TEMA 3: MILJØFORKÆMPERE OG MENNESKERETTIGHEDER

Transkript

1 TEMA 3: MILJØFORKÆMPERE OG MENNESKERETTIGHEDER ELEVMATERIALE

2 Foto: Mike Kollöffel MILJØFORKÆMPERE OG MENNESKERETTIGHEDER Globalt set har det længe været kendt, at regnskovene forsvinder med stor hast, og at der sker rovdrift og rydning af skov mange steder i verden - især regnskov. Siden 1970 erne har miljøorganisationer råbt op om problemet, men afskovningen fortsætter, bl.a. fordi efterspørgsel på jord og naturressourcer er stor. Det er blandt andet efterspørgsel på olie fra oliepalmer, jord til kvægavl, soja til grisefoder og tropisk træ, der er med til at drive afskovningen rundt omkring i verden. Jagten på disse ressourcer fører til, at de folk, som har regnskoven, skov- eller naturressourcer som deres livsgrundlag, ofte får krænket deres rettigheder, fordi der er stærke interesser, som vil have deres jord og adgang til ressourcer. Men når miljøforkæmpere protesterer, kan det være med livet som indsats. Det viser rapporten Deadly Environment, som den britiske organisation Global Witness har lavet. I gennemsnit blev to mennesker slået ihjel hver uge verden over, fordi de kæmper for retten til deres jord, skov eller vand - og det er de store og magtfulde, de er oppe imod som mineselskaber, store landbrugs- og kvægfarmere, tømmerfirmaer eller investeringstunge udviklingsprojekter som vandkraftværker eller turistprojekter. Mindst 116 miljøforkæmpere blev dræbt i 2014 alene. Knap halvdelen af de dræbte tilhører oprindelige folk, og næsten tre fjerdedele af drabene skete i Mellem- og Sydamerika. Globalt set er der formentligt endnu flere miljøforkæmpere og oprindelige folk, der mister livet i kampen for at bevare deres livsvilkår - men det sker måske dybt inde i regnskoven i isolerede områder, hvor der ikke er adgang til medier eller anden kommunikation, så drabene ikke dokumenteres. side 2

3 Nøgletal fra Deadly Environment : Mindst 908 mennesker i 35 lande verden over blev dræbt i perioden fra , fordi de forsvarede deres ret til jord og kæmpede for at bevare miljøet. Antallet af dræbte miljøforkæmpere steg i perioden fra , hvor der i gennemsnit blev dræbt to om ugen var det værste år med 147 drab - næsten tre gange flere end i Impuniteten er tårnhøj: 10 drabsmænd vides fra at være blevet retsforfulgt og dømt, hvilket svarer til, at en procent af alle drabene på miljøforkæmpere er blevet retsforfulgt. Problemet er især dokumenteret i Latinamerika og Sydøstasien; Brasilien er det farligste land at være miljøforkæmper i, her blev 448 dræbt, fulgt af Honduras med 109 drab og Filippinerne med 67 drab i den nævnte periode. Verdenskort, der viser, hvor flest miljøforkæmpere blev dræbt i perioden fra : Kilde: Global Witness Foto: Mike Kollöffel side 3

4 Aminta er enke efter, at hendes mand Candido Lopez blev dræbt af skud i januar Formentligt fordi han havde modsat sig opførelse af et stort vandkraftværk i det skovområde, som han forvaltede. Foto: Mike Kollöffel HONDURAS - ET FARLIGT STED AT KÆMPE Honduras er et af verdens farligste lande at være miljøforkæmper i. Her er det ikke mindst store udviklingsprojekter, mineselskaber, tømmerfirmaer og den voksende oliepalme-industri, der presser de fattigste og indfødte folk på deres levebrød og rettigheder. Det gør ikke livet mindre farligt som miljøforkæmper, at menneskerettighederne og retsstaten i forvejen har det skralt i Honduras, der har en af verdens højeste mordrater kombineret med en ekstrem høj impunitet - det vil sige straffrihed for forbrydelser. Omkring 94 procent af alle forbrydelser, der begås i Honduras - det omfatter også grove forbrydelser som voldtægt og drab - bliver aldrig efterforsket eller retsforfulgt. Det viser rapporten Ret til menneskerettigheder i Mellemamerika, som tre danske jurister har lavet efter besøg i Mellemamerika i I Honduras har udviklingen siden et statskup i 2009 været præget af øget kriminalisering af menneskerettigheds- og miljøforkæmpere og en militarisering, hvor militæret for eksempel sættes ind mod småbønder eller oprindelige folk, der demonstrerer eller marcherer ind til hovedstaden Tegucigalpa for at tale deres sag. side 4

5 OPRINDELIGE FOLK OG DERES RETTIGHEDER STÅR FOR SKUD Næsten alle de steder, hvor de oprindelige folk bor i Honduras, er der pres på deres rettigheder og livsgrundlag, og der sker mange overgreb og drab på miljøforkæmpere og repræsentanter for oprindelige folk. Mindst 43 mennesker fra oprindelige folk er blevet dræbt i perioden fra Det drejer sig om repræsentanter, talsmænd eller bare familiemedlemmer fra lenca-, maya-chortí-, tolupan- og garifuna-befolkningen. Ingen af drabene er blevet efterforsket, og ingen drabsmænd er blevet retsforfulgt. Det noterede FN s særlige rapportør for indfødte folks rettigheder og menneskerettigheder, Victoria Tauli-Corpuz, sig også, da hun i slutningen af 2015 besøgte Honduras for at få indsigt i forholdene. Hun mener, at de indfødte folk står med det helt fundamentale problem, at de ikke får fuld anerkendelse og beskyttelse af den honduranske stat og derfor heller ikke kan nyde deres fulde rettigheder til territorier og naturressourcer, som de traditionelt har haft retten til. FN-rapportøren, der skal komme med anbefalinger til den honduranske regering om, hvordan den kan rette op på forholdene, pegede også på, at det generelt høje niveau af vold og impunitet i landet især rammer de mange indfødte befolkningsgrupper. Blandt andet fordi der i retssystemet i Honduras er manglende kendskab til indfødte folks rettigheder, og hvorledes disse skal respekteres, og der mangler for eksempel klageadgang for de indfødte folk, når deres territoriale, kulturelle og basale menneskerettigheder krænkes. Foto: Mike Kollöffel side 5

6 Casestory Foto: Banktrack LENCA-FOLKET KÆMPER FOR AT BLIVE HØRT Den konservative regering, som kom til efter statskuppet i 2009, og som var med til at lave statskuppet, startede med at godkende koncessioner til 47 store vandkraftværker. Blandt disse er Agua Zarca vandkraftværket ved Gualcarque-floden, hvis opførelse vil betyde, at hundredvis af lenca-indianske familier skal tvangsfjernes, og landsbyer længere nede ad flodløbet vil miste deres livsgrundlag. De honduranske myndigheder fik i første omgang investorer som Verdensbanken og Kina med i vandkraft-projektet. Disse har dog siden trukket sig, efter at lenca-landsbyerne fik organiseret sig og protesterede imod svindel og overgreb. Blandt andet havde den lokale borgmester svindlet med høringsprocessen, lavet falske referater og indsendt forfalskede papirer omkring jorden til den honduranske regering. Og lenca-folkningen i området, der berøres af sådan et mega-projekt, er ikke blevet hørt, inden projektet blev etableret, hvilket den skal i henhold til ILO Konventionens artikel 169 om indfødte folks rettigheder, som også Honduras har ratificeret. Desuden havde myndighederne og DESA, det honduranske energiselskab, ryddet mange af lenca-indianernes jorder omkring floden, hvor de dyrkede majs og bønner, som er livsvigtige afgrøder - og hovedspisen i de fattige lenca-indianske samfund. De havde også indhegnet området ned til floden, så mange lenca-familier blev afskåret fra livsvigtig adgang til vand. Da de lokale indbyggere i juli 2013 gik i fredelig protest mod vandkraftværket, åbnede soldaterne ild på klos hold og skød og dræbte landsbyens leder Tomas Garcia, mens hans 17-årige søn blev alvorligt såret af skud. Den 14-årige Maycol Rodríguez blev senere fundet dræbt, efter at hans far, der var miljøforkæmper, havde fået anonyme dødstrusler. side 6

7 Casestory Bertha Cáceres, mangeårig miljøforkæmper og leder af et netværk for oprindelige folk i Honduras, COPINH, blev dræbt i sit hjem i marts 2016 efter igennem mange år at have været udsat for dødstrusler, tortur og trusler om bortførelser også rettet mod hendes familie. Min situation er ikke forskellige fra alle mulige andre aktivister, der kæmper for menneskerettigheder og miljø her i landet, sagde hun, da hun i april 2015, knapt et år inden sin død, fik overrakt den globale miljøforkæmper-pris Goldman Environmental Prize i USA sammen med andre miljøforkæmpere fra hele verden. COPINH støtter blandt andet lenca-befolkningens rettigheder og også de retssager, som nu er anlagt i forbindelse med koncessionen til at opføre det store Agua Zarca vandkraftværk ved Gualcarque-floden. Foto: Goldman Environmental Prize side 7

8 Ordforklaringer: Impunitet Global Witness DESA ILO ILO Konventionens artikel 169 COPINH Kommer af det latinske ord impune, der betyder ustraffet En uafhængig NGO med base i Storbritannien. Organisationen arbejder med research og dokumentation om globale miljø-og menneskerettighsforhold og hvorledes udnyttelse af naturressourcer påvirker disse Det Honduranske Energi Udviklingsselskab Den Internationale Arbejdsorganisation Vedrører oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater Det Nationale Råd for Sammenslutningen af Folkelige og Oprindelige Folks Organisationer Brugbare links: ILO Konventionens artikel indhold og Danmarks ratificering af denne: Oprindelige folk i Honduras og FN s særlige udsendings udtalelser om forholdene for oprindelige folk i landet: globalnyt.dk/content/fn-udsending-kritisk-situation-oprindelige-folk-i-honduras Spar på papiret - tænk dig om inden du printer! Undervisningsmaterialet er produceret for Verdens Skove med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling af freelance journalisterne Anne Mette Futtrup og Linda Nordahl Jakobsen Forsidefoto: Mike Kollöffel Layout: Jens Raadal side 8