Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Transkript

1 Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte i den private sektor falde med godt personer, mens efterspørgslen efter de øvrige grupper vil stige med godt personer personer kan henføres til faglærte og personer med en videregående uddannelse. AE s fremskrivninger peger på, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke vil kunne følge med denne efterspørgsel. Der vil derfor blive stor mangel på uddannede, samtidig med et stort overskud af ufaglærte og personer med kun en gymnasial uddannelse. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 2. september 2013 Analysens hovedkonklusioner Baseret på de historiske strukturelle tendenser forventes efterspørgslen efter ufaglærte i den private sektor at falde med godt personer fra , mens efterspørgslen efter de øvrige grupper vil stige med godt personer, hvoraf personer kan henføres til faglærte og personer med en videregående uddannelse. Udbuddet af faglærte og personer med en videregående uddannelse forventes med det nuværende uddannelsesmønster kun at stige med omkring personer, hvortil skal lægges et konjunkturmæssigt fald i ledigheden omkring personer altså i alt omkring personer. Der er således tegn på en betydelig mangel på uddannet arbejdskraft en ubalance, der forstærkes yderligere af, at den offentlige sektor også vil efterspørge mere uddannet arbejdskraft frem mod 2020 (godt personer). Fremskrivningerne understreger det fokus og behov, der er på uddannelse af den danske befolkning. Mangel på uddannet arbejdskraft skaber stor bekymring for produktivitetsvæksten og innovationsevnen i de danske virksomheder. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse til 2020 I det seneste konvergensprogram fra regeringen ventes beskæftigelsen samlet at stige med godt personer fra Heraf er ca en følge af normaliserede konjunkturer, mens følger af den underliggende stigning i den strukturelle arbejdsstyrke. Den offentlige beskæftigelse ventes i forløbet at stige med knap personer, hvorfor den private beskæftigelse forudsættes at stige med knap personer. Det sidste fremgår af figur 1, hvor udviklingen i den private beskæftigelse er vist i et længere perspektiv. Figur 1. Udvikling i den private beskæftigelse frem mod Kilde: AE pba. Konvergensprogram 2013 Efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder mærkbart Fremskrives efterspørgslen efter arbejdskraft i de danske virksomheder ud fra de historiske strukturelle tendenser både hvad angår erhvervsudvikling og som efterspørgselsskift efter uddannet arbejdskraft inden for de enkelte erhverv forventes andelen af ufaglærte i den private sektor at falde mærkbart frem mod Modsat stiger markedsandelen for øvrige, dvs. gymnasialt uddannede, faglærte samt videregående uddannede. Som det fremgår figur 2, afspejler scenariet for markedsandelene den trendudvikling, der var på arbejdsmarkedet frem til 2005/2006, hvor der begyndte at komme pres på det danske arbejdsmarked, samt hvad vi har set de senere år efter krisen for alvor slog igennem på det danske arbejdsmarked efter

3 Figur 2. Markedsandel for privat beskæftigelse ufaglærte og øvrige frem mod pct. pct Ufaglærte Øvrige (højre akse) Kilde: AEs ubalancemodel. Overføres udviklingen i figur 2 til udviklingen i den private beskæftigelse fra figur 1, så får vi billedet i figur 3. Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og givet de historiske tendenser i markedsandelene vil efterspørgslen efter ufaglærte i den private sektor falde med godt personer fra , mens efterspørgslen efter de øvrige grupper vil stige med godt personer. Figur 3. Sammensætningen af den private beskæftigelse frem mod ufaglærte Øvrige (højre akse) Kilde: AE pba. Konvergensprogram 2013 samt AEs ubalancemodel. Det skal bemærkes, at der er tale om nettobevægelser. Der åbnes og lukkes hvert år flere hundrede tusinde jobs i dansk økonomi. De historiske erfaringer fortæller, at der i gennemsnit hvert år oprettes flere job til uddannede, end der nedlægges, mens der for de ufaglærte nedlægges flere job, end der oprettes. 3

4 Behov for mere end uddannede personer frem mod 2020 Udfordringen i forhold til ovenstående billede, der tegner efterspørgselen frem mod 2020, er, at vi med det nuværende uddannelsesmønster får svært ved at kunne imødekomme den stigende private efterspørgsel efter personer med en faglært eller videregående uddannelse. Af den samlede stigning i efterspørgslen for gruppen af øvrige på kan personer henføres til faglærte og personer med en videregående uddannelse. Udbuddet af faglærte og personer med en videregående uddannelse forventes med det nuværende uddannelsesmønster at stige omkring personer, hvortil der skal lægges et konjunkturmæssigt fald i ledigheden på omkring personer altså omkring personer. Der opstår med andre ord en meget mærkbar ubalance mellem udbud og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, idet udbuddet ikke er tilstrækkeligt til at sikre den ønskede efterspørgsel. Ubalancen forstærkes yderligere af, at den offentlige sektor samtidig vil efterspørge mere uddannet arbejdskraft (godt personer) frem mod Medtages den offentlige efterspørgsel, bliver de uddannelsesmæssige ubalancer altså endnu mere markante. Samlet peger AE s fremskrivninger på en underliggende massiv mangel på personer med en kompetencegivende uddannelse (faglært eller videregående uddannelse), mens der modsat vil være et stort overskud af ufaglærte og personer med kun en gymnasial uddannelse. Det er givet, at denne type fremskrivninger er forbundet med usikkerhed, herunder i forhold til at måle uformelle kompetencer. Så store ubalancer forventer vi ikke vil opstå i virkelighedens verden: Markedskræfterne vil begynde at virke, og/eller arbejdsgiverne kan blive tvunget til at anvende anden arbejdskraft, der er til rådighed. Det sidste var formentlig det, der i høj grad var tilfældet i årene frem mod 2008, hvor de ufaglærte holdt en nogenlunde konstant markedsandel på det private arbejdsmarked, jf. figur 2. Der var dog i disse år, på trods af en markant stigning i beskæftigelsen, samtidig markante problemer for virksomhederne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, jf. resultaterne fra Arbejdsmarkedsstyrelsens rekrutteringsundersøgelser i figur 4. Man kunne tage den arbejdskraft, der var til rådighed eller lade være. 4

5 Figur 4. Forgæves rekrutteringer på det danske arbejdsmarked antal antal halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Kilde: AE pba. AMS. Mangler der arbejdskraft med de rette kvalifikationer for virksomhederne, må det imidlertid forventes at have en række omkostninger, herunder ikke mindst for produktiviteten og dermed vækstmulighederne i økonomien. For det første har højere uddannede et højere individuelt produktivitetsniveau end lavere eller ikkeuddannede. Det afspejler sig i de relative lønninger og optræder i vækst- og produktivitetsregnskaberne som bidraget fra arbejdskraftens uddannelsesniveau eller kvalitet. For det andet ligger der en række indirekte effekter fra uddannet arbejdskraft på produktiviteten. Således kan en ny og bedre uddannet person på en arbejdsplads også forbedre sine kollegaers produktivitet ved at lære fra sig, forbedre arbejdsdelingen eller være med til at øge omstillingen i virksomheden generelt. Samtidig kan mere og højere uddannet arbejdskraft være en forudsætning for investeringer i ny teknologi, med forøgelse af kapitalapparatet og produktiviteten til følge. Hvis indførelsen af ny teknologi samtidig medfører omstilling til mere effektive arbejdsgange, ligger der en yderligere kilde til øget produktivitet fra uddannelse. Hertil kommer, at innovationsevnen i erhvervslivet (nye produkter, nye produktvarianter og lignende lign.) også er afhængig af uddannet arbejdskraft. Mangel på kvalificeret arbejdskraft var givet en medvirkende årsag til, at produktiviteten faldt fra , samtidig med at beskæftigelsen steg med mere end personer. Hvis ellers der kommer ordentligt gang i økonomien igen, burde det ikke være umuligt kvantitativt at få løftet beskæftigelsen, så meget som der lægges op til i 2020-fremskrivningerne. Vi kan dog blive udfordret på den kvalitative del af beskæftigelsen, hvor der er tegn på, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke stiger tilstrækkeligt til at kunne imødekomme det underliggende efterspørgselstræk i de danske virksomheder. De reformbidrag, der samtidig løfter den underliggende beskæftigelse på arbejds- 5

6 markedet, giver delvist et øget arbejdsudbud på områder, hvor der i forvejen er en nedadgående efterspørgsel. Vi er i ovenstående lys derfor ikke så bekymrede over, at det danske arbejdsmarked kvantitativt vil lægge en bremse på vækstpotentialet frem mod Vi er mere bekymrede for det kvalitative arbejdsudbud og ikke mindst produktivitetsvæksten og innovationsevnen i de danske virksomheder. 6