(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)"

Transkript

1 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder fuldt ud kan virkeliggøres. (Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

2 BEHOV FOR NYTÆNKNING For FN-forbundet er det en vigtig målsætning, at alle kvinder, mænd og børn i verden har gode livsbetingelser og mulighed for at udfolde sig politisk, intellektuelt, socialt og økonomisk. Det er langt fra tilfældet i dag, og den udbredte fattigdom ses som det tydeligste symptom på dette. Bestræbelserne på at forbedre livsvilkårene for de alt for mange marginaliserede i denne verden er i det seneste halve århundrede kørt ad to spor. Dels er det forsøgt at skabe forbedrede muligheder gennem støtte af individers rettigheder og ved at fremme respekten for de universelle menneskerettigheder. Dels er det forsøgt at forbedre levevilkårene gennem overordnet økonomisk planlægning og andre mekanismer samt direkte økonomisk bistand til udvikling. Tilnærmelse FN-forbundet har med tilfredshed noteret sig, at der gennem mange år er sket en tilnærmelse i de to måder at tænke på. Alligevel må det konstateres, at der i dialogen om udviklingsperspektiverne fortsat er modsætninger: De industrialiserede lande tager primært udgangspunkt i de borgerlige menneskerettigheder og markedsøkonomien, mens udviklingslandene argumenterer for sociale rettigheder kombineret med en væsentlig statsstyret økonomi. Denne modsætning har fastfrosset udviklingen.

3 FN-forbundet finder derfor, at tiden er inde til at realisere det naturlige fælles grundlag for det globale samarbejde om menneskelig udvikling. Nøgleordet i denne proces bør være Retten til Udvikling, et koncept som siden 1986 har haft bred international tilslutning, og som blev bekræftet ved Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i Wien Helhedstænkning Retten til Udvikling repræsenterer en tankegang, som forener individernes borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og samtidig stiller krav til de overordnede rammer. Retten til Udvikling repræsenterer den helhedstænkning, FN-forbundet mener, der er brug for, hvis det skal lykkes at revitalisere det globale samarbejde om udvikling og menneskerettigheder - og den folkelige opbakning hertil! FN-forbundet vil i den kommende tid aktivt fremme Retten til Udvikling på grundlag af de holdninger og forslag, som her er formuleret.

4 ALLE BORGERES RETTIGHEDER Retten til Udvikling har som et centralt element, at alle borgere skal have mulighed for at vokse op og leve under sikre og acceptable vilkår og erhverve sig en grundlæggende indsigt og viden, som gør dem i stand til at bidrage aktivt til egen og andres udvikling gennem bæredygtige valg og mulighed for indflydelse. I erklæringen om Retten til Udvikling lægges der således vægt på en integrering og opfyldelse af de to menneske-rettighedskonventioner, som indeholder de borgerlige og politiske rettigheder såvel som de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Men det er af lige så stor betydning, at processen til at opfylde disse rettigheder bygger på deltagelse og politisk styrkelse af de marginaliserede selv. De skal være beslutningstagere og medansvarlige for egen udvikling. Derfor er det så vigtigt, at denne ret, som en meget stor del af verdens befolkning i dag er afskåret fra, i de kommende tiår sikres for så mange mennesker som muligt, og at den enkelte nationalstat såvel som det internationale samfund lever op til sine forpligtelser. Højere prioritet Marginalisering og fattigdom er tydelige menneskeretlige krænkelser, og den globale opmærksomhed over for de millioner af mænd, kvinder og børn, som i dag ikke opnår ordentlige livsbetingelser, bør derfor være langt stærkere.

5 Uanset at disse mennesker ikke er ofre for forbrydelser i traditionel forstand, må den internationale indsats for den enkeltes sikkerhed og overlevelses- og udfoldelsesmuligheder prioriteres langt højere og på linie med eksempelvis indsatsen mod tortur og anden umenneskelig behandling. Dette er den vigtigste måde til at sikre bæredygtig udvikling, socialt såvel som miljømæssigt. Det er FN-forbundets synspunkt, at Retten til Udvikling bør blive et samlende princip i bestræbelserne på at sikre menneskerettigheder og udvikling, og at realiseringen i første omgang bør komme de svagest stillede til gode. Tre grundlæggende rettigheder FNs uafhængige ekspert på Retten til Udvikling foreslår, at tre grundlæggende rettigheder er målsætninger for første del af realiseringen af Retten til Udvikling. Disse tre rettigheder er: t retten til mad t grundlæggende sundhedspleje t grundskoleuddannelse til alle Der vil kunne være generel tilslutning til opfyldelsen af disse tre rettigheder, men landene vil på grund af lokale forskelle måske beslutte sig for at starte med at fokusere på andre mål og rettigheder. FN-forbundet støtter den uafhængige eksperts forslag, men mener derudover, at en

6 række andre mål bør sættes i en tidlig fase, f.eks. at uddannelse skal være gratis og både for drenge og piger. Men også andre mål bør sættes: t Adgang til vigtig medicin, herunder hjælp til behandling af HIV/AIDS, tuberkulose og malaria t Boligforhold som giver alle mulighed for husly t Reduktion af indkomstforskelle t Ret til politisk deltagelse for alle borgere t Adgang til informationsteknologi t En retshåndhævelse baseret på lovgivning og uafhængige domstole t Sikring af seksuelle og reproduktive rettigheder for især kvinder FN-forbundet foreslår, at disse målsætninger skal udgøre et globalt minimumsgrundlag, som alle stater samarbejder om at få realiseret inden for en kortere årrække. Det skal understreges, at målsætningerne ikke træder i stedet for konventioner om de borgerlige, politiske, sociale, økonomiske eller kulturelle rettigheder, men skal bidrage til at især de svageste befolkningsgrupper oplever reelle fremskridt på rettighedsområdet. Globalt samspil Gennemførelsen skal bero på et samspil mellem alle verdens regeringer, FN-systemets relevante organisationer og NGO er i tæt samarbejde med civilsamfundet. I de lande og regioner, hvor der særligt skal ske en indsats, skal ansvars- og byrdefordelingen mellem aktørerne aftales ud fra konkrete behov og muligheder. Det vil være nød-

7 vendigt med en kraftig forøgelse af de internationale økonomiske ressourcer til bistand til gavn for især de fattigste.

8 GLOBAL RET TIL UDVIKLING I de senere år er der afholdt en række globale konferencer i FN-regi for at skabe nye fælles platforme for udvikling med fokus på bl.a. miljø, befolkningsbalance, styrkelse af kvinders stilling, sociale forhold og almene menneskerettigheder samt finansiering af udvikling. Vedtagelserne fra disse konferencer indeholder elementer, som vedrører Retten til Udvikling og bidrager til at skabe sammenhæng mellem individuelle og kollektive problemer og muligheder. FN-forbundet finder resultaterne fra disse konferencer meget nyttige men vurderer, at netop Retten til Udvikling bør være den overordnede platform, som kan bruges til at skabe helhed mellem delkonferencerne - under hensyn til en bæredygtig udvikling. Ligeledes er der gennem mange år udviklet konventioner til udvidet beskyttelse af menneskerettighederne inden for områder, der er stærkt sammenhængende med udviklingsspørgsmål. Konventionerne om henholdsvis børns og kvinders rettigheder er med deres næsten verdensomspændende ratifikation de mest succesrige eksempler herpå, men også på andre områder er der skabt resultater, som det er vigtigt at bygge videre på.

9 FOKUS PÅ PRAKSIS Flere af FN s udviklingsorganisationer og medlemstater har allerede indarbejdet et rettighedsorienteret perspektiv i deres handlingsplaner for udviklingsstøtte. Denne tendens bør fortsætte således, at der operativt handles i et perspektiv, der bidrager til gennemførelse af Retten til Udvikling. FN-forbundet finder derfor, at monitorering og opfølgning på FN-konferencerne i høj grad skal fokusere på, at Retten til Udvikling kan bringes til opfyldelse ved, at delmål fra konferencerne realiseres. Her tænkes eksempelvis på, at den tilgang, som ligger i Retten til Udvikling, vil være brugbar i forbindelse med opfyldelsen af Millenium målene, herunder målet om en halvering af fattigdom inden Modsat tidligere tiders forestillinger om fattigdomsreducering som muligt gennem et øget bruttonationalprodukt, vil den tilgang, som involverer de fattige selv, være den mest bæredygtige måde at reducere fattigdom på. Derfor bør der inden for en kortere årrække afholdes en global konference i FN-regi om Retten til Udvikling, hvor principperne udmøntes i en række konkrete beslutninger. For at sikre dynamik og gennemslagskraft i den nødvendige proces til at gøre Retten til Udvikling til et omdrejningspunkt for fremtidigt udviklingssamarbejde, er det afgørende at få taget de første skridt og overbevist kritikere om ideens holdbarhed.

10 FN-forbundet opfordrer derfor til, at landene følger de opfordringer, som FNs arbejdsgruppe om Retten til Udvikling kommer med. Af arbejdsgruppen efterlyses et case-studie og mulige pilotprojekter, så der kan samles erfaringer fra det praktiske arbejde med Retten til Udvikling. F.eks. kunne en gruppe af industrialiserede lande, eksempelvis de nordiske, søge et samarbejde med et tilsvarende antal udviklingslande og forsøge at udmønte Retten til Udvikling i konkret form. Det skal ske ved at etablere en fælles forståelse og målsætning og ved, at der i forbindelse med udviklingssamarbejdet aftales konkret, hvad der skal ske i de enkelte sektorer. Kontrakterne skal indeholde klare aftaler om opgaver og ansvarsfordeling, som dels sikrer, at helhedsmålsætningen holdes intakt, dels sikrer, at de opnåede resultater på de konkrete områder som minimum kan fastholdes. De industrialiserede lande må generelt påregne at skulle hæve den økonomiske bistand for at realisere planerne. Den sociale og økonomiske udvikling i udviklingslandene må være baseret på demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse, herunder gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, og at staten handler i borgernes interesse. En anden mulighed er at arbejde videre med det forslag til en udviklingsaftale, Development Compact, som FNs uafhængige ekspert har stillet.

11 Men det vigtigste er, at udviklingslandene påtager sig deres nationale ejerskab og ansvar, og at det internationale samfund støtter bestræbelserne. Ikke mindst er det altafgørende med civilsamfundets deltagelse. Penge til udvikling Det er afgørende for Retten til Udvikling, at der fastsættes internationale indikatorer for de forskellige dele af den fælles målsætning, sådan at det klart kan afgøres, om de aftalte mål nås. Erfaringer fra f.eks. UNDP s opgørelse af Human Development Index kan bruges til at videreudvikle de bedst mulige målemetoder. Det er også altafgørende, at de nødvendige finansielle midler er til rådighed. Derfor bør donorlandene inden for en kort årrække opfylde det internationale mål om, at mindst 0,7 % af bruttonationalproduktet går til udviklingsbistand, og at pengene forvaltes på den mest hensigtsmæssige måde. Det vil f.eks. sige, at korruption skal elimineres, og at der ikke bør være bilaterale konditionaliteter hæftet på bistanden, men kun konditionaliteter, som er tilknyttet de internationale aftaler. En måde at sikre dette på er f.eks. gennem en fond til finansiering af Retten til Udvikling, som foreslået af FNs uafhængige ekspert. Men det skal være en lande-neutral fond, med det erklærede formål at indsamle de nødvendige bistandsmidler og sørge for en fair distribution af pengene.

12 GLOBALT ANSVAR Det er vigtigt, at de globale forvaltere af den internationale udviklingsindsats, herunder FN s udviklingsorganisationer, Verdensbanken m.fl., arbejder konkret med konceptet om Retten til Udvikling. Det vil kunne give praktiske erfaringer, som kan medvirke til at fjerne den skepsis, der stadig findes over for en særlig indsats til fremme af Retten til Udvikling. Derfor må de internationale organisationer tage kritikken fra FNs arbejdsgruppe om Retten til Udvikling alvorligt og starte et seriøst samarbejde med arbejdsgruppen og Højkommissariatet for menneskerettigheder. Det er altafgørende, at de internationale organisationer mødes med arbejdsgruppen for at sikre en vidensudveksling og den holistiske tilgang, som ligger i erklæringen om Retten til Udvikling. Det er især vigtigt, at det i forbindelse med samarbejdet mellem UNDP, UNFPA, UNICEF og andre udviklingsorganisationer aftales, hvorledes de enkelte organisationer kan bidrage til, at udviklingsindsatsen gøres mere rettighedsorienteret, og at skellet mellem menneskeretstankegang og udviklings-tankegang nedbrydes. Tilrettelæggelse i udvalg Ligeledes finder FN-forbundet, at arbejdet i udvalgene i FN s generalforsamling bør tilrettelægges på en sådan måde, at det organisatoriske skel mellem udviklingsspørgsmål og

13 menneskeretsspørgsmål overvindes på de relevante punkter, og at udvalgene arbejder seriøst og konkret med de anbefalinger, som gives af FNs arbejdsgruppe om Retten til Udvikling.

14 DANMARK BØR VÆRE AKTIV Da Danmark i 1995 blev medlem af FN s menneskerettighedskommission, var en af målsætningerne for regeringen at bringe Retten til Udvikling længere frem på den internationale dagsorden og få den omsat til praksis. FN-forbundet opfordrer regeringen til at følge op på dette initiativ og i alle relevante sammenhænge at sætte emnet på dagsordenen. Det kan bl.a. ske via en fortsat aktiv deltagelse i Menneskerettighedskommissionens arbejde med en konkret gennemførelse af Retten til Udvikling og gennem Danmarks plads i Kvindekommissionen. Det er imidlertid også vigtigt, at Danmark i sine egne udviklingsaktiviteter søger at anvende principperne i praksis og dermed er med til at påvise, at de to spor i udviklingsarbejdet kan blive til ét. Det er vigtigt, at Danmark klart tilkendegiver at ville tage et medansvar for at sikre Retten til Udvikling overalt i verden. Opfordring FN-forbundet opfordrer derfor konkret til, at den næste strategi for dansk udviklingssamarbejde bliver stærkt præget af Retten til Udvikling, hvilket især indebærer, at arbejdet for at fremme de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder får en stærkere placering i den nye strategi. Det bør være en målsætning for såvel den bilaterale som den multilaterale indsats.

15 FN-forbundet opfordrer til, at Danmark under sit EU-formandskab sætter Retten til Udvikling på dagsorden i EU-samarbejdet om udvikling samt i EU-kommissionens direkte udviklingsaktiviteter. Danmark bør arbejde for en bred støtte i EUmedlemskredsen til Retten til Udvikling. Endelig opfordrer vi Regeringen til at bringe spørgsmålet frem i forbindelse med opfølgningen på beslutningerne fra de senere års FN-konferencer. FN-forbundet opfordrer derfor kraftigt til, at den danske regering i kraft af sit EU-formandskab under FNs Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 26. august 4. september 2002, promoverer ideen om en Global Aftale, og at Retten til Udvikling skal danne rammen for en sådan aftale. Gensidige forpligtelser Ideen om en Global Aftale blev lanceret af Danmark i Det er en aftale mellem de rige og de fattige lande, som baseres på gensidige forpligtelser i udviklingsprocessen. Denne idé støtter FN-forbundet, fordi vi mener, at en global aftale er essentiel for at sikre de nødvendige forudsætninger for en bæredygtig politisk, social, miljømæssig og økonomisk udvikling. En aftale må som minimum overholde international lovgivning om menneskerettigheder og sikre, at civilsamfundet har indflydelse på hele processen. Gennem Retten til Udvikling vil det blive sikret, at en Global Aftale baseres på det fulde bæredygtighedsbegreb, samt at det bliver en rettighedsbaseret og deltagerorienteret tilgang til udvikling.

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1

Notat om internationale regler og rammevilkår på det sociale område 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om internationale regler og rammevilkår

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0510/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Glenys Kinnock,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 11.1.2006 B6-0046/2006 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5 af Ģirts

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

FN og retten til udvikling et globalt perspektiv

FN og retten til udvikling et globalt perspektiv FN og retten til udvikling et globalt perspektiv Jørgen Estrup U-landskonsulent, fmd. f. FN-forbundet Folkeuniversitetet i Emdrup, 15.december 2009 Retten til udvikling: - en umistelig menneskerettighed

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015 FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

10679/17 ipj 1 DG C 1

10679/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juni 2017 (OR. en) 10679/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 26. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10457/17

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre: Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 461 Offentligt Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil ministeren redegøre for Danmarks

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Bilag 5. Samfundsansvar

Bilag 5. Samfundsansvar Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del

Læs mere

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 30. maj 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling og Samarbejde om

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 25.2.2010 2009/2242(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vurdering af resultaterne af køreplanen for ligestilling mellem kvinder og

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang

DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE. Strategi for regeringens tilgang DET INTERNATIONALE MENNESKERETTIGHEDSARBEJDE Strategi for regeringens tilgang INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er Danmarks tilgang til det internationale menneskerettighedsarbejde?... 4 Hvorfor en international

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 2002/0052(COD) 16. september 2002 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

I bilaget følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, som der blev opnået enighed om i Socialgruppen den 30. april 2008.

I bilaget følger til delegationerne et udkast til Rådets konklusioner, som der blev opnået enighed om i Socialgruppen den 30. april 2008. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. maj 2008 (15.05) (OR. en) 9055/08 SOC 261 NOTE fra: Socialgruppen til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet (EPSCO) Tidl. dok. nr.: 8582/08

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling Danmark og UNDP Samarbejde for Udvikling Takket være Danmarks bidrag til UNDP er livsvilkårene for millioner af mennesker verden over blevet forbedret, og et stigende antal mennesker nyder godt af menneskerettighederne

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere