Illustration: Wikimedia Commons. Kort om Peru

Transkript

1 1 Illustration: Wikimedia Commons Kort om Peru Peru er et land med stor mangfoldighed, både kulturelt, biologisk og geografisk. Kulturelt fordi landet har 64 oprindelige befolkningsgrupper udover mestizere, afroperuanere og andre folkeslag, der er kommet til landet hen over tid. Biologisk fordi landet fordeler sig på tre meget forskellige økosystemer: kystområdet ud mod Stillehavet; Andesbjergene med dets sneklædte bjergtoppe; og Amazonas-regnskoven. Geografisk fordi landet dækker tre klimazoner: tropisk, subtropisk og tempereret.

2 2 Fakta om Peru Hovedstad Lima Areal ,6 km2 Befolkning (heraf 12 millioner oprindelige folk, svarende til 45 % af befolkningen) Styreform Republik med præsident, med repræsentativt demokrati og flerpartis system Religion Ca. 90 % katolikker, 6 % evangelister og resten er enten ateister eller tilhører mindre religioner. Sprog Spansk (80 %), men mange taler oprindelige sprog enten som modersmål eller andetsprog. Det andet største sprog er quechua, som tales af mere end 20 % af befolkningen, primært i højlandet. I mange regioner er det oprindelige sprog det mest udbredte sprog. Analfabetisme 7 % Historisk oprids Inkaerne, koloniseringen og uafhængigheden Peru har en lang og blodig historie, specielt hvad angår den oprindelige befolkning. Det område vi i dag kender som Peru, var centrum i Inkaernes storhedstid med Cusco som hovedstad. Inkariget strakte sig fra Ecuador til halvdelen af Chile og Bolivia, indtil landet blev koloniseret af spanierne i 1500-tallet. Koloniseringen betød store tab af menneskeliv og århundreders undertrykkelse af den oprindelige befolkning. En undertrykkelse som stadig sætter dybe spor i befolkningen den dag i dag og som blandt andet kan spores i landets officielle politik overfor de oprindelige folk og forvaltningen af lovgivninger, samt intern racisme peruanerne imellem. I 1826 blev Peru selvstændigt, og op gennem 1900-tallet regerede skiftende militærdiktaturer, og militærkup og undtagelsestilstand hørte til dagsordenen.

3 3 Foto: Steven Achiam Den nyere historie I starten af 1970 erne fik Peru den første præsident der indførte lovgivninger, som skulle beskytte de oprindelige folks rettigheder. Det var også i 70 erne, at den maoistiske guerillabevægelse Den Lysende Sti blev dannet og indledte en blodig periode, hvor mange mennesker blev dræbt og forsvandt i kampen for et revolutionært regime, der skulle gøre op med det borgerlige system. I perioden regerede Alán Garcia, som blandt andet er kendt for at have lagt landet i økonomisk ruin med inflationer på op til % i Samme præsident har regeret Peru fra 2006 til Som konsekvens af Garcias regeringsførelse i 1980 erne (økonomisk ruin og øget terrorisme), kom den diktatoriske præsident Alberto Fujimori fik magten i Under hans regime var tortur og forsvindinger hverdagskost for mange. Efter 10 år ved magten måtte Fujimori dog flygte til Japan på grund af korruptionsskandaler. Siden begyndelsen af dette årtusinde har Peru oplevet stor økonomisk vækst. I perioden har der været en årlig vækst på næsten 6 %, som sprang helt op til 10 % i Den økonomiske vækst har betydet et fald i fattigdomsraten på 19 procentpoint siden Alligevel er fattigdommen

4 4 stadigvæk stor i Peru, specielt blandt den oprindelige befolkning og især i højlandet hvor minedriften finder sted, og lang ude i regnskoven, hvor olien udvindes. Sammenligning Peru-Danmark Peru Danmark BNI (2009 est.) US US$ BNP (2010 est.) US$ US$ BNP (2009 est.) BNP fordelt på sektor (2010 est.) US$ 8.600,- Landbrug: 5,8 % Industri: 33 % US$ Landbrug: 1 % Industri: 22,8 % Service: 52,6 % Service: 76,1 % Vækst (2010) 7,8 % 1 % Fattigdomsrate 34,8 % (2009) 12,1 % (2007) GINI-koefficient 49,6 (2009) 29 (2007) Naturressourcerne i Peru Siden koloniseringen er naturressourcerne i Peru blevet udvundet. Først guld, så sølv, og så kobber, bly, kadmium o.a. som stadigvæk udvindes i dag. Det var dog først i slutningen af 1800-tallet at regnskoven blev udsat for udvinding, da gummi blev en efterspurgt råvare i Europa og i USA. Gummiudvindingen hører til en af de blodigste historier i den peruanske regnskov, hvor de oprindelige folk blev brugt som slaver i bedste fald og i værste blev slået ihjel. Siden 1990 erne har den peruanske regering gjort alt for at tiltrække udenlandske firmaer til at udvinde naturressourcerne i landet. Specielt olie, men også naturgas, og guld samt andre metaller. Selvom mange firmaer har tjent store penge på olien, har det ikke hjulpet til at løse de strukturelle problemer med fattigdom og ulighed i landet. De første olieselskaber (amerikanske Occidental) begyndte at operere i det nordlige Peru i Achuar-området i Siden da har området produceret 65 % af totalforbruget af olie i Peru. Peru er i øvrigt 95 % selvforsynende med olie og bidrager med 7 % af verdensmarkedets olieforbrug.

5 5 De oprindelige folk og olien Da olieselskaberne først dukkede op i de oprindelige folks områder, tog de gladelig imod, idet de troede at de ville få del af kagen, men virkeligheden for dem blev at kun få fik arbejde. Til gengæld kom alle til at lide under konsekvenserne. Deres områder har i dag store forureningsproblemer blandt andet i form af indholdet af kulbrinter i vandet, som nogle steder er målt til at være 475 gange så højt som det maksimalt tilladte ifølge internationale standarder. De andre forureningsgrupper der findes i området er klorid og tungmetaller. Forureningen har alvorlige konsekvenser for helbredet og bidrager blandt andet til genetiske forstyrrelser, sterilisation, visse kræftformer og ikke mindst til at sætte leveren på overarbejde, da kroppen ikke kan udskille de forurenende stoffer og de derfor bliver akkumuleret i kroppen. I 2004 var 13 % af regnskoven i Peru opdelt i oliekoncessioner. To år efter med indtræden af Garcia s regering blev 70 % af den peruanske regnskov opdelt i lodder dels til oliekoncessioner, men også til at blive omdannet til landbrugsjord til at dyrke afgrøder til biodiesel og til at give tilladelse til skovhugst. Denne store udvidelse skal ses i lyset af, at Peru i januar 2009 indgik en frihandelsaftale med USA, og for at leve op til den og tiltrække internationale investeringer, har regeringen lavet forskellige tiltag, som blandt andet at udvide mulighederne for udvinding af naturressourcerne i landet. Foto: FORMABIAP

6 6 De oprindelige folks særlige rettigheder Tilbage i 1993 ratificerede Perus regering ILO s (Den Internationale Arbejdsorganisation) konvention 169, som giver oprindelige folk specielle rettigheder på grund af deres særlige status. Blandt disse rettigheder er retten til tosproget interkulturel uddannelse, kollektive rettigheder og ikke mindst retten til at blive rådspurgt før regeringerne indgår nye aftaler om udvinding af naturressourcer i de oprindelige folks områder. Retten til at blive rådspurgt betyder at de oprindelige folk rettidigt skal modtage oplysninger omkring, hvilke projekter regeringen planlægger, hvilke konsekvenser de vil have miljømæssigt, socialt og økonomisk og hvordan de oprindelige folk kan blive tilgodeset. Formålet er at opnå en fælles aftale, hvor de oprindelige folk også har mulighed for at modsætte sig planerne, om end de ikke har vetoret. Siden ILO-konventionen blev skrevet om til lov i den peruanske lovgivning, har der været flere eksempler på tilsidesættelse af de oprindelige folks særlige rettigheder. Et af de områder der har været mest berørt af forureningen fra olieudvindingen, er Achuar-området, hvor olieeventyret startede tilbage i starten af 1970 erne. Dorissa-aftalen Efter gentagne overtrædelser af de oprindelige folks ret til at blive rådspurgt og alvorlige problemer med forurening, besatte Achuar-folket i den nordlige del af Peru, oliefelterne på deres område i Flere dages økonomiske milliontab fik regeringen og det argentinske olieselskab, Pluspetrol, der opererer i området, til at indgå en aftale med Achuar-folket. Dorissa-aftalen blev den kaldt, døbt efter den by, hvor den blev indgået. Aftalen indebærer at, staten og Pluspetrol forpligter sig til at investere i udvikling og oprydning af forurening, mod at Achuar-folket ikke besætter oliefelterne igen. Nogle af de ting som regeringen og Pluspetrol skal levere ifølge aftalen, er at forsyne landsbyerne med rent drikkevand som erstatning for det forurenede vand i floderne, adgang til lægehjælp og oprensning af miljøskader samt en uddannelsesplan.