere blevet foretaget analyser af Advokatsamfundets lokalebehov og de økonomiske konsekvenser af at sælge ejendommen Kronprinsessegade 28 og leje lokaler i samme ejendom eller andetsteds. Udvalget har sidst, men ikke mindst, drøftet vigtigheden af og rammerne for Advokatsamfundets og Danske Advokaters fortsatte samarbejde efter udvalgsarbejdets afslutning. Herom henvises særskilt til bemærkningerne og anbefalingerne i rapportens kapitel 3. Udvalget har til brug for sit arbejde holdt møder med afdelingschef i Advokatnævnets sekretariat, Nicolai Pii, og Advokatsamfundets faste revisorer. Udvalget afsluttede sit arbejde den 1. juni Kapitel 2. Udviklingen i Advokatsamfundets opgavevaretagelse Advokatsamfundet har siden 1919 været en organisation, som alle landets beskikkelseshavende advokater er en del af. Samfundet er ledet af en bestyrelse, Advokatrådet, og indtægterne stammer næsten udelukkende fra bidrag fra advokaterne. Bidragets størrelse, som fastsættes på Advokatmødet, Advokatsamfundets generalforsamling, var i en længere årrække frem til 2007 fastsat til kr. pr. advokat. På Advokatmødet i 2007 blev bidraget for 2008 og 2009 nedsat til kr. på forslag fra Advokatrådet. Det skete navnlig som følge af en forventning hos Advokatrådet om et lavere aktivitetsniveau end før reformen (se om reformen straks nedenfor) og i lyset af beslutningen om at 6

7 etablere en ny brancheorganisation (Danske Advokater). I 2009 blev bidraget på trods af Advokatrådets anbefaling reduceret yderligere til kr. for 2010 og 2011 på grundlag af et forslag fremsat under Advokatmødet. Forslaget var især motiveret med et ønske om, at Advokatsamfundet skulle tære på sine økonomiske reserver frem for at hæve bidraget. Med den begrundelse at reserverne var ved at være opbrugte, blev der på forslag fra Advokatrådet på Advokatmødet 2011 vedtaget en stigning i bidraget, således at bidraget i 2012 udgjorde kr. og kr. i 2013 (i alt kr. da Advokatrådet valgte at udnytte bemyndigelsen til at udskrive et ekstra bidrag på 500 kr. for dette år). I 2014 og 2015 udgør bidraget for hver advokat i alt kr. årligt. Der har gennem årene været en støt stigning i antallet af advokater. I 1994 var der advokater, i og i 2014 er der ca advokater. Stigningen i medlemstallet har dels bevirket en stigning i organisationens indtægter, dels en stigning i aktivitetsniveauet i form af almindelig medlemsbetjening, herunder især telefonisk rådgivning om f.eks. hvidvaskreguleringen, håndtering af indberetninger om klientkonto, forsikring og obligatorisk efteruddannelse, gennemførelse af tilsyn mv. Bidragene bruges på en række forskellige opgaver, hvoraf langt hovedparten er pligtmæssige i henhold til lovgivningen. Den praktiske udførelse af disse opgaver og den daglige administration varetages af et sekretariat med en generalsekretær i spidsen. Der er flere gange gennem tiden sket større ændringer i arten og omfanget af disse opgaver. Advokatsamfundet varetog indtil 1994 tilsynet med advokaternes overholdelse af de gældende regler og retningslinjer, driften af Advokatnævnet, varetagelsen af advokatuddannelsen, og det internationale arbejde såvel som de mere frie opgaver, herunder driften af kursusvirksomhed, markedsføring af advokatydelser og positionering af advokater i kommerciel sammenhæng, dvs. det mere branchepolitisk prægede arbejde. En væsentlig ændring skete i 1994, hvor Advokaternes Serviceselskab blev stiftet med hjemmel i Advokatsamfundets vedtægter som et aktieselskab ejet af Advokatsamfundet. Det blev ledet af en 7

8 bestyrelse med Advokatrådets næstformand som formand, tre medlemmer som tillige var medlemmer af Advokatrådet og ét medlem, som var repræsentant for Serviceselskabets brugere. Oprettelsen skete i erkendelse af, at udbud af serviceydelser ikke burde ligge under det pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet, men frit skulle kunne vælges til og fra af advokaterne. Den daglige drift blev varetaget af et sekretariat ledet af en direktør. Medlemskabet af Serviceselskabet var derfor frivilligt. Inden for et år efter stiftelsen nåede antallet af medlemmer 800 advokatvirksomheder, omfattende ca advokater. Der blev opkrævet et særligt kontingent på 900 kr. årligt for enkeltmandsvirksomheder. For hver yderligere advokat blev beregnet et tillæg på 700 kr., der blev nedsat til 500 kr. pr. advokat udover 20. Selskabets formål var ifølge formålsbestemmelsen, at levere serviceydelser af betydning for driften af advokatvirksomheder samt hermed beslægtet virksomhed. I overensstemmelse hermed blev opgaver som advokatuddannelsen, EDB-konsulentvirksomhed, indkøbsordninger, udbud af forsikrings- og pensionsprodukter udvikling og salg/distribution af markedsføringsartikler, visse informationstjenester, kursusvirksomhed og indkøbsaftaler overført fra Advokatsamfundet til Serviceselskabet. I løbet af de første par år steg antallet af ansatte i Serviceselskabets sekretariat fra 4 til 10, idet en del af Advokatsamfundets personale var overført til Serviceselskabet. Tilbage i Advokatsamfundets sekretariat var der i 1994 ca. 30 årsværk. Ved advokatreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2008, gik Advokatsamfundet fra at være en privat forening til at være en institution af offentligretlig karakter. Advokatsamfundet kunne herefter alene varetage tilsyns- og disciplinærfunktionen, værne om advokaters uafhængighed og integritet, drift af advokatuddannelsen samt virke til gavn for det danske retssamfund. Organisationen blev samtidig afskåret fra at beskæftige sig med advokaternes økonomiske, kommercielle og branchepolitiske interesser opgaver der hidtil dels var varetaget af Serviceselskabet, dels af Advokatsamfundet. Advokatsamfundet afgav i den forbindelse opgaver som udgivelsen af tidsskriftet Lov & Ret, markedsføring af advokatydelser, positionering af advokater og øvrig varetagelse af advokaters branchemæssige forhold. Endvidere begrænsede Advokatsamfundet antallet af fagudvalg fra ca. 20 til nu 4 (Skatteudvalget, Procesretsudvalget, Strafferetsudvalget og Uddannelsesudvalget). Advokaternes Serviceselskab blev i forbindelse med reformen solgt til den nystiftede brancheorganisation Danske Advokater og er således ikke længere en del af Advokatsamfundet. 8

9 I forbindelse med reformen blev Advokatsamfundet tilført en række yderligere opgaver, og kravene til Advokatsamfundets udførelse af nogle allerede eksisterende opgaver øgedes. Der blev generelt stillet krav om intensivering og skærpelse af tilsynet, og de nye opgaver, der kom til under tilsynsog disciplinærsystemet, var især kontrol med advokaternes efteruddannelse, gennemførelse af fysiske tilsynsbesøg i advokatvirksomhederne og afvikling af kollegiale samtaler. For så vidt angår Advokatnævnet indebar reformen, at Advokatnævnet nu er 1. instans i alle sager om både adfærd og salær, hvor nævnet tidligere var 2. instans i forhold til advokatkredsenes afgørelser i salærsager. Andre nye opgaver for Advokatsamfundet er driften af advokatuddannelsen og gennemførelsen af advokateksamen, den praktiske prøve i retssagsbehandling og den såkaldte partnerprøve, ligesom Advokatsamfundet yder bistand til opfyldelse af Advokatnævnets salærkendelser, driver internt inkassokontor for inkassation af Advokatsamfundets fordringer, agerer som selvmøder i Advokatrådets sager for Advokatnævnet, administrerer hjemmesiden advokatvagterne.dk og vidensdatabasen indeholdende afgørelser fra Advokatnævnet. Som det også var tilfældet før reformen, afgiver Advokatrådet hvert år ca. 50 responsa fra Responsumudvalget og udarbejder artikler om god advokatskik. Endvidere er tilsynskravene blevet skærpet på området for hvidvask og terrorfinansiering, hvor Advokatsamfundet fungerer som den enhed, advokater kan indberette til i tilfælde af mistanke om hvidvask. Hvidvaskområdet lægger i øvrigt beslag på en del sekretariatsressourcer i forbindelse med telefonisk rådgivning og vejledning, deltagelse i forhandlinger med myndighederne om nye regler på området mv. Advokatsamfundets personale udgør nu godt 40 årsværk. For en nærmere og mere detaljeret oversigt over Advokatsamfundets opgavevaretagelse før og efter advokatreformen i 2008 henvises i øvrigt til bilag 55. Kapitel 3. Udvalgets anbefalinger 3.1. Indledning Udvalget finder det overordnet vigtigt for at undgå oplevelsen af en uhensigtsmæssig sammenblanding af interesser, at omverdenen har en klar opfattelse af, hvad Advokatsamfundet er, 9

10 og hvilke myndighedsopgaver Advokatsamfundet og Advokatnævnet udfører, set i forhold til Danske Advokaters varetagelse af advokatvirksomhedernes branchepolitiske og kommercielle interesser. Udvalget anbefaler generelt, at denne sondring løbende haves for øje, herunder ikke mindst i forbindelse med Advokatsamfundets og Danske Advokaters kommunikation med omverdenen Anbefalinger om det grundlæggende samarbejde mellem Advokatsamfundet og Danske Advokater samt om Advokatsamfundets organisation Udvalget anbefaler, at der nedsættes et fast samarbejdsudvalg bestående af en repræsentant fra Advokatrådet, en repræsentant fra Danske Advokaters bestyrelse, generalsekretæren for Advokatsamfundet samt den administrerende direktør for Danske Advokater. Samarbejdsudvalget skal fungere på grundlag af et af Advokatrådet og Danske Advokater aftalt mandat for udvalgets arbejdsopgaver og beføjelser. Samarbejdsudvalget kan hvor det skønnes hensigtsmæssigt på ad hoc grundlag inddrage repræsentanter for andre organisationer i advokatverdenen, herunder specialforeninger. Udvalget anerkender, at Advokatsamfundets opgaver i hovedsagen er lovbestemte og regulatoriske, og at nødvendigheden af uafhængighed under udøvelsen af disse opgaver sætter naturlige grænser for Advokatsamfundets øvrige ageren. Med respekt heraf skal Samarbejdsudvalgets mandat være at sikre; 1) at de to organisationers samarbejde til stadighed optimeres med henblik på, at den danske advokatstand i videst muligt omfang overfor det omgivende samfund fremtræder samlet og ikke splittet, og 2) at ressourcerne i de to organisationer anvendes så effektivt som muligt, både hvad angår medarbejdere og hvad angår de advokater, der på frivillig basis indgår i udførelsen af opgaver, herunder ved afgivelse af høringssvar, deltagelse i andet lovforberedende arbejde, udvalg, nævn m.v. Endvidere skal Samarbejdsudvalget påse, at unødvendigt dobbeltarbejde ikke forekommer. 10

11 Udvalget opfordrer Advokatrådet og Danske Advokaters bestyrelse til at påse, at samarbejdsudvalgets medlemmer til stadighed fokuserer på et godt og tæt samarbejde mellem organisationerne snarere end på positionering af den enkelte organisation over for den anden. Samarbejdsudvalget skal endvidere løbende overveje, hvorledes det kollegiale arbejde bedst forankres lokalt, gennem advokatkredse, advokatforeninger eller på anden måde, herunder hvorvidt advokatkredse og foreninger kan sammenlægges eller arbejde tættere sammen alt med respekt af den betydelige grad af frivillighed, der til stadighed bør kendetegne de fleste områder af det kollegiale og det branchepolitiske arbejde. I den forbindelse bør udvalget overveje hensigtsmæssigheden og den samlede betydning af advokatkredsenes deltagelse i løsning af regulatoriske, herunder tilsynsmæssige, opgaver, og således at Advokatnævnet inddrages, hvor det er relevant. Udvalget anbefaler, at Advokatsamfundet og Danske Advokater i fællesskab og med professionel bistand får udarbejdet en opdateret kommunikationsstrategi/kommunikationsplatform. Det bør i den forbindelse nøje overvejes, hvilke kommunikationsformer og hvilket kommunikationsniveau, der er nødvendigt henset til såvel Advokatsamfundets formål som Danske Advokaters kommunikation. I forbindelse hermed anbefaler udvalget, at Advokatsamfundet og Danske Advokater sammen vurderer muligheden for mere fælles kommunikation, herunder om f.eks. en fælles bladudgivelse vil indebære en bedre samlet ressourceudnyttelse og skabe en klarere profilering af den samlede advokatstand, end tilfældet er i dag. Udvalget anbefaler, at Advokatrådet analyserer Advokatsamfundets grundlæggende struktur i lyset af Advokatsamfundets formål og under hensyntagen til det intensiverede samarbejde med Danske Advokater, herunder at det særskilt overvejes, hvorvidt antallet af valgte medlemmer til Advokatsamfundets organer kan reduceres og valgprocesserne forenkles og demokratiseres yderligere. I den forbindelse bør også den kredsbaserede valgstruktur og advokatkredsenes rolle og opgaver analyseres og evt. revideres. 11

12 3.3. Anbefalinger om behandling af klagesager Udvalget anerkender det store arbejde, der er gjort med at effektivisere behandlingen af klagesager og det fremskridt, der er gjort med nedbringelse af antallet af verserende sager. Udvalget anerkender samtidig betydningen af, at behandlingen af klagesager af alle involverede interessenter opleves som troværdig og effektiv og at de nødvendige ressourcer til stadighed afsættes for at sikre dette. I den forbindelse anerkender udvalget den af Advokatnævnet i sin forretningsorden fastsatte målsætning om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke bør overstige 6 måneder. Udvalget anbefaler, at arbejdet med at effektivisere klagesagsbehandlingen fortsætter i tæt samarbejde med især Advokatnævnet, herunder ved øget anvendelse af digitalisering, analyse af muligheden for at justere sagsbehandlingsprocesserne, eksempelvis ved behandling af afvisningssager, genoptagelser m.v. Udvalget anbefaler, at det overvejes, hvorvidt indførelse af et passende klagesagsgebyr, og/eller adgang til at pålægge en tabende part (delvis) omkostningsdækning dels kan bidrage til finansieringen af arbejdet med klagesagerne, dels kan virke adfærdsregulerende uden at afskære eller vanskeliggøre klageadgangen. Udvalget anbefaler, at det drøftes med Justitsministeriet, hvorvidt pålagte bøder kan indgå i finansieringen af arbejdet med klagesager snarere end at tilfalde statskassen. Udvalget anbefaler, at Advokatsamfundet og Danske Advokater eventuelt via det foreslåede Samarbejdsudvalg samarbejder om at sikre, at de enkelte advokater til stadighed vejledes i, hvordan klagesager undgås, herunder i hvilke forhold der typisk giver anledning til klager. Det bør i den forbindelse særskilt overvejes, hvorledes dette arbejde bedst forankres lokalt og/eller i samarbejde med specialforeningerne. Udvalget noterer, at Advokatrådet har besluttet at iværksætte et pilotprojekt med mægling/mediation i visse klagesager, og udvalget anbefaler, at Advokatsamfundet og 12

13 Danske Advokater eventuelt via det foreslåede Samarbejdsudvalg og i lyset af de indhøstede erfaringer fra pilotprojektet sammen nærmere overvejer, hvorvidt mægling især i klagesager mellem advokater kan anvendes mere systematisk Anbefalinger om tilsyn Udvalget anerkender vigtigheden af et stærkt og effektivt tilsyn med advokater og af, at de nødvendige ressourcer til stadighed må afsættes for at sikre dette. Udvalget anbefaler, at det overvejes at fordele ressourcerne mere i retning af et risikobaseret tilsyn, og at det overvejes, om et særligt skærpet tilsyn skal indgå som en mulighed, når konkrete omstændigheder tilsiger dette. Udvalget bemærker i den forbindelse, at der fortsat må sikres absolut tavshedspligt mellem nævnssekretariatet og tilsynet, og at information imellem disse enheder alene kan udveksles, når der er hjemmelsmæssigt grundlag for det. Udvalget anbefaler, at arbejdet med at effektivisere tilsynet fortsætter, således at ressourcerne kan udnyttes så godt som muligt, eksempelvis ved i højere grad at anvende digitalisering Anbefalinger om ressourceanvendelsen i Advokatsamfundet Udvalget opfordrer Advokatsamfundet til at fastholde en økonomisk ansvarlig linje, ligesom udvalget opfordrer til en løbende overvejelse af, om der kan skaffes yderligere indtægter eksempelvis i form af gebyr for afgivelse af responsa, udpegning af advokater til bestyrelser mv. Udvalget anerkender betydningen af Advokatsamfundets opgave med at virke til gavn for det danske retssamfund. I det omfang uklarhed om netop denne opgave kan give anledning til signalforvirring, unødvendigt dobbeltarbejde eller uhensigtsmæssig konkurrence mellem Advokatsamfundet, Danske Advokater og en række 13

14 specialforeninger, anbefaler udvalget, at Samarbejdsudvalget analyserer og fremkommer med forslag til en klarere afgrænsning af organisationernes virke på dette område. Udvalget anerkender, at der fortsat er behov for, at Advokatsamfundet inden for rammerne af sit formål, og hvor dette er muligt, i tæt samarbejde med Danske Advokater og andre organisationer af advokater, i overensstemmelse med den ovenfor omtalte kommunikationsstrategi, som de to organisationer anbefales at udarbejde, kan udgøre en stærk stemme nationalt og internationalt. Udvalget anbefaler, at der løbende foretages en vurdering af det nødvendige omfang af Advokatsamfundets og Danske Advokaters deltagelse i internationale fora og samarbejder, herunder om der er internationale opgaver der ikke dækkes, men som bør dækkes og omvendt. Særligt i lyset af det pligtmæssige medlemskab anbefaler udvalget generelt, at Advokatsamfundet til stadighed er bevidst om behovet for, at der af hensyn til effektiv ressourceudnyttelse ikke igangsættes initiativer eller afholdes omkostninger, der med fordel kunne ligge i organisationer med frivilligt medlemskab, herunder Danske Advokater, specialforeninger mv. Udvalget anbefaler gennemsigtighed omkring Advokatsamfundets strategiske retning og ressourceanvendelse, således at der er mulighed for at følge med i anvendelsen af de indbetalte bidrag fra alle landets advokater. I tvivlstilfælde bør initiativerne drøftes i Samarbejdsudvalget. Udvalget anbefaler, at Advokatrådet overvejer at realisere de værdier, der er bundet i ejendommen i Kronprinsessegade og enten i form af en reduktion af bidraget eller på anden måde lader disse midler komme alle medlemmer til gode på kortere eller længere sigt. Det bør i den forbindelse overvejes, om en sale-and-leasebackløsning eller flytning af Advokatsamfundets sekretariat til en ny lokation samlet set giver den bedste økonomi for organisationen. 14

15 Kapitel 4. Vejen herfra Udvalget finder det af afgørende betydning for legitimiteten af udvalgets forskellige forslag og anbefalinger, at der i forlængelse af afslutningen af udvalgsarbejdet iværksættes en bred drøftelse med Advokatsamfundets medlemmer, ligesom udvalgets rapport bør drøftes med de forskellige advokatorganisationer, som ikke har været repræsenteret i udvalget, så der indhentes så mange synspunkter som muligt. Konkret foreslår udvalget, at der på Advokatsamfundets og Danske Advokaters initiativ og i samarbejde med f.eks. de lokale advokatkredse og advokatforeninger afholdes en række dialogmøder rundt omkring i landet, hvor der bliver mulighed for at uddybe bagrunden for udvalgets konklusioner og anbefalinger, videndeling og udveksling af synspunkter. Den herved forudsatte dialog bør ikke forsinke implementeringen af udvalgets anbefalinger. Udvalget forventer endvidere, at rapporten så snart som muligt danner grundlag for en strategisk drøftelse i Advokatrådet (med inddragelse af kredsbestyrelserne og advokatmedlemmerne i Advokatnævnet) af de berørte emnekredse med henblik på, at der på det førstkommende ordinære Advokatmøde i det omfang det ikke er muligt at fremsætte forslag, der kan vedtages på dette Advokatmøde afgives en indstilling til Advokatmødet om, hvilke konkrete forslag, Advokatrådet vil arbejde for at få vedtaget og gennemført, herunder en beskrivelse af, hvorvidt og i hvilket omfang en gennemførelse forudsætter ændringer i gældende lovgivning mv. og/eller en ændring eller præcisering af den gældende vedtægt for Advokatsamfundet. Danske Advokaters bestyrelse og Advokatrådet bør inden 1. september 2014 nedsætte Samarbejdsudvalget og give det i opdrag at fremkomme med forslag til Samarbejdsudvalgets arbejdsopgaver og beføjelser, som efterfølgende skal godkendes af Advokatrådet og Danske Advokaters bestyrelse. Samarbejdsudvalget kan se på og om muligt komme med forslag til rationalisering af Advokatsamfundets og Danske Advokaters stående udvalg på de områder, hvor 15

16 udvalgsstrukturen giver anledning til dobbeltarbejde og overlappende interessevaretagelse. Samarbejdsudvalget kan også se på fordelingen af pladser i udvalg, råd og nævn, således som fordelingen ser ud i dag (beholdningen af udvalgsposter) med henblik på at vurdere, om der bør ske udvidelse af den samlede advokatrepræsentation eller overflytning af visse pladser fra én organisation til en anden og anvise veje til at fremme denne proces. Såfremt sådanne forslag til justeringer forudsætter lovændringer, bør henvendelse til de pågældende ministerier m.v. ske i fællesskab. Samarbejdsudvalget kan komme med forslag til håndtering af fremtidige udpegninger til udvalg, råd og nævn, således at disse håndteres på en måde, som afspejler ønsket om at sikre den rigtige repræsentation i lyset af opgavefordelingen mellem de to organisationer, og således at fuld transparens mellem de to organisationer sikres på dette område. Udvalget forventes at sikre hurtig og effektiv afklaring af alle konkrete udpegninger. Samarbejdsudvalget bør ved den tidsmæssige prioritering af sit arbejde være opmærksomt på områder, hvor eventuelle forslag om forandringer nødvendiggør behandling på Advokatmødet. 16

17 Bilagsoversigt 1. Kommissorium for udvalg vedrørende Advokatsamfundets struktur og arbejdsopgaver (maj 2013) 2. En ny struktur: Debatoplæg af Advokatrådets Strukturudvalg (25. april 2007) 3. Referat af drøftelserne i Debatforum om Advokatsamfundets vedtægter den 16. maj Referat af drøftelserne i Debatforum om Advokatsamfundets vedtægter den 10. juni Lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af Retsplejeloven 6. Bemærkninger til lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af Retsplejeloven 7. Fælles brev af 17. december 2009 fra Advokatsamfundet og Danske Advokater, herunder grafisk præsentation af arbejdsfordelingen mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet (de komplementære cirkler) 8. Power pointpræsentation fra Dialogmødet i Advokatsamfundet den 18. april Advokatrådets årsberetning (der henvises til følgende link: acfe&page= ) 10. Advokatnævnets årsberetning Uddrag af betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater (kommissorium, resumé og kapitel 5 om det pligtmæssige medlemskab) 12. Advokatsamfundets årsregnskab 2009 og Advokatsamfundets årsregnskab 2011 og Advokatsamfundets budget for 2012 og Advokatsamfundets budget for 2014 og Danske Advokaters årsregnskab for Danske Advokaters årsregnskab for Danske Advokaters årsregnskab for Danske Advokaters budget for 2011, 2012, 2013 og

18 20. Oversigt over større opgaver, der grænser op til eller overlapper hinanden 21. Danske Advokaters håndtering af høringssager 22. Advokatrådets behandling af høringssager 23. Fordelingen af udvalgsposter mellem Advokatsamfundet og Danske Advokater pr. 23. oktober Advokatsamfundets vedtægter 25. Rapport af 17. september 2012 om kredsbestyrelsernes fremtidige opgaver 26. Advokatsamfundets tilsynsindsats på klientkontoområdet 27. Oversigt over kontingent til specialforeningerne Samarbejdsaftale mellem Advokatsamfundet og Danske Advokater om den danske indsats i forhold til CCBE 29. Evaluering af Advokatsamfundets tilsynsbesøg Oversigt over personale og løn for Danske Advokater og Advokatsamfundet for Sammenligning af udvalgte driftsudgifter 32. Vedtægter for Danske Advokater 33. Referat af møde den 22. oktober 2013 i kontaktudvalg mellem Advokatrådets Skatteudvalg og Danmarks Skatteadvokater 34. Notat fra Lars Svenning Andersen om rollefordelingen mellem Advokatsamfundet og Danske Advokater 35. Tema om kredsbestyrelserne i Advokaten 10/ Analyse ved tænkt salg af ejendommen Kronprinsessegade 28 og tilbageleasing heraf 37. Oversigt over sagsgange i Advokatnævnets sekretariat 38. Svar på spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg (december 2012) 39. Advokatsamfundets årsregnskab Advokatsamfundets årsregnskab Advokatsamfundets årsregnskab

19 42. Advokatsamfundets årsregnskab Advokatsamfundets årsregnskab Advokaternes Serviceselskabs årsrapport Advokaternes Serviceselskabs årsrapport Advokaternes Serviceselskabs årsrapport Husleje og medlemstal for Danske Advokater 48. Indberetninger fra udlandet om klagegebyrer 49. Debatoplæg vedr. advokatkredsene fra Finn Bødstrup og Christian Lundblad 50. Tema om Advokatnævnet i Advokaten nr. 1/ Oversigt over Advokatsamfundets omkostninger henført til hhv. Advokatnævnet og tilsynsfunktionen 52. Justitsministerens svar af 15. januar 2014 til Folketingets Retsudvalg vedr. sagsbehandlingstiden i Advokatnævnet 53. Advokatsamfundet nedbrydning af omkostninger 54. Advokatsamfundet lokaleoversigt 54a. Oversigt over lokalernes størrelse 54b. Oversigt over medarbejdernes placeringer 55. Oversigt over Advokatsamfundets opgaver fra 1994 til nu 56. Konklusioner og uddrag fra interessentanalyse om branchen 19