Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Transkript

1 Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel Direkte tlf januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Vi står over for den største reform af Sundhedsvæsnet inden for nyere tid. Overlægerådet på OUH takker i den forbindelse for lejlighed til at kommentere Sundhedsstyrelsens rapport om gennemgang af akutberedskabet i Danmark. Rapporten drejer sig primært om hospitaler med hovedfunktion (tidligere basisfunktion). I vort høringssvar er der taget hensyn til, at OUH fungerer som både tertiært (højt specialiseret niveau) og sekundært hospital (med opgaver på hovedfunktionsniveau): Vi vil starte med at foreslå, at man finder et andet navn end traumecenter til den fælles akutte modtagelse på de højt specialiserede hospitaler. I manges bevidsthed er traumecentre tæt relateret til den multitraumatiserede patient, der bringes ind efter at have været involveret i en ulykke. Denne patientgruppe vil kun udgøre en forsvindende lille del af de patientgrupper, der typisk vil blive indlagt via en fælles akutte modtagelse. Man kunne eventuelt vælge at kalde det Akut- og Traume Center (ATC). Vi finder det uheldigt, at man ikke i tankerne om etablering af fælles akutmodtagelser med det samme indtænker alle specialer herunder også psykiatrien, så alle akutte patienter uanset alder eller symptomatologi kan tilbydes den samme kvalificerede helhedsvurdering. Sundhedsstyrelsen påbegynder med udspillet om Akutberedskabet i Danmark en proces, hvor målet over tid er øget kvalitet i modtagelsen af den akutte patient. Det er en ønskværdig proces, som vi i Overlægerådet støtter. Man må dog ikke glemme, at der også er behov for speciallægeekspertise og kontinuitet i behandlingen af de patienter, der henvises og er indlagt i de stationære specialafsnit eller følges i specialeambulatorier/-daghospitaler. Vi har pligt til at udnytte vore personaleressourcer hensigtsmæssigt. Da vi samtidig har en gruppe af fagligt kompetente første-

2 Side 2/6 reservelæger sidst i hoveduddannelsesforløb, skal og bør denne personaleressource benyttes bedst muligt bl.a. ved tilstedeværelse i vagtfunktion i akutte modtagelser og ATC er. Et eventuelt behov for bag-bagstopper-funktion kan sikres ved, at der er tilknyttet en speciallæge i beredskabsvagt. I vort høringssvar bruges vendingen næsten speciallæge/speciallæge. Dette er derfor gjort helt bevidst, ud fra ovenstående betragtninger og ud fra overvejelser om, at vore yngre kolleger sidst i deres hoveduddannelsesforløb er fagligt velkvalificerede og samtidig skal trænes i de ledelsesmæssige, organisatoriske og kommunikative opgaver, der ligger i funktionen. En sådan organisering med næsten speciallæger og speciallæger i vagtlaget vil sikre, at vi hele tiden får uddannet friske kræfter. Færre akutte modtagelser Vi er opmærksomme på, at der i en vis udstrækning mangler dokumentation for sammenhængen imellem kvalitet og patientvolumen og dermed for at reducere antallet af akutte modtagelser. Der synes at være dokumentation for, at visse former for kirurgisk behandling bør koncentreres på færre enheder end i dag: Vi anser det for afgørende, at bringe udviklingen i retning af færre akutte modtagelser. Færre akutte modtagelser vil gøre det muligt at koncentrere kræfterne og tilbyde ekspertbehandling og undersøgelse i en større del af døgnet, end det i dag er tilfældet. Samtidig finder vi det vigtigt, som foreslået i rapporten, at en række specialer, herunder kirurgi, udover de intern medicinske, bemander de akutte modtagelser. Det betyder, at antallet af akutte modtagelser kan blive bestemt ud fra, hvad der samlet set vil være hensigtsmæssigt. Sundhedsstyrelsen har foreslået, at befolkningsunderlaget for en akut modtagelse skal være på imellem og , hvilket vi kan tilslutte os. Fælles akut modtagelse Vi kan tilslutte os, at den akutte behandling bygges op omkring en fælles akut modtagelse, i hvilken alle patienter principielt modtages og får påbegyndt behandling.

3 Side 3/6 En fælles akut modtagelse må forventes at styrke samarbejdet imellem specialerne og understøtte effektive patientforløb. Vi mener, at der til alle fælles akut modtagelser bør være tilknyttet en kompetent næsten speciallæge/speciallæge som visitator, således at visitation af medicinske og kirurgiske patienter foregår ved direkte kontakt imellem læger. Nationale erfaringer peger på, at dette vil gøre det muligt at begrænse antallet af akutte indlæggelser blandt andet gennem intensiveret rådgivning om behandling og visitation. En styrkelse af den præhospitale indsats samt øget brug af telemedicin betyder, at det i stigende grad er muligt at diagnosticere visse patientgrupper, som derefter - af behandlingsmæssige årsager - bør indlægges direkte på ekspertafsnit. Det gælder visse grupper af kardiologiske patienter samt mindre, klart definerede patientgrupper fra andre specialer. Vi vil foreslå, at Sundhedsstyrelsen tager skridt til at få disse grupper af patienter beskrevet. Overlægerådet vil gerne understrege, at alle specialer i fællesskab har ansvar for modtagelse og behandling af de akutte patienter, således at ingen akutte patienter kommer til at falde mellem to stole, fordi de ikke naturligt hører til ét bestemt speciale. Denne gruppe af patienter udgør inden for de intern medicinske dobbeltspecialer op til halvdelen eller mere af de akutte patienter. Næsten speciallæger/speciallæger i bunden tilstedeværelse Vi er enige i, at det i fælles akut modtagelser af denne størrelsesorden er hensigtsmæssigt at have næsten speciallæger/speciallæger i intern medicin, ortopædkirurgi, parenkymkirurgi og anæstesiologi i bunden tilstedeværelse døgnet rundt. Det forekommer ikke alene velbegrundet af hensyn til den lægefaglige behandling af patienterne. Der kan ikke herske tvivl om, at det også af ledelsesmæssige årsager er vigtigt i fremtidige store akutte modtagelser, at have en næsten speciallæge/speciallæge tilstede med overblik og erfaring i samarbejde og kommunikation med patienter og pårørende.

4 Side 4/6 Principielt mener vi, at næsten speciallæger/speciallæger indenfor alle specialer på hospitaler med hovedfunktion (sekundært hospital) skal indgå i denne form for vagt. Det vil bidrage til, at vagtbelastningen for den enkelte bliver mindre. På hospitaler med ATC (tertiære hospitaler) bør der ligeledes være næsten speciallæger/speciallæger i tilstedeværelse i den akutte modtagelse døgnet rundt. Sideløbende hermed bør alle specialer på de tertiære hospitaler have egne bagvagtslag i rådighedsvagt, så ATC har mulighed for at søge rådgivning fra relevant speciale ved behov, lige som specialerne har rådgivningsfunktion over for hospitalerne på hovedfunktionsniveau. Længere daglig effektiv funktionstid En meget stor del af de akutte patienter, formentlig omkring halvdelen, bliver modtaget udenfor almindelig arbejdstid. På trods af, at liggetiden for de fleste patientgrupper er faldende, mener vi fortsat, at en organisatorisk udvikling på hospitalerne med bl.a. øget tilgængelighed til parakliniske specialer kan sikre en bedre kvalitet af behandlingen, uden at patienten opholder sig i en seng: Der bør derfor være længere daglig effektiv funktionstid på hospitalerne. For at udnytte næsten speciallægernes/speciallægernes kompetencer og sikre effektive patientforløb, bør det være muligt at få undersøgt patienter i en større del af døgnet end det i dag er praksis. Det gælder også akut indlagte patienter, som ikke nødvendigvis har et akut behandlingsbehov, men hvor hurtig afklaring kan bidrage til fremskyndet afslutning af patientenforløbene. Det betyder eksempelvis, at der bør være en næsten speciallæge/speciallæge tilstede indenfor radiologi i den del af døgnet, hvor hovedparten af patienter bliver indlagt, det vil typisk sige til omkring midnat. Uddannelse ikke nyt akutspeciale, men fagområde Effektivt drevne akutte fælles modtagelser og ATC er, hvor specialerne har et fælles ansvar for patienterne, og hvor der er tilstedeværelse af ovennævnte næsten speciallæger/speciallæger døgnet rundt, vil skabe optimale forudsætninger for uddannelsen af vore yngre kolleger indenfor

5 Side 5/6 specialerne. Muligheder for erfaringsudveksling specialerne imellem i de akutte modtagelser skaber et unikt uddannelsesmiljø med mulighed for øjeblikkelig supervision i alle situationer med behov herfor. Overlægerådet vil finde det uhensigtsmæssigt at oprette et nyt speciale i Akut Medicin, som vil fragmentere behandlingsforløb såvel fagligt som organisatorisk. Næsten speciallæger/speciallæger inden for de allerede eksisterende specialer bør kunne påtage sig et behandlingsansvar for alle faser af et behandlingsforløb. Vi vil foreslå, at de videnskabelige selskaber eventuelt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen sikrer oprettelse af et Fagområde i akut medicin. Det vil betyde, at speciallæger inden for de kendte specialer og med speciel lyst til den akutte del af medicinen får mulighed for at efteruddanne sig inden for dette område. Styrkelse af ambulatorier og daghospitaler Den foreslåede reduktion i antallet af akutte modtagelser må som udgangspunkt betyde, at presset på de resterende senge vil blive større: Vi vil foreslå, at der snarest muligt tages initiativ til at vurdere det fremtidige behov for senge både inden for de medicinske, kirurgiske og øvrige specialer. Vi foreslår ydermere, at man styrker muligheden for, at patienter i nødvendigt omfang kan modtages akut/subakut i specialernes ambulatorier og daghospitaler. Den præhospitale indsats Overlægerådet er enig i, at det er hensigtsmæssigt med øget og let tilgængelighed til egne læger og vagtlæger optimalt med ét landsdækkende telefonnummer. Vi er ligeledes enige i, at det er hensigtsmæssigt med lægelig visitation af alle patienter, så disse tilbydes den rette behandling på rette niveau. Vi finder det uheldigt, at der etableres en lægehelikopterordning som supplement til den eksisterende landtransport. Det vil dræne hospitalerne for de næsten speciallæger/speciallæger, som vi

6 Side 6/6 i forvejen har hårdt brug for. Samtidig er ordningen kun tænkt etableret i dagtid og i godt vejr. Det kan undre, at man ikke forsøger at udbygge samarbejdet med forsvarets helikoptertjeneste - evt. ved at tilbyde dem de midler, som man har tænkt sig at lægge i den nye ordning. Forsvaret har lægerne på stand by døgnet rundt lige som forsvarets helikoptere er i stand til at flyve døgnet rundt og i næsten alt slags vejr. Oplysning og planlægning Overlægerådet er enig i, at en oplysningskampagne til befolkningen om ovennævnte ændringer i de akutte behandlingstilbud bør gennemføres i takt med implementeringen. Vi henstiller samtidig til Sundhedsstyrelsen og Regionerne, at der hurtigt meldes ud, hvilke funktioner, der skal bestå i de forskellige regioner, da en eventuel uvished ellers vil udløse en alles kamp mod alle i stedet for, at energien bruges på etablering og kvalitetssikring af modtagelsen af vore akutte patienter. Venlig hilsen Birte Hansen Obel Formand Overlægerådet