Gymnasielærere planlægger langt mere end de underviser

Transkript

1 Mandagmorgen 27 Kun en femtedel af gymnasielærernes arbejdstid går til undervisning Det skyldes, at størstedelen af lærernes opgaver er fastsat centralt, og det forhindrer ledelse og går ud over kvaliteten i undervisningen, vurderer ny undersøgelse Ren optakt til overenskomstforhandlingerne, svarer lærerne Gymnasielærere planlægger langt mere end de underviser gymnasielærere bruger kun ca. en femtedel af deres arbejdstid til direkte undervisning. Det er mindre end undervisere ved de fleste andre ungdomsuddannelser i Danmark og det er også i den lave ende, hvis man sammenligner med gymnasielærere i andre industrialiserede lande. Den øvrige del af arbejdstiden bruges hovedsageligt til forberedelse (25 pct.), ferie (14 pct.) og opgaveevaluering (10 pct.), mens resten fordeler sig mellem bl.a. eksamensarbejde, pauser, efteruddannelse mv. Se figur 1. Det fremgår af en kortlægning af gymnasielærernes arbejdstid, som Rambøll Management har gennemført for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen vil formentlig indgå i de igangværende overkomstforhandlinger. Ifølge undersøgelsen skyldes det lave antal undervisningstimer, at størstedelen af lærernes opgaver er fastlagt i deres nuværende overenskomst. Det betyder, at rektorerne ikke i tilstrækkeligt omfang har mulighed for at lede og fordele arbejdet. F.eks. har de ret lille indflydelse på, om en ung lærer skal have længere tid til at forberede sig end en erfaren. Chefkonsulent i Rambøll Management Flemming Bridal Rasmussen, der har stået for undersøgelsen, vurderer, at det manglende ledelsesrum kan gå ud over kvaliteten af undervis- MM Gymnasielærernes skoleskema Den relative fordeling af gymnasielærernes arbejdstid Pct. Undervisning: 364 timer Forberedelse: 481 timer Pædagogisk-administrative opgaver: 35 timer Pauser: 79 timer 10 Opgaveevaluering: 187 timer Eksamensarbejde: 110 timer Øvrige opgaver: 375 timer Aldersreduktion: 27 timer Ferie, feriedage og søgnehelligdage: 267 timer Figur 1: Lærerne i gymnasiet bruger en fjerdedel af deres arbejdstid på at forberede sig til timerne. Note 1 : Et bruttoårsværk for en lærer er timer inklusive ferie, feriefridage og søgnehelligdage. Kilde: Rambøll Management, Få for undervisningstimer Kun 19 pct. af lærernes arbejdstid foregår foran tavlen.

2 28 Mandagmorgen Drøfte ikke aftale Undervisningsministeriet vil ændre arbejdstidsaftalen. ningen. Han mener, at det forringer mulighederne for løbende at justere undervisningen, så den lever op til nye behov og krav, der følger af globaliseringen og regeringens bestræbelser på at styrke Danmarks position og konkurrenceevne som videnssamfund: I disse år gennemgår hele uddannelsessektoren ændringer. Derfor er det vigtigt at kunne agere hurtigt og fleksibelt i forhold til omgivelserne. Og her har det stor betydning, at ledelsen kan disponere over ressourcerne, siger han til Ugebrevet. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Gorm Leschly, mener, at undervisningstiden er højere, end det fremgår af kortlægningen, og han tager afstand fra vurderingen af, at det skyldes rektorernes manglende muligheder for at lede: Rektorerne bestemmer jo, hvad lærerne skal undervise i, og hvilke opgaver de skal udføre. Derfor er rapporten lige så meget udtryk for, at MM Erhvervsskolerne underviser mest Undervisningen på alle ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne Mellemlange videregående udd. VUC Erhvervsudd. 27,9 Højere handelseks. 21,7 Højere teknisk eksamen 21,2 Kort vid. udd. 17,2 Arbejdmarkedsudd. 36,5 Almene gymnasier 18,9 Pædagog- og lærerseminar Social og sundhed 16,3 Figur 2: Gymnasielærerne ligger i den nedre ende, når det kommer til, hvilke skoler der bruger mest tid på undervisning i forhold til den samlede arbejdstid. Kilde: Rambøll Management, ,4 Ingeniør 18,1 Almen voksenudd. 22,2 HF 18,5 SOSU 21,5 Pct. de ikke udnytter det ledelsesrum, de allerede har. Hvorfor skal de så have mere ledelsesrum?, spørger han og tilføjer, at rapporten nok først og fremmest skal ses som Personalestyrelsens og Undervisningsministeriets indspark til overenskomstforhandlingerne. Ifølge rapporten er det korrekt, at nogle rektorer har givet afkald på en del af deres ledelsesmuligheder. Men det sker først og fremmest for at få ro på bagsmækken, fordi gymnasielærerne traditionelt har været en stærk medarbejdergruppe. Flemming Bridal Rasmussen er da heller ikke i tvivl om, at der er et behov for at genoverveje ledelsesmulighederne på landets gymnasier: Gymnasierne har tidligere levet en beskyttet tilværelse som amtslige institutioner. Men i og med at de med strukturreformen er blevet selvejende institutioner under staten, er der måske behov for, at man kigger på den eksisterende noget-for-noget-kultur. En mulighed kunne være, at der i fremtiden bør være færre spørgsmål, som skal forhandles mellem rektorer og lærere, siger han. 106 timer mellem top og bund Når undersøgelsen kan komme til at spille en central rolle i overenskomstforhandlingerne, skyldes det, at lærernes arbejdstidsaftale netop er et af de punkter, som Undervisningsministeriet meget gerne vil ændre. Aftalen bestemmer nemlig stort set, hvordan lærerne skal bruge deres arbejdstid. Selvom gymnasielærerne underviser relativt mindre end lærerne på de fleste andre ungdomsuddannelser, vil ministeriet også gå efter at ændre arbejdstidsaftalerne for disse skoler. Se figur 2. Når gymnasielærerne kun tilbringer ca. en femtedel af deres arbejdstid i klasseværelserne, skyldes det som nævnt arbejdstidsaftalen, der består af både en centralt og en lokalt forhandlet del. Den centrale aftale siger, at rektor og lærere en gang hvert år skal drøfte bl.a. linjer for timeog fagfordeling, om der skal være projektarbejde, om de skal afholde emneuge, hvornår planer skal udleveres, og hvor meget lærerne skal være på gymnasiet. Den lokale aftale, som rektorerne forhandler med tillidsrepræsentanterne, omfatter en mindre del af lærernes forberedelsestid. Og derudover kan man også lokalt forhandle om akkordaftaler, der fastlægger, hvor mange timers arbejdstid, der tildeles faste opgaver som f.eks. studievejledning og teamkoordinering.

3 Mandagmorgen 29 Tilsammen indebærer aftalerne ifølge undersøgelsen, at rektorernes ledelsesrum er indskrænket. Både fordi lederne ikke har ret mange håndtag at dreje på, og fordi de i praksis ikke mener, at de kan bruge de eksisterende til ret meget. At en ændring af aftalerne kan bidrage til at øge lærernes undervisningstid, fremgår bl.a. af, at der ifølge undersøgelsen er stor forskel på, hvor meget af gymnasielærernes tid der går til undervisning. Mens de mindst undervisende lærere bruger 16,5 pct. af arbejdstiden i klasseværelset, bruger de mest undervisende 22 pct. Oversat til timer giver det en forskel på 106 på årsbasis. Af undersøgelsen fremgår også, at det er på gymnasierne med det største antal akkordaftaler, at lærerne underviser mindst. Derudover er der i undersøgelsen fremhævet en række punkter, som i særlig grad gør det vanskeligt at været rektor på et gymnasium. Det gælder bl.a.: pålægge læreren at forberede sig på skolen på bestemte tidspunkter. Ikke alle gymnasier har dog plads til det. Kan ikke bestemme over lærerne I Rambølls undersøgelse har man også bedt rektorerne om at vurdere deres ledelsesmuligheder og budskabet er ganske klart. De er ikke i tvivl om, at deres ledelsesrum er for lille, og at de ved indgåelsen af de lokale aftaler snarere forhandler med GL end med den lokale tillidsrepræsentant. Derfor lyder en typisk vurdering også, at skal lederne have et større råderum, skal det fremgå af den centrale aftale. Ud over mulighederne for at ændre på forberedelsestiden efterspørger rektorerne også en klar beskrivelse af de opgaver, en lærer forventes at udføre. I undersøgelsen beklager en af rektorerne sig bl.a. over, at lønnen efterhånden opfattes som et fremmødetillæg: Hvis der skal laves noget ekstra, så skal der forhandles. Lønarbejderkultur Lærergerningen er ikke længere et kald. Hvis man vil fastholde engagement og kvalitet, skal man ikke opføre sig, som om det er på havnen mandag morgen, hvor rektor står ved døren og fordeler opgaverne. Gorm Leschly, formand FORBEREDELSESTIDEN. For 70 procents vedkommende bestemmes forberedelsestiden i den centrale aftale. Hovedreglen er, at en undervisningstime på 45 minutter udløser en forbedredelsestid på 60 minutter. I den lokale aftale er der ganske vist mulighed for, at rektorerne og tillidsrepræsentanterne kan blive enige om en anden omregningsfaktor. Men undersøgelsen viser, at stort set alle valgte at overtage den centrale regel i stedet for f.eks. at give mindre tid til forberedelse eller lade det afhænge af faget og læreren. TILSTEDEVÆRELSE. Rambøll vurderer også, at det ville være lettere for lederne at skabe et stærkt fagligt miljø, hvis ledelsen kunne De peger også på, at reglerne for overtid skal ændres, så det ikke fremover skal honoreres med enten 50 pct. ekstra i løn eller afspadseringstillæg på 50 pct. Det er dog ikke alle rektorer, der er enige i alle rapportens konklusioner. Peter Kuhlman, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening og rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF, er dog overordnet enig i, at den nuværende aftaleret burde udskiftes med en drøftelsesret, så rektorerne får mere indflydelse på arbejdstidsaftalerne. Vi er meget fastlåste. Hver gang vi vil lave noget nyt, vil læreren sige: Hvad får jeg for det? Vi bruger meget tid på at file på, at det her udvalg skal have så og så mange timer. Lærergerningen er blevet bureaukratiseret gennem de senere år.

4 30 Mandagmorgen MM Om undersøgelsen Lærernes arbejdstid er blevet kortlagt ved at se på årsopgørelser og arbejdstid på 29 tilfældigt udvalgte gymnasier for skoleåret På hvert gymnasium er der så udvalgt 20 lærere, så i alt 579 lærere udgør datagrundlaget for undersøgelsen. I forbindelse med analysen er de indsamlede data vægtet i forhold til institutionens størrelse for at sikre repræsentativitet. Desuden har Undervisningsministeriet gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne, da ministeriet indsamlede en række lokalaftaler. Endelig har Rambøll gennemført gruppeinterview med ledere fra ni af gymnasierne. Ud over Rambøll har ingen af kilderne i artiklen set undersøgelsen som helhed. I Undersøgelsen defineres undervisning således: Ud over klasseundervisning kan det være holdundervisning, individuel undervisning og undervisning på tværs af hold, årgange etc. Det kan også være tid læreren bruger på at vejlede eller studiekredse. Undervisning er ikke ethvert samvær med elever, men skal have et uddannelsesformål og forudsætte forberedelse og efterbehandling. Kilde: Rambøll Management. Gymnasiereformen har forringet lærernes arbejdsvilkår. Det har udviklet en lønarbejderbevidsthed, der siger: Hvad får jeg ud af det. Det er synd for vores arbejdsplads, siger han. Konsekvensen af arbejdstidsaftalerne er ifølge rektorernes formand, at det er vanskeligt at styre indsatsområder, som er afgørende for udviklingen: Det er sværere at finde ressourcerne, fordi de er låst fast. F.eks. kan et fag have behov for mere efteruddannelse, men det kan ikke lade sig gøre, fordi fagforeningen siger, at alle fag skal have lige meget efteruddannelse. Også Allan Kjær Andersen, der er rektor på det forholdsvis nye og eksperimenterende Ørestad Gymnasium, er enig i, at aftaleretten bør afskaffes. Til gengæld mener han, at undersøgelsens billede af rektorernes ledelsesrum er fortegnet: Der er masser af ledelsesrum i gymnasieskolen. Gymnasiereformen har givet os masser af håndtag at dreje på. Efter vi har fået selveje, skal vi f.eks. ikke længere gennem det politiske system for at få bygget en garage. Det er et langt væsentligere dagligt redskab end det, der forhandles om ved overenskomsterne. Nogle gange tror jeg, vi bruger håndtagene for lidt, men vi kan ikke bruge overenskomsten som undskyldning for ikke at udvikle vores skoler, siger han. Ifølge Peter Kuhlman vil flere undervisningstimer betyde ringere kvalitet. Og han henviser til, at der går halvanden måned med eksamen om året. Det fremhæver Allan Kjær Andersen også, men grundlæggende mener han, at en femtedel er for lidt: Det må jo være sådan, at hovedparten af arbejdet burde bestå i at være sammen med de unge. Det ville være godt med et system med mindre eksamen og mere undervisning, siger han. Til gengæld mener Kuhlman ikke, at det er afgørende at kunne give forskellige antal timer til forberedelse. Han mener nærmere, ledelse er at bestemme over indholdet i timerne. Og ligesom sine kolleger i undersøgelsen tror han heller ikke på, der kommer nogen ændring i praksis, før det bliver besluttet centralt. Ministeriet vil kæmpe for, at det hele bliver lagt ud til skolerne. Men der sker ikke noget, medmindre de fjerner aftaleretten. Så enten må de træde i karakter, og ellers må der tænkes på en anden måde. Også på det punkt er Kjær Andersen enig. I forhold til at få lærerne til at opholde sig mere på skolen har de dog en høj succesrate i Ørestaden. Her har de godt nok heller ikke en masse ekstraplads, men i stedet kører de med trådløst internet, og så er alle lærere blevet udstyret med en bærbar computer. Lærerne: Tag kampen op Gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, undrer sig over, at tallerne i Rambølls undersøgelse er væsentlig lavere end de tal, som Undervisningsministeriet for små to år siden selv indberettede til en OECD-rapport. Dengang lød vurderingen, at gymnasielærerne i Danmark brugte omtrent en tredjedel af deres arbejdstid på undervisning. Det er der ifølge Undervisningsministeriet dog en naturlig forklaring på. For det første var tallene fra 1998, og for det andet medregnede de også eksamensarbejde som undervisning, selvom det for størstedelens vedkommende består i forberedelse. Det gør Rambølls undersøgelse ikke. Se tekstboks. Og derfor er der god chance for, at Danmark kommer til at ligge på sidstepladsen, næste gang OECD offentliggør en oversigt over, hvor meget lærerne underviser. Ifølge Gorm Leschly er formålet med undersøgelsen ene og alene at få afskaffet aftaleretten og give rektorerne mulighed for at kræve flere undervisningstimer af lærerne: Undervisningsministeriet er træt af, at man skal aftale tingene. Men alle værktøjerne er der. Som på alle andre arbejdspladser bliver man bare nødt til at tilrettelægge, hvordan den ugentlige arbejdstid skal fungere. Det anderledes for lærernes vedkommende er blot, at der er en forberedelsestid. Hvis man vil differentiere den, må man aftale det på den enkelte institution i forhold til de lokale vilkår, siger han.

5 Mandagmorgen 31 Gorm Leschly mener også, at lærerne faktisk gerne vil lægge deres forberedelse på skolen for at få et mere sammenhængende arbejdsliv, men han understreger også, at lærere er en selvledende og højt uddannet stand. Hvis man vil fastholde engagement og kvalitet, skal man ikke opføre sig, som om det er på havnen mandag morgen, hvor rektor står ved døren og fordeler opgaverne, siger han. Ifølge Gorm Leschly har den seneste gymnasiereform forværret arbejdsmiljøet på gymnasierne betydeligt, fordi det er blevet for svært at definere, hvornår man er færdig med sit arbejde. Og han frygter, at diskussionen om antallet af undervisningstimer vil gøre det yderligere vanskeligt at tiltrække nye lærere til gymnasierne. Den frygt deler vicedirektør på Arken Stefan Hermann, der med udgangspunkt i sin tidligere rolle som chefkonsulent i Undervisningsministeriet bl.a. har udgivet bogen Magt & oplysning om undervisningen i folkeskolen. Han peger på, at lærerne på landets gymnasier ikke kun har skullet omstille sig til gymnasiereformen, men også strukturreformen. Derudover understreger han, at gymnasieskolen ikke er vant til at blive reformeret udefra, når det gælder det pædagogiske og indholdsmæssige. Det er traditionelt kommet nedefra, når lærerne selv vurderede behov herfor. Derfor oplever han også lærerstanden som hårdt prøvet i disse år, samtidig med at der er mangel på lærere. Og derfor risikerer de unge at blive skræmt væk. Ikke mindst fordi de skal undervise unge mennesker, som ikke har fået den nødvendige forberedelse i folkeskolen. Med de aktuelle overenskomstforhandlinger in mente er det dermed afgørende, at man fokuserer på fagligheden, mener Hermann: Man skal passe på med at dirigere undervisningen og metoderne på en måde, som ikke er forbundet med professionernes selvforståelse. Når man gennemfører reformer og ændringer, skal de pædagogiske forudsætninger for at føre dem ud i livet være til stede. Lektor Peter Henrik Raae, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet, er enig i, at gymnasieskolerne i de senere år har været igennem en meget omfattende omstillingsproces: Min vurdering er, at arbejdspresset er relativt højt efter reformen. Delvis selvfølgelig i forbindelse med det merarbejde, som implementeringen har ført med sig. Men også som en følge af, at forberedelse er blevet et meget mere omfattende begreb, som mange steder omfatter, hvad man før ville kalde driftsmæssige funktioner, der kunne klares af det administrative personale. Men efter reformen er det meget tættere knyttet til den pædagogiske indsigt. Derfor finder jeg i og for sig ikke tallet for undervisningsandelen slående. MM Solveig Gram Jensen sgj@mm.dk Lærerstanden er slidt Flere undervisningstimer kan skræmme unge lærere væk. MM Kolofon Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen. Direktør Lars Jannick Johansen. UGEBREVET: Mette Schmidt, redaktionschef, Kalle Jørgensen, redaktionssekretær. Redaktionen Poul Albret, Torben K. Andersen, Bjarke Møller, Ole Vigant Ryborg (Bruxelles), Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand. Grafik Cecilie Nellemann, Nynne- Cecilie Schmidt. Korrektur Lise Nielsen. Research Lars Nordal Jensen, Ole Kappelgaard. TÆNKETANKEN: Marianna Lubanski, udviklingsdirektør, Per Meilstrup, klimadirektør, Johannah Christensen, projektchef, Gry Bauer, Morten Fisker, Ulla Møller Hansen, Morten Hyllegaard, Ida Høgstedt, Marianne Lentz, Astrid Læssø, Bjørn Borbye Pedersen, Martin Møller Bøje Rasmussen, Ida Strand, Laura Storm Svendsen, Torben Vemmelund, Meik Wiking. SALG OG MARKEDSFØRING: Martin Frost, Sanne Nielsen, Adriana Radaic. Annonce Sidsel Bogh. ADMINISTRATION: Mette Borg, Søren Werner Borgquist, Hanne Lyng Christiansen, Sanja Lukic, Heidi M. Rasmussen. Økonomi Morten Christensen, økonomichef, Jørgen Dalsgaard Olsen. Tryk Ekspressen. Design e-types Ugebrevet udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Etiske regler Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på Abonnement Halvår kr ,- ekskl. moms. Helår kr ,- ekskl. moms.