Oversigt. over. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December Mødet 28. Januar,1948.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. over. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1948. Mødet 28. Januar,1948."

Transkript

1 Oversigt over Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December Mødet 28. Januar,1948. Hr. V. Nordmann holdt den i Bind 11, Hefte 2 trykte Mindetale over VICTOR MADSEN (Side 165). ' Herefter holdtes Ordinær Gcneralfor,samling. Efter at Dirigenten, Hr. ARNE NOE-NYGAARD, havde konstateret, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet, aflagde Formanden; Hr. HIL MAR ØDUM, Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar; denne godkendtes af Forsamlingen. Derefter fremlagde Kassereren, Hr. SIGURD HANSEN, det reviderede Regnskab. Hr. KELD MILTHERS spurgte, hvorfor Salg af Byttelitteratur kun,havde indbragt 23 Kr: Kassereren svarede hertil, at denne Post varierer ret betydeligt fra Aar til Aar, og at Foreningens Litteratur iøvrigt hovedsagelig overtages af Mineralogisk Museum, der aarligt yder 20 Kr. samt af Universitetsbiblioteket, der intet yder - et Forhold, der dog er Baggrunden for Ydelsen af Statstilskud til Foreningen. Derefter godkendtes Regnskabet. Ved det derpaa følgende Valg af Bestyrelse valgtes til Formand Hr. KELD MILTHERS og til den øvrige Bestyrelse d'hrr. SIGURD HANSEN, THEODOR SORGENFREl, H. WIENBERG RASMUSSEN og KNUD ERIKSEN. 'Til Revisorer valgtes Hr. E. M. NØRREGAARD og Hr. CHR. HALKIER. Under.)Eventue!t«anbefalede Hr. BØGVAD stærkt Kontingentforhøjelse, som Kassereren under Fremlæggelsen af Regnskabet havde antydet Nødvendigheden af. Hr. J. IVERSEN mente, at det var ganske urimeligt ikke at forhøje. Hr. B. SØNDERGAARD foreslog, at man skulde lade Kontingentet følge Pristallet. Bestyrelsen vilde gennem'drøfte Problemet. Dirigenten erklærede derpaa Generalforsamlingen for hrevet, da ingen yderligere begærede Ordet. KNUD ERIKSEN. Mødet l. Marts Hr. Johs. Troelsen holdt Foredrag om: En geologisk Rekognoscering omkring Brønlunds Fjord, Peary Land. M. H. L Foredra- J

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11 [1948). 391 gets Indhold henvises til Afhandlingen: Contributions'to the Geology of the Area round Jørgen Brønlund's Fjord, Peary Land, North Greenland af JOHS. TROELSEN, som vil udkomme i Meddelelser om Grønland. Herefter holdt Hr. Eigil Nielsen Foredraget: Geologiske Iagttagelser paa Kap Stoseh Kysten, 0stgrønland. Foredragsholderen' berettede om Resultaterne af Eftersøgningen af Forsteninger i Perm- og Triaslagene ved Kap Stoseh, og især om Fundet af en tidligere ukendt Horizont, der var meget rig paa smukt bevarede Spor. Sporen'e blev jævnført med visse fra gammel Tid kendte Spor fra Solnhofen og tydet paa lignende Maade, nemlig som Spor af smaa bipede, hoppende Tetrapoder, der med; størst Sandsynlighed maatte tilhøre Krybdyrgruppen. [N.B. Foredragsholderen har senere ændret sin Opfattelse af baade de grønlandske og de tyske Spor og betragter dem nu som Spor af Dolkhaler]. EIGIL NIELSEN. Mødet 22. Marts Hr. Pastor G. Scherz holdt Foredraget: Fra Niels Steensens geologiske Tid. Herefter holdt Hr. Axel Garboe Foredraget: Niels Steensens geologiske Arbej ders Skæbne i Danmark. M. H. t. Foredragets Indhold henvises til: Niels Stens ens (Stenos) geologiske Arbej des Skæbne. D. G. U. IV. Række, Bd. 3. Nr. 4. København Mødet 12. April Hr. Sigurd Hansen holdt Foredrag om en Løss-Aflejring i NV Jylland: Ved D. G. U.'s Kartering af et Omraade i NV-Jylland, hvilken foretoges i Forbindelse med Undersøgelser af Nationalmuseets L Afdeling (se TH. MATHIASSEN:»Studier over Vest jyllands Oldtidsbebyggelse«i Nationalmuseets Skrifter, Arkæologisk-Historisk Række, II 1948) fandt Foredragsholderen i Somrene 1946 og 1947 paa visse Hedeslettearealer i Holstebro-Egnen en hidtil upaaagtet æolisk Aflejring af meget ringe Mægtighed men ret omfattende Udbredelse. Hvor Materialet i dette tynde Overtræk er alm. Sand eller Fint Sand (Kornstørrelse 2-0,2 mm), og særlig hvor Arealerne er dyrkede og pløjede, lader Overtrækket sig almindeligvis ikke adskille fra det glaciofluviatile Materiale af Sand og Grus, der opbygger Hedesletterne, men det lykkedes at paapege visse Strækninger, hvor det æoliske Materiale domineredes af Kornstørrelsesgrupperne Mellem-Finsand og Fint Finsand (0.1-0,02 mm). Det er en kendt Sag, at en Jordart med disse Kornstørrelser som dominerende Bestanddele i jordfugtig Tilstand for en almindelig umiddelbar Iagttagelse gør Indtryk af,}finsandet Ler«, selvom Indholdet af virkeligt (kolloidalt) Lermateriale «0.002 mm) er ret ringe. De lo foran nævnte Kornstørrelsesklasser indtager i en Række Analyser af det æoliske Materiale fra Gudum Hede fra 40 til 70 % af,prøvernes Vægt, og disse jyske Aflejringer stemmer for saa vidt ret vel overens med mellemeuropæiske Løss-Dannelser, omend bedst l 27

3 392 Møder og Exkursioner. med de lidt grovere Typer. Karakteristisk for de 4 Kornstørrelsesanalyser fra Gudum Hede er den ringe Rolle, som Fraktionen: Groft. Finsand (0,2-:0,1 mm) spiller, idet der indenfor denne kun falder 2-6 %, saaledes at Aflejringen herigennem er vel. adskilt fra Sandaflejringer med et vist Finsandsindhold. Typiskt dansk Flyvesand af ung Dato (Skallingen og. Blaavandshuk) har derimod % liggende mellem 0,5 og 0,1 mm Kornstørrelse. Dog er der i Løssen fra Gudum Hede en stærkere For~ urening af Fint Sand (0,5-0,2 mm), nemlig 6-19%, end i den almindelige mellemeuropæiske Løss, men det maa her tages i Betragtning, at naar ototalmægtigheden kun er omkring 1 dm og sjældnere 2 dm, vil Forurening gennem Regnormes og Planterødders Indvirkning ikke kunne undgaas gennem Aartusindernes Forløb. At Mængden.af Mel-Ler + kolloidall Ler (d. v. s. < 0,02 mm) er Hdt mindre end i mellemeuropæisk Løss kan tilsvarende delvis forklares ved Udludning af de mindre Kalkpartikler og Nedslæmning af andet fint 'Materiale. Et Par af de Egenskaber, der regnes for karakteristiske for Løss, som f. Eks. Kalkholdigheden og den særlige Porøsitet, kan naturligvis ikke ventes at fremtræde i en saa tynd Aflejring, der nu er fuldstændig gennemforvitret. Som Eksempel paa, at den lokale Befolkning er kendt med Ler- eller Løss-Laget over Hedeslettens Grus, kan nævnes, at en Grusgrav-Ejer paa Sønderhede fremhævede, at hans Grus var særlig velegnet til Vejbrug, fordi der var et»klæglag«oppe under Muldlaget, og at Skovfogeden i Klosterhede Plantage betonede Lerlagets Betydning for Plantagens Net af fortrinlige Cyclestier. Af endnu større Interesse er dog Aflejringens landøkonomiske Betydning, der særlig gør sig gældende paa Markerne Syd og SV for Herrup paa Sønderhede og i den store Nybyggerkoloni )}Møgelvang«paa Djeld Hede faa km vestligere. Ogsaa den nu under Opdyrkning værende Gudum Hede Nord for Klosterhede Plantage vil komme til at nyde godt af Løss Aflejringens fortrinlige Egenskaber som Komponent i et Muldlag. Alle hidtil erkendte Forekomster af den æoliske Finsandsaflejring ligger paa de højeste, mest grusede, proximale Dele af de tre Hedesletter:. Sønderhede, Klosterhede og Kronhede,hvilke netop af USSING blev' paaviste som værende de ældste af jyske Hedesletter fra sidste Nedisning og formentlig er afsatte samtidig med eller snart efter sidste Nedisnings Maksimalstadium. Tilmed ligger Forekomsterne i nær Tilknytning til Hedesletternes. nordvendte Proximalrand (Hovedopholdslinien for Is-' randen), ja ved Rom Kirke og Skodborg Huse endog helt op paa Hedeslette-Keglens Gru stop og' derved tæt op' til det ungglaciale Landskabs Omraader med fedt Moræneler. Paa Klosterhede træffes Løss-Aflejringen saaledes kun paa den nævnte Gudum I:Iede.og i den nordlige Halvdel af Klosterhede Plantage, 'medens man i den sydlige Halvdel af Plantagen kun træffer alm. Flyvesand over Hedeslettens Lag. I Klosterhede-Slettens nordlige Del udspringer flere smukke ekstramarginale Dale, af hvilke et Par paa Gudum Hedeviserveludyiklede Terrasser i Dalenes omtrentlige halve Dybde. Paa disse Terrassers Flader og 1-2 m ned ad Skrænterne mod den dybeste Dalbund findes der ogsaa Løss-Overtræk. Disse ekstramarginale Dale er utvivlsomt uderoderede umiddelbart efter Afslut-

4 Medd. fra Dansk Geo!. Forening. København. Bd. 11 [1948]. 393 ningen af Hedeslettekeglernes Opbygning, medens Ismassen -'- død eller levende - endnu laa Nord for Hedesletternes Nordrand, og Hedeslettens Lag endnu var gennemvædede med Smeltevand fra Isen. Herved er Tidsrummet for mulig Løss-Afsætning begrænset bagud i Tiden; fremefter mod Postglacialtiden maa det anses for afgrænset ved Skovperiodens Begyndelse, saaledes at Løssen' maa betegnes som senglacial af Alder; sandsynligvis er Afsætningen sket tæt efter Maksimalstadiet for sidste Nedisning i allerældste Dryas-Tid, svarende til at Erfaringer fra Mellemeuropas Løss-Aflejringer synes at vise, at det netop er Nedisningernes Maksimalstadier, der frembyder de Vind- og andre Klimaforhold, der muliggør 'Løssens Afsætning. Sandsynligvis er de jyske Løss-Aflejringer samtidige med mange af de grovere æoliske Aflejringer i Bakkeøernes Indsandsomraader og afsat af Vinde fra NV eller Nord, der fra det ungglaciale Morænelandskab (eller fra den derpaa hvilende Dødis's Overflade?) har kunnet tage de fornødne Mængder af fint Materiale. Om Plantevæksten' i Jylland i den ældste senglaciale Tid, har JOHS. IVERSENS pollenanalytiske Undersøgelser givet gode Oplysninger med Paavisning af visse Steppe-Elementer (heliophile Former). Ogsaa i den senglaciale Fauna kendes visse Steppe-Elementer (Spermophilus, Vildhest m. fl.). Den arktiske Tundra har 'derfor maaske i Jylland nærmest været en tør Tundra (»Steppe-Tundra(,) gennem Ældste og Ældre Dryas Tid for senere i AIlerød- og Yngre Dryas~ Tid at udvikles til en»park Tundra«(JOHS. IVERSEN i GeoI. Foren. Forh. Bd. 69, Stockholm 1947). I»Steppe-Tundra(,~Perioden har Klimaet da enten været saa tørt, at Støvstorme kunde afsætte Løss-Aflejringer, eller ogsaa har der været Muligheder.for en niveo-æolisk Afsætning af de i Foredraget omtalte' Støveller Løss-Aflejringer. I Diskussionen efter,foredraget deltog foruden Foredragsholderen d'hrr. V. NORDlIIANN, HELGE GRY og KAJ HANSEN., SIGURD HANSEN. Herefter talte Hr. Keld Milthers om: Glacialgeologisk rekognoscering i Holsteinsborg distrikt. Hovedtrækkene af de kvartære landskabsformer i omraadet blev gennemgaaet, og det fremhævedes; at der ligger en stor opgave Lat udforske det grønlandske landskab i lighed med de undersøgelser, som f. eks. er udført af C. MANNERFELT i Norges og Sveriges højfjelde. Mange af de samme formelementer, som MANNER FELT har beskrevet, findes ogsaa i Grønland, saaledes f. eks.»skvalrannor(, (fig. 1), der er dannet mellem gletscherne og bjergskraaningerne af smeltevandet uden for isens sidemoræner; desuden»slukåsar(', der er opstaaet, hvor smeltevandet fra skvalrannorna er løbet ind i tværspalter i isen og har haft afløb under isen (fig. 2). Endviderenævntes dena! A. KORNERuP-~.. C.;[,S,(IL, i 1879 fundne aas ved Arsalik mellem Nordre Isortok og Nordre Strømfjord, der er den eneste hidtil beskrevne aas i Grønland. Den havde ikke været hesøgt siden, meri det lykkedes foredragsholderen at genfinde den i 1947 ved et kort besøg paa' stedet; Materialet bestaar af stærkt rullet grus med sten op til 20 cm i diameter; dog laa der i den proximale ende blokke paa overfladen, som naaede op til knap en meter i diameter. Aasen er op til 8 Ill:eter høj og 30 meter bred ved foden, mens længden er noget over

5 394 Møder og Exkursioner. Fig.-t..Skvalrannor«, smeltevandsrender-uden for gletscherens sidemoræner. Sdr. Strøm f jord. 2 km. Arsalik-aasen (fig. 3) ligger, hvor en lang og forholdsvis snæver dal _ munder ud paa en stor slette. Den har hovedsagelig samme retning som dalen; men følger dog en slingrende kurs ud over sletten. Den er opbygget af en halv snes rygge efter hinanden paa en lang række, adskilt af mindre mellemrum, der dog sjældent afbryder aasen helt. Langs siden ligger lave, men typiske aasgrave, der dog for en del erstattes af større søer. Aasens højeste partier -ligger i proximaldelen, medens den distale del er lavere og smallere. Ogsaa paa flyvefotografier fremtræder aasen smukt, navnlig Fig. 2. Slukåsar«opstaaet i tværspalter,. hvor smeltevandet er løbet ind under gletscheren. Sdr. Strømfjord.-

6 Medd. fra Dansk Geo!. Forening. København. Bd. 11 [1948]. 395 fordi den sydexponerede, tørre lav-vegetation lyser hvidt i solen. Nordsiden. bærer et lavt, men frodigt dværgbirkekrat.. Endelig demonstreredes forskellige typer af smeltevandsterrasser, marine terrasser og jordflydningsterrasser samt opfrysningsfænomener (Brodelboden). Fra en flyvetur over indlandsisens randomraade mellem Søndre og Fig. 3. ArsaIik aasen syd for Nordre Stqnnfjord, Grønlands eneste hidtil beskrevne aas. Fundet af A. I(ORNERUP Nordre Strømfjord vistes smukke farvefotografier af gletschertunger, randmoræner,.midtmoræner, nunatakker, spaltezoner og systemer af søer paa isens overflade.. KELD MILTHERS; Mødet 26. April Hr. Knud Jessen holdt Foredrag om Irlands interglaciale og senglaciale Flora og Spørgsmaalet om glacial survival.foredragets Indhold ventes at blive publiceret i Proceedings, Royal Irish Academy, med Titlen: A. FARRINGTON and KNUD JESSEN: The Interglacial at Gort,' Co. Galway in Ireland. 9. Maj Exkursion til Hornsherred. Leder: Hr. Keld Milthers. Man startede KI fra Mineralogisk Museum med turistbil.til Veksø, hvor en af lederen udarbejdet, revideret kortskitse over tunneldalene i omraadet demonstreredes; det fremgik heraf, at dalsystemet er mere forgrenet, end kortet i»nordøstsjæilands Geologkviser (se dog dennes tekst i 2. udg. p. 101), og at hovedretningerne i dalene tyder paa en afstrømning ikke blot fra øst, men ogsaa fra syd. De krydsende retninger maa enten

7 396 Møder og Exkursioncr. betyde, at der er tale om flere stadier -efter hinanden, eller ogsaa at hele landskabet er opstaaet i en dødismasse mellem Gribskov-isen og Køge Bugt~isen. Derefter fortsattes over Frederikssund til Bilidt-køkkenmød dingen og Skuldelevaas, som nu bliver fredet.»kames(,-bakkerne, syd for Kyndby, viste sig,som det fremgik af et smukt profil i Allingbj ærg, at indeholde stejltstillede gruslag dækket af et tyndt lag morænemateriale; de svarer saaledes ikke til betegnelsen,>kames(" men er af samme type som de hatformede bakker andre steder. De synes at være presset op. af et tryk fra øst.. Næste punkt var Skibby aas, som er haardt medtaget, men som nu forhaabentlig snart bliver fredet. Den er ejendommelig bl. a. derved, at dens længderetning gaar omtrent vinkelret. paa Skuldelevaas. Endelig besøgtes issø-bassinet ved Skullerupholmteglværk. KELD MILTHERS. Mødet 10. Maj Hr. Erik Mohr{m, Lund holdt Foredraget:' Nya ron om Skånes' berg grund og demonstrerede sit nye Undergrundskort, som vil blive offentliggjort. 29. Juni-l.JuJi Exkursion til Himmerland. Ledere: Hr. Sigurd Hansen, Hr. Keld Milthers og Hr. Th. Sorgenfrei. Tirsdag d. 29. Juni. Exkursionens Medlemmer samledes og kørte 'fra Randers Kl. 9 i Turistbilerover Nr. Aarslev og Klavsholm til Hvalløse, hvor man studerede det nu fredede Profil Vest for Klavsholm. Over Kokkolitkalk fra øvre Danium følger paleoeænt Bundkonglomerat, der opad gaar over i paleoeæn Mergel, som indeholder en Del Mollusker, Hajhender osv. Man kørte herfra til 01st Bakker, hvor der var gravet en Del smaa Grave i grønt, eoeænt Plastisk Ler. Gravene blev undersøgt nærmere og i Tilslutning hertil blev der givet en Oversigt over den stratigrafiske Ud-.. vikling af det nedre Tertiær i Randersegnen, som det kendes fra Boringer ved Kødfoderfabriken paa,>holmen(, (D. G. U. Borearkiv Nr ), ved Junehers Fabriker (D. G. U. Borearkiv Nr ), i Randers osv. Der blev endvidere gjort Rede for de tektoniske Problemer, der knytter sig til den forskellige Beliggenhed af Formationsgrænsen Danium-Tertiær og i Forbindelse hermed ogsaa det højtliggende Skrivekridtomraad~ ved Spentrup. I selve Randersdalen ligger Daniet, som overlejres af Tertiær, omkring Kote m, mens Kridtets Bjergarter træffes over Havoverfladen, i visse Tilfælde ganske betydeligt, Nord og Syd for Dalen (Eks. Spentrup og Hvalløse). Som mulige Forklaringer herpaa nævntes Salttektonik og,>eutcktoniske(' Forandringer eller Kombinationer af begge I(ategorier. Fra 01st Bakker kørtes over Haslum til Væt, hvorfra man havde et. storslaaet Overblik over Ellebækkens Dal, som forbinder Nørreaaens og Gudenaaens Dale. KELD MILTHERS skildrede, hvorledes Smeltevandet i

8 Medd. fra Dansk Geo!. Forening. København. Bd. 11 [1948). 397 senglacial Tid havde sit Afløb ad denne,dal, inden det senere fandt Vej ud gennem Randers Fjord. Fra Væt kørtes over Langaa til Diatomejordslejet ved Hollerup. Hr. JOHS. IVERSEN gaven Oversigt over de af HARTZ og ØSTRUP foretagne Undersøgelser, ifølge hvilke det er rimeligt at henføre disse Ferskvandsaflejringer til sidste Interglacialtids første Afdeling svarende til Eemzonerne i det sydlige Danmarks marine Serie. Foldningerne i den øverste Del. af Diatomeaflejringerne tydedes som fremkommet ved Sammenskydninger foraarsaget af sidste Istids Indhindsis. Efter Frokosten paa Ulstrup Hotel kørtes ud til Sophienlund Teglværk. I Teglværksgravens Vestvæg kunde Overgangen fra det meilemoligocæne Septarieler til det øvreoligocæne Glimmerler iagttages. øverst i det graa, mellemoligocæne Ler findes en stærkt glaukonitisk Zone med Konkretioner, og nederst i det mørkebrune, øvreoligocæne Glimmerler saas Fosforiter og Glaukonit, Indikatorer. for, at der er. Tale om en Transgressionsgrænse mellem 0vreoligocænet og Mellemoligocænet. Der samledes 'en Del Fossiler i Graven. Exkursionen fortsatte herefter til Ulstrup Hovedgaard, som forevistes af Prof. LUNDllYE, og derpaa kørtes til Fussingø. Tunneldalen, hvori Fussingsø ligger, er en Nuance i Mønsteret af Tunneldale, som opstod i Randersegnen under sidste Istid. Mod Vest maa dens Fortsættelse muligvis søges i Vejlebækkens Dal, og mod øst er det sandsynligt, at den nordom Taimum stod i Forbindelse med Nørreaaens Dal. Turen gik videre nordpaa til Bjerregrav St., man nærmede sig nu det strukturelt højtliggende Kalk- og Kridtomraade mellem Randers og Mariager Fjorde, hvis centrale Parti med højtliggende Skrivekridt markeres af Spentrup Lokaliteten. I Kalkgraven ca. 100 mnv for Hedegaard ved Bjerregrav fik Exkursionsdeltagerne Lejlighed til at konstatere, at man endnu kun befandt sig i Yderomraadet, idet man under Kvartæret her træffer Kokkolitkalk aflejret i yngre Danium, Skrivekridtet ligger antagelig i ret stor Dybde. løvrigt blev Problemerne vedrørende Spentrup Omraadets. Struktur ridset op, og efter at der var indsamlet Fossiler fortsattes til DANISH. AMERICAN PROSPECTING COMPANY'S Boring ),Gassum No 1«ved Hvidsten Mølle. Dr. J. E. FAzEKAs og Hr. FRITJOF FREBoLD fremviste her Borekerner med Fossiler fra Boringen, og Dr. FAzEKAs gjorde meget indgaaende Rede for de tekniske Sider ved Borearbejdet samt gaven Oversigt over den gennemborede Serie. I Øjeblikket var man naaet til en Dybde af 1455 m. Efter Forevisningen af Boringen kørte Exkursionsdeltagerne tilbage til Randers, hvortil man ankom ved 19-Tiden. Onsdag d. 30. Juni. Afrejse fra Randers KI. 8. Ved Raasted Kirke blev der gjort Holdt: Hr. RÆVSKJÆR demonstrerede Kirkens smukke Kalkmalerier fra den tidlige Middelalder, og senere fortsattes over Hobro til Dødishullet Øls Skæppe.

9 398.Møder og Exkursioner. Paa.Horne Mark studerede man dernæst fra Højdepunktet + 76 m Landskabsformerne. Snæbum Randmoræne, der ligger med Retning NV -S0, repræsenterer ifølge KELD MILTHERS Omraadet, hvor 0st- og Nordisen stødte sammen under sidste Nedisning. Man havde endvidere et smukt Overblik over Landskabet ved Klejtrup Sø, som synes at vise morfologiske Lighedstræk med Lavningerne, hvori Hærup Sø og Rødsø ligger. De kan muligvis opfattes som tunneldal-lignende Landskabsformer. Fra Højdepunktet havde man iøvrigt Udsigt saa langt som til Skals Aaens Dal.. LandskabsstudierIie fortsattes, idet Exkursionen kørte over Møldrup til Tuls Bjerge, en Randmoræne med Retning 0-V, skudt sammen af et af Nordisens Fremstød. Syd for denne Randmoræne iagttoges enhedesletteagtig Flade. Senere studeredes Hverrestrup Bakker, et lignende Randmorænestrøg Nord for Simested. Man kørte dernæst over Hedesletten ved Store Binderup til Aars (Frokost). Paa Holmen i Borremosen gennemgik Hr. JOHS. IVERSEN den udgravede Landsby fra keltisk Jernalder og gjorde nærmere Rede for Borremosens floristiske Udvikling samt Dateringen af Landsbyen:»Fæstningsanlæget i Borre Mose er iflg. de foreløbige arkæologiske Undersøgelser anbragt i Yngre Keltisk Jernalder, medens den stenlagte Vej ud til Hohnen er bygget senere (formentlig Begyndelse af Romersk Jernalder). De geologiske Forhold i Mosen omkring Holmen er ret komplicerede. Bunden af Mosen udgøres af. senglaciale Ferskvandslag. Mosen groede. til i boreal Tid og var i subboreal Tid bevokset med Birk, Eg og Lyng. Derefter sker der en stærk Vandstandsstigning, og den tørre Mose omdannes til en lavvandet Sø. Mosens Overflade var, da Oversvømmelsen indtraadte, meget ujævn, aabenbart som Følge af udstrakt Tørvegravning. De smaa Tørvegrave var ført helt ned i de boreale Lag. Søstadiet kendes paa et tyndt Lag Tørvegytje (Sødy), der er tykkest i de forhistoriske Tørvegrave, men ogsaa tydeligt gaar op over Væggene mellem Tørvegravene. Efter Gytjelaget følger Sumptørv og derefter Sphagnumtørv; den sidste dannes først midt i Mosen og breder sig derefter centrifugalt. Pollenanalyser (ved mag. scient. ALFRED ANDERSEN) og Frøanalyser (ved cand. mag. ING'ER BRANDT) fra Voldgravens Aflejringer muliggør en nøjagtig Placering af Borre Mose Fæstningen i Pollendiagrammer fra Mosen; afgørende for Konnekteringen er Pollenkurverne for Ukrudt- og Kulturpollen. Voldgraven er anlagt kort Tid efter, at den ved Oversvømmelsen dannede Sø igen havde lukket sig med Sumpplanter. Der er gjort et stort Arbejde for at belyse Oversvømmelsens Aarsager; de fremdragne Fakta synes at vise, at den hverken direkte eller indirekte kan skyldes Menneskers Virksomhed, men efter al Sandsynlighed er en Følge af den klimatiske Ændring, der indtræder i Begyndelsen af Jernalderen. Tørvegravene i Mosen maa da være ældre (subboreale). De meget velbevarede Moselig i Store Borre Mose er pollenanalytisk daterede af mag. ALFRED ANDERSEN som værende samtidig med Borre Mose«(Re!. ved JOHS. IVERSEN). Fra Borremosen kørtes tilbage over Aars til Gøttrup Bjærge Randmoræne; efter et kort Holdt fortsattes over Strandby til ErtbøIle

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 11 [ H O ved. Der blev givet en kortfattet Oversigt over Molerets stratigrafiske Stilling og dernæst studerede Deltagerne Lagene og de smukke Dislokationsstrukturer i Klintens Moler- og Askelag frembragt ved Istryk. Over Trend kørtes til Vitskøl Kloster, der forevistes af Prof. LUND DYE. Ankomst til Løgstør ved Tiden. Torsdag d. 1. Juli. Afrejst fra LøgstørKI. 8. I Skrivekridtgraven ved Kysten Syd for Aggersund Gaarde samledes Fossiler, man fandt Scaphites conslriclus i en Del Eksemplarer. Nord for Aggersund i Kalkgraven N ord for Aggersborg-Gaard Præstegaard havde man Lejlighed til at iagttage Daniets Bryozokalk, som ifølge HILMAR 0DUMS Undersøgelse maa henregnes til Zone B. Der fandtes enkelte Pigge af Tylocidads Abildgaardi samt Koralstokke af Moltkia isis. Der findes sandsynligvis en Dislokation mellem denne og foregaaende Lokalitet, idet Kalklagene øjensynlig hælder ind imod Skrivekridtomraadet. Til Fods fortsatte Deltagerne dernæst til Nationalmuseets Udgravning ved Aggersborg. Arkitekt Mag. art. OTTO N0I1N gjorde Rede for Fundene ved Udgravningerne. Alt tyder paa, at man har at gøre med en Vikingeborg i Lighed med Trelleborg. Ved at afdække Muldlaget havde man været i Stand til i Kalkoverfladen at afgrænse talrige rektangulære Hustomter desuden saas forskellige andre Enkeltheder, hvis Fortolkning endnu var usikker. Rester af Vold og Voldgrav, der ikke kan have været vandfyldt, var ogsaa blevet afdækket. Efter Forevisningen'fortsattes i Busserne til Næsborg Kirke. Man betragtede den vidtstrakte Littorinaflade ved Foden af Højdedraget' med.)0en«marbjærg, der med sin, karakteristiske Erosionsskrænt støtter Illusionen om, at Littorinafladen er Havet. - Højdedraget ved Næsborg er af HELGE GRY tolket som en Art Konsolbakke, dannet i nær Tilknytning til. Indlandsisen, som efter denne Hypotese skulde have ligget øst for Højdedraget. Kraftige Smeltevandsstrømme, der kom fra Isen, udformede Erosionsdalen, som fra Kirken strækker sig mod NV ned over Bakkedraget, en, Dal, hvis Oprindelse ellers er ganske uforstaaelig i Nutiden. I nogle smaa Profiler i Nærheden af Kirken saas stenfrit Smeltevand sier. Næste Studieohjekt blev Skarpsalling Kirke, demonstreret af Prof. LUNDBYE, og dernæst fortsattes de kvartærgeologiske Studier paa Ovtrup Randmoræne med den Syd herfor liggende Ovtruphede. Over Store Astrup og Sebber naaede Exkursionen endelig frem til Sebbersund Kro, hvor Foreningens Formand havde draget Omsorg for, at et Festmaaltid ventede.. Efter den animerede Middag kørtes langs Kysten over Nibe til Vo k s lev Kalkværk. Desværre. var Profilet, der tidligere viste Overgangslag!)ne mellem Senoniet og Daniet, dækket til af Afrømning.. Ved Gravearbejde lykkedes det imidlertid at rense et lilie Profil, hvor man dels saa Bryozokalken og længere nede Skrivekridtet. Selve Grænsen mellem Senoniet og Daniet blev dog ikke gravet frem p. G. a. det fremrykkede Tidspunkt, som ogsaa

11 400 Møder og Exkursioncr. bevirkede, at man fortsatte direkte til Saltboringen,>Suldrup Nr. S<" der for Tiden udføres af DANISH ÅlIfERICAN PROSPECTI~G Co paa Suldrup Salthorsten. Man kørte hertil over Byrsted og Brasted. Selve Boringen ligger S for Astrup. Kernestykker af Saltet fra ca. 340 m Dybde var lagt frem paa Borestedet. Boringen er et Led i Boreprograminet til Udforskning af Salthorsten,som førster eftervist ved Hjælp af Tyngdemaalinger og seismiske Undersøgelser. De hidtil udførte Boringer viser, at der over Saltet, der træffes ca. 200 m under Havets Overflade, findes Gips og Anhydritbjergarter af varierende Mægtighed.... Over Aarestrup kørtes til Randen af GravlevDalen ø for Oplev. I et kortfattet Rids. skildredes Prækvartærets Stratigrafi. I Bunden af Dalen ved Foden af Tinbæk Kalkmine fandtes i sin Tid et af ØDUl\I:' beskrevet Profil, der viste Overgangen mellem Senoniet og Daniet. I selve Tinbæk Minen og talrige andre Steder langs Dalens Sider kan Daniets Bjergarter ses,' nederst hovedsagelig Bryozokalk, øverst Kokkolitkalk. Der synes at være en jævn Overgang mellem disse to Bjergarter. Paa Dalens modsatte Side findes ved Bundgaard et Profil, opdaget af cand. mag. FOLKE JOHANSEN, som viser Grænsefladen mellem Senoniet og Daniet liggende paa et betydeligt højere Niveau end ved Tinbæk. Alle disse Kendsgerninger, som endnu ikke er færdigbearbejdede, antyder at tektoniske Bevægelser har fundet Sted, det ser dog ikke ud til, at f. Eks. Gravlevdalen er tektonisk betinget i den Forstand, at den skulde være en tektonisk Indsynkning. Meget tyder paa, at man i dette Tilfælde staar overfor en subglacial Erosionsdal, en Tunneldal. Hr. SIGURD HANSEN gjorde herefter Rede for den kvartærgeologiske. Morfologi. De smukke Flodterrasser i Ræbild Bakker repræsenterer efter de nyeste Undersøgelser forskellige Stadier i Egnens senglaciale Historie, idet Terrasserne repræsenterer Elvløb med Erosionsbasis liggende i forskellig Højde. Denne Højde var øjensynlig betinget af døde Ismasser, der laa i Gravlevdalen: Efterhaanden, som Isen smeltede bort, faldt Erosionsbasis, og for hvert Stadium dannedes et nyt Terrassesystem; Ved Boringer, som under SIGURD HANSENS Ledelse er udført i Gravlev-. dalen, har man endvidere faaet et godt Overblik over Dalens postglaciale HW~&, I Borealtiden fremtraadte Gravlevdalen som Langsø (Langsø I), paa hvis Bund der navnlig afsattes mørk Tørvegytje i Fyrreperioden (»nedre Ferskvandsserie«). I den paafølgende Tid, Egeblandingsskovens Periode, trængte Litorinahavet ind i Dalen. Ovenpaa Tørvegytjen aflejredes nu lysere, marin Cardium-Gytje. Efter Litorinahavets Regression traadte Gravlevdaleni Slutningen af EgeblandingsskovensTid atter ind i et Langsøstadium (Langsø II), og der afsattes Ferskvandsgytje (»øvre Ferskvandsserie«) i Subboreal-Tiden. Tilgroningen tog Fart, men ved Overgangen fra subboreal til subatlantisk Tid medførte den øgede Nedbør en Oversvømmelse af de tilgroede Partier. Der afsattes nu ovenpaaden subboreale, Kærtørv Mostørv og Søkalk. Søkalkens Afsætning fortsatte i Gravlev Sø langt op i historisk Tid og er her op til 12 m mægtig. Det antages, at Kilderne langs Dalens Sider, Lille Blaakilde, Ravnkilde osv., opstod som Følge af Klimaforværringens øgede Nedbør. J

12 Medd. fra Dansk GeoI. Forening. København. Bd. 11 [1948J. 401 Det sidste Stadium i Dalens Udvikling er Omdannelsen til Aadal, idet Aflejring og Tilgroning samt Kultivering gør en Ende paa Langsøstadiet. Over Ræbild Bakker, hvor der blev tilstaaet et kort Ophold, for at Deltagerne kunde se Cimbrerstenen, kørtes videre' til Skørping Station, hvor største Delen af Deltagerne forlod Exkursionen. Den mindre Del fortsatte imidlertid i den ene af Busserne gennem Randmoræneomraadet Knebel Bakker ø for Frær Purker. Man gjorde Ophold ved M a d u ~ S ø, der praktisk talt er afløbsløs, og fortsatte over Akselterp og Møldrup til Blaakilde, som utvivlsomt afvander en Del af Omraadet omkring Madum Sø. Efter at have studeret den smukke Kilde og dens Omgivelser tiltraadtes Tilbageturen til Randers ved 19- Tiden.. I Randers afsluttedes Exkursionen ved 21-Tiden.. LITTERATUR O. B. BØGGILD: Den vulkanske Aske i Moleret samt en Oversigt over Danmarks ældre Tertiærbjergarter. - D. G. U. II. Række Nr (S. 61. Ærtbølle). HELGE GRY: Petrology of the Paleocene Sedimentary Rocks of Denmark. - D. G. U. II. Række Nr (S Hvalløse). N. HARTZ og E. ØSTRUP: Danske Diatomejord Aflejringer. - D. G. U. II. Række Nr; (S. 4. HoIIerup). A. JESSEN og H. ØDUM: Senon og Danien ved Voxlev. - D. G. U. II. Række Nr TUEODOR SORGENFREl: Et geologisk Kort over Danmarks prækvartære Undergrund.. - D. G. F. Bd. 9. S (S. 395, 399 og 400. Boringer i Randersegnen). HILMAR ØDUM: Studier over. Daniet i Jylland og paa Fyn. - D. G. U. II. Række. Nr (S. 40. HvaJIøse, S. 79. Aggersborg). THEODOR SORGENFREI. 17. Oktober 1948; Exkursion til Skåne. Ledere: Hr. Gunnar Wennberg og Hr. Seth Stenestrom. Sondagen den 17 oktober anordnade D. G. F. exkursiontill Skåne for studier av de kvaruirgeologiska forhåliandena kring Romeleåsens norra del (ledare hr GUNNAR WENNBERG) samt Fyledalsserien i SO-Skåne (ledare hr SETH STENESTRi:iJll). Vid båt ens ankomst till Malmo mottes de tiil ett 40-tal uppgående deltagarna av ledarna och ett 20-tal.>Steno«-medlemmar, viika dagen innan exkurerat i Skåne. I bussar gick Hirden over Arlov-Staffanstorp till Dalby, dar prof. LUNDBYE redogjorde for Heligkorskyrkans historia och arkitektur. Farden fortsattes norrut til Bol{s backe, dar WENN BERG redogjorde for sin mening hur en glaciar i avsmaltningsskedet hade intagit Vombsankan NO Romeleåsen samt att lågbaltisk is från vaster vid Flyinge hade stått i kontakt med Vombglaciaren: Som ett. av de många tecken, viika t yda på.>lågpaltens«samtidighet med NOisen i Skåne, demonstrerades 2 skilda reffelsystem från ONO resp. SV vid en punkt några hundra meter V Boks backe. Harifrån gick resroli.ten forbis. Sandby tiil Hallestad, dar WENNBERG, med hjalp av en genom nivellering erhålien profilkarta over Hallestads

13 402 Møder og Exkursioner. åsar, visade, att inom detta åskomplex på successivt yngre och lagre nivåer återkomma samma hojder 86, 77, 68 och 59 m o. h. Dessa hojder sattes i samband med grundvattenytans (i isen) plotsliga sankning. tul resp. nivåer allteftersom lagre passtrosklar biidades i isen SV och SO om Soderåsen. Harifrån fortsattes farden over Dalby-Veberod tiil Sj obo, dar deltagarna hollo lunchpaus. Efter lunchen fortsattes farden vidare osterut till gården Vitaback (NO Eriksdal station i FyIedalen), dar STENES TRO M lamnade en oversikt over Fyledalsserien enl. det senaste årtiondets omfattande undersokningar. InkiIad mel1an kambrosiiurlager i NO. (men skild från dessa genom forkastning) och kritbergarter i SV biidar Fyledalsserien berggrunden inom ett smalt balte från Sandhammaren i Skånes SO- horn upp till Stabbarpsfaltet i NV. I baltets SO-del aro lagren starkt uppresta och stå antingen vertikalt eller i inverterad stalining med stupning mot NO. Inom nyckelområdet Eriksdal-Roddinge ar stråket 1000 m brett, eller - med andra ord - serien ar har 1000 m maktig. Efter den varierande petrografiska sammansattningen har Fyledalsserien kunnat uppdelas i fyra underserier: L Undre sand-ierserien, aidst, Hingst i NO, c:a 150 m maktig. 2. JiirnfOrande serien, c:a 200 m miiktig. 3. Ovre sand-ierserien (med huvudflotszonen) c: a 250 m maktig samt. 4. Grona lerserien, yngst, Hingst i SV, c:a.400 m maktig.»cardium«banken, tillhorande lias (MOBERG, 1888, S. G. U. Ser. C., ur 99) ligger i den jarnforande seriens basaldel. VaxtfossiIen i undre sand-ierserien vid Tosterup hanfor denna del till.rat-lias (MOLLER & HALLE, 1913, Arkiv f. Bot.) medankurremoilafloran,. funnen i huvudflotszonen i ovre sand-lerserien, av samma forff. åldersdaterats till ovre jura eller mojligen wealden. Inom de två yngsta underserierna ha 1vå nya fossila floror och en' brackvattensfauna påtraffats. Den hittills utforda bearbetningen av detta fossilmaterial synes narmasthanfora berorda delar 1iIl ovre jura. Efter denna orientering promenerade saliskapet upptili NV-andan av Fyleverkens sandtag, dar de utforda avbaningsarbetena biattat den av isen horisontelit avhyvlade berggrundsytan men också verken av glaciala vattenflodens eroderande verkan. Harifrån kunde också iakttagas den skarpa granskontakten melian ovre sand-lerserien och grona lerserien. På vagen ned till sandtagets botten demonstreradcs några konkretioner av sflirosiderit i grona lerseriens basaldel. Då ingen av orterna i sandtaget f. n. var tillganglig, fick besoket dar inskranka sig 1ill en narmare bekantskap med den losa, vita kvartssandstenen, kaolinhaltig och med 1unna rander av iimenit, rutil och något zirkon. Vid nasta observationspunkt, K u r r e m o Il a, demonstrerades dels den forut vackra biottningen av huvudflotszonens vertikalstailda 4 kolflotser med tillhorande lager av eldfast lera (ovre sand-lerserien), dels den 36 %-sideritoolitmalmen, tillhorande j arnseriens aura yngsta del. En fyliigare bild av denpetrogr~fiska variationen inom jarnserien erhouo exkursionsdeltagarna i ravinen 600 m VSV Roddingeherg, dar 90 m av serien fanns hlottad, till storsta delen uppbyggd av limonitsandstenar men med zoner rik a på sideritsten. komglomeratmalmer och oolitiska

14 Medd. fra Dansk GeoI. Forening. København. Bd. 11 [1948). 403 chamositsandstenar successivt overgå ende i rena chamositooliter. Blottningens oolitiska del utgor en ny lokal for.>cardium«-banken. Bussen rullade darefter icke utan framgång forbi Roddingebergs fruktodlingar och vidare osterut till jårnvågsskårningen vid" Fyla:n, dår en av de till forkastningszonen anknutna urbergshorstarna demonstrerades. Hiirifr"ån antraddes så återfiirden tiii Malmo. På hemvågen gjordes uppehåli vid grustaget i GabelIjung (SO Borringe), entidigare av GRY behandlad lokal med dominerande rod ostersjokvartsporfyr. WENNBERG tolkade den som en gammalbaltisk grusavlagring, vilken i i lå av Romeleåsens hojdkam skyddats for senare framtriingande meridianoch Smålandsis. Strax fore kl. 19 voro deltagarna tillbaka vid Kopenhamnsbåtarnas tulistation, dår ordf. avtackade ledarna, varp å exkursionen upplostes. GUNNAR WENNBERG och SETH STENESTROl\I. Mødet 18. Oktober Hr. V. Milthers forelagde sin Afhandling: Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen. (D. G. U. III. Række Nr ). Mødet 8. November Hr. F. Brotzen holdt et Foredrag om geologiske Observationer under en Rejse i Venezuela Der blev givet en Redegørelse for de Resultater, hvormed Oliegeologien har bidraget til den geologiske Udforskning af Venezuela, idet Hr. BROTZEN ved Velvilje fra de forskellige Olieselskabers Side havde "faaet et omfattende I{endskab til disse Resultater. Desuden omtalte Foredragsh. en Guldforekomst i det sydlige Venezuela. Mødet 29. November Følgende holdt Foredrag om Indtryk fra den 18. internationale Geolog Kongres i London 1948:" Hr. Hilmar Ødum talte om Kongressens Organisation og om sine Indtryk fra en Exkursion til Englands Olie- og Saltforekomster. Hr. Arne Noe-Ny~aard gjorde Rede for de nyeste Synspunkter m. H. t. metamorfe Komplexers Geologi. Hr. Christian Poulsen fremdrog bl. a. Betydningen af opnaaede Resultater ved Stratigrafi baseret paa mesozoiske Ferskvandsaflejringer og behandlede især palæontologiske Emner fra Kongressen. Hr. Theodor Sor~enfrei fremviste Lysbilleder af Flyvefotografier af tektoniske Strukturformer fra Irans Foldekæder, velvilligt stillet til Raadighed af Dr. G. M. LEES, Anglo-Iranian OH-Comp. London, samt gaven meget kortfattet. Oversigt over Omraadets Geologi. Hr. Kaj Hansen refererede Iagttagelser over Jordflydning og Geomorfologi, og Hr. Keld Milthers berettede om Arhejdet indenfor Kommissionen til Behandling af Plio-Pleistocæn Grænsen. Denne Grænse vedtog man i London at definere som Tidspunktet, da den kvartære Klimaforværring

15 404 Møder og Exkursioner. indtræder, og med Italien som Typelokalitet. Tidligere har man bestemt denne Grænse ved Hjælp af Faunaens Procentindhold af uddøde Arter. Herefter holdtes e k s tr ao rdi n æ r G en eralf ors amli n g. Efter at Generalforsamlingen havde valgt Hr. ARNE NOE-NYGAARD til Dirigent, og denne havde erklæret Generalforsamlingen forlovlig indvarslet, gav Dirigenten Ordet til Formanden, Hr. KELD MILTHERS. Hr. MILTHERS fremsatte derpaa et Forslag fra Bestyrelsen om, at Dansk Geologisk Forening valgte Professor ved Stockholms Hogskola, fil. dr. LENNART VON POST til Foreningens Æresmedlem. Hr. KNUD JESSEN gav dernæst en Oversigt over Prof. VON POST'S fortjenstfulde Indsats i Udforskningen af Kvartærets Udvikling, som ogsaa har været banebrydende for de danske Undersøgefser paa dette Felt. Generalforsamlingen valgte ved den derpaa følgende Afstemning ti~ Prof. fil. dr. LENNART VON POST Æresmedlem af Dansk Geologisk Forening. Mødet 13. December Hr. Docent fil. dr. Sten Florin overbragte en Hilsen og Tak fra Foreningens Æresmedlem Prof. fil. dr. LENNART VON POST. Herefter holdt Hr. Eigil Nielsen Foredraget: Om Hvirveldyrenes Oprindelse og Hovedlinierne indenfor de lavere Hvirveldyrs U d viklingshistorie.. Foredragsholderen redegjorde for de nyere Theorier vedrørende Hvirveldyrenes Oprindelse og dvælede især ved Muligheden for, at Chordatstammens Rod skal søges blandt Echinodermerne. Desuden redegjordes ganske kortfattet for en Række nyere Synspunkter vedrørende Hvirveldyrenes Udviklingshistorie.. I Diskussionen deltog dr. phil. ANKER NIELSEN og dr.-phil. HENNING LEMCHE. LITTERATUR TORSTEN GISLEN : Affinities Between the Echinodermata, Enteropneusta, and Chordata. ZooIogiska bidrag från Uppsala. Bd. 12. Uppsala \VILLIA~{ K.GREGORY: The Roles of Motile Larvae and Fixed Adults in the Origin of the Vertebrates. The Quaterly Review of Biology Vol. 21. No. 4 pp New York ANATOL HEINTZ: Vber die altesten bekannten Wirbeltiere. Die Naturwissenschaften. 26. Jahrg. H.4. Berlin ALFRED SIIERWOOD ROlllER: The Early Evolution of Fishes. The Quaterly Review ofbiology. Vol. 21. No. 1 pp New York D. M. S. WATSON:.The Origin of Frogs. Transactions of the.roy. Soc. Edinburgh. Vol. LX. part I (No 7) Edinburgh EIGIL NIELSEN.

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97.

KTM197 Mariesminde Mose, Rønninge sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. , Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.08. Sb.nr. 97. KUAS nr. FOR200-212-001 Detektering på område, hvor der var planlagt kompressorstation til naturgas (planerne blev ikke gennemført). Ét område

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen.

Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Nogle ledebloktællinger på Horsensegnen. Af ASGER BERTHELSEN. Abstract. Investigations on indicator boulders in the Horsens-area have shown that the country between the East Jutland Stationary-line and

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. 7. Maj 1916. Ekskursion til Maaløv-Farum. Efter Ankomsten til Maaløv Kl. 10,«> gik man under Ledelse af Hr. V.

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952.

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952. (JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN ;«). august 1868-27. juli 1952. Midt i sommer afgik statsgeolog AXEL JESSEN ved døden efter kortere tids svagelighed og i den høje alder af næsten 84 år. Han bor mindes i

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere