Havfrue dialogen. En moderne Danmarksfortælling. muusmann forlag

Transkript

1 Havfrue dialogen En moderne Danmarksfortælling muusmann forlag 1

2 Der var engang på H. C. Andersens tid en havfrue der levede dybt nede i det klare, blå danske hav. Af og til stak hun hovedet oven vande og spejdede nysgerrigt ind mod kysten. Hun følte sig draget mod den nærliggende købstad, København. Byens lys blinkede som tusinde stjerner, tårne og spir spejlede sig mod horisonten, og danskerne levede tilsyneladende bekymringsfrit i deres eget lille eventyrland. Fra tid til anden besøgte og observerede Havfruen byen og landet i det skjulte. Igennem årene så hun Danmark forandre sig fra landbrug til industri til velfærdsstat. Hestevognene forsvandt til fordel for biler og cykelstier, arkitekturen blev moderne, tøjet blev designet, og selv om vejret ikke ændrede sig voldsomt, blev klimaet og det der grønne fænomen mere og mere centralt. Under sine besøg lyttede vores kære Havfrue til danskerne. Hun hørte dem tale om lykke, hygge, efterløn og globalisering, alt imens de brokkede sig over vejret, skatten og den stressede hverdag. Når hun svømmede langs kysten, blev hun overrasket over hvor lille landet var i forhold til danskernes ambitioner, resultater og størrelsen på det kæmpe hav hun selv var født i. Hvem er de egentlig, disse danskere? Hun undrede sig, reflekterede og en bølge af spørgsmål skyllede ind over hendes hale, hjerte og sind. Derfor besluttede hun sig for at undersøge sagen nærmere og drage på en dannelsesrejse ind i den moderne danskhed. Hun ville pejle kongerigets tilstand, både fra danskernes egen lille andedam og den store globale verden derude. Hun ville finde ud af om danskerne lever i lykke eller limbo? Kan den lille klare sig, eller skal man være stor for at vinde? Hvor går grænsen mellem velfærd og vanvid? Har danskerne modet til at satse, eller sætter Janteloven dem skakmat? Hvad skal der til, hvis Danmark skal være fremtid og ikke fortid om 10 år? Dette var blot nogle af de mange spørgsmål som Havfruens observationer rejste. Hun opsøgte med udgangspunkt i diversitet en gruppe af mennesker forskellige arketyper for at få et indblik i deres holdninger til Danmark og danskerne. Hendes nye bekendtskaber havde alle forskellige afsæt og verdensanskuelser præget af deres karriereforløb, ekspertiser og personligheder. På sin rejse mødte hun branding-guruen, Harvard-professoren, EU-kommissæren, Nobelprisvinderen, entreprenøren, gymnasieeleven, trubaduren, OL-guldvinderen, supermodellen, finansmanden, litteraturforskeren, astrofysikeren, sociologen, balletmesteren, sundhedseksperten og mange, mange flere. Havfruens mission er at skabe en moderne Danmarksfortælling. At udforske det land danskerne har så kært på godt og ondt. At skabe dialog og refleksion. At drille, provokere og forstyrre med et glimt i øjet! Det er Havfruen der stiller spørgsmålene. De arketyper, hun taler med, giver inspirationen. Svarene? De er op til dig, kære læser. Men lad os give ordet til Havfruen, og drage med på hendes rejse! 2 3

3 Dialogens spørgsmål Lykke eller limbo? Selv om analyser fortæller at danskerne er et af verdens lykkeligste folk, så ser de altså ikke altid så lykkelige ud ude fra bølgetoppen. Er de måske bare verdens mest tilfredse folk fordi alle har chaiselong, 40 fladskærme og lejlighed til at brokke sig over vejret. Lever danskerne i lykke eller limbo? Stor eller lille? Hellere lille og kvik end stor og doven, siger de kloge. Tag den, Frk. Frihedsgudinde! Til gengæld tæver den store den lille i skolegården. I gamle dage var danskerne vikinger, ejede hele Nordeuropa og opdagede USA. I dag har danskerne km2 og færre indbyggere end en kinesisk provinsby. Kan den lille klare sig, eller skal man være stor for at vinde? Velfærd eller vanvid? Velfærd! Det lyder som noget danskerne er meget stolte af, men også meget sure på. Jeg hører danskerne sige at de vil ha mere velfærd, anderledes velfærd, velfærd med velfærd på, og i hvert fald ikke betale mere i skat. Hvor går grænsen mellem velfærd og vanvid? Åben eller åndssvag? I de gode gamle dage mødtes man ved gadekæret (i mit tilfælde var det på Fisketorvet). Siden havde danskerne Gevalia klar, når der kom uventede gæster. I dag har de så travlt at de glemmer at tale med dem de kender, og afviser dem de ikke kender både ved døren og ved grænsen. Skal danskerne åbne døren og byde kaffe til uventede gæster, eller er det åndssvagt? Mod eller mat? Danskerne siger at de ikke kan lide Janteloven, men er det måske også deres undskyldning for ikke at risikere noget? Har danskerne modet til at satse, eller sætter Janteloven dem skakmat? Klima eller katastrofe? Onde tunger kalder klimadebatten en studie i impotens aldrig har så mange snakket om så meget med så lille et resultat. Måske plasker jeg rundt ude i vandet i 2050 med kroppen fuld af tungmetaller, og med behov for en ansigtsløftning. Hvem skal gøre hvad, hvis vi skal have klima frem for katastrofe? Fortid eller fremtid? Dommedagsprofetier siger at verden er på randen af finansielt, økologisk og moralsk sammenbrud. Europa er i koma, USA er i knæ, og der er en generel magtforskydning fra vest til øst. Hvis ikke vi passer på, ender det måske med at kineserne køber statue-versionen af mig. Hvad skal der til, hvis Danmark skal være fremtid og ikke fortid om 10 år? Online eller offline? Internettet er ikke længere en døgnflue. Vi googler mere end vi cykler, og Fjæsbog, blogs, tweets og smartphones sikrer at vi er online 24/7. Vi dater på nettet, og forældrene er bekymrede for børnenes udvikling. Men hvilken betydning har den nye dagsorden egentlig for danskernes hverdag og fremtid? Hjerneliv eller hjernedød? Danmark er et vidensamfund og skal leve af det, siger de kloge hoveder i den danske debat. Der er alt for få danskere der starter egen virksomhed, siger andre. Kina og Indien sender millioner af ingeniører, ph.d.er og raketforskere ud i den globale konkurrence hvert år, og det er stadig primært de andre der skaber de nye virksomheder, der producerer milliardærer på samlebånd. Imens tager den danske ungdom et sabbatår i jagten på at finde sig selv. Hvad skal der til hvis danskerne skal undgå at ende som feudal-samfund igen, og hvis vi skal skabe hjerneliv frem for hjernedød? At være eller ikke at være? Fortsæt sætningen: Hvordan vil du beskrive Danmark eller danskerne 4 5

4 Lykke eller Limbo? 6 7

5 Lad mig bare lægge hårdt ud, kaste mig frygtløst ud fra bølgetoppen og smide alle spørgsmåls moder på bordet. Det ultimative spørgsmål der har optaget filosoffer, præster, videnskabsmænd og havfruer som mig i årtusinder: Hvad er meningen med livet? Flosklerne står i kø. Hvor skal man starte? Det oplagte svar, selv for en havfrue: Jeg googlede det. At finde kærligheden, være et godt menneske, hjælpe andre, få børn, gøre karriere, komme med i et reality-show, sagde søgningerne blandt andet. Men ét ord blev ved med at poppe op. Ordet lykke. Lykke lader til at være betydningsfuld for den moderne dansker, og danskerne er åbenbart helt vildt gode til at være lykkelige. De ligger i top på alle mulige lister over tilfredshed med livet og work-life balance, hvad det så end er. Flere siger at rige lande oftere er lykkeligere end fattige. Et velfærdssamfund skaber tryghed, og tryghed er vigtig for lykke. Lav arbejdsløshed, politisk stabilitet, gratis uddannelse og infrastruktur. På de fleste parametre scorer danskerne topkarakterer. Men nu flyder olien jo ikke uendeligt, som vi siger hjemme hos mig. For jeg kan også finde frem til at Danmark er blevet udnævnt af OECD som det land hvor forbruget af lykkepiller er vokset mest. Er det så en medvirkende årsag til danskernes topplacering på det globale lykke-barometer, eller stikker der mere bag? Som havfrue kan en god svømmetur gøre underværker for feel good-faktoren. Men hvad er lykke egentlig for en størrelse for danskerne? Er lykke og tilfredshed det samme? Og hvad sker der, hvis lykkeniveauet falder? Fanges man så i limbo altså skærsilden, ikke dansen (en uendelig limbo-dans kunne måske gøre noget ved ens generelle lykkeniveau. Men det er en helt anden diskussion)? Jeg må simpelthen spørge nogen om det her:? Selv om analyser fortæller at danskerne er et af verdens lykkeligste folk, så ser de altså ikke altid så lykkelige ud ude fra bølgetoppen. Er de måske bare verdens mest tilfredse folk fordi alle har chaiselong, 40 fladskærme og lejlighed til at brokke sig over vejret. Lever danskerne i lykke eller limbo? 8 9

6 Fredsforkynderen Arun Gandhi Jeg mener at danskerne lever i limbo. Som min bedstefar Mahatma Gandhi sagde: Materialisme og moral har et omvendt proportionalt forhold. Når den ene øges, falder den anden. Karmakapitalisten Christian Stadil Lykke er en svær størrelse at forholde sig til da den jo dækker over mange forskellige ting. Men vi er blevet kåret som det lykkeligste folk i verden i særdeleshed på grund af vores stærke sociale sikkerhedsnet. I vores sociale sikkerhedsnet er der ingen som falder igennem. Og så er der uddannelse, hvor vi har et støttet uddannelsessystem. Mine amerikanske venner griner af at de skal betale for at uddanne sig, hvorimod vi får penge for at gøre det. Arkitekten Bjarke Ingels Det kan måske være at danskerne ikke har mere vanvittig lykke end så mange andre folkefærd, men vi har måske mindre vanvittig ulykke og armod end så mange andre lande. Det er måske det der tegner lykkelighedsværdikæden. At have en utrolig afslappet og velfungerende storby som København hvor du kan komme rundt på 20 minutter på cykel. Det skaber sådan en form for lethed i tilværelsen som er ret unik. Det gør København til en utrolig afslappet storby hvor man kan cykle frem og tilbage, og hvor man endda kan hoppe i havnen om sommeren, hvis man vil svømme. OL-guldvinderen Eskild Ebbesen Materielle goder, prestige, solskin og rigdom er noget mange bevidst og ubevidst jagter og forbinder med lykke, men det viser sig at have mindre betydning. Lykke stiger med indtægten, men når du når et vist indkomstniveau, som er forholdsvis lavt, så bliver du ikke mere lykkelig af at blive rigere. En af grundene til at mange danskere karakteriserer sig som lykkelige er at rigtig mange ligger over dette økonomiske niveau. Vi har et ekstremt højt laveste niveau i Danmark. Branding-guruen Martin Lindstrøm Danskerne er verdens mest emorationelt lykkelige samfund. Sagt på en anden måde er vi lykkelige på overfladen, rationelt betragtet, men følelsesmæssigt set halter det. Havde man målt den rent emotionelle dimension, havde historien været en helt anden. Nobelprisvinderen José Ramos-Horta Kan danskerne virkelig være så lykkelige, når de lever i sådant et dystert, koldt og mørkt land hvor sommeren kun varer i 3 måneder? Der er flere selvmord og mere alkohol i Norden end i hele Asien, og så siger du at danske mennesker er de lykkeligste her i verden? 10 11

7 Folketingsformanden Mogens Lykketoft Egentlig tror jeg det er rigtigt at danskerne er verdens lykkeligste folk. Flertallet af os lever et materielt set godt liv. Vi har indtil nu været ret gode til at sikre at der ikke var for langt mellem top og bund, og at ingen behøvede at falde ud i yderste armod. Det er en særlig dansk kvalitet som vi skal have genskabt fuldt ud. Og sammenhængende hermed har vi et velfungerende offentligt servicesystem hvor det ikke er den private pengepungs størrelse der afgør om vi får adgang til sundhedstjeneste, uddannelse, børnepasning eller ældreomsorg. Supermodellen Helena Christensen Danskere er gode til at tilpasse sig omstændighederne. Gode til at involvere sig med hjertet, og gode til at være tilpas lykkelige, nogle gange i limbo. Men det er også et vigtigt karaktertræk at besidde. Det er helt ok nogle gange bare at stå stille og opleve øjeblikket. Danskere ser det store i det små. EU-kommissæren Connie Hedegaard Jeg tror at vi grundlæggende lever i stor tryghed og ikke kun i økonomisk forstand. Danmark er et samfund uden et stærkt hierarki hvor man har mulighed for at blive hørt og for at gøre noget ved tingene. Der er god adgang til uddannelse og andre væsentlige aktiviteter. Lykke er vigtigt, men det er også vigtigt at det ikke bliver til sorgløshed og at alle tager et ansvar. Entreprenøren Shai Agassi Det er min opfattelse at danskerne er tilfredse med deres liv, fordi det er et godt liv. Der er en balance i den måde danskerne opfatter deres aspirationer, den daglige rutine og livets bredere perspektiver på. Det danske samfund har metodisk drevet befolkningen til at arbejde i stærkt værdiskabende professioner. Resultatet af dette er at danskerne er mere engagerede og motiverede som et samfund, hvilket projekteres ind i dagligdagen og de personlige interaktioner. Harvard-professoren Rosabeth Moss Kanter I USA joker vi med at nogle kan være lykkelige i et land med dét vejr og dét skattetryk! Men siden de ikke kan gøre noget ved vejret, må vi se på andre faktorer for at finde et svar på det her komplekse spørgsmål. Danmark er kendt i hele verden for sine fantastiske sociale ydelser og sin velfærdsmodel. Ferielovgivning og barselsorlov, lukrative pensionsplaner, stort set frit sundhedssystem, ligeberettigelse mellem mænd og kvinder samt gratis uddannelse. I Danmark er der en holdning om at skat er lig med service. Det er unikt. Desuden tror de på at store opgaver håndteres bedst af staten. Det er acceptabelt og naturligt at man skal betale en pris for statens service. Den pris er skatten. Kombineret med opfattelsen af at deres samfund i det store og hele er fair, så lader danskerne til at være mere succesfulde i deres jagt på lykke end de fleste andre lande. De lader oven i købet til at kunne lide eller i hvert fald få det bedste ud af vejret! Det er da en misundelsesværdig kombination! 12 13

8 Det kan måske være at danskerne ikke har mere vanvittig lykke end så mange andre folkefærd, men vi har måske mindre vanvittig ulykke og armod end så mange andre lande. Arkitekten Bjarke Ingels Kan danskerne virkelig være så lykkelige, når de lever i sådant et dystert, koldt og mørkt land hvor sommeren kun varer i 3 måneder? Nobelprisvinderen José Ramos-Horta Lykke er jo ikke nødvendigvis et mål i sig selv. Livet skal gå op og ned ellers kan du ikke mærke forskel. Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle

9 Bestyrelsesformanden Anders Eldrup Vi er ikke blot tilfredse som folk, vi er godt på vej til at blive selvtilfredse. I den nye verden, som nu tegner sig, må vi mere og mere erkende at der er så meget vi kan lære af veluddannede folk fra andre kulturer. Vi har ikke råd til at sætte os udenfor. Det var hvad kineserne gjorde, da de byggede den kinesiske mur. Skærmede sig af mod de udenlandske barbarer. Det kom til at koste dem dyrt. Sovjetimperiet byggede jerntæppet i Europa. Med samme katastrofale resultat. Den fejl må vi ikke begå. I den globaliserede verden kan man ikke bygge mure. Der må man være en del af det store fællesskab. Gymnasieeleven Troels Boldt Rømer Vi fylder vi os med antidepressiv medicin, er ofte lukkede over for nye mennesker og ser næsten altid lige så sure og grå ud som vejret. Jeg tror at danskerne mangler en social vitaminindsprøjtning i stedet for flere fladskærme og mere ferie. Vi skal i langt højere grad deltage i civilsamfundet, lave frivilligt, socialt arbejde, komme hinanden ved og blive mere glade for de små mirakler i hverdagen. Bevæge os lidt væk fra navlepilleriet og mere hen mod fælles ansvar. Så kan vi måske hjælpe hinanden med at kaste lidt sol over livet. Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle Lykke er jo ikke nødvendigvis et mål i sig selv. Livet skal gå op og ned ellers kan du ikke mærke forskel. Når det så er sagt, så skal det også siges at danskerne er en flok snotforkælede brokkehoveder. Stop det! Finansmanden Lars-Christian Brask Vi er tilfredse, måske endda også selvtilfredse. Vi stopper op før vi har udnyttet vores fulde potentiale, fordi vi har fået de fleste behov dækket og naivt antager at det også vil være sådan i fremtiden. Så reelt er vi i limbo på en rus som snart forsvinder taget fra os af de som er mere sultne! Flinkhedsforkæmperen Lars AP Danskere er tilfredse. Men vi løber ikke rundt med armene over hovedet og er verdens lykkeligste. Den må statistikkerne længere ud på Excel-marken med. Vi danskere har lidt af en på-nedsat-tid-og-med-skåneærmer lav forventning til hvad livet vil byde os. Faktisk så tilpas lav at vi ender med at blive positivt overrasket over udfaldet og altså lykkelige. Det er jo fornuftigt nok. Men også lidt kedeligt, hvis du spørger mig. Sundhedseksperten Chris MacDonald Der er en sammenhæng mellem at være tilfreds og lykkelig. Mennesker der har fået indfriet deres forventninger i livet, er både tilfredse og lykkelige. Mennesker der ikke har fået indfriet deres forventninger i livet, er hverken tilfredse eller lykkelige. Den store årsag til at danskerne er blandt verdens mest tilfredse og lykkelige er at de sætter realistiske forventninger til livet, og realistiske forventninger til fremtiden. Det betyder at der er mindre risiko for at man bliver skuffet. Skuffelse er den største dræber af livsglæde, lykke og tilfredshed med livet

10 Trubaduren Poul Krebs Jeg tror faktisk på at vi som folk har stor tillid til hinanden når det gælder. Samtidig har vi i det daglige fået opbygget brokkeriet som en næsten naturlig del af vores kommunikation. Men lykke er jo ikke en statisk tilstand, så mon ikke lykke mest handler om hvilken attitude vi bringer med os på vejen. Balletmesteren Nikolaj Hübbe På grund af vores lidenhed, lille geografi og fåtal kan det ofte virke som om vi altid bare vender blikket indad. Vi bor i det danske smørhul, og er ikke gode nok til at se ud over landets grænser. I det kan der godt ligge en stækkende selvtilfredshed, for her går det jo meget godt. En typisk dansk vending er jo for eksempel: Ha det godt. Er det lykke? Lykke for mig er en større dramatik i livet end at have det godt. Vi er vel et eller andet sted i midten mellem lykke og limbo. Men nu er danskerne jo ikke et folk som slår ud med armene og i sanseløs lykkerus råber til himlen hvor lykkelige de er. Litteraturforskeren Henk van der Liet Der findes sikkert mange utroligt lykkelige danskere, men når man på en ruskregnvejrsmorgen på en hverdag i november rejser med bus, S-tog eller metro i hovedstadsområdet, er der vel ikke mange tegn der peger i den retning som tilfredshedsstatistikkerne så jublende antyder. Det gode liv er på sådanne mørke efterårsdage svært at få øje på. Men det gode liv findes, især derhjemme, i privatsfæren, hvor man er sammen med familie, venner og bekendte. Der finder de fleste danskere lykken. Cradle to Cradle-stifteren Michael Braungart Det er vigtigere at være tilfreds end at være lykkelig. Lykke er kun en momentan følelse. Danskerne har en særlig identitet, hvor de føler sig accepteret, værdsat og har et godt sikkerhedsnet. Det betyder at danskerne ikke blot er meget tilfredse, men også generøse og venlige. Menneskerettighedsforkæmperen Jonas Christoffersen Danskere lever i en glasskål. Vi lever vores eget isolerede liv. Vinteren er mørk og kold. Efteråret er vådt og koldt. Foråret er kort og koldt. Sommeren er nogle gange god i flere uger. Mørke skyer hænger over vores hoveder. Men vi trives under disse ikke så behagelige himmelstrøg. Jeg ved ikke hvorfor

11 Eftertanke I udlandet hylder de danskernes lykke og velfærd. Samtidig undrer de sig over hvordan man kan være lykkelig i et land med dét vejr og dét skattetryk. Men hvad er lykke for danskerne? For nogle af mine interviewpersoner er lykke at man på cykel kan komme hvorhen man vil på 20 minutter, uanset vejret. For andre skaber en ruskregnvejrsmorgen på en hverdag i november andre glæder: Nemlig hyggen derhjemme. Måske er danskerne bare lykkelige på overfladen. Måske har danskere en på-nedsat-tid-og-med-skåneærmer lav forventning til hvad livet tilbyder dem, som en anden formulerer det. De sætter realistiske forventninger til livet og realistiske forventninger til fremtiden. For så er der mindre risiko for at de bliver skuffede. Danskerne har en høj levestandard, og lykke viser sig at stige med indtægten. Men kun til et vist punkt, så bliver man ikke lykkeligere af en ekstra plovmand. Nogle mener endda at materialisme og moral har et omvendt proportionalt forhold. Lykke er der heller ikke hele tiden, hører jeg. Det er en momentan følelse, ikke en statisk tilstand. Og det er måske her at limboen lurer om hjørnet, når lykken forsvinder. Selvtilfredse, snotforkælede, navlepillende brokkehoveder der mangler en social vitaminindsprøjtning i stedet for flere fladskærme og mere ferie, lyder det kritisk fra hjertet i flere af de danske bidrag. Danskerne er reelt i limbo på en rus som snart forsvinder, når de mere sultne vækstøkonomier og personer fanger dem i overhalingsbanen, lyder det i samme tone fra anden side. Av, for den. Nu er danskerne ikke et folk som slår ud med armene og i sanseløs lykkerus råber til himlen hvor lykkelige de er. Men det er også ok. For det er helt i orden nogle gange bare at stå stille og opleve øjeblikket. Det er nemlig her danskere ser det store i det små. Det tænker mine interviewpersoner. Hvad tænker du? 20 21

12 At være eller ikke at være? 22 23

13 Gud bevare Danmark!. Sådan lyder det vanen tro ved nytårstid fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II af Danmark når hendes årlige tale til folket vises i fjernsynet. Jeg lytter altid med, og smiler hver gang Dronningen sender en hilsen til søens folk som hun jo har for vane at gøre. Og nogen deroppe i det høje må have lyttet, for Kongeriget Danmark har bestået i mere end tusinde år. I hvert fald helt tilbage til 900-tallet da kongen, Harald Blåtand hed han dengang, på en sten i Jellinge møjsommeligt indgraverede budskabet om at han gjorde danerne kristne. Historiebøgerne fortæller mig at Danmark egentlig betyder Danernes mark. Det passer jo meget godt at opkalde det flade Danmark efter en mark. I oprindelig forstand betyder mark jo grænseland, hvilket også giver en slags mening da Danmark jo grænser op til havet fra næsten alle sider. Men hvem er de egentlig, disse danere eller danskere, og hvordan kan man bedst beskrive dem? Den internationalt måske mest berømte beskrivelse af Danmark kommer fra forfatteren over dem alle, William Shakespeare, der i Hamlet skriver at der er noget råddent i Danmarks rige. Uagtet at der vist var en anden tilgang til personlig hygiejne på Shakespeares tid i 1600-tallet, er der nu alligevel noget inspirerende ved en mand som godt nok kalder Danmark råddent, men som har lagt navn og intelligens til den berømte eksistentielle og filosofiske sætning: At være eller ikke at være. Dét er spørgsmålet! Og selv om det vel er spørgsmålet om det er det, der er spørgsmålet med fare for at være en Rasmus Modsat på en lidt Havfrueagtig måde så lad os bare tage den gode Shakespeare på ordet. I den Danmarksfortælling som du sidder med i hånden, har jeg talt med nogle utroligt spændende og inspirerende mennesker. Stillet dem spørgsmål og taget dem og dig som læser med på en rejse gennem temaer der er essentielle for Danmarks fremtid, men som også rækker langt ud over Danmarks marker og grænser. Velfærd, klima, lykke, Jantelov, hjerneliv og størrelsens betydning for bare lige at nævne nogle af dem. Så lad mig stille et sidste spørgsmål der tager afsæt i den engelske forfatters beskrivelse af Danmark. Hvis man kun havde én sætning til at beskrive Danmark og danskerne, hvordan ville den så lyde? Måske bliver svarene en sammenfatning af hele min eventyrlige rejse rundt om Danmark. Eller måske giver svarene inspiration til starten på den næste. Som min litterære fader H.C. Andersen jo engang sagde: At rejse er at leve.? Fortsæt sætningen: Hvordan vil du beskrive Danmark eller danskerne 24 25

14 Gymnasieeleven Troels Boldt Rømer Nogen der har et startkabel, vi må låne? Sundhedseksperten Chris MacDonald Danskeren er kreativ, tilfreds, ambitiøs, livsnyder og balanceret. Mange lande kunne lære af Danmarks evne til at være balanceret. Globalisten Martin Roll Den enkelte dansker ved godt at verden er i forandring, og at toget kører stærkt. Man han kan godt lide at hygge sig og være tilfreds med det han har. Inderst inde spekulerer han på om det her kan holde på sigt, og det er langsomt ved at gå op for ham at forandring skal der til. EU-kommissæren Connie Hedegaard Danskeren er rigtigt god til at gøre det der skal gøres, men af og til diskuterer han lidt for længe om der ikke kunne gøres alt mulig andet. Kulturjournalisten Alfredo Tesio En sund spiser af økologisk rugbrød med mobiltelefon og råd til en oversøisk charterrejse. Brødet er købt i Irma. Mobilen er en iphone. Rejsen efterlader ikke noget i eftertanken, udover sol og drinks. Bykongen David Miller Danmark er foregangsland i verden inden for social lighed og grøn innovation. Verden har brug for vores ledere til at lede. Stop ikke med det, Danmark. Bestyrelsesformanden Anders Eldrup Danskerne er en stolt handelsnation med en lang tradition for søfart og samkvem. Trods det har vi stadig bevaret en stor del af vores kolonihavementalitet. Vi må se at komme videre. Flinkhedsforkæmperen Lars AP Storformen er skrumpet, spillestilen er røget sig en tur. Men det værste? At vi ikke ved hvilken turnering vi er stillet op i

15 Nogen der har et startkabel, vi må låne? Gymnasieeleven Troels Boldt Rømer Danskerne er ti gange mere cool end vi selv tror vi er. Arkitekten Bjarke Ingels Danmark er en showcase for hele verden. Ambassadøren Toshio Sano Danskerne er nogle ophøjede bønder. Balletmesteren Nikolaj Hübbe

16 Finansmanden Lars-Christian Brask Er forvænt, forkælet og for magelig. Vores behov er generelt opfyldt, og hvis vi vil have den sidste luksus, så skal vi arbejde så meget for det at vi ligeså godt kan glemme Pingus en, Ferrari en og sommerhuset i Skagen, og smække fødderne op og nyde Amaronen i kolonihaven med KIA en holdende udenfor. Skakmesteren Alexandra Kosteniuk Et lille skandinavisk land der i en skrøbelig verden prøver at holde balancen, være åben og lukket på samme tid, at have sin egen historie og respektere andres, og samtidig være lykkeligt. Branding-guruen Martin Lindstrøm Vi er en besynderlig sammensætning af et folkefærd der stadig er vikinger uden helt at ville erkende det. Vi lever livet uden helt at gøre det. Lever i luksus uden at se det. Vi er i limbo og et eller andet sted ved vi det godt. Trubaduren Poul Krebs Danskeren er et kærligt brokkehoved der særligt om sommeren glemmer brokkeriet, og bliver mere åben og snakkesalig end rygtet siger. Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle Hyggelig og forholdsvis harmløs. Gastronomen Rasmus Kofoed Rødspætten fra Kerteminde. På en eller anden måde er rødspætten jo meget dansk med sine fine røde pletter på siden, og så er det en fisk som danskerne holder meget af. Rødspætten bevæger sig nede ved bunden og løfter sig lidt en gang imellem, men den kommer aldrig helt op til overfladen. Balletmesteren Nikolaj Hübbe Danskerne er nogle ophøjede bønder. Vi er ædle bønder. Vi er revolutionære uden blod. Vi går ind for fløjlsrevolutioner. Vi er meget gennemsnitlige og middelmådige. Det er ikke særlig fedt, vel? Entreprenøren Shai Agassi Stolt af sin arv. Tilfreds med sin nuværende tilstand. Bekymret om fremtiden

17 Jægersoldaten Thomas Rathsack Talentfulde, ihærdige, kreative, magelige, naive og fodslæbende. Folketingsformanden Mogens Lykketoft Veluddannet m/k i vadestedet fra vild bobleøkonomi med privat gældsætning til mådehold og grøn vækst. Med gode chancer for at klare sig godt. Ambassadøren Toshio Sano Danmark er en showcase for hele verden. Fra klimaspørgsmål til værdibaseret diplomati og støtte til det internationale samfund er Danmark altid en international rollemodel. Nu skal vi hygge os og have en lille én! Kommunikationsrådgiveren Christian Have Arkitekten Bjarke Ingels Det der kendetegner de fleste danskere, er at de er berejste, åbne, internationalt orienterede, tolerante, socialt indstillede og miljøbevidste. Jeg mener faktisk at danskerne er ti gange mere cool end vi selv tror vi er, og end omverdenen måske begynder at tro vi er. Ungdomsambassadøren Michael Romaniuk Danmark er et eventyr. Hver gang en ny side i eventyret vendes, afsløres en ophobning af elementer der smelter sammen for at sikre en lykkelig uendelighed. OL-guldvinderen Eskild Ebbesen Det er ikke sådan at vi alle render rundt og er ovenud lykkelige, men generelt er vi en lille smule mere lykkelige end gennemsnittet. Vi skal fortsat arbejde på at have en positiv økonomisk udvikling. Det betyder ikke at vi alle skal være rige, men at vi fortsat skal kæmpe for og glæde os over vores flotte bundniveau

18 Dialogens Deltagere Balletmesteren Nikolaj Hübbe Nikolaj Hübbe er uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole. I 1992 blev han ansat som solodanser på den ansete New York City Ballet. I 2008 vendte han tilbage til Danmark for at blive balletmester på sit oprindelige uddannelsessted. Ambassadøren Toshio Sano Toshio Sano har haft en lang karriere i det japanske Udenrigsministerium hvor han har bestridt adskillige poster siden Han blev udnævnt som Ambassadør for Japan i Danmark i oktober 2010, og har siden sin ankomst været dybt engageret i at skabe bedre gensidig forståelse mellem Danmark og Japan ved at accelerere vidensudveksling og forretningsmuligheder inden for erhverv, videnskab, teknologi, uddannelse og kultur. Bestyrelsesformanden Anders Eldrup Anders Eldrup er tidligere direktør for DONG Energy en af Nordeuropas førende energikoncerner. I dag bestrider han en række bestyrelsesposter, heriblandt posten som formand for Copenhagen Cleantech Cluster hvor han blandt andet er med til at sætte dagsordenen for Danmark som førende klimanation. Arkitekten Bjarke Ingels Bjarke Ingels har moderniseret og forvandlet København med projekter som Havnebadet og VM-bjerget, og har tiltrukket international bevågenhed ved at designe den danske pavillon ved World Expo i Shanghai Han har vundet adskillige internationale priser, og fremstår som en af de førende globale personligheder inden for moderne arkitektur. Branding-guruen Martin Lindstrøm Martin Lindstrøm drog fra Nordjylland til Australien og blev siden kåret af Time Magazine som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Han rådgiver Fortune 500-virksomheder, hans bøger er oversat til mere end 40 sprog, og hans seneste bog Brandwashed fokuserer på sammenhængen mellem hjernen, hjertet og pengepungen. Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle Vil du vide om der er liv på andre planeter og hvad der skete før Big Bang, så skal du spørge Michael Linden-Vørnle. Han er astrofysiker og ham de spørger på TV om universet, og dybt involveret i det europæiske satellitprojekt, Planck. Bykongen David Miller David Miller er den canadiske bykonge der både har været borgmester i Toronto og formand for C40 sammenslutningen af verdens største byer med en klar ambition om at gøre en forskel på klimaområdet. I forlængelse af sin politiske karriere er David Miller i dag rådgiver for World Bank og OECD inden for international handel og bæredygtig urban udvikling

19 Cradle to Cradle-stifteren Michael Braungart Michael Braungart er en tysk kemiker der som Greenpeace-aktivist i protest bosatte sig i et træ. Michael Braungart er medstifter af og initiativtager til den anerkendte Cradle to Cradleideologi. I Braungards univers handler det ikke om CO 2 -neutralitet, men om at skabe en positiv miljøpåvirkning ved at redesigne den måde vi gør alting på. EU-kommissæren Connie Hedegaard Connie Hedegaards indsats for klimaet har ført hende fra grønne ministerposter i den danske regering, via værtskabet for FN s klimakonference i København, til topposten som EUkommissær i Bruxelles. På denne rejse har Connie arbejdet med at få klimadebatten på den internationale dagsorden. Designpreneuren Graham Hill Canadieren Graham Hill er stifter af øko-bloggen Treehugger og Vice President hos Interactive Media ved Discovery Channel s Planet Green initiative. Nogle kalder Treehugger for Det grønne CNN. Grahams mål er at gøre bæredygtighed til mainstream ved at transformere komplekse bæredygtighedsspørgsmål om til hverdagskoncepter. Eksslaven Mende Nazer I 1993 blev Mende Nazars landsby i Sudan angrebet. De voksne blev slået ihjel, og børnene blev solgt som slaver. Efter 7 år i fangeskab hvor hun overlevede fysisk, seksuelt og mentalt misbrug, blev hun sendt til London til en ny tyran. Her lykkedes det Mende at flygte. Hendes umenneskelige historie er fortalt i bogen Slave: The True Story of a Girl s Lost Childhood. Entreprenøren Shai Agassi Israelske Shai Agassi blev i 2005 som medlem af Young Global Leaders spurgt hvad han ville gøre for at gøre verden til et bedre sted. Han svar var at fjerne verdens afhængighed af olie. Derfor stiftede han Better Place der laver infrastruktur og leverer serviceydelser til elbiler. Shais mål er at ændre den måde verdens befolkning transporterer sig selv på. Danmark er testland for hans elbil-koncept. Filmbossen Peter Aalbæk Peter Aalbæk er sammen med Lars von Trier en af de vigtigste kræfter bag moderne dansk films store succes. Hans firma Zentropa har bygget sin egen filmby i København, og står bag flere Guldpalme- og Oscar-vindere. Peter selv er i Danmark kendt for at sige sin kontroversielle og ærlige mening om tingene

20 Filminstruktøren Janus Metz Janus Metz skød sig ind i verdens bevidsthed med den prisvindende dokumentarfilm Armadillo der følger danske soldater i Afghanistans krigszone. Før det lavede han en række andre dokumentarfilm om kriminelle ungdomsbander i Sydafrikas slum, ægteskab mellem danske mænd og thailandske kvinder og unge afrikaneres kamp for illegalt at komme til Europa. Forandringsagenten Sebastian Nybo Sebastian Nybo er underviser, debattør og skribent med ekspertviden inden for følelsesmæssig intelligens og holistisk ledelse. Gennem indsigt og provokationer har Sebastian præget udviklingen af en ny metode inden for psykologien, kaldet transformationspsykologi eller forandringspsykologi. Flinkhedsforkæmperen Lars AP Danskamerikaneren Lars AP er manden bag bogen og bevægelsen Fucking Flink hvis mission er at Danmark skal bevæge sig fra at være verdens lykkeligste land til også at være verdens flinkeste land. Lars AP er tillige foredragsholder og konsulent inden for kreativitet, innovation og strategi. Fredsforkynderen Arun Gandhi Arun Gandhi er barnebarn af en af verdenshistoriens mest prominente ledere, den spirituelle indiske landsfader Mahatma Gandhi. Med afsæt i sin opvækst i Sydafrika under Apartheid og sine teenageår i Indien med Mahatma Gandhi som mentor har Arun Gandhi viet sit liv til at viderebringe Gandhis lære og sociale arv. Arun Gandhi er i en og samme person aktivist, social reformist, underviser og internationalt anerkendt foredragsholder. Finansmanden Lars-Christian Brask Kometkarrieren for Lars-Christian Brask startede i en lille bankfilial i Roskilde, men blev hurtigt til en sejrsgang i verdens finanscentre hvor han har stået i spidsen for de tunge spillere. I sin fritid har han bl.a. skabt Storbritanniens største racerteam, ageret tour manager for popbandet Aqua, og filantropisk delt sine egne penge ud i tv-programmet Den hemmelige Millionær, samt knoklet for at skaffe midler til kræftsyge børn. Fremtidsforskeren Anne Lise Kjær Anne Lise Kjær er en førende global fremtidsforsker med et særligt øje for at spotte sociale trends, forvandle dem til koncepter, og gøre dem til kommercielle forretningsmuligheder. Om det handler om mad, mode, biler, elektronik eller det næste detailkøb, så kender Anne Lise fremtidens mønster længe før os alle andre. Folketingsformanden Mogens Lykketoft I mere end 30 år har Mogens Lykketoft været medlem af Folketinget. Han har været formand for Socialdemokraterne og bestridt centrale regeringsposter som udenrigsminister, finansminister og skatteminister. I dag er han formand for Folketinget og fremstår som en af de mest markante skikkelser i moderne dansk politik. Gastronomen Rasmus Kofoed Rasmus Kofoed er en dansk kok og Michelin-anerkendt restauratør der i 2011 vandt guld i Bocuse d Or det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst. Oprindelig udlært på Hotel d Angleterre, og efter en afstikker til den tostjernede Michelin-restaurant Scholteshof i Belgien driver Rasmus i dag Geranium i Parken i København