nr. 2 februar 2009 Lindø lever Side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 2 februar 2009 Lindø lever Side 3"

Transkript

1 nr. 2 februar 2009 Lindø lever Side 3 Krise giver TR mere gennemslagskraft Side 4-5 Sikkerhedsarbejdet skal moderniseres Side 6-7 Alle tilgodeset i fratrædelsesaftale Side 14-15

2 Krisetid sætter fokus på tillidsrepræsentanter Leder Den aktuelle økonomiske krise afspejler sig i høj grad på industriens område. Kurven over antallet af ansatte på arbejdsfordeling peger direkte mod himmelen, mens det går i den stik modsatte retning i forhold til generel mangel på arbejdskraft. Der deles i stigende grad fyresedler ud, og det sker blandt andet hos LM Glasfiber i Lunderskov, hvor 450 ansatte mister jobbet. Herfra lyder det fra tillidsrepræsentant Arne Mouritzen, at det at sige farvel til fyrede kolleger er noget af det værste, man som tillidsrepræsentant kan komme ud for. Samtidig betyder fyringsrunden også, at Arne Mouritzen og hans tillidsvalgte kolleger rundt om på industrivirksomhederne kommer på ekstra arbejde. For når fyresedlerne er delt ud, venter hårde forhandlinger med ledelsen om fratrædelsesvilkårene. Arne Mouritzen understreger, at selv om han ikke kan forhindre fyringerne, så kan han præge nedskæringerne og forsøge at gøre dem så retfærdige som muligt. - Jeg har siddet med ved samtlige forhandlinger om nedskæringerne. Vi tillidsfolk skal søge al den indflydelse, vi kan få. Og så gælder det selvfølgelig om at være realistiske ikke romantiske, siger Arne Mouritzen i artiklen på siderne Alle fik noget Hos Hjem-IS i Esbjerg er der ikke megen romantik, for her lukkede produktionen den 5. december. Tilbage er blot de ansatte, der skal være med til at afvikle produktionen. Forud for lukningen indgik henholdsvis ledelse, tillidsfolk og de lokale fagforeninger en fratrædelsesaftale for de 225 ansatte, der fik en fyreseddel på grund af lukningen. Og både tillidsfolk og fagforeninger havde den holdning, at alle skulle have noget ud af aftalen uanset hvor længe man havde været i virksomheden. Derfor betegner 3F ernes tillidsrepræsentant Margrethe Christensen da også den opnåede fratrædelsesaftale som en god aftale. For alle ansatte selv de, der er ansat i løbet af 2008 får en pose penge i hånden sammen med fyresedlen. Desuden er der blandt andet ekstra penge til ansatte over 53 år samt ægtepar, der begge arbejder på virksomheden, ligesom der er afsat 1,5 millioner kroner til kurser og uddannelse af de fyrede. Samtidig er der et ekstra beløb til de ansatte, der har været på Hjem-IS i en længere periode. - Når jeg taler med andre, der har været ude i samme situation, så har vi fået mere ud af fratrædelsesaftalen. Vi har været bedre til at fordele pengene, fordi vi har prioriteret, at alle fik noget ud af det, siger hun i artiklen på siderne TR bliver endnu vigtigere Ingen kan være i tvivl om, at tillidsrepræsentanterne generelt spiller en stor rolle i forhold til at sikre kollegerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Men i krisetider stiger det ansvar, der lægges på de tillidsvalgtes skuldre. For tillidsrepræsentanterne er med til at sikre ordnede forhold for kollegerne helt til nøglen til arbejdspladsen drejes om. Derfor vurderer arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen da også, at krisen vil give tillidsrepræsentanterne endnu mere gennemslagskraft. - Nu hvor man hele tiden diskuterer fyringer på arbejdspladserne, er der ingen tvivl om, at medarbejderne vil rykke tættere sammen om deres tillidsrepræsentanter og fagforeningen, og det vil på sin vis gøre arbejdet nemmere. Der opstår et større behov for at henvende sig til tillidsrepræsentanten og finde ud af, hvilke muligheder man har, og tillidsrepræsentanten har mulighed for at træde i karakter og hjælpe med planer for efter- og videreuddannelse, jobsøgning og lignende, siger Flemming Ibsen i artiklen på siderne 4-5. i ndhold Lindø lever 3 Krise giver TR mere gennemslagskraft 4-5 Sikkerhedsarbejdet skal moderniseres 6-7 Da det umulige skete 8-9 Helte og skurke i kampen om B&W 10 Villy har en drøm 11 Det bedst opnåelige resultat Alle tilgodeset i fratrædelsesaftale Satser Faglig orientering 19 International fagbevægelse Seminarer om fællesklubber 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) Forside: Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen fra Lindøværftet på Fyn. Foto: Alex Tran.

3 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Lindø lever Skibsværftet Lindø dropper de store containerskibe og satser i fremtiden på nye skibstyper og udlejning af arealer Endnu en gang er det lykkedes Lindøværftet at snyde værftsdøden. Dommedagsklokkerne bimlede ellers livligt, da bestyrelsen i slutningen af januar var samlet for at diskutere værftets videre skæbne. Men med offentliggørelsen af planerne om at skabe et mere specialiseret skibsværft og udleje dele af faciliteter og arealer er det A.P. Møller-ejede værft parat til at kæmpe for sin overlevelse. Samtidig skal beskæftigelsen i Munkeboområdet sikres ved, at en del af medarbejderne får arbejde hos de nye lejere. Den nye forretningsmodel betyder, at Lindø ikke længere bygger store containerskibe og tankskibe, men i stedet koncentrerer sig om mindre skibe som for eksempel ro/ro-skibe og skibe til brug for offshore-området. Samtidig bliver der oprettet en fælles produktionsenhed, hvor kunder kan leje sig ind. Fælles faciliteter som vedligeholdelse, værksteder og infrastruktur skal fremover anvendes af både skibsværftet og de eksterne virksomheder. - Vores ønske er at bevare et skibsværft og anden produktion på Lindø. Derfor har vi vedtaget en forretningsmodel, der er kreativ og fremadrettet, men også realistisk og nødvendig, siger bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe. Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen er positiv over for den nye plan, selv om han ærgrer sig over, at det gamle værft nu skal til at bygge små skibe. - Det er ingen hemmelighed, at jeg hellere havde set, at vi blev ved med at bygge store tankskibe, men sådan skal det ikke være. Det er et godt oplæg, bestyrelsen er kommet med, som kan sikre værftet og sikre beskæftigelsen i området, siger Lars Hansen. Værftet beskæftiger i dag omkring medarbejdere, og spørgsmålet er, om medarbejderstaben skal reduceres i takt med, at produktionen af skibe på værftet falder. Lige her og nu er der dog ikke udsigt til afskedigelser, har bestyrelsesformanden fastslået, og samme melding lyder fra Lars Hansen. - Forretningsmodellen træder først for alvor i kraft om et år, og indtil videre mangler vi faktisk folk. Så folk er ikke så nervøse, men det er klart, at vi er spændt på, hvem der lejer sig ind, og hvad de har brug for af arbejdskraft. Men får vi ikke nye ordrer på skibe i løbet af et halvt år, så kan det da godt være, at vi begynder at blive nervøse, siger Lars Hansen. Ordrebogen for store skibe er fyldt et stykke ind i 2010, og værftet har derfor især brug for B-malere og stålfolk, men hvad medarbejderne skal lave, når opgaven ikke længere står på store skibe, er uvist. - Tiden må vise, hvad det er kunderne har brug for, siger Lars Hansen. En række eksterne virksomheder har allerede vist interesse for de nye muligheder på Lindø, og direktionen arbejder nu på at omsætte interessen til håndfaste kontrakter. Administrerende direktør for Lindø Finn Buus Nielsen er meget tilfreds med den nye forretningsmodel, da den giver A.P. Møller- Mærsk mulighed for at beholde en skibsteknisk viden og samtidig minimere den økonomiske risiko. - Endelig er det den rigtige beslutning for Munkebo-området, som får en række virksomheder ind i området i stedet for én dominerende virksomhed, siger han. Lindø har siden 1988 næsten udelukkende bygget containerskibe til A.P. Møller-Mærsk. Fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet Lars Hansen (tv.) tror på, at de nye tiltag på værftet kan sikre værftets fremtid og dermed beskæftigelsen i Munkebo-området. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn/Baghuset Krisen vil give TR mere genn Tillidsrepræsentanterne savner engagement fra kollegerne. Det vil den mange fyringer i kølvandet på den rette op på, mener forsker Det er svært at engagere kollegerne i faglige spørgsmål, mener over halvdelen af de danske tillidsrepræsentanter. LO s magasin Ugebrevet A4 har gennem en undersøgelse blandt 258 tillidsrepræsentanter tegnet et portræt af LO-tillidsrepræsentanten anno 2009, og hele 54 procent af dem oplever, at kollegerne ganske simpelt interesserer sig mindre for fagforeninger, overenskomster og rettigheder end tidligere. Samme erfaring har Harry Andersen, fællestillidsrepræsentant på Aalborg Portland. Han har 18 års erfaring som tillidsrepræsentant, men han har aldrig oplevet, at det er så svært at få unge kolleger til at forstå, hvorfor det er vigtigt at stå i en fagforening, som i dag. - De tror, at lønnen kommer af sig selv, ligesom julen. De har den forestilling, at de bare kan gå op på kontoret og forlange fem kroner mere i timen. Men det er jo ikke bare lige sådan. Deres opfattelse er også ofte, at de kan få penge andre steder fra, hvis de bliver arbejdsløse. De ser slet ikke a-kassen og fagforeningen som en forsikring, siger han. Men den økonomiske krise vil nok få unge og andre, der tidligere har haft svært ved at se, hvad de skal bruge tillidsrepræsentanten til, på andre tanker. Det mener lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen. - Nu hvor man hele tiden diskuterer fyringer på arbejdspladserne, er der ingen tvivl om, at medarbejderne vil rykke tættere sammen om deres tillidsrepræsentanter og fagforeningen, og det vil på sin vis gøre arbejdet nemmere. Der opstår et større behov for at henvende sig til tillidsrepræsentanten og finde ud af, hvilke muligheder man har, og tillidsrepræsentanten har mulighed for at træde i karakter og hjælpe med planer for efter- og videreuddannelse, jobsøgning og lignende, siger han. Intet behov for TR Alligevel mener han, at det er et stort problem, at tillidsrepræsentanterne (TR) mangler opbakning blandt kollegerne. - Mange virksomheder gør meget Fællestillidsrepræsentant på Aalborg Portland Harry Andersen oplever, at det er svært at få de unge kolleger til at interessere sig for faglige spørgsmål.

5 emslagskraft økonomiske krise og de for at fastholde medarbejderne med en god personalepolitik, medarbejderne fører selv lønsamtaler og løser andre problemer sammen med ledelsen. Derfor ser de ikke det samme behov for en tillidsrepræsentant som tidligere, og dermed bliver fagbevægelsen sekundær, forklarer han. En klog tillidsrepræsentant sørger derfor ifølge Flemming Ibsen for at give kollegerne det udefinerbare ekstra, som de ikke kan få andre steder. - Tillidsrepræsentanten skal være meget opsøgende og kunne byde på meget. Det kræver et meget stort menneskekundskab, siger han og peger på, at lokalafdelingerne og fagforbundene her har ansvaret for at bakke tillidsrepræsentanten op. TR-undersøgelsen viser desuden, at ni ud af 10 tillidsrepræsentanter oplever, at der stilles flere og flere krav til deres kvalifikationer, hvilket Harry Andersen kan bekræfte. - Der er kommet mange flere ting, som vi skal tage os af også ting som jeg aldrig havde troet jeg skulle komme til at arbejde med. Tidligere var det jo mest løn og arbejdsvilkår, men i dag bruger jeg meget tid på at hjælpe kollegerne, hvis de for eksempel er røget ud i noget snavs eller har fået alkoholproblemer, fortæller han. Tillidsrepræsentantundersøgelsen viser, at 14 procent af tillidsrepræsentanterne er valgt, fordi ingen andre havde lyst. Det problem har de ikke på Aalborg Portland. Til gengæld kan Harry Andersen godt genkende situationen, når næsten alle tillidsrepræsentanterne i undersøgelsen siger, at de må bruge fritid på TR-opgaven. - Der er mange møder, som bliver afholdt om aftenen af hensyn til virksomhedens økonomi. Som fællestillidsrepræsentant har jeg al den tid, jeg skal bruge i løbet af en arbejdsdag, men mine andre TR-kolleger kan godt have svært ved at få enderne til at nå sammen, særligt når de må forlade deres plads og lægge ekstra arbejdsopgaver over på deres kolleger. Så får de dårlig samvittighed, fortæller han. De mange møder om aftenen og i weekenden vil på længere sigt give fagbevægelsen problemer, mener Flemming Ibsen. TR skal forkæles - Fagbevægelsen er nødt til at forkæle tillidsrepræsentanterne og være opmærksom på, at det er en belastning for familien. Derfor er det måske en god idé at overveje, om der kan spares lidt på alle de møder og weekendkonferencer. Samtidig skal tillidsrepræsentanterne også være bedre til at sætte grænser for sig selv. Jeg har desværre mødt mange ildsjæle, som er blevet så forlovede med det grænseløse arbejde, at det skubber alt væk, og et halvt år efter er de skilt. Det er en høj pris, påpeger han. Harry Andersen mener, at industriens OKaftale fra 2007 om at honorere TR for deres arbejde er et godt træk for at rekruttere flere tillidsrepræsentanter. Samtidig tror han, at det vil være frugtbart for alle parter, hvis alle virksomheder af en vis størrelse har en tillidsrepræsentant på fuld tid. Portræt af en tillidsrepræsentant Gennemsnitsalderen for en LO-tillidsrepræsentant er 50 år. Mænd udgør 63 procent og kvinder 37 procent af tillidsrepræsentanterne. Syv ud af 10 tillidsrepræsentanter i den private sektor er mænd. 14 procent er valgt, fordi ingen andre ville. 17 procent overvejer at stoppe snarest mulig eller inden for et år eller to. Hver tredje tillidsrepræsentant er glad for at være tillidsrepræsentant. Kun en ud af 100 tillidsfolk er sjældent glad for hvervet. 54 procent oplever, at deres kolleger interesserer sig stadig mindre for de faglige spørgsmål. 51 procent bruger en til fem timer af deres fritid på tillidsarbejdet. 91 procent oplever, at der stilles krav om flere kvalifikationer i dag end tidligere. Mere end hver fjerde føler, at de sjældent eller aldrig har tid nok inden for en normal arbejdstid til at passe tillidshvervet. Næsten hver tredje tillidsrepræsentant har siddet på posten i mere end 10 år. 16 procent har eget kontor og fast kontortid, hvor kollegerne kan træffe dem. Seks ud af 10 tillidsrepræsentanter er socialdemokrater. Kilde: Ugebrevet A4 CO-Magasinet side 4-5

6 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Sikkerhedsarbejdet skal m Tiden er løbet fra den nuværende måde at organisere sikkerhedsarbejdet markedets parter og regeringen sat fokus på området Arbejdsmarkedets parter og regeringen er i øjeblikket ved at se på, hvordan sikkerhedsorganisationen kan ændres, så den passer til en moderne dansk arbejdsplads. For i dag er arbejdet mere fleksibelt med eksempelvis selvstyrende grupper og jobrotation, og det gør det vanskeligere at få sikkerhedsarbejdet til at glide. Samtidig er det i flere brancher svært at skaffe sikkerhedsrepræsentanter, medarbejderne er ofte uengagerede i sikkerhedsarbejdet, og kravene til sikkerhedsrepræsentanten er stigende. I dag skal sikkerhedsrepræsentanten for eksempel kunne indgå i strategiske overvejelser sammen med virksomhedens ledelse. Udfordringerne til en moderniseret sikkerhedsorganisation (SIO) er store, men ifølge Anders Kabel, tidligere direktør for foreningen Arbejdsmiljørådgiverne og nu projektleder på Byggeriets Arbejdsmiljøbus, handler det overordnet set om at skabe nogle minimumsrammer, der sikrer ansatte indflydelse på den forebyggende indsats. Ligesom det skal slås fast, hvilken viden om stoffer, indeklima og andre miljøpåvirkninger SIO skal have. - Jeg tror ikke på, at man kan kræve, at medlemmerne af SIO har samme kompetencer som fagkundskaben. Derfor må man se på, hvordan man håndfast sikrer, at alle virksomheder enten råder over en medarbejder med arbejdsmiljøkompetencer på et højt niveau eller køber sig til ydelsen, siger han. Rollen skal tænkes om Seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) mener, at sikkerhedsrepræsentantens (SR) rolle skal tænkes helt om. - SR skal kunne meget mere, end da opgaverne blev defineret i 1970'erne. I dag er SR ofte involveret i de overordnede strategier for arbejdsmiljøet, som lægges helt oppe ved den øverste ledelse. Derfor skal man overveje at arbejde hen mod, at SIO og samarbejdsudvalget kommer til at hænge mere sammen i toppen, foreslår han. Sikkerhedsrepræsentantens rolle er ændret betydeligt fra at være en slags kontrollant til også at skulle favne kollegernes velfærd og trivsel. Det kræver ifølge Johnny Dyreborg, at SR skal uddannes bedre til at tage sig af mobning, stress og andre opgaver. Den ændrede rollebeskrivelse betyder også, at selve titlen er i spil. Der har blandt andet været tale om at kalde SR for velfærdskonsulent eller arbejdsmiljørepræsentant. Johnny Dyreborg mener, at titlen velfærdskonsulent vil være med til at rive SR'erne ud af den forståelse, at de udelukkende skal tage sig af sikkerheden på arbejdspladsen. - Der vil opstå en bredere forståelse af, at opgaven også rummer en varetagelse af velfærden på arbejdspladsen, og det passer bedre til de krav, der stilles til SR i dag, siger han. Michael Jørgensen, miljøsekretær i CO-industri, ser ingen grund til at ændre på SR- titlen, men skal det ske, mener han, at ordet arbejdsmiljøkoordinator er det bedst dækkende. Det sender et signal om, at det i høj grad handler om samarbejde og koordinering af de forskellige funktioner i virksomheden, hvis arbejdsmiljøindsatsen skal fungere, siger han. Men så længe personer hvert år er udsat for en arbejdsulykke, finder han ikke grund til at fjerne fokus fra sikkerheden. Samme holdning har Henning Staffe, sikkerhedsrepræsentant på skibsværftet Lindø gennem 28 år og medlem af hovedsikkerhedsudvalget i 18 år. Han var med, da Lindø banede vejen for aftalemodellen, som giver mulighed for at fravige arbejdsmiljøloven og indrette sikkerhedsarbejdet, så det passer til den enkelte arbejdsplads. Men der er et punkt, som han gerne ser fjernet fra aftalen nemlig muligheden for at lade SR-opgaven smelte sammen med tillidsrepræsentanten. Hvad laver en sikkerhedsrepræsentant? Sikkerhedsrepræsentanten (SR) kontrollerer sammen med arbejdsgiver/arbejdsleder, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, samt medvirker til at identificere arbejdsmiljømæssige belastninger, og hvad man kan gøre for at fjerne disse. SR deltager eksempelvis i planlægningen ved indkøb af stoffer og tekniske hjælpemidler, samt ved omstruktureringer og ombygning og udvidelser af virksomheden. SR tager sig også af det psykiske arbejdsmiljø i fællesskab med samarbejdsudvalget. Repræsentanten kan efter et års ansættelse vælges af kollegerne for to år ad gangen og er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanten. Hvad er en sikkerhedsorganisation? Alle virksomheder med over 10 ansatte skal have en sikkerhedsorganisation (SIO). Den opbygges ved, at der for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde dannes en sikkerhedsgruppe bestående af en sikkerhedsrepræsentant og en arbejdsleder. På små virksomheder kan SIO bestå af en enkelt sikkerhedsgruppe, mens der på store virksomheder kan være over 100 sikkerhedsgrupper med flere sikkerhedsudvalg og hovedsikkerhedsudvalg.

7 oderniseres på. Derfor har arbejds- - Den mulighed bør pilles ud af aftalen for helst alle virksomheder. Jeg har desværre oplevet på mange virksomheder, hvordan tillidsrepræsentanter, der også er sikkerhedsrepræsentanter, har solgt sikkerheden for en femøre. Pengene vinder hver gang, og det går ikke, når vi som SR er nødt til at lave aftaler, som lever op til lovens krav, siger han. Del en sikkerhedsrepræsentant I Sverige har man løst problemerne med at skaffe sikkerhedsrepræsentanter samt dæmpet nogle af de små virksomheders modvilje mod at afsætte ressourcer til opgaven. Her deles flere virksomheder om en SR, som kører rundt og holder øje med arbejdsmiljøet. Den model finder Johnny Dyreborg ganske interessant, da den hjælper virksomhederne med at vurdere, om niveauet af deres arbejdsmiljøindsats er på højde med branchen, ligesom han ser en fordel i, at virksomhederne kan udveksle erfaringer. Men Anders Kabel er ikke lun på ideen. - SR skal helst være en del af virksomheden for at kunne fungere. En regional sikkerhedsrepræsentant kommer let til at ligne en krydsning mellem en fagforeningskonsulent og en BST-repræsentant og vil derfor ikke blive opfattet som en del af virksomheden, siger han. Også CO-industri stiller sig tvivlsom over for tanken. - Skal virksomhederne deles op efter brancher, eller skal de rejsende SR tage sig af alle slags virksomheder? Skal de komme uvarslet, eller kan vi risikere, at de kun kommer i virksomheden til de fire årlige, lovpligtige møder i sikkerhedsudvalget? siger Michael Jørgensen. Trepartsforhandlingerne fortsætter gennem foråret og forventes afsluttet inden sommerferien. Det fungerer ikke, når tillidsrepræsentanten også er sikkerhedsrepræsentant, mener Henning Staffe, sikkerhedsrepræsentant på Lindøværftet. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen Møde i Arbejdernes Fællesklub på B&W i 1990 erne med næstformand Helge Larsen for bordenden. Gode råd i en krisetid fra Helge Larsen Information til kolleger er altafgørende for at holde modet oppe på arbejdspladsen, både når krisen blot ser truende ud, og når der for alvor er besparelser og fyringer i luften. For ikke at skabe mismod og personaleflugt er det vigtigt at give så mange informationer som muligt, så hurtigt som muligt. Intet må sive til pressen, før medarbejderne er orienteret. Som tillidsrepræsentant og/eller medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem bør du sætte dig ind i, hvilke økonomiske faktorer der påvirker jeres arbejdsplads. Du kan bede om, at økonomien bliver diskuteret i samarbejdsudvalget, så virksomheden er på forkant med udviklingen, og der er en plan for, hvad virksomheden gør her og nu og på længere sigt. Informer om jeres drøftelser og jeres plan. Det kan være med til at berolige kolleger, som ser sort på fremtiden, selv om der ikke er nogen fare, ligesom det virker betryggende, at der er sat forskellige planer i gang, hvis krisen kradser. Giv kun reel information. Kollegerne skal kunne stole på det, du siger. Er det dårlige nyheder, så må du også sige det, så de har mulighed for at handle efter det.

9 Da det umulige skete Lukningen af B&W var ikke en mulighed. Sådan tænkte Helge Larsen til det sidste, men i 1996 var det slut Helge Larsen er normalt ikke nogen bitter mand. Men når han hører om Stein Bagger og andre spekulanter, så får han en bitter smag i munden. - Når jeg ser Stein Bagger, der har tjent formuer på luftkasteller, og hører, hvordan han har fået 350 millioner kroner af Danske Bank, så bliver jeg sgu lidt bitter. Hvordan kan de sige ja til sådan en som ham, men nej til værftet, selv om vi havde skabt et grundlag for en videreførelse? Det forstår jeg ikke, siger den tidligere tillidsrepræsentant på B&W Helge Larsen. Han husker, som var det i går, indholdet af det brev, som i april 1996 definitivt slukkede alt håb om at redde det hæderkronede værft: På det foreliggende grundlag ser vi os ikke i stand til at yde den fornødne driftsfinansiering. Underskrevet Peter Straarup, Danske Bank. - Dér sluttede det, konstaterer Helge Larsen. Gennem 36 år arbejdede han på skibsværftet B&W. Han var næstformand i Arbejdernes Fællesklub og sad som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem med ved bordet, da den ene redningspakke efter den anden blev præsenteret i et desperat forsøg på at redde det hæderkronede værft. Kampen for værftet bliver nu beskrevet i bogen B&W værftet der ikke måtte overleve af journalisten Niels Bjørn Hansen, som flittigt har plukket fra Helge Larsens hukommelse. - De sidste to-tre år på B&W var rigtig spændende og interessante. Det eneste, som gik galt, var, at operationen ikke lykkedes, siger Helge Larsen. En måde at leve på Som barn i de store efterkrigsårgange var Helge Larsen som 15-årig heldig at få læreplads som klejnsmed på B&W godt hjulpet på vej af storebror, som allerede var inden for de store gitterporte. Og så var hans skæbne beseglet. - Jeg kunne slet ikke drømme om at arbejde et andet sted, og sådan havde de fleste det. B&W var en måde at leve på. Der var en helt særlig atmosfære. En speciel ånd. Selv om det var en stor arbejdsplads, så var den jo ikke større end sjakket. Vi fulgte med i hinandens privatliv, kendte til kone og børn, vi sad sammen til frokost, og det var ikke ualmindeligt at holde 25-års jubilæum. I vores klubhus blev der holdt både bryllupper, barnedåb og runde fødselsdage. B&W betød alt. Stærkt sammenhold Netop den særlige ånd og det stærke sammenhold mener Helge Larsen var årsagen til, at værftsarbejderne var parate til at kæmpe med næb og klør for at bevare arbejdspladsen, selv da ledelsen havde opgivet kampen. - Tidligere stod ledelsen og medarbejderne sammen. Det var fantastisk. Vi samarbejdede tæt om at bearbejde politikerne. Vi tog arbejderpartierne, mens ledelsen snakkede med de borgerlige. Men den sidste kamp måtte værftsarbejderne og en gruppe funktionschefer kæmpe alene. - Hvis ledelsen havde stået sammen med os, havde værftet overlevet. Bankerne havde meget nemmere ved at sige nej, da ledelsen meddelte, at redningsplanen ikke var deres plan, mener han. Trods ledelsens svigt svigtede modet hos værftsarbejderne og deres tillidsrepræsentanter ikke. - Vi troede ikke på, at det kunne gå galt. Vores erfaring var jo, at der før havde været kriser, hvor det så sort ud. Dem havde vi klaret, og så kunne vi også klare den her, fortæller han. Optimismen var så stor, at de kolleger, som blev fyret til 1. december 1995, sagde på gensyn, og deres værktøj blev pakket ned i poser med deres arbejdsnummer på. Kollegerne før pressen Kampånden blev styrket af den tætte informationsstrøm, som fulgte alle forhandlinger i kampen for at redde B&W. - Der var under hele forløbet meget stor åbenhed. Vi havde den holdning, at kollegerne ikke først skulle høre det i pressen. Informationerne skulle de have på arbejdspladsen. I den sidste tid kom kreditorernes advokater klokken 6.45 hver anden mandag til møde med værftsarbejderne. Så stod de der i deres fine jakkesæt og gjorde status. Selv hentede han støtte og opbakning hos fællestillidsmanden John Hansen, som han havde et tæt samarbejde med. Og selv om han ikke havde meget fritid i de år, så husker han dem kun som spændende og interessante. - Jeg er jo ret stædig, og adrenalinen gjorde også sit. Mismodet kom først bagefter. Da blev jeg godt ked af det. Det var ligesom at have mistet en god ven, fortæller han. I ugerne efter at B&W var gået konkurs mødtes han jævnligt med tillidsrepræsentantkolleger i fællesklubbens kontor på værftet. Her mødte han gamle værftsarbejdere, som stadig kom ud for at tage bad i omklædningsrummet, og andre kørte rundt uden for hegnet og kiggede ind på deres gamle arbejdsplads. - Jeg husker tydeligt en gammel blikkenslager, som stod foran mig og sagde Helge, hvad skal jeg gøre med dem her? mens han holdt hænderne op foran mit ansigt. Det rammer den dag i dag, fortæller Helge Larsen tydeligt berørt. Han har siden hørt, at blikkenslageren fik arbejde andet sted. Selv fik han job hos AOF som konsulent og underviste blandt andet medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Dorthe Kragh Helte og skurke i kampen om B&W I 1996 gik B&W konkurs. Skibsværftet kunne måske have overlevet, viser ny bog om dødskampen x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x B&W kunne i dag have præsteret et overskud på mellem 650 og 850 millioner kroner hvis det altså havde fået lov. For det hæderkronede værft gik konkurs i 1996 efter ni måneders intens kamp mod en truende lukning. Den kom, selv om der undervejs var blevet lagt basis for det, nogen vurderer i dag kunne have været en god forretning baseret på 153 års erfaringer med at bygge skibe. Niels Bjørn Hansen B&W værftet der ikke måtte overleve Forlaget Sohn Bestyrelsen og direktionen spændte ben for, at B&W overlevede sin dybeste krise, lyder det i ny bog. I 1996 var B&W og de loyale værftsarbejdere nemlig godt på vej mod en mere strømlinet produktion og et faldende timetal per nybygning, da håndklædet blev kastet i ringen den 29. april 1996 og skibsværftsarbejdere mistede deres job. Det viser et regnestykke, som værftets tidligere direktør Jens Stephensen og tidligere produktionschef Torben Erikstrup har udarbejdet. Men hvorfor gik det så galt? Fordi værftet ikke måtte overleve, påpeger journalist og forfatter Niels Bjørn Hansen i sin bog B&W værftet der ikke måtte overleve. Gennem en omfattende research dokumenterer han den dramatiske kamp om værftets skæbne, der fandt sted både uden for, men især inden for skibsværftets gitterporte. Med i historien er helte og skurke, medløbere og overløbere og ikke mindst i hovedrollen det stolte, gamle værft, der i 153 år lagde kulisser til både arbejderkamp og samfundsudvikling. B&W er om noget et stykke dansk arbejderog fagforeningshistorie om et solidt sammenhold og en stærk ånd samt værftsarbejdere, der ikke var bange for at gå forrest i kampen for en mere retfærdig fordeling af goderne i Danmark. Traditionelt havde B&W også et stærkt sammenhold mellem ledelse og medarbejdere, som stod side om side gennem det utal af kriser, værftet blev kastet ud i. Men da det største slag skulle slås, smuldrede sammenholdet. Ny direktør skulle lukke værftet I bogen lader Niels Bjørn Hansen mange af de centrale personer i kampen om B&Ws overlevelse fortælle deres version af sagen, og der er ingen tvivl om, at en række af de involverede i dødskampen mener, at værftet kunne være reddet. De mener, at årsagen til, at det ikke lykkedes, skal findes i direktionen og bestyrelsen. Oplevelsen var, at bestyrelsen mistede troen på fremtiden og indsatte en ny direktør med det ene formål at lukke værftet. Samtidig spøgte mistanken om, at der kun blev holdt gang i det sidste redningsforsøg for at få værftsarbejderne til at færdiggøre de sidste skibe uden ballade. Dagbogsnotater fra den daværende økonomidirektør tyder da også på, at nogle af påstandene ikke helt er uden indhold, men vidner samtidig om en direktion, som følte sig dybt provokeret over, at en fyret direktør rottede sig sammen med tillidsmændene og en gruppe funktionschefer for at finde en redningsplanke til det synkende værft. Det var ellers et imponerende arbejde redningsgruppen udførte med hjælp fra kreditorernes advokat N.E. Nielsen, som lod sig fange ind af B&W-ånden. Ikke en sten forblev uvendt og adskillige potentielle samarbejdspartnere blev kontaktet, men lige lidt hjalp det uden bestyrelsens opbakning var der hverken hjælp at hente hos de amerikanske kreditorer, politikerne eller bankerne. B&W gik konkurs.

11 Af Tine Bjerre Larsen Foto Alex Tran Villy har en drøm Samtlige medarbejdere burde have en uddannelse som industrioperatør, mener tillidsrepræsentant på Rynkeby Foods A/S Villy Christiansen. Villy drømmer om uddannelse til alle medarbejdere og om at udvikle en god arbejdsplads Ufaglært er sådan et kedeligt ord, synes Villy Christiansen. Og de fleste på Rynkeby Foods A/S har da også en uddannelse, selv om de måske ikke bruger den. Selv er han sportsekspedient, men har været tapper og pakker på most-virksomheden i Ringe i næsten fjorten år. Alligevel er han ikke helt tilfreds med situationen. - Jeg så gerne, at samtlige medarbejdere fik industrioperatøruddannelsen, men reaktionen, når jeg spørger, om det ikke var noget, er tit: ah, hvad for noget? Jeg tror ikke, at folk kender nok til uddannelsen. Samtidig skal vi nok også blive bedre til at skræddersy kurserne, så eksempelvis også de ældre kan se formålet med uddannelsen, siger Villy Christiansen. 3F Østfyn, som han har kontakt til, arbejder på at udvikle industrioperatøruddannelsen. - Det er tit et problem at tage folk ud af produktionen, og det vil man tage højde for. Men der skal være en idé i at sende folk på uddannelse. Hvis man kommer tilbage og slet ikke bruger det, som man har lært, er det en dårlig forretning for alle parter. Men hvis du har en viden, så tør du mere, og så kan det hele rykke sig. - Jeg er almindelig tapper og pakker, og hvis pakkeanlægget går i stykker, så er jeg nødt til at vente på en tekniker. Hvis jeg havde været igennem uddannelse, så kunne jeg måske selv gå ind og reparere anlægget. Og tænk hvis Rynkeby kunne tilbyde alle ansatte uddannelse. Det ville da være attraktivt. Hvorfor skal det være så svært? Først var han sikkerhedsrepræsentant, og de sidste tre år har han været tillidsrepræsentant i produktionen. Hans mål er at skabe en god arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og han ville i den forbindelse ønske, at vi danskere var lidt mere åbne over for hinanden. - Vi er gode til at brokke os, men ikke til at sige tingene ligeud. Min filosofi er, at vi skal have en åben dialog og lytte til hinanden. Det synes jeg også, at vi har på Rynkeby, men det er alligevel svært at sige, hvorfor man gør, som man gør, og at sige fra er lidt af et kunststykke. Virksomheden har været ude i en turbulent tid. Sidste år blev en juicefabrik i Sverige lukket og produktionen flyttet til Ringe. Det kom til at betyde en fordobling af produktion og en hel del ekstra arbejde for medarbejderne. - Vi fik flere tappemaskiner, og det krævede sidemandsoplæring og en ekstra indsats. Distributionen foregår herfra via vogne til Sverige, og da de svenske kølejuiceprodukter har en kortere holdbarhed, så var vi nødt til at udvide arbejdstiden ind i weekenden. Lige nu er det derfor vigtigt at skabe stabilitet og fokusere på trivslen, understreger tillidsrepræsentanten. Bjarne Pedersen fra Bisca sendte TRstafetten videre til Rynkeby Foods, som har været igennem en større teknologisk og uddannelsesmæssig udfordring i den seneste tid. Tillidsrepræsentant Villy Christiansen arbejder på, at alle medarbejdere kommer på uddannelse for deres egen, men også for virksomhedens skyld. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Kristensen Foto Nils Rosenvold Fakta om LM Glasfiber LM Glasfiber er verdens førende producent af vindmøllevinger. Virksomheden har global produktionskapacitet med afdelinger i blandt andet Kina, USA og Spanien og beskæftiger globalt mere end medarbejdere. Navn: Arne Mouritzen. Når det handler om at få indflydelse på fyringsrunder, så gælder det om at være realistisk ikke romantisk, mener tillidsrepræsentant på LM Glasfiber Arne Mouritzen. Alder: 62 år. Fødested: Odense. Bopæl: Kolding. Arbejdsplads: LM Glasfiber i Lunderskov. Uddannelse: Maskinarbejder. Fagforbund: Metal. Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 16 servicemontører, formand for seniorklubben Klub 50+ og bestyrelsesmedlem i Metal Kolding. Familie: Bor med samlever gennem 23 år, tre udeboende børn og syv børnebørn. Fritidsinteresse: Ser meget sport, når der er tid ind imellem de faglige og politiske interesser.

13 Det bedst opnåelige resultat Tillidsrepræsentant Arne Mouritzen engagerer sig hundrede procent også selv om mange af hans aktiviteter først for alvor vil give resultater, når han er gået på efterløn Arne Mouritzen er ikke i tvivl: At sige farvel til fyrede kolleger er noget af det værste, man som tillidsrepræsentant kan komme ud for. Og han ved, hvad han taler om. Aktuelle nedskæringer på hans arbejdsplads, LM Glasfiber, koster nemlig 450 kolleger jobbet. Arne Mouritzen har mere end 30 år som tillidsrepræsentant på bagen heraf 13 hos LM Glasfiber. I 1995 blev han tillidsrepræsentant for samtlige metallere i virksomheden. De seneste to år har han skåret ned, så han nu repræsenterer 16 servicemontører. I forbindelse med fyringerne har tillidsrepræsentant-kollegiet hos LM Glasfiber prøvet at få ørerne i mediernes vridemaskine. En af Arne Mouritzens tillidsrepræsentant-kolleger udtalte, at tilbagevendende fredag-mandags-fravær kunne indgå i vurderingen af, hvem der skulle afskediges. Det blev udlagt, som om tillidsfolkene ikke varetager kollegernes interesser. Arne Mouritzen afviser påstanden og kritiserer nogle medier for at løbe med en halv vind. - Hvis man gentagne gange melder sig syg fredag-mandag uden at være det, så er man usolidarisk med os andre, siger Arne Mouritzen. - Vi arbejder tæt sammen i teams, og hvis der mangler et led i kæden, så må kollegerne løbe hurtigere. Derfor synes vi, at tilbagevendende sygemeldinger af typen fredagmandags-virus kan være ét af mange kriterier, man skal inddrage, når det skal besluttes, hvem der skal afskediges. Det er et ønske, som mange kolleger deler med os tillidsrepræsentanter. Al indflydelse skal søges Som tillidsrepræsentant kan man være nødt til at træffe upopulære beslutninger, mener Arne Mouritzen. - Jeg har siddet med til samtlige forhandlinger om nedskæringerne. Vi tillidsfolk skal søge al den indflydelse, vi kan få, siger han. - Og når det handler om at få indflydelse på fyringsrunderne, så gælder det selvfølgelig om at være realistiske ikke romantiske. Derfor er han parat til at acceptere et resultat, som ikke er godt, men det bedst opnåelige. Og i den aktuelle situation kan tillidsfolkene ikke forhindre nedskæringerne, men de kan præge dem og prøve at gøre fyringerne så retfærdige som muligt set fra medarbejdernes side. Netop dét, synes han, har været det spændende, når han ser tilbage på sine mere end tredive år i fagligt arbejde: At præge udviklingen ved at kæmpe for de bedst opnåelige resultater. - Det gælder om at spise, mens maden er på bordet. Som tillidsrepræsentant skal man have den tæft, at man kan hugge til, mens muligheden er der. Og så må man bagefter gå ud og forklare kollegerne, hvorfor man kommer med et resultat, de måske ikke synes er godt nok. Min erfaring er, at de fleste forstår det, siger Arne Mouritzen, som ikke bliver vred over at få kritik. Jeg er meget glad for mine kolleger, og jeg kan sagtens sidde til bords med folk, som jeg fagligt eller politisk er rygende uenig med. Klub 50+ Arne Mouritzen er formand for den nystiftede seniorklub Klub 50+ hos LM Glasfiber. - Sådan er det jo: Når man ikke kan holde kæft i en forsamling, så bliver man valgt og ryger i bestyrelsen, konstaterer Arne Mouritzen. Seniorklubben omfatter alle medarbejdere, der er fyldt 50 år, uanset om de er timelønnede eller HR-direktør. Bestyrelsen er sammensat, så den består af medarbejdere fra samtlige LM Glasfibers afdelinger i Danmark. Den stiftende generalforsamling blev afholdt en lørdag. - Vi vil gerne have, at folk kommer af interesse ikke fordi det er i arbejdstiden, siger Arne Mouritzen. Der kom faktisk 87 ud af 300 inviterede, så interessen for seniorklubben fejler ikke noget. Målet er så vidt muligt at afholde et arrangement hver måned. Der deltog 25 seniorer i det første arrangement, som var et besøg i LM Glasfibers avancerede vindtunnel, hvor man kan teste vindmøllevinger med vindhastigheder på op til 375 km i timen. Bestyrelsen for Klub 50+ er gået i gang med at indsamle erfaringer og forslag til seniorpolitiske forbedringer i virksomheden. - Seniorer kan i mange tilfælde få individuelle løsninger. Men vi vil gerne have en nedskrevet seniorpolitik, så vi har nogle generelle retningslinjer, siger Arne Mouritzen. - Vi kunne sagtens sidde i TR-kollegiet og finde ud af det. Nogle siger jo, at demokrati trives bedst på få hænder, men det er mere spændende at bygge på forslag fra 300 kolleger, der selv står midt i problemerne. God måde at runde af på I øjeblikket er Arne Mouritzen med til at indføre lean i sin afdeling. Også det er et arbejde, der peger ud over hans egen pensionsalder. - Alt skal systematiseres. Det er et stort, men spændende arbejde. Hvis det lykkes, så er der både bedre produktivitet og øget sikkerhed i det, siger Arne Mouritzen, der må finde sig i, at kollegerne driller med, at han ikke laver noget, når han sidder dagen lang ved pc'en og planlægger leanindsatsen. - De vanskeligste at overbevise om fordelene ved lean er folk af min egen årgang. Vi er vant til at gøre tingene på bestemte måder, og det er simpelthen ikke så nemt at finde sig i nye procedurer. Arne Mouritzen har rundet de 62 år. Han synes, at arbejdet med at indføre lean er en god måde at runde sit arbejdsliv af på. Han overvejer at gå på efterløn, selv om han er glad for både sit arbejde og sine tillidshverv. - En del af de ting, jeg arbejder med i øjeblikket, er langsigtede og giver først for alvor resultater, når jeg selv er gået af, konstaterer Arne Mouritzen. - Men når jeg engagerer mig i noget, så gør jeg det 100 procent. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Erik Kristensen Foto Holger Bundgaard Alle fik noget ud af fratræ Tillidsfolkenes og fagforeningernes holdning var klar: Man skulle have noget uanset om man var nyansat eller havde lagt hele sit arbejdsliv hos Hjem-IS En god aftale. Sådan karakteriserer 3F ernes tillidsrepræsentant Margrethe Christensen den fratrædelsesaftale, som tillidsrepræsentanter og fagforeningerne forhandlede på plads op til lukningen af Hjem-IS' produktion i Esbjerg i december måned. Margrethe Christensen havde gerne set, at der var flere penge i aftalen men synes alligevel den er god, fordi den kommer hele vejen rundt, så alle de 225 afskedigede kolleger får noget med sig. - Når jeg taler med andre, der har været ude i samme situation, så har vi fået mere ud af fratrædelsesaftalen. Vi har været bedre til at fordele pengene, fordi vi har prioriteret, at alle fik noget ud af det, siger Margrethe Christensen. - For eksempel hører man ikke så tit, at helt nye medarbejdere får noget med, når virksomheden lukker. Her får de mindst kroner, hvis de blev her til den 5. december, selv om de er ansat i Der blev ansat seks til syv medarbejdere i produktionen i foråret. De får alle fordel af den bestemmelse i fratrædelsesaftalen. Regnestykket for en ny medarbejder ansat i 2008 ser sådan ud: kroner i generel fratrædelsesgodtgørelse plus kroner i bonus (fordi de fastsatte produktionsmål blev opnået) plus én ugeløn (for ét påbegyndt ansættelsesår), hvilket i alt løber op i mindst kroner. Dette er minimum nye medarbejdere kan være omfattet af andre paragraffer i fratrædelsesaftalen og derfor have krav på yderlige beløb. Uenighed om enkelte punkter Margrethe Christensen modtager selv omkring kroner i fratrædelsesgodtgørelse. Den største del af fratrædelsesgodtgørelsen skyldes, at hun har været 31 år i firmaet. Frem til den 31. marts er hun ansat i virksomhedens jobcafé, hvor hun skal rådgive de afskedigede kolleger om arbejde og uddannelse. Derefter vil hun få løn og være fritstillet frem til 14. september Fratrædelsesaftalen tilgodeser medarbejdere med høj anciennitet og medarbejdere med høj alder. Margrethe Christensen oplyser, at omkring 20 af de afskedigede medarbejdere er fyldt 53 år og derfor får del i den aldersbestemte fratrædelsesgodtgørelse, og at op imod 50 medarbejdere har været på virksomheden i ti år eller mere og derfor får del i den anciennitetsbestemte godtgørelse. - Kolleger, der har været her længe, og kolleger, der er oppe i 50'erne, bliver hårdt ramt, fordi de får sværest ved at finde ny beskæftigelse. Derfor skal de have særlig meget i fratrædelsesgodtgørelse, siger Margrethe Christensen, der selv er 56 år. Hun fortæller, at enkelte punkter i fratrædelsesaftalen har skabt diskussion, fordi det kan være vanskeligt at afveje hensyn til forskellige grupper, som hver på deres måde er udsatte og bliver hårdt ramt af lukningen. - Selv synes jeg, det er godt, at par, der bor sammen, får en særlig fratrædelsesgodtgørelse. De bliver dobbelt ramt af lukningen, fordi to personer bliver sendt ud i arbejdsløshed. Det er aktuelt for omkring ti par. Men der har været megen diskussion om det. En enlig mor bliver for eksempel også ramt særlig hårdt, konstaterer Margrethe Christensen. Prioriterer de ufaglærte Der er afsat 1,5 million kroner til uddannelse. - Det lyder af meget, men det er det ikke, når det skal deles ud til 225 mennesker. Derfor har vi prioriteret at hjælpe de ufaglærte, fordi vi har vurderet, at de kommer mest i knibe. Mange industrivirksomheder i området lukker helt eller delvist ned, så det bliver svært for de ufaglærte at finde nye job. En del af midlerne bruger man på at styrke de ufaglærtes pc-kundskaber. Margrethe Christensen fortæller, at flere, end man skul- Hovedtræk i fratrædelsesaftalen Forud for lukning af Hjem-IS' produktion i Esbjerg indgik tillidsrepræsentanter, fagforeninger og ledelse en fratrædelsesaftale. Produktionen lukkede den 5. december Nogle medarbejdere er blevet yderligere en periode på fabrikken for at afvikle produktionen, og nogle blev tilbudt fortsat beskæftigelse hos Hjem-IS. Fratrædelsesaftalen indeholder blandt andet følgende for medarbejdere, der var beskæftiget i virksomheden den 5. december 2008: Fratrædelsesgodtgørelse til alle på kroner. Fra én til 15 ugers løn afhængigt af anciennitet. For eksempel ved anciennitet mellem et og otte år: En ugeløn, anciennitet mellem 9 og 10 år: 10 ugers løn og anciennitet mellem 30 og 34 år: 15 ugers løn. Alle, der var fyldt 53 år, fik en fratrædelsesgodtgørelse på én uges løn pr. alders-år, dog højst 10 ugers løn, således at en person fyldt 53 år modtog én ugeløn, og en person fyldt 62 år modtog 10 ugers løn. Alle modtog en bonus på kroner, fordi den sidste periodes produktionsmål blev opnået. Medarbejdere, der er blevet på fabrikken ud over den 5. december for at gennemføre den endelige afvikling af produktionen, får en særlig godtgørelse på op til 100 procent af ovennævnte anciennitetsgodtgørelse. Par, hvor begge var ansat hos Hjem-IS i Esbjerg, modtog en særlig godtgørelse på kroner pr. person. Ingen er blevet pålagt at afholde ferie i perioden efter fyringerne, og varslet ferie blev trukket tilbage. Der blev afsat 1,5 million kroner til kurser og uddannelse. Der blev nedsat et uddannelsesudvalg, og alle blev tilbudt et rådgivningsforløb. Der er desuden oprettet en jobcafe og ansat en jobbank-bestyrer. Fratrædelsesaftalen omfatter også medarbejdere på barsel, på vej på barsel, langtidssyge og fraværende på grund af arbejdsbetingede lidelser.

15 delsesaftalen ud af fratrædelsesaftalen, le tro, mangler erfaring med brug af pc, og det gælder ikke kun ældre, men også yngre kolleger. Mange har derfor meldt sig til pcbegynderkurser. - Et grundlæggende pc-kendskab er vigtigt - også for de ufaglærte. Det vil ofte få folk nemmere ind i et nyt job, og det er også utroligt vigtigt at kunne, hvis de vælger at begynde på en uddannelse, siger Margrethe Christensen, der selv netop har deltaget i et it-kursus. Hun overvejer at tage 10. klasse på VUC og søge et job som stewardesse på en olieplatform. I jobcafeen møder hun hver dag gamle kolleger, der kommer for at få råd om arbejde og uddannelse. Status er, at 70 af de 225 fyrede har fået nyt arbejde, omkring 60 er i gang med uddannelse, og omkring 40 har deltaget i forskellige arbejdsmarkedskurser hos AMU og AOF. Hjem-IS opretholder et lager i Esbjerg. Margrethe Christensen fortæller, at de kolleger, der bliver på lageret, også vil være omfattet af fratrædelsesaftalen, hvis de bliver fyret inden 1. marts Vi har fået en fratrædelsesaftale, der dækker meget bredt. Vi har tænkt på alt og alle, siger Margrethe Christensen - Men jeg kunne godt tænke mig, at vi havde fået flere penge ind i ordningen især i puljen til uddannelse. Fratrædelsesaftalen på Hjem-IS er god, fordi den blandt andet tilgodeser både nyansatte, ufaglærte og ægtepar, mener tillidsrepræsentant Margrethe Christensen. CO-Magasinet side 14-15

16 Betalingssatser 2009 Industriens Overenskomster Tekst - og stk. nr. Sats pr. Industriens Overenskomst 1/3-09 Sats pr. 1/ Overarbejde Stk. 2 Varsling af overarbejde Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales Stk. 5 Betalingssatser 1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid (jf. overenskomstens 9, stk. 1), betales følgende tillæg pr. time. 88,35 15 Skifteholdsarbejde Stk. 6 Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes et engangsbeløb på kr. Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde pr. time: Hverdage med undtagelse af lørdage Fra kl Fra lørdag kl. 14 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage 190,00 35,40 75,85 Overarbejde på hverdage: Første og anden klokketime efter normal arbejdstid: Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid: Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse: Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved forskudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl. 6 til kl. 18: Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18 til kl. 6: 2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en ham i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag, betales følgende tillæg: Timer mellem kl. 6 og kl. 18: Timer mellem kl. 18 og kl. 6: 34,65 55,35 103,50 34,65 103,50 55,35 103,50 Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridage a) Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5, a) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg samme tillæg pr. time: ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. b) Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales pr. time et tillæg på 19 Udearbejde Stk. 2 Betaling for udearbejde 2. For udearbejde betales derudover et tillæg pr. præsteret arbejdstime på 22 Almindelige timelønsbestemmelser Stk. 1 Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør: for voksne medarbejdere for medarbejdere under 18 år 76,15 23,85 4,50 103,15 59,40 3. For arbejde på søn- og helligdage betales følgende tillæg: Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12: Fra kl. 12 og til den normale arbejdstids begyndelse: Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: 4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der herfor kr. 14 Forskudt arbejdstid Stk Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18 til kl. 22: Fra kl. 22 til kl. 6: 68,90 103,50 103,50 24,55 22,95 37,35 25 Fritvalgs Lønkonto Stk. 1 Pr. 1. maj 2009 indbetaler virksomheden på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg. Bemærk: Regulering pr. 1. maj 2009, til 1,0 pct. 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden 1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder. Dog udbetales den pågældende kr. pr. præsteret arbejdstime i akkord 32,95 Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 følgende tillæg: 44,10

17 Speciel del Sats pr. 1/3-09 Sats pr. 1/ Støberier Stk. 2 Særlige timelønsbestemmelser for ikke faglærte medarbejdere 1. Smelteovnsfyrbødere får et tillæg på kr. pr. støbedag udover den for vedkommende smelteovnsfyrbøder gældende timeløn, medmindre tillægget dækkes gennem en akkord, hvorunder pasningen af ovnen er indeholdt. 5 Snedkere, tømrere, møllebyggere og træindustriarbejdere Særlige timelønsbestemmelser 1. Hvor virksomheden forlanger, at snedkere, tømrere og møllebyggere holder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspenge pr. time kr. 6 Skibstømrere Særlige timelønsbestemmelser 1. For bolværks- og vandbygningsarbejde betales et tillæg pr. time på kr. Herfra undtages dog arbejde på værfternes egne bolværker og ved tildannelse af materialer, der foregår på værfternes egen grund, medmindre det foregår i eller ud over vandet. 11,85 1,65 4,50 2. Hvor virksomheden forlanger, at skibstømrere og bådebyggere holder sig selv med værktøj, betales værktøjspenge pr. time på kr. Bilag 1 Protokollat, Retningslinjer for arbejde på mobile og stationære platforme 3. Lønforhold b. Som tillæg hertil ydes et særligt offshoretillæg pr. time, som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg samt alle specielle forhold, der følger af offshore-arbejdet: f. For arbejde på den 24. december 2009 på kr. udbetales et tillæg. g. For arbejde på øvrige søgnehelligdage, dvs. dage for hvilke der udbetales SH-forskud, udbetales et tillæg på kr. 1,65 33,40 952,25 431,80 Lærlingebestemmelser Sats pr. 1/3-09 Sats pr. 1/ Mindstebetaling Stk. 1 Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør: år år år år 5. over 4 år Alle beløb er i kroner. 57,60 65,35 70,20 81,20 103,15 Bilag II Særlige bestemmelser for skibstømrerlærlinge Hvor virksomheden ikke forsyner lærlingen med værktøj, ydes der lærlingen værktøjspenge med øre pr. time i hele læretiden. Disse penge henstår hos læremesteren, der foretager de nødvendige indkøb. Bilag IV Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge 2 Stk. 6 Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse på øre pr. kørt km*), når den samlede skolevej er 20 km eller derover Organisationsaftaler Sats pr. 1/3-09 Sats pr. 1/3-09 Protokollat i Organisationsaftaler: Støberier (tidligere 4 stk. 2 pkt. 2) Medarbejdere, som på andre støberier end værfternes tilsiges til at deltage i en støbning, samt medarbejdere, der udfører udslagning samtidig med, at der støbes i samme rum, får et tillæg pr. time på kr. pr. støbedag ud over den for vedkommende medarbejder gældende timeløn, medmindre de nævnte tillæg dækkes gennem en akkord på det pågældende arbejde. Ved bygnings- og jernkonstruktionsarbejde, der ikke er et led i virksomhedens produktion, eller som finder sted uden for virksomhedens område, ydes der et montagetillæg kr. pr. time, såfremt arbejdet ikke udføres i akkord. 10,50 2,75 Karetmagere (tidligere 7) Særlige timelønsbestemmelser Hvor virksomheden forlanger, at karetmagere holder sig selv med almindeligt værktøj, betales værktøjspenge kr. pr. time. 1,65 CO-Magasinet side 16-17

18 Organisationsaftaler Sats pr. 1/3-09 Sats pr. 1/3-09 Særlige bestemmelser til overenskomsten mellem CO-industri og Dansk Industri for kedelrensere (tidligere 15) A Stk. 3 For rensning i olietanke ydes der et tillæg på kr pr. time. Tillægget ydes for mindst 8 timer pr. dag. Stk. 4 For indvendig rensning af fyr- og røgkanaler ved oliefyrede kedler, for udstikning af rør og indvendig rensning af røgkarme på oliefyrede skibskedler samt for rensning af jernskorstene og for smøring af skorstene og af beholdere indvendig betales et tillæg på kr pr. time. Tillægget ydes for mindst 5 timer pr. dag. Stk. 5 For opmuringsarbejde betales et tillæg på kr pr. time, og for hjælpearbejde i forbindelse hermed kr. pr. time. Stk. 6 For alt øvrigt kedelrensningsarbejde, herunder arbejde med mekanisk værktøj samt for udsyringsarbejde, betales et tillæg på kr pr. time. 11,70 6,15 9,25 9,25 6,15 4 års, men under 8 års beskæftigelse kr. 8 års beskæftigelse kr. C) Ude- og rejsearbejde Befordringstiden med tog eller bus regnes henholdsvis fra Københavns Hovedbanegård eller bussens afgangsplads. Såfremt tilbagerejsen foregår samme dag, og ankomsten til København sker inden kl , ydes der en godtgørelse og ud over den tid E) Manglende spiselokaler I tilfælde, hvor kedelrensere ikke har adgang til spiselokaler, eller hvor sådanne ikke forefindes, ydes der en betaling på kr pr. dag. F) Befordring og værnemidler Stk. 5 Ved arbejde med udsyring betales et ekstra tøjtillæg på kr pr. time. 3,50 5,35 37,25 59,60 20,85 2,50 B) Opsigelsesbestemmelser De i hovedoverenskomstens 38 fastsatte opsigelsesbestemmelser er ikke gældende for kedelrensere. Som betaling for dette afsavn ydes følgende tillæg pr. time: Til kedelrensere med mindre end: 9 mdrs. beskæftigelse kr. 0 9 mdrs., men under 4 års beskæftigelse kr. 2,75 Industriens Sats pr. Funktionæroverenskomst 1/3-09 Sats pr. 1/ Lønbestemmelse Stk. 7 A. Elever under erhvervsuddannelse Handel og kontor Minimalløn for elever inden for handel og kontor kr. pr. måned: 1. år 2. år 3. år 4. år Tillæg til elever med forudgående hhx-eksamen (kr. pr. måned) pr , , , ,- 840,- C. Erhvervsgrunduddannelse Elever ansat efter lov om erhvervsgrunduddannelse (EGU) aflønnes med Kr./måned 4 Fritvalgs Lønkonto Stk. 1 Pr. 1. maj 2009 indbetaler virksomheden 1,0 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg. Bemærk: Regulering pr. 1. maj 2009, til 1,0 pct ,- Teknisk designer. Minimalløn for elever inden for teknisk designer kr. pr. måned ,- Billag 3 protokollat om befordringsgodtgørelse for elever B. "H.Korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser - praktikanter) Korte videregående uddannelser (det tekniske område) Kr./måned ,- 6. Anvendes eget befordringsmiddel, jf. stk. 4, ydes en befordringsgodtgørelse på øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover 92 Korte videregående uddannelser (det merkantile område) Kr./måned ,-

19 Faglig orientering Faglig orientering Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgifter, OKnyt m.v. Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen, skifteholdsprogram, CO- Meddelelser, CO/DI-aftaler, A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden. Pjecer og Tryksager REACH for brugere af kemikalier EU er kommet med en ny forordning om registrering, vurdering og godkendelse af stoffer og materialer for brugere af kemikalier REACH. Derfor er der nu lavet en vejledning for god praksis til virksomhederne, så de kan følge de nye retningslinjer. Vejledningen REACH for brugere af kemikalier berører både nye stoffer og materialer samt de kendte materialer, som har været brugt i mange år. REACH ændrer dog ikke ved de danske arbejdsmiljøregler. Så bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer er fortsat gældende. Og det er fortsat arbejdsgiverens ansvar, at stoffer og materialer håndteres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vejledningen er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, og den kan enten downloades på I-Bars hjemmeside eller den kan bestilles på CO-industris hjemmeside Ny jurist i CO-industri Den 9. februar begyndte Azad Cakmak som ny juridisk konsulent i CO-industri. 27-årige Cakmak fik sit eksamensbevis fra Københavns Universitet lige inden årsskiftet, og han var frem til udgangen af september 2008 tilknyttet Arbejdsretsafdelingen i LO som studentermedhjælper. Forinden har Azad Cakmak blandt andet været praktikant i Europa-Parlamentet hos MEP Britta Thomsen, hvor han fik et ekstra godt indblik i forholdet mellem jura og politik. Han har også været frivillig rådgiver hos Frivilligrådgivningen i Dansk Flygtningehjælp, og her ydede han juridisk hjælp inden for primært socialret og udlændingeret. Arbejdsret har været den røde tråd stort set hele vejen gennem uddannelsen ved Det Juridiske Fakultet på universitetet, og det afspejler sig også i specialeafhandlingen, hvor Azad Cakmak skrev om Laval-sagens indflydelse på dansk arbejdsret. Fritiden tilbringer Cakmak med venner og familie, og der er også sport på programmet en gang imellem. CO-Meddelelser Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene 2009/001 Fællesklubber afholdelse af inspirationsseminar for TR marts /007 REACH for brugere af kemikalier. 2009/004 ISS Kloak- & Industriservice/ Industriservice Danmark A/S Virksomhedsoverdragelse. 2009/009 DCS International Aps/DCS Group A/S Virksomhedsoverdragelse. 2009/008 Teknologisk Institut/Danfysik A/S Virksomhedsoverdragelse. 2009/010 ISS Facility Services A/S/DAKO Danmark A/S Virksomhedsoverdragelse. 2009/005 TP Erhvervscentre A/S/TDC A/S Virksomhedsoverdragelse. 2009/012 Pluslønkursus den marts 2009 på Metalskolen i Jørlunde. 2009/013 Rettelse til CO-meddelelse nr. 2009/ /014 CO-DI Forhandlerkonference den 18. og 19. maj /011 OK 2009 Satser. 2009/015 CO-DI Forhandlerkonference den maj 2009 Aflysning. CO-Magasinet side 18-19

20 Internationa International fagbe 50 millioner mister deres job i millioner mennesker verden over står til at miste deres job i 2009, hvis den økonomiske krise bliver forværret. Det forudser FN s arbejdsorganisation ILO i en netop udsendt årsrapport om den globale beskæftigelse. FN-rapporten fastslår, at arbejdsløsheden i 2009 i forhold til 2007 vil stige med mellem 18 og 30 millioner og med mere end 50 millioner, hvis den økonomiske udvikling bliver yderligere forværret. Dertil kommer, at omkring 200 millioner mennesker, fortrinsvis i udviklingslandene, vil blive sendt ud i ekstrem fattigdom som følge af krisen. - Vi står foran en global job-krise. Mange regeringer er klar over det og handler derefter, men der er brug for en mere håndfast og koordineret indsats, hvis vi skal undgå en international krise med politisk og social uro, siger ILO s generaldirektør Juan Somavia. For bare et par måneder siden forudså ILO, at arbejdsløsheden i 2009 kun ville stige med millioner. Seks finske forbund i nyt industriforbund Seks af Finlands fagforbund har planer om at gå sammen i et nyt stort industriarbejderforbund fra 1. januar I løbet af foråret 2009 træffer forbundene beslutning om sammenlægningsplanerne. De seks forbund bag planerne om det nye industriforbund TEAM er Metalarbejderforbundet og Kemifacket, som de to største. Desuden Træ- og specialbranchernes forbund, Elforbundet, Medieforbundet og Jernbanearbejderforbundet. I Kemifacket holdes en bindende urafstemning om sammenlægningen i februar. I Metalarbejderforbundet ventes resultatet af vejledende urafstemning i slutningen af februar. Baggrunden for sammenlægningsplanerne er ønsket om øget, fælles styrke for arbejderne i industrien. Flere svenske virksomheder flytter udenlands Stadig flere svenske virksomheder flytter til udlandet, viser en undersøgelse fra Unionen, det største svenske fagforbund for privatansatte. Hvor det for fire år siden var hver fjerde, er det nu hver tredje svenske virksomhed, der har flyttet produktion til udlandet. Undersøgelsen viser samtidig, at mange virksomheder træffer beslutning om udflytning på et tvivlsomt grundlag. - Virksomhedsudflytning er en hurtig og tilsyneladende enkel problemløsning, men for virksomhederne medfører det i mange tilfælde uforudsete omkostninger og dårligere kvalitet. Og for de ansatte ofte negative konsekvenser ved at arbejdssituationen ændres, arbejdsbelastningerne øges eller jobbene helt forsvinder, siger økonom i Unionen Åsa Johansson. - Det er vigtigt at analysere konsekvenserne af en udflytning og se på, hvilke alternativer der findes. Og ikke sjældent viser en sådan analyse, at ulemperne overstiger fordelene. Den hyppigste årsag til udflytning er lavere omkostninger til arbejdskraft. Mange virksomheder sammenligner lønniveauerne i de forskellige lande og tror, de kan spare mange penge. De tager ikke højde for, at lønningerne i visse lande stiger op til procent årligt, at personaleomsætningen er høj og at produktiviteten ikke er lige så høj som i Sverige, siger Åsa Johansson. 2,5 millioner i fransk strejke De franske fagforbund skønner, at 2,5 millioner mennesker var med i den omfattende generalstrejke, der lammede Frankrig i slutningen af januar. De franske metalarbejdere deltog sammen med lærere, ansatte på hospitaler, posthuse, banker, jernbaner og i lufthavnene sammen med studenter og pensionister i aktionerne over hele landet. Det skete i protest mod, at den borgerlige franske regering ikke gør nok Klip fra fagbladene Inflationsloft Inflationen i 2008 blev næsten det dobbelte af, hvad alle økonomiske eksperter ventede ved årets start, og så bliver det jo svært at forhandle løn. Derfor ville det vel være rimeligt med en eller anden form for inflationsloft i de lokale aftaler, sådan at forhandlingerne bliver genoptaget, hvis inflationen går over loftet. Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør (Blikog Rørarbejderforbundet) efter at det har vist sig, at den høje inflation i 2008 har gjort stort indhug i svendenes lønforbedringer. Flere steder i landet er de timelønnede gået direkte tilbage i deres realløn. Pausegymnastik virker Da jeg begyndte som sikkerhedsrepræsentant, satte jeg fra begyndelsen fokus på ensidigt gentaget arbejde, som vi har meget af. Da min kæreste er gymnastikinstruktør, var det oplagt at foreslå mine kolleger, at vi begyndte på det område. Fem minutter, mere skal der ikke til for at få blodet i cirkulation og muskler og led smidiggjort. Til at begynde med var der en del modstand blandt de ældre medarbejdere, men efterhånden har mange fundet ud af at gymnastikken virker. Sikkerhedsrepræsentant Brian Johansen, Rationel Vinduer, Sdr. Felding, i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Pausegymnastik og betalt fysioterapi har givet øget velvære og mindre sygefravær. Tænkte først på kollegerne Efter ti dage kiggede min kone på mig og sagde nu er det nok. Det havde hun sådan set ret i. For første gang i forløbet gav jeg mig ro til at tænke på min egen fremtid. Jeg savnede at vide noget mere om, hvad der rent faktisk sker i forbindelse med et krak. Det må gerne blive et led i vores tr-uddannelse, hvor vi lærer meget om lønforhandlinger og fyringer, men faktisk ikke så meget om tillidsrepræsentantens opgave i forbindelse med konkurser. Det vil være et godt supplement. Tillidsrepræsentant Jørn Deleuran, Essential Aircraft Maintenance Services (EAMS) i Metal Magasinet (Dansk Metal). EAMS havde det krakkede flyselskab Sterling som eneste store kunde.

OK 2015. Betalingssatser. Industriens Overenskomst. Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2015

OK 2015. Betalingssatser. Industriens Overenskomst. Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2015 OK 2015 Betalingssatser Industriens Overenskomst Tekst - og stk. nr. Sats pr. 1/3-2015 Industriens Overenskomst 13 Overarbejde Stk. 2 Varsling af overarbejde Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. april 2013

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. april 2013 Fællesoverenskomst Mejeripersonale og chauffører Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører og afløsere indtil 480 arbejdstimer er præsteret (3 måneder) Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. marts 2015

Lønskema Fællesoverenskomst for Mejeripersonale og chauffører gældende fra den 1. marts 2015 Fællesoverenskomst Mejeripersonale og chauffører Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører og afløsere indtil 640 arbejdstimer er præsteret (4 måneder) Mejeriarbejdere, chauffører, industrioperatører

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

Forhandlingsprotokollat

Forhandlingsprotokollat MA- handlingsprotokollat Nedennævnte parter har i forligsinstitutionens regi indgået aftale fornyelse af overenskst mellem DI Overenskst-II/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening v/di og 3F, Serviceforbundet/Danske

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant intro Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TYPISKE TR-OPGAVER Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme ro og orden på arbejdspladsen

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Klubarbejdet Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Indholdsfortegnelse 1. Teknikerklub på arbejdspladsen hvorfor?...3 2. Hvordan starter

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København

0K2014 Budoverenskomsten. 3F København Ved afsluttende forhandlinger, i forligsinstitutionens regi, har nedenstående parter opnået enighed om de vedhæftede ændringer til den gældende budoverenskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Medlemmer af Fødevareforbundet NNF får min støtte hundrede procent, siger Kirsten Davidsen. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING Kollegerne hilses med et

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Fingrene nede. Side 12-13. Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9

Fingrene nede. Side 12-13. Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9 nr. 3 marts 2009 Fingrene nede i suppen Side 12-13 Krisen præger lønforhandlinger Side 3 Sikkerhedsrepræsentanten under pres Side 6-7 Tid til at vælge Side 8-9 Tillidsvalgte i orkanens øje Leder Finanskrise,

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Arbejdstid - Lokalaftale nr. 4.E

Arbejdstid - Lokalaftale nr. 4.E Arbejdstid - Lokalaftale nr. 4.E Hanne Møller Lillelund 9. oktober 2013 Lokalaftale nr. 4.E Redigeret 2013 Visse arbejdsvilkår m.m. for ekspeditionspersonale ansat ved Servicetelefonen, Kystradioen Tele

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere