Foranalyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi. 11. juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foranalyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi. 11. juni 2012"

Transkript

1 Foranalyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 11. juni 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Fokus og datagrundlag Gennemgang af barrierer 2 2. Introduktion Sådan har vi gjort Metode og dataramme Tolkning af kvantitative og kvalitative data Rapportskrivning og afsluttende workshop Kapitel- og læsevejledning Generelle rammevilkår for velfærdsteknologi Introduktion Økonomiske rammevilkår og lånefinansiering Kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder Specifikke juridiske rammer Introduktion Udbudsformatet skræmmer leverandørerne væk Udbudsreglerne nedsætter forhandlingsstyrken Kompleksiteten fører til høje transaktionsomkostninger Udbredelse af konkurrencepræget dialog Prækommercielle løsninger Indkøbsfællesskaber/kontraktsamarbejder Transaktionsomkostninger på grund af klagenævnet Tærskelværdier og annonceringspligt Ændring i samtykkereglerne Organisationens forandringsevne Introduktion Ny velfærdsteknologi gennem organisatorisk udvikling Datadeling i snitfladen mellem kommuner, regioner og praksissektoren Business cases med fokus på organisatorisk forandring Tværgående samarbejder Ildsjæle som nuværende driver for organisatorisk forandringsevne Fagprofessionelles parathed Introduktion Jobnervøsitet Ændring af arbejdsprocesser Brugernes parathed Introduktion Brugerdreven innovation Brugerinddragelse og frit leverandørvalg Lighedsprincippet Empowerment 40

3 8. Velfærdsteknologi på socialområdet Introduktion Uddannelse og kompetencer Øvrige barrierer og opmærksomhedspunkter Velfærdsteknologi på undervisningsområdet Introduktion It-understøttelsen på undervisningsområdet Deregulering af folkeskolen It i læreruddannelsen og i efteruddannelsen Kvalitetssikring af e-undervisningsmidler Velfærdsteknologi på sundhedsområdet Introduktion Incitamentsstrukturen og afregningssystemet Tilgængelighed af telemedicinsk udstyr Mangel på evidens og opbakning til fagligheden For mange telemedicinske projekter og for lidt standard Leverandørerne mangler forståelse for behandlingsforløb 62

4 1. Resume 1.1 Fokus og datagrundlag Denne analyse har karakter af en foranalyse, der fokuserer på at identificere de centrale barrierer for udvikling og implementering af velfærdsteknologi/velfærdsløsninger i den offentlige sektor. Der fokuseres på velfærdsteknologi inden for både social-, sundheds- og undervisningsområdet, hvor det for det sidstnævnte område gælder, at det primære fokus er it i folkeskolen. I analysen fokuseres på en række rammebetingelser for kommuners og regioners muligheder for at fremme brugen af velfærdsteknologiske løsninger. Gennem fokus på rammebetingelser søges barrierer for at udvikle og implementere velfærdsteknologi kortlagt. Barriererne kan være oplevede og/eller dokumenterede. Ofte er grænsen mellem en oplevet eller dokumenteret barriere uklar, idet ledelsen og medarbejderne i kommuner og regioner agerer ud fra barriererne, uanset om de er dokumenterede eller ej. Analysen forholder sig ikke til eventuelle løsninger på barriererne. I stedet kortlægges barriererne og der formuleres opmærksomhedspunkter i forhold til disse. Barriererne analyseres med udgangspunkt i fem hovedtemaer: 1. Generelle rammevilkår for udvikling og implementering af velfærdsteknologi 2. Specifikke juridiske rammer 3. Organisationens forandringsevne 4. De fagprofessionelles parathed 5. Brugernes parathed Analysen er gennemført i perioden ultimo februar til medio april Identifikation af potentielle barrierer under de fem temaer er sket gennem et kombineret webbaseret survey og telefoninterview med ledelsen i kommunerne og regionerne. Alle regioner og 90 ud af 98 kommuner har deltaget, svarende til en besvarelsesprocent for kommunerne på 92. På baggrund af det gennemførte surveys identifikation af barrierer for velfærdsteknologi er der gennemført interviews i alle regioner og i 14 kommuner. De personlige interviews er fortrinsvist gennemført med ledelse/direktionsmedlemmer, sekundært med faglige medarbejdere, fx projektledere inden for velfærdsteknologi. Desuden er der afholdt 4 workshops med deltagelse af 33 kommuner. Deltagerne har været afdelingsledere, projektledere og konsulenter med ansvar for velfærdsteknologi og innovation. På denne måde er sikret, at såvel ledere som faglige medarbejdere er inddraget. Endelig er der afholdt en række ekspertinterviews, primært med fokus på sundhedsområdet. Ud fra denne kombination af datakilder (survey, personlige interview og workshop) er der sikret et solidt grundlag for at identificere barriererne. Barrierer såvel som tilknyttede opmærksomhedspunkter præsenteres i foranalysen. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 1

5 1.2 Gennemgang af barrierer Den generelle vurdering hos kommuner og regioner er, at de identificerede barrierer i vidt omfang kan overvindes, hvis der kunne ske en modernisering af regulerings- og styringstankegangen i den offentlige sektor. Den statslige regulering bør kun fastholdes, hvis der kan føres bevis for, at reguleringen har en positiv kvalitativ effekt i den regulerede ydelse, frem for at det er de regulerede kommuner og regioner, der skal føre bevis for reguleringens irrelevans. Der er en markant enighed om i kommuner og regioner, at der eksisterer et generelt behov for mindre statslig regulering og mindre procesindblanding, eksempelvis i forhold til praksis i forbindelse med udbud med henblik på at fremme udvikling og implementering af velfærdsteknologier. Kommuner og regioner fremhæver det som en barriere, at der ikke systematisk følges op på de mange velfærdsteknologiske projekter, så man ved hvad, der virker, og hvad, der ikke virker blandt velfærdsløsningerne. Som opmærksomhedspunkt peges der følgelig på, at der kunne etableres en national enhed, som både certificerer og demonstrerer dokumenterede velfærdsløsninger. Her har staten en rolle, der er underspillet i dag. Nedenfor gennemgås centrale barrierer for hvert af de fem temaer De generelle rammevilkår De eksisterende låneregler opfattes af en del kommuner som en barriere i relation til implementering af velfærdsteknologi, idet investeringer i velfærdsteknologi ikke i tilstrækkelig grad kan lånefinansieres. Væsentlige investeringer i ny velfærdsteknologi kræver budgetter større end hvad en del kommuner kan tilsidesætte, og kommunerne argumenterer på den baggrund for, at investeringer i velfærdsløsninger hæmmes af oplevelsen af manglende muligheder til at kunne spare op af driftsbudgettet via årlige budgetoverførsler. Kommuner med en stærk økonomi finder gennemgående ikke, at de oplever disse manglende muligheder. Det kan konstateres, at kommunernes oplevelse af denne barriere i vidt omfang afhænger af, om de er en rig eller fattig kommune. Det er generelt set opfattelsen, at der er for lidt fokus på investeringsaspektet i forhold til at reducere driftsudgifterne på sigt. En række kommuner opfatter det som vanskeligt at manøvrere i forhold til puljer og fonde. Det er vurderingen, at der er for mange lånepuljer og fonde, og at formål med puljer og fonde ikke er klare og koncise nok. Regelsættet vedrørende kommuners muligheder for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder opfattes af en del kommuner som en barriere for implementering af velfærdsteknologiske løsninger. En række kommuner på tværs af størrelse samt økonomisk og finansiel formåen har således understreget de ikke uvæsentlige udfordringer ved at skabe en tilstrækkelig volumen og kritisk masse i forhold til at høste en forventet gevinst. Kommunerne opfatter det som vanskeligt at skabe disse stordriftsfordele De juridiske rammer Barriererne inden for de juridiske rammer nævnes generelt af de fleste kommuner og regioner. Der er dokumenteret væsentlige juridiske barrierer for at udvikle og implementere velfærdsteknlogi/velfærdsløsninger. Dette skyldes i høj grad den praksis, som håndhæves i Danmark med høje transaktionsomkostninger ved udbud og relativ lille gevinst for de offentlige kunder til følge, specielt ved en række innovative udbud af velfærdsløsninger. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 2

6 Generelt er det opfattelsen, at udbudsreglerne nedsætter og ikke gavner den offentlige sektors forhandlingsstyrke. Opfattelsen er endvidere, at der vil kunne indfries betydelige rabatter til den offentlige sektor, hvis transaktionsomkostningerne ved udbud blev omsat til lavere priser. Særligt store kommuner fremhæver, at udbudsreglerne forhindrer kommunerne i at bruge deres forhandlingsstyrke. De juridiske barrierer kommer i særdeleshed til udtryk i forhold til at få et tilstrækkeligt antal private leverandører til at deltage i udviklingen/tilpasningen af velfærdsteknologi, idet: Den periodemæssige adskillelse af udvikling og drift er uhensigtsmæssig De mangler en garanti for efterfølgende salg, når løsningen skal opskaleres Hovedparten finder de gældende udbudsformer svære at benytte til innovative processer, særligt på grund af en høj kompleksitet og mangel på kompetente ressourcer. Det tyder endvidere på, at konkurrencepræget dialog og funktionsudbud ikke benyttes i tilstrækkelig grad, fordi kommunerne har for lidt kendskab og tilgængelige kompetencer, og det kræver for meget tid og for mange ressourcer at gennemføre. Mange nævner, at klagenævnets regler påfører dem et betydeligt tids- og ressourceforbrug alene på grund af frygten for at havne i en klagesag. Samtykkereglerne (borgerne skal give tilladelse til at data indhentet i én offentlig enhed kan videndeles med én anden enhed) sætter ifølge hovedparten af kommunerne betydelige grænser for 1) at få installeret velfærdsteknologi hos brugerne, og 2) at udveksle data på tværs af sundhedssystemet Organisationens forandringsevne Hovedparten af kommuner og regioner anfører, at der ikke arbejdes systematisk med evaluering i forbindelse med velfærdsteknologiske projekter. Det bliver ikke i tilstrækkelig grad registreret, hvad der virker, og hvad der ikke virker. En del kommuner anfører endvidere som barriere, at udbredelsen af tværkommunale fællesskaber, som skaber stordriftsfordele og styrker den kritiske masse, er utilstrækkelig. Det er en barriere, at en del business cases ikke tager højde for, hvilke organisatoriske følger de velfærdsteknologiske løsninger vil medføre. Det anføres i en del kommuner og regioner, at det primært er ildsjæle i organisationen, som er drivende i udviklingsprocessen af velfærdsteknologiske løsninger, og at de derved er den primære driver for organisationernes forandringsevne. Endelig ses det som en barriere, at der i kommuner og regioner gennemgående tænkes i velfærdsteknologiske enkeltprodukter i stedet for systemer og arbejdsprocesser. Hermed går der potentialer tabt i forhold til at udbrede velfærdsteknologiske løsninger. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 3

7 1.2.4 Fagprofessionelles forandringsparathed Hovedparten af kommunerne og regionerne finder, at følgende tre barrierer er fremherskende: Den nuværende kultur i de interne organisationer fremmer ikke tilstrækkeligt udviklingen af nye arbejdsprocesser og implementering af velfærdsteknologiske løsninger De fagprofessionelle er ikke i tilstrækkelig grad medspillere i udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger De fagprofessionelles uddannelser fokuserer ikke i tilstrækkelig grad på at give elever/studerende redskaber og begreber til at fremme og indgå i innovative processer i jobbet Brugernes parathed Servicelovens bestemmelser om brugerinddragelse og brugernes medbestemmelsesret i forhold til valg af leverandører ses af nogle af kommunerne som en barriere for at udbrede velfærdsteknologi. Hvis en kommune ønsker at udvikle velfærdsteknologiske løsninger med anvendelse af nye velfærdsteknologier, så har brugeren ret til at gå til private leverandører, som eventuelt ikke tilbyder at levere denne ydelse med de nye produkter, idet de ikke kontraktligt har aftalt dette med kommunen. På denne måde bliver brugernes medbestemmelsesret utilsigtet en barriere for at udvikle velfærdsydelserne gennem nye teknologier. Nogle kommuner har endvidere anført, at de forstår lighedsprincippet i sagsbehandlingen som en hindring for afprøvning af nye velfærdsteknologiske løsninger. Som et eksempel er anført, at der bevilges en gruppe af ældre særlige forbrugsgoder i forbindelse med udvikling af nye metoder til genoptræning og forebyggelse, som andre grupper af ældre ikke får bevilget. I sådanne tilfælde vil en del kommuner opgive at gennemføre de nye metoder. En del kommuner peger endvidere på, at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på at styrke brugernes empowerment som følge af velfærdsteknologiske løsninger. Dermed udnyttes potentialerne ved nye velfærdsteknologier ikke fuldt ud Velfærdsteknologi socialområdet Hovedparten af kommuner og regioner fremhæver det som en barriere, at de fagprofessionelle har utilstrækkelige kompetencer til at medvirke i udarbejdelsen af retvisende business cases. Det opfattes som væsentligt for udbredelsen af velfærdsteknologiske løsninger, at de offentlige aktører har det rette grundlag at træffe beslutninger ud fra. Derfor ønskes entydig dokumentation for værdien af indførelsen af velfærdsteknologi, og det er således blandt andet på socialområdet, at dette er anført. Dette forventes at fremme eksekveringslysten og -modet i relation til implementering af velfærdsteknologi. For så vidt angår uddannelse er der blandt hovedparten af specielt kommunerne et ønske om, at de praksisnære elementer arbejdes langt mere konkret ind i professionsuddannelserne. Som det er nu vurderes kandidaterne ikke at være tilstrækkelig gearet i forhold til den teknologiske udvikling. Det opfattes derfor som en barriere for udvikling og implementering af velfærdsteknologi/velfærdsløsninger, at de fagprofessionelles kompetencer ikke i tilstrækkelig grad matcher de reelle udfordringer på det velfærdsteknologiske område. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 4

8 1.2.7 Velfærdsteknologi undervisningsområdet Velfærdsteknologi på undervisningsområdet består primært af it-understøttede læringssystemer i folkeskolen. Sekundært omfatter velfærdsteknologien på undervisningsområdet e- læringsløsninger til dagtilbudsområdet og til specialområdet. Fagidentitet og traditioner hos de fagprofessionelle opleves af hovedparten af kommunerne som en barriere for at udvikle og implementere velfærdsteknologi. Barrieren kommer til udtryk ved en professionsfastlåsthed, som hæmmer udvikling af nye roller og ansvar samt nye samarbejdsformer med øvrige faggrupper og borgerne. I stedet holder medarbejderne fast i professionen og den oprindelige faglighed. Dette gælder eksempelvis blandt fagprofessionelle grupper som lærere og pædagoger. En opprioritering af den fagdidaktiske anvendelse af it i uddannelserne (fx lærere og pædagoguddannelsen) samt opprioritering af efteruddannelsens fokus på fagdidaktisk anvendelse af it, forventes at styrke kandidaternes motivation og kendskab til it-understøttede læringssystemer, hvilket vil mindske barriererne for at tage sådanne løsninger i brug, når kandidaterne efter uddannelsen er (tilbage) i jobbet. Folkeskoleloven ses i nogle af kommunerne som en barriere for implementering af it-baserede læringssystemer. Blandt de kommuner, hvor der er interviewet specifikt i relation til folkeskoleområdet gives som eksempel på barrierer bestemmelsen i folkeskoleloven om et maksimalt antal elever i en klasse samt restriktioner i forhold til holddannelse. Barriererne består således i, at folkeskolelovens rammeskabende bestemmelser opleves at skabe ufleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse, hvilket skaber barrierer i forhold til udbredelse af ny velfærdsteknologier, som netop kan folde sig ud gennem undervisning på flere lokaliteter og i større hold. Det fremhæves af flere kommuner, at mindre regulering af processer og rammer vil øge mulighederne for eksempelvis at anvende to-lærerordninger i specifikke forløb, hvor itunderstøttet læring tænkes ind i en helhed. Det anføres endvidere som en barriere, at den centrale erfaringsopsamling vedrørende itunderstøttede læringssystemer på tværs af kommunerne er utilstrækkelig, i særdeleshed i forhold til at dokumentere og beskrive specifikke løsninger Velfærdsteknologi sundhedsområdet På sundhedsområdet peges der i forhold til barrierer især på manglen på incitamenter, uklar evidens samt mange, små projekter uden forbindelse til en overordnet proces. Det er en særlig stor barriere for implementering af velfærdsløsninger på tværs af kommuner og regioner, at der ikke eksisterer en sammenhængende governancestruktur på tværs af stat, regioner og kommuner. Et samarbejde på tværs af kommuner og regioner sker i stedet via enkeltstående projekter og frivillighed, hvorfor et stort potentiale går tabt. Der er bred enighed blandt de adspurgte om, at årsagerne til manglen på økonomiske incitamenter skal findes i, at de overordnede takstafregningsprincipper mellem praktiserende læger, region og kommuner ikke tilskynder tilstrækkeligt til behandlinger uden for klinikkerne og hospitalsvæsenet, og at indførslen af nye takster halter bagefter udviklingsbehovet. Endelig fastholder manglen på takstdifferentiering af patienterne tilsyneladende behandlingerne på hospitalerne og hos de praktiserende læger. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 5

9 De faglige områder oplever, at reglerne om de kliniske evidenskrav er uklare. De medicinske teknologivurderinger bakker op om at forstærke den sundhedsfaglige dokumentation, men mangler fokus på de tværgående behandlingsforløb og synergi med en national klinisk evidensdokumentation. Der er endvidere uklarhed om finansieringen til tilvejebringelsen af telemedicinsk udstyr, herunder opleves det som en barriere, at private lægers udgifter til telemedicin ikke kan ikke finansieres tilstrækkeligt. Det tværgående samarbejde på tværs af fagsektorerne er svagt udfoldet, da både incitamentsstrukturer, faglige karrierer og leverandørernes manglende tværgående tænkning gør, at løsningerne på telemedicin kun sjældent tænkes på tværs af kommunernes øvrige borgerrettede indsatser. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 6

10 2. Introduktion Denne rapport analyserer barriererne for velfærdsteknologi i den offentlige sektor i Danmark, gennem fokus på rammevilkår. Analysen har karakter af en foranalyse, og skal indgå i det samlede, forberedende arbejde til en digitaliseringsreform. I foranalysen ses på en række rammebetingelser for kommuners og regioners muligheder for at udvikle og implementere velfærdsteknologiske løsninger. Ved denne fokus på rammebetingelser søges identificeret barrierer for at udvikle og implementere velfærdsteknologi/velfærdsløsninger. Med henblik på at kortlægge de generelle erfaringer med udvikling og implementering af velfærdsteknologi fokuseres bredt på alle kommuners og regioners erfaringer. Der fokuseres på, hvilke barrierer kommunerne bredt ser som fremtrædende, samtidig med at der også tages højde for de store kommuners og regioners opfattelse og vurderinger, idet disse repræsenterer en relativ stor del af befolkningen, og dermed en stor del af den potentielle efterspørgsel efter nye velfærdsteknologier og velfærdsløsninger. Vurderingen af barriererne hos disse er derfor interessant særskilt. Samtidig lægges der naturligvis vægt på også at inddrage både mellemstore og små kommuners vurderinger, med henblik på at analysere, om de mindre kommuner har særlige udfordringer. I forlængelse heraf vurderes, om der er forskelle i barrierevurderingen blandt økonomisk stærke kommuner (kaldet rige kommuner), sammenlignet med økonomisk svage kommuner (kaldet de fattige kommuner). I de tilfælde, hvor der ikke eksplicit fokuseres på store/små kommuner eller økonomisk stærke/svage kommuner skyldes det, at der ikke kan konstateres en forskel i vurderingen af barriererne. 2.1 Sådan har vi gjort Nedenfor præsenteres foranalysens faser og datamateriale. Endvidere beskrives principperne for vurdering af kvantitative og kvalitative data beskrives nærmere. Foranalysen er blevet gennemført som illustreret nedenfor: Foranalysens faser De væsentligste aspekter for hver fase skal kommenteres således: Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 7

11 Fase 0: Opstart Foranalysen er baseret på en række hypoteser og analysespørgsmål fordelt på de fem emner: 1. Generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 2. Specifikke juridiske rammer 3. Organisationers forandringsevne 4. Fagprofessionelles parathed 5. Brugernes parathed I den indledende del af foranalysen blev mere end 20 hypoteser og analysespørgsmål gennemgået i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Gennemgangen resulterede i en konkretisering og prioritering i forhold til det videre analyseforløb, således at den efterfølgende datafangst blev så operationel som muligt. Fase 1 og 2: Datafangst I-II: Survey og personlige interview Foranalysens setup indebærer en kombination af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder i relation til den primære respondentmålgruppe kommuner og regioner. Den kombinerede metodetilgang kan karakteriseres som en summativ metode, hvor såvel kvantitative som kvalitative metoder anvendes med henblik på at afdække kommuners og regioners rammer for velfærdsteknologi. Tilgangen indebærer en klassisk datatriangulering, hvor der både anvendes webbaseret survey, telefoniske interview og feltarbejde /besøg/workshops. Udfordringen for metodetriangulationens forklaringskraft er at indfri, at de ud fra analyserne udarbejdede konklusioner og anbefalinger stemmer overens, uanset om de hviler på forskellige kilder, forskellige informationstyper og forskellige fortolkere. Det webbaserede survey er udgangspunktet for foranalysen; en breddeanalyse, hvor samtlige 98 kommuner og 5 regioner er blevet kontaktet med henblik på at afdække vurderinger og holdninger omkring rammebetingelser. Informanterne var typisk medlemmer af direktionen, som dækker de 3 områder. Som supplement til de kvantitative data (baseret på det webbaserede survey) er der gennemført såvel telefoniske interview som personlige interview. Denne første del af datafangsten gav en omfattende afdækning af erfaringerne i kommuner og regioner med velfærdsteknologi inden for de fem opstillede emner. Herefter gennemførtes hypotese-loop 1. Dette loop sikrede, at de indledningsvis formulerede hypoteser og analysespørgsmål blev vurderet og for visse aspekters vedkommende udvidet med forhold af betydning for kommunernes og regionernes prioritering af velfærdsteknologi. Et loop skal i denne sammenhæng ses som en analytisk læringsproces, hvor ideer og input indgår i en opdaterings- og justeringsproces, hvor midlertidige resultater evalueres og eventuelt justeres/udvikles. Efter det webbaserede survey, de telefoniske interview og det gennemførte hypotese-loop 1 blev der iværksat yderligere dataindsamlingsaktiviteter. Kommunernes og regionernes velfærdsteknologiske erfaringer blev kategoriseret efter område: Social-, sundheds- og undervisningsområdet. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 8

12 Der blev gennemført 25 personlige interviews i 14 kommuner og 5 regioner. På denne måde opnåedes en kvalificerende og uddybende dataindsamling, hvor aktørernes erfaringer med velfærdsteknologi dels afdækkes efter erfaring, dels efter fagområde (social, sundhed og undervisning), dels (på tværs af) type af rammebetingelse (generelle rammevilkår for velfærdsteknologi, specifikke juridiske rammer, organisationers forandringsevne, fagprofessionelles parathed og brugernes parathed). Det andet hypotese-loop gennemførtes på lignende vis som hypotese-loop 1, dvs. i tæt samarbejde med opdragsgiver - i denne del af foranalysen. Resultatet heraf indgik i de efterfølgende workshops. Fase 3: Datafangst III: Workshops Den sidste del af datafangsten, hvor oplysninger om mere komplekse problemstillinger for kommunernes og regionernes rammevilkår blev indhentet, blev gennemført via i alt fire regionale workshops: Én i hovedstadsområdet, én i Midtjylland, én i Syd- og Sønderjylland og én på Sjælland. Alle kommuner og regioner blev inviteret til at deltage. Hensigten med disse workshops var at give mulighed for videregående og uddybende nuancering af problemstillinger og udfordringer relateret til kommunernes og regionernes rammevilkår. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 9

13 2.2 Metode og dataramme Ovenstående metode og dataramme, herunder informanter, er samlet i nedenstående tabel: Tabel 1 Metode og dataramme Metode Formål Informanter Survey Fastlæggelse af temaer 90 kommuner og 5 regioner Metode Formål Personlige interview 19 enheder 25 interviews Workshop Repræsentanter fra 33 kommuner Informanter ekspertinterviews Interviews og workshop Uddybning af temaer Albertslund Kommune Aarhus Kommune Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavns Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Københavns Kommune Køge Kommune Lolland Kommune Odense Kommune Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Aarhus Kommune Ballerup Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Greve Kommune Halsnæs Kommune Herning Kommune Hillerød Kommune Holstebro Kommune Hvidovre Kommune Hørsholm Kommune Ikast-Brande Kommune Køge Kommune Lejre Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Mariagerfjord Kommune Nordfyns Kommune Odense Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Roskilde Kommune Skanderborg Kommune Solrød Kommune Sorø Kommune Svendborg Kommune Syddjurs Kommune Vallensbæk Kommune Vejle Kommune Viborg Kommune Ministeriet for Børn og Undervisning Hospitaler Praktiserende Lægers Organisation Aalborg Universitet Udarbejdelse af barrierebeskrivelse og opmærksomhedspunkter Ved Brøndum & Fliess Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 10

14 2.3 Tolkning af kvantitative og kvalitative data De kvantitative data fra det gennemførte survey vil overvejende indgå i analysen med angivelse af procentandele. Datagrundlaget er solidt, grundet den høje besvarelsesprocent. Derimod vil det ikke være meningsfyldt at operere med procentandele i forhold til udsagn, som fremkommer gennem vore 25 personlige interviews og 4 workshops med deltagelse af de anførte 33 kommuner. I stedet vil terminologien typisk være følgende: Når termen hovedparten af kommunerne anfører anvendes i forhold til en given barriere, betyder det, at over 10 af kommunerne i personligt interviews og workshop har bekræftet barrieren. Dette selv sagt i forskellige betoninger, men i tilstrækkelig grad til, at kommunerne på overbevisende måde har beskrevet barrieren som eksisterende. Der kan forekomme kommuner, som ikke er enige i barrieren, men det vil være relativt få og under 4. Typisk vil det gælde, at et mindretal af kommunerne har forholdt sig neutral til problemstillingen, eksempelvis fordi den pågældende informant ikke har mulighed for at vurdere barrieren. Termen generelt finder kommunerne betyder, at over 10 af de personligt interviewede kommuner har givet udtryk for det skitserede udsagn, og at de resterende typisk ikke har forholdt sig til problemstillingen, dvs. der eksisterer ikke kommuner, som har udtryk uenighed i udsagnet om barrieren. En række kommuner dækker over minimum 5 af de personligt interviewede kommuner, nogle kommuner indebærer 3-4 kommuner, hvilket også gør sig gældende for antallet af kommuner, når der skrives flere kommuner. Brugen af nogle henholdsvis flere skyldes primært et ønske om en sproglig variation i teksten. Enkelte kommuner er typisk 2 kommuner. Hvis der er forskellige kvalitative vurderinger af en given barriere, søges dette beskrevet med anvendelse af ovenstående termer. Ved termerne hovedparten og generelt er der taget højde for de store kommuners vurderinger, som således bakker op om udsagnet, selv om dette ikke eksplicit skrives. De 5 største kommuner er i særlig grad i fokus i forhold til identifikation af barriererne, og hvor det er relevant sammenholdes udsagnene med de 5 regioners vurderinger. I nogle tilfælde angiver vi et præcist antal kommuner, fx at 4 kommuner anfører en given problemstilling som en barriere. Baggrunden herfor er, at barrieren er relativ specifik, hvorfor hovedparten af de øvrige kommuners informanter ikke har været i stand til at vurdere barrieren. Dette betyder følgelig, at selv om, der kun er 4 kommuner, som har dette synspunkt, så er det en barriere, som fortjener en videre analyse, idet der ikke i de øvrige interview er fremført vurderinger, som er i modstrid med det relativt lille antal kommuners vurdering. Endelig er der i den afsluttende fase af analysen ført dialog med både interviewede kommuner og deltagende kommuner på vore workshops med henblik på at præcisere vurderingen af barrierer. I denne dialog har 20 kommuner og én region deltaget. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 11

15 2.4 Rapportskrivning og afsluttende workshop Rapportskrivningen er foregået løbende i april med input fra kommuner, regioner og eksperter. Et udkast til rapport er drøftet med opdragsgiver den 22. april 2012, hvorefter der er udarbejdet et nyt udkast. I den oprindelige procesplan opereredes med en afsluttende workshop, hvor barrierer og opmærksomhedspunkter drøftes med en bred kreds af interessenter fra ministerier, regioner og kommuner. Denne workshop er endnu ikke afholdt. 2.5 Kapitel- og læsevejledning I det efterfølgende afsnit 3 er de generelle rammevilkår for velfærdsteknologi beskrevet, de specifikke juridiske rammer gennemgås i afsnit 4, mens kommunernes/regionernes vurdering af organisationens forandringsevne samt fagprofessionelles og brugernes parathed gennemgås i afsnittene 5-7. I afsnittene 8-10 gennemgås velfærdsteknologi på socialområdet, undervisningsområdet og sundhedsområdet. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 12

16 3. Generelle rammevilkår for velfærdsteknologi Faktaboks 1 Barrierer og opmærksomhedspunkter De eksisterende låneregler opfattes af kommunerne som barriere i relation til implementering af velfærdsteknologi, idet det er vurderingen, at investeringer i velfærdsteknologi ikke i tilstrækkelig grad kan lånefinansieres Væsentlige investeringer i ny velfærdsteknologi kræver budgetter større end hvad en række kommuner kan tilsidesætte, og disse kommuner argumenterer på den baggrund for, at investeringerne i velfærdsteknologi hæmmes af manglende muligheder for at kunne spare op af driftsbudgettet via årlige budgetoverførsler Generelt har kommunerne på tværs af størrelse samt økonomisk og finansiel formåen anført i forhold til det velfærdsteknologiske område, at vanskelighederne ved at skabe en tilstrækkelig volumen og kritisk masse i forhold til at høste en forventet gevinst er en barriere Flere kommuner opfatter det som vanskeligt at håndtere nogle af de lovgivningsmæssige formuleringer i lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. De oplevede barrierer besværliggør opnåelsen af storskalafordele 3.1 Introduktion Generelle rammevilkår for velfærdsteknologi omfatter i denne foranalyse en vurdering af, hvorvidt kommunernes og regionernes beslutninger eller overvejelser om indførelse af velfærdsteknologi er påvirket af: Den generelle økonomi i de velfærdsteknologiske løsninger og mulighederne for at dokumentere gevinster ved investeringer Vanskeligheder ved at finansiere velfærdsteknologiske løsninger Låneadgangen til investeringer Samarbejdet med private virksomheder om udarbejdelse af business cases Organisationens kendskab til velfærdsteknologiske løsninger og produkter Det gennemførte surveys resultater vedrørende generelle rammevilkår for velfærdsteknologi fremgår af figuren neden for: Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 13

17 Figur 1 Faktorer, der påvirker indførelsen af velfærdsteknologi Organisationens kendskab til velfærdsteknologiske løsninger og produkter 47% 34% 19% Samarbejdet med private virksomheder om udarbejdelse af business case (der viser, hvad der totalt set kan spares i kommunen/regionen ved at indføre velfærdsteknologiske løsninger) 23% 32% 45% Låneadgangen til investeringer 25% 30% 45% Vanskeligheder ved at finansiere velfærdsteknologiske løsninger 30% 43% 27% Den generelle økonomi i de velfærdsteknologiske løsninger og særligt mulighederne for at dokumentere gevinster ved investeringer 75% 20% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad/i høj grad I middel grad I ringe grad/ I meget ringe grad 90 ud af 98 kommuner har besvaret foranalysens survey vedrørende generelle rammevilkår for velfærdsteknologi. Følgende aspekter skal særligt bemærkes: 3 ud af 4 adspurgte kommuner har på tværs af størrelse og geografi anført, at de økonomiske forhold forbundet med de velfærdsteknologiske løsninger og særligt mulighederne for at dokumentere gevinsterne ved investeringer i særlig høj grad påvirker indførelsen af velfærdsteknologi I tillæg hertil mener mere end halvdelen af kommunerne, at udarbejdelsen af business cases i samarbejde med private leverandører er en betydende faktor for implementeringen af velfærdsteknologi Mere end halvdelen af de i alt 90 kommuner er af den opfattelse, at den nuværende låneadgang til investeringer i velfærdsteknologi er en afgørende faktor, som påvirker indførelsen af velfærdsteknologi Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 14

18 Kommunernes kendskab til løsninger og produkter på området er ligeledes en faktor, der spiller ind i forhold til udbredelsen af velfærdsteknologiske løsninger og produkter. Således mener omkring halvdelen af kommunerne, at dette i særlig grad er en faktor, der påvirker indførelsen af velfærdsteknologi På baggrund af det gennemførte survey kan det konstateres, at de generelle økonomiske forhold og dokumentationskrav opfattes som barrierer. Dette underbygges af, at primært mindre finansielt robuste og økonomisk sårbare kommuner i forbindelse med de gennemførte personlige interviews har påpeget, at de økonomiske rammevilkår opleves som er en konkret barriere for implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger. Gennemgang af forhold vedrørende business cases, der tager højde for de organisationsmæssige følger af velfærdsteknologi, beskrives nærmere i afsnit 5. Mere end 70 % af de adspurgte kommuner har i det gennemførte survey anført, at finansiering spiller en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Hertil kommer, at ca. halvdelen af kommunerne er af den opfattelse, at den nuværende låneadgang til investeringer i velfærdsteknologi er en afgørende faktor i forhold til at påvirke indførelsen af velfærdsteknologi. I forbindelse med de efterfølgende personlige interviews er lånefinansiering og eksisterende låneregler hyppigt blevet nævnt som opfattet barriere af hovedparten af kommunerne i relation til velfærdsteknologi. De pågældende kommuner opfatter det generelt set som en barriere, at investeringer i velfærdsteknologi ikke i tilstrækkelig grad kan lånefinansieres. I tillæg hertil oplyser nogle af kommunerne, at velfærdsteknologiske projekter ofte fravælges, idet driftsbesparelsen først opnås på længere sigt. På baggrund heraf belyses følgende opfattede barrierer i dette afsnit: Barrierer relateret til økonomiske rammevilkår, herunder adgang til lånefinansiering af velfærdsteknologi Barrierer relateret til kommunernes udførelse af opgave for andre offentlige myndigheder 3.2 Økonomiske rammevilkår og lånefinansiering Surveyresultatet omkring det forhold, at det opleves vanskeligt at finansiere velfærdsteknologiske løsninger, er i henhold til ovenstående blevet bekræftet både via gennemførte interviews og på de afholdte workshops. De eksisterende låneregler opfattes af kommunerne som barriere i relation til implementering af velfærdsteknologi, idet investeringer i velfærdsteknologi ikke i tilstrækkelig grad kan lånefinansieres. Kommunernes muligheder for økonomisk forvaltning, herunder adgang til kommunal og regional låntagning mv. fremgår primært/overordnet set af følgende regelsæt mv.: 1 1 Der henvises endvidere til Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner, herunder bevillingsregler samt sondringen mellem drifts- og anlægsudgifter. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 15

19 Bekendtgørelse af lov nr af 1. november 2010 om kommunernes styrelse, herunder især afsnit om kommunens økonomiske forvaltning og bekendtgørelse af lov nr af 1. november 2010 om regioner Kommunestyrelsesloven indeholder regler omkring kommunalbestyrelsen, udvalg, økonomisk forvaltning mv. I forhold til kommunernes økonomiske forvaltning omfatter lovbekendtgørelsen bestemmelser vedrørende bl.a. bevillingsmyndighed, regnskabsår, årsbudget og flerårige budgetoverslag, overførselsmuligheder, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser mv. Regionsloven indeholder i vidt omfang tilsvarende regulering af regionernes forhold. Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om regionernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Lånebekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den kommunale styrelseslov samt regionsloven er overordnet begrundet af samfundsmæssige styringshensyn, der tilsiger statslig regulering af kommunernes og regionernes anlægsaktiviteter. Lånebegrænsningen er desuden begrundet i hensynet til de folkevalgtes fremtidige dispositionsfrihed, idet begrænsningen indebærer, at det fremtidige lokal- og regionalpolitiske råderum ikke i uhensigtsmæssig omfang undergives finansielle bindinger som følge af aktuelle lokal- og regionalpolitiske beslutninger. Den tilladte låneadgang benævnes låneramme. Låneberettigede formål uden behov for ministeriets dispensation benævnes som den automatiske låneadgang. Den automatiske låneadgang vedrører udelukkende anlægsudgifter på forsyningsområdet og enkelte områder på det skattefinansierede område, herunder bl.a. kollektive varmeforsyningsanlæg, energibesparende foranstaltninger, installation af el- og varmeproducerende anlæg, kommunal jordforsyning, regionale privatbaner og kommunale havne mv. Driftsudgifter kan ikke lånefinansieres. Lånebegrænsningen medfører således, at øvrig låneadgang kræver ministeriets dispensation, som typisk meddeles fra en eller flere formålsopdelte lånepuljer. Lånepuljerne danner således en ramme for den samlede låntagning på prioriterede områder. Lånepuljernes formål og omfang aftales ved forhandlingerne om kommunernes og regionernes årlige økonomi og evt. i forbindelse med aftaler om Finansloven. Bekendtgørelsen behandler også lån optaget af kommunale fællesskaber og selskaber med kommunal og regional deltagelse og aftaler om benyttelse af anlægsaktiver, ejendomme, lokaler m.v., herunder leje- og leasingaftaler eller driftsaftaler som opfattes som lån og derfor henregnes til kommunernes og regionernes låntagning, idet disse erstatter en skattefinansieret anlægsudgift. Henregning kan dog neutraliseres ved at deponere et beløb svarende til lånets eller garantiens størrelse og det lejedes værdi. Som supplement til bl.a. lånebekendtgørelsen har Økonomi- og Indenrigsministeriet tillige en lånevejledning nr om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 19. februar Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 16

20 Det skal i forhold til ovenstående nævnes, at der i 2006 og 2007 blev afsat lånepuljer til kommuner og regioner til visse it-engangsomkostninger i forbindelse med kommunalreformen, ligesom der i forbindelse med fordeling af lånepuljer og via tilskud fra kvalitetsfonden kan gives midler til visse velfærdsteknologiske it-investeringer som kan sidestilles med en kommunal anlægsudgift. Det er primært kommuner, som i mindre grad er finansielt robuste og dermed økonomisk sårbare, som har anført, at de oplever barrierer i forhold til de økonomiske rammevilkår, herunder lånefinansiering af velfærdsteknologi. Væsentlige investeringer i ny velfærdsteknologi kræver budgetter større end hvad disse kommuner kan tilsidesætte, og kommunerne argumenterer på den baggrund for, at investeringerne i velfærdsteknologi/velfærdsløsninger hæmmes af oplevelsen af manglende muligheder for at kunne spare op af driftsbudgettet via årlige budgetoverførsler. Opfattelsen hos de pågældende kommuner er, at eksisterende regler og tilgængelige midler til låneoptag i sidste ende hæmmer investeringer, selv med et højt gevinstmæssigt potentiale og lav risiko. 3.3 Kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder I forbindelse med de gennemførte interviews har flere kommuner oplyst, at regelsættet vedrørende kommuners muligheder for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder opfattes som en barriere for implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Flere kommuner på tværs af størrelse samt økonomisk og finansiel formåen har i forhold til det velfærdsteknologiske område understreget de ikke uvæsentlige udfordringer ved at skabe en tilstrækkelig volumen og kritisk masse i forhold til at høste en forventet gevinst. Kommunerne opfatter det som vanskeligt at skabe disse stordriftsfordele og efterspørger større volumen for derved at gøre køb af velfærdsydelser mere rentabelt. I afsnit 5 om organisationens forandringsevne beskrives to måder til at opnå stordriftsfordele og styrke den kritiske masse: Driftsfællesskaber og tværkommunale samarbejder. En tredje måde kommuner kan søge at opnå storskalafordele på, er at udføre velfærdsteknologiske opgaver for andre kommuner eller offentlige myndigheder. Her er det opfattelsen hos de pågældende kommuner, at der er to primære barrierer: For det første opfatter de det som vanskeligt at håndtere nogle af de lovgivningsmæssige formuleringer i lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. De oplevede barrierer i forhold til at udføre velfærdsteknologiske opgaver for andre kommuner - og derved opnå stordriftsfordele vedrører primært følgende: o o At kommunerne ikke kan udføre de pågældende opgaver, såfremt opgavens værdi overstiger gældende tærskelværdi for offentlige tjenesteydelser At kommunerne kun kan udføre opgaverne efter de har været udbudt På baggrund af de gennemførte interviews med disse kommuner er der på den baggrund formuleret et opmærksomhedspunkt omkring en regelforenkling af loven med henblik på at gøre det samlede regelkompleks mindre restriktivt og mere vidtgående. Analyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 17

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Velkomst. Introduktion. Regulering af kommunernes låntagning:

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere