Den forkerte vej. Velkommen til risikosamfundet

Transkript

1 Mandagmorgen 27 Den forkerte vej Verden er blevet markant mere risikabel, viser ny omfattende World Economic Forumrapport 2006 var et år uden fremskridt Klimaforandringerne er i dag den største globale risiko Klodens beslutningstagere er for passive, lyder kritikken fra globale topledere i erhvervslivet Nationale risikomanagere skal nedbryde silotænkning kina har sat kursen mod nogle dramatiske år. De sociale spændinger i landet vokser eksplosivt. På 15 år er indkomstsvælget mellem by og land steget mere end 50 pct. Samtidigt slås Kina med grundlæggende økonomiske problemer i det finansielle system. Og bag al Kina-hysteriet på de internationale finansmarkeder er kun hver fjerde af de udenlandske investeringer i landet indtil videre profitabel. Den tumult og turbulens, der med stor sandsynlighed vil ramme Kina de kommende år, vil påvirke hele verden på en ny og gennemgribende måde. Det er den nøgterne konsekvens af Kinas voksende betydning for den verdensøkonomi, landet er vævet ind i på alle leder og kanter. Omvendt vil ændringer i oliepriser eller dollarkursen også kunne give rystelser i den kinesiske økonomi. Og rystelserne vil slå hårdt og hurtigt igennem. Det er en af konklusionerne i World Economic Forums nye rapport Global Risks 2007, der blev præsenteret på en eksklusiv konference i London i sidste uge. Den tegner et billede af en verden, der er blevet mere risikabel og kompleks. Og den tegner et billede af en verden, der ikke er i stand til at handle. Vi kender på lange strækninger de udfordringer, vi står over for, men vi ved ikke, hvordan de griber ind i hinanden, fordi vi ser verden gennem siloer. Lige nu befinder klodens beslutningstagere sig i en tilstand, hvor vi forbereder os på følgerne af de kommende katastrofer, men hvor vi ikke evner eller i det mindst forsøger at forhindre dem. Verden lider under en bekymrende tilbagelænethed, siger Michael Cherkasky, CEO for det verdensomspændende konsulent og finanskonglomerat Marsh & McLennan Companies, der har bidraget til rapporten. Rapporten er resultatet af en række workshops med over 100 førende akademikere, politikere og virksomhedschefer fra hele verden. Således udgør Global Risks 2007 en af de mest kompetente og alsidige beskrivelser af verdens tilstand netop nu. Og konklusionerne er opsigtsvækkende: UDVIKLING TIL DET VÆRRE. 15 ud af 23 kernerisici går i den forkerte retning. World Economic Forum kan ikke pege på ét enkelt område, hvor der er sket entydige fremskridt sidste år. GEOPOLITISKE RISICI VOKSER. Kontrollen med spredningen af masseødelæggelsesvåben ligger i ruiner, og det kan i kombination med svage stater føre til nye mellemstats- Velkommen til risikosamfundet 15 af 23 risici går den forkerte vej.

2 28 Mandagmorgen Historisk gennemslag Ikke alle risici kan forsikres. Forsikringsselskab er bekymret. MM Risicienes verdenskort år 2007 Verdens 23 største risici vurderet på deres omkostninger for verdensøkonomien og sandsynligheden for, at de går fra risiko til realitet de næste 10 år Over Omkostninger, mia. dollar Retræte fra globaliseringen Kollaps i boligmarkedet Pandemier Gryende finansielle kriser Tropiske uvejr Jordskælv Oversvømmelser Nanoteknologi Destabilisering af Mellemøsten Krige, borgerkrige Olieprischok Hård opbremsning af kinesisk økonomi Transnational kriminalitet og korruption Kollaps af elektronisk infrastruktur Dollarkurs dykker Klimaændringer Liability regimes i udviklingslandene i den industrialiserede verden Mangel på drikkevand Svage og fejlslagne stater Spredning af masseødelæggelsesvåben International terrorisme pct pct pct. Over 20 pct. Sandsynlighed Figur 1: Verden har altid været fuld af risici. Men hastigheden, og måden, hvorpå de griber ind i hinanden er ny. Den globale opvarmning kan føre til oversvømmelser, der påvirker folkesundheden i store dele af Asien. Det vil skabe politiske spændinger, der kan føre til krig og økonomisk kaos. Nogle risici har en konstant sandsynlighed, mens andre er dynamiske. Mest konstant er sandsynligheden for jordskælv. Jo flere mennesker, der er indblandet jo mere dynamisk og uforudsigelig er risikoen. Verden har brug for handling, der kan forhindre katastrofer i at finde sted. lige krige i Mellemøsten og Asien. Samtidig er sandsynligheden for terrorangreb steget, ikke bare i Vesten, men i hele verden. BEHOV FOR HANDLING NU. De enkelte lande bør oprette en central placeret stilling som national risikomanager, der skal tænke risici på en ny og sammenhængende måde. Verdens største genforsikringsselskab, Swiss Re, har ligeledes været involveret i rapportens tilblivelse. Og ifølge selskabets CEO, Jacques Aigrain, er der i disse år ved at opstå en ny forståelse af risici: Den hastighed og kraft, hvormed de enkelte risici griber ind i andre økonomiske og politiske systemer, har aldrig været større, siger han til Ugebrevet. At Swiss Re er involveret i at fremme en forståelse for de nye risici, er langt fra tilfældigt. Virksomheden lever af at forsikre den globale økonomis store forsikringsselskaber mod det uventede. Og i en verden med stigende usikkerhed kan det gå helt og aldeles galt. I 2005, året med orkanen Katrinas hærgen i USA, måtte virksomheden således gøre et milliardindhug i pengepungen. Samlet set kostede orkanen 86 milliarder dollar, hvoraf forsikringsselskaberne bar halvdelen af byrden. Som virksomhed lever vi af at være bedre til at forudse risici end andre. Vi lever af, at verden er risikabel. Men nogle af de risici, vi står over for, er så store, at det bliver svært at lave forretning ud af dem. Det er ikke alle huse i den Mexicanske Golf eller langs Floridas kyster, der kan forsikres. Og så skal man ikke tage fejl af, at nogle af de risici, vi står over for, har så store konsekvenser, at det ikke handler om forretning, men om at verden har brug for handling, der kan forhindre katastrofer i at finde sted, siger Aigrain. Fra slemt til værre Risikoanalysen er bygget op omkring fem sammenhængende spændingsfelter: økonomi, geopolitik, miljø, samfund og teknologi. Det er

3 Mandagmorgen 29 særligt, når talen falder på verdens økonomiske sundhedstilstand og den geopolitiske stabilitet, at WEFs korps af eksperter får rynker i panden. Selvom oliepriserne falder i disse måneder, som følge af den milde vinter, er det analysen, at prisen højst sandsynligt vil gå op igen i den nærmeste fremtid. Enten som følge af en politisk krise, eller fordi efterspørgslen ganske enkelt er enorm. Efterspørgslen efter boliger falder derimod i det meste af den vestlige verden, hvor boligpriserne er mere end fordoblet de seneste 10 år. Risikoen for et globalt kollaps på boligmarkedet inden for en overskuelig fremtid vurderes til at være over 10 pct. og omkostningerne til at være over milliarder US dollar. Et beløb, der får selv det danske statsoverskud til at blegne. Og så er der som sagt Kina. De internationale investorers darling er en økonomi, hvor den meget korte bane uden tvivl bringer mere vækst, men hvor usikkerhederne vokser dag for dag. Kina er et af de store åbne spørgsmål for de kommende år, siger Sean Cleary, seniorrådgiver for World Economic Forum og medforfatter til rapporten. I rapporten gennemtænker WEF tre forskellige scenarier, hvor omdrejningspunkterne er pandemier, global opvarmning og et olieprischok. Uanset hvordan man vender og drejer usikkerheden, dukker Kina på et tidspunkt op som den faktor, der er mest usikkerhed om. Derfor peger Sean Cleary på forholdet mellem Kina og USA som et af de vigtigste for at håndtere de risici, der truer i horisonten. Det gælder både for den globale økonomi, for pandemier som SARS, der kun kan bekæmpes, hvis et land som Kina udvikler programmer og udviser åbenhed. I forvejen er Kina ikke til at komme udenom, hvis man vil undgå eller i det mindste inddæmme en geopolitisk konflikt på den koreanske halvø, og landets indflydelse og betydning for den geopolitiske stabilitet er dramatisk voksende i en regionsom Afrika. Klima-comeback Den største risiko for verden de kommende år synes dog at komme fra klimakrisen. Hvor klima i 2006-rapporten var et af de områder, der skulle holdes øje med, er det i år det vigtigste emne overhovedet. Når WEF vurderer, at miljøsagen kommer til at præge den globale dagsorden på en ny og gennemgribende måde, skyldes det hovedsageligt to forhold: Først og fremmest er de håndgribelige tegn på, at klodens klima er ved at ændre sig, så store, at man ikke længere taler om, hvorvidt der sker en opvarmning, men om hvor stor den er. Den amerikanske østkyst sætter den ene varmerekord efter den anden. Det samme gælder i Europa i disse år. Gletsjerne bliver mindre. Oceanernes overfladetemperaturer stiger. Og i det hele taget observeres der flere ekstreme vejrsituationer end tidligere. Konsekvenserne er velkendte og uoverskuelige. Ifølge Jacques Aigrain er det ikke så interessant at diskutere, om opvarmningen er menneskeskabt eller ej, det vigtigste er at indse, at der er sat en proces i gang, der vil ændre klodens klima og dermed også det økonomiske system. Jeg er meget enig med dr. Stern, der i sin rapport for den britiske regering sidste år slog fast, at omkostningerne ved at lade være med at handle højst sandsynligt vil vise sig at være langt For hver af de risici, vi har analyseret, er der store forretningsmuligheder for tusindvis af virksomheder. Hvis de har løsningerne. Sean Cleary, tidl. britisk topdiplomat større end ved at foretage indgreb, der mindsker CO2-udslippet, siger han. Og selvom Global Risks 2007 vurderer, at der fortsat er større sandsynlighed for, at et nyt olieprischok ryster verdensøkonomien, vil klimakrisen i løbet af få år vokse sig til en langt tungere byrde end en skarp stigning i energipriserne. Og det er den anden grund til, at klima fremover vil optage verdens topledere mere: Der er en snæver sammenhæng mellem klimakrisen og verdens energiforsyning, og på sigt vil der ifølge WEF opstå en klar sammenhæng mellem Risici konvergerer Klima og sikkerhed hænger sammen. MM Fra risiko til mulighed World Economic Forum har i samarbejde med 100 af verdens førende akademikere, politikere og erhvervsledere identificeret de største risici, verden står over for. Analysen er lige så bekymrende, som den er tankevækkende: Verden har sjældent været præget af større usikkerhed og risici end i dag. Bekymrende, fordi vores evne til at håndtere klodens store udfordringer er knyttet til institutioner, der er skabt til en anden tidsalder. Tankevækkende, fordi hver risiko indeholder enorme muligheder for de virksomheder, politikere og andre nøglepersoner, der vil være med til at påvirke fremtiden. Ugebrevet Mandag Morgen vil de kommende uger analysere perspektiver og udfordringer i det nye risikosamfund. Med afsæt i World Economic Forums banebrydende undersøgelse vil vi forsøge at afdække konsekvenserne for Danmark og herunder indkredse kravene til løsninger, og i hvilket omfang Danmark kan være med til at udvikle dem. På den måde kan risikosamfundet skabe ny innovation og nye milliardindustrier og udfordre vores erhvervsliv, vidensinstitutioner og toppolitikere.

4 30 Mandagmorgen MM Fra slemt til værre For 15 af de 23 største risici verden står over for, er det gennem det sidste år blevet mere sandsynligt, at de udvikler sig i en negativ retning. Men forståelsen af, hvad der skal til for at undgå, at risiciene udvikler sig, vokser også. World Economic Forum har identificeret fem veje til risikohåndtering. Analysen viser, hvilke løsninger der passer til hvilke risici Tendens * Global risiko Løsningstype Olieprischok/ afbrudt energiforsyning Budgetunderskud i USA/ fald i dollarkursen Kinesisk økonomi i hård opbremsning Finansielle kriser skabt af demografi Kollaps i boligmarkedet Klimaforandring Mangel på drikkevand tropiske storme oversvømmelser International terrorisme Spredning af masseødelæggelsesvåben Krige og borgerkrige Svage og fejlslagne stater Retræte fra globaliseringen Destabilisering af Mellemøsten jordskælv Transnational kriminalitet og korruption Pandemier i udviklingslandene Kollaps af elektronisk infrastruktur Farer opstår ved nanoteknologien i industrialiserede lande Liability regimes Bedre viden Bedre kommunikation Figur 2: Analysen viser, at det særligt er fraværet af stærke internationale organisationer, der øger sandsynligheden for, at risikoen udvikler sig i en uheldig og ukontrollabel retning. Note*: Øget risiko, samme risiko, uklar tendens. Nye incitamenter Bedre investeringer Int. organisationer implementerer løsning de ekstreme vejrændringer og den geopolitiske situation verden kan over de næste dekader stå foran egentlige klimakrige. En af de vigtigste måder at få dæmpet de stigende geopolitiske og økonomiske spændinger omkring energi og mindske forandringerne i klimaet er ved at udvinde og udvikle nye energiformer. Den globale klimakrise og de høje oliepriser kan anspore ikke mindst udviklingslandene til at satse mere på vedvarende energiformer. Klimakrisen er et eksempel på en risiko, der er så stor, at den kun kan løses, hvis man tænker utraditionelt både i den politiske verden og i forretningsverdenen, siger Jacques Aigrain. Politisk skal der skabes en konsensus om CO2-udslippets størrelse, og så skal der sker reregulering af energimarkederne, hvor handel med CO2 skal effektiviseres. Swiss Res topchef mener, at vi sandsynligvis vil se egentlige forsikringer, der har miljøincitamenter på samme måde som f.eks. bilforsikringer præmien afhænger af din opførsel. Silotænkning og apati styrer verden Men når det endnu ikke er lykkedes at få opbygget nye værn og institutioner til at håndtere klodens store risici, skyldes det ifølge Michael Cherkasky fra Marsh & McLennan Companies, at man anskuer problemer som siloer, der kan løses hver især og helst af andre. De fleste virksomheder og stort set alle regeringer er ikke gode til at analysere, hvordan forskellige risici hænger sammen og kan forstærke hinanden. Virksomheder er sjældent optagede af, hvordan geopolitiske forhold påvirker verdensøkonomien og dermed det hav, de svømmer i. Og politikere er sjældent interesseret i at påtage sig ansvaret for noget, der er meget kompliceret, siger han. Michael Cherkasky fremhæver klimaforandringerne som et eksempel på, hvordan silotænkning har styret verden gennem de seneste år: Klima er helt centralt for energipolitikken, men også for f.eks. fremtidens fødevare- og geopolitik. Alligevel koordineres det sjældent. Rapporten har identificeret de reaktioner fra beslutningstagere, der oftest bruges for ikke, at handle over for en konkret risiko. De to øverste udsagn på listen er, at andre vil håndtere min risiko, og at risikoen ikke er relevant for min organisation. Men begge udsagn er, ifølge Michael Cherkasky, skrupforkerte. Han har selv en fortid som offentlig anklager i New York og var bl.a. med til at retsforfølge de personer, der stod bag det første terrorangreb mod World Trade Center

5 Mandagmorgen 31 MM 8 søforklaringer Listen viser de mest udbredte reaktioner fra organisationer, når de bliver konfronteret med en risiko, som forhindrer proaktiv handlen Andre vil håndtere risikoen for mig Risikoen er ikke relevant for min organisation Hvis vi handler, bremser det min organisation Ingen siger, at vi skal handle Hvad er gevinsten for os ved at imødekomme en risiko Det er for dyrt Hvorfor bekymre sig, det vil aldrig ske for os Det er for stort til at håndtere, og vi er ikke sikre på succes i New York i 1993: Alle var klar over, at risikoen for, at der kom et nyt og større terrorangreb mod World Trade Center, var meget stor. Men alligevel var kun de færreste i stand til at handle. Alle mente, at ansvaret også for dem selv lå et andet sted. Nye sammenhænge nye løsninger Dette års rapport adskiller sig markant fra de to foregående rapporter ved at være mere løsningsorienteret. WEF arbejder med fem forebyggende håndtag: viden, videnssdeling, nye incitamenter, investeringer og sidst, men ikke mindst, nye institutionelle rammer. På den sidste dimension kommer man i år med et radikalt nyt forslag: Alle lande skal have en national risikomanager en form for risiko-overvismand. Vedkommende skal identificere og prioritere mellem de forskellige risici, et land står over for, og vedkommende skal gøre det på tværs af de bestående ministerielle interesser. En national risikomanager vil nok blive set som en bureaukratisk opfindelse i begyndelsen. Men sådan tænkte man også i begyndelsen af 1990 erne, da man indførte dem i erhvervslivet. I dag har stort set alle virksomheder CROs (Chief Risk Officer, red.), der samler viden om virksomhedens største risici. Uden den viden kan virksomheder ikke prioritere og handle, siger Sean Cleary, tidligere britisk topdiplomat og nu seniorrådgiver i WEF. En af de vigtigste opgaver for den nationale risikomanager skulle være at have et strategisk perspektiv og agere som indpisker over for resten af regeringen på et tidspunkt, hvor de fleste folkevalgte bliver mere og mere kortsigtede i deres tænkning og politikformulering. Fra World Economic Forums side understreger man, at det er et bevidst valg at tale om risici og ikke trusler. Sean Cleary beskriver forskellen således: Trusler er uforudsigelige og uhånd terbare. Risici er mere forudsigelige og indeholder også enorme muligheder. For hver af de risici, vi har analyseret, er der store forretningsmuligheder for tusindvis af virksomheder. Hvis de har løsningerne. MM Noa Redington noa@mm.dk En klog mand Forslag: Alle lande bør have en national risikomanager. MM Kolofon Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen. Direktør Lars Jannick Johansen. UGEBREVET Noa Redington, redaktør, Mette Schmidt, redaktionschef, Kalle Jørgensen, redaktionssekretær. Redaktionen Poul Albret, Torben K. Andersen, Poul Anders Pedersen, Ole Vigant Ryborg (Bruxelles), Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand. Grafik Nynne-Cecilie Schmidt, Sune Watts. Korrektur Lise Nielsen. Research Anders Lindholm Pedersen. STRATEGISK FORUM Marianna Lubanski, udviklingsdirektør, Johannah Christensen, projektchef, Helle Bager Eriksen, Morten Fisker, Ulla Møller Hansen, Anders Hede, Verner Kristiansen, Laila Kærgaard Laursen, Jes Lind, Bjørn Borbye Pedersen, Martin Møller Bøje Rasmussen, Ida Strand, Laura Storm Svendsen, Torben Vemmelund, Meik Wiking. SALG OG MARKEDSFØRING Susanne Handberg, salg- og marketingchef, Tina Ronæs Dreyer, Martin Frost, Sanne Nielsen, Elisabeth Snejbjerg. Annonce Sidsel Bogh. ADMINISTRATION Jonas Andreasen, Søren Werner Borgquist, Stine Mia Claussen, Nina Due-Jensen, Lisbeth Ann Johnson, Sanja Lukic, Merete Midtgaard, Heidi M. Rasmussen. Økonomi Eva Elsborg, økonomichef, Jørgen Dalsgaard Olsen. Tryk Ekspressen. Design e-types Ugebrevet udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Etiske regler Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på Abonnement Halvår kr ,- ekskl. moms. Helår kr ,- ekskl. moms.