Hvorfor gør man det man gør?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor gør man det man gør?"

Transkript

1 Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at sætte fokus på, hvordan alle forældres ressourcer kan blive til betydning for elevernes læringsproces. Interviewene med lærere og ledelse tyder på, at et skridt på vejen er, at underviserne får et kendskab til systematikken bag at inddrage forældrene: Hvorfor skal de inddrages? Hvilke ressourcer taler vi om? Hvad skal ressourcerne bruge til og hvordan? I en travl hverdag glemmer vi ofte, hvorfor vi gør, som vi gør, og handlinger kan overgå til vaner og kulturelle selvfølgeligheder. Ved til stadighed at holde elevernes læringsmål for øje bliver det nemmere at sætte fokus på, hvad forældrene skal inddrages i og støtte op om. På denne vej har en systematik ved hjælp af et planlægningsskema vist sig at være en betydelig støtte. Med den nye folkeskolelov bliver forældresamarbejde af stor vigtighed. Ikke at det ikke også har været det tidligere, men fordi eleverne nu skal lave deres lektier i skolen, og forældrene ikke behøver at vide eller følge med i, hvad der foregår. Eftersom sprog og kommunikation er grundlag for læring, må eleverne gives mulighed for at bruge sproget og kommunikere i mange forskellige sammenhænge, og her er det, forældrene skal på banen. Det kan de ikke uden skolens hjælp. At inddrage forældrene i forhold til elevernes faglige læring er ikke nyt for lærerne. En af skolelederne i projektet peger dog på, at der på skolen er kommet større bevidsthed omkring måden, det faglige indhold tilrettelægges på og på hvilken måde, det har betydning for elevernes læring, at forældrene inddrages: Forældresamarbejdet har fået en anden vinkel, f.eks. ved at formulere og få lektier for, som alle forældre kan bidrage til. Jeg tror ikke, jeg har tænkt over forældresamarbejdet på den måde før. Jeg har ikke været bevidst om det, det er bare naturligt opstået som, gå hjem og snak med jeres forældre om det, og så kom tilbage og fortæl. Man har ikke tænkt, at det vil jeg tage ind i min undervisning. Generelt har lærerne igennem projektet fået større fokus på forældrene som en reel ressource samt et blik for, hvordan de i højere grad kan arbejde systematisk med at inddrager forældrene i den didaktiske planlægning. En af lederne formulerer det på denne måde: 1

2 Lærerne kunne godt se, når de kom ned i arbejdet, så fik de faktisk inddraget forældrene på en helt anden konkret led, end de havde gjort før. Derudover pointerer hun, at både form og indhold i forhold til forældresamarbejdet har ændret sig. At systematisere arbejdet med sprog og kommunikation Lærernes didaktiske planlægning har været centreret omkring følgende punkter: at eleverne skal bruge sproget og kommunikerer i mange forskellige sammenhænge, at undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes erfaringer, og at eleverne skal opfordres og gives mulighed for at bruge de sprog, de benytter i hjemmet (Uddybet i artiklen Snakk med os på De fokusgruppeinterview, som Forældre som Ressource har foretaget, tyder på at disse opmærksomhedspunkter har været medvirkende til at øge lærernes bevidsthed omkring det, de i forvejen gør og tydeliggøre, hvorfor eleverne skal tale med deres forældre omkring det, de er i gang med at lære i undervisningen. Hvor lærerne tidligere, sporadisk, har inddraget forældrene og med et mere eller mindre synligt fagligt og sprogligt formål, har skolens deltagelse i projektet, ifølge en af skolehjemvejlederne, taget et kæmpe skridt imod et mere fagligt sigte. Den ene af de medvirkende skoler italesatte fra start et ønske om mere fokus på det faglige det faglige samarbejde og det faglige indhold i forhold til forældrene. I denne proces synes planlægningsskemaet (se nedenstående) at være en hjælp til at strukturere og systematisere, hvorfor, i hvad og på hvilken måde lærerne kan inddrage forældrene i den faglige og sproglige undervisning i faget igennem skoleåret. En lærer fra mellemtrinet fortæller, at planlægningsskemaet har hjulpet hende til at gøre det fagligt og præcist, hvad hun gerne vil have eleverne til at tale med deres forældre om, og at det har givet hendes elever større mulighed for at deltage i undervisningen, når de har snakket med forældrene om de opgaver, hun har givet dem. Lærerne har brugt skemaet og inddragelsen af forældrene på forskellige måder og på forskellige tidspunkter i undervisningsforløbet. Fx fortæller en lærer fra indskolingen: Jeg bruger skemaet til forforståelse fx. I forhold til et matematisk emne. Det er en rigtig god praktisk dimension i undervisningen. Ved at eleverne taler med deres forældre om emnet opdager de, at der er et formål med det de skal lære. Ved at koble undervisningen i matematik sammen med hverdagssituationer i hjemmene bliver 2

3 undervisningen meningsfuld og forståelig. Dette udsagn bekræftes i de interviews, projektet har foretaget af eleverne, hvor det kommer til udtryk, at det, at undervisningen tager udgangspunkt i elever og hjemmets erfaringer, har betydning for elevernes engagement. Nedenstående er et eksempel på, hvordan læreren har planlagt at inddrage forældrene i et forløb om decimaltal i matematikundervisningen. Eksemplet er hentet fra artiklen Snakk med os (www.forældresomressource.dk). Undervisningens indhold Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Hvordan kan forældrene støtte op og i hvad? Evaluering Matematik/ Fælles mål: Kende og gøre brug Opgave: Mundtligt: decimaltal Kende eksempler på: brug af decimaltal og brøker fra hverdagssituationer af fagordene decimaltal og hele tal Kan give eksempler på hvorfor og Undersøg sammen med din familie: Længden på 5 forskellige ting derhjemme. Kan give eksempler fra hverdagen på, hvorfor og hvornår der bruges decimaltal Mål for undervisningen: At kunne placere decimaltal i forhold til hinanden på en hvornår der bruges decimaltal Skriv decimaltallene i rækkefølge Tal med din familie om, hvornår I Skriftligt: Kan placere decimaltallene i forhold til hinanden på en tallinje tallinje bruger decimaltal Kan placere decimaltallene under hinanden ved udregning Pointen med denne struktur er, at læreren udvælger og sætter fokus på et element i det, eleverne skal lære og med den hensigt at give børn og forældre noget helt konkret, de kan snakke om, og på de sprog, de bruger i deres hjem. En elev udtaler: Jeg lærer mere, når jeg taler med min far og mor, de forstår, hvilke sprog de skal tale med mig på. Denne udtalelse er et eksempel på, at familiernes flersproglige erfaringer er en ressource, som lærerne kan arbejde med, og som skemaets systematik kan medvirke til at synliggøre og bringe i spil. 3

4 At bringe elevernes erfaringer i spil? Projektets indlagte observationer og efterfølgende didaktiske samtaler synliggjorde undervejs, at det ikke er nok at få eleverne til at tale med deres forældre om det, de er ved at lære i skolen. Lærerne skal samtidig tilrettelægge, hvordan den nye viden eleverne bringer med tilbage til skolen, bliver synlig, delt i fællesskab og gjort til læring. De almendidaktiske spørgsmål om mål, indhold og metode/organisering er derfor et nyt fokuspunkt i forhold til opsamling på det, eleverne bringer med tilbage. Denne nye opmærksomhed betød, at der blev indsat en ekstra kolonne ind i skemaet, som kom til at hedde Fastholdelse og efterbehandling. Formålet med kolonnen er at hjælpe læreren til på forhånd at overveje og tilrettelægge, hvordan elevernes refleksioner og erfaringer kommer i spil i den efterfølgende undervisning. 2. klasse Undervisningens Mål for faget Sproglige mål Tiltag/handling Fastholdelse Evaluering indhold Hvordan kan efterbehandling forældrene støtte op og i hvad? At lære at beskrive personer og udarbejde en personkarakte ristik med udgangspunkt i tema om Pippi og Emil At kunne udarbejde (indre/ydre) At kunne udarbejde i forhold til karaktererne i Astrid Lindgrens univers. Mundtligt og skriftligt at kunne anvende fagordet personkarakteri stik og kunne forklare, hvad en indre og en ydre personkarakteri stik er Eleverne skal forklare forældrene, hvad begrebet betyder. Sammen med deres mor eller far skal eleverne lave en indre og en ydre personkarakteri- Over 2 dage fremlægger eleverne deres hjemmearbejde for hinanden og klassen I fællesskab skriver og taler elever og lærer om ordet personkarakteri I den efterfølgende boganmeldelse anvender eleverne som en del af opgaven stik af et stik på de sprog, At kunne arbejde familiemedlem. eleverne bringer med begrebet i boganmeldelser Oversætte begrebet til at valgfrit sprog. med 4

5 fremover. At rette opgaven mod elever og forældres erfaringer De opgaver, læreren stiller eleverne og beder dem tale med deres forældre om, må ikke have karakter af rigtigt eller forkert eller give forældrene en følelse af, at de ikke formår at løse opgaven. Et forslag fra en lærer var at få eleverne til at spørge deres forældre om, hvad de vidste om 2. verdenskrig. Dette spørgsmål er meget specifikt for Europa og de involverede lande og henvender sig ikke til elever og forældre, der har erfaringer med andre og for dem væsentligere krige andre steder i verden. Formålet med at inddrage forældrene er ikke at undersøge forældrenes viden om 2. verdenskrig, men derimod at få eleverne til at være nysgerrige på erfaringer med krig i al almindelighed og på den måde forholde disse til 2. verdenskrig, som i dette eksempel er den krig, de er ved at lære om. Kort sagt at få aktiveret elevernes hverdagssprog om det aktuelle emne. Denne didaktiske tilgang kan medvirke til at gøre undervisningen i 2. verdenskrig meningsfuld og nærværende og inkluderende for alle elever. En opgave med denne hensigt kunne formuleres som: Tal med dine forældre om, hvilke krig de har hørt om, har erfaringer med, eller der har haft indflydelse på deres liv. På den måde gøres emnet generelt, og familiernes forskellige erfaringer kan inddrages og blive et betydningsfuldt bidrag for eleverne i undervisningen og forståelsen af 2. verdenskrig. Erfaringer fra kan sammenfattes i følgende hovedpointer: Det betyder noget for den måde, man inddrager forældrene på, at man rent teoretisk ved, hvorfor man gør det. Planlægningsskemaet ses som en hjælp til at strukturere og systematisere hvorfor, i hvad og på hvilken måde, lærerne kan inddrage forældrene i den faglige og sproglige undervisning i faget igennem skoleåret. Læreren udvælger og sætter fokuserer på et element i det, eleverne skal lære, med den hensigt at give børn og forældre noget helt konkret, de kan snakke om og på de sprog, de taler og bruger i deres hjem 5

6 De opgaver, læreren beder eleverne bringe med hjem, må ikke have karakter af rigtigt eller forkert eller give forældrene en følelse at, at de ikke formår at løse opgaven Det er ikke nok, at eleverne taler med deres forældre om de opgaverne, læreren stiller. Lærerne skal samtidig tilrettelægge, hvordan den viden, eleverne bringer med tilbage, bringes i spil At koble det, der sker i undervisningen sammen med elever og hjemmets erfaringer, har betydning for elevernes engagement. 6

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Fra gymnasiefremmed til student

Fra gymnasiefremmed til student Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag

Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Professionshøjskolen UCC Læsevejlederen som medpraktiker - udvikling af læseforståelse i fag Et aktions- og interventionsprojekt i Helsingør Kommune Lene Herholdt og Susanne Arne-Hansen 01-07-2011 Indhold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver

Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver Kirsten Skøtt, pædagog og udviklingskonsulent I pædagogisk arbejde må man løbende justere og nytænke den faglige indsats i takt med,

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Man skal jo ikke spilde børns tid

Man skal jo ikke spilde børns tid Tine Basse Fisker Rebecca Finberg Rasch Man skal jo ikke spilde børns tid Evaluering af projektet Tidlig forebyggende indsats i Valby AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Tine

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud Den lille Prins og Ræven I Antoine de Saint-Exupérys eventyr om Den lille Prins, der forlader sin asteroide for at finde nogle venner på de andre planeter, møder

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt råd og vejledning til plejefamilier Vejledning i: Det personrettede tilsyn med familieplejeanbragte børn og unge samt

Læs mere