Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar

Transkript

1 Sagsnr P Dato Note - bemærkninger til ældrerådets høringssvar Ældrerådets overordnede høringssvar: Generelt finder Ældrerådet, at materialet indsatskataloger for praktisk bistand og personlig pleje med mere, træning, og boligområdet er fyldigt og velbeskrevet på en måde, der også gør det forståeligt. Dog har ældrerådet anmærkninger til dette, jævnfør nedenstående punkter. Spørgsmål og svar til indsatskataloget for praktisk bistand og personlig pleje mm i Næstved Kommune 2015: 1. Vedrørende personlig pleje personlig hygiejne, udskillelse 1 og ernæring. Punkt 5 aktiviteter, der indgår i indsatsen. Ældrerådet vil pege på, at oplistningen af behov bør være eksempelvis, idet der vel kunne være behov for hjælp til ting, der ikke fremgår af listen, selvfølgelig afhængig af en konkret individuel vurdering. Svar: Aktiviteterne, der er nævnt under de fire forskellige funktionsniveauer, afspejler de aktiviteter, som er i de gældende kvalitetsstandarder (2014). Eksempelvis indeholder aktiviteten øvre/nedre toilette alle de aktiviteter, som er indskrevet i de gældende standarder (vask af over og under krop, tandbørstning, frisering, barbering, briller og høreapparat, klipning/rensning af fingernegle). Detaljeringsniveauet er minimeret i den foreslået standard. Herudover er det altid muligt at benytte flexibel hjemmehjælp, hvis borgeren har behov for at få løst en anden opgave, end den der er visiteret til. Punkt 6 hvilke aktiviteter indgår ikke. Ældrerådet vil pege på, at hvis en person altid har haft langt hår, kan dette fortsat bevares og som minimum samles i en fletning/hestehale, således at alle ældre og plejekrævende borgere ikke skal være korthårede. Styling/opsætning af hår udover dagligdags frisering f.eks. fletninger og hestehaler. Punkt 7 hvem kan modtage indsatsen. Det er skrevet, at borgere der ikke selv eller med hjælp fra pårørende kan varetage opgaven. Ældrerådet forventer, at hvis en borger har behov for hjælp til personlig pleje, skal dette ikke løses af en pårørende, medmindre borgeren/den pårørende klart har udtrykt ønske om dette. Borgere, der pga. sygdom/handicap, ikke selv, eller med hjælp fra pårørende, er i stand til at udføre personlig hygiejne. Hvis pårørende hjælper med at løse opgaven, er det en forudsætning, at både borger og pårørende ønsker dette. 1 Med udskillelse, menes der, alle væsker der forlader kroppen; sved, urin og afføring. 1

2 Punkt 8 indsatsens omfang. Det er beskrevet, at hjælpen gives maksimalt 4-6 gange i døgnet. Ældrerådet forudsætter, at en borger ved særlige behov kan få hyppigere hjælp, idet hjælpen omfatter toiletbesøg, hjælp til mad og drikke, m.v. Alternativt vil borgeren være nødt til at bruge ble, ligge våd/snavset i længere tid, få ernærings-/væskeunderskud o.a. Indbefatter maksimalgrænsen også akutte besøg? Ældrerådet forudsætter desuden, at en borger ikke vil være nødt til at flytte på plejehjem mod sit ønske, hvis behovet overstiger mere end 6 besøg i døgnet. Svar: Indsatsens omfang er de planlagte visiterede besøg og omfatter aldrig akut opstået behov for hjælp. 4-6 gange i døgnet svare til, at der kan komme hjælp i hjemme gennemsnitligt hver time fordelt på hele døgnet. Når der sættes maximum på en indsats, er det for at indikerer, at valget om at være i hjemmet, når man er meget plejekrævende og har massivt behov for hjælp, kræver, at man kan være alene mellem hjemmeplejens besøg. Valget om at komme i plejebolig, hvor der er medarbejdere omkring borgeren hele døgnet, er borgerens valg, med mindre borger er umyndiggjort, eller der er tale om en magtanvendelsessag. Der er i midlertidig faglig dokumentation for, at borgere, der kommer i plejebolig før funktionsniveauet er markant dårligt, klarer sig bedre og har større livskvalitet, end borgere, der kommer i plejebolig sent i forløbet. Set i lyset af dette og kombineret med antallet af ledige plejeboliger anses det for relevant, at indføre et maximum i antallet af besøg. Plejen i hjemmet skal fortsat være faglig forsvarlig og vurderet individuelt. Spørgsmål og svar til indsatskataloget Praktiske opgaver indkøb/varelevering, rengøring, tøjvask og anrette mad 2015: 1. Vedrørende praktiske opgaver Indkøb/ varelevering, rengøring, tøjvask, anrette mad Punkt 5 aktiviteter, der indgår i indsatsen. Ældrerådet vil pege på, at oplistningen af behov bør være eksempelvis, idet der vel kunne være behov for hjælp til ting der ikke fremgår af listen, selvfølgelig afhængig af en konkret individuel vurdering. Svar: Aktiviteterne, der er nævnt under de fire forskellige funktionsniveauer, afspejler de aktiviteter, som er i de gældende kvalitetsstandarder (2014). Eksempelvis indeholder aktiviteten tøjvask alle de aktiviteter, som er indskrevet i de gældende standarder (at sortere vasketøj, at vaske tøj i maskine, eller vaskeri tilknyttet bolig, at hænge tøj op, at tage tøj ned, at lægge tøj sammen, at lægge tøj på plads, at tørre tøj i tumbler, at sende tøj på eksternt vaskeri). Detaljeringsniveauet er minimeret i den foreslået standard. Herudover er det altid muligt at benytte flexibel hjemmehjælp, hvis borgeren har behov for at få løst en anden opgave, end den, der er visiteret til. Punkt 6 hvilke aktiviteter indgår ikke. Det undrer Ældrerådet, at der ikke gives hjælp til rengøring af vægfliser, idet der jo kan forekomme snavsede vægfliser i badeværelset efter bad, toiletbesøg o.a.

3 Svar: Rengøring af vægfliser indgår i rengøring af sanitet på badeværelset, og er omfattet af det allerede beskrevne. Rengøring af vægfliser er ikke udspecificeret i gældende standard, hvorfor den heller ikke specificeres i forslået standard, for at nedsætte detaljeringsniveauet. Serviceniveauet forbliver uændret. Punkt 8 indsatsens omfang. Det er beskrevet, at anretning af mad, som hovedregel maksimalt kan bevilges 3 gange i døgnet. Her finder Ældrerådet det vigtigt at understrege, at når/hvis borgeren har brug for hyppigere hjælp, kan dette gives efter en konkret individuel vurdering. Svar: Indsatsens omfang er de planlagte visiterede besøg. Anretningen af maden er den aktivitet, hvor medarbejderen f.eks. anretter morgenmad, smører snitter og lign. Maden kan anrettes og sættes på køl, indtil borgeren skal indtage den. Modsat indtagelse af mad, der beskrives i kvalitetsstandarden personlig pleje, og som kan visiteres 4-6 gange i døgnet. Punkt 14 hvad er servicemålet. Det er beskrevet, at anretning af mad ydes mellem 8 og 23. Ældrerådet forudsætter, at borgere med særlige behov for hjælp til mad og drikke kan få hjælp hele døgnet efter en konkret individuel vurdering. Svar: Anretningen af maden er den aktivitet, hvor medarbejderen f.eks. anretter morgenmad, smører snitter og lignende. Denne indsats kan planlægges til tidsrummet klokken 8-23, uden at det bliver problematisk for borgeren. Maden kan anrettes og sættes på køl indtil borgeren skal indtage den. Modsat indtagelse af mad, som henhører under standarden personlig pleje og som kan visiteres 4-6 gange i uden tidsbegrænsninger på døgnet. 2. Vedrørende Forflytning mobilisering, mobilitet: Punkt 8 indsatsens omfang. Det er beskrevet, at hjælpen ydes maksimalt 4 gange i døgnet. Ældrerådet forudsætter, at borgere med særlige behov kan få hyppigere hjælp efter en konkret individuel vurdering, således at ingen borgere skal være nødt til at flytte på plejehjem, hvis de ikke ønsker det. Svar: Indsatsens omfang er de planlagte, visiterede besøg og omfatter aldrig akut opstået behov for hjælp. 4 gange i døgnet svare til, at der kan komme hjælp i hjemme gennemsnitligt hver 6. time fordelt på hele døgnet. Når der sættes maximum på en indsats, er det for at indikerer, at valget om at være i hjemmet, når man er meget plejekrævende og har massivt behov for hjælp, kræver, at man kan være alene mellem hjemmeplejens besøg. Valget om at komme i plejebolig, hvor der er medarbejdere omkring borgeren hele døgnet, er borgerens valg, med mindre borger er umyndiggjort, eller der er tale om en magtanvendelsessag. Der er i midlertidig faglig dokumentation for, at borgere, der kommer i plejebolig før funktionsniveauet er markant dårligt, klarer sig bedre og har større livskvalitet, end borgere, der kommer i plejebolig sent i forløbet. Set i lyset af dette og kombineret med antallet af ledige plejeboliger anses det for relevant, at indføre et maximum i antallet af besøg. Plejen i hjemmet skal fortsat være faglig forsvarlig og vurderet individuelt.

4 3. Vedrørende struktur og sammenhæng hverdagens aktiviteter og tilsyn/omsorg: Punkt 5 hvilke aktiviteter indgår ikke i indsatsen. Da punkt 2 beskriver, at opgaver, der ikke kan løses af borgeren selv/den pårørende, og da opgaveløsningen bl.a. omfatter medicinhåndtering / laksantia, forudsætter Ældrerådet, at pårørende ikke skal løse denne opgave, medmindre pågældende klart ønsker det og er i stand til det. Borgere, der pga. sygdom/handicap, ikke selv, eller med hjælp fra pårørende, er i stand til at udføre personlig hygiejne. Hvis pårørende hjælper med at løse opgaven, er det en forudsætning, at både borger og pårørende ønsker dette. Spørgsmål og svar til indsatskataloget for indsatskataloget for boligområdet i Næstved Kommune 2015: 1. Vedrørende omsorgsboliger Punkt 5 hvem kan modtage indsatsen. Det beskrives, at målgruppen er borgere uden behov for kontinuerlig hjælp om natten. Ældrerådet forudsætter, at borgere i omsorgsboliger, der svækkes og får behov for mere hjælp om natten, ikke nødvendigvis er nødt til at flytte på plejecenter, men kan få hjælp efter behov efter en konkret individuel vurdering. Svar: Der er ikke foretaget ændringer gældende kvalitetsstandard af 2014 i forhold til bemanding i omsorgsboligerne. Borgere, der bor i omsorgsbolig, og som har behov for nathjælp, kan enten visiteres nathjælp eller tilkalde de udekørende medarbejdere, hvis der akut er behov for hjælp. Borgere, der har et kontinuerligt og varieret behov for nathjælp, når de søger om bolig, vil ikke være egnet til at flytte i omsorgsbolig, da der ikke er fast personale på stedet. Bemærkning til indsatskataloget for træning i Næstved Kommune 2015: 1. Vedrørende genoptræning af funktionsnedsættelser: Punkt 5 hvilke aktiviteter indgår i indsatsen. Der er brugt nogle begreber BBBAT og FOOT. Ældrerådet kan ikke oversætte, hvad det betyder Svar: De nævnte træningsindsatser er specifikt målrettet funktionsnedsættelser, som kan genoptrænes ved metoden BATT/FOOT 2. Termerne er intern kommunikation mellem visitator 2 BATT: BATT går ud på gennem træning at skærpe opmærksomhed på bevist nærvær, åndedræt, bevægelse og balance. FOOT: FOOT terapi ligger vægt på oprettelse af optimal kropsholdning for at lette funktioner såsom synkning og tale. Terapien indeholder træning i fødeindtagelse, mundhygiejne, vejrtræning, stemme og tale træning.

5 og udfører. De kan evt. fjernes fra indsatskataloget, idet det bare er en træningsmetode, på lige fod med træning på løbebånd og lignende. Punkt 8 indsatsens omfang. Ældrerådet ønsker en tilføjelse til punktet, der siger, at træningstilbuddet kan forlænges, såfremt målet endnu ikke er nået, og at der stadig er mulighed for udvikling i færdighederne efter en konkret individuel vurdering. Træningstilbuddet kan forlænges, såfremt målet ikke er nået inden for den visiterede tid, og det fagligt vurderes, at der stadig er træningspotentiale.