Åben forskning i hjerneskade: Et spørgsmål om kontrol
|
|
- Merete Katrine Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Åben forskning i hjerneskade: Et spørgsmål om kontrol Kristian Moltke Martiny Hvordan hjælpes personer med cerebral parese (CP)? CP, også kaldet spastisk lammelse, er betegnelsen for en række forstyrrelser af muskelkontrol, som i 90 % af tilfældene skyldes en medfødt hjerneskade. CP er den mest almindelige form for medfødt fysisk handicap og der findes ca personer med CP i Danmark. I min Ph.D. afhandling undersøgte jeg mulighederne for at personer med CP kan opnå kontrol, til trods for deres mangel på samme. Min videnskabelige tilgang er kognitionsforskning og min undersøgelse viste at, forstår vi menneskers måde at tænke som afhængig ikke kun af hjernen, men også af vores kropslige, situerede og sociale natur, så har personer med CP et stort potentiale for at opnå selvkontrol. Denne konklusion krævede imidlertid, at jeg som forsker gjorde op med mine og samfundets normaliseringsstandarder, åbnede min forskning og engagerede personer med CP, fagprofessionelle og borgere, samt nytænkte måden at formidle min forskning, så den fik betydning for personer med CP. Sidstnævnte ledte til teaterstykket på Det Kongelige Teater, Human Afvikling, og til den anmelderroste og Robert og Bodil nominerede dokumentarfilm, Naturens Uorden. Hvad skal personer med CP hjælpes med? I de fleste tilfælde af CP (70-80 %) rammer hjerneskaden det motoriske center og lillehjernen (begge er med til at styre bevægelse, se figur) og leder til spasticitet, dvs. ufrivillige muskulære bevægelser. Spasticitet begrænser kropskontrol og aktivitet, men CP kan også medføre kognitive vanskeligheder, så som problemer med hukommelse, koncentration og sprog. Tilsammen reducerer disse aspekter af CP personens uafhængighed og indskrænker social deltagelse. Forskning viser, at kun 29 % af danske voksne med CP har arbejde på normale vilkår, kun 28 % bor med en partner og kun 19 % har børn. Alt i alt har 55 % hverken arbejde på lige vilkår, bor med en partner eller har børn. Kropskontrol har derfor afgørende indflydelse på det personlige og 1
2 sociale liv i CP. Dette ses også på et socioøkonomisk plan, da forskning estimerer, at gennem deres levetid koster en person med CP det danske samfund ca. 7 millioner kr. At kropskontrol er afgørende for menneskers liv, burde der ikke være tvivl om. Forestil dig, f.eks. at din krop er tung, stiv, yder modstand eller kramper til, når du skal udføre dine daglige handlinger. Du vil nu være usikker når du handler, om du f.eks. spilder kaffen eller endnu værre, om du falder ned af trappen. Usikkerhed vil være del af din dagligdag: Du vil tvivle på dine handlinger, være ekstremt opmærksom, når du handler eller være nervøs i sociale situationer. Alt dette vil gøre dig mentalt træt. Vi kender dog alle til usikkerhed. Vi kender det fra første dag i den nye skole, fra det pt. usikre arbejdsmarked, eller fra et globalt perspektiv som den usikkerhed klimakrisen og nu Syrienkrisen skaber. Usikkerhed er en del af det at være menneske og den går hånd i hånd med kontrol, hvad end vi kalder det for selvkontrol, New Public Management eller politik. Men hvad er kontrol, og hvordan arbejder vi med kontrol hos personer med CP? For at svare på disse spørgsmål var det afgørende for mig at åbne min forskning og inddrage personer med CP. Dette er ikke noget nyt, da patient- og brugerinddragelse er trendy strategier. Men i kognitionsforskning har man i årtier kendt til det, man kalder for selv-rapporteringsproblemet. Vi mennesker, patienter som brugere, farves af så mange forskellige personlige og samfundsmæssige input, at når vi skal beskrive, hvad vi selv tænker om noget, er vi ret dårlige til det. Medinddragelse er derfor ikke altid en god strategi til at få viden. For at løse dette problem videreudviklede jeg sammen med en række kollegaer den kvalitative interviewmetode, så det blev muligt at få kvalificeret viden om oplevelsen af kropskontrol hos personer med CP. Som udgangspunkt interviewede jeg 14 personer med CP, 7 kvinder og 7 mænd, i alderen fra år. Til min egen store overraskelse viste interview resultaterne, at personer med CP ikke, som vi forskere tror, oplever et problem med kropskontrol. De har ikke brug for hjælp til at kontrollere deres krop. For at forstå dette, skal man huske på, at CP er en medfødt hjerneskade, dvs. personerne har aldrig oplevet andre måder at handle og kontrollere deres krop. Deres måde at bevæge sig på er for dem normalt, og de har ikke oplevet et tab af kontrol, som f.eks. hvis man får en hjerneskade senere i livet. At man tit i sundhedssystemet ser på CP som noget der skal rettes til efter en eller anden normaliseringsstandard for kropskontrol er derfor problematisk. Det man ønsker at behandle for, er det, som definerer dem som personer. 2
3 Resultaterne viste dog, at usikkerhed stadig var en stor del af deres liv, hvilket hang, paradoksalt nok, sammen med måden, hvorpå de kompenserede for at opnå kontrol. Hvad er kontrol? Med udgangspunkt i resultaterne ville jeg forstå deres usikkerhed og de konsekvenser som følger heraf. Til forskel for hvad man typisk gør i forskning, fokuserede jeg ikke på, hvad personer med CP i forhold til os normale ikke kan, dvs. deres handicap, men i stedet på hvordan de har lært at leve med CP og deres succesfulde erfaringer med at opnå kontrol. Jeg fokuserede også på det hele menneske, og benyttede WHOs bio-psyko-sociale model, som en helhedsorienteret måde at forstå handicap. Jeg så derfor på kontrolmuligheder i et biologisk (hjernemæssigt), et psykologisk og et socialt perspektiv. Denne tværvidenskabelige analyse af resultaterne viste, at man kan opnå kontrol på to forskellige måder, ved at 1) udøve kontrol og 2) være i kontrol. At udøve kontrol Man kan udøve kontrol og sikre, at den intention man har med sin handling bliver udført i handlingen. Udover det motoriske center og lillehjernen bruges her den såkaldte præ-frontale del af hjernen, som er forbundet til kognitive funktioner som rationalisering, refleksion, planlægning, koncentration, resiliens og kreativitet. Man udøver kontrol over sig selv, sin krop og situationen ved at benytte disse. Dette ses især hos personer med CP: De udøver kontrol ved at rationalisere og reflektere over hvilken handling, de skal lave, de planlægger hvordan de skal lave den, de er koncentreret, når de laver den, og de bliver ved og ved indtil de får udført den. Det er symptomatisk, at alle mennesker udøver kontrol for at takle usikkerhed, men så bliver handlingerne også udmattende og kan faktisk, som forskning i både Skizofreni, OCD, og angst også viser, lede til øget usikkerhed. De udøvende tanker kan nemlig gå fra at være brugbare og kompenserende til at være passiverende, uoverskuelige og socialt ekskluderende gennem øget udmattelse, bekymring, tvivl og stress. At være i kontrol Normalt er udøvende kontrol ikke måden vi kontrollerer vore handlinger, da vi har handlingerne, som man siger, på rygraden. Vi kan f.eks. hælde en kop kaffe op eller gå ned af en trappe uden at tænke over det og stadig opleve at være i kontrol. I denne form for kontrol benyttes også det motoriske center og lillehjernen, men handlingen kontrolleres i højere grad af den parietale del af hjernen og den visuelle hjernebark (begge står for sanseindtryk). Her er kontrol ikke noget vi udøver, men noget som opstår gennem oplevelse af verden omkring os. Vi bevæger os for at se, hvad der sker, vi afventer og lader tiden gå, og vi er opmærksomme på handlingsmuligheder i situationen. Forestil dig f.eks. at 3
4 du går over en vej med meget trafik. At gøre dette gennem rationel planlægning er ret svært og unødvendigt, da man i stedet kan gå ud på vejen for at skabe overblik, lade situationen udfolde sig og så opstår der en handlingsmulighed, et hul i trafikken, hvor man så går. At slippe udøvende kontrol og bruge bevægelse, situationen og sine omgivelser til at opnå kontrol har personer med CP svært ved. Dette er dog grundlæggende for menneskelig adfærd og en af grundene til, at vi kan handle uden at blive usikre. At træne denne kontrolform er derfor en måde, hvorpå vi kan hjælpe personer med CP. Hvordan hjælpes personer med CP? Sammen med Elsass Instituttet (et tværfagligt institut som arbejder med habilitering af CP), udviklede vi et eksperiment, hvor vi undersøgte muligheden for personer med CP at træne det at være i kontrol. Vi benyttede en social sportscamp som intervention: en skitur til Norge for 11 deltagere med CP, 4 piger og 7 drenge, mellem år. De skulle gennemgå udfordrende aktiviteter, som f.eks. at stå på ski, hvilket er udfordrende for dem, fordi det aktiverer deres udøvende kontrol, usikkerhed, og manglende tro på egne egenskaber. Men når man kører ned af skibakken, er der i de rigtige socialt strukturerede rammer også mulighed for at skabe erfaring med at slippe den udøvende kontrol og opnå en kropslig og situeret erfaring af at være i kontrol. Vi lavede kvalitative gruppe-interview med deltagerne: 1) en uge før, 2) en uge efter og 3) to måneder efter campen. Resultaterne var entydige: Den sociale sportscamp havde ændret deres tro på hvad de kan, deres selvtillid og deres måde at opnå kontrol i usikre situationer i hverdagen. Meningen her var ikke at skabe langvarige adfærdsændringer, men at lade personerne erfare, at de faktisk kan opnå at være i kontrol på trods af CP. Se en video om campen her: En ting er at hjælpe det enkelte individ med CP i en struktureret camp, noget andet er at hjælpe personer med CP i et ukontrolleret hverdagsmøde med fremmede mennesker. Derfor undersøgte jeg også, hvordan vi normale mennesker oplever personer med CP, dvs. den sociale forståelse af fysisk handicap, samt gældende fordomme og negative holdninger hertil. Denne forskning udføres typisk gennem kontrollerede eksperimenter og abstrakte spørgeskemaundersøgelser, men har tit svært ved at udlede noget om hverdagens sociale oplevelser. 4
5 Derfor gjorde jeg op med de eksperimentelle kontrolstandarder, åbnede min forskning og lavede et eksperiment i social forståelse af fysisk handicap på Gamle Scene på Det Kongelige Teater. Eksperimentet var teaterstykket, Human Afvikling, med spastiker Jacob Nossell i hovedrollen og Thomas Corneliussen som instruktør. Vi undersøgte en fokusgruppe blandt publikum på 15 normale danskere, 8 kvinder og 7 mænd, mellem år. De gennemgik psykologiske test før og efter stykket, svarede på interaktivt spørgeskema under stykket (sammen med 250 personer i publikum) og deltog i kvalitative interview efter stykket. To resultater er interessante her: 1) når folk møder Jacob, oplever de selv usikkerhed og har problemer med udøvende kontrol, og 2) sådan usikker adfærd kan ændres gennem den sociale forståelse, vi skabte i teaterstykket. Dvs. menneskers adfærd overfor fysisk handicappede kan ændres i de rigtige strukturerede og sociale rammer. Human Afvikling genopsættes i 5 uger på Det Kongelige Teater fra d. 21 okt At begrænse formidlingen af mine resultater til videnskabelige artikler kan skabe den uheldige konsekvens, at min forskning bliver selv-referentiel, dvs. udført af forskere og til for forskere. Jeg ønskede i stedet at kommunikere, hvad det vil sige at leve med CP, for at empower personer med CP og deres pårørende. Derfor samarbejdede jeg med instruktør Christian Sønderby Jepsen om at lave en dokumentarfilm om teaterstykket, Naturens Uorden. Udover at den har givet min forskning bred national og international anerkendelse - med hjælp fra Bodil, Robert, CPH:DOX og IDFA nomineringer -, så har den også givet mennesker mulighed for at opleve og erfare, hvad det vil sige at leve med CP, i stedet for at jeg som forsker skal forklare det gennem mine resultater. Denne formidlingsmetode åbner forskning op og engagerer samfundet, så der kan skabes en bredere social forståelse for personer, der lever en hverdag med ekskludering og stigmatisering. Naturens Uorden har TV-premiere på DR2 Dokumania d. 9 feb
Fra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereNye samarbejder på tværs
Nye samarbejder på tværs Kristian Møller Moltke Martiny Post. Doc, Center for Subjektivitetsforskning Københavns Universitet Afdelingsleder, Psyko-Social Forskning, Elsass Instituttet Børn & Unge: Usikkerhed
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereCerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder
Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereBERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.
BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereDialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015
Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Mitii koncept til individuel og superviseret hjemmetræning Mitii er næste generations sundhedsteknologi - funderet på forskning fra Helene Elsass Center
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereInternational Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk
1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS
SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde
Læs mereEn national strategi til at mindske mistrivsel?
En national strategi til at mindske mistrivsel? ER DET BADEVANDET? VI FORSTÅR IKKE DET MEST GRUNDLÆGGENDE Drenge og piger- ADHD RIGETS TILSTAND MANGE GODE INITIATIVER MANGE MENINGER BEGRÆNSET SYNERGI STORT
Læs mereArtikler
1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereDanske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereSundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare
Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereBØRN. cerebral parese
BØRN Selvaccept og anerkendelse Børn med CP er vant til at adskille sig fra andre børn med hensyn til fysisk formåen. I det umiddelbare møde med barnet med CP vil det ofte være denne del af barnets personligmed
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereIdeer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap
Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereDer er en helt særlig og vigtig grund til at denne fredelige plet betyder meget for vores hverdag. Men det vil jeg vende tilbage til.
Nyby, den 30. juni 2014 Kære byrådsmedlem Vi er borgere i Vejen kommune og bor omtrent 1 km fra Toppenhøj, der er et af de områder, der er udset som mulig placering af 3 vindmøller på omtrent 140 meters
Læs mereForstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.
Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereForumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater.
Forumteater Kursus hos Prisme i at lave forumteater. TID: Kurset varer 2 dage: 16 og 17. Maj 2013 KL: 9,30-16 Et kursus på 2 dage for Centerets undervisere i forumteaterets muligheder/ facilitator greb.
Læs mereAt give personer med demens en stemme i demensforskningen er vigtigt. udvikling af en brugerinddragende forskningsmodel. Balanced participation
At give personer med demens en stemme i demensforskningen er vigtigt udvikling af en brugerinddragende forskningsmodel Balanced participation Indledning Man kan spørge, hvorfor er det vigtigt at udvikle
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs mereAMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats
AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade
Læs mereVurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014
Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår
Læs mereKonference Sprogpædagogik i hverdagen 2015
Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen
Læs mereRetningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid
Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske
Læs mereWorkshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016
Workshop, demens og sygepleje Dansk Sygeplejeråds temadag 17. marts 2016 Sygeplejerskens fokus hos borgere med demens i kommunalt regi. Anne Moeslund Rådgivende demenskoordinator Demenscentrum Aarhus Workshop:
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereGenovervejelse af symptomerne på Huntingtons Sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klare tanker om de tidligste symptomer på HS og hvilke områder i hjernen, der kontrollerer dem
Læs mereHaderslev Kommune Artikel om samarbejde og samskabelse
Haderslev Kommune Artikel om samarbejde og samskabelse Artiklen Samskabende relationer mellem kommune, professionelle og frivillige om udviklingsforløbet Understøttelse og udvikling af samarbejde og samskabelse
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mere0 2. er skolen for børn?
0 2. er skolen for børn? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Man kommer ind i klassen, og så skal man sidde, og så er man træt, og så snakker læreren og siger, at man skal
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereMINDFULNESS. Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør.
MINDFULNESS Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør www.tidtilro.dk Hvad er meningen med mindfulness? Meningen med mindfulness er at vi får mere liv ind i
Læs mereKursus i teknologi samarbejde
1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs mereTilbage til eget liv hvad siger de ramte?
OBS denne præsentation er forkortet i forhold til præsentationen på Neurorehab2017, da data endnu ikke er publiceret Tilbage til eget liv hvad siger de ramte? Charlotte Kira Kimby Sociolog, Ph.d., leder
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereIdræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur
Idræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur Idræt for mennesker med autisme og ADHD d.24. januar 2014, SDU v/lektor, fysioterapeut og
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereHvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport
Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvorfor interessere sig for de unge? Bærere af fremtiden Etablering af individuelle transportvaner/præferencer
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mere