Råd og vink om teknikfaget Design og produktion på htx

Transkript

1

2 Råd og vink om teknikfaget Design og produktion på htx Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr

3 Råd og vink om teknikfaget Design og produktion på htx Publikationen er et særtryk af Uddannelsesstyrelsens internetpublikationer nr Redaktion: Lars Thorup, fagkonsulent, Uddannnelsesstyrelsen Omslag: Design udarbejdet af Kontrapunkt 1. udgave 1. oplag, juli 2001: 500 stk. ISBN (WWW) Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen Området for gymnasiale uddannelser Grafisk produktion og opsætning: Ventus, Holstebro Publikation er et særtryk og yderligere eksemplarer kan ikke bestilles. Publikationen er tilgængelig online på web-adressen: gymnasie/erhverv/generelt/raadogvink/haefteteknologibhtx/index.html, hvorfra den frit kan downloades. Internetpublikationen opdateres løbende efter behov

4 Indledning 1 Teknikfaget design og produktion 1.1 Generelt 1.2 Design og produktion 1.3 Fagets indhold 1.4 Tværfaglighed 1.5 Undervisningen Generelt Eleverne Et projektforløb Skriftligt arbejde Rapportskrivning Evaluering af projektforløb Årskarakter 2 Projektforløb 2.1 Emneindhold 2.2 Projektstruktur og -eksempler 2.3 Idékatalog, projekt-/undervisningsforløb 3 Eksamensprojekt og eksamen 3.1 Projektoplæg Skolen udarbejder projektoplæg Censor godkender projektoplæg 3.2 Projektperioden Projektoplæg udleveres Eleven vælger projekt og udarbejder projektbeskrivelse Skolen godkender projektbeskrivelse Gruppeprojekt Projektløsning Aflevering 3.3 Mundtlig prøve Lærer og censor drøfter Eleven fremlægger Bedømmelse og karaktergivning Karakteren teknikfag P/M Karakteren afsluttende projektarbejde

5 Indledning Nærværende Råd og Vink -hæfte er en revideret udgave af Erhvervsskoleafdelingens håndbogshæfte nr. 39 fra Ved revisionen er taget hensyn til fagets udvikling fra dets introduktion i 1995 og erfaringer fra gennemførelsen af faget. Citater er alle hentet i de pr. september 2000 gældende regler. Hovedvægten i revisionen er lagt på beskrivelse af nye eksempler på projektforløb. Teknikfaget er et af de centrale fag i htx-uddannelsen. Faget er obligatorisk på A- niveau og er placeret i slutningen af uddannelsen og udgør det sidste led i et forløb, der også indeholder erhvervsfaget og teknologifaget. Teknikfaget afsluttes med et større projektarbejde, der både er grundlag for eksamenskarakteren i faget selv og for en særskilt karakter i afsluttende projektarbejde. Der er ingen tvivl om, at teknikfaget er højt placeret i elevernes bevidsthed om uddannelsen, og det er vigtigt at faget gennemføres, så det på relevant måde lever op til disse forventninger og til de mere overordnede intentioner om htx-uddannelsens særlige profil blandt de gymnasiale uddannelser. Reglerne om teknikfaget er udformet med udgangspunkt i de særlige muligheder og de særlige ressourcer, der findes på de tekniske skoler. Faget forudsætter undervisning i værksteder eller på laboratorier, og der indgår produktfremstilling, en serviceydelse eller lignende på et niveau, der afspejler skolens professionalisme på de valgte teknikfagsområder. Den enkelte skole vælger selv blandt 5 muligheder hvilke teknikfag, der skal udbydes, og bidrager selv - ved valg blandt de opstillede valgtemaer - til fagets endelige afgrænsning lokalt. Det er en forudsætning, at skolen ved sine valg og afgrænsninger tager udgangspunkt i skolens styrke- eller udviklingsområder. Kun herved sikres kvaliteten i faget og hermed i uddannelsen. Samlæsning mellem forskellige teknikfag, herunder fag med fælles mål på grundog nøgletemaområder, vil give mudder i de enkelte fags faglige tyngde og profil og bør derfor ikke gennemføres. Skolens udbud af teknikfag må være klart profileret og afgrænset, så der er rimelige muligheder for at realisere udbuddet. Teknikfaget bidrager formelt og reelt til elevens videreuddannelseskompetence inden for det tekniske område. Ved gennemførelse af ingeniøruddannelse eller 5

6 lignende har htx-eleven god baggrund i teknikfaget som referenceramme, herunder indsigt i anvendelsen af de naturvidenskabelige fag i teknisk sammenhæng. Det er karakteristisk, at væsentlige dele af teknikfaget gennemføres som projektorganiseret undervisning, hvor samspillet mellem praktik og teori er væsentlig, og hvor eleven får lejlighed til at arbejde selvstændigt og til at oparbejde kendskab til en metode, hvor problemformulering og -afgrænsning, planlægning og rapportering indgår som væsentlige elementer. Naturligvis indgår en udstrakt anvendelse af IT i forløbet. Teknikfagets projektforløb indebærer også, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor det forudsættes, at eleven kan kombinere forskellig faglig viden på relevant måde. Forudsætningen om tværfaglighed og forudsætningen om elevens evne til at kunne kombinere teori og praktik afspejles i en særskilt karakter i afsluttende projektarbejde. Der er i hæftet - indrykket og i kursiv - anført citater fra htx-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 524 af 15. juni 2000 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen). Enkelte steder - indledt med Hovedbekendtgørelsen: - er anført citater fra bekendtgørelse nr. 368 af 3. juni 1997 om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Flere steder - indledt med Eksamensbekendtgørelsen: - er anført citater fra bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Et enkelt sted - indledt med Karakterbekendtgørelsen: - er anført citat fra bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse. Råd og Vink -hæftet er revideret og de nye eksempler udarbejdet af Uffe Damkjær (Faghøjskolen, Frederiksberg), Arne Lund Mogensen (EUC-Midt, Viborg) og Gøje Rostrup (Teknisk Skole Ishøj) samt fagkonsulenterne Lars Kjær Hansen og Jens Munk. 6

7 1 Teknikfaget design og produktion 1.1 Generelt 9, stk.3. Elevens øvrige fag sammensættes af: 1) Teknikfag niveau A, hvoraf eleven vælger et (315 timer). 2). 15. I teknikfagene niveau A er det overordnede mål at give kendskab til kvalitet, økonomi, sikkerhed, arbejdsmiljø, områdets historiske, kulturelle og industrielle udvikling og et bredt teoretisk og praktisk kendskab til det, der er særligt for det enkelte fag, jf. stk 2 til 6, så eleven 1)styrker sine forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser inden for det tekniske område, 2)inden for teknikfagets faglige områder kan planlægge, beskrive og gennemføre et selvstændigt projektforløb og konkrete projekter, 3) kan søge, bearbejde og formidle relevante informationer og opstille løsningsforslag, 4) kan fordybe sig i et konkret fagspecifikt problem, 5) kan inddrage og anvende elementer fra andre fag i procesforløb og konkrete projekter, kombinere teori og praktik og 6) kan inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde. Stk Stk. 3. I teknikfaget design og produktion gives kendskab til formgivning og udvikling, komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling. Stk Eleven skal vælge et teknikfag. Design og produktion er et ud af fem mulige. Faget er tilrettelagt i relation til industriens fremstillingsområder, hvor udviklingen går imod en stadig større grad af automatisering, inddragelse af nyeste teknologi, ændrede produktionsfilosofier m.v. For at give eleverne viden om dette er faget beskrevet inden for en række emner (temaer), der i videst muligt omfang tager hensyn til udviklingen, således at eleven bl.a. får kompetence i forhold til en videre uddannelse inden for et eller flere af industriens fremstillingsområder. 7

8 Undervisningen i teknikfaget design og produktion retter sig mod elektronikindustrien, maskinindustrien, tekstil- og konfektionsindustrien samt træindustrien, og dette Råd og vink -hæfte er bygget op omkring de fire områder. 1.2 Design og produktion Design i teknikfaget design og produktion opfattes i ordets bredeste betydning, omfattende det at dimensionere, formgive, konstruere, projektere, sammensætte, tegne, udforme og udvikle. Design i teknikfaglig sammenhæng inddrager alle relevante overvejelser ved produktfremstilling, det være sig: - afsætningsmuligheder - anvendelighed og funktion - ergonomiske forhold - etik - livscyklusanalyser - relevans - økonomiske forhold - æstetik - mv. Produktion omfatter såvel fastlæggelse og planlægning af metoder som planlægning og gennemførelse af selve produktionen. Der behandles bl.a. nogle af de elementer, der indgår i en automatiseret produktion, såsom CAD/CAM, styring, regulering og overvågning. 1.3 Fagets indhold 4. Skolen udbyder undervisning i følgende fag på de angivne niveauer: Fag Samlet antal timer pr. niveau Antal timer pr. år. 1. år (indledende del) 2. år 3. år Teknikfag A Stk. 2. Betegnelserne C, B og A i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser.. Stk. 3. Timetallene angivet i stk. 1 omfatter ikke tidsforbrug i forbindelse med eksamen, herunder afholdelse af prøver og særlig forberedelse til prøverne. 8

9 Stk. 4. Fagene udbydes med de timetal, det afslutningstidspunkt og den fordeling af timerne på uddannelsens enkelte år, som fremgår af skemaet i stk. 1,.. Stk. 10. Skolen udbyder mindst to teknikfag. Hvert teknikfag er sammensat af grundtemaer, som er obligatoriske og fælles for alle teknikfag, af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, og af valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat i fagplanen for det enkelte teknikfag, jf. bilag 3-7. Valgtemaernes andel udgør ca. 1/3 af hvert teknikfag. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis. Teknikfagene er: 1)... 2) Design og produktion 3) Undervisningen i. kan helt eller delvis varetages af lærere, der opfylder kravene til lærernes kvalifikationer i erhvervsuddannelserne, jf. bekendtgørelse om lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne. Enkeltstående værksteds- og laboratoriemæssige elementer i. og elementer af tilsvarende karakter i teknikfagene kan ligeledes varetages af lærere, der opfylder disse krav. Et teknikfag er opbygget af og tilrettelægges på grundlag af 3 grupper af temaer: grundtemaer, nøgletemaer og valgtemaer. Grundtemaerne, der udgøres af kvalitet, økonomi samt sikkerhed og miljø er obligatoriske og har samme mål for alle teknikfag. Nøgletemaerne er obligatoriske temaer, der kendetegner et specifikt teknikfag. I design og produktion er der f.eks. nøgletemaer inden for industriel design, automatiseret produktion og materialeteknologi. Valgtemaerne udgør ca. 35% af et teknikfag og er temaer, som skolen udvælger blandt fagplanens valgtemaer. I design og produktion er valgtemaerne opdelt i de fire områder faget retter sig mod: maskin, el, træ samt tekstil og beklædning. Skolerne har ved sammensætning af valgtemaerne mulighed for at udvikle et tilbud, som dels er afpasset efter skolens øvrige aktiviteter, profil, tekniske ressourcer og lærerkræfter og dels er tilpasset de muligheder for videreuddannelse, der findes lokalt. Samtidig vil den hurtige udvikling inden for området kræve, at skolerne er fleksible og åbne for nye tiltag. Skolerne kan profilere sig gennem udbud af særligt rettede teknikfag ved udvælgelsen af valgtemaer og tilrettelæggelsen af teknikfaget. F.eks.: Design og produktion, træ En skole kan vende sig mod træområdet ved at tilrettelægge sit teknikfag design og 9

10 produktion og gennemføre valgtemaerne bearbejdning, konstruktion og materialer i træområdet. Samtidig vil eleverne være godt rustet til videreuddannelse inden for træområdet. Design og produktion, maskin En skole kan vende sig mod maskinområdet ved at tilrettelægge sit teknikfag design og produktion og gennemføre valgtemaerne processer, konstruktion og materialer i maskinområdet. Samtidig vil eleverne være godt rustet til videreuddannelse inden for maskinområdet. En skole kunne også blande udvælgelsen af valgtemaer fra flere valgtemaområder, f.eks.: Design og produktion, maskin og el Skolen kan tilrettelægge sit teknikfag design og produktion og gennemføre et eller to af valgtemaerne i maskinområdet samt et eller to af valgtemaerne i elområdet. Teknikfaget kunne eventuelt udbydes som design og produktion, mekatronic. Design og produktion, træ og tekstil Skolen kan tilrettelægge sit teknikfag design og produktion og gennemføre et eller to af valgtemaerne i træområdet samt et eller to af valgtemaerne i tekstil- og beklædningsområdet. De ovennævnte eksempler er alle udtryk for, at teknikfaget design og produktion har såvel stor bredde som dybde for eleverne. Ved udvælgelsen af valgtemaer, der dækker flere valgtemaområder, bør det sikres, at teknikfaget ikke bliver for overfladisk, og der bør i den forbindelse tages behørigt hensyn til elevernes mulige videre uddannelse. Valgtemaer f.eks. alene bestående af materialer/materialelære fra maskin, træ og tekstilområdet vil ikke sikre en tilstrækkelig forankring i et defineret område inden for fremstillingsindustrien. Hvis en skole parallelt planlægger at gennemføre flere klasser med teknikfaget design og produktion, f.eks. en klasse der har valgtemaerne i maskinområdet og et anden, der har valgtemaerne i elområdet, kan der gennemføres projektforløb på tværs af de to klasser, hvor projekterne inddrager både maskin og el. I forbindelse med gennemførelse af sådanne fælles projektforløb skal det understreges, at der i øvrigt forudsættes en undervisning, hvor hver klasse gennemfører særskilte forløb inden for klassens teknikfagsområde (sammensætning af valgtemaer). For i et projektforløb at sikre, at et fremstillet produkt indeholder et større antal og bredere faglige elementer, komponenter, processer mm.. eller for at tage højde for valgtemaområder, der ikke udvælges, kunne der i en vis udstrækning indkøbes halvfabrikata til produkterne. 10

11 Undervisningen tilrettelægges forlods i projektforløb, der vælges ud fra pædagogiske og faglige overvejelser inden for de områder, som skolen har udbudt og markedsført som teknikfag. Indhold og undervisningseksempler vælges i overensstemmelse med fagets profil. F.eks. gennemføres undervisningen med relation til grundtemaernes mål således, at den er konkret faglig relevant i forhold til det valgte teknikfagsområde. Samlæsning mellem forskellige teknikfag, herunder fag med fælles mål på grund- og nøgletemaområder, vil give mudder i de enkelte fags faglige tyngde og profil og bør derfor ikke gennemføres. 1.4 Tværfaglighed 11, Stk. 2. En del af undervisningen tilrettelægges som projektforløb, herunder tværfaglige projekter, hvor eleven kombinerer viden fra flere af uddannelsens fag, jf. 24, stk. 4. Et teknikfag er i sit udgangspunkt tænkt bredt og på tværs og har iboende elementer af tværfaglig karakter. Teknikfag findes kun i htx-uddannelsen og går på tværs af traditionelle gymnasiale faggrænser. Dermed bliver teknikfagene usammenlignelige med fag i de andre gymnasiale uddannelser. Teknikfagene kan karakteriseres som tværfaglige i den måde, de er konstrueret på. Det betyder, at tværfagligheder henlægges til fagets undervisningsforløb, som er forpligtet på projektoplæg og projektbeskrivelser, der udformes, så de rummer tværfaglige elementer. Hvor det falder naturligt, bør inddragelse af fagområder fra andre fag i uddannelsen (f.eks. dansk, fysik og matematik) således finde sted. Med tværfaglighed i et projektforløb lægges der op til, at eleven bruger sin viden fra andre fag til perspektivering og inddrager den i problemformuleringer samt anvender den som værktøj i forbindelse med problemløsninger. 1.5 Undervisningen Generelt 10. Skolen tilrettelægger årets undervisning sådan, at målene for hvert fag nås, inden der holdes prøve i det pågældende fag. Undervisningen gennemføres efter bekendtgørelsens regler og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen.. Stk. 3. Skolen kan tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra den fastsatte placering af fagenes timetal og deres indbyrdes vægt på uddannelsens enkelte år, hvis fagets samlede timetal opretholdes, og fagets afslutningstidspunkt fastlægges efter

12 11. Undervisningen har baggrund i faglig teori og metode og i praktiske, erhvervsmæssige forhold. Uddannelsens studieforberedende sigte skal afspejle sig i undervisningens tilrettelæggelse, og der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion.. Fagplan maj 2000, BILAG 4,Design og produktion A. 2. Undervisningen Undervisningen gennemføres som projektorienteret undervisning støttet af emne undervisning. Der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler skolens professionalisme på det gennem førte tekniks områder. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning.... Det særlige kendetegn ved gennemførelsen af teknikfaget design og produktion er den projektorganiserede undervisning, der har udgangspunkt i en praktisk problemstilling. Dette er elevens grundlag for forståelsen af det teoretiske og generelle. Tidsforbruget fordeles ideelt set ligeligt mellem teori og praksis. Undervisning i værksteder, laboratorier mv. er en meget væsentlig del af uddannelsens særkende, og en sådan undervisningsform er højt placeret i mange elevers forventninger til uddannelsen. Teknikfagets målsætninger forudsætter, at fremstilling af produkter indgår i undervisningen. Produkter indgår ligeledes i bedømmelsen ved eksamen. Som udgangspunkt indgår produktfremstilling ligeværdigt i undervisningsperioden, om end der i en gymnasial uddannelse som htx lægges mere vægt på hvorfor end på hvordan. Hensynet til produktets håndværksmæssige kvaliteter og de rutiner og færdigheder, der ligger bag, må derfor samordnes med en række væsentlige hensyn, der omfatter overvejelser om funktion, konstruktion og fremstillingsproces, herunder materialevalg, beregninger, tilrettelægning af procesforløb mv. Værkstedsundervisningen i htx er en del af et gymnasialt forløb, og planlægningen af undervisningen må derfor både tage udgangspunkt i praktiske og teoretiske problemstillinger og i samspillet mellem dem. Informationsteknologi inddrages i videst muligt omfang såvel i den teoretiske som i den praktiske undervisning. I det teoretiske kan det f.eks. være anvendelse af tekstbehandling og regneark. I den praktiske undervisning kan informationsteknologien f.eks. anvendes i forbindelse med datalogger, styring, simulering, CAD, CAM, informationssøgning og øvrige applikationsprogrammer mm. 12

13 Et vigtigt islæt i undervisningen er relevant virksomhedskontakt f.eks. gæstelærere og virksomhedsbesøg. Virksomhedsbesøg i udlandet kan være med til at fremme internationaliseringen i uddannelsen Eleverne 11, stk. 3. I de enkelte fag bidrager eleverne til den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsform. For at styrke elevens indlæring og forståelse for egne indlæringsprocesser er det vigtigt med en blanding af teoretisk og praktisk arbejde kombineret med en selvstændig informationssøgning og -vurdering, der inddrager såvel fagligt som tværfagligt samarbejde. I design og produktion opnår eleven gennem fremstilling af prototyper indsigt i de delprocesser, der indgår ved forskellige produktionsformer. Elevernes bidrag og dermed elevmedbestemmelse lægger op til, at eleverne, samtidig med at de tilegner sig faglige mål, får tilført nye dimensioner til deres læreproces og dermed får mulighed for at udvikle deres personlige kvalifikationer. Elevmedbestemmelse handler om at gøre eleverne til medarbejdere ved egne læreprocesser. Eleven skal således inddrages i en åben og reel drøftelse af undervisningens form og indhold, i valget af arbejdsform, i planlægningsprocessen, evalueringen osv. Elevens engagement og personlige udvikling kan fremmes gennem medansvarlighed omkring udvælgelsen af projekter, valg af arbejdsform i forbindelse hermed, undervisningsplanlægningen, tidsforbruget, måden at skaffe sig viden på, indhold mm. Træning af elevens medansvar for læringen skal også ses i lyset af kravet om løbende evaluering, der skal støtte og vejlede eleven igennem læreprocessen. Yderligere vil elevmedbestemmelsen kunne udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement. Forudsætningen for, at eleverne kan få medbestemmelse vedrørende undervisningen er, at de har fået information om fagets mål og indhold samt kendskab til rammerne. I den praktiske fase er det vigtigt, at alle er med til at skabe grundlag for at træffe beslutningerne, og at de nedskrives, således at alle er indforstået med, hvad det indebærer af krav til indsats og ansvar. Der stilles store krav til lærerne om at være såvel lydhøre som vejledende igennem hele denne proces. Jo længere et projektforløb udstrækkes i tid, jo større krav vil det stille til elevernes planlægningsevne. Det langsigtede perspektiv vil sætte elevernes ansvarlighed på prøve og dermed være mere krævende. 13

14 Det anbefales at dele lange projektforløb op i mindre faser. Herved er der mulighed for at lade graden af elevindflydelse vokse og lærerindflydelsen dale i takt med elevernes indhøstede erfaringer fra de foregående faser. Her må den enkelte lærer sammen med eleverne finde en metode eller midler, der netop passer til den konkrete klasse Et projektforløb Projekter og projektforløb breder sig typisk over en række af faglige emner. Dette adskiller sig fundamentalt fra traditionel emneundervisning, hvor man arbejder sig systematisk igennem en række nært forbundne emner af specifik faglig karakter. Man lader elevens behov for at forstå en helhed afgøre, hvilke emner der inddrages (mens den emnebaserede undervisning struktureres ud fra en enkelt faglig disciplins krav om emnemæssig sammenhæng). Denne strukturering af undervisningen frem for den emnemæssige, giver eleverne bedre mulighed for at koble deres opnåede erfaring sammen med skolens undervisning. Målene kan dog kun nås, hvis undervisningen tager udgangspunkt i et konkret problemkompleks, som både lærer og elever finder interessant. En del af undervisningen dækkes naturligt som emneorienteret undervisning - ellers ville man være nødt til at opfinde nogle underlige søgte projektforløb (fulde af bredde, men uden relevans og dybde), hvilket absolut ikke er tilrådeligt. Projektorganiseret undervisning skal blandt andet styrke elevernes kvalifikationer på områder som samarbejde, kreativitet, selvstændighed, ansvarlighed, overblik og vurderingsevne samt evne til at arbejde metodisk. Mens motivationen i projekter ofte kan være høj hos eleverne, så er det i praksis en krævende opgave at opnå overblik over en praktisk orienteret problemstilling. Projektorganiseret undervisning er således en krævende arbejdsform for såvel elever som lærer. Det væsentlige i projektsammenhæng er at give eleverne færdigheder i selv at formulere og løse problemer og mod på at gøre det. Baggrund for god indlæring er, at eleverne oplever problemet som væsentligt og relevant. Projekterne bør præsenteres i god tid, så eleverne kan være parate ved undervisningens start og deltage aktivt i planlægningen af forløbet. Projektarbejde stiller blandt andet krav om, at eleverne overfører viden og færdigheder, lært i en sammenhæng, til andre sammenhænge. 14

15 Projektarbejde er en undervisningsform, hvor elever i samarbejde med lærere og evt. andre udforsker og behandler et problem i nær relation til den samfundsmæssige virkelighed, det forekommer i. Dette indebærer, at arbejdet skal give stadig øget perspektiv og dyberegående erkendelse, og at problemet angribes fra en række forskellige synsvinkler på tværs af traditionelle faggrænser. Lærerens rolle er ikke blot at formidle viden, men især at være igangsætter, inspirator, rammesætter og konsulent. Det er afgørende, at arbejdet understøttes gennem en grundig vejledning. Det vil sige, at læreren systematisk følger op på planlægning, problemer, ambitionsniveau mv. Elevernes planlægning forventes at foreligge skriftligt og kan følges op med mødereferater, dagbøger osv. Offentlighed omkring planlægningen kombineret med situationsrapportering og fælles åben evaluering af eventuelle delprojekter kan også anbefales. Det er vigtigt, at læreren indgår med en vurdering af elevernes arbejdsmetoder og disponering af tid og stof, så de undervejs har mulighed for justeringer. Et projektforløb kan f.eks. gennemføres efter følgende model, hvor et projekt starter med et oplæg, der præsenterer et problem, eleverne skal løse. Eleverne vælger herefter et projekt, som de planlægger og gennemfører. Oplæg Valg af projekt Projektforløb Planlægningsfase (projektbeskrivelse) G, S Problemformulering Informationssøgning Disposition Metodevalg Arbejdsplan: Materialeliste Tidsplan Kontakter Arbejdsform Udførelsesfase Bemærk. G, S,(P) G, S G G, S,(P) G 15

16 Indsamling af Udførelse af arbejdsopgaver Beabejdning Justering af metoder Fejlkilder Afrapporteringsfase Bearbejde Vurdere/diskutere/perspektivere Konkludere Kilder Bilag Elevens kommentar og bedømmelse af projektet og rapporten Det praktiske produkt Færdig rapport P, S, G S, G G: Godkendelse omhandler også personlig vejledning. Der bør aftales faste vejledningsforløb, som såvel eleven som læreren er forpligtet på. S: Skriftlig P: Præsentation Vedr. evaluering, se nedenfor pkt Skriftligt arbejde BILAGSFORTEGNELSE, BILAG 1... Redaktionel oplysning til bilagene Normalside. I bilagene er forkortelsen ns. anvendt for normalside. En normalside svarer til ca typeenheder prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi. Standardopgave. I bilagene anvendes betegnelsen standardopgave som vejledende mål for det samlede omfang af skriftligt arbejde, som påhviler hver elev, og som læreren retter uden for undervisningstiden.... En standardopgave i... teknikfag svarer til en rapport på ns

17 Fagplan maj 2000, BILAG 4, Design og produktion A. 2. Undervisningen... Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget. Eleverne skal aflevere skriftligt arbejde svarende til 3-6 standardopgaver á normalsider. Det skriftlige arbejde i design og produktion omfatter rapporter. Det må tilstræbes, at skolen ved skoleårets start udarbejder en plan for afleveringen af de skriftlige arbejder, herunder hvornår rapporterne skal afleveres, og hvorledes fagenes afleveringer m.v. koordineres Rapportskrivning Rapporter udarbejdes i forbindelse med projektforløb, herunder også eksamensprojektet. Kvaliteten af en rapport aflæses bl.a. af: det faglige niveau, herunder såvel det tekniske indhold som selve rapportens sproglige, kommunikative og layoutmæssige kvalitet om der er overensstemmelse mellem problemformulering og konklusion om der er dokumentation for resultater, iagttagelser og oplysninger samt processen om eleven kan diskutere og perspektivere resultater og oplysninger Det bør i skolens studie- og ordensreglement være forudsat, at rapporter er indskrevet på pc eller maskine. Figurer, tegninger og lignende kan være håndtegnet eller udarbejdet ved hjælp af tegne- og grafikprogrammer. For at eleverne opnår et klart indtryk af opbygningen af en teknisk rapport anbefales det, at skolen udarbejder et fælles oplæg om rapportopbygningen, hvilket også med fordel kan anvendes ved bedømmelsen af eksamensprojektets rapport. Ved rapportskrivningen bør inddrages processkrivning. Processkrivning er primært baseret på en induktiv metode og princippet learning by doing. Mens man skriver, får man nye tanker. Disse tanker hjælper med at strukturere stoffet og give ny indsigt, som fordrer omskrivninger og ny planlægning. En rapport kan således skrives flere gange, før den er færdig. Lærerens vejledning om det faglige indhold og den sproglige indpakning foregår samtidig med skriveprocessen. Skriftligheden inddrages som tankeskabende og indlærende i forbindelse med den faglige indlæring. Jo mere eleverne har arbejdet med det skriftlige, desto mere har de også lært af det faglige indhold. Ansvaret for det skriftlige arbejde er selvfølgelig placeret i teknikfaget, og det er en god idé at trække på dansklærerens særlige kvalifikationer, når det gælder procesorienterede arbejdsmetoder. 17

18 1.5.6 Evaluering af projektforløb Hovedbekendtgørelsen: 10. Undervisningen i de erhvervsgymnasiale uddannelser som heltidsuddannelse evalueres løbende, således at elever, lærere og skole holdes informeret om udbyttet af undervisningen. Skolen tilrettelægger en procedure, der sikrer, at eleverne regelmæssigt og mindst to gange årligt informeres om skolens opfattelse af den enkelte elevs standpunkt i og udbytte af undervisningen i de enkelte fag og i den samlede uddannelse.. Samtidig sikrer skolen, at de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen i hvert enkelt fag og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen. Hele teknikfaget og dermed de enkelte projektforløb evalueres af både lærere og elever. Det bør anføres, at for at sikre at bekendtgørelsens mål nås, er det vigtigt, at der evalueres på såvel pædagogiske som faglige mål. Dette kan gøres på forskellige måder. Der bør lægges vægt på, at målene og metoderne for undervisningen defineres, at evalueringsformen afstemmes efter projektet, samt at eleven inddrages i formuleringen af mål og metoder. Der evalueres løbende under projektarbejdet. Der foretages evt. en midtvejsevaluering, der tager udgangspunkt i en model af produktet, konstruktionstegninger, skitser, diagrammer eller en delrapport. Dette for at sikre en fortsat dialog mellem elev og lærer. I forbindelse med slutevaluering af projektet kan følgende evalueringsformer foreslås: - eksterne bedømmere - produktafprøvning - gensidig elevevaluering - konkurrence - udstilling - vejledernes evaluering i samarbejde med gruppen Årskarakter Hovedbekendtgørelsen: 11. Skolen giver årskarakterer til elever i heltidsuddannelsen i alle fag ved afslutningen af hvert af uddannelsens år i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. I fag, der har både mundtlig og skriftlig prøve... I andre fag gives én årskarakter. 18

19 Stk Stk. 3. Karaktererne efter stk. 1 og 2 gives på grundlag af elevens præstationer i løbet af året... Karaktererne er skolens vurdering af elevens standpunkt i forhold til undervisningens mål i faget. Er faget ikke afsluttet, er karakteren skolens vurdering af elevens standpunkt i forhold til den gennemførte undervisning. Stk. 4. Skriftlig meddelelse om årskarakterer udleveres til eleverne, inden skolen på et tidspunkt fastsat af Undervisningsministeriet giver lærere og elever meddelelse om, hvilke prøver der afholdes... Skriftlig meddelelse om årskarakteren udleveres normalt til eleverne 1-2 uger inden eksamensperiodens begyndelse. Eksamensprojektperioden kan indgå i vurderingen af elevens standpunkt. 19

20 2 Projektforløb 2.1 Emneindhold Fagplan maj 2000,, BILAG 4, Design og produktion A. 1. Undervisningens mål og indhold Oversigt Grundtemaer (15%) a. Kvalitet b. Økonomi c. Sikkerhed og arbejdsmiljø Nøgletemaer (5o%) d. Produktudvikling (15%) e. Automatiseret produktion (10%) f. Produktions- og procesovervågning (5%) g. Styrings- og reguleringsteknik (10%) h. Materialeteknologi (10%) Valgtemaer (35%) Maskin (35%), hvert tema er 10-15% i. Processer, maskin j. Konstruktion, maskin k. Materialer, maskin El (35%) l.analog- og digitalteknik, el (15%) m. Apparatteknik, el (10%) n. Industriel elteknik, el (10%) Træ (35%), hvert tema er 10-15% o. Bearbejdning, træ p. Konstruktion, træ q. Materialer, træ 20

21 Tekstil og beklædning (35%) r. Produktudvikling og konstruktion, tekstil (20%) s. Bearbejdningsteknologi, tekstil (10%) t.materialelære, tekstil (5%) Emnemålene er anført i skemaform i dette Råd og vink -hæftes bilag 1. I nedenstående skema ses et eksempel på, hvordan teknikfaget design og produktion kan gennemføres. Undervisningsemnerne er her delt op på en sådan måde, at der gennemføres tre projektforløb inden eksamensprojektet og således, at teknikfagets samlede undervisningsmål kan nås igennem de tre forløb. I eksemplet afvikles og integreres grundtemaerne i det første projektforløb, da indholdet indgår som naturlige elementer i de efterfølgende projekter. I andre eksempler kunne grundtemaerne fordeles over de 3 projektforløb eller gennemføres i 2. eller 3. projektforløb. Design og produktion, el Projektforløb a Grund- kvalitet 1/1 b temaer økonomi 1/1 c sikkerhed og miljø 1/1 d Nøgletemaer e f g produktudvikling 2/3 1/3 automatiseret produktion produktions- og procesovervågn. styrings- og reguleringsteknik h materiale-teknologi 1/1 el 1/3 1/3 1/3 ½ ½ ½ ½ ½ ½ Den brøkvise fordeling af nøgletemaerne og valgtemaerne i eksemplet er vejledende. Projektforløb Projektforløb Projektforløb Eksamensprojekt 21

22 l m n Valg temaer analog- og digitalteknik apparatteknik industriel el-teknik Et skema over teknikfagets samlede mulige emner og emnemål er vist i bilag 1, side 5. Dette skema er tænkt anvendt af den enkelte lærer til at fastlægge indholdet i projektforløbene ved at anføre indgåede emner med brøkvis fordeling på samme måde som i eksemplet ovenfor. En række udførligt beskrevne projektforløb er indsat i bilag 2, side 8. Et idékatalog med projekteksempler er vist i bilag 3, side Projektstruktur og -eksempler På følgende skema gives en grafisk oversigt over et eksempel på en projektstruktur i teknikfaget design og produktion. Det er tanken, at projektforløb 1 og 2 er gruppeprojekter, hvor samarbejde og tværfaglighed tilgodeses. Projektforløb 3 er selvstændige projekter, hvor eleven kan fordybe sig i valgtemaområdet og samtidig lære at stå alene i planlægningen og afviklingen af et projekt inden eksamensprojektet starter. Til de enkelte projektforløb knytter sig rapporter. Omfanget af disse, anført som standardopgaver, fremgår af skemaet på den følgende side. Projektstruktur Design og produktion Projektforløb 1 Projektforløb 2 Projektforløb 3 ca. 105 timer ca. 55 timer ca. 55 timer Eksamensprojekt ca. 100 timer 22

23 aug. dec. juni Gruppeopgave gruppeopgave enkelt mands- gruppe- eller opgave enkeltmandsopgave 2 standard opgaver min. 30 A4 sider 1 standard 1 standard opgave min. 15 opgave min. 15 A4 sider A4 sider Eksempler på projektforløb er beskrevet med læreroplæg og elevoplæg og eksempler på elevløsninger i bilag 2, side 8. Oplæggene omfatter mål, projektbeskrivelse, forudsætninger, tværfaglige emner, arbejdsform, ressourcer mm.. Til yderligere inspiration er udarbejdet et idékatalog, der er indsat i bilag 3, side 44. Eksamensprojektet er særskilt behandlet i kapitel Idékatalog, projekt-/undervisningsforløb Bilag 3, side 44 er et idékatalog med idéer til projekter/projektforløb. Idéerne kan alle passe ind i strukturen, hvor hele undervisningsforløbet (inden eksamensprojektet) udgøres af tre projektforløb. Konkrete, mere udførligt beskrevne, forslag til projektforløb findes i bilag 2, side 8. 23

24 24 Ved valg af projekter fra idékataloget (eller i det hele taget), ved sammensætning af projekter og ved gennemførelsen af projektforløbene bør det sikres, at teknikfagets emnemål i grund-, nøgle- og valgtemaer kan nås.

25 3 Eksamensprojekt og eksamen 3.0 Indledning 24. De prøver i fag... som indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet... P/M er projekt med tilhørende mundtlig prøve. Prøver, der skal aflægges af alle elever, er mærket med *.... Fag og niveau 1. år 2. år 3. år Teknikfag A P/M* Stk. 2. Der gives en karakter i faget for hver prøve, idet et projekt med tilhørende mundtlig prøve anses for én prøve. På grundlag af projektet og den tilhørende mundtlige prøve i teknikfaget gives desuden en særlig karakter for afsluttende projektarbejde. Stk Stk Stk. 5. Karaktererne indgår i eksamen med den vægt, der er fastsat i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser,... Hovedbekendtgørelsen: 19. Ved bedømmelsen af... mundtlige prøver og projekter fastsættes karakteren af censor og eksaminator i forening. Ved bedømmelse af tværfaglige projekter kan skolen tillade, at bedømmelsen foretages af to censorer henholdsvis to eksaminatorer. Censorer og eksaminatorer skal i disse tilfælde være ligelig repræsenteret. Stk. 2.. Til eksamen i uddannelsen indgår en prøve i teknikfaget i form af et projekt. Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet og gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i teknikfaget. Projektresultatet er en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller et gennemført procesforløb. Med udgangspunkt i dette afholdes en mundtlig prøve, hvorefter der på grundlag af en samlet bedømmelse af projektresultatet og den mundtlige prøve gives en karakter i selve faget og en karakter i afsluttende projektarbejde. 25

26 Der medvirker normalt en censor og en eksaminator ved eksamen. Når der er tale om tværfaglige projekter, hvor vejledning og eksamen kræver særlig indsigt i flere fagområder, kan skolen imidlertid tillade, at der medvirker to censorer og to eksaminatorer. Dette kunne f.eks. være i teknikfaget Design og produktion i et projekt med fagligt indhold af og krav om viden i både det maskintekniske og det eltekniske område eller i et projekt inden for træ og tekstil. Eksamensforløbet starter ca. midt i skoleåret. Forløbet kan opdeles i 3 perioder, som igen kan opdeles i en række faser: 3.1 Projektoplæg Skolen udarbejder projektoplæg Censor godkender projektoplæg 3.2 Projektperioden Projektoplæg udleveres Eleven vælger projekt og udarbejder projektbeskrivelse Skolen godkender projektbeskrivelse Gruppeprojekt Projektløsning Aflevering 3.3 Mundtlig prøve Lærer og censor drøfter Eleven fremlægger Bedømmelse og karaktergivning Karakteren teknikfag P/M Karakteren afsluttende projektarbejde 26

27 3.1.1 Skolen udarbejder projektoplæg jul Censor godkender projektoplæg Projektoplæg udleveres Eleven vælger projekt og udarbejder projektbeskrivelse Skolen godkender projektbeskrivelse Projektløsning Aflevering Lærer og censor drøfter Eleven fremlægger Bedømmelse og karaktergivning 27

28 3.1 Projektoplæg 25, stk i teknikfag udarbejdes projektoplæg af skolen og godkendes af censor. Projektoplæggene skal være formuleret, så de bredt dækker fagets emner og beskriver, hvilket... teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.... Eksamensbekendtgørelsen: 17. Prøverne er normalt tilrettelagt som individuelle prøver. Skolen kan dog fastsætte, at bestemte prøver eller dele heraf aflægges som gruppeprøver. Ved gruppeprøver skal det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. En gruppe kan normalt bestå af 2-5 medlemmer Skolen udarbejder projektoplæg Skolen udarbejder projektoplæg. Af hensyn til en fornuftig planlægning, bør dette ske i god tid inden projektperioden. Det bør overordnet fremgå hvilke valgtemaer, der ligger som grundlag for teknikfaget og dermed for projektoplæggene. Der udarbejdes flere projektoplæg, som eleven skal kunne vælge imellem. Projektoplæggene formuleres, så de tilsammen bredt dækker fagets emner, fordi det hermed sikres, at skolen arbejder på et bredt fagligt grundlag. Projektoplæggene beskriver, hvilket teknisk problem der skal løses, og oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. Endvidere bør projektoplæggene være formuleret, så der er muligheder for elever med forskellige evner og interesser. Det bør fremgå hvilke ressourcer skolen stiller til rådighed i projektperioden, herunder til vejledning og værksted. En eventuel uenighed om det rimelige i omfanget heraf, bør afklares inden oplæggene kan godkendes. Det bør ligeledes fremgå hvilken tidsperiode projekterne løber over. Inden for teknikfaget design og produktion kan et teknisk problem, som kan være udgangspunkt for et projektoplæg f.eks. være energioptimering forbedring af indeklima måling af tid mekanisk udvikling/fremstilling af - køkkenredskaber til en bestemt brugergruppe - blande- og afvejningsanlæg (farver, fødevarer mm.) 28

29 - skibsudstyr til lystfartøjer - boligbelysning i træ, stål, tekstil - hjælpemidler til handicappede - børnemøbler (bord, stole) - ergonomisk skolebord og stol - computerbord m. skjult ledningsføring - rygsæk (skoletaske, transport på cykel) - hængekøje (materialevalg, miljø m.m.) - arbejdstøj til særlige arbejdsopgaver (sikkerhed, miljø) Et projektoplæg skal overordnet ligge inden for fagets formål og bør være formuleret, så eleven har mulighed for at gennemføre et projekt af en størrelse, der modsvarer projektperiodens omfang og varighed. så eleven har mulighed for at gennemføre et projekt af en størrelse, der modsvarer projektperiodens omfang og varighed. Ud fra projektoplægget bør der være mulighed for, at eleven kan kombinere den viden og de færdigheder vedkommende har fået i teknikfagets undervisning, dvs. projektoplæggene skal lægge op til emner, der har været indeholdt i undervisningens temaer, altså afspejle pensum. Projektoplæggene kan udformes meget bredt, meget smalt eller ligge et sted midt i mellem. De meget brede projektoplæg af typen lav hvad du vil giver ofte eleverne problemer ved afgrænsning af projektet, og de rummer ikke hjælp til eleven. Samtidig giver brede formuleringer i projektoplægget fristelser og store muligheder for senere at udgive en andens projekt for sit eget. I den anden ende ligger de meget smalle projektoplæg. Her appelleres ikke til elevernes kreativitet. Projekterne bliver mere lærerstyrede, og samtidig bliver det vanskeligt for læreren at udarbejde et sæt oplæg, der samlet afspejler pensum og bekendtgørelsens mål, giver mulighed for differentiering, inddragelse af viden fra andre fag, gruppeprøve mm. Alt tyder derfor på, at projektoplæggene bør formuleres et sted mellem brede og smalle. Samtidig må det tilrådes, at der formuleres nye oplæg hvert år. Et projektoplæg bør indeholde flere løsningsmuligheder, således at det er muligt at løse projektopgaven med forskellige elevforudsætninger. Projektoplægget bør være udformet således, at det appellerer til elevens skaberglæde og kreativitet. I projektoplæggene bør det tilstræbes, at de udformes således, at produktet vil være anvendeligt (virkelighedsnært). Ved formuleringen af et projektoplæg skal der - bl.a. for at kunne give en bedømmelse af tværfagligheden i den særskilte karakter afsluttende projektarbejde - skabes rum for, at eleven i sin projektbeskrivelse og senere i selve løsnings- 29

30 processen sikres mulighed for at inddrage elementer fra uddannelsens andre fag og kombinere teori og praktik. Ved viden fra andre fag forstås noget eleven har lært i andre fag i uddannelsen. Inddragelse fra andre fag kan bedst beskrives som anvendelse af viden, færdigheder og metoder, anvendelse ved perspektivering og i problemformuleringer samt som værktøj i forbindelse med problemløsninger Censor godkender projektoplæg Projektoplæg sendes til censor og godkendes af denne. Fremsendelse bør såvel af hensyn til censor som til den videre planlægning normalt ske 4 uger før projektoplæggene udleveres til eleverne. Grundlaget for censors godkendelse er projektoplæggene holdt op imod fagets mål og den gennemførte undervisning. I den forbindelse er det derfor hensigtsmæssigt, at censor modtager lærerens plan for gennemførelsen af faget i skoleåret, herunder evt. projektoplæggene fra undervisningen. I det tilsendte bør det oplyses, om skolen har fastsat, at prøven kan aflægges som gruppeprøve. Når censor skal godkende projektoplæggene inden de udleveres til eleverne er det vigtigt, at censor på alle måder sikrer sig at projektoplæggene skønnes at være et godt grundlag for eksamen. Censor bør bl.a. være opmærksom på, om det tværfaglige aspekt synes tilgodeset, og om projektoplæggene tilsammen bredt dækker fagets emner. 3.2 Projektperioden 25. Projekter i... teknikfag gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder. I den sidste uge af projektperioden i... teknikfag gennemføres der normalt ikke anden undervisning.... I teknikfag indeholder projektperioden ca. 100 timer inden for ca. 8 uger. Stk Eleven vælger blandt oplæggene. Projektet indledes med, at hver elev eller gruppe udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlaginden for skolens rammer. Stk. 3. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb.... Det afleverede skal være udarbejdet af eleven selv. Materiale kan kun afleveres efter fristens udløb efter 30

31 reglerne om sygeeksamen. Stk. 4.. Eksamensbekendtgørelsen: 14, stk Hvis et projekt udføres som gruppearbejde, skal den enkelte eksaminands præstationer kunne bedømmes individuelt. 17. Prøverne er normalt tilrettelagt som individuelle prøver. Skolen kan dog fastsætte, at bestemte prøver eller dele heraf aflægges som gruppeprøver. Ved gruppeprøver skal det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. En gruppe kan normalt bestå af 2-5 medlemmer.. Projektperioden er ca. 8 uger og indeholder ca. 100 timer. Nogle skoler fastsætter perioden som kalenderuger, mens andre skoler forlænger perioden med afholdt ferie, hvor skolen har været lukket. Ved at anføre ca. 8 uger giver uddannelsesreglerne begge muligheder Projektoplæg udleveres På et fastsat tidspunkt, der bør fremgå af skolens eksamensplan, udleverer skolen projektoplæggene til eleverne. Samtidig udleverer skolen rammerne for projektets gennemførelse, herunder tidspunkter for adgang til værksteder og laboratorier samt retningslinier for materialeforbrug. Rammerne bør også indeholde retningslinier for elevernes anvendelse af udstyr uden for skolen Eleven vælger projekt og udarbejder projektbeskrivelse Eleven vælger et projekt og udarbejder en projektbeskrivelse. Eleven kan frit vælge blandt de udleverede projektoplæg. Valget er dog først bindende, når skolen har godkendt elevens projektbeskrivelse. Eleven tilknyttes en projektvejleder, og dette bør ske senest samtidig med valg af projekt. Elevens projektbeskrivelse bør indeholde en projektafgrænsning, problemformulering, overvejelser om projektets indhold samt en tids- og handlingsplan. I forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelsen bør eleven kende de 8 punkter, der senere indgår ved bedømmelsen og karaktergivningen af projektet. I projektbeskrivelsen bør der sikres, at der kan indgå tværfaglighed i projektet, hvorfor projektbeskrivelsen indeholder tværfaglige overvejelser - naturligvis ikke så stramme at eleven hindres i at udfolde sig, men heller ikke formuleret så løst, at eleven er på herrens mark. 31

32 Som et meget enkelt eksempel kunne der stå: Matematik inddrages, herunder f.eks. emner som.... Som et andet eksempel kunne valgfag inddrages. Det kan under den senere projektløsning vise sig - alt afhængig af, hvordan projektet udvikler sig - at blive nødvendigt at justere i projektbeskrivelsen, f.eks. omkring tværfaglighed. Ændringer i en projektbeskrivelse motiveres af eleven og godkendes af skolen. Ændringerne bør fremgå af elevens projektrapport Skolen godkender projektbeskrivelse Skolen godkender projektbeskrivelsen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant, tids- og handlingsplanen er realistisk og projektet kan gennemføres individuelt og inden for de rammer, skolen har fastlagt i eksamensplanen. Det er nødvendigt at skolen sikrer, at der indgår tværfaglighed/tværfaglige elementer i projektbeskrivelsen. Godkendelse bør ske som resultatet af en dialog mellem elev og projektvejleder. Dialogen omhandler elevens overvejelser vedr. projektets tværfaglighed af hensyn til bedømmelse af det afsluttende projektarbejde. Har skolen fastlagt, at prøven kan aflægges som gruppeprøve, har eleven mulighed for at vælge arbejds- og prøveform som følger: Rapport Produkt Mundtlig prøve Individuel Fælles 1 ndividuel Fælles 2 Individuel Fælles 3 A enkeltmands X X X B gruppe X X X C gruppe X X X D gruppe X X X Det skal fremgå, hvem der har lavet hvad. Ophavsmanden til de enkelte dele/processer skal kunne identificeres. Der skal sikres en individuel bedømmelse Gruppeprojekt Gruppearbejde og den dertil hørende mulighed for gruppeprøver er et blandt mange pædagogiske redskaber. Såfremt det i undervisningen har været naturligt at arbejde i grupper, kan skolen i eksamenssammenhæng give eleverne mulighed for denne prøveform. 32

33 Det er imidlertid vigtigt, at skolen gør sig klart, at gruppearbejder og -prøver er pædagogiske redskaber, der skal fremme opfyldelsen af fagenes målsætninger. Det er ikke et formål i sig selv at kunne spare vejledningsressourcer, udstyr og materialer ved gruppearbejder. Det bør fremgå af projektoplæggene under hvilke vilkår gruppearbejde og eventuel gruppeprøve indgår. Selv om det ikke står nævnt som et krav i bekendtgørelserne, vil det være naturligt, at skolerne beskriver vilkårene for, at eleverne kan gå til gruppeprøve i såvel studie- og ordensreglement som eksamensreglement. Det er vigtigt, at elever, der ønsker det, kan gå til individuel prøve. Individuel bedømmelse af elevens præstation i en gruppeprøve skal altid sikres, herunder skal den mundtlige del af prøven tilrettelægges med hensyntagen hertil. Når elever vælger muligheden for gruppearbejde, skal hver elev eller gruppe udarbejde en projektbeskrivelse. Af denne skal det klart fremgå, hvorledes den enkelte elev bidrager til gruppearbejdet. Læreren bør i forbindelse med, at projektbeskrivelsen godkendes, sikre: at hver af gruppens medlemmer har gjort sig klart hvilke delelementer af projektet, de er ansvarlige for at udføre at gruppens samlede arbejde er af en sådan kvalitet eller omfang, at det modsvarer antallet af gruppemedlemmer at gruppens medlemmer er indforstået med, at der ved den praktiske løsning, i rapporten og ved den mundtlige prøve klart kan udledes en individuel bedømmelse at gruppens medlemmer forstår sammenhængen mellem deres del og hele projektet, og at de til den mundtlige prøve også kan redegøre for hele projektet på et overordnet niveau. at hver elev kan dokumentere sin del af såvel det praktiske som rapportmæssige arbejde Projektløsning Før projektperioden bør skolen udarbejde en plan over træffetider for projektvejleder og andre lærere, som i større eller mindre omfang tilknyttes f.eks. som tværfaglige specialister. Skolens eksamensreglement bør indeholde regler om, at projektet udarbejdes af eleven selv inden for godkendte rammer, herunder maskiner og udstyr samt oplyse om konsekvensen af en overtrædelse. Eksamensreglementet bør også indeholde retningslinier for situationer, hvor der er mistanke om, at eleven ikke selv har udarbejdet sit eksamensprojekt. 33