Klima & Energi. Strategi Marts 2016

Transkript

1 Klima & Energi Strategi Marts 2016

2 Indhold Forord Vision Organisation Indsatsområder Byggeri Bioenergi Vedvarende energi Erhverv Kommunikation Energiomlægning for at komme i mål Biogas Biobrændsel Solenergi Vindenergi Geotermi, procesvarme og fælles varmeforsyning Brændselsolie og spildolie Dieselolie Benzin Naturgas 2029 Vores energi - vores fremtid Svanemærket er din garanti for, at både produkt og produktion er sket med mindst mulig påvirkning af miljøet. Denne reviderede strategi er udarbejdet af: Energibyen Skive, Skive Kommune, marts

3 Forord Skive Kommunes Klima og energistrategi udspringer af den vision, som Byrådet fastsatte i 2008 om at gøre Skive Kommune CO 2 -neutral senest i Vores ambition er stadig den samme. Vi sigter fortsat mod at mindske kommunes samlede energiforbrug og CO 2 -udledning, og vil gå forrest med de gode eksempler på, hvordan grøn omstilling kan foregå med involvering af lokale borgere og virksomheder og med fokus på erhvervsudvikling. Jeg er stolt af Skives store indsats på klima- og energiområdet. Efter snart 40 års kommunal prioritering af klima- og energiinitiativer er vi godt på vej mod målet, men vi har også stadig store opgaver, der venter - derfor er Klima og Energistrategi 2029 fortsat et vigtigt og aktuelt redskab. Peder Christian Kirkegaard Borgmester Marts 2016 Læsevejledning Klima og Energistrategi 2029 sætter mål og rammer for, hvordan Skive Kommune bliver CO 2 -neutral, og hvilke foranstaltninger der på nuværende tidspunkt er kendte virkemidler for at bringe kommunen derhen. Strategiens sidste sider rummer en fremtidsfortælling om, hvordan Skive Kommune kan tænkes at tage sig ud i 2029, når vi har opfyldt visionen om at være CO 2 -neutral. Nærværende udgave er den 3. version af strategien, der udkom første gang i

4 Vision Klima- og energistrategiens overordnede mål er, at Skive Kommune bliver CO 2 -neutral i Det betyder samtidig, at kommunen som geografisk område bliver selvforsynende med energi i det omfang, det er muligt. CO 2 -neutralitet fremkommer ved at konvertere fossile brændstoffer til CO 2 -neutrale og CO 2 -frie energikilder. Når kommunen overproducerer CO 2 -fri energi, svarende til den energi, vi er nødt til at købe, er vi CO 2 -neutrale og til en vis grad selvforsynende. Hele strategien tager udgangspunkt i kommunens totale energiforbrug baseret på 2007-værdier. Strategien beskriver overordnede mål og rammer for de enkelte indsatsområder og skitserer, hvilke handlinger der kræves iværksat for at nå målsætningen. Det er vigtigt at understrege, at strategien i høj grad er dynamisk, og løbende er blevet og fortsat vil blive ændret i takt med den økonomiske, samfundsmæssige og teknologiske udvikling. 4

5 Organisation Teknisk Forvaltning er den udførende administrative part, der udstikker de strategiske mål og rammer i strategien. Teknisk Forvaltning refererer til Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i alle forhold omkring strategiens udarbejdelse, fortsatte udvikling og efterfølgende implementering. Der er udpeget fire indsatsområder, som hver har mål og rammer, der støtter den overordnede strategi: Byggeri Bioenergi Vedvarende Energi Erhvervsudvikling Der bliver løbende etableret projektgrupper, som får ansvaret for at gennemføre projekter under indsatsområderne. Projektgrupperne sammensættes på tværs af afdelinger, forvaltninger og eventuelt i samarbejde med private virksomheder eller andre offentlige aktører. Tværfaglighed og helhedsorientering søges fastholdt med henblik på til enhver tid at skabe de optimale betingelser for strategiens gennemførelse. For at nå målsætningen om CO 2 -neutralitet i 2029 er det afgørende, at alle Skive Kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner bidrager. Den overordnede projektorganisation bliver styret og koordineret af Plan og Support, Teknisk Forvaltning. Byrådet Beslutning Teknik- og Miljøudvalget/ Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Politisk behandling Teknisk Forvaltning Plan og Support Strategisk planlægning Energibyen Skive Fx GreenLab Skive Udvikling, koordination, projektledelse og kommunikation Projekter 5

6 Indsatsområder Klima og Energistrategiens indsatområder er illustreret i nedenstående figur. Som det fremgår af figuren, hviler visionen på fire søjler. Byggeri Bioenergi Vedvarende energi Erhvervsudvikling. Indsatsområderne er valgt, fordi vi for det første skal spare på energien. Dernæst skal vi udvikle nye energikilder gennem bioenergi. For det tredje skal vi sikre øget produktion af vedvarende energi som en grundlæggende del af fremtidens energiforsyning. For det fjerde vil vi med strategien i Skive Kommune medvirke til at udvikle nye virksomheder og styrke erhvervslivet. I arbejdet med at inddrage borgere, erhvervsliv, skoler og andre samfundsgrupper sker kommunikation på tværs af disse søjler. I kontakten og kommunikationen med borgere, erhvervsliv og skoler m.m. er målet at byde på dialog, søge samarbejde og befordre ethvert initiativ på klima og energiområdet. 6

7 BYGGERI For at forhindre en fortsat stigning i energibehovet skal vi først og fremmest reducere energiforbruget. Den ældre boligmasse står for langt det største energiforbrug - især i forbindelse med opvarmning. Forbruget kan reduceres kraftigt gennem energirenoveringer af vores boliger, som derved vil medføre en kraftig reduktion i forbruget af fossile brændstoffer. Det illustreres bedst med figuren til højre. Søjlerne viser udviklingen i krav til byggeri gennem år. Figuren viser hvordan forbruget kan reduceres kraftigt, hvis bare alle boliger levede op til Bygningsreglementet fra 2006 (BR2006). Yderligere kan der spares meget ved at arbejde på at opnå energiklasse 2, 1 eller 0. Renovering af den ældre boligmasse Den ældre boligmasse fra før 1980 står for 40 % af alt energiforbrug i kommunen. Der er ca enfamiliehuse i Skive fra før 1980, og her vil det være meget vigtigt at fokusere på energieffektivisering. Det vil typisk være efterisolering, opvarmningsmetoder, etablering af solceller og varmepumper, der kan gøre en forskel. Mange huse er løbende blevet efterisoleret, men der er stadig et stort antal tilbage. Uddannelse Nye bygningsreglementer og krav om boligrenovering betyder, at der skal efteruddannes mange håndværkere. Dette kan blive et stort satsningsområde for de lokale erhvervsskoler. Lavenergibyggeri Alle nye boliger i Skive Kommune skal bygges efter det til enhver tid gældende bygningsreglement. For udvalgte nye udstykninger kan Byrådet beslutte at stille større krav end det gældende om bygningsreglement. Det fremgår f.eks. af lokalplanforslag 259, hvor der står i 11.2 Energiklasse: Ny bebyggelse skal opføres som minimum lavenergiklasse Kilde: Bygningsreglementer 7

8 BIOENERGI Udviklingen af ny bioenergi i Skive Kommune kan medvirke til den overordnede strategi om at blive selvforsynende og CO 2 -neutral. Biomasse findes i naturen både i grøn, gul og blå form. Grøn fra markerne, gul fra skoven eller fra halm og blå fra havet og fjorden. Målet med indsatsområdet er at øge produktionen af bioenergi som et væsentligt bidrag til omstillingen. Biogas Skive Kommunes biogaspotentiale er beregnet til at kunne dække 100 % af den naturgas, der totalt forbruges i kommunen. Fremtidens bio-gasproduktion har en lang række miljøgevinster i forbindelse med håndtering af gylle, som gør den attraktiv som energikilde. Produktionen kan optage en stor mængde CO 2, forhindre overgødskning af marker og medvirke til, at landbruget er uafhængigt af arealkrav. Biogassen skal ikke bruges til kraftvarme, men opgraderes af naturgasselskaberne. Her kan gassen bruges til transport eller andre forskellige formål. Derved er gassen en fleksibel og fremtidssikret ressource, som kan bruges på kort og langt sigt. GreenLab Skive GreenLab Skive er betegnelsen for en kommende erhvervspark, der skal etableres i Kåstrup ved Skive. Visionen er at etablere en erhvervspark som et fremtidens energi- og ressourcelandskab, hvor virksomheder inden for fremstilling af bl.a. biogas og vind samt balancering af energisystemer gennem samarbejde i en energisymbiose kan demonstrere og udvikle fremtidens energiteknologier i et test- og produktionscenter. Erhvervsparken bliver Danmarks største og første fuldskalaanlæg for opgradering af biogas og metanisering. Omdrejningspunktet i GreenLab Skive bliver etableringen af et Power2Gas-anlæg, som omdanner vindenergi til gas, der herefter lagres på gasnettet. Idéen i erhvervsparken er gennem samarbejde i energisymbiosen at skabe vækst og tiltrække nye virksomheder til Skive. Projektet udvikles i samarbejde mellem Skive Kommune, Energifonden Skive og en række virksomheder. Energipil og halm Energipil kan være med til at øge vores egenproduktion af biobrændsel. Energipil er ligesom halm en afgrøde, der kan optage CO 2 over en kort periode og afgive den igen under forbrænding. Der er yderligere den fordel, at energipil kan optage en masse nitrat fra jordlagene. Dermed kan energipil anvendes til grundvandsbeskyttelse, hvis den dyrkes over nogle af grundvandsmagasinerne. Halm anses for at være en af de mest CO 2 -neutrale ressourcer, vi har i kommunen og i Danmark. Biomasse til brændsel (træpiller) vil i fremtiden være en importvare på lige fod med olie og gas. Derfor kan halm og træpiller kun anvendes i en overgang, indtil der findes bedre løsninger med opvarmning uden fossile brændsler. 8

9 Alger og maritim biomasse Der findes en række maritime afgrøder, hvoraf en del har et stort indhold af energi. Hvis det bliver muligt at dyrke f.eks. søsalat med en fornuftig forretning, vil det være meget attraktivt til anvendelse i f.eks. biogasproduktion. På Lolland eksperimenteres en del med produktion af søsalat, men der er endnu ikke en rentabel forretning i det. Vi vil i Skive Kommune understøtte udviklingen af maritim biomasse. VEDVARENDE ENERGI Der er en national målsætning om, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer i Det betyder, at vores energisystemer skal bestå af vedvarende energi. Der satses derfor stort på vindenergi, men solenergi og geotermi vil også spille en stor rolle. Solenergi Skive Kommune har gennemført en del projekter med anvendelse af solenergi, og der er således etableret m 2 solceller alene på kommunale bygninger i Skive Kommune. Solceller har gennem de senere år også fundet plads på mange private hjem. Det forventes, at det på sigt vil være muligt at opstille solceller nok til at nå vores målsætning på 200 ha. Der vil i de kommende år være stor efterspørgsel på arealer til solceller. Det vil derfor være vigtigt at iværksætte planlægningen på området. Vindenergi Vinden blæser kraftigt i Skive Kommune, og sammen med geotermisk varme er vindkraften suverænt den mest effektive energikilde til at gøre kommunen CO 2 -neutral. Der findes allerede mange små møller i kommunen. Målet er at erstatte de små møller med færre store, effektive møller. En proces, der er i fuld gang. I den nuværende vindmølleplan er der udpeget områder til opstilling af nye vindmøller, svarende til den mængde energi, som vi selv skal bruge i kommunen. Når de er stillet op, skal der yderligere bruges ca. 50 % mere vindmølleenergi til kompensation for kommunens forbrug af fossilt diesel og benzin i Geotermi Geotermisk varme er en vedvarende og uudtømmelig energikilde, der også leverer energi, selv om det ikke blæser. Investeringen er i samme størrelsesorden som vindmøller. Energien er meget billig at hente op, men etableringsomkostningerne er dyre. Der er udarbejdet en del analyser af potentialet i Skive, og den har vist, at potentialet er meget større, end vi kan udnytte. På det regionalstrategiske område er geotermi også interessant, da det kan indgå i fælles fjernvarmesystemer uden for Skive Kommune. 9

10 ERHVERV Der vil i de kommende 5-10 år blive investeret mere end 5 mia. kr. i Skive Kommune til energieffektivisering af boliger, implementering af grøn gas-konverteringsprojekter fra naturgas og olie til fjernvarme og varmepumper, sammenkobling af fjernvarmeværker og genanvendelse af bygningsmaterialer. De tunge investeringer i energiproduktion og distribution ville være meget begrænsede, hvis der ikke var en klar målsætning om CO 2 -neutralitet i kommunen og et kontinuerligt arbejde for at omlægge energiforsyningen og sikre ressourcerne til gavn for lokalområdet. Cirkulær økonomi Ressourcehåndteringen vil i fremtiden være et meget vigtigt element i planlægningen af energiforsyningen og i den kommunale udviklingsplatform. Skive Kommune skal i de kommende år gennemføre en strategi, hvor de ca huse, som står til nedrivning frem til 2029, i videst mulig forstand skal anvendes i en såkaldt cirkulær økonomi. Ved nedbrydning af et typisk byhus fra 50 erne frigøres ca. 2 tons materialer pr. m 2, svarende til ca. 160 tons materialer for et 80 m 2 stort hus, heraf udgør mursten ca. 50 tons. Hvis de kan renses og sælges for 3 kr. stykket, vil det teoretisk give en omsætning på kr. Der vil tillige være en CO 2 -reduktion ved at bygge med de gamle sten frem for nye på 25 tons CO 2 pr. hus. I Skive Kommune blev mere end 150 gamle huse i 2011 og 2012 nedrevet, hvilket ville have givet en samlet omsætning til murstensrensning på 11,25 mio. kr. og fast arbejde til 5-8 ufaglærte medarbejdere. Klyngedannelse I arbejdet med Klima og Energistrategi 2029 er det et væsentligt bidrag, at der skabes nye virksomheder på baggrund af de initiativer, der gennemføres politisk. Der er potentiale i energi, og der er stærke interesser både lokalt, regionalt og internationalt - som kan tiltrækkes af de initiativer, Skive Kommune gennemfører. Dannelse af klynger og netværk omkring Klima og Energiindsatsen kan skabe nye job og nye virksomheder, og specielt netværksarbejdet skal prioriteres i de kommende år. Der vil med satsningen omkring GreenLab Skive være et stort potentiale i udviklingen af egnen. Nye erhvervspotentialer både for lokale og nationale virksomheder - vil udvikles, og der vil være mulighed for tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft og nye vidensinstitutioner. Dannelsen af Grøn Gas Erhvervsklynge skal bruges til at understøtte produktionen af biogas lokalt og igangsættelse af lokale initiativer sammen med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Erhvervsturisme Muligheden for at øge erhvervsturismen inden for Klima og Energi skal undersøges og udvikles gennem et tæt samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Erhvervsturismen kan generere lokale arbejdspladser og medvirke til en markedsføringsmæssig styrkelse af Skive Kommune. 10

11 KOMMUNIKATION Kommunikation er en tværgående aktivitet, som skal understøtte Klima og Energistrategien gennem formidling af budskaber i projekter, Skive Kommunes indsats for at skabe udvikling af kommunen og endelig den udadvendte markedsføring af Skive Kommune som et godt sted at bo. De mange aktiviteter skal inspirere virksomheder og borgere uden for kommunen til at arbejde og bosætte sig i området og medvirke til udvikling og fastholdelse af lokale uddannelsestilbud. Kommunikationen med borgerne er vigtig for at inddrage dem i den fælles vision - at gøre Skive Kommune CO 2 -neutral og sikre en større grad af selvforsyning. Der er altså overordnet set to veje, vi skal kommunikere: Med borgere og medarbejdere i kommunen og med resten af verden. Kommunikationen rettet mod borgere og medarbejdere sker gennem hjemmesider, offentlige arrangementer, workshops, borgermøder, personalemøder, intranet osv. Herunder hører skolerne. Den yngste generation skal sikre målet i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at de allerede fra en tidlig alder bliver bragt ind i problemstillingerne og de energi-rigtige og miljøvenlige initiativer, som kommunen tager. Målet er, at alle elever i Skive Kommunes skolevæsen skal være bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematikker som global opvarmning og CO 2 -udledning. Skolerne tager allerede en række selvstændige initiativer, som vi understøtter. Vi koordinerer initiativerne med vores tiltag og indgår i samarbejde om projekter og information. I den kommende periode vil Energibyen Skive bidrage til udviklingen af samarbejdet med folkeskolerne, erhvervsskolerne og de lokale uddannelsesinstitutioner. 11

12 Energiomlægning for at komme i mål Klima og Energistrategien arbejder med to måleparametre: CO 2 -udledning og energi. Vores beregninger på kommunens udledning af CO 2 bygger på tal udregnet af PlanEnergi. Nedenfor er skitseret den ønskede udvikling i fordelingen af energiforbruget fra 2007 frem mod 2029 i Skive Kommune. Som det fremgår, vil kommunens energiforsyning i 2029 i høj grad være dækket af vedvarende energi geotermi, sol- og vindenergi. CO 2 -neutrale brændstoffer dækker ca. 30 %, mens de resterende ca. 10 % fortsat vil være dækket gennem fossile brændstoffer. De resterende fossile brændstoffer er svære at erstatte. Det handler f.eks. om drivmidler til fly, smøreolier, asfalt osv. Tallene viser energiforbrugets fordeling på forskellige energityper: Vedvarende energier såvel som fossile brændstoffer. Kilde: PlanEnergi 12

13 Hvordan opnår vi så CO 2 -neutralitet? Først og fremmest skal niveauet for det totale energiforbrug fastholdes, hvilket betyder at stigningen i energiforbrug modsvares af energibesparelser i boligopvarmning. Tabellen nedenfor skitserer CO 2 -udledningen fra 2007 til 2015, fordelt på forskellige områder. Skive Kommune har reduceret den samlede CO 2 - udledning og skal fortsætte denne udvikling for at opnå CO 2 -neutralitet og ved at producere mere vedvarende energi, end vi selv bruger. Overskuddet kan vi eksportere og dermed neutralisere den andel af de fossile brændstoffer, vi ikke kan undgå. Kilde: PlanEnergi 13

14 lige forbrugsområder viser, at næsten 50 % af det samlede energiforbrug går til private, hvilket fremgår af figuren nederst på siden. Der er derfor et stort potentiale i at fokusere på at nedbringe energiforbruget i private hjem yderligere. Dette kan ske gennem en indsats, hvor den ældre bygningsmasse i Skive Kommune energirenoveres og -effektiviseres. Potentialet for at opnå energibesparelser er størst i boligmassen fra før 1980, da denne står for 40 % af det private energiforbrug. Kilde: Udarbejdet på grundlag af tal fra Energistyrelsen og Planenergi I Skive Kommune findes ca boliger fra før 1980, hvorfor det især er denne gruppe der skal rettes en indsats mod. Selvom der med fordel kan rettes en ekstra indsats mod boligmassen før 1980, er dette ikke ensbetydende med, at der ikke også skal være fokus på at den resterende del af boligmassen ligeledes effektiviseres. Energieffektiviseringer og energirenoveringer Hvis Skive Kommunes energiforbrug i fremtiden følger Energistyrelsens fremskrivning af det nationale energiforbrug, vil udviklingen betyde, at der vil ske en stigning i energiforbruget frem mod Udviklingskurven på følgende figur viser udviklingen frem mod Faldet i energiforbruget skyldes bl.a., at der sker en effektivisering af energiforbruget i husholdninger og erhverv. Dermed forventes transportbehovet at stige. Stigningen i transportbehovet vil i 2020 være større end de besparelser, der opnås gennem effektiviseringer, hvorfor energiforbruget igen vil være stigende frem mod Indsatsen fra kommunens side i forhold til at fremme energirenoveringer og -effektiviseringer i kommunen ligger i at sørge for, at boligejerne bliver informeret om vigtigheden og mulighederne inden for området. I Skive Kommune er der en målsætning om, at energiforbruget i 2029 skal være det samme niveau som 2007, hvorfor Skive Kommune er nødt til at gøre en ekstra indsats i forhold til energirenoveringer og energieffektiviseringer. Fordelingen af energiforbruget mellem de forskel- Kilde: PlanEnergi 14

15 BIOGAS Mål Produktion af biogas skal forøges fra 223 TJ/år til 440 TJ/år (TJ = tera joule hvor f.eks. 1 ton dieselolie = 0,00427 TJ). Hvorfor Biogas er CO 2 -neutral, og det betyder, at den ikke påvirker vores CO 2 -regnskab direkte, men hjælper til at reducere den mængde af vedvarende energi, der skal eksporteres. Biogas er en vigtig ressource, der med fordel kan anvendes til at erstatte diesel målt i CO 2 -ækvivalenter. Desuden har biogasproduktion en positiv afledet effekt på miljøbeskyttelse af vores vandmiljø. Biogassen skal primært opgraderes og sælges til naturgasselskaber. Biogassen vil i fremtiden være en fleksibel energikilde, der kan opgraderes til mange formål. Biogasproduktionen skal udnytte muligheden for produktion af gødning P og N. Forudsætninger Der kan produceres 580 TJ biogas fra landbrug i kommunen jvf. rapport fra HMN. Biogassen opgraderes og sendes til naturgasnettet. Der skal være økonomi i det for biogasproducenten. Realisering 1. Det vil være nødvendigt for kommunen at være driver og motivator på opstart af biogasanlæg. 2. Der skal etableres 3-5 store biogasanlæg. 3. Elproduktionen fra kraftvarme på naturgas erstattes med vindenergi. 4. Det skal overvejes, om der skal være et kommunalt biogasanlæg til slam og affald i Kåstrup. 5. Etablering af biogasanlæg i Danmark tager typisk 10 år. Konsekvens Biogassen skal kun anvendes i gasfyrede kraftvarmeværker som backup. Økonomi Der skal evt. søges midler til strukturering og igangsætning af biogasanlæg. Biogasanlæg etableres enten som fælles anlæg eller gårdanlæg med private investorer. Kommunen er ikke medejer af noget anlæg eller selskab, med mindre der træffes en særlig beslutning herom. Tidsperspektiv Biogasproduktion opbygges 1 gårdanlæg 1 fællesanlæg i alt 180 TJ 2 fællesanlæg 200 TJ 2 fællesanlæg 200 TJ 15

16 BIOBRÆNDSEL Mål Biobrændsel er sammensat af brændbart træ, halm, affaldstræ og flis på i alt 2093 TJ i Der er ikke et mål for forbruget af biobrændsel, men der er sket en kraftig stigning på grund af omlægning fra olie og naturgas. På længere sigt skal forbruget af biobrændsel erstattes af andre VE-brændsler, især elektricitet. Hvorfor Biobrændsel er CO 2 -neutral og kan bidrage til reduktion af de anvendte fossile brændstoffer. I dag og i fremtiden vil hovedparten af alt biomasse i Danmark blive importeret fra udlandet. Hvis borgerne og fjernvarmeværkerne i Skive Kommune skal være selvforsynende med biobrændsel, skal 20 % af hele Skive Kommune være dækket af energipil. Det er ikke muligt, og derfor skal næsten alt biobrændsel være importeret. Det er muligt at dyrke energipil og rejse skov, der kan dække en del af kommunens behov. Fordelen ved at dyrke pil er, at pilen kan optage næringsstoffer fra jorden og dermed være en væsentlig beskyttelse af kommunens sparsomme vandressourcer. Når en mark bliver bearbejdet, frigives der meget store mængder CO 2. Det vil blive stærkt begrænset, når der dyrkes pil eller skov. Forudsætninger At det nuværende behov for biobrændsel stiger til det dobbelte. At det vil være muligt at importere den nødvendige mængde. Realisering Der kan realiseres en pilebeplantning på 2000 ha., der kan forsyne hovedparten af Skive Fjernvarmes behov. Konsekvens Vi vil opfylde nationale mål om skov i kommunen. Vandindvindingsområder vil være beskyttet. Krav til bæredygtighed på importeret biobrændsel. Tidsperspektiv Biobrændsel i kommunen 500 ha. pil/ skov Nye ha. pil Nye 500 ha. pil 16

17 SOLENERGI Mål El og varme fra solenergi skal forøges fra 8 TJ varme og 35 TJ elektricitet til 100 TJ for varme og 100 TJ for elektricitet. Hvorfor Solenergi er vedvarende og fortrænger energi fra fossile brændsler. Det er en meget billig og gennemprøvet metode, både til villaer og i stor skala. Forudsætninger Solenergi til elproduktion er på nuværende tidspunkt urentabel, men en stærk udvikling i pris og kvalitet gør, at solceller forventes at kunne levere 20 % af den samlede solenergi i Solceller vil specielt kunne udnyttes sammen med varmepumper. For at udnytte solvarmen skal det være muligt at transportere og lagre store mængder af energi. Dette kan gøres i et fælles fjernvarmesystem eller på de lokale fjernvarmeværker. Realisering 1. Der kan etableres solfangermarker til varmt vand i forbindelse med fjernvarmeværker. 2. Ved etablering af en fælles fjernvarmeforsyning (transmissionsnet) i kommunen kan der etableres meget store solvarmeanlæg. 3. Private vil investere i solcellepaneler i fremtiden. Konsekvens Reduktion i varmepris. Lavenergihuse med solceller og -fanger. Økonomi Solfangermarker kan være kommunalt ejet eller privatejet. Varmeprisen fra et solfangeranlæg vil være 330 kr. pr. MW inkl. afskrivning, skrotning og nyetablering, hvor prisen på fjernvarme gennemsnitligt ca. er 600 kr. fra naturgasfyret fjernvarme. Prisen på solceller vil gøre, at private vil lave store investeringer i solceller. Tidsperspektiv Solfangere installeret Solceller installeret m m m m m m 2 17

18 VINDENERGI Mål Vindenergi udvides fra 1015 TJ/år til 1952 TJ/år. Hvorfor El skal bruges til transport og opvarmning, samt modvirke den nedgang der er i naturgasproduceret el. For at CO 2 -neutralitet kan opnås, skal der overproduceres og sælges lige så meget vedvarende energi, som der er ikke-konverterbart fossilt energi - det vil hovedsagligt sige brændstof til biler. Forudsætninger Elproduktion fra naturgasfyret kraftvarme udgør 166 TJ/år. Denne mængde el skal produceres på anden vis, når naturgassen fases ud. En øget transport med elbiler vil kræve 450 TJ/år. En øget anvendelse af varmepumper vil kræve 300 TJ/år. Elproduktion fra Skive Fjernvarme er ikke medregnet i tallene, da den fortsat vil køre på biobrændsel. El-eksport til at opveje forbruget af fossile brændstoffer til transport og spildolie til afbrænding udgør 1535 TJ/år. Denne mængde kan reduceres, hvis der sælges sol, el og geotermisk varme. For at nå målet for vindmølleproduktionen i 2029 skal der opsættes 30 stk. 3 MW vindmøller. Hvis der i perioden samtidig nedtages vindmøller, som er over 20 år, så skal yderligere 15 stk. 3 MW vindmøller opsættes. Det betyder frem til 2029, at der i Skive Kommune skal opsættes i alt 45 stk. 3 MW vindmøller, hvor der samtidig nedtages vindmøller, der er over 20 år. Konsekvens 45 stk. 3 MW vindmøller opstilles frem til I perioden frem til 2029 vil antallet af eksisterende vindmøller blive væsentligt reduceret. Realisering for perioden Vindmøller ved GreenLab Skive vil: Opfylde mål i Klima og Energistrategien Opsættes i sammenhæng med og understøtte udviklingen af GreenLab Skive både som et energiressourcelandskab og som en fremtidig energisymbiose Udvikles i samarbejde med Energifonden Skive, så en eller to vindmøller opsættes med det formål at understøtte etableringen af et unikt videns- og erhvervscenter i tilknytning til GreenLab Skive. Da der ikke er plads til 15 nye vindmøller ved Green- Lab Skive, er det nødvendigt at udpege yderligere områder til nye vindmøller i perioden Der indledes dialog med alle potentielle vindmølleopstillere Resultatet af dialogen forelægges Teknik og Miljøudvalget med henblik på stillingtagen til nye vindmølleområder. Økonomi Vindmøller opstilles som privatejede eller selskabsejede vindmøller. Skive Kommune vil undersøge mulighederne for at opstille kommunale vindmøller, som finansieres af kommunen. Tidsperspektiv Nye vindmøller 15 stk. 3 MW vindmøller 15 stk. 3 MW vindmøller Retningslinjer og vilkår Retningslinjer og vilkår fra Kommuneplan Nye retningslinjer og vilkår udarbejdes 15 stk. 3 MW vindmøller Nye retningslinjer og vilkår udarbejdes 18

19 GEOTERMI, PROCESVARME OG FÆLLES VARMEFORSYNING Mål Geotermi og procesvarme skal fra 12,2 TJ/år op på 324 TJ/år. Hvorfor Geotermisk varme er vedvarende energi, der skal bruges til at reducere brugen af fossilt brændstof. Under Salling forventes at være så stor en energimængde, at den kan erstatte 70 % af den energi, der bruges til opvarmning i kommunen. I gennem de seneste år er der arbejdet med en realisering af geotermi, dog uden resultater endnu. Fremtiden for geotermi i Skive Kommune er fortsat usikker. Procesvarme kunne være et alternativ, som har de samme fordele som geotermi. Fur Kraftvarmeværk har allerede leveret 12,2 TJ overskudsvarme i I stor skala kan procesvarmemulighederne ved GreenLab Skive have store potentialer og undersøges nærmere frem til Realisering Geotermi og procesvarme skal endeligt afklares som en del af en fælles varmeforsyning og transmissionsnet for hele Skive Kommune frem til Konsekvens Hvis geotermi og procesvarme kan realiseres, så har det følgende konsekvenser: 1. Alle naturgasfyrede fjernvarmeværker skal forsynes med geotermisk varme. 2. Oliefyrede områder skal forsynes med fjernvarme, så vidt det er økonomisk rentabelt 3. Naturgasfyrede boliger skal forsynes med fjernvarme. 4. Frem til 2018 kan der ikke gives tilladelser til nye vedvarende energianlæg i Skive Kommune med mindre det understøtter indførelsen af geotermi. Økonomi Geotermisk varme skal økonomisk være konkurrencedygtig i forhold til traditionel varmeproduktion. 19

20 BRÆNDSELSOLIE OG SPILDOLIE Mål Brændselsolie skal reduceres fra 426 TJ til 79 TJ i Hvorfor Brændselsolien er et fossilt brændstof og skal derfor erstattes af anden energi. Forudsætninger Brændselsolien bruges primært til privat opvarmning. Realisering 1. Fjernvarmenettet skal udvides. 2. Udnytte fælles varmeforsyning i kommunen. 3. Privat fyr erstattes primært med fjernvarme, alternativt varmepumper, biogas, el og flis. 4. Krav om tilslutning til fjernvarme, hvor det er muligt. 5. Der skal iværksættes omfattende renovering af den ældre boligmasse. 6. Nybyggeri skal være en klasse bedre end kravene. Konsekvens Der skal bruges mere vindmøllekraft til varmepumper. Fjernvarmenettet skal udbygges. Økonomi Energiselskaberne har ordninger med tilskud til energibesparelser. Ved udskiftning af oliefyr bør man derfor kontakte dem og undersøge mulighederne. Tidsperspektiv Energirenovering af huse 100 huse nye huse nye huse nye huse 20

21 DIESELOLIE Mål Diesel skal reduceres fra 1072 TJ i 2015 til 79 TJ i Hvorfor Diesel er et fossilt brændstof. Forudsætninger 258 TJ/år anvendes primært til persontransport, og 734 TJ/år til lastbiler, traktorer og entreprenørmaskiner. Diesel kan erstattes af biodiesel, lavet på dyr eller raps samt gas i et vist omfang. Dieselforbruget kan reduceres på persontransport ved at indføre gasdrevne biler og busser. Traktorer og visse entreprenørmaskiner kan anvende biodiesel. Der er store forskningsprojekter i gang, hvor man forsøger at erstatte diesel med CO 2 -neutralt brændstof, men det vil vare længe, inden der opnås resultater. Realisering 1. Indføre busdrift på gas evt. hybridbusser. 2. Indføre el-biler. 3. Stille krav til kommunale køretøjer om økonomisk drift. 4. Samarbejde med private aktører. Konsekvens Krav til busselskaber om alternative brændstoffer, samt økonomiske busser. Krav til kommunale entreprenørmaskiner og køretøjer om økonomisk drift og alternativ brændstof. Omstilling af kommunens bilflåde til gas og el. Tidsperspektiv Konverteringsplan for diesel Strategiplan for diesel Kollektiv trafikpå certificeret grøn gas. Kommunale busser på grøn gas. 21

22 BENZIN Mål Benzin skal reduceres fra 541 TJ i 2015 til 412 TJ i Hvorfor Benzin er et fossilt brændstof. Forudsætninger Benzin anvendes fortrinsvis til personbiler. Med indførelse af gasbiler og muligheden for i løbet af 2014 at købe og tanke opgraderet biogas, som Grøn Gas, samt en hel ny generation af el og hybridbiler, er der mulighed for at styrke overgangen fra benzindrift til CO 2 -neutrale brændstoffer i Skive. Der vil i de kommende år være stor mulighed for at ændre både den kommunale kørsel og den private kørsel med benzindrevne personbiler. Realisering 1. Indføre hybridbiler på gas/benzin og el/benzin. 2. Etablering af infrastruktur til el- og gasbiler. 3. Kommunale køretøjer på opgraderet biogas. 4. Kommunale elbiler. 5. Samarbejde med private aktører. Konsekvens Der skal produceres VE strøm, svarende til elbiltransporten (ca. 390 TJ/år). Omstilling af kommunens bilflåde til gas og el. Tidsperspektiv Elbiler introduceres i danmark Skive Kommune Skive Kommune Kommunale elbiler Etablering af ladestationer på kommunale parkeringspladser 50 Kommunale biler på gas 22

23 NATURGAS Mål Naturgas skal reduceres fra 1063 TJ i 2015 til 651 TJ i Hvorfor Naturgassen er et fossilt brændstof og skal derfor erstattes af anden energi. Realisering Naturgasfyrede kraftvarmeværker skal over på fælles fjernvarme eller biobrændsel. Elproduktionen fra naturgasfyret kraftvarme erstattes med vindenergi. Privat naturgasfyr erstattes primært med fjernvarme, el og biobrændsel. Forudsætninger Der forbruges 1473 TJ/år gas, som fordeler sig på 1073 TJ/år til opvarmning og 200 TJ/år til elproduktion. Der etableres en fælles varmetransmission igennem Salling. Damolin A/S forbruger 651 TJ/år naturgas, og en alternativ fossil energikilde kan sandsynligvis ikke findes inden for perioden. Konsekvens 1. Damolin A/S og Skamol A/S er hovedaftagere. 2. Naturgasrør kan i et vist omfang anvendes til biogas. Økonomi Ingen kommunale bindinger. Tidsperspektiv Udfasning af naturgas Vestsalling Øst- og Nordsalling Fjends Skive og Nr. Søby 23

24 Vores energi - vores fremtid Kære borger, virksomhed og politiker Indledning Vi skriver nu foråret 2029, hvor vi i dag er kommet til et skelsættende tidspunkt. Det er nemlig dagen, hvor visionen og drømmen er gået i opfyldelse. For 20 år siden traf fremsynede politikere og embedsmænd i Skive Kommune en vidtgående og fremsynet beslutning og fastlagde en vision om, at Skive Kommune skulle være CO 2 - neutral i Allerede i 2009 var Skive Kommune langt fremme i en kommunal besparelse af energiforbruget, og allerede på det tidspunkt havde kommunen afholdt 25 års jubilæum for indsatsen med energibesparende foranstaltninger, og udviklingen inden for området fik et stort løft, da Skive Kommune i efteråret 2008 blev udpeget som landets første Energiby. Det betød endnu mere fokus på energibesparelser, men det igangsatte ikke mindst en mere strategisk og innovativ tænkning, hvor der blev anlagt mere helhedsorienterede betragtninger omkring energiforbrug, naturmæssige kvaliteter og udviklingen af nye teknologiske tiltag samt gennemførelsen af en mere sammenhængende strategi for erhvervsudvikling og turisme med base i forbedringen af energien og klimaet. Skive Kommune har således gennem efterhånden 50 år haft førertrøjen, når det gælder energibesparende foranstaltninger og dermed reduktion af CO 2 -udslippet, så der er virkelig grund til at kippe med flaget, inden vi nu bevæger os rundt i kommunen for at beskrive og besigtige de forskellige tiltag, som kommunen har sat i værk både alene, men ikke mindst i samarbejde med alle de mange parter, der undervejs er blevet involveret og inspireret til at gøre en samlet indsats for at gennemføre en flottere og mere bæredygtig kommune. På den baggrund er Skive Kommune gennem den seneste 20 års-periode blevet forvandlet til et klima- og energimæssigt bæredygtigt og selvforsynende samfund til gavn for alle borgere og virksomheder, der bor og virker her. Rundtur i Skive Kommune Vores rundtur starter ude i det åbne land, hvor vi kigger på de mange forskellige tekniske anlæg, der har bidraget til en renere teknologi med fossilfrie brændsler til gavn for miljøet og klimaet. Vi skal også se på nogle af de naturmæssige tiltag, som har medvirket til en omfattende og sammenhængende behandling og beskyttelse af naturområderne i det åbne land til gavn for miljøet og biodiversiteten. Det har skabt betydelige ændringer og forbedringer af de landskabelige kvaliteter i form af mere skovrejsning, dyrkning af energipil og anden form for strategiske beplantninger, der medvirker til at binde en betydelig mængde CO 2, og det er til gavn for hele miljøet i Skive Kommune. Struktur og landskabsarkitektur Den strukturelle udvikling i det åbne land medførte efterhånden en landbrugssektor med en ændret struktur, fordi forureningsforhold og økonomi gjorde det meget vanskeligt for landbruget at overleve i den daværende form. Det blev nød- 24

25 vendigt at udvikle landbrugene til langt færre og større virksomheder, der fik karakter af en egentlig industri. Mulighederne for at udnytte husdyrgødningen og andre affaldsstoffer i en fossilfri brændselsform har medført, at man stort set slap af med forureningskilderne. Det gav muligheder for at øge antallet af husdyr på færre arealer, og visionen om Flere svin til Salling blev gjort til virkelighed. De teknologiske muligheder og den generelle udvikling betød flere husdyr og samtidigt mindre forurening, fordi affaldsstoffer og husdyrgødning via udviklingen blev konverteret fra at være miljømæssige belastninger til at blive vedvarende ressourcer i energiforsyningen. Som følge heraf blev arealkravene til husdyrene voldsomt reduceret, og derfor kunne man med fordel udnytte landskabet til andre formål. Udnyttelse af landbrugsjorden og de landskabelige værdier udviklede sig hen imod en mere intensiv og strategisk dyrkning af forskellige energiafgrøder, og dermed har landskabet gennemgået væsentlige forandringer også i naturmæssig henseende. Der er også sikret en effektiv beskyttelse af naturen, idet anvendelsen af husdyrgødning har reduceret udledningen af fosfor og kvælstof betydeligt. Det har medført en beskyttelse af samtlige drikkevandsforsyninger i kommunen, så de nu ikke længere er i farezonen for at blive forurenet, og samtidigt har man sikret de særligt udpegede Natura 2000-områder. Reduktionen i antallet af landbrug og overgangen til en egentlig industri medførte også et drastisk fald i behovet for bygninger, og Skive Kommune tog allerede dengang en vidtgående beslutning om, at udtjente landbrugsbygninger blev nedrevet, hvor de ikke kunne anvendes til andre formål, og der blev stillet krav til renovering og istandsættelse af eksisterende bygninger, så de i langt højere grad end hidtil blev en visuel og arkitektonisk berigelse af landskabet. Der blev også stillet nye krav til opførelsen af nye og store landbrugsindustrier, der udviklede sig til omfattende bygningskomplekser. Det betød en helhedsarkitektonisk bearbejdning af bygninger med hensyn til indarbejdelse i det landskabelige rum og deres indbyrdes placering samt ikke mindst krav om en bevidst bearbejdning og udnyttelse af farver og materialer for på den måde at skabe en landskabelig og bygningsmæssig helhed i arkitekturen i det åbne land. Endvidere er det nu også et krav, at bygningerne placeres i en retning, der gør det muligt at udnytte en væsentlig del af de store tagflader til etableringen af energibesparende foranstaltninger hovedsageligt som solvarmeanlæg, men nu også med højeffektive solceller, hvor den seneste teknologiske udvikling efterhånden har gjort det muligt for hver enkelt ejendom at være selvforsynende med energi. Solfangere og solceller Kommunen havde allerede tidligt i processen lagt planer for at gennemføre store solvarmeparker, der kunne bidrage med vedvarende energiforsyning i en sammenhængende infrastruktur. Park- 25

26 erne blev også anlagt med henblik på at beskytte særligt udsatte vandressourcer og dels ud fra at udnytte marginaljorder på en energimæssig hensigtsmæssig måde. I en typisk solvarmepark er der opført m2 solfangere i et område, der omfatter ca. 20 ha. Placeringen er nøje udtænkt, idet der også er reserveret arealer til en strategisk beplantning, der omkranser det samlede anlæg. Beplantningen har 2 formål dels at virke visuelt skærmende, så det enorme anlæg sløres i landskabet, og dels har beplantningen en dæmpende virkning på vinden, så anlægget ligger i læ. Hermed er der sikret en optimal udnyttelse af den varme, solen tilfører det samlede anlæg. Varmen fra solfangerparkerne afsættes til Energinet Skive. Solcellerne producerer strøm til drift af forskellige energiinstallationer, og overskudsstrømmen leveres til nettet analogt til strømmen fra vindmøllerne. Vindmøller Vindmøller har ofte været en kilde til vedvarende uenighed. Kommunen søgte tilbage i 2008 at anlægge et andet perspektiv på vindmøller, idet man generelt gik fra at se vindmøllen som en støjplage til at se den som en ressource. Den daværende vindmølleplan indeholdt en samlet effekt på 100 MW, fordelt på 33 vindmøller á 3 MW. Vindmølleprojekterne blev gennemført som moderne andelsprojekter, hvilket indebar, at mange lokale beboere, og ikke mindst de nærmeste naboer til møllerne, selv havde personlige interesser i at deltage i projekterne, der kunne tilføre vedvarende energi til den enkelte husstand. I teknologisk og æstetisk henseende blev udformningen af tårnet yderligere raffineret, så den hypermoderne vindmølle trods en øget højde og effekt fremstod slankere og mere elegant. Samtidig var møllerne nu så teknisk fuldkomne, at enhver form for mekanisk støj var elimineret. Kommunen etablerede allerede tidligt i processen selv 2 kommunale møller med en samlet effekt på 6 MW, og de bidrager i dag væsentligt til kommunens samlede energiforbrug og ikke mindst til reduktionen af CO 2 - udslippet. Eventuel overskudsstrøm leveres til nettet. Geotermi og Energinet Skive I 2009 var kommunen tilpas fremsynet og søgte om koncessionen til at udnytte undergrunden via en gammel boring, som for mange år siden blev etableret i nærheden af Rødding. Geologiske undersøgelser viste, at ca. 73º C varmt vand kunne hentes op fra 2 kilometers dybde, og at det var en uudtømmelig kilde til evig energi. Vandet havde en temperatur, der gjorde det anvendeligt til direkte brug i varmesystemerne, og de eksisterende kraftvarmeværker indgik et samarbejde med kommunen om at etab- 26

27 lere et fælles energiselskab, ENERGINET SKIVE, der havde til formål at etablere et omfattende transmissionsnet, der kunne forsyne store dele af kommunen med billig og vedvarende energi. Transmissionsnettet blev startet med en ringforbindelse mellem Lem, Lihme og Ramsing, og kort efter blev Rødding og Balling koblet på. Gennem de næste ca. 10 år blev nettet udbygget, så også resten af kommunen blev en del af det samlede transmissionsnet. Dermed kunne alle varmeværker i kommunen koble sig på og henholdsvis levere og aftage nødvendige forsyninger til de enkelte forbrugere. De visionære ideer blev efterhånden videreført ved, at solfangerparker, de nye biogasanlæg, vindmøller og de geotermiske boringer alle blev tilsluttet det samlede transmissionsnet og dermed bidrog til den samlede produktion af vedvarende og uafhængig energi i hele Skive Kommune. Også store virksomheder blev koblet på, så de enten kunne købe billig energi, eller de kunne aflevere deres spildvarme og overskudsstrøm til nettet til gavn for samtlige forbrugere. Alt blev etableret i en overordnet symbiose, hvor det altoverskyggende mål var uafhængighed, selvforsyning og bæredygtighed med en vedvarende produktion af vedvarende energi. Biogas og Biomasse Det var en spæd begyndelse, da lokale landmænd for ca. 20 år siden etablerede deres egne lokale gårdanlæg, og derfra gik det stærkt, da kommune og landboforeninger i samarbejde fik lagt grunden til at etablere nu 4 store centrale biogasanlæg. Disse anlæg yder et væsentligt bidrag til den samlede energiproduktion i kommunen, fordi de også er koblet til det samlede transmissionsnet. Lovgivningen har efterhånden åbnet mulighed for at placere disse store anlæg i det åbne land ud fra landskabelige, arkitektoniske og funktionelle sammenhænge, og de store tekniske anlæg er således integreret i det åbne landskab og samtidigt med en hensigtsmæssig placering i forhold til det infrastrukturelle energinet. Etableringen af en større mængde biomasse er også sat i system. Som nævnt påbegyndte man tidligt en strategisk og planlægningsmæssig udnyttelse af det åbne land til en vedvarende produktion af fossilfri brændsel. Dette intensive arbejde med skovrejsning og dyrkning af energiafgrøder har efterhånden bidraget til en del af energiproduktionen, og træ og flis anvendes således i stor stil til afbrænding og til gasproduktion. Biogassen opgraderes til naturgas, som af naturlige årsager blev udfaset, og den anvendes både til opvarmning og til at dække en stadig større del af energibehovet inden for hele transportsektoren. Her handler det primært om godstransport og entreprenørmateriel, hvor biogas og ethanol blev indfaset i kommunens eget materiel som en forsøgsordning, og det betød en væsentlig reduktion af CO 2 -udslippet fra den kommunale virksomhed. 27

28 Elbiler og ladestationer Gennem årene har det været vanskeligt at etablere en bæredygtig erstatning for de fossile brændsler i transportsektoren, fordi forskellige og modsatrettede interesser har haft indflydelse på udviklingen. Teknologisk var det også vanskeligt at udvikle et batterisystem til montering i elbiler, som gjorde transporten fleksibel og hensigtsmæssig. Det har hidtil været en af de allerstørste udfordringer at få løst, men den seneste udvikling giver et begrundet håb om, at der nu rykkes ved fastlåste forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre rent teknologisk og økonomisk. Danmark blev udpeget som forsøgsland i 2010, og det indebar, at bilindustrien satsede på at udbrede kendskabet til deres nye produkter i Danmark. Det var med til at skubbe til udviklingen, og vi har nu 20 års erfaring med udvikling og implementering af først hybridbiler og nu elbiler. Den seneste udvikling har efterhånden medført, at man kan fremstille batterier med lang levetid og hurtig genopladning, samtidigt med at man har fundet et standardiseret system, der gør det til en nem sag at skifte batteri i en bil. Batteridriften er således for alvor blevet konkurrencedygtig, og lige nu gælder det om at få etableret strategisk placerede ladestationer med en tilstrækkelig elproduktion, der kan føde en stor del af transportsektoren inden for personbiler. I øjeblikket arbejdes på tværs af kommunegrænser for at etablere et landsdækkende net af ladestationer, hvor strøm produceres af vindmøller og solceller, og dermed vil transportsektoren i de kommende år gennemgå en stor udvikling frem mod en nærmest fossilfri transport. Næste skridt i udviklingen bliver formentlig en teknologi, baseret på anvendelse af brint og brændsels-teknologi. Energibyen Skive Efter rundturen i det åbne land bevæger vi os nu ind til byen, hvor vi skal se det nye byomdannelsesområde, ENERGIBYEN. Her er det lykkedes at udnytte det momentum, kommunen havde og stadig har inden for klima og energi. Der er blevet skabt et unikt bydelscenter for fremvisning og udvikling af de teknologiske landvindinger inden for de forskellige områder, som Skive Kommune gennem de seneste mange år har forstået at drage nytte af. Hermed er Skive Kommune fortsat en af de mest innovative kommuner i hele landet, og Skive er samtidigt blevet en magnet for folk, der ønsker at forske og udvikle inden for klima og energi. Det har betydet, at Skive over en årrække har fået vendt en negativ spiral til en positiv udvikling med etablering af nye vidensvirksomheder og arbejdspladser, nye og flere forskellige uddannelsesmuligheder samt nye og spændende boligområder til de mennesker, der ønskede at flytte til egnen. Skive Kommune forstod at skabe nye perspektiver i overgangen fra industrisamfund til et videns- og informationssamfund. Kommunen udnyttede på daværende tidspunkt mulighederne for at renovere en hel bydel, fordi erhvervsstrukturen ændrede sig markant og gav store 28

29 lokale virksomheder en chance for at reetablere sig i mere erhvervsmæssige lokaliteter. Det gav mulighed for et frirum i den centrale bykerne til at skabe nyt liv og ny energi, og grunden blev lagt til en ny kreativ og rekreativ bydel, baseret på en grundig og velovervejet fysisk planlægning. Kommunen gik forrest og skabte rammerne med en seriøs omfordeling af arealer til boliger og vidensvirksomheder, bypark og rekreativt område langs Skive Å. Der blev etableret en ny vejforlægning, så Viborgvej blev lagt ud i et spor langs jernbanen, og det bidrog til at etablere andre og nye udviklingsområder for hele midtbyen. Den tunge trafik blev fjernet fra nogle af de mest belastede trafikårer, og der blev etableret en mere fredelig og ren by, hvor trafikafviklingen kunne foregå på de svage trafikanters vilkår. Da kommunen i samarbejde med lokale interessenter, samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner fik skabt et spektakulært byggeri i form af et Energihus, blev det omgående bemærket i store dele af Europa, og mange politikere og erhvervsledere valfartede til Skive for at se og høre om klima og energi. Det satte skub i en fantastisk udvikling, som Skive Kommune i dag har høstet store gevinster af. Både lokale og globale virksomheder har etableret sig i området for at udvikle og forske i klima og energi. Der er siden hen blevet opført flere forskellige byggerier med lavenergi og arkitektur som hovedtemaer. Både her i området, men også andre steder i kommunen, er der skabt en fornyet bevidsthed om kvaliteten i god arkitektur og planlægning af de offentlige rum. Skive Kommune har dermed fået en bevågenhed, fordi man arbejder og tænker seriøst og kvalificeret i at skabe god arkitektur og dermed gode fysiske rammer for folk at leve og bo i. Boligers og virksomheders beliggenhed i forhold til hinanden har givet afledte effekter i måden at byplanlægge på, fordi man nu helt naturligt tænker i mere flydende områder i lokalplanlægningen. Traditionelle industrivirksomheder er blevet afløst af ikke-forurenende vidensvirksomheder, så de kan ligge op ad hinanden. Hermed kan man delvist komme den omsiggribende pendlertrafik til livs, hvilket har en særdeles gavnlig effekt på det samlede CO 2 -forbrug. Endvidere er der i forbindelse med det samlede Campus-område skabt nye muligheder for alternative uddannelser inden for klima og energi. Det gælder uddannelse og forskning for unge studerende, og det gælder efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvor lokale virksomheder har fået nyt liv, fordi de har opbygget ny viden og nye kompetencer inden for lavenergiteknologi og opførelse af plus-huse, dvs. huse der producerer mere energi, end de forbruger. Satsningen på at etablere et område med høj kvalitet i planlægning, arkitektur og funktionalitet har båret frugt, idet højtuddannede specialister fra nær og fjern efterhånden har bosat sig i området og har medvirket til at skabe en ny mangfoldighed i byen. Disse nye indbyggere er blevet til en stor gevinst i det daglige liv i byen, og de har i væsentlig grad medvirket til en forholdsvis høj befolkningstilvækst og dermed til et noget større skattegrundlag. Klima og Energi 29