Z Lasse Nørskov Nielsen Bacheloropgave N. Zahles seminarium København
|
|
- Mette Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Forord Når jeg går ud fra en lektion med min eller 9. klasse i fysik/kemi, er det næsten altid med en oplevelse af, at det der lige er foregået, ikke gik helt som planlagt. Det er helt sikkert altid mine elevers skyld - Gudskelov for dét husker jeg mig selv på. Det betyder jo netop, at jeg har givet dem muligheden for at forme undervisningen, og dermed givet dem indflydelse på den læring, der har fundet sted. Det er sådan jeg gerne vil have det. Ikke fordi det er nemmest. Ikke fordi det altid betyder min undervisning har været en succes. Ikke fordi det står i en lærerbog, men fordi det føles rigtigt. Jeg føler mig overbevist om, at god eller effektiv undervisning ikke kan skrives som en opskrift. Jeg tror på, at det er vigtigt at have de helt rigtige ingredienser, forstå betydningen af dem hver for sig, samspillet imellem dem, og - ikke mindst - være åben overfor at de konstant åbner sig for mig på helt nye måder. - Lasse Nørskov Nielsen 2
3 Indhold 1 Indledning Den digitale skole Egne erfaringer med læring og IT Politiske initiativer Hvad gør lærerne? Udvikling af professionel praksis Formål Problemformulering Problemafgrænsning Definitioner Læring IT Empirikompetencen og modelleringskompetencen Evaluering Metode Videnskabsteoretisk ståsted Kvantitative og kvalitative metoder Mit bachelorprojekt Etiske overvejelser Litteratursøgning Empiri Metodiske overvejelser omkring empiri Beskrivelse af forløbet Power point præsentationer Interview som metode Teori
4 3.1 Læringsteori i idehistorisk perspektiv Realisme og naturvidenskabelig metode Konstruktivistisk pædagogik Den kulturhistoriske skole - et sociokulturel læringssyn Illeris teori om læring Læringens to processer Læringens tre dimensioner Opsummering Hvad vil vi gerne have at eleverne lærer? Evaluering Evaluering som begreb Evaluering og mål Evalueringsmetoder Analyse Power point som portfolio Validitet og reliabilitet Videooptagelser Videooptagelsernes betydning for typen af læring Videomaterialets betydning for dialogen Digital adgang til multimodalitet Elevernes motivation for læring Opsummering af analyse Power point som portfolio Elevernes motivation Videomateriale Multimodalitet Diskussion
5 5.1 IT i lyset af drivkraftsdimensionen Sammenhæng mellem drivkraftsdimensionen og kommunikation IT i et kognitivt konstruktivistisk perspektiv Multimodalitet og IT i et neo-piagetiansk perspektiv Fremmer videooptagelser akkomodation? Karakteren af elevernes videooptagelser Et sociokulturelt perspektiv på IT Dialogen som der bærende element IT og evaluering It medfører ikke-dialogisk evaluering Hvilken rolle spiller formative evaluering for elevens læring Målstyret undervisning, formativ evaluering og digital portfolio To modstridende krav til evaluering Skolens rolle i et digitalt læringsmiljø Paradokset i den digitale kommunikation Formelle og uformelle læringsrum Et forslag til praksis Konklusion Naturfaglige arbejdsmetoder og processer Evaluering Perspektivering Kompetence - hvordan? Konsekvenser for klasse socialitet? Litteraturliste Bilag Bilag 1: Læringsmål for undervisningsforløbet Bilag 2 - Præsentation gruppe med elev A
6 9.3 Bilag 3 - Præsentation gruppe med elev B Bilag 4 - Transskription af indtaling af lyd på power point: Elev A Fotosyntese - Indtaling af lyd til Prezi Carbonkredsløbet - Indtaling af lyd til Prezi Påvisning af CO 2 ved hjælp af sukkerforbrænding - Indtaling af lyd til Prezi Bilag 5 - Transskription af indtaling af lyd på power point: Elev B Video med sukkerafbrænding - Indtaling af lyd til Power point slide Fotosyntese - Indtaling af lyd til Power point slide Bilag 6 - Transskription af interview med elev A Bilag 7 - Transskription af interview med elev B
7 1 Indledning 1.1 Den digitale skole Skolens opgave i samfundet ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Det har altid været diskuteret, hvad skolen skal, og hvilke værdier der skal tilgodeses eller prioriteres frem for andre. Hvordan skal vægtningen mellem dannelse og uddannelse, individet og fællesskabet, faglig- og social udvikling prioriteres? (Thyssen 2006, s ). Et af de helt store nytilkomne perspektiver på skolens formål er samfundets og elevers brug af IT. Jessen (2003, s ) beskriver unges medieforbrug som en integreret og nødvendig del af deres hverdagsliv og pointerer samtidig vigtigheden af, at skolen tager udfordringen omkring IT op for at undgå en kløft mellem de unges hverdagsliv og skolen. Skolen har historisk set haft udfordringer forbundet med massemedier, herunder brug af IT i det postmoderne samfund. Når snakken falder på unges forhold til digitale medier, lægges fokus ofte på den negative indflydelse, hvor den gængse opfattelse er, at konsekvenserne af unges medieforbrug for eksempel er manglende koncentration, dårlige sociale færdigheder og behov for konstant underholdning (ibid.) Egne erfaringer med læring og IT Under min læreruddannelse er jeg på forskellige vis blevet introduceret til IT og medier i undervisningen. Jeg har selv i høj grad benyttet mig af videoklip fra nettet, egne videooptagelser af forsøg, billeder af modeller, smartboard til hurtigt at finde information, screencasts som evaluering - listen er lang. At opleve på egen krop hvilken positiv rolle IT kan spille i læringsprocesser, har givet mig nysgerrighed i forhold til at udvide min didaktiske værktøjskasse og øge min refleksion over IT i undervisningen. Jeg tror, der ligger et stort potentiale for såvel lærer som elev ved at inddrage IT og medier i undervisningen Politiske initiativer Som et led i at fremme brugen af IT i folkeskolen udarbejdede Regeringen i 2011 en national strategi for IT i folkeskolen. En del af formålet er beskrevet således: - Det er regeringens mål, at it-strategien skal medvirke til at stimulere en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor it i langt højere grad anvendes til at fremme elevernes læring og understøtte de faglige mål. (Regeringen 2011, s. 4) 7
8 Hermed er det tydeligt, at IT skal spille en langt større rolle i fremtidens folkeskole, end den allerede gør. Derudover nedsatte børne- og undervisningsministeren i januar 2012 en it-rådgivningsgruppe til at komme med råd og ideer til IT i folkeskolen. Her fremhæves blandt andet behovet for nye digitale lærermidler, digitale evalueringsværktøjer samt at eleverne anvender digitale medier og IT i undervisningen (Tofte 2013, s. 4-5). Med de nye forenklede fælles mål er der også kommet endnu større fokus på inddragelse af IT i undervisningen. Dette ses i fysik/kemi for eksempel i forbindelse med konkrete færdigheds- og vidensmål i Forenklede fælles mål 2014, for eksempel: Eleven kan analysere dele af stofkredsløb, herunder med elektronisk dataopsamling og Eleven kan designe modeller for teknologiske processer, herunder med it-baserede programmer (Undervisningsministeriet 2014a). Herudover er elevernes kompetencer inden for IT og medier beskrevet med 4 elevpositioner i læseplanen. Disse er; kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent, og ansvarlig deltager (Undervisningsministeriet 2014b s, 12). Heri ligger således både et ønske om uddannelse og dannelse Hvad gør lærerne? Det er nok de færreste lærere, der ikke har oplevet problemer med IT i skolen. Elevers brug af mobiltelefoner, smartboards og computere der ikke virker, tidsforbruget forbundet med at hente, åbne og aflevere computere, og elever der ikke kan finde deres gemte filer, er bare nogle af de mange udfordringer, som jeg i hvert fald selv kan nikke genkendende til. Trods dét beskriver Eva (2011), at lærere ikke er IT-forskrækkede, hverken i forhold til deres egen eller elevers brug af IT i skolen. En holdning til IT jeg må tilslutte mig. Et eksempel på, at IT er ved at vinde frem i skolen, er det amerikanske koncept flipped classroom, som i de seneste år har vundet indpas som en måde at inddrage IT i undervisningen (Frank 2015). Grundtanken i flipped classroom er, at eleverne forbereder sig derhjemme, og dermed har mere tid til interaktion med læreren i timerne. IT benyttes som en metode, hvor eleverne hjemme ser videomateriale som forberedelse til undervisningen, hvorefter eleverne, med læreren som vejleder, arbejder med opgaver i timerne (ibid). Det bør her næves at Riise & Trier (2014) beskriver at lektier i bedste fald ingen effekt har på elevers læring, hvorfor hele argumentet for inddragelse af IT i flipped classroom måske, måske ikke, falder til jorden. Frank (2015) fremhæver det problematiske i, at lærerenes efterspørgsel af konkrete måder til brug af IT medfører ukritisk brug af en metode - her flipped classroom. Pointen i artiklen er at læreren i stedet, ligesom i alle andre didaktiske sammenhænge, må tage stilling til hvad og hvornår IT i form af 8
9 video, kan bidrage til læring. Dette må sættes i forhold til bestemte læringsmål eller i et dannelsesperspektiv. Samme konklusion som Frank (2015) kommer frem i Eva (2011). Ifølge Eva (2011) bliver det en svær opgave for lærerne. I deres undersøgelse af læreres brug af IT konkluderes det, at lærernes kompetencer i forhold til IT som pædagogisk og særligt fagdidaktiske perspektiv på elevens læring halter. Det bliver da interessant at spørge, hvordan skolen kommer videre fra, at IT er noget der benyttes som varierende indslag til de traditionelle undervisningsformer til at blive en integreret del af fysik/kemi faget? 1.2 Udvikling af professionel praksis Eksemplerne ovenfor viser et behov for en pædagogisk refleksion over inddragelse af IT i undervisningen. I den pædagogiske virkelig skal læreren i situationer som denne forholde sig til pædagogiske og faglige mål og til tider modstridende krav om uddannelse og dannelse. Det er i det spændingsfelt lærerens professionalitet skal udforme sig gennem valg, der er velovervejede samt fagligt og pædagogisk begrundede. Præmissen for disse valg bygger ifølge Von Oettingen (2011, s ) på det pædagogiske paradoks, som er en grundlæggende præmis for al pædagogiske arbejde. Disse valg kan derfor ikke være evidensbaserede, hvorfor læreren må affinde sig med konstant at skulle navigere i forskellige pædagogiske sammenhænge uden at være sikker på, om dét det gøres er det rigtige (ibid). I stedet må læreren oparbejde og udvikle didaktisk teori, hvilket netop kendetegner den professionelle praktikker (Dale 1998, s ). 1.3 Formål Som et led i at forbedre min evne til at reflektere over praksis ønsker jeg at undersøge, hvilke muligheder der ligger i at inddrage IT til at fremme elevens læring i fysik/kemi. Studiets formål er derfor at belyse, analysere og diskutere forskellige pædagogiske, psykologiske og fagdidaktiske perspektiver på læring, evaluering og IT. Dette gøres ud fra en analyse af, hvordan elevernes læring kommer til udtryk i min frembragte empiri. Herud fra vil jeg nuancere og diskutere pædagogiske og fagdidaktiske handlemuligheder i brugen af IT for at fremme elevens læring. 9
10 1.4 Problemformulering Hvordan kan indragelse af IT i fysik/kemi bidrage til at fremme elevens læring med fokus på naturfaglige arbejdsmetoder og processer. Herunder hvilke muligheder giver IT for evaluering af elevens læring. 1.5 Problemafgrænsning Der findes mig bekendt ikke meget, hvis overhovedet noget, fagdidaktisk litteratur som beskriver forholdet mellem IT og undervisning i fysik/kemi. Samspillet mellem IT, læring og evaluering kan naturligvis opstå på en lang række måder i forbindelse med naturfaglige arbejdsmetoder og processer. Alt afhængigt af det faglige stofområde kan der være en række pædagogiske og didaktiske overvejelser for at arbejde med IT på bestemte måder. To eksempler kunne være: - Digital dataopsamling i forbindelse med undersøgelser af ioniserende stråling - Simuleringer af elektriske kredsløb Jeg vil i min opgave særligt have fokus på den del af de naturfaglige arbejdsmetoder og processer der er beskrevet i forenklede fælles mål 2014 som naturfaglige undersøgelser og naturfaglig modellering (Undervisningsministeriet 2014a). Derudover vil jeg undersøge hvordan arbejde med en form for digital portfolio kan bruges til evaluering af elevens læring. Derfor har jeg valgt at undersøge hvordan optagelser af praktisk arbejde samt indtaling af lyd på en power point præsentation kan bidrage til elevens læring. Mit studie tager således udgangspunkt i en række arbejdsspørgsmål: - Hvordan påvirkes elevernes motivation af arbejde med IT? - Hvilken indflydelser har IT på elevens praktiske arbejde? - Hvordan påvirker IT den sproglige dimension i faget? - Hvilke muligheder og begrænsninger kan IT skabe ud fra forskellige læringssyn? - Hvilke læringsrum kan IT være med til at skabe, fastholde eller begrænse? - Ændrer en digital portfolio på elevens og lærerens indflydelse på og udbytte af evalueringen? 10
11 1.6 Definitioner Læring - Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris 2006, s. 15) IT - Medier der i denne forbindelse betegnes IT vil være power point, videooptagelser, billeder og lydoptagelser Empirikompetencen og modelleringskompetencen - Kompetencer der udgøres af en række færdigheds -og vidensmål som beskrevet i Forenklede fælles mål (Undervisningsministeriet 2014a) Evaluering - Den obligatoriske vurdering af elevens udbytte af undervisningen beskrevet i Lov om folkeskole (Undervisningsministeriet 2010, 13) 2 Metode I dette afsnit beskrives mit studiets metodiske overvejelser, herunder min empiri samt metoderne til at frembringe og analysere denne. 2.1 Videnskabsteoretisk ståsted I det postmoderne samfund bliver der i stadig højere grad stillet krav til evidensbaseret praksis. Det skal skabe indsigt og begrunde vores handlinger. For at kunne følge med i et dynamisk samfund er det nødvendigt, at være opmærksom på det vi ikke ved og søge ny viden (Birkler 2005, s. 9). Alt afhængigt af hvad man ønsker at undersøge, samt hvilken faglig baggrund man har, findes forskellige videnskabelige tilgange til at opnå ovenstående. Birkler (2005, s ) beskriver 3 forskellige hovedretninger. Det naturvidenskabelige-, det humanistiske- og det samfundsvidenskabelige paradigme. Som pædagogisk praktikker vil vi man ofte befinde sig inden for det humanistiske og til dels det samfundsvidenskabelige paradigme. 11
12 2.1.1 Kvantitative og kvalitative metoder Den metodiske tilgang til et studie vil både afhænge af fagområdets videnskabelige paradigme og af de forskningsspørgsmål der ønskes besvaret. I videnskabelige studier skelner man typisk mellem to overordnede metodiske tilgange, kvalitative og kvantitativ studier (Larsen & Vejleskov 2006, s ). I et kvantitativt studie fokuseres der på data som kan kvantificeres, det vil sige, hvor beregninger og optællinger giver et resultat i talform. Her forsøger man at vise statistiske sammenhænge samt at beskrive generelle lovmæssigheder. Heri ligger en grov forsimpling af virkeligheden og en diskurs, der bygger på et naturvidenskabelige paradigme. I den kvantitative metode er objektivitet essentiel. Dermed bliver målbarhed, analyse/syntese, årsag/virkning og verificerbarhed vigtige parametre i kvantitative forskningsmetoder (Birkler, 2005, s. 56). I kvalitative studier forsøger man at få en forståelse af fænomener ved at inddrage subjektive forhold. Data kan eksempelvis indsamles gennem observationer og interviews. Materialet beskrives, sammenfattes, fortolkes/analyseres og på baggrund af dette konkluderes forståelsen af problemet. Kvalitative studierne bygger således i højere grad på et humanistisk paradigme, hvor subjektivitet og fortolkning spiller en central rolle (Larsen & Vejleskov, 2006, s. 58) Mit bachelorprojekt Mit bachelorprojekt har karakter af et case studie, hvor en udvalgt situation belyses og diskuteres ud fra analyse og fortolkning heraf. Et case studie rangerer lavest i evidenshierarkiet og skal således ikke ses som en rettesnor for pædagogisk intervention. Til gengæld giver metoden mulighed for at inddrage flere forhold, som kan tænkes at have betydning for problemstillingen, hvormed der kan opnås en større kompleksitet i den faglige indsigt. Som nævnt i afsnit 1.2 er dette metodiske paradoks netop præmissen for pædagogisk praksis. Den kvalitative metode er derfor essentiel i lærerens professionelle pædagogiske refleksioner til at udvide og udvikle forståelsesrammen for et pædagogisk fænomen eller en faglig problemstilling (Larsen & Vejleskov 2006, s ). 2.2 Etiske overvejelser Når lærerfaglig viden skal udforskes via empiriske undersøgelser, præsenterer det læreren for nogle etiske problemstillinger. Både eleverne og deres forældre er på forhånd blevet informeret om projektets formål, og har givet deres skriftlige samtykke til at jeg måtte gøre brug af videooptagelser, 12
13 lydoptagelser, power point præsentationer og interviews. Alle personoplysninger i projektet er anonymiseret og skjulte, således at kun jeg har kendskab og adgang til disse. 2.3 Litteratursøgning Under projektet har jeg løbende fundet relevant litteratur. Jeg har primært anvendt litteratur fra linjefaget fysik/kemi, de pædagogiske fag i læreruddannelsen, søgt litteratur på biblioteket på Professionshøjskolen UCC samt fået tildelt adgang til artikler på artikelbasen. Jeg har derudover søgt efter international litteratur på den pædagogiske database Artikler er herefter blevet vurderet ud fra titel og abstract og relevante artikler er blevet hentet i fulltext og læst igennem. Jeg har ønsket så vidt muligt at benytte artikler fra peer-rewied studier. Jeg har desuden benyttet mig af litteratur af nyere dato hvor dette har været muligt. Yderligere har jeg søgt på forskellige internetsider herunder og Empiri Min empiri er frembragt i en 8. klasse på en dansk folkeskole. I klassen går der 24 elever med diversitet i faglige og sociale kompetencer. Eleverne har i fysik/kemi undervisningen gennem 12 lektioner arbejdet med et forløb, der omhandler atmosfæren, carbonkredsløbet og global opvarmning. Forløbet er opbygget ud fra en række læringsmål formuleret med udgangspunkt i Forenklede fælles mål 2014 (se evt. Bilag 1). I løbet af 12 lektioner har eleverne med forskellige teoretiske og praktiske opgaver bearbejdet de faglige områder, der var relevante for de fastsatte læringsmål. I den periode har de løbende taget billeder, optaget forsøg med deres mobiltelefoner og efterbearbejdet teoretiske begreber i grupper. Hver gruppe har løbende bygget videre på en digital portfolio i form af en power point præsentation med billeder, tekst, indtaling af lyd og videomateriale fra deres forsøg. Opgavens empiriske grundlag vil bestå af 3 forskellige dele, som jeg i min analyse og diskussion vil forholde mig til dele af. - Kort beskrivelse af elevernes arbejdsforløb - Interview med 2 eleverne - Elevprodukter: Power point præsentation med lydoptagelse 13
14 Beskrivelse af forløbet Elevernes arbejde har været struktureret omkring indsamling og strukturering af forskellige måder at belyse global opvarmning og klimaforandringer på. I forløbet har der været fokus på, hvordan det praktiske arbejde kan understøtte brugen af modeller. For eksempel hvordan viden om CO 2-indikator kan bruges til konklusioner omkring planters optagelse og produktion af CO 2 under fotosyntese og respiration. Herudover også hvordan forskellige gasarter i atmosfæren kan påvises. Eleverne har i grupper på 2-3 løbende udarbejdet en power point eller Prezi. Elevernes produkt er et resultat af både modeller for fx fotosyntese, videooptagelser og billeder af praktisk arbejde, herunder påvisning af gasarter, forsøg om fotosyntese og forbrænding af sukker. Disse er løbende blev sat ind i power point præsentation, hvorefter eleverne i deres grupper har haft tid til at diskutere, efterbearbejde dem og indtale lyd som forklaringer Elevprodukter - power point præsentationer med lyd Den power point præsentation eleverne har lavet er, som nævnt, det færdige resultat af deres portfolioarbejde. Den er afleveret elektronisk via ElevIntra. Heraf er udvalgt to præsentationer. Deres præsentationer kan ses i bilag 2 og bilag 3. Disse er her sat ind som billeder kopieret fra deres præsentationer. Den første gruppe har lavet Prezi, den anden gruppe en Power point præsentation. Efterfølgende er de dele af lydfilerne der bruges i opgaven blevet transskriberet (bilag 4 og bilag 5) Interview med udvalgte elever Som opfølgning på elevernes arbejde med deres præsentation har to elever, samme som i udvalgte præsentationer, deltaget i hver deres interview der handlede om deres oplevelser med forløbet. Derfor findes udvalgte passager, hvoraf dele inddrages i opgaven, i bilag 6 og bilag Metodiske overvejelser omkring empiri Beskrivelse af forløbet Beskrivelsen af forløbet falder ikke ind under nogen decideret metodisk kategori. Derfor inddrages den ikke i hverken analyse eller diskussion som afgørende faktor for at svare på min problemformulering. Den har i stedet mere karakter af at danne nogle billeder for læresen på hvordan undervisningen har forløbet. 14
15 2.5.2 Power point præsentationer Eleverne i klassen var opdelt i 8 grupper og afleverede derfor i alt 8 forskellige præsentationer. Herfra blev der udvalgt to gruppers præsentationer til brug i min opgave. Udvælgelsen blev foretaget på baggrund af en grov screening af deres produkter. I de to udvalgte præsentationer indgik der således både forskellige former for praktisk arbejde, samtidig med at de både fagligt og IT-mæssigt havde løst opgaven forskelligt. Et andet kriterie var, at der i hver af de to grupper som blev valgt, var én elev jeg have mulighed for at interviewe om deres arbejde med opgaven. Dette var for at kunne supplere præsentationerne med elevernes subjektive oplevelser af forløbet og dermed et kvalitativt perspektiv Interview som metode De to interviews er opbygget som semi-strukturede interviews tenderende til ustrukturerede interviews, med kort tilhørende interviewguide. Dette blev valgt for at mindske den negative effekt i det naturlige magtforhold der er mellem lærer og elev. Når man skal undersøge praksis igennem et interview, bliver formålet at indhente interviewpersonens subjektive beskrivelse af en situation eller et fænomen, som derefter kan sættes til fortolkning og give øget indsigt omkring situationen. Spørgsmålene må derfor være formuleret åbne i forhold til et tema, så de giver mulighed for, at den interviewede kan svare frit. Hermed opnås også et fænomenologisk tilgang til interviewet, hvor interviewerens fordomme og teoretiske indsigt ikke påvirker dialogen (Larsen & Vejleskov 2006, s ). Eleverne var informeret om formålet med mit bachelorprojekt. Det kan dermed diskuteres, hvorvidt de har haft en mere positiv indstilling til den måde, vi har arbejdet på sammenlignet med en tilfældig klasse på en lignende skole. 3 Teori Til at belyse min problemformulering vil jeg inddrage forskellige teoretiske perspektiver i min opgave. Først redegøres for forskellige læringssyn, herunder Illeris læringstrekant. Desuden runder jeg kort kompetencebegrebet. Derefter vil jeg beskrive evaluering som begreb og didaktisk kategori og give en kort præsentation af portfolio som evalueringsmetode. De redegørende perspektiver i min opgave kommer således til at fungere som en overoverordnet forståelsesramme for en række begreber samt som analytiske redskaber til at belyse min frembragte empiri. 15
16 3.1 Læringsteori i idehistorisk perspektiv Det pædagogisk ønske om at ville noget med nogen gør sig også gældende i forhold til læringsbegrebet. Det bliver derfor helt centralt at stille sig det spørgsmål hvilke værdier og syn på tilegnelse af viden, færdigheder, holdninger og kompetencer, der ligger til grund for ens pædagogiske valg. Læringsteorier hører til inden for en normative del af pædagogikken og beskriver dermed et teoretisk syn på en pædagogisk udfordring. I et idehistorisk perspektiv har forskellige læringsteoretiske paradigmer spillet en væsentlig rolle for udviklingen og forståelse af læring som begreb. Paradigmer der har været, og stadig er, præget af såvel filosofiske som psykologiske strømninger i tiden og forskellige forståelser af skolens rolle i samfundet (Juul 2011, s ). Nedenfor fremhæves to læringsteoretiske paradigmer som har afgørende betydning for naturfagenes didaktik Realisme og naturvidenskabelig metode Pædagogisk realisme bygger på en forståelse af verden som objektivt set værende til. Individet har adgang til denne objektive sandhed gennem sansning af verden. Viden skabes gennem en empirisk tilgang, hvor observation, syntese, målbarhed, verifikation og senere falsifikation bliver essentielle parametre. I naturfaglige sammenhænge har dette positivistiske læringssyn haft stor indflydelse på den måde, videnskabelige metoder er opstået og har udviklet sig på. I et undervisningsmæssigt perspektiv bliver læring et spørgsmål om at eleven gennem deduktive undervisningsmetoder tilpasses til den objektive sandhed. Den empiriske sansning af verden bliver reduceret til opfattelsen af, at eleven gennem en bestemt sansning opnår en given læring. Både den empiriske induktive og logisk deduktiv argumentationsform er stadig essentiel inden for naturvidenskabelige fags epistemologi, men er i læringsteoretisk sammenhænge utilstrækkelig i forståelse af sammenhængen mellem undervisning og læring (Juul 2011, s ) og (Brinkkjær 2011, s ) Konstruktivistisk pædagogik Konstruktivisme bygger på ideer fra realismen om sansning af verden og læring gennem interaktion med omgivelserne, men gør op med forestillingen om verden som objektiv. Fælles for konstruktivistisk pædagogik er således præmissen om, at det enkelte individ konstruerer sin egen forståelse af verden (Juul 2011 s ). 16
17 Kognitivistisk konstruktivisme repræsenteret ved Jean Piaget Den franske psykolog Jean Piaget har bidraget med et afgørende perspektiv på læring gennem en epistemologisk forening af videnskabsteori og læringspsykologi. Piagets teori bygger på empiriske undersøgelser af børns leg, hvor han gennem kliniske interviews forsøgte at afdække, hvordan børn konstruerer kundskab (Imsen 2011, s ) & (Sjøberg 2005, s ). For Piaget er læring en proces, hvor kundskab lagres i kognitive strukturer på baggrund af en ydre påvirkning. Man skal altså forestille sig, at individet skaber indre mentale repræsentationer, af de ydre omgivelser det møder. Gennem handling skabes disse mentale repræsentationer, som Piaget kaldte skemaer. Piaget beskriver to delprocesser til forklaring af de mentale processer der foregår, når man står over for ukendte fænomener. (Imsen 2011, s ). Hvis de nye erfaringer kan tilpasses til de skemaer, som barnet har i forvejen sker en adaptation af viden, hvilket kaldes assimilation. Begrebet assimilation dermed tilpasning af ny erfaring til allerede eksisterende kognitive strukturer, hvormed assimilation bliver anvendelse af viden. Hvis de nye erfaringer ikke passer ind i barnets oplevelse af verden må skemaerne omstruktureres eller nedbrydes og opbygges på ny. Den delproces kalder Piaget for akkomodation. Ifølge Imsen (2011, s. 203) er selve dét at lære noget nyt forbundet med den akkomodative delproces. Denne foregår når barnets kognitive ligevægt forstyrres tilstrækkeligt meget, hvilket netop er selve drivkraften for læringsprocessen. Piaget har desuden udviklet en stadieteori, som beskriver forskellige stadier i barnets kognitive udvikling, herunder hvilke muligheder barnet på bestemte tidspunkter i livet har for forskellige typer af tænkning. Den beskrives ikke yderligere her da, den på mange områder har vist sig unuanceret og utilstrækkelig i beskrivelsen af barnets kognitive udvikling (Sjøberg 2005, s ) & (Imsen 2011, s ). Piaget tillægger sproget en underordnet betydning for læringsprocessen. Sproget skal i stedet forstås som redskaber, der først bliver meningsgivende ved assimilation til strukturer, som allerede er der. Selve sproget er derfor ikke essentielt for dannelsen af de skemaer individet konstruerer. Disse skabes i stedet spontant gennem handling. Det helt essentielle ved Piagets teori, og konstruktivisme generelt, bliver således, at kundskab ikke kan formidles eller overføres fra et individ til et andet. Gennem handling og tolkning af nye indtryk må individet selv konstruere sine egne mentale skemaer til brug som meningsgivende reference i forsøget på at forstå verden omkring sig (Imsen 2011, s. 213) Den kulturhistoriske skole - et sociokulturel læringssyn Den russiske psykolog Lev Vygotsky er repræsentant for den kulturhistoriske skole, som bygger på tanken om at barnets mulighed for at lære, er et produkt af de sociale sammenhænge og den kulturelle 17
18 kontekst hvori læring forgår. For Vygotsky foregår læring derfor i et dialektisk samspil mellem individ og fælleskab. Ligesom Piaget mener Vygotsky at kundskab er noget det enkelte barn konstruerer. I modsætning til Piaget er det dog Vygotskys opfattelse, at kultur og sprog spiller en væsentlig rolle i udvikling af komplekse psykologiske funktioner (imsen 2011, s. 218) & (Vygotsky 2000, s. 89) Sproget som redskab for tænkning Imsen (2011, s ) beskriver Vygotskys teori, som bygger på sprogets rolle for tænkning. Barnets sprog har således en dobbeltfunktion. Først udvikler barnet et interpersonelt sprog for social aktivitet og senere suppleres det med et intrapersonelt sprog som danner grundlag for tænkning. Gennem det intrapersonelle sprog internaliserer barnet erfaring som tænkning. Dette gør det muligt for barnet i en given situation at inkludere stimuli, som ikke kun fremkommer ved sansning, hvormed barnet opnår bedre mulighed for aktivitet (Vygotsky 2000, s ). Denne formidling mellem indre og ydre påvirkning gennem sproglige tegn kalder Vygotsky for mediering (Imsen 2011, s ). Medieringen foregår ved at barnet ved hjælp af en mere-vidende person vekselvirker med omverden via sproget. Sproget opstår som et social fænomen og er dermed kulturelt betinget. På den måde bliver kulturen afgørende for den måde, vi tænker og lærer på (Imsen 2011, s. 230) Zonen for nærmeste udvikling I modsætning til Piaget er Vygotskys udgangspunkt, at læring foregår fra det sociale mod det individuelle. Der er således forskel på, hvad barnet kan alene og i samspil med andre. Zonen for nærmeste udvikling beskrives netop som denne forskel (Imsen 2011, s ). Juul (2011, s ) forklarer, hvordan Vygotsky beskriver sammenhængen mellem zonen for nærmeste udvikling, og barnets brug af sproget. Barnet har et sprog af 1. orden som forstås og kan bruges til at beskrive verden med. Det sprog barnet endnu ikke mestrer kaldes sprog af 2. orden. Sproget skal gøres til vores eget, så det kan fungere som redskab for refleksion og handling, hvilket sprog af 2. orden endnu ikke kan. Zonen for nærmeste udvikling bliver da elevernes sprog af 2. orden, som kan bruges til at forstå og beskrive endnu ukendte fænomener i verden med (ibid). I modsætning til Piagets fokus på materiel interaktion, har Vygotsky fokus på barnets samspil med det sociale felt. I undervisningssammenhænge må barnet derfor støttes og hjælpes i sin mediering af en mere erfaren voksen eller et andet barn, som kan mere end sig selv (Imsen 2011, s. 218) 18
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereUndervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.
Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereLæreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3
Læreruddannelsen Godkendelse af praktikmodulet Niveau 1, 2 og 3 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 5 Forudsætningen for at den studerende kan indstille sig til prøve i faget praktik, er
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereGasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mere- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler
Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.
Læs mereBiologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål
Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs mereForløbsplan til. til undervisere i gymnasiet
Forløbsplan til til undervisere i gymnasiet TEMA: Opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser og adfærdsdesign FAG: Samfundsfag FORLØBET ER UDARBEJDET OG AFPRØVET AFAnders Moe, samfundsfags- og historielærer
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereEvaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation.
Evaluering Evaluering kom ind i dansk sprogbrug fra slutningen af 60erne via det amerikanske ord evaluation. En skal for det første tilvejebringe informationer, der kan danne grundlag for beslutninger
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereVurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereModul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016
Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mere