Oversigt. over. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December Mødet 28. Januar,1948.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. over. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1948. Mødet 28. Januar,1948."

Transkript

1 Oversigt over Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December Mødet 28. Januar,1948. Hr. V. Nordmann holdt den i Bind 11, Hefte 2 trykte Mindetale over VICTOR MADSEN (Side 165). ' Herefter holdtes Ordinær Gcneralfor,samling. Efter at Dirigenten, Hr. ARNE NOE-NYGAARD, havde konstateret, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet, aflagde Formanden; Hr. HIL MAR ØDUM, Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar; denne godkendtes af Forsamlingen. Derefter fremlagde Kassereren, Hr. SIGURD HANSEN, det reviderede Regnskab. Hr. KELD MILTHERS spurgte, hvorfor Salg af Byttelitteratur kun,havde indbragt 23 Kr: Kassereren svarede hertil, at denne Post varierer ret betydeligt fra Aar til Aar, og at Foreningens Litteratur iøvrigt hovedsagelig overtages af Mineralogisk Museum, der aarligt yder 20 Kr. samt af Universitetsbiblioteket, der intet yder - et Forhold, der dog er Baggrunden for Ydelsen af Statstilskud til Foreningen. Derefter godkendtes Regnskabet. Ved det derpaa følgende Valg af Bestyrelse valgtes til Formand Hr. KELD MILTHERS og til den øvrige Bestyrelse d'hrr. SIGURD HANSEN, THEODOR SORGENFREl, H. WIENBERG RASMUSSEN og KNUD ERIKSEN. 'Til Revisorer valgtes Hr. E. M. NØRREGAARD og Hr. CHR. HALKIER. Under.)Eventue!t«anbefalede Hr. BØGVAD stærkt Kontingentforhøjelse, som Kassereren under Fremlæggelsen af Regnskabet havde antydet Nødvendigheden af. Hr. J. IVERSEN mente, at det var ganske urimeligt ikke at forhøje. Hr. B. SØNDERGAARD foreslog, at man skulde lade Kontingentet følge Pristallet. Bestyrelsen vilde gennem'drøfte Problemet. Dirigenten erklærede derpaa Generalforsamlingen for hrevet, da ingen yderligere begærede Ordet. KNUD ERIKSEN. Mødet l. Marts Hr. Johs. Troelsen holdt Foredrag om: En geologisk Rekognoscering omkring Brønlunds Fjord, Peary Land. M. H. L Foredra- J

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11 [1948). 391 gets Indhold henvises til Afhandlingen: Contributions'to the Geology of the Area round Jørgen Brønlund's Fjord, Peary Land, North Greenland af JOHS. TROELSEN, som vil udkomme i Meddelelser om Grønland. Herefter holdt Hr. Eigil Nielsen Foredraget: Geologiske Iagttagelser paa Kap Stoseh Kysten, 0stgrønland. Foredragsholderen' berettede om Resultaterne af Eftersøgningen af Forsteninger i Perm- og Triaslagene ved Kap Stoseh, og især om Fundet af en tidligere ukendt Horizont, der var meget rig paa smukt bevarede Spor. Sporen'e blev jævnført med visse fra gammel Tid kendte Spor fra Solnhofen og tydet paa lignende Maade, nemlig som Spor af smaa bipede, hoppende Tetrapoder, der med; størst Sandsynlighed maatte tilhøre Krybdyrgruppen. [N.B. Foredragsholderen har senere ændret sin Opfattelse af baade de grønlandske og de tyske Spor og betragter dem nu som Spor af Dolkhaler]. EIGIL NIELSEN. Mødet 22. Marts Hr. Pastor G. Scherz holdt Foredraget: Fra Niels Steensens geologiske Tid. Herefter holdt Hr. Axel Garboe Foredraget: Niels Steensens geologiske Arbej ders Skæbne i Danmark. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til: Niels Stens ens (Stenos) geologiske Arbej des Skæbne. D. G. U. IV. Række, Bd. 3. Nr. 4. København Mødet 12. April Hr. Sigurd Hansen holdt Foredrag om en Løss-Aflejring i NV Jylland: Ved D. G. U.'s Kartering af et Omraade i NV-Jylland, hvilken foretoges i Forbindelse med Undersøgelser af Nationalmuseets L Afdeling (se TH. MATHIASSEN:»Studier over Vest jyllands Oldtidsbebyggelse«i Nationalmuseets Skrifter, Arkæologisk-Historisk Række, II 1948) fandt Foredragsholderen i Somrene 1946 og 1947 paa visse Hedeslettearealer i Holstebro-Egnen en hidtil upaaagtet æolisk Aflejring af meget ringe Mægtighed men ret omfattende Udbredelse. Hvor Materialet i dette tynde Overtræk er alm. Sand eller Fint Sand (Kornstørrelse 2-0,2 mm), og særlig hvor Arealerne er dyrkede og pløjede, lader Overtrækket sig almindeligvis ikke adskille fra det glaciofluviatile Materiale af Sand og Grus, der opbygger Hedesletterne, men det lykkedes at paapege visse Strækninger, hvor det æoliske Materiale domineredes af Kornstørrelsesgrupperne Mellem-Finsand og Fint Finsand (0.1-0,02 mm). Det er en kendt Sag, at en Jordart med disse Kornstørrelser som dominerende Bestanddele i jordfugtig Tilstand for en almindelig umiddelbar Iagttagelse gør Indtryk af,}finsandet Ler«, selvom Indholdet af virkeligt (kolloidalt) Lermateriale «0.002 mm) er ret ringe. De lo foran nævnte Kornstørrelsesklasser indtager i en Række Analyser af det æoliske Materiale fra Gudum Hede fra 40 til 70 % af,prøvernes Vægt, og disse jyske Aflejringer stemmer for saa vidt ret vel overens med mellemeuropæiske Løss-Dannelser, omend bedst l 27

3 392 Møder og Exkursioner. med de lidt grovere Typer. Karakteristisk for de 4 Kornstørrelsesanalyser fra Gudum Hede er den ringe Rolle, som Fraktionen: Groft. Finsand (0,2-:0,1 mm) spiller, idet der indenfor denne kun falder 2-6 %, saaledes at Aflejringen herigennem er vel. adskilt fra Sandaflejringer med et vist Finsandsindhold. Typiskt dansk Flyvesand af ung Dato (Skallingen og. Blaavandshuk) har derimod % liggende mellem 0,5 og 0,1 mm Kornstørrelse. Dog er der i Løssen fra Gudum Hede en stærkere For~ urening af Fint Sand (0,5-0,2 mm), nemlig 6-19%, end i den almindelige mellemeuropæiske Løss, men det maa her tages i Betragtning, at naar ototalmægtigheden kun er omkring 1 dm og sjældnere 2 dm, vil Forurening gennem Regnormes og Planterødders Indvirkning ikke kunne undgaas gennem Aartusindernes Forløb. At Mængden.af Mel-Ler + kolloidall Ler (d. v. s. < 0,02 mm) er Hdt mindre end i mellemeuropæisk Løss kan tilsvarende delvis forklares ved Udludning af de mindre Kalkpartikler og Nedslæmning af andet fint 'Materiale. Et Par af de Egenskaber, der regnes for karakteristiske for Løss, som f. Eks. Kalkholdigheden og den særlige Porøsitet, kan naturligvis ikke ventes at fremtræde i en saa tynd Aflejring, der nu er fuldstændig gennemforvitret. Som Eksempel paa, at den lokale Befolkning er kendt med Ler- eller Løss-Laget over Hedeslettens Grus, kan nævnes, at en Grusgrav-Ejer paa Sønderhede fremhævede, at hans Grus var særlig velegnet til Vejbrug, fordi der var et»klæglag«oppe under Muldlaget, og at Skovfogeden i Klosterhede Plantage betonede Lerlagets Betydning for Plantagens Net af fortrinlige Cyclestier. Af endnu større Interesse er dog Aflejringens landøkonomiske Betydning, der særlig gør sig gældende paa Markerne Syd og SV for Herrup paa Sønderhede og i den store Nybyggerkoloni )}Møgelvang«paa Djeld Hede faa km vestligere. Ogsaa den nu under Opdyrkning værende Gudum Hede Nord for Klosterhede Plantage vil komme til at nyde godt af Løss Aflejringens fortrinlige Egenskaber som Komponent i et Muldlag. Alle hidtil erkendte Forekomster af den æoliske Finsandsaflejring ligger paa de højeste, mest grusede, proximale Dele af de tre Hedesletter:. Sønderhede, Klosterhede og Kronhede,hvilke netop af USSING blev' paaviste som værende de ældste af jyske Hedesletter fra sidste Nedisning og formentlig er afsatte samtidig med eller snart efter sidste Nedisnings Maksimalstadium. Tilmed ligger Forekomsterne i nær Tilknytning til Hedesletternes. nordvendte Proximalrand (Hovedopholdslinien for Is-' randen), ja ved Rom Kirke og Skodborg Huse endog helt op paa Hedeslette-Keglens Gru stop og' derved tæt op' til det ungglaciale Landskabs Omraader med fedt Moræneler. Paa Klosterhede træffes Løss-Aflejringen saaledes kun paa den nævnte Gudum I:Iede.og i den nordlige Halvdel af Klosterhede Plantage, 'medens man i den sydlige Halvdel af Plantagen kun træffer alm. Flyvesand over Hedeslettens Lag. I Klosterhede-Slettens nordlige Del udspringer flere smukke ekstramarginale Dale, af hvilke et Par paa Gudum Hedeviserveludyiklede Terrasser i Dalenes omtrentlige halve Dybde. Paa disse Terrassers Flader og 1-2 m ned ad Skrænterne mod den dybeste Dalbund findes der ogsaa Løss-Overtræk. Disse ekstramarginale Dale er utvivlsomt uderoderede umiddelbart efter Afslut-

4 Medd. fra Dansk Geo!. Forening. København. Bd. 11 [1948]. 393 ningen af Hedeslettekeglernes Opbygning, medens Ismassen -'- død eller levende - endnu laa Nord for Hedesletternes Nordrand, og Hedeslettens Lag endnu var gennemvædede med Smeltevand fra Isen. Herved er Tidsrummet for mulig Løss-Afsætning begrænset bagud i Tiden; fremefter mod Postglacialtiden maa det anses for afgrænset ved Skovperiodens Begyndelse, saaledes at Løssen' maa betegnes som senglacial af Alder; sandsynligvis er Afsætningen sket tæt efter Maksimalstadiet for sidste Nedisning i allerældste Dryas-Tid, svarende til at Erfaringer fra Mellemeuropas Løss-Aflejringer synes at vise, at det netop er Nedisningernes Maksimalstadier, der frembyder de Vind- og andre Klimaforhold, der muliggør 'Løssens Afsætning. Sandsynligvis er de jyske Løss-Aflejringer samtidige med mange af de grovere æoliske Aflejringer i Bakkeøernes Indsandsomraader og afsat af Vinde fra NV eller Nord, der fra det ungglaciale Morænelandskab (eller fra den derpaa hvilende Dødis's Overflade?) har kunnet tage de fornødne Mængder af fint Materiale. Om Plantevæksten' i Jylland i den ældste senglaciale Tid, har JOHS. IVERSENS pollenanalytiske Undersøgelser givet gode Oplysninger med Paavisning af visse Steppe-Elementer (heliophile Former). Ogsaa i den senglaciale Fauna kendes visse Steppe-Elementer (Spermophilus, Vildhest m. fl.). Den arktiske Tundra har 'derfor maaske i Jylland nærmest været en tør Tundra (»Steppe-Tundra(,) gennem Ældste og Ældre Dryas Tid for senere i AIlerød- og Yngre Dryas~ Tid at udvikles til en»park Tundra«(JOHS. IVERSEN i GeoI. Foren. Forh. Bd. 69, Stockholm 1947). I»Steppe-Tundra(,~Perioden har Klimaet da enten været saa tørt, at Støvstorme kunde afsætte Løss-Aflejringer, eller ogsaa har der været Muligheder.for en niveo-æolisk Afsætning af de i Foredraget omtalte' Støveller Løss-Aflejringer. I Diskussionen efter,foredraget deltog foruden Foredragsholderen d'hrr. V. NORDlIIANN, HELGE GRY og KAJ HANSEN., SIGURD HANSEN. Herefter talte Hr. Keld Milthers om: Glacialgeologisk rekognoscering i Holsteinsborg distrikt. Hovedtrækkene af de kvartære landskabsformer i omraadet blev gennemgaaet, og det fremhævedes; at der ligger en stor opgave Lat udforske det grønlandske landskab i lighed med de undersøgelser, som f. eks. er udført af C. MANNERFELT i Norges og Sveriges højfjelde. Mange af de samme formelementer, som MANNER FELT har beskrevet, findes ogsaa i Grønland, saaledes f. eks.»skvalrannor(, (fig. 1), der er dannet mellem gletscherne og bjergskraaningerne af smeltevandet uden for isens sidemoræner; desuden»slukåsar(', der er opstaaet, hvor smeltevandet fra skvalrannorna er løbet ind i tværspalter i isen og har haft afløb under isen (fig. 2). Endviderenævntes dena! A. KORNERuP-~.. C.;[,S,(IL, i 1879 fundne aas ved Arsalik mellem Nordre Isortok og Nordre Strømfjord, der er den eneste hidtil beskrevne aas i Grønland. Den havde ikke været hesøgt siden, meri det lykkedes foredragsholderen at genfinde den i 1947 ved et kort besøg paa' stedet; Materialet bestaar af stærkt rullet grus med sten op til 20 cm i diameter; dog laa der i den proximale ende blokke paa overfladen, som naaede op til knap en meter i diameter. Aasen er op til 8 Ill:eter høj og 30 meter bred ved foden, mens længden er noget over

5 394 Møder og Exkursioner. Fig.-t..Skvalrannor«, smeltevandsrender-uden for gletscherens sidemoræner. Sdr. Strøm f jord. 2 km. Arsalik-aasen (fig. 3) ligger, hvor en lang og forholdsvis snæver dal _ munder ud paa en stor slette. Den har hovedsagelig samme retning som dalen; men følger dog en slingrende kurs ud over sletten. Den er opbygget af en halv snes rygge efter hinanden paa en lang række, adskilt af mindre mellemrum, der dog sjældent afbryder aasen helt. Langs siden ligger lave, men typiske aasgrave, der dog for en del erstattes af større søer. Aasens højeste partier -ligger i proximaldelen, medens den distale del er lavere og smallere. Ogsaa paa flyvefotografier fremtræder aasen smukt, navnlig Fig. 2. Slukåsar«opstaaet i tværspalter,. hvor smeltevandet er løbet ind under gletscheren. Sdr. Strømfjord.-

6 Medd. fra Dansk Geo!. Forening. København. Bd. 11 [1948]. 395 fordi den sydexponerede, tørre lav-vegetation lyser hvidt i solen. Nordsiden. bærer et lavt, men frodigt dværgbirkekrat.. Endelig demonstreredes forskellige typer af smeltevandsterrasser, marine terrasser og jordflydningsterrasser samt opfrysningsfænomener (Brodelboden). Fra en flyvetur over indlandsisens randomraade mellem Søndre og Fig. 3. ArsaIik aasen syd for Nordre Stqnnfjord, Grønlands eneste hidtil beskrevne aas. Fundet af A. I(ORNERUP Nordre Strømfjord vistes smukke farvefotografier af gletschertunger, randmoræner,.midtmoræner, nunatakker, spaltezoner og systemer af søer paa isens overflade.. KELD MILTHERS; Mødet 26. April Hr. Knud Jessen holdt Foredrag om Irlands interglaciale og senglaciale Flora og Spørgsmaalet om glacial survival.foredragets Indhold ventes at blive publiceret i Proceedings, Royal Irish Academy, med Titlen: A. FARRINGTON and KNUD JESSEN: The Interglacial at Gort,' Co. Galway in Ireland. 9. Maj Exkursion til Hornsherred. Leder: Hr. Keld Milthers. Man startede KI fra Mineralogisk Museum med turistbil.til Veksø, hvor en af lederen udarbejdet, revideret kortskitse over tunneldalene i omraadet demonstreredes; det fremgik heraf, at dalsystemet er mere forgrenet, end kortet i»nordøstsjæilands Geologkviser (se dog dennes tekst i 2. udg. p. 101), og at hovedretningerne i dalene tyder paa en afstrømning ikke blot fra øst, men ogsaa fra syd. De krydsende retninger maa enten

7 396 Møder og Exkursioncr. betyde, at der er tale om flere stadier -efter hinanden, eller ogsaa at hele landskabet er opstaaet i en dødismasse mellem Gribskov-isen og Køge Bugt~isen. Derefter fortsattes over Frederikssund til Bilidt-køkkenmød dingen og Skuldelevaas, som nu bliver fredet.»kames(,-bakkerne, syd for Kyndby, viste sig,som det fremgik af et smukt profil i Allingbj ærg, at indeholde stejltstillede gruslag dækket af et tyndt lag morænemateriale; de svarer saaledes ikke til betegnelsen,>kames(" men er af samme type som de hatformede bakker andre steder. De synes at være presset op. af et tryk fra øst.. Næste punkt var Skibby aas, som er haardt medtaget, men som nu forhaabentlig snart bliver fredet. Den er ejendommelig bl. a. derved, at dens længderetning gaar omtrent vinkelret. paa Skuldelevaas. Endelig besøgtes issø-bassinet ved Skullerupholmteglværk. KELD MILTHERS. Mødet 10. Maj Hr. Erik Mohr{m, Lund holdt Foredraget:' Nya ron om Skånes' berg grund og demonstrerede sit nye Undergrundskort, som vil blive offentliggjort. 29. Juni-l.JuJi Exkursion til Himmerland. Ledere: Hr. Sigurd Hansen, Hr. Keld Milthers og Hr. Th. Sorgenfrei. Tirsdag d. 29. Juni. Exkursionens Medlemmer samledes og kørte 'fra Randers Kl. 9 i Turistbilerover Nr. Aarslev og Klavsholm til Hvalløse, hvor man studerede det nu fredede Profil Vest for Klavsholm. Over Kokkolitkalk fra øvre Danium følger paleoeænt Bundkonglomerat, der opad gaar over i paleoeæn Mergel, som indeholder en Del Mollusker, Hajhender osv. Man kørte herfra til 01st Bakker, hvor der var gravet en Del smaa Grave i grønt, eoeænt Plastisk Ler. Gravene blev undersøgt nærmere og i Tilslutning hertil blev der givet en Oversigt over den stratigrafiske Ud-.. vikling af det nedre Tertiær i Randersegnen, som det kendes fra Boringer ved Kødfoderfabriken paa,>holmen(, (D. G. U. Borearkiv Nr ), ved Junehers Fabriker (D. G. U. Borearkiv Nr ), i Randers osv. Der blev endvidere gjort Rede for de tektoniske Problemer, der knytter sig til den forskellige Beliggenhed af Formationsgrænsen Danium-Tertiær og i Forbindelse hermed ogsaa det højtliggende Skrivekridtomraad~ ved Spentrup. I selve Randersdalen ligger Daniet, som overlejres af Tertiær, omkring Kote m, mens Kridtets Bjergarter træffes over Havoverfladen, i visse Tilfælde ganske betydeligt, Nord og Syd for Dalen (Eks. Spentrup og Hvalløse). Som mulige Forklaringer herpaa nævntes Salttektonik og,>eutcktoniske(' Forandringer eller Kombinationer af begge I(ategorier. Fra 01st Bakker kørtes over Haslum til Væt, hvorfra man havde et. storslaaet Overblik over Ellebækkens Dal, som forbinder Nørreaaens og Gudenaaens Dale. KELD MILTHERS skildrede, hvorledes Smeltevandet i

8 Medd. fra Dansk Geo!. Forening. København. Bd. 11 [1948). 397 senglacial Tid havde sit Afløb ad denne,dal, inden det senere fandt Vej ud gennem Randers Fjord. Fra Væt kørtes over Langaa til Diatomejordslejet ved Hollerup. Hr. JOHS. IVERSEN gaven Oversigt over de af HARTZ og ØSTRUP foretagne Undersøgelser, ifølge hvilke det er rimeligt at henføre disse Ferskvandsaflejringer til sidste Interglacialtids første Afdeling svarende til Eemzonerne i det sydlige Danmarks marine Serie. Foldningerne i den øverste Del. af Diatomeaflejringerne tydedes som fremkommet ved Sammenskydninger foraarsaget af sidste Istids Indhindsis. Efter Frokosten paa Ulstrup Hotel kørtes ud til Sophienlund Teglværk. I Teglværksgravens Vestvæg kunde Overgangen fra det meilemoligocæne Septarieler til det øvreoligocæne Glimmerler iagttages. øverst i det graa, mellemoligocæne Ler findes en stærkt glaukonitisk Zone med Konkretioner, og nederst i det mørkebrune, øvreoligocæne Glimmerler saas Fosforiter og Glaukonit, Indikatorer. for, at der er. Tale om en Transgressionsgrænse mellem 0vreoligocænet og Mellemoligocænet. Der samledes 'en Del Fossiler i Graven. Exkursionen fortsatte herefter til Ulstrup Hovedgaard, som forevistes af Prof. LUNDllYE, og derpaa kørtes til Fussingø. Tunneldalen, hvori Fussingsø ligger, er en Nuance i Mønsteret af Tunneldale, som opstod i Randersegnen under sidste Istid. Mod Vest maa dens Fortsættelse muligvis søges i Vejlebækkens Dal, og mod øst er det sandsynligt, at den nordom Taimum stod i Forbindelse med Nørreaaens Dal. Turen gik videre nordpaa til Bjerregrav St., man nærmede sig nu det strukturelt højtliggende Kalk- og Kridtomraade mellem Randers og Mariager Fjorde, hvis centrale Parti med højtliggende Skrivekridt markeres af Spentrup Lokaliteten. I Kalkgraven ca. 100 mnv for Hedegaard ved Bjerregrav fik Exkursionsdeltagerne Lejlighed til at konstatere, at man endnu kun befandt sig i Yderomraadet, idet man under Kvartæret her træffer Kokkolitkalk aflejret i yngre Danium, Skrivekridtet ligger antagelig i ret stor Dybde. løvrigt blev Problemerne vedrørende Spentrup Omraadets. Struktur ridset op, og efter at der var indsamlet Fossiler fortsattes til DANISH. AMERICAN PROSPECTING COMPANY'S Boring ),Gassum No 1«ved Hvidsten Mølle. Dr. J. E. FAzEKAs og Hr. FRITJOF FREBoLD fremviste her Borekerner med Fossiler fra Boringen, og Dr. FAzEKAs gjorde meget indgaaende Rede for de tekniske Sider ved Borearbejdet samt gaven Oversigt over den gennemborede Serie. I Øjeblikket var man naaet til en Dybde af 1455 m. Efter Forevisningen af Boringen kørte Exkursionsdeltagerne tilbage til Randers, hvortil man ankom ved 19-Tiden. Onsdag d. 30. Juni. Afrejse fra Randers KI. 8. Ved Raasted Kirke blev der gjort Holdt: Hr. RÆVSKJÆR demonstrerede Kirkens smukke Kalkmalerier fra den tidlige Middelalder, og senere fortsattes over Hobro til Dødishullet Øls Skæppe.

9 398.Møder og Exkursioner. Paa.Horne Mark studerede man dernæst fra Højdepunktet + 76 m Landskabsformerne. Snæbum Randmoræne, der ligger med Retning NV -S0, repræsenterer ifølge KELD MILTHERS Omraadet, hvor 0st- og Nordisen stødte sammen under sidste Nedisning. Man havde endvidere et smukt Overblik over Landskabet ved Klejtrup Sø, som synes at vise morfologiske Lighedstræk med Lavningerne, hvori Hærup Sø og Rødsø ligger. De kan muligvis opfattes som tunneldal-lignende Landskabsformer. Fra Højdepunktet havde man iøvrigt Udsigt saa langt som til Skals Aaens Dal.. LandskabsstudierIie fortsattes, idet Exkursionen kørte over Møldrup til Tuls Bjerge, en Randmoræne med Retning 0-V, skudt sammen af et af Nordisens Fremstød. Syd for denne Randmoræne iagttoges enhedesletteagtig Flade. Senere studeredes Hverrestrup Bakker, et lignende Randmorænestrøg Nord for Simested. Man kørte dernæst over Hedesletten ved Store Binderup til Aars (Frokost). Paa Holmen i Borremosen gennemgik Hr. JOHS. IVERSEN den udgravede Landsby fra keltisk Jernalder og gjorde nærmere Rede for Borremosens floristiske Udvikling samt Dateringen af Landsbyen:»Fæstningsanlæget i Borre Mose er iflg. de foreløbige arkæologiske Undersøgelser anbragt i Yngre Keltisk Jernalder, medens den stenlagte Vej ud til Hohnen er bygget senere (formentlig Begyndelse af Romersk Jernalder). De geologiske Forhold i Mosen omkring Holmen er ret komplicerede. Bunden af Mosen udgøres af. senglaciale Ferskvandslag. Mosen groede. til i boreal Tid og var i subboreal Tid bevokset med Birk, Eg og Lyng. Derefter sker der en stærk Vandstandsstigning, og den tørre Mose omdannes til en lavvandet Sø. Mosens Overflade var, da Oversvømmelsen indtraadte, meget ujævn, aabenbart som Følge af udstrakt Tørvegravning. De smaa Tørvegrave var ført helt ned i de boreale Lag. Søstadiet kendes paa et tyndt Lag Tørvegytje (Sødy), der er tykkest i de forhistoriske Tørvegrave, men ogsaa tydeligt gaar op over Væggene mellem Tørvegravene. Efter Gytjelaget følger Sumptørv og derefter Sphagnumtørv; den sidste dannes først midt i Mosen og breder sig derefter centrifugalt. Pollenanalyser (ved mag. scient. ALFRED ANDERSEN) og Frøanalyser (ved cand. mag. ING'ER BRANDT) fra Voldgravens Aflejringer muliggør en nøjagtig Placering af Borre Mose Fæstningen i Pollendiagrammer fra Mosen; afgørende for Konnekteringen er Pollenkurverne for Ukrudt- og Kulturpollen. Voldgraven er anlagt kort Tid efter, at den ved Oversvømmelsen dannede Sø igen havde lukket sig med Sumpplanter. Der er gjort et stort Arbejde for at belyse Oversvømmelsens Aarsager; de fremdragne Fakta synes at vise, at den hverken direkte eller indirekte kan skyldes Menneskers Virksomhed, men efter al Sandsynlighed er en Følge af den klimatiske Ændring, der indtræder i Begyndelsen af Jernalderen. Tørvegravene i Mosen maa da være ældre (subboreale). De meget velbevarede Moselig i Store Borre Mose er pollenanalytisk daterede af mag. ALFRED ANDERSEN som værende samtidig med Borre Mose«(Re!. ved JOHS. IVERSEN). Fra Borremosen kørtes tilbage over Aars til Gøttrup Bjærge Randmoræne; efter et kort Holdt fortsattes over Strandby til ErtbøIle

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11 [ H O ved. Der blev givet en kortfattet Oversigt over Molerets stratigrafiske Stilling og dernæst studerede Deltagerne Lagene og de smukke Dislokationsstrukturer i Klintens Moler- og Askelag frembragt ved Istryk. Over Trend kørtes til Vitskøl Kloster, der forevistes af Prof. LUND DYE. Ankomst til Løgstør ved Tiden. Torsdag d. 1. Juli. Afrejst fra LøgstørKI. 8. I Skrivekridtgraven ved Kysten Syd for Aggersund Gaarde samledes Fossiler, man fandt Scaphites conslriclus i en Del Eksemplarer. Nord for Aggersund i Kalkgraven N ord for Aggersborg-Gaard Præstegaard havde man Lejlighed til at iagttage Daniets Bryozokalk, som ifølge HILMAR 0DUMS Undersøgelse maa henregnes til Zone B. Der fandtes enkelte Pigge af Tylocidads Abildgaardi samt Koralstokke af Moltkia isis. Der findes sandsynligvis en Dislokation mellem denne og foregaaende Lokalitet, idet Kalklagene øjensynlig hælder ind imod Skrivekridtomraadet. Til Fods fortsatte Deltagerne dernæst til Nationalmuseets Udgravning ved Aggersborg. Arkitekt Mag. art. OTTO N0I1N gjorde Rede for Fundene ved Udgravningerne. Alt tyder paa, at man har at gøre med en Vikingeborg i Lighed med Trelleborg. Ved at afdække Muldlaget havde man været i Stand til i Kalkoverfladen at afgrænse talrige rektangulære Hustomter desuden saas forskellige andre Enkeltheder, hvis Fortolkning endnu var usikker. Rester af Vold og Voldgrav, der ikke kan have været vandfyldt, var ogsaa blevet afdækket. Efter Forevisningen'fortsattes i Busserne til Næsborg Kirke. Man betragtede den vidtstrakte Littorinaflade ved Foden af Højdedraget' med.)0en«marbjærg, der med sin, karakteristiske Erosionsskrænt støtter Illusionen om, at Littorinafladen er Havet. - Højdedraget ved Næsborg er af HELGE GRY tolket som en Art Konsolbakke, dannet i nær Tilknytning til. Indlandsisen, som efter denne Hypotese skulde have ligget øst for Højdedraget. Kraftige Smeltevandsstrømme, der kom fra Isen, udformede Erosionsdalen, som fra Kirken strækker sig mod NV ned over Bakkedraget, en, Dal, hvis Oprindelse ellers er ganske uforstaaelig i Nutiden. I nogle smaa Profiler i Nærheden af Kirken saas stenfrit Smeltevand sier. Næste Studieohjekt blev Skarpsalling Kirke, demonstreret af Prof. LUNDBYE, og dernæst fortsattes de kvartærgeologiske Studier paa Ovtrup Randmoræne med den Syd herfor liggende Ovtruphede. Over Store Astrup og Sebber naaede Exkursionen endelig frem til Sebbersund Kro, hvor Foreningens Formand havde draget Omsorg for, at et Festmaaltid ventede.. Efter den animerede Middag kørtes langs Kysten over Nibe til Vo k s lev Kalkværk. Desværre. var Profilet, der tidligere viste Overgangslag!)ne mellem Senoniet og Daniet, dækket til af Afrømning.. Ved Gravearbejde lykkedes det imidlertid at rense et lilie Profil, hvor man dels saa Bryozokalken og længere nede Skrivekridtet. Selve Grænsen mellem Senoniet og Daniet blev dog ikke gravet frem p. G. a. det fremrykkede Tidspunkt, som ogsaa

11 400 Møder og Exkursioncr. bevirkede, at man fortsatte direkte til Saltboringen,>Suldrup Nr. S<" der for Tiden udføres af DANISH ÅlIfERICAN PROSPECTI~G Co paa Suldrup Salthorsten. Man kørte hertil over Byrsted og Brasted. Selve Boringen ligger S for Astrup. Kernestykker af Saltet fra ca. 340 m Dybde var lagt frem paa Borestedet. Boringen er et Led i Boreprograminet til Udforskning af Salthorsten,som førster eftervist ved Hjælp af Tyngdemaalinger og seismiske Undersøgelser. De hidtil udførte Boringer viser, at der over Saltet, der træffes ca. 200 m under Havets Overflade, findes Gips og Anhydritbjergarter af varierende Mægtighed.... Over Aarestrup kørtes til Randen af GravlevDalen ø for Oplev. I et kortfattet Rids. skildredes Prækvartærets Stratigrafi. I Bunden af Dalen ved Foden af Tinbæk Kalkmine fandtes i sin Tid et af ØDUl\I:' beskrevet Profil, der viste Overgangen mellem Senoniet og Daniet. I selve Tinbæk Minen og talrige andre Steder langs Dalens Sider kan Daniets Bjergarter ses,' nederst hovedsagelig Bryozokalk, øverst Kokkolitkalk. Der synes at være en jævn Overgang mellem disse to Bjergarter. Paa Dalens modsatte Side findes ved Bundgaard et Profil, opdaget af cand. mag. FOLKE JOHANSEN, som viser Grænsefladen mellem Senoniet og Daniet liggende paa et betydeligt højere Niveau end ved Tinbæk. Alle disse Kendsgerninger, som endnu ikke er færdigbearbejdede, antyder at tektoniske Bevægelser har fundet Sted, det ser dog ikke ud til, at f. Eks. Gravlevdalen er tektonisk betinget i den Forstand, at den skulde være en tektonisk Indsynkning. Meget tyder paa, at man i dette Tilfælde staar overfor en subglacial Erosionsdal, en Tunneldal. Hr. SIGURD HANSEN gjorde herefter Rede for den kvartærgeologiske. Morfologi. De smukke Flodterrasser i Ræbild Bakker repræsenterer efter de nyeste Undersøgelser forskellige Stadier i Egnens senglaciale Historie, idet Terrasserne repræsenterer Elvløb med Erosionsbasis liggende i forskellig Højde. Denne Højde var øjensynlig betinget af døde Ismasser, der laa i Gravlevdalen: Efterhaanden, som Isen smeltede bort, faldt Erosionsbasis, og for hvert Stadium dannedes et nyt Terrassesystem; Ved Boringer, som under SIGURD HANSENS Ledelse er udført i Gravlev-. dalen, har man endvidere faaet et godt Overblik over Dalens postglaciale HW~&, I Borealtiden fremtraadte Gravlevdalen som Langsø (Langsø I), paa hvis Bund der navnlig afsattes mørk Tørvegytje i Fyrreperioden (»nedre Ferskvandsserie«). I den paafølgende Tid, Egeblandingsskovens Periode, trængte Litorinahavet ind i Dalen. Ovenpaa Tørvegytjen aflejredes nu lysere, marin Cardium-Gytje. Efter Litorinahavets Regression traadte Gravlevdaleni Slutningen af EgeblandingsskovensTid atter ind i et Langsøstadium (Langsø II), og der afsattes Ferskvandsgytje (»øvre Ferskvandsserie«) i Subboreal-Tiden. Tilgroningen tog Fart, men ved Overgangen fra subboreal til subatlantisk Tid medførte den øgede Nedbør en Oversvømmelse af de tilgroede Partier. Der afsattes nu ovenpaaden subboreale, Kærtørv Mostørv og Søkalk. Søkalkens Afsætning fortsatte i Gravlev Sø langt op i historisk Tid og er her op til 12 m mægtig. Det antages, at Kilderne langs Dalens Sider, Lille Blaakilde, Ravnkilde osv., opstod som Følge af Klimaforværringens øgede Nedbør. J

12 Medd. fra Dansk GeoI. Forening. København. Bd. 11 [1948J. 401 Det sidste Stadium i Dalens Udvikling er Omdannelsen til Aadal, idet Aflejring og Tilgroning samt Kultivering gør en Ende paa Langsøstadiet. Over Ræbild Bakker, hvor der blev tilstaaet et kort Ophold, for at Deltagerne kunde se Cimbrerstenen, kørtes videre' til Skørping Station, hvor største Delen af Deltagerne forlod Exkursionen. Den mindre Del fortsatte imidlertid i den ene af Busserne gennem Randmoræneomraadet Knebel Bakker ø for Frær Purker. Man gjorde Ophold ved M a d u ~ S ø, der praktisk talt er afløbsløs, og fortsatte over Akselterp og Møldrup til Blaakilde, som utvivlsomt afvander en Del af Omraadet omkring Madum Sø. Efter at have studeret den smukke Kilde og dens Omgivelser tiltraadtes Tilbageturen til Randers ved 19- Tiden.. I Randers afsluttedes Exkursionen ved 21-Tiden.. LITTERATUR O. B. BØGGILD: Den vulkanske Aske i Moleret samt en Oversigt over Danmarks ældre Tertiærbjergarter. - D. G. U. II. Række Nr (S. 61. Ærtbølle). HELGE GRY: Petrology of the Paleocene Sedimentary Rocks of Denmark. - D. G. U. II. Række Nr (S Hvalløse). N. HARTZ og E. ØSTRUP: Danske Diatomejord Aflejringer. - D. G. U. II. Række Nr; (S. 4. HoIIerup). A. JESSEN og H. ØDUM: Senon og Danien ved Voxlev. - D. G. U. II. Række Nr TUEODOR SORGENFREl: Et geologisk Kort over Danmarks prækvartære Undergrund.. - D. G. F. Bd. 9. S (S. 395, 399 og 400. Boringer i Randersegnen). HILMAR ØDUM: Studier over. Daniet i Jylland og paa Fyn. - D. G. U. II. Række. Nr (S. 40. HvaJIøse, S. 79. Aggersborg). THEODOR SORGENFREI. 17. Oktober 1948; Exkursion til Skåne. Ledere: Hr. Gunnar Wennberg og Hr. Seth Stenestrom. Sondagen den 17 oktober anordnade D. G. F. exkursiontill Skåne for studier av de kvaruirgeologiska forhåliandena kring Romeleåsens norra del (ledare hr GUNNAR WENNBERG) samt Fyledalsserien i SO-Skåne (ledare hr SETH STENESTRi:iJll). Vid båt ens ankomst till Malmo mottes de tiil ett 40-tal uppgående deltagarna av ledarna och ett 20-tal.>Steno«-medlemmar, viika dagen innan exkurerat i Skåne. I bussar gick Hirden over Arlov-Staffanstorp till Dalby, dar prof. LUNDBYE redogjorde for Heligkorskyrkans historia och arkitektur. Farden fortsattes norrut til Bol{s backe, dar WENN BERG redogjorde for sin mening hur en glaciar i avsmaltningsskedet hade intagit Vombsankan NO Romeleåsen samt att lågbaltisk is från vaster vid Flyinge hade stått i kontakt med Vombglaciaren: Som ett. av de många tecken, viika t yda på.>lågpaltens«samtidighet med NOisen i Skåne, demonstrerades 2 skilda reffelsystem från ONO resp. SV vid en punkt några hundra meter V Boks backe. Harifrån gick resroli.ten forbis. Sandby tiil Hallestad, dar WENNBERG, med hjalp av en genom nivellering erhålien profilkarta over Hallestads

13 402 Møder og Exkursioner. åsar, visade, att inom detta åskomplex på successivt yngre och lagre nivåer återkomma samma hojder 86, 77, 68 och 59 m o. h. Dessa hojder sattes i samband med grundvattenytans (i isen) plotsliga sankning. tul resp. nivåer allteftersom lagre passtrosklar biidades i isen SV och SO om Soderåsen. Harifrån fortsattes farden over Dalby-Veberod tiil Sj obo, dar deltagarna hollo lunchpaus. Efter lunchen fortsattes farden vidare osterut till gården Vitaback (NO Eriksdal station i FyIedalen), dar STENES TRO M lamnade en oversikt over Fyledalsserien enl. det senaste årtiondets omfattande undersokningar. InkiIad mel1an kambrosiiurlager i NO. (men skild från dessa genom forkastning) och kritbergarter i SV biidar Fyledalsserien berggrunden inom ett smalt balte från Sandhammaren i Skånes SO- horn upp till Stabbarpsfaltet i NV. I baltets SO-del aro lagren starkt uppresta och stå antingen vertikalt eller i inverterad stalining med stupning mot NO. Inom nyckelområdet Eriksdal-Roddinge ar stråket 1000 m brett, eller - med andra ord - serien ar har 1000 m maktig. Efter den varierande petrografiska sammansattningen har Fyledalsserien kunnat uppdelas i fyra underserier: L Undre sand-ierserien, aidst, Hingst i NO, c:a 150 m maktig. 2. JiirnfOrande serien, c:a 200 m miiktig. 3. Ovre sand-ierserien (med huvudflotszonen) c: a 250 m maktig samt. 4. Grona lerserien, yngst, Hingst i SV, c:a.400 m maktig.»cardium«banken, tillhorande lias (MOBERG, 1888, S. G. U. Ser. C., ur 99) ligger i den jarnforande seriens basaldel. VaxtfossiIen i undre sand-ierserien vid Tosterup hanfor denna del till.rat-lias (MOLLER & HALLE, 1913, Arkiv f. Bot.) medankurremoilafloran,. funnen i huvudflotszonen i ovre sand-lerserien, av samma forff. åldersdaterats till ovre jura eller mojligen wealden. Inom de två yngsta underserierna ha 1vå nya fossila floror och en' brackvattensfauna påtraffats. Den hittills utforda bearbetningen av detta fossilmaterial synes narmasthanfora berorda delar 1iIl ovre jura. Efter denna orientering promenerade saliskapet upptili NV-andan av Fyleverkens sandtag, dar de utforda avbaningsarbetena biattat den av isen horisontelit avhyvlade berggrundsytan men också verken av glaciala vattenflodens eroderande verkan. Harifrån kunde också iakttagas den skarpa granskontakten melian ovre sand-lerserien och grona lerserien. På vagen ned till sandtagets botten demonstreradcs några konkretioner av sflirosiderit i grona lerseriens basaldel. Då ingen av orterna i sandtaget f. n. var tillganglig, fick besoket dar inskranka sig 1ill en narmare bekantskap med den losa, vita kvartssandstenen, kaolinhaltig och med 1unna rander av iimenit, rutil och något zirkon. Vid nasta observationspunkt, K u r r e m o Il a, demonstrerades dels den forut vackra biottningen av huvudflotszonens vertikalstailda 4 kolflotser med tillhorande lager av eldfast lera (ovre sand-lerserien), dels den 36 %-sideritoolitmalmen, tillhorande j arnseriens aura yngsta del. En fyliigare bild av denpetrogr~fiska variationen inom jarnserien erhouo exkursionsdeltagarna i ravinen 600 m VSV Roddingeherg, dar 90 m av serien fanns hlottad, till storsta delen uppbyggd av limonitsandstenar men med zoner rik a på sideritsten. komglomeratmalmer och oolitiska

14 Medd. fra Dansk GeoI. Forening. København. Bd. 11 [1948). 403 chamositsandstenar successivt overgå ende i rena chamositooliter. Blottningens oolitiska del utgor en ny lokal for.>cardium«-banken. Bussen rullade darefter icke utan framgång forbi Roddingebergs fruktodlingar och vidare osterut till jårnvågsskårningen vid" Fyla:n, dår en av de till forkastningszonen anknutna urbergshorstarna demonstrerades. Hiirifr"ån antraddes så återfiirden tiii Malmo. På hemvågen gjordes uppehåli vid grustaget i GabelIjung (SO Borringe), entidigare av GRY behandlad lokal med dominerande rod ostersjokvartsporfyr. WENNBERG tolkade den som en gammalbaltisk grusavlagring, vilken i i lå av Romeleåsens hojdkam skyddats for senare framtriingande meridianoch Smålandsis. Strax fore kl. 19 voro deltagarna tillbaka vid Kopenhamnsbåtarnas tulistation, dår ordf. avtackade ledarna, varp å exkursionen upplostes. GUNNAR WENNBERG och SETH STENESTROl\I. Mødet 18. Oktober Hr. V. Milthers forelagde sin Afhandling: Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen. (D. G. U. III. Række Nr ). Mødet 8. November Hr. F. Brotzen holdt et Foredrag om geologiske Observationer under en Rejse i Venezuela Der blev givet en Redegørelse for de Resultater, hvormed Oliegeologien har bidraget til den geologiske Udforskning af Venezuela, idet Hr. BROTZEN ved Velvilje fra de forskellige Olieselskabers Side havde "faaet et omfattende I{endskab til disse Resultater. Desuden omtalte Foredragsh. en Guldforekomst i det sydlige Venezuela. Mødet 29. November Følgende holdt Foredrag om Indtryk fra den 18. internationale Geolog Kongres i London 1948:" Hr. Hilmar Ødum talte om Kongressens Organisation og om sine Indtryk fra en Exkursion til Englands Olie- og Saltforekomster. Hr. Arne Noe-Ny~aard gjorde Rede for de nyeste Synspunkter m. H. t. metamorfe Komplexers Geologi. Hr. Christian Poulsen fremdrog bl. a. Betydningen af opnaaede Resultater ved Stratigrafi baseret paa mesozoiske Ferskvandsaflejringer og behandlede især palæontologiske Emner fra Kongressen. Hr. Theodor Sor~enfrei fremviste Lysbilleder af Flyvefotografier af tektoniske Strukturformer fra Irans Foldekæder, velvilligt stillet til Raadighed af Dr. G. M. LEES, Anglo-Iranian OH-Comp. London, samt gaven meget kortfattet. Oversigt over Omraadets Geologi. Hr. Kaj Hansen refererede Iagttagelser over Jordflydning og Geomorfologi, og Hr. Keld Milthers berettede om Arhejdet indenfor Kommissionen til Behandling af Plio-Pleistocæn Grænsen. Denne Grænse vedtog man i London at definere som Tidspunktet, da den kvartære Klimaforværring

15 404 Møder og Exkursioner. indtræder, og med Italien som Typelokalitet. Tidligere har man bestemt denne Grænse ved Hjælp af Faunaens Procentindhold af uddøde Arter. Herefter holdtes e k s tr ao rdi n æ r G en eralf ors amli n g. Efter at Generalforsamlingen havde valgt Hr. ARNE NOE-NYGAARD til Dirigent, og denne havde erklæret Generalforsamlingen forlovlig indvarslet, gav Dirigenten Ordet til Formanden, Hr. KELD MILTHERS. Hr. MILTHERS fremsatte derpaa et Forslag fra Bestyrelsen om, at Dansk Geologisk Forening valgte Professor ved Stockholms Hogskola, fil. dr. LENNART VON POST til Foreningens Æresmedlem. Hr. KNUD JESSEN gav dernæst en Oversigt over Prof. VON POST'S fortjenstfulde Indsats i Udforskningen af Kvartærets Udvikling, som ogsaa har været banebrydende for de danske Undersøgefser paa dette Felt. Generalforsamlingen valgte ved den derpaa følgende Afstemning ti~ Prof. fil. dr. LENNART VON POST Æresmedlem af Dansk Geologisk Forening. Mødet 13. December Hr. Docent fil. dr. Sten Florin overbragte en Hilsen og Tak fra Foreningens Æresmedlem Prof. fil. dr. LENNART VON POST. Herefter holdt Hr. Eigil Nielsen Foredraget: Om Hvirveldyrenes Oprindelse og Hovedlinierne indenfor de lavere Hvirveldyrs U d viklingshistorie.. Foredragsholderen redegjorde for de nyere Theorier vedrørende Hvirveldyrenes Oprindelse og dvælede især ved Muligheden for, at Chordatstammens Rod skal søges blandt Echinodermerne. Desuden redegjordes ganske kortfattet for en Række nyere Synspunkter vedrørende Hvirveldyrenes Udviklingshistorie.. I Diskussionen deltog dr. phil. ANKER NIELSEN og dr.-phil. HENNING LEMCHE. LITTERATUR TORSTEN GISLEN : Affinities Between the Echinodermata, Enteropneusta, and Chordata. ZooIogiska bidrag från Uppsala. Bd. 12. Uppsala \VILLIA~{ K.GREGORY: The Roles of Motile Larvae and Fixed Adults in the Origin of the Vertebrates. The Quaterly Review of Biology Vol. 21. No. 4 pp New York ANATOL HEINTZ: Vber die altesten bekannten Wirbeltiere. Die Naturwissenschaften. 26. Jahrg. H.4. Berlin ALFRED SIIERWOOD ROlllER: The Early Evolution of Fishes. The Quaterly Review ofbiology. Vol. 21. No. 1 pp New York D. M. S. WATSON:.The Origin of Frogs. Transactions of the.roy. Soc. Edinburgh. Vol. LX. part I (No 7) Edinburgh EIGIL NIELSEN.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN

HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN HVORLEDES LANDET BLEV TIL AF Dr. phil. S. A. ANDERSEN Thy og Vester Han Herred er Kontrasternes Land. Vesterhavets voldsomme Angreb har skabt den lige Vestkyst, der krummer sig uden om Hanstholms Forbjerg,

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1945. Mødet 29. Januar 1945. Hr. Dan Laursen holdt et Foredrag med Titlen: Bidrag til Nordvest-Grønlands Kvartærgeologi.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE.

LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtægter for: LITORINA, AMATØRGEOLOGISK FORENING KØGE. Vedtaget på generalforsamlingen 23 februar 2011 NAVN 1. Foreningens navn er: Litorina, amatørgeologisk forening Køge. HJEMSTED 2. Foreningens hjemsted

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. o Anmeldelser og Kritikker. W. RAMSAY'S Teorier om Aarsagen til de sen- og postglaciale Niveauforandringer. Et referende Arbejde 1 ) af Ellen Louise Mertz. INDLEDNING. Gennem en længere Aarrække har der

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub - 2015 Tidspunkt: Tirsdag den 24. februar 2015 Sted: Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1. Valg

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

PROTOKOL GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling i Kaj Lykke Golfklub Tidspunkt: Tirsdag den 22. februar 2011 Sted: Klubhuset Bramming Kultur & Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming Tidspunkt: kl. 19:00 Dagsorden: 1.

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden. Generalforsamling i SAS løb og motion Onsdag den 10. februar 2010. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Åbning af mødet og godkendelse af indkaldelsen 3. Valg af mødesekretær 4. Beretning 5. Regnskab 6. Fremlæggelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909.

' / i. :>!Mt. -Æ- _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. :>!Mt. -Æ- ' / i J,* _ i «^ f.a,*' & *-\^' 1. Marts 1855 11. Oktober 1909. Carl Christian Gottsche. Mindetale holdt ved Dansk geologisk Forenings Møde den 25. November 1909 af _J VICTOR MADSEN. Ved Professor

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne. Afrejse fra Kbhvn. KI. 7,00. Efter Ankomsten.til Lj unggård ved

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00.

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. 1. Valg af dirigent og stemmetællere. Til dirigent blev valgt Gert Meyer Madsen, og han kunne erklære

Læs mere

ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 27. FEBRUAR 2014 KL. 19.00 PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 27. FEBRUAR 2014 KL. 19.00 PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN. ORDINÆR GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 27. FEBRUAR 2014 KL. 19.00 PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN. Der var mødt 104 personer. Heraf var 82 stemmeberettigede, der blev afleveret 6 afgivne

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN Advokatpartnerselskab 28117 US/BM 12. juni 2012 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Selskab: Viborg Fjernvarme. Dato: Onsdag, den 6. juni 2012 kl. 19.00 Sted:

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007

Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 Referat fra Grundejerforeningen Karinavej s generalforsamling 7. april 2007 1.Valg af dirigent, referent og stemmetæller. Som dirigent blev Eigil Obling (nr. 35) valgt, referent blev Marianne Olufson (nr.

Læs mere

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Grundejerforeningen Vejlby Strand Grundejerforeningen Vejlby Strand Referat fra foreningens generalforsamling afholdt i Harboøre-Hallen, lørdag, den 9. maj 2009 kl. 10,00. Formanden Jørgen K. Jensen (JKJ) bød velkommen til de fremmødte

Læs mere

Vi holder kurserne lørdag den 22. marts kl 15 16.30 og søndag den 13. april kl 14.30 16.00. Husk at tilmelde dig i kalenderen

Vi holder kurserne lørdag den 22. marts kl 15 16.30 og søndag den 13. april kl 14.30 16.00. Husk at tilmelde dig i kalenderen Kære medlem Brush up kursus for frigivne roere og turpas Hvis du ikke har fået roet ret meget siden frigivelsen eller måske slet ikke, og er utryg ved at skulle i en kajak til foråret. Så er her et tilbud

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007 med følgende dagsorden uddelt d. 20. august 2007: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigent. 3. Valg af referent. 4. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret

Læs mere

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent. Referat af generalforsamling mandag den 25. marts 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. Generalforsamlingen startede kl. 11. Formanden Jens Christian Gam bød velkommen til de fremmødte. Tilstede var 2 fra

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Andelsboligforeningen Skovparken II Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Sted : DFIF - Storebæltsvej 11 (overfor svømmehallen) Tid : 19.00 - (Revideret) Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af

Læs mere

G e n e r a l f o r s a m l i n g s r e f e r a t

G e n e r a l f o r s a m l i n g s r e f e r a t G e n e r a l f o r s a m l i n g s r e f e r a t Ordinær generalforsamling mandag, den 9. februar 2015, kl.: 12:00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent og stemmeudvalg. 2. Forhandlingsbogen. 3. Formandens beretning.

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015

Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 05-08-2015 Søernes Grundejerforening, Tikøb Referat fra Generalforsamlingen den 01.08.2015 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Valg af dirigent Henning Kabel blev valgt som dirigent. Henning konstaterede, at alle formalia

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14

Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Referat, ordinær generalforsamling i Snekkersten Badelaug 30 sept. 2012 kl. 14 Sted: Klubhuset, Snekkersten Havn Dagsorden jf udsendt indkaldelse. 1. Valg af dirigent. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner fra januar til december 1951. Mødet 8. januar 1951.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner fra januar til december 1951. Mødet 8. januar 1951. Oversigt Dansk Geologisk Forenings møder og ekskursioner fra januar til december 1951. Mødet 8. januar 1951. Hr. C. E. Andersen holdt foredrag om kosmisk stråling, radioaktivt kulstof og postglaciale aldersbestemmelser.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Grundejerforeningen Melsted Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. februar 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent bestyrelsen foreslår Jørgen Steen Jensen, Snorrebakken 15 2. Formandens

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen 31.10.14 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget.

Formanden foreslog Børge V. Rasmussen, forsamlingen godkendte valget. Referat fra Generalforsamlingen i Liseleje Vandværk Afholdt på Le Papillon Liselejevej 64 Søndag den 4. august 2013 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere