Dansk firma i front for at undgå gasulykker. Billigere metode til reparation af stålgasrør. Nr. 3 juni årgang. Side 9.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk firma i front for at undgå gasulykker. Billigere metode til reparation af stålgasrør. Nr. 3 juni 2003 92. årgang. Side 9."

Transkript

1 Nr. 3 juni årgang Dansk firma i front for at undgå gasulykker FORCE-instituttet i Brøndby er blandt verdens førende til teste stålrør til gastransport. Firmaet foretager millioner af målinger ved kontrollerede rørsprængninger som led at skabe størst mulig sikkerhed. Side 9 Billigere metode til reparation af stålgasrør Arbejdstilsynet har godkendt en ny og langt billigere metode til reparation af stålrør, hvor der ikke er egentlige brud. Faktisk viser forsøg, at reparationen holder bedre end det oprindelige rør. Side det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Energi- og gastekniske efteruddannelser Graveskader på gasledninger Hvad er vigtigt ved køb af nye PE-rør Dansk ekspertise i at forebygge rørsprængninger... 9 Ny metode til reparation af stålrørsledninger Gasmarked fuld markedsåbning Produktnyheder fra besøg på Frankfurt-messen Positiv samfundsøkonomi i at konvertere kul til gas. 17 Emission fra decentrale kraftvarmeværker Prisdannelsen på naturgas i et liberaliseret marked Branchenyt Nyt fra IGU ERFA-konference om mindre gasanlæg Nyt fra bestyrelsen Medlem af Nr ISSN Gas uden grænser Dette nummer af GASTEKNIK kommer på gaden samtidig med afholdelsen af Verdensgaskonferencen i Tokyo juni Op mod gasfolk fra hele verden er på trods af SARS strømmet mod Japan for at deltage i denne den største globale gasbegivenhed, der holdes under mottoet Natural Gas - Catalysing an Eco-Responsible Future. I DGF kan vi glæde os over, at vores fællesrejse til konferencen er blevet en stor succes med 70 deltagere fra Danmark og Sverige. At så mange trods alt samles i Tokyo hænger sammen med, at gasindustriens virksomheder ved, at nøglen til succes på det liberaliserede marked bl.a. ligger i at følge med internationalt og skabe de bedst mulige internationale alliancer. Verdensgaskonferencen i Tokyo er en enestående chance for at danne sig et billlede af den globale gasindustri. Gasudvinding, -handel, -transport og -teknologi kender ikke længere til landegrænser. Det gælder ikke mindst i EU, som faktisk er verdens største energiimportør. Omkring halvdelen af energiforbruget i EU dækkes af importeret energi. Og i løbet af den næste snes år kan man forvente, at 90 pct. af olie- og gasforbruget skal dækkes ved import. Også internt i EU transporteres gas over landegrænserne. 60 pct. af den gas, der anvendes i EU, har krydset mindst én landegrænse. Fokuserer vi på Danmark, kan vi konstatere at DONG i 2002 eksporterede 44 pct. af den producerede gas til Tyskland og Sverige. Og nye rørforbindelser til det europæiske marked kan inden for få år forventes at skabe nye gasstrømme til og fra Danmark. Dansk gasindustri deltager aktivt i fælleseuropæiske samarbejdsfora på gasområdet: Eurogas, Gas Transmission Europe, Marcogaz og GERG og er herigennem med til at sætte den europæiske dagsorden og drage nytte af udenlandske erfaringer. DGF er en aktiv medspiller i internationalt samarbejde gennem medlemskabet i den Internationale Gas Union. Som det kan læses andetsteds i dette blad, har vi netop udpeget de danske deltagere i IGU s kommende treårige arbejdsprogram. Vi er repræsenteret i IGU s Council og kandiderer til en post i IGU s Executive Committee. Vi bestræber os på altid at få den internationale dimension med i vores medlemsaktiviteter - årsmøde, kursusprogram og GASTEKNIK. Jeg håber, det værdsættes af medlemmerne og bliver til gavn for de danske gaskunder, der i sidste ende jo gerne skulle høste fordelen af, at gas på et liberaliseret marked er uden grænser. Povl Asserhøj, formand Sponsorer for Dansk Gas Forening: Innovativ energiudnyttelse (som vi ingeniører siger) 3

4 UDDANNELSE Energi- og gastekniske efteruddannelser - Ny struktur fra 1. august - Kortere kursusforløb og større fleksibilitet - Sikkerhed for gennemførelse af planlagte kurser Fra 1. august udbyder de tekniske skoler et nyt kursusprogram for den energi- og gastekniske efteruddannelse. Samtidigt med at det faglige indhold er blevet ajourført, er der lagt vægt på korte kursusforløb og større fleksibilitet, - samt ikke mindst: en sikkerhed for at planlagte kurser gennemføres. Den nye efteruddannelse som er udviklet af VVS-branchens Uddannelsesnævn adskiller sig især i form og gennemførelse markant fra det nuværende udbud, som efterhånden også har mere end ti år på bagen. Det tekniske indhold er selvfølgelig også blevet revideret, og der er her overvejende tale om en ajourføring til aktuelle forhold, samt i nogen grad en supplering med nye tilbud. Til den energi- og gastekniske efteruddannelse udbydes der 32 kurser, alle med en kursuslængde på mellem 1 og 3 dage, - dog 4 dage for de gastekniske certifikatkurser. Åbent værksted kurser Kurserne udbydes i et åbent værksted, hvilket betyder, at uddannelsesstederne til samme tid og sted gennemfører alle kurserne inden for ét eller flere af områderne jf skema. Kursusholdene vil derfor være sammensat af deltagere der er tilmeldt på forskellige kurser, og den enkelte kursist vil opleve, at han i undervisningslokalet kommer til at arbejde ved siden af medkursister der modtager undervisning med et andet kursusindhold og uddannelsesmål. Den åbne værkstedsform giver mulighed for at opleve et fagligt uddannelsesmiljø, hvor der udover undervisningen inden for eget kursus, kan udveksles erfaringer og hentes inspiration på tværs af flere forskellige kurser og niveauer. Den enkelte får et indblik i hvad der sker på de øvrige kurser, og får dermed også et ideelt grundlag for at vurdere egne kompetencer og muligheder ved eventuel efterfølgende tilmelding til disse. Fleksible forløb, garanti for gennemførelse Herudover vil den åbne værkstedsform give bedre mulighed for at fylde kursusholdene op, så de mange aflysninger på grund af for få tilmeldte kan undgås. I konsekvens heraf vil kurserne fremover blive udbudt til gennemførelse i perioder, og ikke som hidtil til planlagte faste terminer. Uddannelsesstederne vil i aftalte perioder på eksempelvis en måned, et kvartal, eller for et halvår, udbyde alle kurser med opstart hver uge på en fast ugedag, eller ved løbende opstart på alle dage i perioden. I kombinationen med at kurserne samtidigt er blevet af få dages varighed, giver det et betydeligt mere fleksibelt grundlag for at bruge efteruddannelsen til de tidspunkter AF SEKRETARIATSCHEF HANS JENSEN, VVS BRANCHENS UDDANNELSESNÆVN hvor virksomhedernes og de ansattes behov og mulighed for at deltage er til stede. Samtidigt er der med kursusstederne aftalt en garanti for gennemførelse. I de aftalte perioder gennemføres de udbudte kurser i alle uger, uanset antal tilmeldte. Der vil derfor være uger med små hold, som så opvejes ved at der i andre uger vil være tilmelding af måske meget store hold. Fri optagelse på de fleste kurser I den nye efteruddannelse kan kursisterne frit tilmelde sig og blive optaget på alle kurser - dog undtaget de gastekniske certifikatkurser. De formelle krav om deltagelse på forudgående kurser er for alle øvrige kurser blevet fjernet, og det lægges i stedet ud til brugerne selv at vurdere, om de har de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne følge og få fuld udbytte af undervisningen på de kurser de tilmelder sig til. Skolernes kursusadministrationer vil i forbindelse med tilmelding være behjælpelig med at afklare den enkeltes faglige forudsætning for at deltage, og vil også give vejledning om på hvilke kurser eventuelle manglende forudsætninger kan erhverves. Trods vejledning vil der være en del kursister der allerede ved kursusstart bliver klar over at de har valgt forkert. Men det åbne værksted giver da mulighed for med det samme at blive overflyttet til deltagelse på et andet kursus eller et kursusforløb der fører frem mod opnåelse af det oprindeligt ønskede uddannelsesmål. Adgangskrav til certifikatkurser Optagelsen på de gastekniske certifikatkurser forudsætter, efter samråd med DGP, en forudgående deltagelse på flere gastekniske kurser, jf. skemaet. Udover disse har flere af de øvrige kurser hel eller delvis relevans til gasområdet, og de vil med fordel kunne indpasses i individuelle uddannelsesforløb, hvor den enkelte med udgangspunkt i egne forudsætninger og mål plukker mellem tilbudene og bygger en samlet gasteknisk kompetence op, og måske helst inden deltagelse på certifikatkursus. Bestilling af kursusplan Kursusplanen for det næste halvår udsendes i juni måned til VVS-virksomheder og svende, og tilsendes til andre ved henvendelse til VVS-branchens Uddannelsesnævn på tlf eller på mailadressen 4 Gasteknik 3/2003

5 UDDANNELSE Energi- og gastekniske kurser fra 1. august 2003: Varmeproducerende anlæg: Installation af varmeproducerende anlæg Forbrændingsteknik Opstart af mindre gasfyrede kedelanlæg Opstart af større gasfyrede kedelanlæg Indregulering af mindre kedelanlæg 2 dage 1 dag 3 dage 3 dage 3 dage Indregulering af større kedelanlæg Service og eftersyn på mindre kedelanlæg Service og eftersyn på større kedelanlæg Fejlfinding og rep. af mindre kedelanlæg Fejlfinding og rep. af større kedelanlæg 3 dage 3 dage 3 dage 3 dage 3 dage Fjernvarmeanlæg Mikro kraftvarme Gasforbrugende apparater Fastbrændsel 3 dage 1 dag 2 dage 2 dage Varmefordelende anlæg Projektering af varmefordelende anlæg Installation af varmefordelende anlæg Ventiler i VVSinstallationer Ændringer af eksisterende varmeanlæg 3 dage 3 dage 1 dag 2 dage Elteknik El-teknik i VVSinstallationer 3 dage Fejlfinding på tekniske komponenter i mindre VVS-installationer 2 dage Fejlfinding på tekniske komponenter i større VVS-installationer 2 dage Styring og regulering af varmefordelende anlæg 3 dage PLC-styring og O2-optimering 2 dage IT i VVS-installationer Fjernovervågning af VVS-installationer 2 dage 1 dag Certifikater Certificering på gasområdet < 135 kw 4 dage Certificering på gasområdet > 135 kw - service 4 dage Certificering på gasområdet > 135 kw - drift 4 dage Biobrændsel 3 dage Solvarme 3 dage Rådgivning og kvalitetssikring Kurser der skal være gennemført forinden deltagelse på kurset Certificering på gasområdet under 135 kw ( A-certifikatkursus ) Energirådgivning 1 dag Gasteknik 3/2003 Kvalitetsstyring af gasinstallationer 1 dag Kurser der skal være gennemført forinden deltagelse på kurset Certificering på gasområdet over 135 kw,- service,- eller drift Kurser med hel eller delvis relation til gasområdet 5

6 LEDNINGSNET Graveskader på gasledninger På trods af gratis udlevering af ledningsoplysninger og evt. påvisning i marken sker der stadig mange graveskader. Der er derfor fortsat behov for oplysning om det vigtige i, at der altid indhentes ledningsoplysninger, inden der graves. I Gasteknik 1/1998 og 2/2001 har jeg beskrevet udviklingen i antallet af graveskader på naturgasledningerne i Danmark. I skema A er der en ny oversigt over antallet af graveskader frem til og med Skaderne er opdelt i overgravninger, defineret ved gasudslip og beskadigelser som fx ridser, beskadigelse af beskyttelsesrør, ødelagt sporekabel m.v. Der er relativ stor spredning i fordelingen mellem overgravninger og beskadigelser i de enkelte selskaber, hvilket kunne tyde på, at det ikke er alle mindre beskadigelser, der registreres. For at gøre de enkelte tal sammenlignelige er der udregnet, hvor mange skader, der er pr stik og pr km distributionsledning. Når der sammenlignes imellem de enkelte selskaber, skal man være meget opmærksom på, at fx næsten alle HNGs distributionsledninger er beliggende i gader og veje, hvor der ofte udføres graveaktivitet, mens mange af de andre selskabers distributionsledninger er beliggende ud over åben mark fra by til by, hvor der sjældent sker graveaktivitet. Glædeligt fald Som det fremgår af Skema B er det samlede antal graveskader på stikledninger ret konstant igennem de sidste 5 år. Derimod er antallet af graveskader på distributionsledninger i gennemsnit halveret fra ca. 8 til 4 skader pr. år pr km ledning. Da konsekvenserne ved skader på distributionsledningerne ofte er større end på stikledninger, er det meget glædeligt, at der er sket dette fald. Se skema C. Når antallet af graveskader vurderes, er det meget vigtigt at se dette antal i forhold til anlægsaktiviteten i samfundet. De senere år har således været præget af en stor nedgravning af trækrør til nye telekabler, selv om denne aktivitet nok er toppet. I de kommende år påregner NESA og andre elselskaber derimod at nedgrave en meget stor del af deres luftledninger. Antallet af graveskader på gasledninger er ret konstant. Dog skader på distributionsledninger halveret inden for de sidste 5 år. FLIS stopper 2. juni. AF JOHN THORN, FUNKTIONSLEDER HNG Uensartet statistik FULS faggruppe til forebyggelse af graveskader har i løbet af 2002 udført en lille undersøgelse af årsagerne til graveskaderne på de forskellige ledningsarter. Det viste sig, at det er meget forskelligt, hvor meget de enkelte selskaber registrerer om graveskader. Det forventes, at der i de kommende år vil fremkomme bedre tal for disse forhold. Det kan imidlertid allerede nu slås fast, at det hos alle ledningsejere er et stort problem, at der ikke bliver indhentet ledningsoplysninger, inden der graves. Dette er faktisk årsagen til skaden imellem en tredjedel og halvdelen af alle sagerne. Der er derfor fortsat behov for udførelse af forebyggende arbejde. Faggruppen er som følge heraf gået i gang med at udarbejde et undervisningsmateriale, der fx kan benyttes på AMU-skolerne. Materialet vil indeholde en række oplysninger om ledninger og forhold, der skal tages i agt, inden der graves. Materialet bliver suppleret med en række billeder til illustration. Skulle der være læsere, der ligger inde med gode fotos, der kan benyttes til dette undervisningsmateriale, må de meget gerne sendes til forfatteren. Styrbar underboring De senere år er det blevet mere og mere almindeligt at anvende styrbar underboring ved anlæg af nye ledninger. Dermed spares dyr opgravning, og trafikken m.v. bliver ikke generet i så stort et omfang som ved normal opgravning. Det er imidlertid meget vigtigt, at denne anlægsmetode kun anvendes på steder, hvor der ikke er risiko for at bore ind i fremmede ledninger. HNG har haft et par sager, hvor en stor distributionsledning blev ramt i over 2 meters dybde. I begge sager var skadevolderens forklaring, at han da ikke regnede med, at vores gasledning lå så dybt, og dette var ikke angivet på den udleverede ledningsplan. I takt med at flere og flere benytter styrbar underboring, vil flere ledninger være beliggende i unormal dybde. Det er derfor meget vigtigt, at der altid indhentes oplysning om konkrete koter/dybder, inden der foretages en boring. I gasselskabernes pjece Pas på gasledningerne! er det også anført, at jordfortrængning i nærheden af en gasledning kun må udføres efter nærmere aftale med gasselskabet. Dette var ikke sket i de 2 sager, og skadevolderen måtte betale for vores omkostninger ved udbedringen af skaden. I mange sager kræves der i øvrigt frigravning af gasledningen, inden der bores. Skema A Skema B 6 Gasteknik 3/2003

7 LEDNINGSNET Billede viser en af de hidtil dyreste graveskader fra Frederikssundsvej i Herlev, hvor de økonomiske krav løber op i 10 mio. kroner. Graveskade kostede 10 mio. kr. Den 19. januar 2001 blev en meget stor kabelkanal med ca. 100 store telekabler ramt af en styret underboring i ca. 4 meters dybde under Frederikssundsvej i Herlev kommune. Bare udbedringen af skaden kostede ca. 5 mio. kr., og der er endvidere rejst erstatningskrav fra flere af de ca telefonkunder, der var uden telefon i op til 15 dage. Samlet er erstatningskravet således over 10 mio. kr. Ansvaret i denne sag er endnu ikke placeret, og der forventes en retssag, men det viser med al tydelighed, at det kan blive meget dyrt, hvis der ikke udvises omhyggelighed ved brug af styrbar underboring. Styregruppen bag projektet har forgæves forsøgt at skaffe midler til finansiering af udbredelsen af systemet over resten af Danmark. Landsdækkende system på vej I stedet er der rettet henvendelse til Erhvervs- og Boligstyrelsen, og de har fået midler til at starte et lignende projekt. Dette projekt skal i EU-udbud, og der skal endvidere først vedtages en ny lov, der gør det lovpligtigt for alle ledningsejere at være registreret i dette nye system. Dermed forventes det ikke, at dette system er klar før ca. 1. januar Styregruppen for det nuværende FLIS har besluttet at nedlukke dette pr. 2. juni 2003, med mindre der melder sig sponsorer, der kan betale de ca kr. pr. måned, det koster at drive systemet. Der er meget beklageligt, hvis dette system må lukke, men det er til gengæld meget glædeligt, at det endeligt skulle være sikret, at der kommer et landsdækkende system, der gør det nemt for alle at få oplysning om alle relevante ledningsejere i det område, der skal graves i. Det nye system benævnes Landsdækkende LedningsEjer- Register (LER), og det kan bemærkes, at driften af systemet forventes betalt af brugerne. I dette projekt kan bl.a. ledningsejerne dog tvinges til at betale efter den nye lov. John Thorn er formand for FULS faggruppe til forebyggelse af graveskader. FLIS-projekt stopper FLIS-projektet har tidligere været omtalt i Gasteknik som et projekt, der skulle gøre det meget nemmere og sikre at indhente ledningsoplysninger, før der graves. Projektet dækker hele Århus amt og gør det muligt ved simpelt opslag og indtegning af det ønskede graveområde direkte på skærmen at få udarbejdet en ledningsforespørgselsblanket til alle de ledningsejere, der har ledninger i området. Spørgeren skal således ikke selv udføre det nærmest umulige arbejde med at finde alle de ledningsejere, der kan forventes at have ledninger, der hvor der skal graves. Projektet har fra starten været tænkt som et projekt, der skulle være finansieret af brugerne og kun ved stor velvillighed fra bl.a. TDC, Århus kommune og Naturgas Midt-Nord har projektet fungeret indtil nu uden betaling. Oversigt over ledningsbeskadigelser i naturgasselskaberne Overgravninger Pr stik Stik antal sager Beskadigelser Pr stik Antal i alt Pr stik Distributionsnet antal sager Overgravninger Beskadigelser Antal i alt Pr km Pr km Pr km Selskab: NGMN ,9 21 4,3 45 9,1 11 2,3 2 0,4 13 2, ,1 28 5, ,5 11 2,2 9 1,8 20 4, ,3 30 5, ,9 12 2,4 3 0,6 15 3, ,1 26 4, ,9 16 3,1 5 1,0 21 4, ,1 21 3, ,0 11 2,1 5 1,0 16 3,1 DONG syd ,8 5 0,9 15 2,7 20 5,8 9 2,6 29 8, ,9 1 0,2 6 1,0 18 5,2 5 1,4 23 6, ,5 10 1,7 25 4,1 15 4,3 2 0,6 17 4, ,0 9 1,4 28 4,5 7 2,0 6 1,7 13 3, ,3 7 1,1 41 6,4 4 1,1 11 3,1 15 4,3 NGF ,5 5 1, ,2 2 1,4 3 2,1 5 3, ,4 5 1, ,2 7 5,0 1 0,7 8 5, ,3 5 1, ,1 5 3,5 5 3,5 10 7, ,1 5 1,7 29 9,8 9 6,3 3 2,1 12 8, ,7 5 1,7 25 8,4 2 1,4 3 2,1 5 3,5 DONG NGSJ ,1 12 3,3 31 8,4 4 2,7 9 6,0 13 8, ,0 14 3,7 33 8,6 4 2,6 4 2,6 8 5, ,3 15 3, ,1 4 2,6 1 0,7 5 3, ,9 7 1,7 27 6,6 4 2,6 1 0,6 5 3, ,3 10 2,4 28 6,7 2 1,3 1 0,6 3 1,9 HNG ,7 52 3, ,3 38 9,2 7 1, , ,5 44 3, ,4 34 8,1 11 2, , ,3 45 3, ,3 35 8,3 8 1, , ,2 44 2, ,0 26 6,1 4 0,9 30 7, ,3 63 4, ,3 25 5,8 3 0,7 28 6,5 Gasteknik 3/2003 7

8 LEDNINGSNET Hvad lægger gasselskaberne vægt på ved køb af nye PE-rør? - Hvad skal der stå på de nye gasrør, når nu der ikke længere skal stå DS ? - Hvilket tryk skal de nylagte rørledninger være designet til eller kunne up-rates til? - Vil gasselskaberne af miljøhensyn udnytte mulighederne for at anvende større mængder af opgravet materiale som tilbagefyld? - Vil mulighederne for at anvende mere tyndvæggede rør end hidtil på de eksisterende 4-bar net være en økonomisk fordel, der får andre synspunkter til at træde i baggrunden? Nærværende indlæg kan ikke udelukkes at indeholde nyttige oplysninger, men behandlingen af de nævnte spørgsmål er overvejende subjektive betragtninger. Mærkning Når spørgsmålet om, hvilken mærkning gasrørene skal forsynes med, er væsentligt, er grunden følgende: Mærkningen DS med de karakteristiske DS-bølger var garant for en velfungerende certificering med ekstern uvildig kontrol fra et akkrediteret prøvningsinstitut. Hvis fremtidige leverancer ikke underlægges certificeringsordninger, vil det betyde en nødvendig skærpelse af gasselskabernes indsats i retning af kontrol/tilsyn under produktion og også en øget modtagekontrol, hvor andet end mængder kontrolleres. Gasselskaberne støtter gennem deres deltagelse i PE-standardiserings-arbejdet også arbejdet med certificeringsordninger. Omkostninger til certificeringsordninger har altid været diskuteret og vil være under pres, når produktionsmængderne er aftagende. Jeg betragter det dog som dårlig politik, hvis gasselskaberne køber ind uden vilje til at bidrage til fortsættelse af en certificering af indkøbte PE-rør og fittings. Da Arbejdstilsynet ikke har formuleret de fremtidige krav på certificeringsområdet, bliver gasselskaberne nødt til at søge om godkendelse af en sådan ordning hos Arbejdstilsynet, hvis producenten ikke selv har gjort det. Øget tryk Gasselskaberne har nu fået mulighed for øget fleksibilitet i planlægningen af nye distributionsnet. Det vil være naturligt at fokusere på en potentiel øgning af driftstrykket fra 4 til 6 bar. Selv om det meste af Danmarks naturgasnet er etableret, er en øgning af trykket fra 4 til Nye muligheder men også mange uafklarede spørgsmål. Vigtigt at sikre mulighed for højere driftstryk AF BJARNE CLAUSEN, HNG I/S 6 bar i det eksisterende net realistisk. Anlæg af nye net bør derfor ikke begrænse denne mulighed. Ingen net bør derfor godkendes/konstrueres til tryk under 6 bar. Miljøhensyn Når miljøhensyn understøttes af besparelser er det måske odiøst at fremhæve. Ikke desto mindre finder jeg det væsentligt, at gasselskaberne præciserer om ikke overfor andre, så overfor dem selv om miljøhensynet spiller en rolle. Miljøhensyn skal i denne sammenhæng kædes sammen med lægningsbestemmelser for naturgasledninger. Disse bestemmelser fremgår af DS475/DS430 suppleret med en række specifikke afstandskrav, først og fremmest fra Arbejdstilsynet. Ved valg af nye PE-rør er det muligt praktisk taget at genanvende al opgravet materiale med de begrænsninger til det genanvendte materiale, der bestemmes af mulighederne for komprimering af tilbagefyld. Øget genanvendelse af opgravet materiale kræver, at Arbejdstilsynet dispenserer fra nugældende bestemmelser. Arbejdstilsynet har så vidt vides ikke dispenseret fra gældende lægningsnormer de har heller ikke modtaget ansøgninger herom. Valget af lægningspolitik vil influere væsentligt på valg af det mest optimale PE-materiale. Økonomi Alle indkøbere vil og skal indkøbe det billigste produkt, der opfylder selskabets produktspecifikationer. Det er imidlertid så som så med opdaterede produktspecifikationer for PE-rør, hvilket medfører, at indkøb efter leverandørens specifikationer vinder indpas. Gasleverandøren bliver dog nødt til at forholde sig til de tre spørgsmål vedrørende mærkning, tryk og lægningsbetingelser, inden et leverandørvalg/pematerialevalg kan afgøres. Vælges tyndvæggede rør (SDR17) i PE100 til 6 bars driftstryk, bliver gas-selskabet reelt tvunget til at acceptere de i dag gældende (gode) lægningsbetingelser. Vælges tykvæggede rør (SDR11) i PE100, er der frihedsgrader ud over 6 bars driftstryk samt muligheder for praktisk taget at anvende al opgravet materiale ved valg af det rette PE-rør. Skal det beskyttende sand undlades i gasselskabernes nye lægningsnormer? 8 Gasteknik 3/2003

9 LEDNINGSNET Dansk ekspertise i front med at forebygge rørsprængninger FORCE Technology i Brøndby tester transmissionsledninger med kontrollerede rørsprængninger Høj grad af sikkerhed kræver høj grad af ekspertise På verdensplan findes en sådan ekspertise kun fire steder, hvoraf det ene er hos FORCE Technology i Brøndby. For at sikre, at rørmaterialets kvalitet er i overensstemmelse med myndighedskravene, foretages rørsprængninger i fuld skala med sideløbende, minutiøs dataopsamling og -bearbejdning. Siden november måned 2001 har seks sprængninger af gasrør i op til 120 meters længde været gennemført. Det er FORCE Technology, der - med behørig afskærmning - har foretaget prøvesprængninger af naturgasrør i fuld skala, en vigtig foranstaltning for at sikre den måde, hvorpå naturgastransmissionsledninger produceres og opereres. Person- og forsyningssikkerhed - Baggrunden er, at myndighederne kræver sikkerhed for såvel de personer, der opholder sig i nærheden af naturgasledninger, som energiforsyningen til brugerne, hvis uheldet er ude, siger civilingeniør, projektleder Per Bo Ludwigsen, FORCE Technology. - Et uheld kan være en pågravning, jordforsætning eller andre udefra kommende påvirkninger, der af en eller anden grund medfører brud på en transmissionsledning. Myndighedskravene til sikkerheden skal overholdes, og derfor gennemføres sådanne prøvninger typisk, når en bygherre står for at skulle indkøbe nye rørledninger. Stålets kvalitet testes, inden man bestiller rørene. - Der kan også være tale om Gasteknik 3/2003 AF FORCE Technology, Brøndby prækvalifikation af nye, stærkere ståltyper, eller det kan være en test af eksisterende rørledninger for at konstatere, hvordan det står til med sikkerheden, siger Per Bo Ludwigsen. Naturgasledninger arbejder typisk under et tryk på op til 80 bar, så der kan ikke overlades noget til tilfældighederne. Det kan være såvel stålleverandøren, bygherren som operatøren, der rekvirerer sådanne prøvninger. - FORCE Technology har lavet fuldskala-prøvninger med olie- og gasledninger i 15 år, men det er første gang, vi udfører prøvninger med et indre overtryk af naturgas. Tidligere brugte vi ikke-brændbare gasser. Grunden til, at vi sætter ild til gassen, når der opstår en revne i røret, er, at vi ikke kan tillade en gassky at drive omkring og måske blive antændt vilkårligt. Derfor sætter vi bevidst ild til gassen direkte efter sprængningen af røret. - Hvor står FORCE Technology i forhold til myndigheder, rørleverandører, bygherre og operatør i sådanne opgaver? Vi udfører testprøverne helt efter kundernes specifikationer, og det er normalt kunderne selv, der bestemmer ved hvilket tryk, de vil have afprøvet rørene, hvad de vil have inde i rørene, og om der skal laves en eller anden form for kærv i rørene, som kan simulere en defekt. Når vi har modtaget kundens specifikationer, udfører vi de nødvendige tests, som simulerer de specificerede forhold bedst muligt. Superhurtig dataopsamling Når en revne løber i et sådant rør, sker det utrolig hurtigt. I et sundt materiale løber revnen ca. 300 m/sek., medens hastigheden i et usundt (sprødt) materiale kan blive op til 20 gange højere, fortæller civilingeniør Hans Peter Nielsen, FORCE Technology, som står for den praktiske del af sprængningsforsøgene. Hvis vi skal have mulighed for at registrere en sådan revneudbredelse, må vi betjene os af hurtige dataopsamlingssystemer og meget hurtige computere. Vi registrerer således løbende tryk, temperatur, revneudbredelseshastighed og spændinger, sidstnævnte ved hjælp af strain-gauge målinger. Desuden har vi monteret et accelerometer, så vi kan følge accelerationen i tre dimensioner. Den computer, vi betjener os af ved sådanne opgaver, foretager op til 1,5 millioner målinger i sekundet af de data, der indgår i opgaven. Computeren er placeret i en beskyttet container ved sprængningsstedet, men fjernstyres fra en anden computer, som er anbragt i sikker afstand, siger Hans Peter Nielsen. - FORCE Technology s styrke i relation til sådanne projekter er, at vi har materialeteknologisk, svejseteknologisk og prøvningsteknisk ekspertise samt ekspertise i at registrere de tilhørende data samt efterfølgende at fortolke dem, siger Per Bo Ludwigsen. Man kan sige, at den ekspertise, som vi har opbygget i de forløbne 15 år, stiller vi til rådighed for kunder - såvel nationalt som internationalt. På verdensplan er der kun fire steder, hvor man råder over den ekspertise, som ligger til grund for at udføre den slags sikkerhedsmæssige forsøg, som her er omtalt. De fire steder ligger i hhv. Californien, England, Italien og Danmark - hos FORCE Technology i Brøndby Det er for at undgå situationer som denne i beboede områder, at FORCE tester kvaliteten af gasrør. For at undgå spredning antændes gasskyen umiddelbart efter den kontrollerede sprængning 9

10 LEDNINGSNET Ny metode til reparation af stålrørsledninger Clock Spring er ved at tage plads i den vifte af reparationsmetoder der kan anvendes til stålrørsledninger. Clock Spring, eller direkte oversat urfjederen er internationalt stadig en relativ ny metode til at reparere stålskader. Metoden har dog omkring 10 år på bagen og har en stadigt stigende international anvendelse. Metoden har sit lidt særprægede navn fra den form som hovedbestandelen har. Den ligner nemlig præcis en urfjeder, som er en spiralfjeder i fladt stål. Her er fjederen en glasfiberplade der limes til røret og vikles 8 gange rundt om dette, med lim imellem alle lagene. Generelt sker der i Danmark meget få og små skader på ledningerne, men alligevel søger gasselskaberne, at finde eller udvikle metoder der på én gang er effektive og billige, samt veldokumenterede. Billede 1 viser en gennemskåret reparation. Der er dels repareret en korrosionsskade kl 8 og en bule er stabiliseret med spartelmasse og Clock Springen kl 1. Godkendelse Clock Spring har præcis ovennævnte egenskaber. Metoden har været og er stadig udsat for tests og prøver under forskellige forhold. Dette har resulteret i, at metoden nu er fuldt godkendt af anerkendte organisationer og institutioner som amerikanske DOT og ASME. Endvidere er metoden godkendt og anvendt i de fleste europæiske gasselskaber. I Danmark er metoden nu også godkendt af Arbejdstilsynet. Repræsentanter for gasselskaberne i Danmark har gennem samarbejdet i Dansk Gasteknisk Center (DGC), arbejdet for godkendelsen. Dette indebærer, at der i dag foreligger reparationsvejledninger og kemikalie-datablade på den lim der anvendes. Reparation Clock Spring metoden kan designes til anvendelse på bøjninger. Der kan repareres skader ned indtil 20% restgodstykkelse, men med restriktioner på længde og bredde af skaden.i Danmark er metoden dog kun godkendt til skader der er op til 50% dybe og til mindre buler. Der kan imidlertid kun udføres reparationer på skader uden lækager selvom der i dag er udviklet en teknik således at lækager også kan repareres. Der er dog ikke søgt om tilladelse til disse reparationer i Danmark, da vi endtil videre kun haft meget få skader hvor denne AF STEEN HOFFMANN, INGENIØR, OPERATIV SUPPORT, DONG A/S metoden kunne være relevant. Clock Spring kan påføres rør, der opererer med temperaturer op til 50 C, men med en anden lim kan Clock Spring benyttes til temperaturer op til 80 C. Der er i princippet ingen grænse for, hvor koldt det kan være. I Sibirien er der udført reparationer i temperaturer ned til 40 C. Selve reparationen og hærdningen foregår da i et lille opvarmet telt. Tests har vist, at Clock Springs har en holdbarhed på op til 50 år. Nogle andre - men ikke uvæsentlige - fordele ved Clock Spring metoden er, at den ikke indebærer svejsning eller andre højteknologiske processer, den er relativt nem og hurtig, ca. 30 minutter, at montere og limen hærder på ca. 2 timer. Clock Spring kan endvidere monteres uden sænkning af driftstrykket og påvirker derfor ikke driften i forbindelse med montagen. Man skal dog ikke glemme, at den skade der repareres kan kræve en sænkning af trykket af hensyn til reparationspersonalets sikkerhed. Personale Til at udføre en montage med Clock Spring kræves der to mand. Selve montagen tager ca. 30 min. For at kunne udføre en montage med Clock Spring, skal personalet have en kort uddannelse, samt et lovpligtigt Epoxy kursus. Sammenlignet med f.eks. reparationsmetoder der indebærer svejsning, er dette ikke store krav og reparationen bliver af samme, om ikke bedre, kvalitet og udføres med større sikkerhed for både reparationspersonale og driften. DONG har p.t. 4 personer, der er uddannet til at montere Clock Springs og har Clock Springs i alle stålrørsdimensioner i Danmark, således at gasselskaberne kan trække på dette beredskab. Tests i Danmark DONG har monteret en Clock Spring på en teststand, hvor der var ca. 60 bars tryk og naturgas flow i røret. Efterfølgende blev testrøret bragt til sprængning, idet der blev anvendt vand som trykkende medie. Flangerne blev skåret af testrøret, som herefter blev forsynet med endebunde for optrykning med vand. På testrøret blev der endvidere lavet tre opfyldningssvejninger, disse ses som de hvide områder (efter MPI-test), som således også blev testet. 10 Gasteknik 3/2003

11 LEDNINGSNET Billede 2: Clock Spring glasfiberpladen er her ved at blive positioneret på røret. Limning har endnu ikke fundet sted. I forgrunden ses en færdig reparation, der er klar til at få påført den afsluttende coating, som resten af røret også er belagt med. Billede 3: Montage af Clock Spring på teststanden. Billede 4: Testrøret under optrykning. Clock Springs styrke ses tydeligt, idet stålrøret har udvidet sig i forhold til Clock Springen. Som det ses af billede 5 holdt både Clock Spring og opfyldningssvejsningerne til sprængningsforsøget. DONG vurderer, at Clock Spring vil blive den væsentligste reparationsmetode på skader uden lækage i fremtiden. Metoden er langt billigere, hurtigere og sikrere at udfører end nogen anden reparationsmetode. Clock Spring har medført at det amerikanske Department Of Transportation (DOT), har godkendt composit repartionsmetoder i almindelighed, hvilket har medført at der allerede i dag findes flere andre fabrikater end Clock Spring på markedet. Den mest gennemtestede og endnu mest anvendte er Clock Spring. STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand Billede 5: Røret blev sprængt ved 247 bar, ca. 3 gange rørets designtryk. Røret revnede i den langsgående svejsesøm. CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST Gasteknik 3/

12 MARKEDSÅBNING Gasmarked 2004 fuld markedsåbning Baggrund Med vedtagelsen af naturgasforsyningsloven i år 2000 blev EU-gasdirektivets krav til medlemslandenes åbning af gasmarkedet implementeret i dansk lovgivning. Nogle væsentlige konsekvenser af loven var en regnskabsmæssig opdeling af naturgasselskabernes aktiviteter, bevillingspligt for monopolaktiviteter, samt adgang til frit leverandørvalg for gasforbrugere med et årligt gasforbrug større end 35 mill. m3. I juli 2000 fik 14 danske gasforbrugere således mulighed for at vælge anden leverandør. Den danske regulering af naturgasmarkedet er sidenhen ændret, således at Danmark er gået videre i liberaliseringen af gassektoren end krævet i gasdirektivet: I 2001 blev naturgasforsyningsloven ændret bl.a. med krav om gennemførelse af selskabsmæssig opdeling af distributions-, transmissions-, lager- og forsyningsaktiviteter senest 1. januar I 2002 blev der indgået et bredt energipolitisk forlig, som bl.a. indebærer, at der indføres fuld markedsåbning på naturgas fra 1. januar 2004 I foråret 2003 blev der indgået et bredt energipolitisk forlig, som bl.a. indebærer etablering af ejer- og ledelsesmæssigt selvstændigt systemansvar for og transmission af naturgas Gasmarked2004 Den selskabsmæssige opdeling har i sig selv medført, at der er kommet flere aktører med forskellige roller på det danske gasmarked. Hertil kommer helt nye gasleverandører. Endvidere vil den fulde markedsåbning medføre, at de ca danske naturgasforbrugere får ret til frit leverandørvalg fra 1. januar Uden en vis organisering - et fælles sæt spilleregler for de mange aktører - vil det åbne gasmarked ikke kunne fungere effektivt. Under overskriften Gasmarked2004 samarbejder DONG, Hovedstadsregionens Naturgas, Naturgas Midt-Nord og Naturgas Fyn om rammerne for organiseringen af det åbne gasmarked. Målet er bl.a. at skabe lige og uhindret adgang til det danske gassystem samt nem adgang til skift af leverandør. En del af spillereglerne er fastlagt. Andre drøftes og overvejes stadig. Nogle af hovedelementerne i spillereglerne beskrives i det følgende. Leverandørskiftet Der vil altid være ét og kun ét - selskab (forsyningspligtselskabet) med forpligtelse til i et geografisk afgrænset område at forsyne de gasforbrugere, der ikke ønsker at benytte sig af retten til valg af leverandør. Yderligere må et antal kommercielle gasleverandører forventes at udbyde gas. Det eneste forbrugeren skal foretage sig ved skift af gasleverandør er at indgå en skriftlig aftale med den nye leverandør. Resten ordnes af leverandør og distributionsselskab. Den nye leverandør har Naturgasselskaber samarbejder om rammer for det frie leverandørvalg, der slår fuldt igennem fra 1. januar AF NILS CAPION, FÆLLESSEKRETARIATET FOR HNG OG MIDT-NORD ansvaret for at meddele distributionsselskabet, at leverandørskifte finder sted. Distributionsselskabet har ansvaret for at administrere leverandørskiftet. Det vil bl.a. indebære at distributionsselskabet skal meddele gammel leverandør at leverancerne ophører på skæringsdatoen sørge for måleraflæsning på skæringsdatoen for leverandørskiftet, således at gammel leverandør kan slutafregne forbrugeren, og således at der er registreret en startmålerstand for den nye leverandør oprette og ajourføre et register over hvem der til enhver tid er leverandør til hver enkelt gasforbruger Foregår automatisk Leverandørskifteprocesserne foregår i princippet automatisk med anvendelse af standardiserede elektroniske meddelelser. De automatiserede processer bygger på den forudsætning, at aftaleforholdene mellem gasforbruger og ny/gammel leverandør er på plads. Eventuelle aftalemæssige udeståender er distributionsselskabet uvedkommende, og må håndteres af de involverede parter selv. Det er muligt at skifte leverandør hver den 1. i en måned, og leverandørskifte kan ske med et varsel på mellem 1 og 2 måneder før skæringsdato. Leverandørskiftet er gebyrfrit for gasforbrugere og leverandører. Dog vil leverandører skulle betale et gebyr, hvis det elektroniske leverandørskiftesystem ikke benyttes. Afregningsgrundlag Med flere leverandører i et distributionsområde og løbende leverandørskifte er det af hensyn til fakturering af transport samt køb og salg af naturgas blevet meget centralt at kunne opdele den samlede gasstrøm og afgøre hvilken del af gassen, der skal tilskrives hver enkelt forbruger og hver enkelt leverandør. Der er i dag fjernaflæsning af alle naturgasforbrugere med et årsforbrug større end m 3, og i nogle tilfælde af naturgasforbrugere med et årsforbrug ned til m 3. For det forbrug der bliver fjernaflæst og registreret time for time er opdelingen af den samlede gasstrøm ligetil. Transport samt køb og salg af gas afregnes på grundlag af det timemålte gasforbrug. For det øvrige forbrug, der hovedsagelig er årsaflæst, kan det faktiske forbrug selvsagt ikke løbende gøres op på baggrund af målinger. I stedet foretages en beregnet fordeling af det ikke-timeaflæste forbrug (residualforbruget) ud fra andelstal, som er udtryk for enten den enkelte gasforbrugers eller den enkelte leverandørs forventede andel af residualforbruget. Afregning af transport samt køb og salg af gas sker således for det ikke-timeaflæste forbrug på grundlag af det med andelstal fordelte residualforbrug. Den enkelte ikke-timeaflæste forbruger vil som udgangspunkt altid realisere et forbrug som er forskelligt fra det på for- 12 Gasteknik 3/2003

13 MARKEDSÅBNING hånd forventede forbrug. Leverandørerne vil derfor i løbet af et aflæsningsår opbygge en positiv energisaldo (hvis leverandørens kunder aftager mindre end forventet) eller en negativ energisaldo (hvis leverandørens kunder aftager mere end forventet). Når der er foretaget årsaflæsning kan energisaldoen gøres endeligt op og afregnes (saldoafregning). Saldoafregningen er en ren omfordeling mellem leverandørerne. Distributionsselskaberne har ansvaret for korrekt måling af gasforbruget samt opgørelse af residualforbrug, andelstal og saldoafregningsmængder. Transmissionsselskabet (den uafhængige systemoperatør) foretager selve saldoafregningen til en objektivt fastsat pris. IT-systemerne Markedsåbningen afstedkommer en voldsom forøgelse af de datamængder, der skal bearbejdes og udveksles. Begge dele stiller nye krav til aktørernes ITsystemer. Alle aktørerne (leverandører, distributions- og transmissionsselskaber) skal derfor etablere IT-systemer, som kan kommunikere effektivt efter samme standarder de såkaldte EDImeddelelser (Electronic Data Interchange). Endvidere skal distributionsselskaberne etablere IT, som understøtter håndteringen af måledata og beregningen af residualforbrug, andelstal og saldoafregningsmængder. Endelig skal transmissionsselskabet besidde IT som understøtter varetagelsen af det overordnede balanceansvar for det danske gassystem, herunder reservation af transportkapacitet, bestilling af transport (nominering) og fordeling af transporterede mængder på transportkunderne (allokering). Databearbejdning og udveksling forudsætter endvidere, at alle aktører kan identificeres entydigt. Såvel forbrugssteder som selskaber skal derfor tildeles et unikt 18-cifret EAN (European Article Numbering) nummer. Blandt andet med det formål at sikre korrekt fungerende ITsystemer og dataudveksling skal der oprettes et aktørregister, som alle gasselskaber skal være registreret i. Én af betingelserne for registrering vil bl.a. være test og godkendelse af den del af ITsystemerne som skal udveksle data med andre gasselskaber. Under overvejelse Nogle af elementerne i Gasmarked2004 er stadig under overvejelse og drøftelse. To elementer handler om de generelle betingelser for transportadgangen i transmissionsog distributionssystemerne. For det første om transportadgangen fortsat skal baseres på det i dag anvendte såkaldte point-to-point system, eller om det skal baseres på det såkaldte entry-exit system, eller mellemformer heraf. Dernæst hvem der reserverer kapacitet i distributionssystemerne og fakturerer forbrugeren for transport i distributionssystemet samt afgifter. Det er besluttet, at modellen for de ikke-timeaflæste gasforbrugere er, at forbrugeren afregner transport i distributionssystemet samt afgifter direkte med distributionsselskabet. Afregning af naturgas og transport gennem transmissionssystemet sker med gasleverandøren, som så skal købe transporten gennem transmissionssystemet. Det drøftes om samme model også skal anvendes for de timeaflæste forbrugere, eller om leverandøren i stedet køber transporten i distributionsnettet og fakturerer gasfiorbrugeren denne sammen med afgifter, gas og transport i transmissionssystemet. Betingelser fra Fyn Naturgas Fyn indgår i Gasmarked2004 under den forudsætning, at der etableres et entry-exit system, og at der gælder det samme regelsæt for de timeaflæste forbrugere som for de ikke-timeaflæste forbrugere, nemlig at distributionsselskabet afregner transport i distributionssystemet samt afgifter direkte med gasforbrugeren. Et tredje element til fortsat overvejelse er transportydelserne, idet de i dag gældende skal tilpasses det åbne marked. Overvejelserne går i retning af et mere varieret udbud af transportydelser samt en nedsættelse af kapacitetsbetalingen og forhøjelse af volumenbetalingen. Udfaldet af overvejelserne og drøftelserne af de nævnte elementer vil ikke ændre de beskrevne beslutninger med hensyn til leverandørskifteprocesserne, afregningsgrundlaget og IT-systemerne. Der vil således være etableret systemer som kan håndtere den fulde markedsåbning pr. 1. januar Information Det er vigtigt med løbende information om Gasmarked- 2004, således at alle aktører tidligst muligt kender spillereglerne for det åbne marked. I den forbindelse afholdes seminarer med deltagelse af en bred kreds af interessenter. Endvidere afholdes med jævne mellemrum møder med myndigheds- og gasforbrugerrepræsentanter. Endelig bliver mere detaljeret information om spillereglerne gældende fra 1. januar 2004 offentliggjort på efterhånden som de fastlægges. 1x130 mm Isodor film fra 2-03 Gasteknik 3/

14 ISH-MESSE 2003 Produktnyheder fra besøg på Frankfurtmessen Traditionen tro havde gasselskabernes Fagudvalg for Gasinstallationer (FAU GI) og andre fra gasbranchen igen i år sat hinanden stævne i marts måned for at hente inspiration fra de mange nyheder, der bliver vist på udstillingen i Frankfurt. Der var på forhånd fastlagt et besøgsprogram, hvor udstillere med tilknytning til den danske gasbranche kunne vise udvalgte nyheder. Immergas En af de relativt nye gaskedelleverandører på det danske gaskedelmarked er Firma Søren Sørensen. Firmaet har eksisteret i ca. 9 år i Danmark og markedsfører bl.a. kedler fra den italienske kedelproducent IMMERGAS. På det danske boligmarked sælger Firma Søren Sørensen kedler med indbygget varmtvandsbeholder. Det nye på udstillingen er, at der kommer en ny kondenserende kedel med et moduleringsområde på 4,7-24 kw samt en 54 l varmtvandsbeholder. Aftrækket består af et inderrør i plast og et yderrør i stål. Det unikke ved produktet er, at det er et sammenbygget modul, så det er let at finde plads til opsætning. I løbet af efteråret vil en ny generation af gaskedler komme til Danmark, som har et moduleringsområde fra kw. Frankfurt-messen ISH 2003 er en af de største og vigtigste udstillinger på opvarmningsområdet, herunder gasbaseret opvarmning. Denne artikel beskriver en række af nyhederne. AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, AFD. FOR ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC A/S Brændselscelleanlæg fra BAXI (prototype) Den nye VICTRIX kedel fra firmaet Søren Sørensen (IMMERGAS) BAXI Firmaet, som består af en række europæiske firmaer, herunder det tidligere HS-Tarm, har et stort produktprogram, bl.a. kedler fra 3,5-15 kw og kw. Efter sommerferien har de endvidere kedler, som kan modulere op til 70 kw. Servicevenligheden er vigtig, og derfor er krav til værktøj reduceret til skruetrækker og svensknøgle. I maj måned bliver BAXI WGB-serien introduceret i Danmark, og i den forbindelse starter BAXI et stationært uddannelsescenter op i Allerød nord for København, hvor VVS ere kan komme og få erfaring med denne og andre af firmaets kedler. I fremtiden er der store forventninger til, at fuel cells, eller brændselsceller som vi kalder dem i Danmark, vil dominere markedet for forsyningssystemer til boliger. Det interessante er, at de på kort sigt kan bruge naturgas som brændsel og derudfra producere både varme og strøm, og på langt sigt kan de bruge brint til det samme. Med andre ord fremtidens miljøvenlige energiforsyningssystem. Her er BAXI blandt en række andre udstillere i gang med at produktudvikle et sådant anlæg til naturgas, hvor de første 100 enheder forventes klar til field test i Størrelsen er oplyst til 3 kwel, 18 kwvarme, og fremtiden unitpris forventes at blive i størrelsesorden Euro eller DKK. Bosch Nyhederne hos Bosch er omfattende, bl.a. en ny væghængt kondenserende kedelserie med typebetegnelsen MaxiPur. Serien består af to kedelstørrelser med moduleringsområde på hhv kw og kw. Udviklingen på det kondenserende marked i Europa og på det danske marked gør, at prisen på disse og andre kondenserende kedler fra Bosch kan holdes på et yderst rimeligt niveau. Det fremhæves, at Bosch gaskedlen EuroCompact, type ZWSE 23-3 MFA, med indbyg- 14 Gasteknik 3/2003

15 ISH-MESSE 2003 Viessmanns løsning på et brændselscellesystem Vaillants bud på en varmepumpeunit til parcelhuse Gasteknik 3/2003 get 50 l varmtvandsbeholder er blevet introduceret på det danske marked. Inden for aftræk har firmaet plastløsninger til fælles aftræk fra lejlighedskomplekserer, hvilket er tilladt i Tyskland. På lige fod med en række af de andre store kedelproducenter profilerer Bosch sig også med et grønt image med solvarmeanlæg og som noget nyt varmepumpesystemer, hvor varmen hentes i jorden uden for huset ved ét temperaturniveau og afleveres i boligen ved stuetemperatur. Med andre ord et omvendt køleskab. Størrelsen passer til et skabsmodul, og afhængigt af anlægstypen kan anlægget yde fra 6 til 11 kw. En interessant nyskabelse i forhold til traditionelle systemer er, at varme kan hentes i rør, som er boret lodret ned i jorden. Vaillant Vaillant er en af de helt store udstillere på messen og har således et meget bredt produktsortiment på deres stand. Eksempelvis kan produktserien ecotec exclusiv fås i ydelsesområderne fra 4 kw til 45 kw. Ved kaskadeopbygning kan systemerne komme op på 190 kw. Vaillants miljøvenlige systemløsninger tæller kombinerede systemer med solvarme og varmepumpe, fx Geotherm med en varmeydelse på 7-8 kw. Sidstnævnte forventes til Danmark til næste år. Det skal bemærkes, at solvarme er mere attraktivt i Tyskland end i Danmark p.t., fordi der i modsætning til i Danmark findes en tilskudsordning, hvor kunden kan opnå 15% tilskud til anskaffelse af solvarmeanlæg (inkl. styring). Mht. overvågning og optimering af forbrændingskvaliteten har Vaillant også løsninger i form af et nyt kuliltesensorsystem, Multi Sensoric System, der fungerer ved at måle kulilteniveauet i røggasserne og derved online optimerer kedeldriften. Det forventes, at kulilteenheden vil have en levetid på 5 år. Viessmann På Viessmanns stand blev gruppen præsenteret for firmaets prototypeløsning på en brændselscelleenhed (se foto). Status for udviklingsarbejdet er, at der først skal gennemføres field test i 2005, og en egentlig markedsintroduktion forventes i Prisen afhænger i høj grad af styktallet, men det skønnes, at prisen i 2007 vil ligge i størrelsesorden Euro (ca DKK pr. stk.). Forventet pris i 2010 vil være omkring Euro (ca DKK) pr. stk. Mht. service forventes det, at komponenter som filtre skal skiftes hvert år, og at selve brændselscellen har en levetid på op til 10 år, hvor prisen for stakken er EURO (ca DKK). Mht. kondenserende gaskedler skal Vitocrossal 300 med matixbrænder, balanceret aftræk på typerne fra 8 til 66kW og et vandindhold på 60 til 90 l fremhæves. Det forventes alligevel, at tomgangstabet holder sig under 100 W. VITODENS 222 er en ny gaskedelunit med en modulering på 6,6-26,3 kw og en 87 l ladebeholder. Det specielle ved kedlen er, at den har en meget stor varmtvandsydelse grundet ladesystemet og den 87 l store ladebeholder. Viessmann markedsfører også oliekedler, og gruppen blev Mere næste side >>> 15

16 ISH-MESSE 2003 Produktnyheder fra Frankfurtmessen... præsenteret for VITOplus 300 med en blåflammebrænder og 2-trins blæser. Virkningsgraden skulle nå op på 104 %, og prisen for kedlen alene forventes at blive DKK. ATAG ATAG er en hollandsk producent af gaskedler, der i Danmark repræsenteres af Holger Andreasen Industri AS. Firmaet producerer bl.a. ATAG 5003, der er en kondenserende gaskedel med et moduleringsspænd fra 3,9 til 24 kw og en modulerende pumpe. En af mange specielle ting ved ATAG s kedel er, at varmeveksleren nemt kan skilles ad og renses. Veksler og varmtvandsbeholder er i rustfrit stål, og aftrækket er af plast, dog med kondensbakke af aluminium. Ifølge producenten er dette ikke et problem, idet denne opbygning har været brugt i mange år på ATAG kedler uden korrosionsproblemer. ATAG har også et Stirlingmikrokraftvarmeanlæg på deres produktprogram. På elsiden producerer det 1 kw el. På varmesiden kan det modulere fra 6-24 kw varme. Siden oktober 2002 har 10 enheder været installeret og testet i Holland med gode resultater. Fællesfoto af deltagerne (med enkelte undtagelser) på årets ISH-messe i Frankfurt Weishaupt Hos Weishaupt har de som bekendt et stort udbud af både små gaskedler/brændere og store gasbrændere. Inden for service har de udviklet et nyt avanceret diagnosesystem/serviceværktøj (WCM- diagnose = Weishaupt Condens Manager), som bl.a. opsamler driftsdata, og som inden for en kort periode åbner for den mulighed, at det kan give beskeder om kedlens tilstand via telefonen. Firmaets små WTC-kedler 15A og 25A kan udføres med et såkaldt udbygningsmodul, så rørføring kan skjules bag kedlen. Rørføringen for de større WTC-kedler 45 og 60 foretages stadig under kedlerne, da der skal være plads til pumpe, flowog afspærringsventil m.v. Mht. kaskadeløsninger er der monteret en flowventil med indbygget flowmeter på fremløbet til hver kedel for at sikre den korrekte max. vandmængde over veksleren. Det giver mulighed for, at man kan montere kedler med forskellig ydelse i den samme kaskade og alligevel få en optimal energiudnyttelse, fordi den indregulerede vandmængde bliver fundet ved den samme temperaturdifferens (Dt). DVGW For gasfolk er et besøg hos det tyske testinstitut DVGW altid interessant, idet de har fingeren på pulsen mht. fremtidens produkter på gasområdet. På området gasdrevne varmepumper findes der således en japansk varmepumpe, AISIN soiki, med en varmeeffekt på 18 kw, en køleeffekt på 14 kw og en virkningsgrad på 140 %, hvilket passer til eksempelvis mindre supermarkeder. Enheder af den type er CEgodkendt i Italien og markedsføres under navnet TECHOCA- SA. Mht. service skal det nævnes, at enheden har været i drift i Japan siden 1992, og med baggrund i dette anbefales service for hver driftstimer. Også den tyske kedelproducent Buderus har en gasdreven varmepumpeenhed på programmet. Den betegnes Loganova GWP 102 og kan modulere fra kw. Dette var et lille udsnit af de mange nye produkter, som gruppen blev præsenteret for på turen til Frankfurt. I den forbindelse takker vi de danske kedelleverandører mange gange for deres gæstfrihed og for præsentation af nyheder på hver deres udstilling. Flowventil på Weishaupt kaskadeløsninger til indregulering af flow 16 Gasteknik 3/2003

17 KLIMASTRATEGI Positiv samfundsøkonomi ved naturgas frem for kul Nye og detaljerede beregninger, som DONG har gennemført i samarbejde med eksterne konsulenter, viser at det i løbet af få år vil blive en fordel for den danske samfundsøkonomi, hvis brændselsforbruget lægges om. Den samlede danske udledning af drivhusgasser skal reduceres med 21 procent i forhold til udledningen i Det har Danmark forpligtet sig til gennem den danske underskrivelse af Kyoto-aftalerne. Overholder vi ikke kravet, vil bøder i milliardklassen komme til at belaste den danske samfundsøkonomi. Køb af CO2-kvoter i udlandet er én mulighed for at opfylde kravene. Men der er stor usikkerhed om den internationale prissætning af disse kvoter. Og for at begrænse denne risiko er det oplagt at satse på en blanding af indenlandske og internationale virkemidler. Et nærliggende virkemiddel er at begrænse de danske CO2- udslip ved at skifte brændsel fra kul til naturgas på de danske kraftværker. Et skift fra kul til naturgas vil reducere CO2-udslippet, fordi CO2-indholdet i naturgas er meget lavere end i kul, og fordi kraftværker, der omstilles til naturgas, kan producere el mere effektivt end kulkraftværker. Gasteknik 3/2003 Ved at erstatte kul med naturgas som brændsel i de danske kraftværker kan der opnås store indenlandske CO2 reduktioner til en langt lavere pris, end forudsat af regeringen, viser nye beregninger AF: BO PEDERSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF, DONG Nye beregninger En omlægning fra kul til naturgas vil være til stor fordel for samfundsøkonomien. Hidtil har regeringen antaget, at prisen for omstilling i gennemsnit ville være på cirka 150 kr. pr. ton CO2. Men nye beregninger, som DONG har udført i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma Plan & Projekt, viser at den gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostning kun vil blive på 75 kr. pr. ton CO2. Dermed ligger omkostningerne for omstilling langt under det pejlemærke på 120 kr. pr. ton CO2, som regeringen har opstillet for tiltag uden for elsektoren i sit Oplæg til klimastrategi for Danmark fra februar Stort potentiale DONGs beregninger viser endvidere, at der er et langt større potentiale for CO2-reduktion end oprindelig antaget i regeringens klimarapport. Ud af de årlige 10 mio. ton CO2, som regeringens oplæg omfatter, er det muligt at reducere udledningen med 8,3 mio. ton gennem omstilling fra kul til naturgas. Ud over miljøet og samfundsøkonomien vil også gaskunderne få fordel af en omstilling. Hvis der sendes mere gas gennem rørene, bliver der flere kubikmeter at fordele transportudgifterne på. De vil betyde, at de virksomheder og husholdninger, som bruger naturgas, vil få mærkbart lavere transportudgifter og hermed en lavere samlet gasregning. Der er rigelig kapacitet til at transportere mere gas i det danske naturgassystem, så der bliver ikke behov for nye investeringer på det område. Tværtimod vil en omstilling på kraftværkerne blot medføre en bedre udnyttelse af naturgasnettet. Behov for regulering Kraftværkerne har i dag ikke noget incitament til at gennemføre en omstilling til naturgas, fordi de privatøkonomiske omkostninger ved en omstilling er større end de samfundsøkonomiske. Isoleret set fra kraftværkerne side er naturgas dyrere end kul og en omstilling vil derfor betyde mindre indtjening. Derfor mener DONG, at der fra politisk side bør etableres rammer for aktørerne, som sikrer, at de samfundsøkonomiske fordele fuldt ud kan hentes hjem. Med den bedst mulige udnyttelse af de investeringer, der allerede er foretaget i det danske naturgassystem, er der gode muligheder for at løse det danske klimaproblem ved at erstatte kul med naturgas, sådan at vi både udnytter de danske naturgasressourcer bedst muligt og får mest miljø for pengene. Læs rapporten på Skepsis hos kraftværkerne Umiddelbart vækker DONG-rapporten ikke den store begejstring fra kraftværkerne. Kommunikationschef Marianne Grydgaard, Energi E2 siger til Berlingske Tidende:»Som markedet er i øjeblikket er gas en ret dyr måde at nedbringe CO2-udslippet. Vi vil hellere holde fast ved en kombination af effektive kulfyrede kraftværker og vindmølleparker. Vi er ikke hellige på det ene, andet eller tredje brændstof, men det skal hænge sammen markedsmæssigt,«siger hun. ut- ENERGI E2 køber mere naturgas i udlandet ENERGI E2 har indgået en aftale med RWE Trading om køb af gas. Gassen leveres gennem det tyske system til den danske-tyske grænse, hvorfra den transporteres videre til E2 s kraftværker. Ifølge E2s naturgaschef Hans Jørgen Jensen løber den indgåede aftale hen over sommeren, hvor udbuddet af naturgas traditionelt er større end forbruget. Han vil dog ikke oplyse, hvor store mængder, der er tale om, men forventer, at de indkøbte mængder fortrinsvis vil blive lagt på lager hos DONG Energiservice. - Vi køber gassen når prisen er rimelig og vurderes at kunne konkurrere med olie, siger han. Handlen med RWE Trading er den tredje handel som ENERGI E2 har indgået siden liberaliseringen af gasmarkedet startede i Hvem den første aftale blev indgået med holdes fortsat hemmeligt, mens den anden aftlae blev indgået med norske Statoil. - Den nye aftale funderer ENERGI E2 s position som pioner på det liberaliserede gasmarked. mener Hans Jørgen Jensen. Af andre aktiviteter på gasområdet har ENERGI E2 desuden en 25 % ejerandel i Baltic Gas Interconnector en gasledning fra Rostock til henholdsvis Avedøre og Trelleborg. 17

18 FORSKNING Emission fra elproduktion på decentrale kraftvarmeværker Decentral kraftvarmeproduktion forurener generelt mindre end tidligere forventet, viser resultatet af forskningsprojekt Eltra iværksatte i 2000 et omfattende og detaljeret kortlægningsprojekt af miljøforhold ved decentral kraftvarmeproduktion. Forskningsprojektet, der nu er afsluttet, har kortlagt emissioner fra de decentrale kraftvarmeværker i Danmark. Projektet er gennemført som et PSO-projekt med et samlet budget på 4,8 mio. kr. finansieret med 50 pct. fra PSO midler og 50 pct. fra Eltra. Projektet omfatter decentrale kraftvarmeanlæg mindre end 25 MWe, der benytter biogas, naturgas, affald, træ eller halm. Resultaterne fra projektet er netop offentliggjort på Eltras hjemmeside. Ved et møde den 2. april viste Eltra og de involverede parter nogle af de vigtigste resultater fra projektet. Mindre end ventet Undersøgelsen er den hidtil mest grundige opgørelse af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker, og det er på baggrund af projektets resultater muligt at miljødeklarere elproduktion med en god nøjagtighed. Projektets resultater viser, at decentral kraftvarmeproduktion generelt forurener mindre end tidligere forventet. Kun for enkelte forureningskomponenter er der observeret en højere emission end forventet. Udover emissioner for helt specifikke anlægstyper og motorer, viser undersøgelsen også, at der er store individuelle forskelle mellem de forskellige anlægstyper. Fx har gasmotorer primært høje emissioner af uforbrændt kulbrinte, CO, smøreolie (som aerosol/dampe) og af formaldehyd. De emissioner, hvor den enkelte anlægstype bidrager betydeligt, er fremhævet vist i Tabel 1. Der er inden for de enkelte anlægstyper store variationer i emissionerne fra anlæg til anlæg. Figur 1 viser som et eksempel herpå emissionen af NOx fra naturgasmotorer som en funktion af motortypen. For naturgasmotorer og turbiner strammes emissionskravene i år På dette tidspunkt bortfalder overgangsperioden i Bekendtgørelse nr. 720 (1998) for de ældre anlæg, der således skal leve op til skærpede krav for NOx, CO og UHC. Overholdelse af bekendtgørelsens krav vurderes i fremtiden at give lavere emissioner. Samlet forventes emissionen fra anlæg med gasmotorer at falde med henholdsvis 22 pct. for NOx, 22 pct. for uforbrændte kulbrinter (UHC) og med 27 pct. for CO. Anlæg med gasturbiner forventes at reducere udledning af NOx med 60 pct. AF PER G. KRISTENSEN, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S OGMAIA LINDSTRØM, FJERNVARMEN Bekendtgørelsen stiller ikke krav til anlæg med biogasmotorer, disse anlæg udleder i dag betydeligt mere NOx og CO end naturgasmotorer pr. omsat energienhed. Liberalisering kan øge emissioner Fra år 2004 forventer Eltra, at de decentrale anlæg som et led i liberaliseringen af elmarkedet skal sælge el på markedet. Det forudses, at denne markedstilpasning kan give flere start og stop på de enkelte anlæg, fx ved salg af regulerkraftydelser. Det gennemførte projekt viser, at dette vil kunne give øgede emissioner. Biomasse og affaldsanlæg er lang tid (timer) om at komme i stabil drift efter en opstart, og disse anlægstyper er ikke er egnede til en driftsform med mange start og stop. Naturgasanlæg kan startes hurtigt (5-10 min.), men projektets resultater viser, at en øget start/stop frekvens vil give øgede emissioner af CO, NOx Affaldsforbrænding Halm Træ Gasmotorer bio- og naturgas og uforbrændt kulbrinte. Målinger viser, at fx den årlige emission af uforbrændt kulbrinte med et dagligt start stop forløb øges med op til 10 pct. i forhold til emissionerne ved fuldlast. Der er store variationer fra anlæg til anlæg. Gasselskabernes udvalg for gasanvendelse, FAU GI, har på baggrund af resultaterne iværksat en undersøgelse af om de høje emissioner af uforbrændt kulbrinte, der forekommer under opstart af motoren, har sikkerhedsmæssige konsekvenser. Værktøj til forbedringer Der er i projektet beregnet emissionsfaktorer for alle anlægstyper, opdelt på undergrupper. Det er ud fra resultaterne derfor muligt for en given forureningskomponent at ordne den installerede effekt sorteret efter miljøbelastningen for denne komponent. Projektresultaterne kan således bruges i det fremadrettede arbejde med hensyn til at minimere den miljømæssige belastning af decentral kraftvarmeproduktion. For såvel den NOx NOx NOx NOx NOx SO2 CO CO UHC Partikler SO2 Partikler CO Tungmetaller HCl Formaldehyd PAH Tabel 1: De vigtigste emissioner for de enkelte anlægstyper. Smøreolieaerosol Gasturbiner 18 Gasteknik 3/2003

19 FORSKNING Figur 1a: NOx emission fra naturgasmotorer opdelt på motortyper. Nye data henviser til målinger foretaget i emissionskortlægningsprojektet. Figur 1b: Som Figur 1a. enkelte anlægsejer som for producenterne af udstyr vil resultaterne være interessante, idet de kan sammenligne deres eget anlægs miljømæssige status blandt de øvrige anlæg i Danmark. Tabel 2 viser emissionsfaktorer og deraf afledte gennemsnitlige emissioner fra gasfyrede kraftvarmeanlæg. Andre emissioner Udover at kortlægge hovedemissionerne fra de enkelte anlægstyper, er der i projektet lagt vægt på at undersøge hvilke mindre kendte emissioner, der forekommer, samt at vurdere hvorvidt disse emissioner udgør et miljømæssigt problem. Således er der fx fra alle undersøgte anlægstyper fundet små emissioner af lattergas (N2O). Lattergas er en kraftig drivhusgas, men de små mængder fra de decentrale anlæg giver kun et mindre bidrag til den samlede emission af lattergas fra Danmark. Af øvrige forureninger der er målt i projekteret kan følgende nævnes: Tungmetalemission fra affaldsanlæg, PAH emission for alle anlægstyper, emission af aldehyder og lugt fra bio- og naturgasmotoranlæg, SO 2 emission fra biogasanlæg, og ultrafine partikler fra alle anlægstyper. Emission Naturgasmotorer Biogasmotorer Gasturbiner g/gj mg/m 2 g/gj mg/m 2 g/gj mg/m 2 NO x UHC (C) <2.3 <7 - CH <1.5 <5 - NMVOC <1.4 <5 CO > N 2 O TSP Formaldehyd Sm reolie Lugt 8229 LE/m LE/m LE/m 3 SO Tabel 2: Landsgennemsnit for emissioner fra gasfyrede anlæg vis som emissionsfaktorer (g/gj) indfyret og som emission mg/m3 ved standardbetingelser (5% O2, tør røggas). Gasteknik 3/

20 MARKEDSÅBNING Prisdannelsen på naturgas i et liberaliseret marked Prisdannelsen på naturgasmarkedet i Danmark har siden midten af 80 erne været tæt knyttet til udviklingen i priserne på forskellige olieprodukter. En reguleringsform der specielt var nyttig, fordi naturgassen de fleste steder konkurrerede med olieprodukterne og fordi priserne på oliemarkedet blev fastsat ved markedspriser på en likvid råvarebørs. Dette betød at der ingen tvivl var om troværdigheden af priserne. Over hele Europa blev størstedelen af naturgassen handlet til priser der var olieprisreguleret; dette gjaldt både slutkundemarkedet og producentmarkedet. Udviklingen i naturgasprisen skete med en vis forsinkelse i forhold til oliemarkedet, en forsinkelse der typisk var på mellem 3-6 måneder. I Danmark var forsinkelsen kun 1 måned således at stigninger eller fald slog igennem meget hurtigt på naturgaspriserne. Internationalt perspektiv Efter liberaliseringen af gasmarkedet i England i starten og midten af 1990erne kom der flere udbydere af naturgas på markedet. Producenterne havde nu mulighed for at sælge gassen udenom det gamle monopolselskab British Gas og direkte til markedet, hvilket betød at udbuddet af gas på markedet væsentlig oversteg markedets efterspørgsel. Da England på det tidspunkt ikke havde mulighed for at transportere gassen videre til Europa betød overudbudet et væsentlig prisfald. Prisdannelsen brød således med olieprisudviklingen og blev mere rettet mod en udbuds/efterspørgsels situation. Den 31. januar 1997 introducerede råvarebørsen, IPE (International Petroleum Exchange) sin første naturgaskontrakt, således at råvarehandlere kunne købe og sælge naturgas finansielt såvel som fysisk. Naturgassen havde fået sin egen handelsplads. Gashubs i Europa Samlingspunkterne i den europæiske gasinfrastruktur og introduktionen af entry-/exit systemer i navnlig England og Holland har skabt naturlige punkter for køb og salg af gas. Omkring en række af disse punkter og områder er der ved at udvikle sig egentlige markedspladser i form af gashubs. Gashubs er karakteriseret ved dels tilstedeværelsen af systemer, der letter den fysiske afvikling af gashandler, dels et højt antal købere og sælgere, der skaber et likvidt og konkurrencebetonet handelsmiljø med transparent eller semi-transparent prissætning. Hub-operatører Den fysiske afvikling af handler håndteres af forskellige huboperatører. Disse operatører har udviklet standardprocedurer, der beskriver hvorledes gasleverancer over hubben skal foregå. Alle medlemmer af hubben forpligter sig til at overholde disse procedurer, herunder nominering af gasleverancer. Den egentlige gashandel foregår direkte mellem parterne Forventning om større uafhængighed af oliepriser efterhånden som markedsåbning gennemføres i flere europæiske lande AF HENRIK IVERSEN STRAND, DONG A/S eller via brokers, evt. via elektroniske handelsplatforme. Flere hubs tilbyder gassalgsaftaler, der matcher de tekniske forhold på hubben. De europæiske gashubs er - med det engelske National Balancing Point (NBP) og hubben i Zeebrügge ved gasledningen til Bacton i England som undtagelser - endnu på et forholdsvist tidligt udviklingsstadie og likviditeten begrænset. Det må imidlertid, bl.a. med henvisning til udviklingen på det amerikanske gasmarked, forventes, at hubs med liberaliseringen af de europæiske markeder vil få øget betydning, herunder også som prisreferencepunkter for danske gassalgsaftaler. Briterne fører an NBP er yderst benyttet og for nuværende det mest likvide gasmarked i Europa. En meget stor del af de fysiske gasleverancer til det engelske marked handles over NBP. Likviditeten i det fysiske marked har affødt en betydelig handel med gasrelaterede finansielle produkter, således at churn, forholdet mellem fysisk og finansiel handel nu er ca. 1 til 20. NBP-priser på fysiske og finansielle produkter findes på en række handelsplatforme og noteres bl.a. i Platts. I 1999 blev der etableret en gasledning fra Bacton i England til Zeebrugge i Belgien. Med gasledningen fulgte etableringen af Zeebrügge-gashubben, der er den næstmest likvide hub i Europa med efterhånden over 50 modparter. En meget stor del af handlen på Zeebrügge vedrører det engelske marked. Zeebrügge-priser findes på flere handelsplatforme og der er løbende noteringer i Platts, baseret på oplysninger fra tradere om bid/ask-priser. Udover NBP og Zeebrügge findes der hubs i Holland, Eurohub og Hub Holland, samt Tyskland, HubCo. Hub Holland er den hollandske pendant til NBP, om end i en meget tidlig udgave. Der findes ikke oplysninger om antallet af modparter i Hub Holland og de operatørydelser, der tilbydes er begrænsede. Det må imidlertid formodes, at likviditeten er relativt høj i betragtning af det hollandske gasmarkeds størrelse. Der er ikke officielle noteringer af Hub Holland-priser. Sammenlægning? De yngste hubs, Eurohub og HubCo i Bunde/Emden/Statenzijl-området, er knudepunkter for en række vigtige gassystemer, herunder bl.a. store norske ledninger. De to hubs grænser op til hinanden på hhv. den tyske og den hollandske side af Bunde-flangen og der er stort pres blandt tradere i retning af sammenlægning af det to hubs. Med et beskedent antal modparter er handlen på Eurohub og HubCo endnu begrænset og prisgennemsigtigheden ligeså. Det kan dog ikke udelukkes, at de to hubs ved en sammenlægning og evt. etablering af den gasledning fra den hollandske nordkyst til England, som er under overvejelse, vil kunne få 20 Gasteknik 3/2003

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution

Gas på Tværs. Skån miljøet med en ny gaskedel. Naturgas Fyn Distribution Gas på Tværs # 1 F e b r u a r 2 0 0 8 Naturgas Fyn Skån miljøet med en ny gaskedel s i d e # 8 Nyt kundeblad og selskab # 2-3 Hvad laver NGF # 4-5 Spar på energien # 6 Målerbog på nettet # 7 Velkommen

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår

Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår Kursuskatalog 2009 Bosch Termoteknik 1. halvår Indledning Hos Bosch Termoteknik er vi glade for at præsentere vores omfattende kursusprogram for 1. halvår 2009. Vi tilbyder tekniske kurser indenfor: Villa

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Kursuskatalog 2010 Bosch Termoteknik 2. halvår

Kursuskatalog 2010 Bosch Termoteknik 2. halvår Kursuskatalog 2010 Bosch Termoteknik 2. halvår Indledning Hos Bosch Termoteknik er vi glade for at præsentere vores kursusprogram for 2. halvår 2010. Ved deltagelse i vores kurser opnås indgående viden

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

1 Kursuskatalog. Kursuskatalog 2012 Bosch Termoteknik 2. halvår

1 Kursuskatalog. Kursuskatalog 2012 Bosch Termoteknik 2. halvår 1 Kursuskatalog Kursuskatalog 2012 Bosch Termoteknik 2. halvår Indledning Hos Bosch Termoteknik er vi glade for at præsentere vores kursusprogram for 2. halvår 2012. Ved deltgelse i vores kurser opnås

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35/45, Combi og Combi Plus Certificerede forhandlere Milton arbejder tæt sammen med de bedste varmespecialister i landet, der har den

Læs mere

Regler for Gasdistribution. (Version 4.0)

Regler for Gasdistribution. (Version 4.0) Regler for Gasdistribution (Version 4.0) Gældende fra 1. september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...

Læs mere

Regler for Gasdistribution. (Version 3.0)

Regler for Gasdistribution. (Version 3.0) Regler for Gasdistribution (Version 3.0) Gældende fra 1. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...

Læs mere

Få exclusiv varmekomfort - også ved store behov

Få exclusiv varmekomfort - også ved store behov Væghængt villagaskedel Få exclusiv varmekomfort også ved store behov ecotec exclusiv ecotec exclusiv Opnå det maksimale når det drejer sig om varmekomfort, kontrol og besparelse Tysk kvalitet når kun det

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus

Milton TopLine - kondenserende kedler. Milton TopLine. GASKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Milton TopLine - kondenserende kedler Milton TopLine GSKEDLER 15/25/35, Combi og Combi Plus Den absolutte sikkerhed fra Længste erfaring og højeste kvalitet Den hollandske producent Nefit bragte verdens

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit. Stående gaskedel

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit. Stående gaskedel Stående gaskedel Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder komplette varmeanlæg gaskedel og varmtvandsbeholder i én unit ecocompact VSC 126/2 C / VSC 196/2 C / VSC 246/2 C Nye tider... varme idéer til fremtidssikret

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere Solvarme Varmt anbefalet af energisparere Komplet ramme af aluminium presset med 200 ton, for nem håndtering og sikker fastgørelse af glasset. Glaslisten med vulkaniserede hjørner for 100 % tæthed. 3,2

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400 2. G e n e r a t i o n LEVERES NU OP TIL DN400 Optimal tolerance pr. dimension & fuld trækfasthed G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R VAFOS Vand- og afløbsprodukter 2. generation

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt.

Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. Bestemmelser for Sylvest VVS A/S naturgas-service, samt kontrakt. 1. OM SERVICEBETINGELSERNE Disse servicebetingelser gælder for naturgasinstallationer med en gaskedel eller gasblæseluftbrænder med en

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 9 Nummer: 2697 Titel: Industrielle rørsystemer og anlæg Kort titel: VVS-industri Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

EXCLUSIVE GREEN WWW.BERETTA.DK Salbjergvej 36. 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44. Fax. 46 18 64 22 E-mail: beretta@beretta.dk

EXCLUSIVE GREEN WWW.BERETTA.DK Salbjergvej 36. 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44. Fax. 46 18 64 22 E-mail: beretta@beretta.dk KONDENSERENDE EXCLUSIVE GREEN VÆGHÆNGT MILJØVENLIG MILJØVENLIG, VÆGHÆNGT, KONDENSERENDE GASKEDEL EXCLUSIVE GREEN WWW.BERETTA.DK Salbjergvej 36. 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44. Fax. 46 18 64 22 E-mail: beretta@beretta.dk

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter.

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter. AVN Hydraulik AVN Hydraulik er i dag et stærkt team på godt 30 dygtige medarbejdere. Vi har eksisteret siden 1978 og er en del af AVN Gruppen. Hovedkontoret på 2.000 m² ligger i Brøndby, hvor vi har lager,

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse

Solvarmekatalog. Indholdsfortegnelse Solvarmekatalog Indholdsfortegnelse Prisliste...2 Hvorfor vælge en vakuumsolfanger med 3-lags absorber?...5 Hvorfor skal jeg vælge solfangere med Solar Keymark?...5 Dækker et solvarmeanlæg mit behov?...6

Læs mere

VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL

VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL KONDENSERENDE EXCLUSIVE BOILER GREEN 30 BSI VÆGHÆNGT MILJØVENLIG VÆGHÆNGT KONDENSERENDE GASKEDEL MED INDBYGGET 60 LITERS VARMTVANDSBEHOLDER I SYREFAST, RUSTFRI STÅL EXCLUSIVE BOILER GREEN 30 BSI WWW.BERETTA.DK

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Notat DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Forbrugerkategoriers betaling af investerings- og stikledningsbidrag, samt sikkerhedsstillelse

Læs mere

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1 Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme TotalVarme Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme Vi gør det let for jer fordi I får en samlet løsning med kraftvarme ekspertise inden for alle områder. Erfaring

Læs mere

Resultaterne fra skorstensprojektet

Resultaterne fra skorstensprojektet I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y Resultaterne fra skorstensprojektet Skorstene til store gasfyrede anlæg Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Resultaterne fra skorstensprojektet Projektdeltagere FAU

Læs mere

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel

Energiløsning. Udskiftning af gaskedel. Anbefaling til ny gaskedel Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af gaskedel Der kan opnås energibesparelser ved at erstatte både ældre og nye gaskedler med en kondenserende A-mærket gaskedel.

Læs mere

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg

Nye informationsregler for opvarmningsanlæg Nye informationsregler for opvarmningsanlæg til reklame, markedsføring og salg af opvarmningsanlæg til rumopvarmning og brugsvandsopvarmning det vil sige kedler, varmepumper, varmtvandsbeholdere med videre

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS

Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS Kvalitetshåndbog for MK Stål- & Maskinteknik ApS 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One Én leverandør til alle dine indeklimabehov 1 Leverandør Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One er: Support i alle 3 faser specifikation, installation og after

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. Grundfag Samfundsfag F-niveau Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør Forløb / Fag / Aktivitet / Projekt 4. hovedforløb Samfundsfag Timetal 1,5 uge Læreplansfag mv.

Læs mere

Pas på gasledningerne! Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger

Pas på gasledningerne! Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger Pas på gasledningerne! Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger Udgivet af de danske naturgasselskaber 5. udgave, 2002 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Der er 4 forskellige

Læs mere

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Brint i ledningsnettet. Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Brint i ledningsnettet Munkebjerg Hotel d. 11. Maj 2010 Projektingeniør r Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Hvorfor introducere brint i gassystemet? - Forsyningssikkerhed - Indpasning af mere vedvarende

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014

Intern overvågning. Årsberetning til regnskab 2014 Intern overvågning Årsberetning til regnskab 2014 Indhold Indledning... 4 Væsentlige aftaler... 5 Aftaler med kommunerne... 6 Indledning Dette er den 2. udgave af en samlet årsberetning for Forsyningen

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok

Læs mere

Væghængt gaskedel. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder den kompakte gaskedel som producerer både varme og varmt vand. ecotec plus VCW 196/3-5

Væghængt gaskedel. Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder den kompakte gaskedel som producerer både varme og varmt vand. ecotec plus VCW 196/3-5 Væghængt gaskedel Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder den kompakte gaskedel som producerer både varme og varmt vand. ecotec plus VCW 196/35 ecotec plus VCW ecotec plus VCW passer ind overalt med 4 års

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FJERNVARME LEVERING VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARME LEVERING Gældende fra den 1. september 1994 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER M.V. 1.1 Tekniske bestemmelser for fjernvarme levering

Læs mere

På forkant med indeklimaet

På forkant med indeklimaet På forkant med indeklimaet Strålevarme -Kølelofter - Kølebafler - Lay-Inn System - Akustiklofter Økonomisk, Hurtigtvirkende, Miljørigtigt og Installationsvenligt.. Vi leverer varme - behagelig varme -

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder effektive gaskedler med 4 års garanti, lavenergipumpe og energimærke A. Væghængt gaskedel

Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder effektive gaskedler med 4 års garanti, lavenergipumpe og energimærke A. Væghængt gaskedel Væghængt gaskedel Hvorfor Vaillant? Fordi vi tilbyder effektive gaskedler med 4 års garanti, lavenergipumpe og energimærke A. ecotec plus VC 126/35 A H / VC 246/35 A H Egnet til ethvert forhold ecotec

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

we know how 306100108-2000 G R U P P E N

we know how 306100108-2000 G R U P P E N we know how G R U P P E N 02 AVN Gruppens ejere. Fra venstre Henrik Krabbe, Peter Krabbe og Ole Krabbe G R U P P E N Teknik der skaber resultater AVN Gruppen blev grundlagt i 1933 af Alfred V. Nielsen.

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov

Naturgas. Naturlig varme. Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas Naturlig varme Naturgasfyr til ethvert behov Naturgas En effektiv og miljøvenlig varmekilde Naturgas er en effektiv og meget miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan naturgasfyret

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke)

Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke) Viessmann /S 2640 Hedehusene Telefon 46 55 95 10 Telefax 46 59 03 22 www.viessmann.dk Energisparemærkning for varmesystemer (systempakke) 7521643 Vitoladens 300-W, VP3C 7452257 Vitotronic 200, HO1B Varmeanlæg

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark Energimærkning af bygninger i Danmark Norges Bygg- og Eiendomsforening København, 6. november 2007 Morten Tony Hansen Energistyrelsen Baggrund for EMO EU Bygningsdirektiv - 2002 Kritik af hidtidige ordninger

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere