Begravede dale på Sjælland
|
|
- Adam Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes tilstedeværelse over den begravede dal har måske en sammenhæng, men den er ikke belyst i denne artikel. Langs bredden af Søndersø ligger en hel serie af Københavns vandboringer, som indgår i dette studie. (Sammensat foto: Forfatteren) Af Nick Svendsen I Nordsjælland ligger der to begravede dale, og. Begge dale har været kendt i over hundrede år. Ved Ishøj ligger ligeledes en begravet prækvartær dal, Kildebrønde-dalen. Dalene har ikke haft den store bevågenhed i senere tid, så lad os kigge lidt nærmere på dem. De tilstedeværende geologiske data er vendt en ekstra gang for at forsøge at give en geologisk beskrivelse og en mulig dannelsesmodel for de begravede dale. Det viste prækvarterkort, som er grundlaget for denne analyse, er modificeret fra Stenestad (1976), Bertelsen (1995), Wienberg Rasmussen (1966), Binzer og Stockmarr (1994), Schuldt (198) samt Frederiksborg Amt (23) (figuren øverst på næste side). Kortene er baseret på boringerne fra GEUS boredatabase Jupiter, som vil være mange bekendt. Databasen indeholder lithologiske beskrivelser af de mange tusinde vandboringer og funderingsboringer, der er udført i Danmark i de sidste 1 år. Kvaliteten af de lithologiske beskrivelser varierer en del, men er gode nok til at bestemme dybden til prækvartæroverfladen. Kortet er understøttet af en serie af tværsnit. Prækvartæret Prækvartæret i Nordsjælland består overvejende af bortset fra nogle mindre forekomster af palæocæn mergel på Amager, på Nordsjælland og under Københavns havn samt skrivekridt fra Maastricht ved Ishøj og på Stevns. Relieffet på den prækvartære overflade varierer fra ca. 3 m over havniveau til 6 m under havniveau. Det dybeste hul ligger ved Lyngby (figuren nederst på næste side og figuren øverst på side 22). Hvis vi nærlæser Stenestads og Bertelsens kort, fremviser de flere steder snævre render, blandt andet Kildebrønde-dalen. Et tværsnit (tværsnit 1, figuren nederst på side 22), der løber fra Karlstrup i syd til Ishøj i nord, viser denne dal med et relief på op til 3 m, hvor Danien er blottet. I bunden af dalen findes Maastricht-kalk direkte under den kvartære moræne. Ved Lyngby Sø er ligeledes vist dybe render, men stratigrafien af kalken i disse render er ikke bestemt nærmere end til at være. Mange af renderne har et uregelmæssigt relief. Flere steder viser kortene huller, der ikke er associeret med render. strækker sig fra Øresund i øst til Isefjorden i vest og er 2 til 3 km bred med en relativt flad bund og til tider stejle sider (tværsnit 2 og 3 på side 23). Bunden har kote -3 m i øst og kote -5 m i vest og hælder derfor mod vest. fortsætter til Vestsjælland med områder, hvor Prækvartæret består af palæocæne aflejringer. Ved en undersøgelse af GEUS borearkiv viser det sig, at der på Hornsherred ved Gershøj findes kalksten fra Danien i bunden af dalen og palæocænt mergel på kanterne af dalen (tværsnit 4 øverst på side 24). I Øresund møder dalen en anden dal,, der har en nordnordvestlig sydsydøstlig orientering. Den er 2 GeologiskNyt 6/8
2 dybere, kote -5 til kote -6 (figuren nederst på denne side). Dannelsen af Søndersø-dalsænkningen er omdiskuteret og 2 mulige modeller er fremført en model relateret til grabendannelse (forkastningsbetinget) eller en erosionsbetinget model. De tilgængelige seismiske kort af dybereliggende lag viser ingen forkastninger i området ved Sødersødalen. Hvis dalen skulle være dannet ved forkastninger, burde den være parallel med områdets påviste forkastninger og passe ind i det regionale tektoniske mønster. Kattegat Databasekort n Søndersødalen Øresund Tværsnit 3 Tværsnit 2 Wienberg Rasmussen 1966 Berthelsen 1995 og Stenestad 1976 Tværsnit 4 Datapunkt (brønd) Tværsnit 1 Regionaltektonikken Lad os derfor se, hvad den regionale tektonik siger. Først og fremmest må dalene være dannet efter Danien, idet dalene jo er udformet i kalken, dvs. enten i Tertiær eller Kvartær. Vi må derfor se på disse perioders tektoniske aktivitet. Sjælland ligger tæt på den Fennoskandiske Randzone, som har været aktiv siden Palæozoikum. Forkastningerne i randzonen stryger nordvest sydøst. Bevægelserne i zonen har haft en sideværtskomponent ifølge Vejbæk (1997). Faktisk ligger der en større inversionsstruktur nordøst for Nordsjælland, hvori Kullen indgår (nederste figur på side 24). Denne struktur blev dannet som et resultat af transpressionsbevægelser (tranpression er et udtryk for, at området er blevet sammenpresset og at sammenpresningen, udover at have dannet inversionsstrukturen, også har givet sideværtsbevægelser i forkastningerne) i Campanien og tidlig Køge Bugt 25 km Schuldt 198 e Østersøen Databasekortet viser positionen af Søndersø- og e, positionen af tværsnit samt brønd og kort, der er brugt til denne artikel. (Grafi k: Forfatteren) Maastrichtien samt i Palæocæn. Vi vil derfor forvente, at normalforkastninger vil have en strygning nord-syd og strikeslip-for- Den prækvartære overfl ade i Nordsjælland og Skåne efter fl ere forfattere samt Jupiter data basen. (Grafi k: Forfatteren med tak til Mærsk Oil for tilladelse til at lave dette kort ved hjælp af fi rmaets kortlægningssoftware.) GeologiskNyt 6/8 21
3 kastningerne nordvest sydøst (parallelt til forkastningerne påvist i den Fennoskandiske Randzone). Carlsberg-forkastningen (synonym med Øresundsforkastningen) samt de andre mindre forkastninger i København og ved Roskilde samt normalforkastningerne i Køge Bugt (baseret på de derværende seismiske målinger) er orienteret næsten nord-syd. ligger på tværs af denne orientering, hvilket antyder, at dalen ikke er opstået i forbindelse med inversionsstrukturens dannelse. De tektoniske kort, der er publiceret inden for de sidste 3 år (fx Vejbæk 1997) viser da heller ikke Søndersødalen. Nord for ved Helsingør ligger den anden dalsænkning kaldet Alnarp- Esrum-dalen. Ifølge Wienberg Rasmussen (1966) ligger der en lille rest af palæocæne sedimenter i dalen i Nordsjælland, og det er blevet brugt som argument for, at den også skulle være forkastningsbetinget. De findes i nogle boringer ved Mårum i Nordsjælland. Sedimenterne over Prækvartæret i dalen er blevet undersøgt af Schuldt i 198, og det viser sig, at fyldet i dalen består af marine og fluviale sandaflejringer fra Weichsel. Top Prækvartær-overfladen over Sjælland Toppen af den prækvartære overfl ade på Sjælland vist tredimensionelt. Det er det samme kort som i fi guren nederst på foregående side med konturintervaller på 1 m. Pilen i højre hjørne viser mod nord. (Grafi k: Forfatteren) SV Tværsnit 1: Kildebrønde-dalen Karlstrup i syd og Ishøj i nord NØ Karlstrup -2 Ishøj De seneste publicerede seismiske tværsnit samt prækvartære strukturkort, der dækker s beliggenhed, viser ingen tektonisk aktivitet siden Paleocæn (fx Vejbæk, 1997). Det er derfor mere sandsynligt, at dalen er dannet overvejende ved erosion. Det udelukker ikke en hvis tektonisk aktivitet. Sandet i er dækket af Kattegat en, og erosionen må derfor være foregået før dette gletscherfremstød. Man kunne tænke sig, at da gletscherne dannede Norskerende ved Sydnorge, æn- Borekontrol -4 Sektionen er 16 km lang Tværsnit af Kildebrønde-dalen. Tværsnittet starter ved Karlstrup i syd, hvor Danien og det øverste Maastricht er blottet i den tidligere kalkgrav. Man ser tydeligt, at Skrivekridtet ligger under morænen ved Ishøj. Der er ikke umiddelbart nogen indikation på en forsætning af kalken i forbindelse med dalen. Den fortolkes derfor som en erosionsdal. Dalen skråner mod øst, hvilket antyder, at afvandingen af dalen må have løbet mod øst. (Grafi k: Forfatteren) 22 GeologiskNyt 6/8
4 drede dræningsmønstret sig fra overvejende øst-vest til overvejende nord-syd. Derved blev afsnøret og fungerede ikke mere. Så selvom overvejende er en erosionsdal, så har de strukturelle elementer spillet med i dette tilfælde Söder-Rommel Åsen og styret retningen af erosionen. Erosion Der er i de senere år påvist flere begravede erosionsdale i andre dele af Danmark, som både er af kvartær og tertiær alder (fx Huuse og Lykke-Andersen, 21). I Nordsøen kan man observere flere sedimentære sekvenser af tertiær alder, som prograderer fra øst mod vest. Dette nævnes som evidens for, at den østlige side af Danmark samt Sverige var hævet og udsat for erosion med materialetransport fra øst mod vest. Havet nåede i Oligocæn og Miocæn ikke til Sjælland. Den prækvartære overfladen i Nordsjælland har derfor været eksponeret siden Eocæn. Kildebrønde-dalen, hvor Maastricht-kalken er eksponeret i bunden og uden antydning af større forsætning af selve kalken på hver side af dalen, er ligeledes en erosionsrende. Kildebrønde-dalen er orienteret på tværs af eksisterende tektoniske trends. med de snævre render og mindre huller har erosionsrester af palæocænt mergel på begge sider af dalen ved Gershøj, hvilket antyder, at dalen er dannet ved erosion. Det foreslås derfor, at er en begravet erosionsdal med tilhørende sidedale, som for eksempel Kildebrønde-dalen. Spørgsmålet er så tidspunktet for erosionen. Som nævnt ved vi, at området var hævet i den senere del af Tertiær, og der er ikke noget i vejen for, at dalene er dannet ved vandløbserosion i den senere del af Tertiær. Klimaet i Miocæn var varmt, og hullerne kan derfor være jordfaldshuller dannet som en karst. Stenestad (26) beskriver et karstsystem i kalken ved Rørdal i Nordjylland, som udmærket kan anses for en parallel til det, vi ser i kalkoverfladen ved København. Rørdal-karsten er fyldt med kvartært sand ligesom. Der er ingen tvivl om, at de kvartære gletschere senere har høvlet toppen af kalken, og smeltevandsfloderne har fulgt de etablerede dræningsmønstre og derved modificeret relieffet yderligere. Fyldet i består af fluvialt sand og leraflejringer, mens Kildbrønde-dalen ikke indeholder smeltevandssand i større målestok. Hvis vi studerer Binzer og Stockmarrs kort fra 1997, som dækker hele Danmark, får man ligeledes indtrykket af en erosionsflade med dybe render. Kortet indeholder dog en skønhedsfejl det viser den smalle del af Roskilde Fjord som en prækvartær dal. De boringer, jeg har undersøgt langs fjorden, giver ikke belæg for en sådan fortolkning. Kortet fra Fredriksborg Amt (25) viser da heller ikke -2-4 nogen prækvartær dal ved Roskilde Fjord. Til gengæld kan den indre del af Roskilde Fjord være et udtryk for den underliggende Søndersø-dal. Følgende model foreslås: Tværsnit 2: Farum i nord til Søndersø i syd dalen, og der blev afl ejret smeltevandssand i nogle af dalene. 3. Senere rykkede gletscherne hen over området og høvlede toppen af kalken. 4. Dalene fyldtes med till og dødis. 5. Norske Rende blev dannet. 6. dannedes som resultat af ændrede dræningsmønstre og fyldtes med sand, der kom fra afl øbet fra den Baltiske Issø. Havet transgrederede i en periode over den nordlige del af dalen. 7. I den sene del af afsmeltningen af indlandsisen fulgte afl øbet fra Østersøen først Øresund og siden også Storebælt og Lillebælt Borekontrol 4 Farum sø 2 Søndersø Sektionen er 8 km lang Tværsnittet skærer øst om Søndersø. (Grafi k: Forfatteren) 1. Nordsjælland var hævet over havet i den sene del af Tertiær. De smalle dale peger på det viste dræningsmønster. Klimaet var varmt og fugtigt, og der blev dannet en karstoverfl ade. blev dannet ved vandløbserosion. Dalen hælder mod vest, og vandet har derfor løbet mod vest. 2. I Kvartær fulgte smeltevandsfl oderne Tværsnit 3: Farum i nord til Bagsværd i syd NNV SSØ Borekontrol Farum øst 4 Virum Bagsværd Sø Furesøren Sektionen er 1 km lang Palæocænt mergel Tværsnittet skærer Furesøen ved Store Kalv. Dalen har relativt jævne skråninger i dette område. Man bemærker de massive smeltevandsafl ejringer i området. Selve Furesøens dannelse skal ikke berøres her, men er formentlig et dødishul dannet i forbindelse med det sidste gletscherfremstød. (Grafi k: Forfatteren) GeologiskNyt 6/8 23
5 SV 5-5 Tværsnit 4: Fra Slagelse til Kullen Slagelse-1 Gershøj Lavø-1 Øresund Kullen Horst Esrum-sandet NØ km Dybde i meter med reference til havoverfladen Bemærk de palæocæne aflejringer på den norlige side af Bjergarter ældre end Kridt Danien Palæocæn-Eocæn Sand og grus Glaciale aflejringer Glacialt forskudt eocænt ler Tværsnit fra Slagelse i syd til Kullen i nord. Tværsnittet er baseret på boredata samt Prækvatærkortet. (Grafi k: Forfatteren) Denne model foreslår en ikke-tektonisk oprindelse af Søndersø-, og Kildebrøndedalene. En detaljeret undersøgelse af fyldet i dalene kan måske afgøre tidspunktet for dalenes dannelse, Miocæn/Pliocæn eller Pleistocæn. Referencer: Bertelsen O. 1995, Fra det nordlige Sokkelund noget om geologi, teglværker, grusgrave og tørveskæring. DGU Binzer, K. og J. Stockmar, 1994, Geologisk kort over Danmark, 1:5, Prækvartæroverfl adens højdeforhold. DGU Kortserie Nr. 44 Frederiksborg Amt, 25, Grundvandsatlas for Frederiksborg Amt. Huuse, M. og.lykke-andersen, H., 21, Begravede dale i N. V. Europa dannet under indlandsisen. GeologiskNyt 1/1 Rosenkrantz, 1937, Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. DGF Bd. 9 h.2 Schuldt, 198, Om Esrumdalens geologi. DGF Årskrift 198 Stenestad, 1976, Københavnsområdet geologi, især baseret på citybaneundersøgelserne. DGU, III Rk. Nr. 45 Stenestad E. 26, Fluviokarst in the top of the Maastrichtian chalk at Rørdal, Northern Jutland, Denmark Bull. Geol Soc. Denmark Vol. 53, Vejbæk, O. V. 1997, Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner. Geologisk Tidsskrift hæfte 4. Wienberg Rasmussen, H. 1966, Danmarks Geologi Gjellerup Jeg vil gerne takke Maersk Oil for hjælp og støtte til publikation af denne artikel. Simplificeret tektonisk kort over Danmark Højderyk Norske Rende Sorgenfrei-Tornquist Zone Ringkøbing-Fyn Højderyggen Forkastning Stress-ellipsoide Inversionszone Simplifi ceret tektonisk kort over Danmark, der viser positionen af og Alanarp-Esrum-dalen i forhold til de strukturelle trends. Stress-ellipsoiden viser retningen på sammenpresningen og de deraf resulterende retninger på normal-forkastninger, reverse forkastninger og sideværtsforkastninger. Da sammenpresningen er nord-syd, vil normalforkastningerne ligge parallelt orienteret til retningen af sammenpresningen, de reverse forkastninger vinkelret på og sideværtsforkastningerne ligge med en vinkel på ca. 45 o i forhold til den principielle stressretning, som er sammenpresning. (Grafi k: Forfatteren) 24 GeologiskNyt 6/8
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereTRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV
TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mereBegravede dale i Århus Amt
Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereNaturparkens geologi
Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereCityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne
Læs mereNaturparkens geologi
Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan
Læs mereKolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune
Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune December 2009 Kolding Kommune Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune 14-Dec-09 Ref.: 09409010 A00005-3-JETS Version: Version 1 Dato:
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereDanien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus
Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring
Læs mereGeologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereI Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.
Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereLøgervej 9, 6091 Bjert Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008
et Generelle data Lokalitet: 621.V02.20.0008 Navn: Adresse: Løgervej 9, 6091 Bjert Kontaktperson: Administrator: Frode Lund Jensen. Gyndbjerg 17, 6091 Bjert. Dato for besigtigelse 8.9.2008 Indvinding og
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereUndervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start
Læs mereTerrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning
Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)
Læs mereOplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..
Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mereskifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog
Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereGeologiske kort i Danmark
Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Læs mereNATIH OLIE FELTET. Forhistorien
NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereOfferfund langs Roskilde Fjord
Offerfund langs Roskilde Fjord Af Vagn O. Jensen Gennem en periode på mere end en snes år er området omkring den sydlige del af Roskilde Fjord gennemsøgt med metaldetektor af en amatørarkæolog (forfatteren
Læs mereDK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012
DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)
Læs merePeter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV
Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereGebyrkortlægning i Århus Syd
Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette
Læs mereDATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Læs merebaseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.
En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereRedegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon
Læs mere5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen
Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereSeismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008
Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereNotat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan
G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet
Læs mereSkifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen
Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder
Læs mereADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november 1992.
De marine kvart~re aflejringer i Esrumdalen PETER B. KONRAD1 Konradi, P. B. De marine kvartære aflejringer i Esrumdalen. Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1990-91. ADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt. jan.08. jan.05 e2+ e2. distance (m) distance (m) Blindtest 1
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 411 Offentligt 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 e2 jan.05 e2+ e2 jan.08 distance (m) distance (m) Blindtest 1
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mere1 Introduktion til den generelle funktionalitet
1 Introduktion til den generelle funktionalitet Applikationen består til højre af et kortvindue, hvor forskellige navigationsværktøjer kan vælges. Til venstre findes lag-panel der giver brugeren mulighed
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereNotat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Læs merePraktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen
Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereRåstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereFærøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereBasis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland
Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mere