DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder: Akutberedskabet - fælles høringsvar. 4 Hagedorn Prisen 2.

Transkript

1 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder: Akutberedskabet - fælles høringsvar 4 Hagedorn Prisen 2. marts Gennemgang af akutberedskabet 12 Kvalitetsudviklingsprojekt i kirugi 14 Årsmøde 2008 Nyhedsbrev nr

2 Indhold Nyhedsbrev nr. 45 April 2007 Udgives af DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN (DSIM) Leder: Akutberedskabet - fælles høringsvar 3 Hagedorn Prisen 2. marts Gennemgang af akutberedskabet 8 Kvalitetsudviklingsprojekt i kirugi 12 EFIM Scientific 13 European Summerschool of Internal Medicine 14 Årsmøde Bestyrelse Thomas Gjørup (formand) Mette Worsøe Ejler Ejlersen Peter Gjersøe Birte Obel Torben Østergård Mette K. Hallas Kasserer Ejler Ejlersen 6 th Congress European Federation of Internal Medicine 15 Kalender 17 Linksbibliotek på 17 Referater/orientering fra møder 18 Hagedorn-pris modtagere 19 Indmeldelsesblanket 20 Sekretariat Kirsten Koch Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. th København K Tlf Fax kk@dadl.dk Nyhedsbrevets redaktion Peter Gjersøe Postadresse Fællessekretariatet, se ovenfor Adresseændring Meddeles Lægeforeningens Medlemsregistrering, hvis du vil være sikker på at modtage alle numre af Nyhedsbrevet Sats: Lægeforeningens forlag, København

3 Akutberedskabet - fælles høringssvar De ni internmedicinske specialeselskaber og DSIM har afgivet fælles høringssvar til Sundhedsstyrelsens: Gennemgang af Akutberedskabet. Centrale synspunkter i det fælles høringssvar er styrkelse af kvaliteten af den akutte behandling. De intern medicinske dobbeltspecialer har et fælles ansvar for behandlingen af de akutte patienter, og der bør på alle sygehuse med akutmodtagelser være en fælles akut modtageenhed bemandet med for den akutte behandling relevante specialer. Det vil foruden intern medicin sige bl.a. de kirurgiske specialer og anæstesiologi. Antallet af akutmodtagelser bør reduceres således, at man kan koncentrere kræfterne og sikre patienterne optimal undersøgelse og behandling i den størst mulige del af døgnet. Det er derfor også vigtigt, at de diagnostiske specialer oprustes. Speciallægers kompetencer i vagten er i særlig grad tiltænkt ledelse og supervision, og der bør være et rimeligt forhold imellem antallet af yngre læger og speciallæger i vagt. En meget stor del af de akutte patienter indlægges uden for almindelig arbejdstid, og uddannelsespotentialet i vagterne skal derfor udnyttes. Det er store ændringer, der lægges op til, og det er derfor vigtigt, at der gives den nødvendige tid til at gennemføre planerne. I DSIM synes vi, at det er godt, at det er lykkedes at gå sammen om et fælles høringssvar, og vi vil lægge op til at udbygge denne form for samarbejde. Der kan næppe være tvivl om, at selskabernes synspunkter i mange tilfælde har bedre mulighed for at blive hørt, når de bliver fremsat samlet. Thomas Gjørup L E D E R 3

4 Årsmøde 2007 med overrækkelse af Hagedorn Prisen Referat DSIM s årsmøde og efterfølgende overrækkelse af Hagedorn Prisen fandt sted fredag den 2. marts 2007 og som sædvanlig i det traditionsrige auditorium på Steno Diabetes Center i Gentofte. Årsmødet er det andet i sin form, hvor det faglige program er arrangeret i et samarbejde imellem: Dansk Selskab for Intern Medicin Dansk Endokrinologisk Selskab Dansk Selskab for Infektionsmedicin Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Geriatrisk Selskab Dansk Reumatologisk Selskab Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dagens program ses nedenfor Kaffe/te m. morgenbrød Velkomst v. klinikchef, dr.med. Thomas Gjørup Årsmødets faglige indlæg Osteoporose. Overlæge, ph.d. Bo Abrahamsen Behandling af hiv-inficerede personer. Afdelingslæge, dr.med., ph.d. Terese Katzenstein Den kroniske dialysepatient. Overlæge Johan Vestergaard Povlsen Rehabilitering af patienten med kronisk hjerteinsufficens. Overlæge, ph.d. Hanne Rasmusen Pause Hvorfor falder gamle og hvad gør vi ved det? Overlæge, lektor Ellen Holm Nye behandlingsmuligheder af de hyppigste gigtsygdomme (leddegigt og rygsygdomme usikkerhed omkring indikationer og langtidseffekter). Klinikchef, dr.med. Jesper Nørregaard Malign og kronisk: nonsens eller realitet? Nye paradigmer i hæmatologien. Overlægevikar Jesper Stentoft Den Nationale Chron/Colit-database. Overlæge, ph.d. Jens Kjeldsen KOL: Behandling, rygning og rehabilitering. 1. reservelæge Torgny Wilcke Reception Overrækkelse af Hagedorn Prisen Foredragskonkurrence. Radioiodine treatment of hyperthyroidism and goiter: The risk of overlooking thyroid cancer. Læge Anders Vej-Hansen. The combined impact of multiple genetic markers on type 2 diabetes risk a paradigm for future predictive and preventive initiatives for common polygenic disorders. Læge Niels Grarup. A randomized, placebo-controlled trial of interleukin-1 receptor antagonist in type 2 diabetes mellitus. Læge Claus Morten Larsen. Physical activity and deterioration of glucose tolerance the Inter99 study. Læge, ph.d. Susanne Engberg Pause Resultat af foredragskonkurrencen Hagedorn prismodtagerens foredrag.»urinstof og dets dannelse« Afslutning. Den festlige dag blev indledt med, at DSIM s formand Thomas Gjørup takkede de ni intern medicinske dobbeltspecialer for at gøre årsmødet til en spændende dag ved at deltage med oplæg. Emnet for årsmødet var»kronisk sygdom«. Første oplæg var fra Dansk Endokrinologisk Selskab, hvor overlæge, Ph.d. Bo Abrahamsen fortalte om»osteoporose«. Det er og vil i tiltagende grad blive et stort sundhedsmæssigt problem i EU. Om 25 år vil vi se en fordobling af 4 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

5 hoftebrud hos +80-årige, hvis vi ikke gør andet, end vi gør i dag. Der forventes resultater fra lovende studier inden for det næste halve års tid. Målet for behandlingen af osteoporose i fremtiden er: Målrettet forebyggelse. Behandling af relevante patientgrupper. Bruge de nye behandlinger. Fremme komplianse. Udrydde steroidinduceret osteoporose. Fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin holdt afdelingslæge, dr.med., ph.d. Terese Katzenstein indlæg om»behandling af hiv-inficerede personer«. Det er vedvarende et problem med stabilt, højt antal nysmittede hvert år. Målet med den nuværende behandling er at forhindre udvikling af immundefekter og forhindre mor til barn-smitte. Patienterne progredierer stadig til udvikling af aids. Det skyldes bl.a. sen diagnose, dårlig komplianse og resistensproblemer. Der udvikles stadig nye behandlinger, der f.eks. kan betyde lettere regimer med flere aktive stoffer samlet i en enkelt tablet og færre bivirkninger. Den Danske hiv-kohorte følger udviklingen inden for de danske hiv-patienter. Konklusion på indlægget var: Patienter med hiv-infektion er gået fra at være indlagte patienter til at være ambulante patienter. HIV-infektion er en kronisk sygdom, som man lever med. Flere patienter er lette at behandle og nogle få er svære behandle. Dansk Nefrologisk Selskab var repræsenteret ved overlæge Johan Vestergaard Povlsen, der holdt oplæg om»den kroniske dialysepatient«. Over de sidste 15 år er antallet af nyretransplantationer fordoblet, men transplantation er et tilbud til et fåtal af patienter. Problemet er ikke så meget mangel på nyrer, men de nyresyge patienters alder og comorbiditet. Det sidste nye i behandlingen af dialysepatienter er assisteret automatiseret peritoneal dialyse (aapd), hvor de ofte ældre patienter får hjælp i hjemmet til peritoneal dialyse. Patienterne skal henvises og uddannes tidligt ellers ender de i kronisk hæmodialyse. For sen henvisning har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. 50% af patienterne ville vælge hjemmedialyse, hvis de fik valgmuligheden. For Dansk Cardiologisk Selskab holdt overlæge, ph.d. Hanne Rasmusen foredrag om»rehabilitering af patienter med kronisk hjerteinsufficiens«. Dødeligheden i patientgruppen er halveret over de sidste 20 år. Det er et problem, at patienterne holder op at bruge sig selv, fordi de får dyspnøe. Det er en ond cirkel. Fysisk træning kan reversere en del af problemerne (mindsker den kardielle belastning ved fysisk træning). Signifikant bedre overlevelse hos dem, der følger et træningsprogram. Behandling er andet end fysisk træning. Det er en kombination af medicinsk behandling, opmærksomhed på væske- og saltindtag samt fysisk træning. Hjertesvigtsklinikker kan nedbringe antallet af indlæggelser på denne gruppe patienter. Dansk Geriatrisk Selskab havde overlæge Ellen Holm på programmet med spørgsmålet»hvorfor falder gamle og hvad gør vi ved det?«definition af fald er nødvendig. Man falder ikke, fordi man er gammel, men fordi man bl.a. har kognitiv dysfunktion, synsproblemer, synkopetendens og led-/muskelproblemer. 30% af +65-årige falder. Relevante patientgrupper skal tilbydes faldudredning. Efter udredning skal der tilbydes multifaktoriel, individuelt tilpasset intervention. Der er givet 27 mio. kroner til etablering af faldklinikker. Faldudredning skal foregå på tværs af specialer. Behov for mere forskning både på tværs af specialer men også sektorer. DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

6 Årsmøde 2007 (fortsat) Konklusion på indlægget var: Vi skal identificere faldpatienterne Der skal samarbejdes på tværs af både specialer og sektorer Der findes ingen sikre anvisninger endnu, da der mangler Mere forskning og udvikling. Fra Dansk Reumatologisk Selskab fortalte klinikchef, dr.med. Jesper Nørregaard om de»nye behandlingsmuligheder for de hyppigste gigtsygdomme (leddegigt og rygsygdomme usikkerhed omkring indikationer og langtidseffekter)«. Prævalens for leddegigt er ca. 1% stigende med alder. Stor overhyppighed inden for rygerpopulationen. De nye biologiske midler giver lovende behandlingsresultater, men der mangler retningslinjer både nationalt og internationalt for indikation for behandlingsinitiering og stop ved manglende effekt. Metaanalyse på malignitet ved behandling med de nye biologiske præparater er kontroversiel med 2-3 øget forekomst, men data er ikke valide. Degenerative ryglidelser. Prævalens 10 20% stigende med alder. Meget dyre for samfundet. Fokus er gået fra passivisering til aktivisering undgå sygeliggørelse. Smertestillende behandling hjælper dårligt. Effekt af operationer er, at der er god effekt på nervetryk, men operationsindikationer ikke er klare, og langtidseffekten er tvivlsom Konklusion: Behov for øget forskning Kvalificering af behandling Bedre organisering og incitamentsstruktur Det er et problem, at der ikke er sikre definitioner af hvem, der skal tilbydes biologisk behandling. Fra Dansk Hæmatologisk Selskab holdt overlæge Jesper Stentoft et spændende indlæg om»nye paradigmer i hæmatologien«. Der ses stigende overlevelse hos patienter med de kroniske leukæmier (CML) pga. tyrosinkinaseinhibitoren, der kom på markedet for ca. 10 år siden. Eklatant effekt. Problemer med resistente mutationer. Det overvejes, om man - lige som inden for hiv-behandlingen - skal overveje kombinationsbehandling. Samfundsøkonomisk er det dyre behandlinger, og der ses stigende antal kroniske patienter. Dansk Gastroenterologisk Selskab havde overlæge, ph.d. Jens Kjeldsen på podiet. Han fortalte om»den Nationale Chron/Colit-database (DCCD)«. Databasen er landsdækkende med ca patienter på landsplan. Formålet er bl.a. kvalitetssikring af behandling. Overlevelsen i patientgruppen er lig baggrundsbefolkningen. Er etableret som Web-baseret model med sekretariat på Herlev Sygehus. Det betyder, at indrapporterende afdelinger kan hente egne data. Dækningsgrad i DK på 60%. Fremtid: 100% dækningsgrad. Fra Dansk Lungemedicinsk Selskab havde 1. reservelæge Torgny Wilcke et indlæg om»kol: behandling, rygning og rehabilitering«. Der er behov for øget indsats inden for forebyggelse. 30% af patienterne er inden for 5 år blevet spurgt om rygevaner af egen læge. 78% finder det naturligt. 25% er blevet tilbudt hjælp til rygestop. Over 16% af KOL-patienterne genindlægges inden for én mdr. Der er 36% 1-årsdødelighed for KOL-patienter, der har været indlagt. Den vigtigste behandling af KOL er rygestop. >30% af alle rygere får KOL. Ved vedvarende rygning >40 %. Rygereduktion duer ikke. Der skal stoppes totalt. Der ses dårligere effekt af behandling med inhalationssteroid ved astmapatienter, når man ryger. Der er dokumentation for, at intervention nytter. Nikotinsubstitution, Zyban ca % stopper over 1 år. Lungemedicinsk rehabilitering. Individuelle forløb (KOL-skoler). Hjemmetræning og gruppeundervisning. 6 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

7 Herefter fik dagens prismodtager, professor, overlæge, dr.med. Hendrik Vilstrup overrakt Hagedornprisen på kroner. Thomas Gjørup takkede i den forbindelse Novo Nordisk Fonden for at gøre denne ærefulde uddeling mulig. Dommerkommitte ved dagens foredragskonkurrence var: Professor, overlæge, dr.med. Jesper Hallas. Reservelæge Peter Jacobsen. Overlæge, dr.med. Niels Obel. De øvrige to foredragsholdere blev takket for deres spændende indlæg. Den sidste foredragsholder, Claus Morten Larsen havde desværre måtte melde afbud på grund af sygdom. Herefter holdt dagens prismodtager, Hendrik Vilstrup et inspirerende indlæg om»urinstof og dets dannelse«, hvor Hendrik Vilstrup anfører, at det måske ikke er det, der har haft størst impact, men det er det, der har været sjovest at beskæftige sig med. Prismodtagers samt øvrige oplægsholderes foredrag kan findes på DSIM s hjemmeside. Der blev holdt tre spændende foredrag, og vinder af konkurrencen og dermed de kroner blev Niels Grarup med sit velargumenterede oplæg om»the combined impact of multiple genetic markers on type 2 diabetes risk a paradigm for future predictive and preventive initiatives for common polygenic disorders«. Det blev vurderet som et veldesignet studie med nytænkning. Logisk fremstilling. Ingen overfortolkning af data. Velargumenterende. Dagen blev afsluttet med, at Thomas Gjørup takkede alle deltagere samt Steno Diabetes Center og Novo Nordisk fonden for at gøre dagen mulig. Der blev samtidig opfordret til, at de unge forskere gik hjem og begyndte at forberede næste års foredrag til konkurrencen i marts Referent: Birte Obel DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

8 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Endokrinologisk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Reumatologisk Selskab Dansk Selskab for Geriatri Dansk Selskab for Infektionsmedicin Dansk Selskab for Intern Medicin De videnskabelige selskaber for de 9 intern medicinske dobbeltspecialer og Dansk Selskab for Intern Medicin takker for lejligheden til at kommentere Sundhedsstyrelsens rapport om Gennemgang af akutberedskabet i Danmark. Høringssvaret vedrører primært den akutte modtagelse på hospital. Selskaberne har med udformning af et fælles høringssvar ønsket at understrege vigtigheden af, at de intern medicinske dobbeltspecialer arbejder tæt sammen om behandlingen af akutte medicinske patienter. Der er behov for at opprioritere den akutte behandling, således at patienten så vidt muligt fra starten af indlæggelsen har adgang til den relevante ekspertise og har lejlighed til at få foretaget relevante undersøgelser. For et praktisk formål benævnes i det efterfølgende de 9 intern medicinske dobbeltspecialer, dvs. intern medicin:geriatri, intern medicin: hæmatologi, intern medicin:kardiologi, intern medicin:infektionsmedicin, intern medicin:endokrinologi, intern medicin:gastroenterologi, intern medicin:lungemedicin, intern medicin: nefrologi og intern medicin:reumatologi samlet for intern medicin. Færre akutte modtagelser Vi er opmærksomme på, at der inden for intern medicin mangler dokumentation for sammenhængen imellem kvalitet og patientvolumen og hermed også for, at en reduktion i antallet af akutte modtagelser vil føre til en højere kvalitet i patientbehandlingen. Vi anser det alligevel for afgørende at fremme udviklingen i retning af færre akutte modtagelser og understreger vigtigheden af døgnadgang til lægelig ekspertise og den nødvendige teknologi for opbygningen af det akutte behandlingstilbud. Færre akutte modtagelser vil gøre det muligt at koncentrere kræfterne og gøre det nemmere at tilbyde ekspertbehandling og undersøgelse i en større del af døgnet, end det i dag er tilfældet. Samtidig finder vi det vigtigt, som foreslået i rapporten, at en række specialer, herunder kirurgi og anæstesiologi, er til stede i de akutte modtagelser så vidt det er praktisk muligt. Der er dokumentation for, at visse former for kirurgisk behandling bør koncentreres på færre enheder end i dag. Dette betyder, at antallet af akutte modtagelser bør fastlægges ud fra en samlet hensyntagen til specialernes behov. Fælles akut modtagelse Vi kan tilslutte os, at den akutte behandling bygges op omkring en fælles akut modtagelse, i hvilken principielt alle patienter modtages og får påbegyndt behandling. En fælles akut modtagelse må forventes at styrke samarbejdet mellem specialerne og understøtte effektive patientforløb. Vi mener, at der til alle fælles modtagelser bør være tilknyttet en kompetent intern medicinsk speciallæge som visitator, således at visitation af medicinske patienter foregår ved direkte kontakt imellem læger. Principielt mener vi, at speciallæger inden for alle de intern medicinske dobbeltspecialer kan forestå visitationen. Nationale erfaringer peger på, at visitation på speciallægeniveau i relation til indlæggende læge vil gøre det muligt at målrette behandlingstilbudet til patienterne gennem intensiveret rådgivning om behandling og visitation. Dette vil kunne understøtte, at akutte indlæggelser koncentreres om de patienter, hvis behandling kun kan gennemføres i forbindelse med en akut indlæggelse. Samtidig ser det ud til, at der for en afgræn- 8 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

9 set gruppe af patienter er grund til at visitere direkte til ekspertafsnit. En øget brug af telemedicin i forbindelse med styrkelse af den præhospitale indsats betyder, at det i stigende grad vil være muligt at identificere patienter, som af behandlingsmæssige årsager bør indlægges direkte på specialafdelinger. Dette gælder primært de patienter, hvor indlæggende læge mistænker akut opstået hjertesygdom men også mindre, definerede patientgrupper fra andre specialer bør af behandlingsmæssige årsager - visiteres direkte til specialiseret afdeling. Vi vil dog samtidig understrege, som fremhævet nedenfor, at alle ni intern medicinske dobbeltspecialer i fællesskab bør have ansvar for modtagelse og behandling af hovedparten af de akutte patienter. Alle intern medicinske dobbeltspecialer bør i denne forbindelse have medansvar for behandling af de ikke specialespecifikke akutte intern medicinske patienter, som udgør op mod halvdelen eller mere af de akutte intern medicinske patienter. Vagtbemanding Med så store akutte modtagelser, som der i udspillet lægges op til, vil det være nødvendigt, som foreslået, at have en intern medicinsk speciallæge i bunden tilstedeværelse døgnet rundt. Der er flere hensyn der taler herfor: Den lægefaglige behandling af mange af patienterne. Ledelsesmæssige hensyn, idet der i de fremtidige store akutte modtagelser vil være behov for en tilstedeværende speciallæge med overblik og med erfaring i samarbejde og kommunikation med patienter og pårørende. Uddannelsesmæssige hensyn, idet en stor del af uddannelsen specielt i den brede del af den interne medicin foregår i vagtperioden. Med speciallægereformen er den postgraduate uddannelse før specialistanerkendelse blevet kortere, og det er derfor nødvendigt, at det uddannelsespotentiale, der ligger i vagtarbejdet, bliver udnyttet. Vi vil i denne forbindelse gerne understrege, at speciallægers kompetencer i vagten i særlig grad er tiltænkt ledelse og supervision. Der bør være et rimeligt forhold imellem antallet af yngre læger og speciallæger i vagt. Principielt mener vi, at nyuddannede speciallæger inden for alle de intern medicinske dobbeltspecialer på hospitaler med hovedfunktion skal kunne varetage denne form for vagt. Et fælles vagtansvar imellem specialerne vil styrke samarbejdet om de akutte patienter og bidrage til, at vagtbelastningen for den enkelte bliver mindre. I forbindelse med vores anbefaling af, at speciallæger er til stede i vagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at man her må have et tidsperspektiv på formentlig i størrelsesordenen 5 til 10 år for øje for gennemførelse af de ønskede ændringer. Det er vores opfattelse, at læger sent i deres speciallægeuddannelse skal indgå i speciallægevagten ikke blot i en overgangsfase, men permanent, fremadrettet som led i deres uddannelse. Det er væsentligt i videst muligt omfang at få bedømt konsekvenserne for bemandingen i dagtimerne af at have en speciallæge i bunden tilstedeværelse uden for almindelig dagarbejdstid. Samtidig mener vi, at der til akutmodtagelser som må forventes at blive større, end vi i dag kender dem - også på hovedfunktionsniveau bør være et separat kardiologisk vagtlag med tilstedeværelse af speciallæge fra intern medicin:kardiologi. Den kardiologiske speciallæge bør forestå den telemedicinske visitation af akutte hjertepatienter og den døgndækkende akutte ekkokardiografi. I fortsættelse heraf kan nævnes, at en del af de akutte intern medicinske patienter frembyder et kardiologisk problem, hvor tidsfaktoren både i forhold til diagnostik, herunder ekkokardiografi, og behandling er vigtig for patienternes prognose. DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

10 Lokale forhold og forhold for det enkelte speciale De intern medicinske specialers bemanding af vagten vil naturligvis afhænge af de enkelte specialers størrelse, og hvilke specialer der findes lokalt. Det vil derfor være vigtigt, med udgangspunkt i de her fremsatte principielle synspunkter, i relevant omfang at tilpasse den fremtidige akutfunktion til de enkelte specialers forhold. Dette betyder, at man, for de mindre specialer, der typisk kun findes på ganske få sygehuse, bør overveje at begrænse de pågældende specialers deltagelse i vagtarbejdet i forhold til specialernes størrelse og opgaver i øvrigt. Intern medicin common trunk Alle intern medicinske speciallæger skal i henhold til common trunk-delen af deres speciallægeuddannelse kunne påbegynde diagnostik og behandling af alle typer af akutte intern medicinske patienter. En væsentlig forudsætning for, at de fælles akutte modtagelser bliver velfungerende, er, at alle intern medicinske speciallæger kan tage et fælles ansvar for akutte medicinske patienter. Common trunk-delen af speciallægeuddannelsen skal leve op til fastsatte mål og medvirke til at foretage en nødvendig holdningspåvirkning i retning af, at speciallæger ikke kun engagerer sig i behandling af patienter, som er snævert relateret til eget speciale. En akut medicinsk modtageafdeling vil allerede i dag, inden for almindelig dagarbejdstid, i vidt omfang være bemandet med speciallæger. Mange speciallæger behandler derfor i dag akutte patienter og vedligeholder deres kompetencer i akut medicin i en del af deres dagarbejdstid. Såfremt man ønsker at opkvalificere allerede uddannede speciallæger inden for akut medicin, kan man overveje at tilbyde deltagelse i det akutte speciallægearbejde under supervision i dagarbejdstid. Samtidig kan man overveje, i et samarbejde imellem de intern medicinske videnskabelige selskaber, at etablere egentlige kurser i akut medicin. Længere daglig effektiv funktionstid En meget stor del af de akutte intern medicinske patienter, formentlig omkring halvdelen, bliver modtaget uden for almindelig arbejdstid. Der bør derfor være længere daglig effektiv funktionstid på hospitalerne. For at udnytte speciallægernes kompetencer og sikre effektive patientforløb, bør det være muligt at få undersøgt patienter i en større del af døgnet, end det i dag er tilfældet. Dette bør også gælde for akut indlagte patienter, som ikke nødvendigvis har et akut behandlingsbehov, men hvor hurtig diagnostisk afklaring kan bidrage til relevant visitation. Det betyder eksempelvis, at der bør være en speciallæge til stede inden for radiologi i den del af døgnet, hvor hovedparten af patienter bliver indlagt, hvilket typisk vil sige til omkring midnat. Uddannelse ikke nyt akutspeciale Effektivt drevne akutte modtagelser, hvor de intern medicinske dobbeltspecialer har et fælles ansvar for patienterne, og hvor der er tilstedeværelse af speciallæger døgnet rundt, vil skabe optimale forudsætninger for uddannelsen inden for de intern medicinske dobbeltspecialer. Vi ser problemer med oprettelse af et nyt akut speciale. Det vil kunne fragmentere behandlingsforløbene såvel fagligt som organisatorisk. Intern medicinere bør kunne påtage sig et behandlingsansvar for alle faser af et behandlingsforløb. Vi vil foreslå, at man i et samarbejde imellem de intern medicinske specialeselskaber tager skridt til at etablere akutmedicin som fagområde. Det er vigtigt herefter løbende at evaluere nationale og internationale erfaringer. 10 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

11 Retningslinjer for visitation og behandling Opbygningen af og arbejdsgangene i et fælles akut modtageafsnit vil naturligvis i nogen grad afhænge af lokale forhold. Vi finder det vigtigt, at Sundhedsstyrelsen tager skridt til at igangsætte en beskrivelse af, hvilke grupper af patienter som mest hensigtsmæssigt visiteres direkte til behandling i specialafsnit. Endvidere mener vi, at der for hvert speciale bør udformes retningslinjer for diagnostik, behandling, observation og fortsat kontrol for de hyppigst forekommende akutte tilstande. Styrkelse af ambulatorier og daghospitaler Den foreslåede reduktion i antallet af akutte modtagelser må som udgangspunkt forventes at betyde, at det lokale pres på de medicinske senge vil blive større. Vi vil foreslå, at der snarest muligt tages initiativ til at vurdere det fremtidige behov for medicinske senge. På trods af, at liggetiden for medicinske patienter er faldende, mener vi fortsat, at det bør vurderes, om en organisatorisk udvikling på hospitalerne kan sikre en bedre kvalitet af behandlingen, uden at patienten opholder sig i en seng. Det foreslås, at man ud over at øge tilstedeværelsen af radiologiske speciallæger, styrker muligheden for, at patienter kan modtages akut i ambulatorier og daghospitaler. Samarbejde med kommunerne Som led i udviklingen af det akutte behandlingstilbud på hospitaler vil vi opfordre til, at kommunerne bliver inddraget i planlægningen af den fremtidige akutte behandling af medicinske patienter. For at sikre god kvalitet af patientforløb er det vigtigt, at kommunerne kan overtage ansvaret for plejen af patienterne efter afsluttet diagnostik og behandling på hospitalerne. En del medicinske patienter må forventes med en akut-organisation som ovenfor beskrevet at kunne færdigundersøges og behandles af hospitalet hurtigere, end det altid i dag er tilfældet. Det skal dog samtidig understreges, at vi mener, at det indebærer en betydelig risiko for forringelse af kvaliteten af den akutte medicinske behandling at oprette parallelle akutte sengesystemer i landets kommuner til modtagelse af akut syge sandsynligvis ældre medicinske patienter. Alle patienter uanset alder bør visiteres af en læge og indlægges på hospital, hvor der kan foretages relevant udredning og behandling. Formand for Dansk Cardiologisk Selskab Overlæge, dr.med. Henrik Steen Hansen Formand for Dansk Endokrinologisk Selskab Professor, overlæge, dr.med. Jørgen Rungby Formand for Dansk Gastroenterologisk Selskab Professor, overlæge, dr.med. Claus P. Hovendal Formand for Dansk Hæmatologisk Selskab Ledende overlæge dr.med. Jørgen S. Kristensen Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab Professor, overlæge, dr.med. Ronald Dahl Formand for Dansk Nefrologisk Selskab Professor, overlæge, dr.med. Hans Dieperink Formand for Dansk Reumatologisk Selskab Klinikchef, dr.med. Jesper Nørregaard Formand for Dansk Selskab for Geriatri Overlæge, lektor Ellen Holm Formand for Dansk Selskab for Infektionsmedicin Overlæge dr.med. Gitte Kronborg Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Klinikchef, dr.med. Thomas Gjørup Sendt den 6. marts 2007 til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Planlægning DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

12 Kvalitetsudviklingsprojekt i kirurgi DSIM er af Sundhedsstyrelsen blevet inviteret til at deltage i et kvalitetsudviklingsprojekt, som har sit udspring i kirurgien: I 1999 tog en række kirurgiske overlæger initiativ til et projekt kirurgiprojektet - hvis formål er at medvirke til en løbende kvalitetsudvikling af den kirurgiske behandling. Projektet blev oprindelig etableret under Evalueringscenter for Sygehuse, men hører nu under Sundhedsstyrelsens Enhed for kvalitet og evaluering. Projektet består af en række delprojekter, som typisk omhandler operationstyper, hvor der er særlige problemer, som er hyppigt udførte, særlig ressourcetunge eller med mistanke om store regionale variationer. På baggrund af data fra Landspatientregisteret analyseres variable som postoperativ liggetid, genindlæggelser og mortalitet. Fokus i de fleste projekter har været forholdet mellem volumen og kvalitet, og konklusionerne har typisk været, at komplikationer, genindlæggelser, mortalitet og liggetid kan nedsættes ved at samle specialiserede kirurgiske oprationer. Sundhedsstyrelsen har ønsket at udbrede projektet til det medicinske område, men det er klart, at der er en række udfordringer i forhold til at overføre kirurgiprojektets metode til det intern medicinske område. DSIM s bestyrelse har foreslået, at behandlingen af tromboemboliske sygdomme (DVT og lungeemboli) måske var egnet til et pilotprojekt. Argumenter herfor kunne blandt andet være følgende: at sygdommen ikke naturligt hører hjemme i ét af de medicinske grenspecialer, at der er mistanke om en betydelig regional variation i udrednings- og behandlingstilbud, og endelig, at disse problemer kan tænkes at blive større i takt med den tiltagende subspecialisering, efter at specialet Intern Medicin er nedlagt. Men det kan lige så vel være, at andre emner inden for det intern medicinske område ville være egnede til at sætte fokus på sammenhængen mellem volumen og behandlingskvalitet? Eventuelt interesserede er velkomne til at henvende sig til DSIM s bestyrelse. I første omgang er der aftalt et møde mellem Sundhedsstyrelsen, medlemmer af kirurgigruppen og DSIM s bestyrelse den 29. maj. 12 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

13 Clinical Research Seminar 2007 The fourth EFIM Seminar on Clinical Research will be held in Paris from 10th to 12th May 2007 Wednesday May 9, 2007 participants arrive at Paris Neuilly Hotel 1, Avenue de Madrid, Neuilly s/seine Tel: +33 (0) Free evening EFIM Scientific Programme 2007 Thursday May 10, Welcome coffee Presentation of the course objectives. D. Sereni (CHU Saint Louis, Paris), Y. Tsouderos (Servier) Participants' Introduction Methodology of clinical trials. What is essential? Exercices and solutions R. Thiébaut (CHU Pellegrin-Tripode, Bordeaux) Lunch Epidemiological studies: examples and theory. R. Thiébaut Break Biometrics in clinical trials D. Moccatti (Servier) Monitoring in clinical trials V. Salzman (Servier) Pharmacovigilance in clinical trials F. Wagniart (Servier) Discussion Friday May 11, Autoinflammatory symptoms syndrome from bedside to bench and bench to bedside. J. Van Der Meer A clinical trial in G.E. S. Lindgren Lunch A case of clinical trial in Cardiovascular disease. R. Vincent (University of Brighton, UK) Break How is Clinical Research funded? D. Sereni, Y. Tsouderos Institutional vs. Industrial Research L. Guillevin (Hôpital Cochin, Paris) Saturday May 12, Protection of persons in clinical trials. D. Sereni Building of an institutional trial L. Guillevin Evaluation and conclusion DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

14 European Summerschool of Internal Medicine 2007 (ESIM) I 2007 holdes European Summerschool of Internal Medicine i Portugal den 29. august- 5. september 2007 Bestyrelsen opfordrer uddannelsessøgende inden for de 9 intern-medicinske dobbeltspecialer til at deltage i skolen. I 2006 deltog Danmark for tredje år i træk denne gang med 4 deltagere. Skolen har scoret meget højt ved bedømmelsen hos de danske og øvrige deltagere. Selskabet vil afholde halvdelen af udgifterne til kursusgebyret og opfordrer interesserede yngre medlemmer til at henvende sig til selskabet. Selskabet opfordrer også potentielle undervisere til at henvende sig. Emnerne der undervises i på skolen bliver bl.a. bestemt af, hvilke undervisere der har meldt sig. Kontakt til tidligere deltagere kan formidles af sekretariatet. Nærmere information ved henvendelse til Selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Kirsten Koch, tlf eller kk@dadl.dk DSIM s Årsmøde 2008 Årsmødet 2008 holdes som et heldagsmøde Fredag den 7. marts 2008 på Steno Diabetes Center, Gentofte De 9 internt medicinske dobbeltspecialer indbydes i lighed med tidligere årsmøder til at bidrage med et indlæg under overskriften»frontiers of Internal Medicine - from a clinical viewpoint«. Landvindingerne kan hidrøre fra f.eks. diagnostik, forskning, uddannelse, medikoteknik eller omhandle organisatoriske aspekter. Årsmødet er åbent for alle interesserede. Efter de faglige indlæg holdes reception og overrækkelse af Årets Hagedorn Pris. Derefter følger foredragskonkurrence og endelig Hagedorn Prismodtagerens foredrag. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen til en spændende dag! Med venlig hilsen Bestyrelsen DSIM 14 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

15 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

16 16 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

17 Kalender maj EFIM Scientific i Paris lukket for tilmelding maj 6th EFIM Congress European Federation of Internal Medicine, Lisbon, Portugal 29. august-5. september The 10th European School of Internal Medicine (ESIM), Sintra, Portugal 31. oktober 2007 Generalforsamling, Domus Medica marts 2008 Årsmøde med Foredragskonkurrence og uddeling af Hagedorn-Prisen Steno Diabetes Center, Gentofte DSIMS RELEVANTE LINKS Selskabets hjemmeside: indeholder en del relevante links, bl.a. links til de ni grenspecialeselskaber: Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dansk Selskab for Infektionsmedicin Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Endokrinologisk Selskab Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Selskab for Geriatri Dansk Reumatologisk Selskab og Guidelines Se: indholder guidelines/instrukser inden for en lang række områder. DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

18 Referater/orientering fra møder Referat af MEFU-møde den 18. december 2006 i Domus Medica Mødedeltagere: Thomas Benfield Ejler Ejlersen Birte Hansen Obel Pernille Ravn Nina Weis Afbud: Anders Mellemgaard Fraværende: Mette Rye Clausen Referent: Birte Hansen Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra 20. april Gensidig information 3. Status: 2005 Onkologi på den intern med. afd. juniorkursus forår 2005 (AM + PR) 4. Planer og hvordan gik det så: 2006 Årsmøde i forbindelse med Hagedorn den 3. marts 2006 i samarbejde med Peter Gjersøe. Juniorkursus i»misbrug og forgiftning«forår Arrangør Pernille og??? Heldagsmøde om»intensiv medicin for ikke-intensivister«. Arrangører Ejler og Anders. Andre?? 2007 Der arbejdes på at arrangere heldagsmøde vedrørende»risikostyring/patientsikkerhed hvem gør hvad?importerede sygdomme hos vore immigranter (flygtninge/indvandrere)«og»hvor går de hen, når de skal dø?«andre gode forslag? 2008 Planer? 5. Eventuelt. Ad 1. Godkendelse af referat: Punktet udgik Ad 2. Gensidig Information: Information om arbejdet i DSIM med omtale af det nye årsmøde i forbindelse med Hagedorn prisoverrækkelse, arbejdet i koordinations- og organisationsgrupperne samt fællesmødet på Christiansborg den 18. januar Mette Rye Clausen ønsker at udtræde af MEFU. Ad 3 Status Onkologi på den intern med. afd. juniorkursus forår 2005 (AM + PR) - kurset var en stor succes og kørte med overskud. Kan eventuelt gentages i foråret Ad 4. Planer og hvordan gik det så: 2006 Årsmødet i forbindelse med Hagedorn prisoverrækkelsen var en pæn succes med høj deltagelse fra alle medicinske dobbeltspecialer. Emnet var den akutte medicinske patient. Årsmødet bliver gentaget i forbindelse med årsmødet i marts Emnet i år er den kroniske patient. Der vil være oplæg fra alle de ni medicinske dobbeltspecialer og 2008 der planlægges: Heldagsmøde vedr. anæmi efter konceptet»hæmatologi for ikke-hæmatologer«efteråret 2007 (NW og TB).»Specialepræsentation«rekrutteringsaften efteråret 2007 (EE og TB). Juniorkursus i lungemedicin efterår 2007 (PR og Jørgen Vestbo). Juniorkursus i akut og intensiv medicin tidspunkt besluttes på næste møde (EE og AM). Gentagelse af juniorkursus i onkologi på den intern medicinske afdeling sandsynligvis foråret Heldagsmøde omkring alkohol/stofmisbrug/forgiftning i 2008 (PR + NW? + TB?) - arrangører besluttes på næste møde. Ad 5. Eventuelt intet. Ad 6. Næste møde den 16. maj kl DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007

19 Hagedorn-pris modtagere Hagedorn-Prisen blev indstiftet i anledning af DSIM s 50-års-jubilæum i 1966 ved en gave fra Nordisk Insulinlaboratorium 1966 Overlæge, dr.med. Tage Hilden 1967 Professor, dr.med. Laurids Korsgaard Christensen 1968 Professor, dr.med. Villy Posborg Petersen 1969 Overlæge, dr.med. Michael Schwartz 1970 Professor, dr.med. Viggo Faber og professor, dr.med. Gunnar Bendixen 1971 Professor, dr.med. Sven-Aage Kiilmann 1972 Professor, dr.med. Knud Lundbæk 1973 Overlæge, dr.med. Mogens Bjørneboe 1974 Overlæge, dr.med. Stig Jarnum 1975 Overlæge, dr.med. Jørgen Pedersen 1976 Overlæge, dr.med. Jørgen Hess Thaysen 1977 Professor, dr.med. Ib Lorenzen 1978 Overlæge, dr.med. Knud Olesen 1979 Overlæge, dr.med. Henrik R. Wulff 1980 Overlæge, dr.med. Kurt Iversen 1981 Overlæge, dr.med. Niels Juel Christensen 1982 Professor, dr.med. Niels Tygstrup 1983 Professor, dr.med. Povl Riis 1984 Overlæge, dr.med. Jørn Nerup 1985 Overlæge, dr.med. Kresten Mellemgaard 1986 Generaldirektør Halfdan Mahler, WHO 1987 Professor, dr.med. Bent Harvald 1988 Professor, dr.med. Carl Erik Mogensen 1989 Overlæge, dr.med. Marianne Schroll og overlæge, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen 1990 Overlæge, dr.med. Leif Mosekilde 1991 Dr.phil. Tage Astrup og professor Allan Erslev 1992 Overlæge Jens Mølholm 1993 Overlæge, dr.med. Anders Frøland 1994 Overlæge, dr.med. Vibeke Binder 1995 Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen 1996 Overlæge Vagn Andersen 1997 Overlæge, dr.med. Jørgen Fischer Hansen 1998 Overlæge, dr.med. Jens Kampmann 1999 Professor, dr.med. Hans Ørskov 2000 Professor, dr.med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell 2001 Overlæge, dr.med. Hans Ibsen 2002 Professor, overlæge, dr.med. Hans Henrik Parving 2003 Professor, overlæge, dr.med. Heine Høi Hansen 2004 Professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen 2005 Professor, overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen 2006 Professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg 2007 Professor, overlæge, dr.med. Hendrik Vilstrup DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL

20 Indmeldelsesblanket Undertegnede anmoder hermed om optagelse i Dansk Selskab for Intern Medicin Navn: Stilling: Institution: Adresse: Telefon: Telefax: Privat: Adresse: Telefon: Telefax: Medicinsk speciale: (Nuværende eller kommende) Faglige interesser: Erfaring i intern medicin: Adgang til at blive medlem har alle læger med interesse for det intern medicinske speciale og fagets grenspecialer. Endvidere kan andre, som ved deres arbejde medvirker til selskabets formål blive medlem. Dato: Underskrift: Ansøgning sendes til selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3. th., 1263 København K. Fax kk@dadl.dk 20 DSIM NYHEDSBREV NR. 45, APRIL 2007